Podcasts about teknologien

Ét firma holder hele verdens chipproduktion i sin hule hånd. Og nej, det er hverken fra Kina, USA eller Taiwan. Det er såmænd det hollandske firma ASML. Teknologien i selskabets maskiner er så kompliceret, at det får Miraculix’ trylledrik i Asterix til at ligne en simpel kålblanding i Nettos køledisk. Og hvad der er mere bemærkelsesværdigt. Firmaet har totalt monopol, så hvis noget skulle ske med ASML, vil det ramme alt fra produktion af telefoner til avancerede militærsystemer. Hør Finans Global og få den opsigtvækkende historie om ASML, og hør, hvordan de bittesmå chips med den enorme power bliver til på den mest ufattelige måde. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans. Vært: Mads Ring Producer: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episoden går vi inn i en debatt preget av veldig mye følelser, unyansert svartmaling og polarisering. Debatten handler mye om «ja og nei til skjermtid», aldersgrenser og kjendiseri. Men vi spør heller hvordan digitalisering og teknologiutvikling påvirker barn og unges liv. Hvordan skal digitale verktøy brukes slik at skolen blir bedre for barn og unge? Og hva med digitalisering og utenforskap?Ukens gjester Christer Hyggen, forsker ved OsloMet, og tidligere medlem i Skjermbrukutvalget, Linn Mari Nielsen, lektor i realfag, Kuben videregåendeskole i Oslo kommune, og Elisabeth Palmgren, leder for skole i Atea.Programleder er Christian Brosstad.Redaksjonen: My Louise Elfstrand, Peter Tryggestad, Marius Røed Wang og Jonas Mathiassen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Romerne brugte angiveligt en elektrisk rokke til at kurere  hovedpine. De lagde simpelthen fisken på patientens pande. Asterix sagde altid, at romerne var skøre, men i det her tilfælde er der noget om snakken. Ideen om at sende elektriske signaler ind i hjernen som medicin er i hvert fald omdrejningspunkt for et svensk forskningsprojekt. Man har i en del år benyttet sig af såkaldt deep brain stimulation - DBS - blandt andet til at dæmpe rysten hos Parkinson patienter. Man borer to huller i kraniet på patienten. To elektroder placeres i hjernen. Det kaldes dyb hjernestimulation og sætter lægevidenskaben i stand til at korrigere vores humør, påvirke vores lyster og ændre på vores personlighed. Teknologien bruges også til at helbrede epilepsi. Men metoden er ikke uden problemer. Elektroderne sidder på en meget tynd ståltråd som skubbes ind i hjernen, hvilket kan give forskellige bivirkninger. Og det er her, at molekylærbiolog og ekspert i elektrisk medicin Hanne Biesmans fra Linkøbing Universitetet i Sverige kommer ind i billedet. Hun forsker i at lave en gele, som er elektrisk ledede, men i stand til at smelte sammen med hjernevævet. Den størkner til en fleksibel elektrode, der tilpasser sig hjernens naturlige form og struktur. Denne metode sigter mod at reducere vævsskader og forbedre nøjagtigheden og effektiviteten af hjernestimulation, hvilket gør behandlingen sikrere og mere tilpasningsdygtig for patienter. Udover at høre Hanne Biesmans her i Techtopia, så kan du møde hende på IDAs konference Driving Health Tech i Aalborg d. 4. februar sammen med en masse andre frontløbere på sundhedsteknologi. Du kommer blandt andet til at høre om den nye AI supercomputer Gefion og om teknologi, der kan hjælpe patienter, som går rundt og falder. Og så er Henrik Føhns fra Techtopia ordstyrer på konferencen. Medvirkende: Hanne Biesmans, biomedicinsk forsker med specialisering i molekylærbiologi og bioelektronik. Skriver ph.d. på Laboratoriet for Organisk Elektronik på eNeuroPharma-projektet. Links: Driving Health Tech: https://ida.dk/media/16271/dht25_program.pdf Hanne Biesmans: https://ida.dk/driving-healthtech/talere-og-program/hanne-biesmans

Få minutter efter dagens samråd om jødiske studerendes tryghed på bl.a. kunstneriske uddannelser, spørger vi to uddannelses- og forskningsordførere om hvad, der er brug for af politisk handling for at sikre idéfrihed på de danske uddannelser. Uddannelses- og forskningsudvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil gribe ind over for de studieforhold, der har udviklet sig på bl.a. Det Kgl. Danske Kunstakademi og Roskilde Universitet for særligt jødiske studerende i lyset af underskriftsindsamlinger mod israelske studerende og truende demonstrationer med graffititekster som "Jihad". På baggrund af en række aktindsigter, kan vi her i K-Live dokumentere, hvordan langt flere kunstneriske uddannelser er påvirket af krigen i Gaza. Biblen er udskiftet med bærbare. Vi tænder mobilen i stedet for vokslysene - og måske - beder vi ChatGPT om gode råd i stedet for præsten. Teknologien har overtaget meget af religionernes rolle. Det er påstanden i bogen 'Tech Agnostic', som er skrevet af amerikaneren Greg Epstein. Vi undersøger påstanden sammen med Jesper Sørensen, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Vært: Casper Dyrholm.

CFO i Tomra, Eva Sagemo, har tatt en prat med Nordnets analytiker Roger Berntsen. I sesjonen snakker de både om selskapet og bransjen de opererer innenfor. Tomra Systems er et teknologiselskap som utvikler produkter for automatisert returhåndtering. Selskapets kompetanse er utvikling av sensorbaserte løsninger. Teknologien brukes i produktsortering for pantesystemer, sortering av avfall og ved sortering av malm og mineraler i gruvedrift. Videre tilbyr selskapet rådgivning og installasjon. Produktene brukes av flere kunder i ulike bransjer. Tomra Systems ble etablert i 1972 og har hovedkontor i Asker. Finansielle verdipapirer kan både øke og minke i verdi. Det er en risiko for at du ikke får tilbake pengene du har investert. Før du investerer i et fond bør du lese prospektet som er tilgjengelig hos fondsforvalter og nøkkelinformasjonen du finner på ordreleggingssiden og på fondets produktside på nordnet.no.

