Podcasts about Gentofte Hospital

Læger skal blive meget bedre til at finde ud af, hvordan rødme på en meget mørk hud ser ud, og hvordan gulsot på en baby, der ikke er lyserød, fremstår. Der mangler både undervisning og forskning i, hvordan man diagnosticerer forskellige hudproblematikker i forbindelse med patienter med mørk hud. Og så skal vi ikke være så bange for at tale om det, siger Michelle Mistry Igbokwe, der er læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital. Medvirkende: Michelle Mistry Igbokwe, læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Ludwigs.

Med 2.500 sygdomsartikler er Lægehåndbogen Danmarks største sygdomsleksikon. Håndbogen indeholder tegninger, fotos, animationer og er for mange læger et vigtigt opslagsværk. Men hvad er det for et arbejde, der ligger bag artiklerne, og hvordan vægter man indholdet som redaktør? Det handler Ugeskriftets podcast om i denne udgave. Medvirkende Lotte Usinger, overlæge på Geriatrisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og redaktør af Lægehåndbogen. Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Psoriasis er den mest udbredte hudsygdom i verden. Men selv om sygdommen manifesterer sig i huden, er psoriasis et udtryk for en autoimmun betændelsestilstand i kroppen. Selv om det kan se voldsomt ud, lever patienter med psoriasis et andet liv i dag, end de gjorde for bare 30-40 år siden. Denne udgave af Ugeskriftets podcast handler om psoriasis. Vi taler med overlæge Lone Skov. Medvirkende: Lone Skov, overlæge i dermatologi ved Herlev og Gentofte Hospital og professor ved Københavns Universitet. Klip og tilrettelæggelse Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

"Mad regnes ikke som en del af behandlingen, men som en service”. Ifølge en af dagens to gæster er det problemet. Det har man gjort noget ved i køkkenerne bag Herlev og Gentofte Hospital. Her står man 365 dage om året bag tilberedningen af et stort antal måltider. De får det til at ske, og gennem en massiv omlægning af og forandringer i adfærden både foran patienten og optimering af processerne bag scenen har man opnået markante resultater: Resultater, der både gælder sundhed, æstetik, klima og forretning:87-89% af maden bliver spistMadspildet er mindsketEmballageforbruget er næsten halveretCO2-udledningen er reduceret med 63%Maden får en bedømmelse på 3.4 ud af 4Men hvordan får man forandringer med så imponerende resultater til at ske? Vi taler om forandringer i valgmulighederne for patienterne. Vi taler om forandringer i inddragelse og samarbejde med henblik på at lave et storkøkken med god smag. Vi taler om forandringer i processer, der sikrer gevinstrealisering i stor skala. Vi taler om forandringer i adfærd både i køkkenet og hos patienterne. Vi er på besøg i køkkenet bag Herlev og Gentofte Hospital.I denne episode taler Henrik Dresbølk med Marianne Lange og Jesper Vangdrup. Marianne har til daglig ansvar for det det økonomiske, mens Jesper har ansvar for den kulinariske del.  Velkommen til 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultater

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft hos kvinder i Danmark – og selvom antallet af kvinder, der rammes af sygdommen, er let stigende, så er overlevelseschancen også steget støt de seneste årtier. Det samme er antallet af kvinder, der bliver tilbudt mere skånsom kirurgi og behandling. Gæst: Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge og professor i brystkirurgi på Brystkirurgisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Interview og redigering: Mie Brandstrup.

Det spørgsmål rejser et igangværende forskningsprojekt, der går under navnet Challenge.  Deltagerne i projektet lider af skizofreni og hørehallucinationer, og ved hjælp af et par virtual reality briller og hørebøffer skal patienterne konfrontere stemmerne. Men hvordan genskaber man stemmerne fra hovedet i et virtuelt univers?  Det undersøger Brainstorm i denne episode, hvor værterne Nana og Josefine er taget på tur til Gentofte Hospital for at tale med projektets leder Louise Birkedal Glenthøj, der fortæller om de foreløbige lovende resultater.  Det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om foreløbige resultater, da projektet stadig er i gang.  Brainstormværterne får også et smugkig på VR udstyret og en snak med en af forsøgets behandlere. Og så kan du faktisk høre Nana bevæge sig ind i det virtuelle univers, hvor hun får mulighed for at konfrontere sin indre kritiker. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.       Medvirkende:  Louise Birkedal Glenthøj, lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og forskningsleder, Psykiatrisk Center København. Emma Slebsager Ries, psykolog ved Forskningsenheden VIRTU, Psykiatrisk Center København. Links: Artikel fra Brainstorm, vi henviser til i episoden: Mennesker med skizofreni konfronterer stemmerne i hovedet i virtual reality Projektets hjemmeside: Challenge-projektet  Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt 

De fleste af os har prøvet det: At få trukket en lille mængde blod ud i et glas hos lægen eller på hospitalet når spørgsmål om ens helbredstilstand skal besvares. At blodprøver - og de sundhedsprofessionelle der analyserer dem - spiller en nøglerolle i sundhedsvæsenet er svært at komme uden om. Faktisk analyserer Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital over 15 millioner prøver om året. Men hvad er det, der gør blod og blodprøver til så vigtigt et værktøj – hvad er blod, hvilke muligheder giver det for diagnostik, hvordan er vi nået til det niveau vi har nu – og hvad bliver det næste. Det kan du blive klogere på i løbet af de næste par-og-tyve minutter i denne udgave af Vores Viden, hvor vi begynder i det højteknologiske laboratorium på Herlev Hospital i selskab med afdelingslæge og ph.d. Camilla Kobylecki

