Vores Viden

De fleste af os har prøvet det:At få trukket en lille mængde blod ud i et glas hos lægen eller på hospitalet når spørgsmål om ens helbredstilstand skal besvares.At blodprøver - og de sundhedsprofessionelle der analyserer dem - spiller en nøglerolle i sundhedsvæsenet er svært at komme uden om.Faktisk analyserer Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital over 15 millioner prøver om året.Men hvad er det, der gør blod og blodprøver til så vigtigt et værktøj – hvad er blod, hvilke muligheder giver det for diagnostik, hvordan er vi nået til det niveau vi har nu – og hvad bliver det næste.Det kan du blive klogere på i løbet af de næste par-og-tyve minutter i denne udgave af Vores Viden, hvor vi begynder i det højteknologiske laboratorium på Herlev Hospital i selskab med afdelingslæge og ph.d. Camilla Kobylecki

Bag en to meter tyk betondør, i et rum på Herlev Hospital, står en maskine, der producer radioaktive sporstoffer.Maskinen er en cyklotron, og er et uundværligt redskab, som sikrer, at patienter her på hospitalet kan få gavn af ekstremt avancerede skanninger, der viser hvordan organer fungerer, og kan afsløre sygdomme på et tidligt stadie.Cyklotronen er en del af det udstyr som eksperterne på Afdeling for Nuklearmedicin bruger hver dag, for at udrede, diagnosticere og følge op på sygdomme.I denne podcast kan du høre cheflæge Lars Thorbjørn Jensen fortælle om nuklearmedicinen, der har revolutioneret diagnostik og behandling af mange sygdomme, ikke mindst på kræftområdet.Og han er også manden, der kan fortælle, hvordan det hænger sammen med et over hundrede år gammelt mislykket kemisk forsøg - genbrugt kartoffelmos - og den danske nobelprisvinder Niels Bohr.Medvirkende:Cheflæge Lars Thorbjørn Jensen, Afd. for Nuklearmedicin, Herlev og Gentofte Hospital.

Sjældent har sundhedsvæsenet været mere under lup, end det har være de seneste år. Først med en coronaepidemi og siden en stor opmærksomhed omkring udfordringer med ressourcer og personalesituationen på godt og ondt. Samtidig er en ny generation trådt ind på arbejdsmarkedet med forventninger, som stiller nye krav til ledelsen. Og hvordan håndterer man så det?Hvordan agerer man som leder på et hospital - både generelt og i udfordrende og omskiftelige tider? Hvorfor er fællesskab blevet et nøgleord? Og hvilke krav stiller det til lederne af en afdeling, når de sammen med mellemledere og alle andre medarbejdere skal nå målet om at skabe de bedst mulige rammer for behandling?Det er noget af det, du kan få indblik i denne podcast med chefsygeplejerske Puk Vad Vestergaard, Afd. for Kræftbehandling og chefbioanalytiker Anne Kailow, Afd. for Klinisk Mikrobiologi.

Det er et område, som man(d) typisk har svært at tale om, men som rigtig mange mænd i løbet af deres liv risikerer at stifte bekendtskab med. Seksuel Dysfunktion er den overordnede betegnelse  for de lidelser, som f.eks. rejsningsbesvær, der har stor indvirken på muligheden for at dyrke sex.Men det er et problem, vi i høj grad bør tale mere om, når det drejer sig om mænds sundhedstilstand, hvis man spørger professor i urologi, Mikkel Fode. I sit arbejde har han  særlig fokus på på bl.a. seksuel dysfunktion, som er langt mere end bare et seksuelt problem, og  stedet noget, der kan sætte voldsomme spor i de berørtes livskvalitet.Hvor stort er omfanget - hvorfor rammes man(d) af problemer - hvad er konsekvenserne - hvad kan man selv gøre for at undgå det - og hvilke muligheder ser læger og forskere inden for behandling.Det er spørgsmål, du kan blive klogere på i denne udgave af Vores Viden fra Herlev og Gentofte Hospital.Medvirkende:Professor og overlæge Mikkel Fode, Afd. for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.Mikkel blev læge fra Aarhus Universitet I 2010 og speciallæge i urologi i begyndelsen af 2021.  Han har tidligere vundet European Society for Sexual Medicines “Award of Excellence”, og er aktuelt bl.a.formand for Educational Committee i European Society for Sexual Medicine.