I podcasten TEKNOLOGIOPTIMISTENE møter du beslutningstakerne for de store IT-investeringene i bransjen, personene som leder de mest fremoverlente IT-selskapene, personene som løser de viktigste samfunnsoppdragene og menneskene i investeringsselskapene som muliggjør rask vekst hos IT-selskapene. Menneskeskapte klimaendringer er vår tids største trussel, og det grønne skiftet er avhengig av teknologioptimister.Målet vårt med podcastserien er å gi beslutningstakerne innenfor IT i energibransjen kunnskap for bedre beslutninger.Medvirkende:Daniel Stølsbotn fra Nodes Jan Ove Grasdal fra Noova Energy SystemsProgramleder: Chul Christian Aamodt, Teknologioptimist, Europower Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De to værter er nærmest overgearet friske. De vælter ud af mine høretelefoner i en voldsomt energisk samtale, der får mig til at glemme, at de slet ikke er rigtige mennesker. Manden og kvinden, der diskuterer AI i min podcast-app, er nemlig selv AI. Udviklet af Google.  Med den nye opdatering af Googles AI NotebookLM er der sket noget uventet: en funktion, der tilfældigt blev lanceret, har potentialet til at revolutionere podcast-verdenen. NotebookLM er primært designet som et avanceret noteværktøj, men med den seneste opdatering kan den nu automatisk skabe samtaler mellem to virtuelle værter ud fra ethvert skriftligt indhold. Resultatet er en forbløffende realistisk og livlig podcastoplevelse, der hurtigt kan omdanne nyhedsbreve, rapporter eller andre tekster til levende samtaler. Flere ser dette som et spændende eksperiment, hvor det er muligt at få hurtige, koncentrerede lydversioner af komplekse tekster. Selvom kvaliteten er høj, er der dog også udfordringer og etiske overvejelser, da indholdet er skabt af AI uden menneskelig redigering eller kontrol.  Teknologien rejser spørgsmål om autenticitet og troværdighed, og hvordan AI vil påvirke det traditionelle medielandskab. Vil vi fremover lytte til podcasts skabt af mennesker eller maskiner?  I studiet hos Henrik Føhns:  Tim Frank Andersen, Institute of AI Jan Birkemose, Medietrends Links: NotebookLM https://notebooklm.google.com Institute of AI https://instituteof.ai/ Medietrends https://www.medietrends.dk/ Spamsongs https://digidi.net/spamsongs

Fra tale til tekst er en døråpner i politiet for å starte å ta i bruk språkteknologi. Teknologien er nå testet ut i flere rettsaker.Thomas Beka jobber med kunstig intelligens i seksjon for data og analyse. Sammen med Bente Skattør fra Oslo politidistrikt deler han om hvordan en liten start på en ny teknologi kan gi enorme gevinster – spesielt når vi fanger data tidlig. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

EU indfører bil-krav inden teknologien er klar Er du træt af at se den ene fartdjævel efter den anden drøne forbi dig? Eller er du træt af fartbøder? Ja, så er der godt nyt fra EU til dig. Eller, som du vil høre om lidt, MÅSKE godt nyt. Nye krav fra EU's såkaldte GSR-regler kræver nemlig fremover, at biler skal være udstyret med en højlydt alarm, hvis din speederfod har fået din bil til at køre mere end den tilladte hastighed. Klare tydelige biplyde skal få bilisterne til at lette på speederen, så de holder sig på bilist-dydens smalle sti. Det kræver at bilerne fremover er udstyret med både kameraer til skilte genkendelse og et opdateret kort, som har fartgrænserne som en del af sine oplysninger. Hvis vi tager det sidste først. Mange af de nye biler der kører rundt i dag, har automatisk opdaterede kort. Men kortene er ikke bedre end de data der proppes i dem. Så alle de steder, hvor der er varierende hastigheder KAN der opstå problemer. Googles kort, som er en del af mange moderne biler, er smækfyldte med fejl, og mener fx at dele af motorvejen på tværs af Fyn er begrænset til 80km i timen, mens den reelle tilladte hastighed er både 110 og endda 130km/t. Så her vil bilisten altså fremover opleve en høj og irriterende biplyd, hvis man kører hurtigere end de 80 km i timen systemet tror, man må køre. Omvendt mener det i mange bilers brugte google kort, at man må køre 110 km i timen flere steder, hvor der pt er nedsatte hastigheder på grund af vejarbejde. Som fx flere steder på strækningen mellem Horsens og Randers. Her vil systemet så ikke advare. De indbyggede er kort er altså ikke tilstrækkelige. Men så er det jo godt, at bilerne også har skiltegenkendelse. Passerer bilen et skilt hvor der fx står 80 km i timen på en motorvej, så vil bilen sætte fartgrænsen til netop 80. Men ved kørsel på en motorvej med oftest mindst to kørebaner, er det ikke sikkert at systemet kan registrere skiltene. De kan simpelthen være skjult bag ved en lastbil man er ved at overhale, eller ikke være særligt synlige på grund af fx dårlige lysforhold. Så vi forudser her på redaktionen mange bandeord i de biler der efter EU's krav fremover vil bippe løs, når bilen urigtigt TROR at fartgrænsen er overskreden. Det er dog ikke de eneste nye krav bilerne ifølge FDM's blad Motor skal leve op til. Andre krav er nødbremse for fodgængere. Altså at bilen automatisk klodser bremserne hvis man skulle have overset en fodgænger. Den del alene skønnes at kunne rede både liv, og nedbringe antallet af ulykker med såkaldte ”bløde trafikanter” betydeligt. Bilerne skal fremover også have baksensor, eller bakkamera, aktiv vognbaneassistent og automatisk havariblink ved kraftige opbremsninger. Med andre ord så kræver EU at de fremtidige biler er spækket med sikkerhedsudstyr, som i dag især findes i de mere dyre biler, som fx Tesla, Volvo og Hyundais el biler.