De fleste af os har prøvet det:At få trukket en lille mængde blod ud i et glas hos lægen eller på hospitalet når spørgsmål om ens helbredstilstand skal besvares.At blodprøver - og de sundhedsprofessionelle der analyserer dem - spiller en nøglerolle i sundhedsvæsenet er svært at komme uden om.Faktisk analyserer Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital over 15 millioner prøver om året.Men hvad er det, der gør blod og blodprøver til så vigtigt et værktøj – hvad er blod, hvilke muligheder giver det for diagnostik, hvordan er vi nået til det niveau vi har nu – og hvad bliver det næste.Det kan du blive klogere på i løbet af de næste par-og-tyve minutter i denne udgave af Vores Viden, hvor vi begynder i det højteknologiske laboratorium på Herlev Hospital i selskab med afdelingslæge og ph.d. Camilla Kobylecki

I denne episode er jeg taget til Frederiksberg, til Hejmdal Privathospital, hvor jeg snakker med Julie Navne-van Vliet, som er ledende diætist og områdeansvarlig for spiseforstyrrelsesbehandlingen. Hejmdal spiseklinik behandler alle typer af forstyrret spisning: anoreksi, bulimi, BED og atypiske spiseforstyrrelser, og det er et privat ambulant behandlingstilbud. Inden Julie kom til Hejmdal, har hun været på Gentofte Hospital under Region Hovedstaden Psykiatri, og hun har også været privatpraktiserende i Hellerup "Foodfacts".  www.hejmdal.dk  Morgen Med Mille og Resten skal nydes klubben: https://restenskalnydes.simplero.com/  Støt podcasten:Mobilepay 454524 https://restenskalnydes.10er.app/ 

“Det er et paradigmeskifte” og “sindssygt spændende”, lød det i december, da læger i danske medier fortalte om Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy.De samme læger, som roste medicinen, glemte dog at nævne, at de selv modtager mange penge i honorar fra Novo Nordisk. Hele 250.000 fik én af lægerne sidste år.Reporterne spørger lægerne, om de kan se problemet, og om deres dømmekraft er påvirket af Novos penge.Gæster:Kristine Rasmussen, uddannelseslæge og bestyrelsesmedlem hos Læger Uden SponsorFilip Krag Knop, professor og overlæge på Gentofte Hospital, Københavns Universitet og Steno Diabetes Center CopenhagenJens Meldgaard Bruun, overlæge Steno Diabetes Center og professor på Aarhus UniversitetVært:Ida Gaunø Tilrettelægger: Toke Gripping Producer:Niels Frederik RickersRedaktør: Mille Ørsted

Bag en to meter tyk betondør, i et rum på Herlev Hospital, står en maskine, der producer radioaktive sporstoffer.Maskinen er en cyklotron, og er et uundværligt redskab, som sikrer, at patienter her på hospitalet kan få gavn af ekstremt avancerede skanninger, der viser hvordan organer fungerer, og kan afsløre sygdomme på et tidligt stadie.Cyklotronen er en del af det udstyr som eksperterne på Afdeling for Nuklearmedicin bruger hver dag, for at udrede, diagnosticere og følge op på sygdomme.I denne podcast kan du høre cheflæge Lars Thorbjørn Jensen fortælle om nuklearmedicinen, der har revolutioneret diagnostik og behandling af mange sygdomme, ikke mindst på kræftområdet.Og han er også manden, der kan fortælle, hvordan det hænger sammen med et over hundrede år gammelt mislykket kemisk forsøg - genbrugt kartoffelmos - og den danske nobelprisvinder Niels Bohr.Medvirkende:Cheflæge Lars Thorbjørn Jensen, Afd. for Nuklearmedicin, Herlev og Gentofte Hospital.

Bag en to meter tyk betondør, i et rum på Herlev Hospital, står en maskine, der producer radioaktive sporstoffer. Maskinen er en cyklotron, og er et uundværligt redskab, som sikrer, at patienter her på hospitalet kan få gavn af ekstremt avancerede skanninger, der viser hvordan organer fungerer, og kan afsløre sygdomme på et tidligt stadie. Cyklotronen er en del af det udstyr som eksperterne på Afdeling for Nuklearmedicin bruger hver dag, for at udrede, diagnosticere og følge op på sygdomme. I denne podcast kan du høre cheflæge Lars Thorbjørn Jensen fortælle om nuklearmedicinen, der har revolutioneret diagnostik og behandling af mange sygdomme, ikke mindst på kræftområdet. Og han er også manden, der kan fortælle, hvordan det hænger sammen med et over hundrede år gammelt mislykket kemisk forsøg - genbrugt kartoffelmos - og den danske nobelprisvinder Niels Bohr. Medvirkende: Cheflæge Lars Thorbjørn Jensen, Afd. for Nuklearmedicin, Herlev og Gentofte Hospital.

Hvad kendetegner ledelse i velfærdssektoren og hvilke forskelle er der på ledelse i de offentlige kontra det private? Det diskuterer Martin Ågerup, som er vært og direktør i CEPOS, med Eva Zeuthen Bentsen.Eva Zeuthen Bentsen var medlem af regeringens Ledelseskommission, som blev nedsat af Løkke-regeringen og kom med sine anbefalinger i 2018. Med udgangspunkt i egne erfaringer, blandt andet fra ledelse af Gentofte hospitaler diskuterer hun betydningen af god ledelse i det offentlige, og hvordan det kan hæve kvaliteten uden tilførsel af flere ressourcer.Eva er partner i Zeuthen Storm, som er en rådgivningsvirksomhed, der hjælper med at rekruttere ledere og udvikle organisationer og mennesker. Eva har selv været leder i det offentlige. Hun er tidligere direktør for Gentofte Hospital, institutleder på Copenhagen Business School (CBS) og har desuden været kontorchef i Danske Regioner. Eva Zeuthen Bentsen er cand.merc. i strategi og ledelse fra CBS og ph.d. med en afhandling om offentlig ledelse. Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@cepos.dk  Optaget d. 28. november 2022.  Links: Samfundstanker med May Bjerre Eibyhttps://samfundstanker.captivate.fm/episode/may-bjerre-eiby-om-demens-sit-plejehjem-og-velfaerd-i-den-offentlige-sektor-Samfundstanker med Martin Godske https://samfundstanker.captivate.fm/episode/martin-godske-om-profit-paa-botilbudSamfundstanker med Jos De Blokhttps://samfundstanker.captivate.fm/episode/jos-de-blok-om-buurtzorg-modellen-Samfundstanker med Bjørn Kassøe Andersenhttps://samfundstanker.captivate.fm/episode/bjorn-kassoe-andersen-om-bedre-aldrepleje-og-buurtzorg-modellene Samfundstanker med Peer Sjødahlhttps://samfundstanker.captivate.fm/episode/peer-sjodahl-om-det-statslige-skandalebyggeri-niels-bohr-bygningenSamfundstanker med Mark Jensen https://samfundstanker.captivate.fm/episode/100-mark-jensen-privat-pleje-og-omsorg-hvad-kan-vi-lre-af-hinanden-i-nordenLedelseskrise iden offentlige sektor giver dårlig velfærd – Martin Ågerup – Bragt i Jyllandspostenhttps://jyllands-posten.dk/debat/kommentar/ECE10617145/ledelseskrise-i-den-offentlige-sektor-giver-daarlig-velfaerd/