I denne podcast om sygeplejens udvikling fortæller Susanne og Anne - begge to sygeplejersker på Herlev Hospital igennem 4 årtier - om den udvikling det fag, de stadig elsker og brænder for, har gennemgået.For meget har ændret sig på hospitalsgangene siden dengang i 80'erne og 90'erne, hvor sygeplejerskerne gik i kjoler med stramme lakbælter, og både patienter og personale måtte ryge alle vegne. Teknologien, kulturen, tiden og sygeplejerskens rolle er nemlig en anden nu. Hør Susanne og Anne fortælle om hvad det er, sygeplejen kan, hvorfor den stadig er interessant, hvad der har ændret sig, og hvilke gode råd de vil give videre til kommende sygeplejersker.OBS: Podcasten her blev produceret i januar 2021Medvirkende:Susanne Jakobsson, sygeplejerske, Afd. for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte HospitalAnne Madsen, Afdelingssygeplejerske, Afd. for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital

Thordis Thomsen og Hanne Konradsen er professorer i sygepleje, og en del af forskningsmiljøet på Herlev og Gentofte Hospital, lige som andre af deres kolleger med sygeplejebaggrund.Men hvorfor er det i det hele taget vigtigt at sygeplejersker forsker – hvilken forskel gør det –og hvordan kommer man i gang? Det – og meget andet – kan du blive klogere på i denne podcast, med de to selvbetegnende ”2. generations-professorer”, hvor vi dog lægger ud med et spørgsmål, der lyder mere simpelt end det er: for hvad er det egentlig, der kendetegner forskning i sygepleje.Medvirkende:Thordis Thomsen, professor, ph.d., og sygeplejerske, Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Herlev og Gentofte HospitalHanne Konradsen, professor i klinisk sygepleje, Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.

Hvert år rammes ca. 12.000 mennesker af stroke i Danmark. Det er den 3. hyppigste årsag til død i de vestlige lande og den hyppigste årsag til erhvervet handicap. Og modsat hvad mange måske tror, så rammes også yngre personer af stroke – 30% er under 65 år – og 10% under 55.Overlæge Christina Kruuse, Herlev og Gentofte Hospital, blev i 2019 professor i neurologi, men har i en lang årrække beskæftiget sig intenst med forskning indenfor stroke – blodprop eller blødning i hjernen – lige som hun har det daglige ansvar for lige netop det afsnit på afdeling for Hjerne og Nervesygdomme.Her arbejder Christina og hendes kolleger med forskning og potentielt nye behandlingsmetoder på at løfte både behandling og forebyggelse af stroke. Men hvad er det så sundhedspersonalet kan gøre når et stroke rammer – hvad kan du selv gøre for at mindske risikoen – og hvad sidder forskerne med lige nu, for at gøre behandlingen endnu bedre i fremtiden. Det kan du høre om om lidt i denne podcast, hvor vi også tager et kig på hjernen – for vores viden om dens funktioner spiller naturligt ind i de muligheder, der er for at redde hjernen når det er nødvendigt.

Det er nok det mest omtalte nybrud inden for behandling af kræft de seneste år. Men hvad er det immunterapien kan - og endnu ikke kan - hvordan er det lykkedes forskerne at bruge kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe – nogle - former for kræft og hvordan ser fremtiden for immunterapi ud?Det er spørgsmål, som professor Inge Marie Svane, og hendes kolleger på Nationalt Center for Cancer Immunterapi hver dag arbejder med her på Herlev Hospital. Og spørgsmål, som du kan få svar på i denne udgave af Vores Viden fra Herlev og Gentofte Hospital.Medvirkende:Inge Marie Svane, centerleder ved Nationalt Center for Cancer Immunterapi. Hun har forsket i cancerimmunologi og immunterapi i 25 år. Hun er uddannet læge (1992), har en ph.d. i basal cancerimmunologi (1997) og er professor i klinisk cancerimmunterapi (2009). Hun har været pioner inden for cancerimmunterapi i Danmark og startede i 2006 CCIT, et translationelt forskningscenter, som i dag er ledende i Europa. Fokusområderne er T-celleterapi og andre celleterapier, cancervaccine og immunregulering.