Andelen syke og eldre pasienter med komplekse pleiebehov øker, parallelt med at vi stadig mangler kompetent helsepersonell i Norge. Så hva gjør vi nå? Teknologien er i utvikling som aldri før og når stadig nye høyder. Helsepersonellkommisjonen har foreslått effektivisering, oppgavefordeling og økt bruk av helseteknologi som tiltak til helsepersonellkrisen, men kan vi ansette roboter i helsevesenet? Hva vil dette si for pasienter og de ansatte og er dette en trussel mot velferden eller et lysglimt i tunnelen?Ergoterapeutspesialist Linda Sørensen og sykepleier og testbed-koordinator Lene Mosberg fra Sunnaas sykehus har tatt turen til studio i Oslo for å snakke om nettopp dette! Linda skriver doktorgradsoppgave om roboten Eve og Lene samarbeider med grundere som stadig tar kontakt med Sunnaas sykehus for å utvikle morgendagens helseteknologi. Visste du forresten at alle som sitter inne med en god idé for utvikling av smarte løsninger innen helseteknologi og hjelpemidler er velkommen til å ta kontakt med Sunnaas sykehus sin egen testbed-avdeling?Ta på dere headsettets, kom dere ut i sola og lytt og lær. Fremtiden er her, så stay tuned!Les mer om Sunnaas sykehus her:https://www.sunnaas.no/ Podkastens instagram: Hjelp_jeg_er_sykepleier   Programleder: Helene Dahl Karlsen   Produsenter: Helene Dahl Karlsen & Fanny Norbye   Jingler og musikk: Philip Østli & Lisa Marie Eri   Kontakt: hjelp.jeg.er.sykepleier@gmail.com   For annonsering: elin@modernemedia.no   Logo: Lisa Marie Eri og Christine SamuelsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Kva er gassifisering, kva er potensialet til gassifisering og korleis kan det drivast med ein sirkulærøkonomisk modell? Dette er noko av de me får svar på i denne episoden. Lytt til samtalen mellom: Jarle Skeidsvoll, Spesialrådgiver, NORCE – Norwegian Research Centre Elise Svedal Nilssen, CFO, direktøt, Strategy & M&A, Mana Kjetil Hauge, Senior Rådgiver, Equinor Adis Adis Cengic, styreleiar, PF berekraft, direktør rein energi, Mana Full Sirkel av #Polypod, er ein podcast som gir deg eit overblikk og djuppdykk i tema innan sirkulærøkonomi slek at me betre skal forstå potensialet i dette systemet, der ressursar utnyttast smartare, lengre og betre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episoden;GPS er et globalt navigasjons-satellittsystem som bruker satellitter for å triangulere posisjonen din.Det finnes forskjellige satellittsystemer som GPS, GLONASS, Galileo, Beidou og QZSS, som kan brukes av forskjellige enheter.Det er viktig å velge en enhet som støtter de nødvendige satellittsystemene for det området du skal bruke den i.Det er også viktig å ha backup-systemer og være klar over begrensningene til GPS og andre navigasjonssystemer.Det finnes forskjellige kartleverandører som Garmin, TomTom, Google Maps og Apple Maps, som bruker forskjellige kartgrunnlag og har ulike funksjoner. Det finnes mange ulike programvare og verktøy for ruteplanlegging og navigasjonNoen populære alternativer inkluderer Google Maps, Garmin GPS, Guru Maps, Osmand og Drive Mode DashboardDet kan være nyttig å bruke flere forskjellige verktøy og kombinere informasjon fra ulike kilderDet er viktig å være oppmerksom på lokale regler og restriksjoner når man kjører på grusveier i utlandet Det finnes flere apper og verktøy for navigasjon og opprettelse av roadbooks, inkludert Guru Maps, Go Ride, Piste, og Stegra.Noen av disse appene tilbyr funksjoner som opptaksmuligheter, lagring av ruter, og valg av kartgrunnlag.Det er mulig å dele og distribuere roadbooks ved hjelp av apper som Piste og Roadbook Rally.En helhetlig løsning som kombinerer flere funksjoner, som Stegra, kan være mer praktisk og effektiv for brukerne.Thor har bidratt til oversettelse og utvikling av noen av disse verktøyene, og anbefaler dem for norske brukere. Det finnes ulike typer enheter som kan brukes til roadbooks og rally, inkludert robuste telefoner og spesialbygde enheter.Lysstyrken på skjermen er viktig for å kunne se informasjonen tydelig, spesielt i sollys.Noen motorsykler har svake USB-tilkoblinger, noe som kan gjøre det utfordrende å holde en skjerm i drift.Bruk av 12-volts strøm direkte fra sykkelen til å drive en tablet gir en ekstra redundans og eliminerer behovet for batteritemperatur for lagring. Det finnes ulike braketter og holdere som kan brukes til å montere utstyr på motorsykler.Det er viktig å velge riktig materiale og sørge for at monteringen er sikker.Fjernkontroller kan være nyttige for å styre ulike funksjoner på motorsykkelen, som skrolling i roadbooks.Det finnes forskjellige typer fjernkontroller tilgjengelig på markedet, og det er viktig å velge en som passer til ens behov.Sikkerhet og beredskap er viktige faktorer å vurdere når man bruker navigasjonsverktøy på motorsykler.Det finnes ulike alternativer for sporingsenheter og kommunikasjonssystemer som kan bidra til økt sikkerhet under turer.Apper og linker;Del 1 Teknologien bak navigasjonGNSSGNSS er en fellesbetegnelse for satellittbaserte systemer for navigasjon og posisjonering med global dekning.Prisippet benytter en mottaker som via signaler mottatt fra 4 satelitter beregner sin egen posisjon i relasjon til jordens senterpunkt.Hvis høyde over havet er kjent, kan det holde med tre satelitter.- GPS (Amerikansk) 38/32 operative satelitter, planlagt med 22 opertive i neste versjon.- Glonass (Russisk) 26/24 satelitter- Galileo (Europeisk)- Beidou (kinesisk)- QZSS (Michibiki) 4 satelitter operative, skal bli 11. Dekker Japan.- IRNSS (Navic) Indiske hav. 5 satellitter- AGPS - Integrasjon av GPS mot assisterende nett, feks GSM. Gir mulighet for rasker posisjonsopphenting med mindre regenkraft.KartgrunnlagOpenstreetmapNorgeskart.no - KartverketNorgeibilderGrusvägskartan Kilden/Nibio - Skogportalen. Filter for skogsbilveier.Lantmäteriet - Kartverket i sverigeDiverse kartgrunnlag for GURU-MAPS (Bing, Eniro, Finn, Flyfoto etc.)Del 2 ProgramvareRuteplanlegging (Gpx eller annet)PC/MACStegragpx.studioDMD RouterAdventurehub (Beta access, kontakt avaryx på Discordserver for DMD2)Cartograph Maps 3Motorcycle diariesGoogle maps/Google earthLocatoweb (Webbasert lagring av spor du kan “ta opp” under kjøring med egen app.)Jole84 (Svensk webløsning med grusveidata, liknende stegra. Gratis)På nettbrett/telefon - planlegging og navigasjonOsmandGuru mapsGoogle maps/Waze/Apple kart etcEt utall andre betalingsapper Rever (40USD) calimoto (60€) scenic(979NOK + kart) detecht(60USD) riser(60USD) Husqvarna og ktm myride (##$, ). Felles for alle disse ser ut til å være en eller annen sammensetning av ruteverktøy, navigasjon og logging av turer. Årlige abonnement eller jevnlig innbetaling for å dekke kostnader og utvikling.Avviket er denne:TOMTOM GO RIDE - Gratis å bruker og kan lage spor, turer og rundturer med mye/lite svinger. IKKE med grusmodus.RoadbookProduksjon av roadbooks -> Rallynavigator.com (49USD/År).Var online, men nedlastet versjon er nå eneste som følges opp.Forskjellen kommer nå i om du eksporterer til PDF eller OpenRally GPX for navigasjon.PDF roadbooks