Sjældent har sundhedsvæsenet været mere under lup, end det har være de seneste år. Først med en coronaepidemi og siden en stor opmærksomhed omkring udfordringer med ressourcer og personalesituationen på godt og ondt. Samtidig er en ny generation trådt ind på arbejdsmarkedet med forventninger, som stiller nye krav til ledelsen. Og hvordan håndterer man så det? Hvordan agerer man som leder på et hospital - både generelt og i udfordrende og omskiftelige tider? Hvorfor er fællesskab blevet et nøgleord? Og hvilke krav stiller det til lederne af en afdeling, når de sammen med mellemledere og alle andre medarbejdere skal nå målet om at skabe de bedst mulige rammer for behandling? Det er noget af det, du kan få indblik i denne podcast med chefsygeplejerske Puk Vad Vestergaard, Afd. for Kræftbehandling og chefbioanalytiker Anne Kailow, Afd. for Klinisk Mikrobiologi - begge Herlev og Gentofte Hospital

Videos:    1. Tucker Carlson: This may have been the greatest crime in history (5:07 to 5:30)   4. Bye Bye Boris   Curcumin reduces muscle soreness: Study University of Naples, July 3, 2022 A proprietary curcumin extract can ease post-exercise muscle soreness caused by oxidative stress and inflammation, an Italian study has found. The randomised, placebo-controlled, single-blind pilot trial gave 20 moderately active men 1 g of curcumin twice a day which contained 200 mg of the antioxidant or placebo. Delayed onset muscle soreness (DOMS) was reduced in the curcumin group after all the men had taken part in a strenuous downhill running exercise. The curcumin group reported less pain in the lower limb as compared with subjects in the placebo group, “although significant differences were observed only for the right and left anterior thighs.”     Vitamin C related to reduced risk of cardiovascular disease and early death University of Copenhagen (Denmark), July 7, 2022   New research from the University of Copenhagen and Herlev and Gentofte Hospital shows that high vitamin C concentrations in the blood from the intake of fruit and vegetables are associated with a reduced risk of cardiovascular disease and early death. New research from the University of Copenhagen shows that the risk of cardiovascular disease and early death falls with a high intake of fruit and vegetables, and that this may be dued to vitamin C. As part of the study, the researchers had access to data about 100,000 Danes and their intake of fruit and vegetables as well as their DNA. "We can see that those with the highest intake of fruit and vegetables have a 15% lower risk of developing cardiovascular disease and a 20% lower risk of early death compared with those who very rarely eat fruit and vegetables. At the same time, we can see that the reduced risk is related to high vitamin C concentrations in the blood from the fruit and vegetables.     Mindfulness meditation reduces pain by separating it from the self by  University of California - San Diego, July 9, 2022   For centuries, people have been using mindfulness meditation to try to relieve their pain, but neuroscientists have only recently been able to test if and how this actually works. In the latest of these efforts, researchers at University of California San Diego School of Medicine measured the effects of mindfulness on pain perception and brain activity. The study, published in Pain, showed that mindfulness meditation interrupted the communication between brain areas involved in pain sensation and those that produce the sense of self. In the proposed mechanism, pain signals still move from the body to the brain, but the individual does not feel as much ownership over those pain sensations, so their pain and suffering are reduced. You train yourself to experience thoughts and sensations without attaching your ego or sense of self to them, and we're now finally seeing how this plays out in the brain during the experience of acute pain." On the first day of the study, 40 participants had their brains scanned while painful heat was applied to their leg. After experiencing a series of these heat stimuli, participants had to rate their average pain levels during the experiment.  Participants were then split into two groups. Members of the mindfulness group completed four separate 20-minute mindfulness training sessions. Researchers found that participants who were actively meditating reported a 32 percent reduction in pain intensity and a 33 percent reduction in pain unpleasantness. When the team analyzed participants' brain activity during the task, they found that mindfulness-induced pain relief was associated with reduced synchronization between the thalamus (a brain area that relays incoming sensory information to the rest of the brain) and parts of the default mode network (a collection of brain areasmost active while a person is mind-wandering or processing their own thoughts and feelings as opposed to the outside world). One of these default mode regions is the precuneus, a brain area involved in fundamental features of self-awareness, and one of the first regions to go offline when a person loses consciousness.    Four in 10 pancreatic cancers could be prevented by lifestyle changes     Cancer Research UK, July 2, 2022   Almost 40 per cent of pancreatic cancers -- one of the deadliest forms of cancer -- could be avoided in the UK through maintaining a healthy weight and not smoking according to Cancer Research UK, in a call to arms against the disease.   While more research is needed to find better ways of diagnosing and treating the disease, there is evidence to suggest that some pancreatic cancers are linked to being overweight and to smoking -- and almost four in 10 could be prevented by lifestyle changes to address this.     Doing something is better than doing nothing for most people, study shows   University of Virginia and Harvard University, July 3, 2022   Most people are just not comfortable in their own heads, according to a new psychological investigation led by the University of Virginia. The investigation found that most would rather be doing something -- possibly even hurting themselves -- than doing nothing or sitting alone with their thoughts, said the researchers, whose findings will be published in the journal Science.   In a series of 11 studies, U.Va. psychologist Timothy Wilson and colleagues at U.Va. and Harvard University found that study participants from a range of ages generally did not enjoy spending even brief periods of time alone in a room with nothing to do but think, ponder or daydream. The participants, by and large, enjoyed much more doing external activities such as listening to music or using a smartphone. Some even preferred to give themselves mild electric shocks than to think.   The period of time that Wilson and his colleagues asked participants to be alone with their thoughts ranged from six to 15 minutes. Many of the first studies involved college student participants, most of whom reported that this "thinking period" wasn't very enjoyable and that it was hard to concentrate. So Wilson conducted another study with participants from a broad selection of backgrounds, ranging in age from 18 to 77, and found essentially the same results.   "That was surprising -- that even older people did not show any particular fondness for being alone thinking," Wilson said.   During several of Wilson's experiments, participants were asked to sit alone in an unadorned room at a laboratory with no cell phone, reading materials or writing implements, and to spend six to 15 minutes -- depending on the study -- entertaining themselves with their thoughts. Afterward, they answered questions about how much they enjoyed the experience and if they had difficulty concentrating, among other questions. Most reported they found it difficult to concentrate and that their minds wandered, though nothing was competing for their attention. On average the participants did not enjoy the experience. A similar result was found in further studies when the participants were allowed to spend time alone with their thoughts in their homes.   The researchers took their studies further. Because most people prefer having something to do rather than just thinking, they then asked, "Would they rather do an unpleasant activity than no activity at all?"   The results show that many would. Participants were given the same circumstances as most of the previous studies, with the added option of also administering a mild electric shock to themselves by pressing a button.   Twelve of 18 men in the study gave themselves at least one electric shock during the study's 15-minute "thinking" period. By comparison, six of 24 females shocked themselves. All of these participants had received a sample of the shock and reported that they would pay to avoid being shocked again.   "What is striking," the investigators write, "is that simply being alone with their own thoughts for 15 minutes was apparently so aversive that it drove many participants to self-administer an electric shock that they had earlier said they would pay to avoid." Wilson and his team note that men tend to seek "sensations" more than women, which may explain why 67 percent of men self-administered shocks to the 25 percent of women who did.     Post-pandemic diet shifts could avert millions of deaths University of Edinburgh, July 8, 2022   Encouraging people to eat more fruit and vegetables post-pandemic could avert up to 26 million deaths every year by 2060, a study has found. Premature deaths from diseases such as heart disease, stroke and cancer—conditions that are also risk factors for COVID-19 patients—could be prevented by including measures to reduce global meat consumption in recovery plans, researchers say. Reducing the amount of meat eaten globally would also make food more affordable—particularly in low- and middle-income countries—and be better for environment, the analysis shows. The findings suggest post-pandemic plans prioritizing economic recovery above all else would lead to millions more deaths linked to poor diet, be worse for the environment and do less to reduce food costs. A team led by Edinburgh researchers show plans that include dietary shifts toward less meat and more fruit and vegetables could prevent 2600 premature deaths per million people by 2060. With the world's population projected to be more than 10 billion by 2060, this could potentially avert 26 million deaths that year alone, the team says.  