Kræft. Gennem tiden har sygdommen udviklet sig fra at være uden navn, til at være noget de fleste mennesker har et forhold til og mange har tæt inde på livet. Samtidig er de værktøjer, der er til rådighed for at bekæmpe sygdommen blevet langt mere sofistikerede – og mere talrige end dengang for flere tusind år siden, hvor de første skriftlige optegnelser af den, på daværende tidspunkt, unavngivne sygdom stammer fra.Overlæge Benny Vittrup giver dig et historisk blik på lægevidenskabens stræben efter at finde en helbredende kur mod kræft frem til i dag. Med nedslag på nogle af de store gennembrud. Hør bl.a. hvordan den tyske tekstilindustri, et kemisk krigsvåben og genteknologiske gennembrud har sat sine præg på udviklingen.Medvirkende: Benny Vittrup har siden 1982 beskæftiget sig med kræft som læge - de seneste mange år på Herlev Hospital, hvor han og afdelingen både har fulgt og bidraget til udviklingen.

Det er fristende at kalde anæstesi for kunsten at sige godnat – men det vil være en forsimpling af det medicinske gennembrud, som anæstesien repræsenterer. Og den udvikling, der er sket siden de første forsøg med bedøvelse slog igennem, og åbnede døren for langt mere skånsomme indgreb – til glæde for patienter over hele verden.  Overlæge Søren Følsgaard fra afd. for Operation, Bedøvelse og Intensiv Behandling, Herlev og Gentofte Hospital, har i årtier arbejdet med anæstesi, og han tager dig i dette afsnit med på rejsen forbi et kirurgisk teater i midten af 1800-tallet, den amerikanske borgerkrig og frem til i dag hvor højtuddannede anæstesilæger og -sygeplejersker spiller en helt anderledes markant rolle end dengang.

Selvom det kan lyde som fremtidsmusik, så er genteknologi i høj grad i brug på hospitalerne allerede. Det gælder både når vi skal diagnosticere og behandle sygdomme, og ikke mindst udviklingen af personlig medicin. Men hvad er personlig medicin egentlig - hvorfor er det så vigtigt og hvordan bruger vi den helt konkret til gavn for patienterne? Og hvad byder fremtiden på når det gælder genteknologiens rolle i vores sundhed.Gæst: Estrid Høgdall, professor i molekylærpatologi, Afd. for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital

Vores Viden om kroppens grundlæggende byggesten vokser hele tiden og har åbnet en verden af muligheder. Men hvilken rolle spiller generne i vores sundhed, og hvordan bruger vi den viden? I denne episode er emnet gener og de store folkesygdomme.Hvor stor en rolle spiller generne i forhold til de store folkesygdomme? Hvor meget er arv og hvor meget er miljø, og hvad kan vi bruge vores viden om generne til når det kommer til forebyggelseMedvirkende: Overlæge og professor Børge Nordestgaard, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. 

Vores viden om kroppens grundlæggende byggesten vokser hele tiden og har åbnet en verden af muligheder. Men hvilken rolle spiller generne i vores sundhed, og hvordan bruger vi den viden? I denne podcast, som er den første af tre om gener, kan du møde nogle af de læger og forskere, der arbejder med genetik på Herlev og Gentofte Hospital, og høre hvilken betydning det har for vores liv, sundhed og muligheder for behandling.I dette første afsnit kigger vi på ”the basics” – altså hvad gener egentlig er, hvordan udviklingen har været inden for genetik, samt de vigtigste milepæle inden for området.Medvirkende: Læge og ph.d.-studerende Maria Booth Nielsen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.