(In English: "Radiation sensors: The technology that helps us see the invisible") Overalt rundt oss er det stråling! Og selv om det kan høres farlig ut, så er det veldig nyttig for oss. I denne episoden får vi høre hvordan strålingssensorer hjelper oss i alt fra å bekjempe sykdommer til å ta bilder med mobilen.OBS! Denne episoden er på engelsk / ATTENTION! This episode is in EnglishMer om strålingssensorer finner du her: https://www.sintef.no/en/expertise/digital/microsystems-and-nanotechnology/radiation-sensors/ og her: https://www.sintef.no/siste-nytt/2023/teknologien-som-lar-oss-se-det-usynlige/Mer om sensorer kan du lese her: https://www.sintef.no/fagomrader/sensorer/Gjester:Dirk Meier, CTO at IDEASAngela Kok, senior research scientist at SINTEFProgramleder: Aksel Faanes PerssonMusikk: Ooyy – Come 2gether (Epidemic Sound) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episoden har Marius Brun Haugen med seg robotentusiast og forvalter Audun Wickstrand Iversen fra fondet DNB Disruptive muligheter.Det siste året har utviklingen av menneskelignende roboter, såkalte «Humanoids» skutt fart. Teknologien har gitt robotene en smidig, raskere og mer presis kropp, og hodet har gått fra å være forhåndsprogrammert til å bli intelligent. Audun tar oss med på et dypdykk inn i robotenes verden og investeringsmulighetene ny robot-teknologi fører med seg.Denne episoden var opprinnelig et direktesendt webinar for DNB-kunder og ble spilt inn onsdag 3. april 2024.Produsent: Kim A. Farago, DNB Wealth Management Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov Klip: Søren Rask Petersen Da de danske jenser skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede. *Det samme ser ud til *at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om. I ugens Transformator ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede. Men vi skal også tale om en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden. Links Radar på dansk fregat fejler under angreb Forsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastere Global opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekund Verden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt endda Nature: A global timekeeping problem postponed by global warming

Vi er på vej mod Kvante-teknologisk revolution, der kan ændre vores tilværelse! Din computer bliver som en forhistorisk skrivemaskine! Teknologien kan skyde genveje til ny medicin! Håbløse sygdomme kan helbredes! Usynlige ubåde bliver synlige under havets overflade. Den kan hjælpe klima, miljø og meget mere. Og - den vil ændre den geopolitiske magtkamp. Men hvem skal kontrollere den? Kan der overhovedet skrives regler for, hvordan vi bruger den? Og hvorfor er Danmark med i front i kvante-teknologiens udvikling? Tag med ind i fremtiden med Verden ifølge Gram. Gæster: Jan W. Thomsen, Anne Marie Engtoft Meldgaard, Mikkel Storm Jensen. Vært: Steffen Gram.

Opptak av foredrag med Antje Jackelén om AI, teknologien og mennesket.