Det er et område, som man(d) typisk har svært at tale om, men som rigtig mange mænd i løbet af deres liv risikerer at stifte bekendtskab med. Seksuel Dysfunktion er den overordnede betegnelse for de lidelser, som f.eks. rejsningsbesvær, der har stor indvirken på muligheden for at dyrke sex. Men det er et problem, vi i høj grad bør tale mere om, når det drejer sig om mænds sundhedstilstand, hvis man spørger professor i urologi, Mikkel Fode. I sit arbejde har han særlig fokus på på bl.a. seksuel dysfunktion, som er langt mere end bare et seksuelt problem, og stedet noget, der kan sætte voldsomme spor i de berørtes livskvalitet. Hvor stort er omfanget - hvorfor rammes man(d) af problemer - hvad er konsekvenserne - hvad kan man selv gøre for at undgå det - og hvilke muligheder ser læger og forskere inden for behandling. Det er spørgsmål, du kan blive klogere på i denne udgave af Vores Viden fra Herlev og Gentofte Hospital. Medvirkende: Professor og overlæge Mikkel Fode, Afd. for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital. Mikkel blev læge fra Aarhus Universitet I 2010 og speciallæge i urologi i begyndelsen af 2021. Han har tidligere vundet European Society for Sexual Medicines “Award of Excellence”, og er aktuelt bl.a.formand for Educational Committee i European Society for Sexual Medicine.

Det er et område, som man(d) typisk har svært at tale om, men som rigtig mange mænd i løbet af deres liv risikerer at stifte bekendtskab med. Seksuel Dysfunktion er den overordnede betegnelse  for de lidelser, som f.eks. rejsningsbesvær, der har stor indvirken på muligheden for at dyrke sex.Men det er et problem, vi i høj grad bør tale mere om, når det drejer sig om mænds sundhedstilstand, hvis man spørger professor i urologi, Mikkel Fode. I sit arbejde har han  særlig fokus på på bl.a. seksuel dysfunktion, som er langt mere end bare et seksuelt problem, og  stedet noget, der kan sætte voldsomme spor i de berørtes livskvalitet.Hvor stort er omfanget - hvorfor rammes man(d) af problemer - hvad er konsekvenserne - hvad kan man selv gøre for at undgå det - og hvilke muligheder ser læger og forskere inden for behandling.Det er spørgsmål, du kan blive klogere på i denne udgave af Vores Viden fra Herlev og Gentofte Hospital.Medvirkende:Professor og overlæge Mikkel Fode, Afd. for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.Mikkel blev læge fra Aarhus Universitet I 2010 og speciallæge i urologi i begyndelsen af 2021.  Han har tidligere vundet European Society for Sexual Medicines “Award of Excellence”, og er aktuelt bl.a.formand for Educational Committee i European Society for Sexual Medicine.

I denne podcast om sygeplejens udvikling fortæller Susanne og Anne - begge to sygeplejersker på Herlev Hospital igennem 4 årtier - om den udvikling det fag, de stadig elsker og brænder for, har gennemgået.For meget har ændret sig på hospitalsgangene siden dengang i 80'erne og 90'erne, hvor sygeplejerskerne gik i kjoler med stramme lakbælter, og både patienter og personale måtte ryge alle vegne. Teknologien, kulturen, tiden og sygeplejerskens rolle er nemlig en anden nu. Hør Susanne og Anne fortælle om hvad det er, sygeplejen kan, hvorfor den stadig er interessant, hvad der har ændret sig, og hvilke gode råd de vil give videre til kommende sygeplejersker.OBS: Podcasten her blev produceret i januar 2021Medvirkende:Susanne Jakobsson, sygeplejerske, Afd. for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte HospitalAnne Madsen, Afdelingssygeplejerske, Afd. for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital

Thordis Thomsen og Hanne Konradsen er professorer i sygepleje, og en del af forskningsmiljøet på Herlev og Gentofte Hospital, lige som andre af deres kolleger med sygeplejebaggrund.Men hvorfor er det i det hele taget vigtigt at sygeplejersker forsker – hvilken forskel gør det –og hvordan kommer man i gang? Det – og meget andet – kan du blive klogere på i denne podcast, med de to selvbetegnende ”2. generations-professorer”, hvor vi dog lægger ud med et spørgsmål, der lyder mere simpelt end det er: for hvad er det egentlig, der kendetegner forskning i sygepleje.Medvirkende:Thordis Thomsen, professor, ph.d., og sygeplejerske, Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Herlev og Gentofte HospitalHanne Konradsen, professor i klinisk sygepleje, Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.

Thordis Thomsen og Hanne Konradsen er professorer i sygepleje, og en del af forskningsmiljøet på Herlev og Gentofte Hospital, lige som andre af deres kolleger med sygeplejebaggrund.Men hvorfor er det i det hele taget vigtigt at sygeplejersker forsker – hvilken forskel gør det –og hvordan kommer man i gang? Det – og meget andet – kan du blive klogere på i denne podcast, med de to selvbetegnende ”2. generations-professorer”, hvor vi dog lægger ud med et spørgsmål, der lyder mere simpelt end det er: for hvad er det egentlig, der kendetegner forskning i sygepleje.Medvirkende:Thordis Thomsen, professor, ph.d., og sygeplejerske, Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Herlev og Gentofte HospitalHanne Konradsen, professor i klinisk sygepleje, Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.

Hvert år rammes ca. 12.000 mennesker af stroke i Danmark. Det er den 3. hyppigste årsag til død i de vestlige lande og den hyppigste årsag til erhvervet handicap. Og modsat hvad mange måske tror, så rammes også yngre personer af stroke – 30% er under 65 år – og 10% under 55.Overlæge Christina Kruuse, Herlev og Gentofte Hospital, blev i 2019 professor i neurologi, men har i en lang årrække beskæftiget sig intenst med forskning indenfor stroke – blodprop eller blødning i hjernen – lige som hun har det daglige ansvar for lige netop det afsnit på afdeling for Hjerne og Nervesygdomme.Her arbejder Christina og hendes kolleger med forskning og potentielt nye behandlingsmetoder på at løfte både behandling og forebyggelse af stroke.Men hvad er det så sundhedspersonalet kan gøre når et stroke rammer – hvad kan du selv gøre for at mindske risikoen – og hvad sidder forskerne med lige nu, for at gøre behandlingen endnu bedre i fremtiden. Det kan du høre om om lidt i denne podcast, hvor vi også tager et kig på hjernen – for vores viden om dens funktioner spiller naturligt ind i de muligheder, der er for at redde hjernen når det er nødvendigt.

Hvert år rammes ca. 12.000 mennesker af stroke i Danmark. Det er den 3. hyppigste årsag til død i de vestlige lande og den hyppigste årsag til erhvervet handicap. Og modsat hvad mange måske tror, så rammes også yngre personer af stroke – 30% er under 65 år – og 10% under 55.Overlæge Christina Kruuse, Herlev og Gentofte Hospital, blev i 2019 professor i neurologi, men har i en lang årrække beskæftiget sig intenst med forskning indenfor stroke – blodprop eller blødning i hjernen – lige som hun har det daglige ansvar for lige netop det afsnit på afdeling for Hjerne og Nervesygdomme.Her arbejder Christina og hendes kolleger med forskning og potentielt nye behandlingsmetoder på at løfte både behandling og forebyggelse af stroke. Men hvad er det så sundhedspersonalet kan gøre når et stroke rammer – hvad kan du selv gøre for at mindske risikoen – og hvad sidder forskerne med lige nu, for at gøre behandlingen endnu bedre i fremtiden. Det kan du høre om om lidt i denne podcast, hvor vi også tager et kig på hjernen – for vores viden om dens funktioner spiller naturligt ind i de muligheder, der er for at redde hjernen når det er nødvendigt.

Det er nok det mest omtalte nybrud inden for behandling af kræft de seneste år. Men hvad er det immunterapien kan - og endnu ikke kan - hvordan er det lykkedes forskerne at bruge kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe – nogle - former for kræft og hvordan ser fremtiden for immunterapi ud? Det er spørgsmål, som professor Inge Marie Svane, og hendes kolleger på Nationalt Center for Cancer Immunterapi hver dag arbejder med her på Herlev Hospital. Og spørgsmål, som du kan få svar på i denne udgave af Vores Viden fra Herlev og Gentofte Hospital.Medvirkende:Inge Marie Svane, centerleder ved Nationalt Center for Cancer Immunterapi. Hun har forsket i cancerimmunologi og immunterapi i 25 år. Hun er uddannet læge (1992), har en ph.d. i basal cancerimmunologi (1997) og er professor i klinisk cancerimmunterapi (2009). Hun har været pioner inden for cancerimmunterapi i Danmark og startede i 2006 CCIT, et translationelt forskningscenter, som i dag er ledende i Europa. Fokusområderne er T-celleterapi og andre celleterapier, cancervaccine og immunregulering.