Uten mikrobrikker stopper den moderne hverdagen din helt opp. Faktisk bruker du dem akkurat nå for å høre denne episoden! De er noe av det mest kompliserte mennesket har laget og er i så å si alt av elektronikk. Teknologien er helt ellevill, og lar oss blant annet plassere flere milliarder komponenter ned på en brikke som bare er noen centimeter stor. Hva er mikrobrikker og hvordan fungerer de? Det får du svar på i denne første av tre episoder i en mini-serie om disse små, men viktige brikkene.Hurra for MiNaLab som er 20 år i år! Her finner du bilder og mer informasjon om laben midt i Oslo der vi forsker på, utvikler og produserer mikrobrikker: https://www.sintef.no/laboratorier/minalab/"Ingen kan skape KI-milliarder uten mikrobrikker", skriver vår konsernsjef Alexandra Bech Gjørv. Les kronikken i Dagens Næringsliv om mikrobrikkenes rolle for utviklingen av kunstig intelligens her: https://www.dn.no/innlegg/teknologi/kunstig-intelligens/ki/ingen-kan-skape-ki-milliarder-uten-mikrobrikker/2-1-1582016Interessert i det siste innen sensorer? Sjekk ut konferansen The Sensor Decade 2024: https://sensordecade.com/Gjester:Ralph William Bernstein, senior forretningsutvikler SINTEF MiNaLabChristopher Dirdal, forskningsleder smarte sensorer og mikrosystemer SINTEFProgramleder: Aksel Faanes Persson.Musikk: Ooyy - Come 2gether (Epidemic Sound)Har du ris, ros, eller innspill til hva vi bør snakke om her i Smart forklart? Send oss det du har på hjertet til smartforklart@sintef.no :) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Teknologien som omhandler kunstig intelligens, er egentlig et gammelt fagfelt. Den store forskjellen er at nå er det blitt allemannseie. Rune Volden kaller seg teknologioptimist, men er også opptatt av hvordan teknologien anvendes. Han holder et foredrag han kaller “AI – the good, the bad the ugly”, om hvordan kunstig intelligens kan brukes i det godes, det ondes og det stygges tjeneste. Så hva er egentlig kunstig intelligens, og hvordan kan bruken av dette verktøyet reguleres? Hør Rune Volden fortelle om hvilke faremomenter og utfordringer bruken av KI vil kunne medføre, men også hvordan KI kan bidra til at man får løst mange samfunnsoppgaver som vi i fremtiden ikke har mennesker til å utføre, og hvordan vi på en best mulig måte kan forholde oss til dette. Noe av det viktigste å lære i tiden fremover, er evnen til kritisk tenkning, sier Rune.

Serien "Anker", der er instrueret af fotograf Bo Tengberg, der er gift med vores nuværende statsminister Mette Frederiksen, har været udsat for en del kritik for både produktionen og af dens skildring af Anker Jørgensen. Men hvad er det egentlig for et billede, man får af Anker Jørgensen: er det historisk korrekt og hvad kan vi lære den turbulente periode i dansk politik som 1970'erne var? Hvis du finder på en kort tekst og skriver det ind i den kunstige intelligens Midjourney, så kan den designe et billede ud fra din tekst. Teknologien er populær og bruges allerede som almindelig praksis inden for billedgenerering i mange forskellige jobs. Men MIDJOURNEY bliver også - ligesom andre kunstige intelligenser - kritiseret for at udnytte og kopiere kunstneres arbejde. Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.

Håkon Espeland er Medgrunnleggar og administrerande direktør for Muybridge. I denne episoden deler han litt frå gründerreisa deira, med oppstart i korona-tida. Dei har fått med seg store investorar og har vore ein del av inkubatoren til Atheno. Muybridge AS er eit teknologiselskap som utviklar nyskapande kamerateknologi som kan nyttast i ulike bransjar – frå videokonferansar, tv-produksjon og sport, til telemedisin, industrielle applikasjonar, tryggleik og overvaking. Teknologien byggjer på multisystem-kamera, bilebrikkar på strips, som kan samanliknast med ein LED-strip. Sjekk ut: https://www.muybridge.com/ Håkon - https://www.linkedin.com/in/h%C3%A5kon-espeland-291341107/ Episoden er laga i eit kommersielt samarbeid med Atheno - https://atheno.no/ --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/sunnhordlandpodden/message

Den superrige tech-iværksætter Elon Musk har siden 2016 arbejdet på at udvikle en hjernechip, der kan gøre os mennesker i stand til at styre ting med hjernen. Nu har hans firma, Neuralink, fået godkendelse til at påbegynde menneskeforsøg.  Men hvad er det helt konkret, de skal teste? Og hvor langt er videnskaben egentlig med teknologien, når det kommer til at styre for eksempel en robotarm - eller endda et computerspil - med hjernen?  Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, Videnskab.dk's hjernepodcast, hvor værten Nana Elving Hansen har inviteret læge og ph.d.-studerende Benjamin Svejgaard ind i podcasten til en snak om neuroteknologi, hjerne-symaskiner og hvorfor cyborgs ikke er science fiction, men science faction.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Benjamin Svejgaard, læge og ph.d-studerende på Center for Neuroteknologi og rehabilitering på Aalborg Universitet Referencer: Neuralinks egen artikel om Prime-studiet kan du læse her Den tidligere Brainstorm-podcast om Neuralink-chippen kan du høre her  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Josefine Alberg, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus 

Så er det blevet tid til årets battle: Kartofler vs Korn!! Vi skal opdateres på kartofler, og som Klaus Beck siger, så er vi nok nødt til at starte historien i august måned sidste år. I løbet af sæsonen er der både blevet fjernet planteværnsmidler og kommet nye til, så hvordan er det gået med skimmelbekæmpelsen? Vi tager også et blik ind i krystalkuglen og ser lidt på fremtiden. Teknologien CRISPR-CAS er nemlig ved at indfinde sig i kartoffelproduktionen. Teknologien gør det bl.a. muligt at fjerne de gener, der gør kartoflen modtagelig overfor skimmel… Anders og Mads har allieret sig med planterådgiver Finn Poulsen. Sammen vil de blive klogere på aktuelle emner for plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Programsponsor: Agreena, Sagro

Pål Brekke er en norsk forsker og forfatter, med bakgrunn som solfysiker ved institutt for teoretisk astrofysikk. Han har tidligere vært en del av operasjonsrommet til SOHO ved NASA i USA.