Det er nok det mest omtalte nybrud inden for behandling af kræft de seneste år. Men hvad er det immunterapien kan - og endnu ikke kan - hvordan er det lykkedes forskerne at bruge kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe – nogle - former for kræft og hvordan ser fremtiden for immunterapi ud?Det er spørgsmål, som professor Inge Marie Svane, og hendes kolleger på Nationalt Center for Cancer Immunterapi hver dag arbejder med her på Herlev Hospital. Og spørgsmål, som du kan få svar på i denne udgave af Vores Viden fra Herlev og Gentofte Hospital.Medvirkende:Inge Marie Svane, centerleder ved Nationalt Center for Cancer Immunterapi. Hun har forsket i cancerimmunologi og immunterapi i 25 år. Hun er uddannet læge (1992), har en ph.d. i basal cancerimmunologi (1997) og er professor i klinisk cancerimmunterapi (2009). Hun har været pioner inden for cancerimmunterapi i Danmark og startede i 2006 CCIT, et translationelt forskningscenter, som i dag er ledende i Europa. Fokusområderne er T-celleterapi og andre celleterapier, cancervaccine og immunregulering.

Hvad består vores immunsystem af, og hvordan virker det? Immunsystemet er ikke bare nogle celler eller antistoffer, som kan forsvare os mod virus, bakterier, parasitter og andet som truer vores sundhed. Immunsystemet består af en lang række forskellige systemer som hver i sær har deres virkningsmekanisme, og som arbejder sammen med hele organismen, og som kan blive mobiliseret hvis det er nødvendigt. I denne podcats taler videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories med immunolog og læge Beatrice Dyring-Andersen fra Gentofte Hospital og Københavns Universitet om, hvordan immunsystemet virker, og hvorfor vi får allergier, psoriasis og eksem. Foto kredit: Jens Degett

Den 7. januar 2022 blev der skrevet historie i USA, da en amerikansk mand ved navn David Bennett fik indopereret et svinehjerte – det er første gang, at forskere har forsøgt sig med den slags, og godt halvanden uge senere ser det ud til, at xenotransplantationen har været en succes. Men hvor revolutionerende er det? Hvad for muligheder åbner sig op nu? Og hvilke etiske dilemmaer er forbundet hermed? Det taler journalist Sara Fondo om med Gunnar Gislason, der er er forskningschef i Hjerteforeningen og professor og overlæge på Gentofte Hospital.

Det er lykkedes amerikanske forskere at transplantere et grisehjerte ind i et menneske - og det giver håb for fremtidens organtransplantationer. Man kan nemlig genmodificere grisens organer, så de passer ind i et menneske. Men er det noget, du ville tage imod? Og er det overhovedet etisk forsvarligt at opdrætte dyr for at tage deres organer? Medvirkende: Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen og professor og overlæge på Gentofte Hospital, og Anne-Marie Axø Gerdes, der er afgående formand for Etisk Råd og overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet og professor i arvelige kræftsygdomme ved Københavns Universitet See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er fristende at kalde anæstesi for kunsten at sige godnat – men det vil være en forsimpling af det medicinske gennembrud, som anæstesien repræsenterer. Og den udvikling, der er sket siden de første forsøg med bedøvelse slog igennem, og åbnede døren for langt mere skånsomme indgreb – til glæde for patienter over hele verden. Overlæge Søren Følsgaard fra afd. for Operation, Bedøvelse og Intensiv Behandling, Herlev og Gentofte Hospital, har i årtier arbejdet med anæstesi, og han tager dig i dette afsnit med på rejsen forbi et kirurgisk teater i midten af 1800-tallet, den amerikanske borgerkrig og frem til i dag hvor højtuddannede anæstesilæger og -sygeplejersker spiller en helt anderledes markant rolle end dengang.

Det er fristende at kalde anæstesi for kunsten at sige godnat – men det vil være en forsimpling af det medicinske gennembrud, som anæstesien repræsenterer. Og den udvikling, der er sket siden de første forsøg med bedøvelse slog igennem, og åbnede døren for langt mere skånsomme indgreb – til glæde for patienter over hele verden.  Overlæge Søren Følsgaard fra afd. for Operation, Bedøvelse og Intensiv Behandling, Herlev og Gentofte Hospital, har i årtier arbejdet med anæstesi, og han tager dig i dette afsnit med på rejsen forbi et kirurgisk teater i midten af 1800-tallet, den amerikanske borgerkrig og frem til i dag hvor højtuddannede anæstesilæger og -sygeplejersker spiller en helt anderledes markant rolle end dengang.

Vores Viden om kroppens grundlæggende byggesten vokser hele tiden og har åbnet en verden af muligheder. Men hvilken rolle spiller generne i vores sundhed, og hvordan bruger vi den viden? I denne episode er emnet gener og de store folkesygdomme. Hvor stor en rolle spiller generne i forhold til de store folkesygdomme? Hvor meget er arv og hvor meget er miljø, og hvad kan vi bruge vores viden om generne til når det kommer til forebyggelse Medvirkende: Overlæge og professor Børge Nordestgaard, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.

Vores viden om kroppens byggesten vokser hele tiden og har åbnet en verden af muligheder. Henover tre episoder kigger vi nærmere på hvilken rolle generne spiller i vores sundhed, og hvordan bruger vi den viden? I første afsnit kigger vi på "the basics", med hjælp fra læge og ph.d.-studerende Maria Booth Nielsen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Altså hvad gener egentlig er, hvordan udviklingen har været inden for genetik, samt de vigtigste milepæle inden for området.VORES VIDEN er podcasts, der gør viden om, og forskning i sundhed, sygdom og behandling forståelig. De er lavet med dygtige kolleger her på Herlev og Gentofte Hospital, og spænder bredt i emner.

Selvom det kan lyde som fremtidsmusik, så er genteknologi i høj grad i brug på hospitalerne allerede. Det gælder både når vi skal diagnosticere og behandle sygdomme, og ikke mindst udviklingen af personlig medicin. Men hvad er personlig medicin egentlig - hvorfor er det så vigtigt og hvordan bruger vi den helt konkret til gavn for patienterne? Og hvad byder fremtiden på når det gælder genteknologiens rolle i vores sundhed. Medvirkende: Estrid Høgdall, professor i molekylærpatologi, Afd. for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital VORES VIDEN er podcasts, der gør viden om, og forskning i sundhed, sygdom og behandling forståelig. De er lavet med dygtige kolleger her på Herlev og Gentofte Hospital, og spænder bredt i emner.

Selvom det kan lyde som fremtidsmusik, så er genteknologi i høj grad i brug på hospitalerne allerede. Det gælder både når vi skal diagnosticere og behandle sygdomme, og ikke mindst udviklingen af personlig medicin. Men hvad er personlig medicin egentlig - hvorfor er det så vigtigt og hvordan bruger vi den helt konkret til gavn for patienterne? Og hvad byder fremtiden på når det gælder genteknologiens rolle i vores sundhed.Gæst: Estrid Høgdall, professor i molekylærpatologi, Afd. for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital

Vores viden om kroppens grundlæggende byggesten vokser hele tiden og har åbnet en verden af muligheder. Men hvilken rolle spiller generne i vores sundhed, og hvordan bruger vi den viden? I denne podcast, som er den første af tre om gener, kan du møde nogle af de læger og forskere, der arbejder med genetik på Herlev og Gentofte Hospital, og høre hvilken betydning det har for vores liv, sundhed og muligheder for behandling.I dette første afsnit kigger vi på ”the basics” – altså hvad gener egentlig er, hvordan udviklingen har været inden for genetik, samt de vigtigste milepæle inden for området.Medvirkende: Læge og ph.d.-studerende Maria Booth Nielsen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.

Vores Viden om kroppens grundlæggende byggesten vokser hele tiden og har åbnet en verden af muligheder. Men hvilken rolle spiller generne i vores sundhed, og hvordan bruger vi den viden? I denne episode er emnet gener og de store folkesygdomme.Hvor stor en rolle spiller generne i forhold til de store folkesygdomme? Hvor meget er arv og hvor meget er miljø, og hvad kan vi bruge vores viden om generne til når det kommer til forebyggelseMedvirkende: Overlæge og professor Børge Nordestgaard, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. 

Til at komme i cremet sommerstemning, skal vi tale solbeskyttelse, for forskning viser faktisk at mit hjem er repræsentativt: Mænd er dårligere til at bruge solcreme end kvinder. Vores næste gæst lever en nomadisk tilværelse. Hun bor nemlig i sin bil. Hvorfor hun har valgt denne alternative bolig. Det spørger vi hende om. I en artikel i Jyllands-Posten kan du læse et portræt af humørcoach Kamilla Stilling. Hun har i løbet af de seneste år skrevet rundt omkring i bybilledet i Horsens. Enten på fortovene med kridt eller i vinduer i forretningerne med tusch: “Er verden trist og grå, så kom glimmer på”. Om kun få måneder kan et af århundredets største forsvindingssager være løst. Sådan lyder det fra tysk politi, der de seneste fire år har efterforsket Madeleine McCanns forsvinden. Det tyske politi bad dengang vidner om at melde sig, hvis de kunne hjælpe med at opklare sagen, og politiets appel i offentligheden medførte tip, der har hjulpet politiet videre i efterforskningen. Så nu er stakkels Madeleine igen-igen på forsiden af aviserne, og det fik os til at undres; hvorfor er vi så fascinerede af den sag - og andre True Crime sager? Medvirkende: Frederik Strand leder af politimuseet. Kamilla Stilling, humørcoach. Ayo Hansen, der er forfatter og influencer. Lone Skov, overlæge på Klinik for Hudsygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, samt professor på Københavns Universitet.

Hvor gammel bør man være, hvis man gerne vil i solarie? Det handler vores podcast om i dag. Tal fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden viser, at der i 2019 var ca. 10 procent af de 15-25-årige, der havde været i solarium mindst én gang det seneste år. Og flere af dem havde deres solariedebut, inden de fyldte 18 år. Og ifølge WHO er der faktisk en klar sammenhæng mellem solariebrug og modermærkekræft - og risikoen for kræft er større, hvis du begynder tidligt. Det skriver Kræftens Bekæmpelse, og derfor synes de, at man skal være mindst 18 år, hvis man vil i solarie. Men spørgsmålet er, om det er en god idé? Det undersøger vi i dagens podcast.Medvirkende: Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.Stefanie Hansen, solariebruger.Lone Skov, overlæge med speciale i hudsygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og professor ved Københavns Universitet. Henrik Marx, formand for dansk solarie forening. Værter: Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Salma Abdurrazag & Cecilie Dumanski.Redaktør:Amanda Holmen

Det seneste år er der herhjemme sket en stigning af selvmord blandt unge kvinder. Et særudtræk fra Dødsårsagsregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for DR, viser, at der specifikt var 17 kvinder mellem 20 og 24 år, der i 2020 tog deres eget liv. Det er det højeste antal i 20 år og godt tre gange så mange som normalt i den aldersgruppe. Men hvad er årsagen til stigningen – og hvad kan vi som samfund og medmennesker gøre for at hjælpe dem, der har det rigtig skidt? De spørgsmål søger vi svar på i dagens podcast fra FEEDET.Medvirkende:Britt Reuter Morthost, post doc ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.Sara Søs Aanæs, frivillig i Ungdommens Røde Kors og hospitalcafé på Gentofte Hospital.Morten Søndergaard, journalist bosiddende i Seoul, Sydkorea.Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Amanda Holmen & Sofie Lewring.Redaktør: Camilla Michelle Mikkelsen.Har du brug for hjælp?Er du selv i krise og har selvmordstanker, så kan du ringe til Livslinien på 70 201 201 – er det akut, skal du ringe 112. Du kan finde meget mere information på selvmordsforebyggelse.dk.