Dyk ned i den danske undergrundsrevolution med Carbon Capture! CCUS-teknologier gør, at vi kan fjerne CO2 i atmosfæren og pumpe den ned i undergrunden eller omdanne den til nyttige industriprodukter. Teknologien gør også at vi kan fortsætte med at bruge fossile brændstoffer (næsten) helt uden skyld.Men vent... Hvorfor i alverden lukker vi så Nordsøens olie- og gasudvinding i 2050? Hop ombord på denne uges Supertrends episode, hvor vi diskuterer både kontroverser og potentialer - og hold godt fast, for vi har Karina Søgaard med! Hun er en ægte mester i Carbon Capture og vil guide dig igennem teknologiens spændende rejse frem mod 2050. Gør dig klar til en vild tur! Værter:Liselotte Lyngsø - LinkedInIværksætter og forfatter Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Karina Marie Søgaard LinkedInTilrettelægger:Liselotte Lyngsø og Denis Rivin - LinkedInProducent: Kim Pihl-Vester - LinkedIn

9. september skriver Kashmir Hill i The New York Times en utrolig fascinerende sak om det kontroversielle landskapet av ansiktsgjenkjenningsteknologi. Artikkelen, med tittelen "Teknologien Facebook og Google ikke våget å lansere", tar for seg de etiske utfordringene som tech-giganter som Apple, Google og Meta står overfor når de utvikler og implementerer avansert teknologi inn i deres tjenester og produkter.Episoden presenteres av Epicenter - Oslos hub for digital innovasjon og et økosystem for innovative selskaper i vekst. Gå inn på epicenteroslo.com og bli medlem du også!Lenker til alt jeg har snakket om, finner du på HansPetter.info Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne episoden er en gladmelding til deg som ønsker at verden skal slutte med dyreforsøk! Teknologien "organ-on-a-chip" gjør det nemlig mulig å heller teste medisin på mini-versjoner av våre egne organer.På den måten kan vi blant annet finne ut hvilken medisin som fungerer best på akkurat din kropp.Kort oppsummert går det ut på å ta en liten del av f.eks. huden din, omprogrammere hudcellene til å bli en lever, lunge eller annet organ – og dyrke frem en mini-versjon av dette organet inne i en mikrobrikke.En mikrobrikke er avanserte saker, og i dette tilfellet brukes den som en slags erstatning for kroppen vår – altså som det perfekte stedet for et mini-organ å vokse.Gjest: Frøydis Sved Skottvoll, forsker ved SINTEF MiNaLabProgramleder: Aksel Faanes PerssonVil du heller lese om organ-on-a-chip? Her forklarer Frøydis om denne teknologien i Gemini:https://gemini.no/2023/06/orsma-organer-kan-na-vokse-pa-en-mikrochip-det-gir-oss-banebrytende-kunnskap/Her kan du finne mer informasjon om SINTEF MiNaLab: https://www.sintef.no/laboratorier/minalab/ Musikk: Ooyy – Come 2gether (Epidemic Sound)Har du ris, ros eller forslag til hva vi bør snakke om? Send det du har på hjertet til smartforklart@sintef.no :) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

PropTech Deep Dive med Erik Stokkeland fra Futurehome!

AI-teknologien har eksistert en stund, men har det siste halvåret nådd massemarkedet gjennom introduksjonen av ChatGPT. Utgjør denne teknologien en mulighet elle trussel for individet, virksomheter og samfunnet? I første del av en miniserie på fire deler spør vi om man må tenke seg godt om før teknologien tas i bruk, eller om den skal omfavnes helt ukritisk.

Allerede som 12 åring våknet teknologi interessen til Shahzad Rana, og siden da har han vært levende opptatt av å utforske hvordan teknologi og samfunn kan støtte hverandre. At AI teknologien har skutt fart gir også muligheter for å løse klimautfordringene, men det er viktig at vi husker på verdidebatten på veien og spør oss hva slags samfunn vil vi ha i fremtiden, sier Rana i denne samtalen om AI og samfunn med Silvija Seres.“Det er vårt ansvar og plikt til å få AI i den retningen vi vil” Dette LØRNER du:Hvordan har teknologi bidratt til endring i samfunnetSpråkets påvirkning på teknologiutviklingen og kunstig intelligensBehovet for tverrfaglig kompetanse for å håndtere AIHva kan AI klare de neste 5 årene AIs superkraft vs menneskets hjerne Supervised learning programmering Om verdivalg for videre utvikling av AI og behovet for en felles diskusjon om verdivalgVi er i en ny æra. Teknologien stopper ikke, hvordan jobbe med den Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tenk deg at du brenner deg stygt på en kokeplate eller et bål. Du drar til sykehuset, og legen gir deg et par VR-briller der du ser fotografier av isbréer."Forskningen viser at pasientens opplevde smerte brannsåret reduseres med 50 prosent ved bruk av VR-briller og fotogfrafier av isbréer," forteller Silvija Seres i denne episoden av Oppdrift.Teknologien kan hjelpe oss med så mye! Det vi trenger er kunnskap om hvordan vi bruker den til å skape en bedre hverdag for oss selv og hverandre.I denne episoden av Oppdrift vil du få kunnskap om teknologi som du ikke visste at du lurte på.Du vil bygge emosjonell styrke, slik at du kan gjøre teknologien til din nyttige hjelper i hverdagen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hva er egentlig blokkjedeteknologi? Og kan Bitcoin fungere som et alternativ til amerikanske dollar? Svein Ølnes og Arne Krokan er gjester i denne Masterclass serien og introduserer hva blokkjeder er, hvilken del av teknologien som er interessant og hva vi kan bruke blokkjeder til. Blokkjeder fjerner behovet for en tredjepart som styrer transaksjonerDette LØRNER du: Teknologien bak blokkjeder Bruksområdene til blokkjeder Åpne og lukkede blokkjeder Anbefalt litteraturDen vesle boka om bitcoinhttps://www.youtube.com/user/sveinolnes https://www.ted.com/topics/cryptocurrency Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Teknologien udvikler sig hurtigt – og nu er spørgsmålet så, om det går for hurtigt. For nu er seneste skud på stammen inden for kunstig intelligens landet, nemlig GPT-4. Den skulle være endnu mere sofistikeret end de tidligere. Det har blandt andre fået Teslas Elon Musk, Apple's Steve Wozniak og hundredvis af andre navne i tech-verdenen til at sige stop. I et åbent brev anbefaler de, at udviklingen af de her kunstige intelligenser skal sættes på pause i et halvt år. Men er det en god idé? Det diskuterer vi i dagens udsendelse, hvor vi også spørger ind til, om det skal være muligt at registrere sig som 'andet' end mand eller kvinde, når man melder sig til en idrætsforening - og så diskuterer vi, om man skal samle hundelorten op uanset, hvor den måtte blive lagt. Medvirkende: Marcus Dib Jensen (formand for Dansk Regnbueråd) Christian Bigom (formand for Pan Idræt) Kristoffer Stensbo-Smidt (forsker i kunstig intelligens på Danmarks Tekniske Universitet) Karen Melchior (medlem af Europaparlamentet) Lise Lotte Christensen (hunde-adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ørsted har på få år blitt verdens fremste havvindkjempe. Teknologien tar av globalt, men norsk sokkel har hittil vært en sort flekk på kartet. Nå vil danskene inn. Hvor stor kan næringen og vindturbinene bli her? Kan Norge ta igjen forspranget alle de andre Nordsjø-landene har? Med Sebastian Hald Buhl, landsjef for Sverige og Norge i Ørsted. Produsent Kristine Aadne, programleder Sindre Heyerdahl

Zalensky beder sine tropper overgive sig. Tom Cruise falder over sine egne ben og Statsministeren fjoller rundt i et tv-program. Eller sådan ser det ihvertfald ud. Med fænomenet deep fakes kan vi heller ikke længere tro på, hvad vi ser. Teknologien gør det nemlig muligt, at tage menneskers ansigter og stemmer og bruge dem som hånddukker der siger og gør det dukkeføren ønsker. Social media tekst: Deep fakes kan være sjove i et satireprogram, men hvad betyder det når internettrolde, forsmåede xkærester, pornoproducenter, terrorister og politiske agenter kan lægge ord og handlinger i mund og krop på andre? Lyt til seneste udgave af podcasten Del og Like. I panelet: Marie Høst og Katrine K. Pedersen. Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Elektronista Media for ADD projektet.

I dette program i Stetoskopet får vi et lille indblik i en sprit ny forskning, og den er ikke alene sprit ny, den har også med 'sprit' at gøre; den omhandler nemlig alkohol og afhængigheden af denne, men i en relation til en teknologi, som er i hastig udvikling. Teknologien kaldes i en forkortelse VR og står for Virtual Reality. Læge og PhD studerende Daniel Thaysen Petersen står bag forskningen, og vi hører ham fortælle om, hvordan VR kan indgå som en støttende funktion i terapibehandlingen til patienter, der har en alkoholafhængighedsdiagnose. Kan det for eksempel afhjælpe en patients afhængighed at blive eksponeret for 'virtuel' alkohol ved at befinde sig mentalt - det kunne være på et værtshus - gennem VR-briller, men samtidig være fysisk tilstede i samme rum som sin terapeut? Det hører vi mere om. God lyttelyst. Programbilledet er et foto af Daniel Thaysen Petersen, som er taget af fotograf Ed Gumuchian.Medvirkende: Daniel Thaysen Petersen, Sofie Strømgaard, Sofie Hoppe Søe, Olivia IgaIndslag:

Vi må bruke teknologien på teknologiens premisser hevder Jørgen Duyrhaug i denne samtalen med Roar Thon. De er innom TikTok. mobiltelefoner, kjøkkenkniver, seljefløyter og sikkerhet.

"Vi former vores redskaber, og dernæst former vores redskaber os" Disse ord tilskrives ofte den canadiske filosof og medieteoretiker, Marshall McLuhan. Og når vores råderum og muligheder ændres, fordi vi får nye redskaber, så ændres vores moralske forståelse af verden. Så er der pludselig handlinger som ikke går an længere, eller handlinger som vi synes vi kan tillade os, selvom de førhen var moralsk forkastelige. Det gælder i høj grad vores nye teknologiske, digitale hjælpemidler; herunder kunstig intelligens og machine learning. Medvirkende: Cecilie Eriksen moralfilosof, Special konsulent, Nationalt Center for Etik og Helene Friis Ratner, lektor i uddannelsesvidenskab, DPU Algoritmer, Data og Demokrati. Vært: Carsten Ortmann.

Politikerne ævler om ambitiøse mål for mindre CO2, men nu er det første mål droppet i København. Bare sådan. Teknologien var der alligevel ikke. Mette F. lovede i sin nytårstale, at vi kan flyve CO2-neutralt på indenrigsruter i 2025, det kan ikke nås. Til gengæld er vi nu tvunget til at skrue dramatisk ned for energiforbruget, fordi politikerne ikke fik lagt om til vedvarende energi i tide. Samtidig buldrer det vilde vejr på alle kontinenter.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Glenda Napier, CEO, klyngeorgansiationen Energy Cluster Denmark, og Tue Sørensen Dissing, it-ingeniør, grundlægger og direktør for Lyd by Dissing ApS. I denne uges Transformator skal det først handle om den grønne omstilling. For ledende forskere fra 12 universiteter verden over, heriblandt Aalborg Universitet, er kommet med den opløftende melding, at en fuldstændig omlægning til vedvarende energisystemer er realistisk inden 2050. Teknologien er klar, siger de. Så vi har bedt Ingeniørens nye blogger inden for grønne energiteknologier, Glenda Napier, give tre bud på de største forhindringer for, at vi får glæde af teknologierne og når målet. Derefter plugger vi stikket i til højttaleren Strøm 1.0, som en anden af vores bloggere, Tue Sørensen Dissing, har bygget på i nu fem måneder i samarbejde med Ingeniørens læsere. Vi skal høre nogle prøver på dens kunnen og høre, om Tue er tilfreds med resultatet. Vi slutter af med et indslag fra verdensmesterskaberne i Excel. Links Bloggen ‘Vejen til grøn energi' Kom og lyt til læsernes egen open source-højttaler d. 24. august kl. 17.00 - 18.00 Bloggen ‘Højttaleren Strøm 1.0 – en open source wifi-højttaler' Playliste med numrene fra højttaler-lytteprøven The Ocho Bundle Excel Esports: All-Star Battle

Er vi mennesker bare et skritt på veien til forbedret teknologisk art? Eller er det noe med oss som ikke kan gjenskapes? Hør episoden i appen NRK Radio

Wolfgang Wee Uncut #241: Sturla Haugsgjerd er samfunnsdebattant, skribent og podcastvert.I denne podcasten snakker vi om: Sosial Medier Vs Teknologien, Ruspolitikk, Fri Vilje vs Determinisme, Rehabilitering, Sam Harris, Kriminalstatistikk Post Fengsel, Johann Hari.Se hele episoden her: https://youtu.be/JhUXup0v5hc See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Wolfgang Wee Uncut #241: Sturla Haugsgjerd er samfunnsdebattant, skribent og podcastvert.I denne podcasten snakker vi om: Sosial Medier Vs Teknologien, Ruspolitikk, Fri Vilje vs Determinisme, Rehabilitering, Sam Harris, Kriminalstatistikk Post Fengsel, Johann Hari.Se hele episoden her: https://youtu.be/JhUXup0v5hc See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Jens Ramskov I denne uges Transformator ser vi først på, om der efter Ruslands invasion i Ukraine er behov for at udbygge de europæiske gasledninger for at øge vores forsyningssikkerhed, hvis Rusland som svar på Vestens sanktioner skruer ned for gasleverancerne. Varmepumper, elbiler og power-to-x. I de kommende år står vi over for en kæmpe vækst i elforbruget, og elektificeringen af vores samfund er en af tidens største teknologiske udfordringer. For strømmen skal vel at mærke være grøn, og vores resterende tre kulfyrede kraftværker kraftværker skal udfases senest i 2028. Spøgelset, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på energiplanlæggerne hedder med et tysk ord: Dunkelflaute. Fusionskraft kaldes også for den rene energis hellige gral og kandiderer højt som en af løsningerne på verdens energi- og klimakrise. Teknologien går ud på at 'smelte' atomkerner sammen, ligesom det sker i Solen, og udnytte den energi, som frigives under den proces. Det forskes der i med fusionsreaktoren Joint European Torus (JET), som netop har sat ny verdensrekord med en energiudladning på 59 MJ i løbet af 5 sekunder. Links Sådan klarer Europa sig gennem Ukraine-krisen uden russisk gas Fusionsreaktor sætter ny verdensrekord på 59 megajoule Små gaslagre giver høje elpriser i Europa Nu sættes der strøm til samfundet: Elnettet skal lære nye tricks Rusland stoler ikke på satellit-navigation: Genopliver gamle landbaserede radioer

"Vi har ingen ret til IKKE at blive ved med at udvikle nye teknologier til at løse problemer, selvom vi kan se en risiko for, at de nye landvindinger skaber NYE problemer", siger den engelsk-amerikanske læge, Aubrey De Grey. Nogle venter utålmodigt på, at teknologierne kommer og redder os, mens andre mener, at de faktisk allerede findes men bare ikke bliver anvendt rigtigt. Måske pga. risikoen for at de skaber nye problemer. Måske af politiske eller kapitalistiske årsager. Medvirkende: Adam Moe Fejerskov seniorforsker DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og forfatter til bogen "Hvordan kan ny teknologi redde verden". Jan Madsen professor og vicedirektør, DTU Compute. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Norge har lagret CO2 i 25 år. Teknologien og kompetansen har eksportverdi, men samfunnsendringene som skal til er bøygen som må overvinnes. I denne episoden møter du forsker Rikke Bruhn ved Institutt for geofag og Anders Bjartnes, ansvarlig redaktør i Energi og Klima, nettidskriftet til Norsk klimastiftelse. Programleder er Elina Melteig.

Tidligere i vår snakket vi med Idar Kreutzer og Isabelle Ringnes om likestilling og hvorfor pandemien har sendt utviklingen flere skritt tilbake.Når to lidenskapelige mennesker møtes for å diskutere et så viktig tema, går en halv time veldig fort. Denne sekvensen om de skumle tendensene vi ser innenfor teknologifeltet kommer derfor nå som en liten sommerbonus før vi snart høres igjen.

Dar a conocer un poco de información acerca de lo que ocupamos diariamente y/o cotidianamente. La tecnología

Det som før var science fiction, er nå fullt mulig. Med genredigeringsteknologien CRISPR kan kroniske sykdommer klippes ut av arverekka, og man kan lage planter som tåler tørke. Teknologien kan være potensielt kjempefarlig, men også til enorm nytte. Det er svært komplisert å forstå hvordan man endrer genene i en celle. Hvordan skal politikere regulere noe de trolig ikke forstår? Hva er det greit å bruke genredigering til, og hvordan skal vi kontrollere det uten felles internasjonale regler? Møt filosofiprofessor May Torseth som mener at det ikke er noe alternativ å stoppe utviklingen. Med seg har hun biologiprofessor Atle Bones. Han beskriver teknologien som å sende en varmesøkende rakett inn i genene for å klippe i arvestoffet. Biolog Per Winge mener det vil ta mange år før vi virkelig forstår hva teknologien skal brukes til. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.