Kan man være født på Gentofte Hospital og samtidig være fra Ghana?For 22-årige Naomi findes der ikke et helt enkelt svar på dette spørgsmål. Hun har ghanesiske forældre og er opvokset på Østerbro.Lyt med, når Naomi fortæller om store ghanesiske fester, om sit stærke forhold til sin mor og om at føle sig både dansk og ghanesisk.------------Medvirkende: Naomi Hanson NorteyVærter: Anders Guldberg og Lærke SivkjærRedaktion, klip og narrativ: Lærke Sivkjær, Clara Agnes Bøsling Kristiane Dicte WedelProduceret af hearHEAR.nu for Ghana VenskabKontakt: anders@hearhear.nu

Et om diskuteret forsøg, som har undersøgt sundhedseffekten af brug med mundbind, er blevet offentliggjort. Men hvor godt virker mundbind? Daniel Cesar taler med professor og overlæge Kasper Iversen fra Herlev og Gentofte Hospital, som har været projektleder på studiet.

Forsvunden borgerjournalist fra Wuhan dukket op igen: Nu roser han pludselig Kina. 95-årige skulle på Gentofte Hospital med sin hofte: Ingen ansatte havde mundbind på. Lektor vil teste 500.000 danskere - hver dag. S: Italienerne har jo heller ikke været solidariske med os. Unge muslimer kritiserer Tesfayes opråb om smittefare under Ramadan.

Jane Ferguson:                  Hi, everyone. Welcome to episode 35 of Getting Personal: Omics of the Heart, the podcast from Circulation: Genomic and Precision Medicine. I'm Jane Ferguson, an assistant professor of medicine at Vanderbilt University Medical Center, and an associate editor at Circulation: Genomic and Precision Medicine. This episode is first airing in December 2019. Let's see what we published this month.                                                 Our first paper is an “Integrated Multiomics Approach to Identify Genetic Underpinnings of Heart Failure and Its Echocardiographic Precursors: The Framingham Heart Study” from Charlotte Anderson, Ramachandran Vasan and colleagues from Herlev and Gentofte Hospital, Denmark and Boston University.                                                 In this paper, the team investigated the genomics of heart failure, combining GWAS with methylation and gene expression data, to prioritize candidate genes. They analyzed four heart failure related and eight echocardiography related phenotypes in several thousand individuals, and then identified SNPs, methylation markers, and differential gene expression associated with those phenotypes. They then created scores for each gene, based on the rank of statistical significance, aggregated across the different omics analysis.                                                 They examined the top ranked genes for evidence of pathway enrichment, and also looked up top SNPs for PheWAS associations in UK Biobank, and examined tissue specific expression in public data. While their data cannot definitively identify causal genes, they highlight several genes of potential relevance to heart failure pathogenesis, which may be promising candidates for future mechanistic studies.                                                 The next paper is “Genetic Determinants of Lipids and Cardiovascular Disease Outcomes: A Wide-Angled Mendelian Randomization Investigation” and comes from Elias Allara, Stephen Burgess and colleagues, from the University of Cambridge and the INVENT consortium. While it has been established, therapies to lower LDL cholesterol and triglycerides lead to lower risk of coronary artery disease, it remains less clear whether these lipid lowering efforts can also reduce risk for other cardiovascular outcomes. The team set out to address this question using Mendelian randomization. They generated genetic predictors of LDL cholesterol and triglycerides using data from the Global Lipids Genetics Consortium, and then assessed whether genetically predicted increased LDL and triglycerides associated with risk of cardiovascular phenotypes using UK Biobank data. Beyond CAD, they found that higher LDL was associated with abdominal aortic aneurysm and aortic valve stenosis. High triglyceride levels were positively associated with aortic valve stenosis and hypertension, but inversely associated with venous thromboembolism and hemorrhagic stroke.                                                 High LDL cholesterol and triglycerides were also associated with heart failure, which appeared to be mediated by CAD. Their data suggests that LDL lowering may have additional cardiovascular benefits in reducing aortic aneurism and aortic stenosis, while efforts to lower triglycerides may reduce the risk of aortic valve stenosis, but could result in increased thromboembolic risk.                                                 Next up is a paper from Steven Joffe, G.L. Splansky and colleagues, from the University of Pennsylvania and Boston University, on “Preferences for Return of Genetic Results Among Participants in the Jackson Heart Study and Framingham Heart Study”. There has been increasing discussion and concern about how to handle genetic data, and whether genetic results should be returned to participants, and under which circumstances. In this study, the teams that had to assess what participants themselves think. They query participants in the Jackson Heart Study, the Framingham Heart Study and the FHS Omni cohort, presenting them with potential scenarios that varied by five factors including phenotype severity, actionability, reproductive significance and relative of the absolute risk of the phenotype.                                                 Across all scenarios, 88 to 92% of respondents said that they would definitely or probably want to learn their result. In Jackson Heart Study respondents, factors increasing the desire for results included a positive attitude towards genetic testing, lower education, higher subjective numeracy, and younger age. The five pre-identified factors did not affect desire to receive results in Jackson Heart Study. Among Framingham Heart Study respondents, desire for results was associated with higher absolute risk, presentability, reproductive risk and positive attitudes towards genetic testing. Among FHS Omni respondents, desire for results was associated with positive attitudes towards genetic testing and younger age. Overall, these data show that across a variety of studies, there a high level of interest in receiving genetic results and that these are not necessarily linked to the phenotype or clinical significance of the results themselves.                                                 The next paper concerns “Peripheral Blood RNA Levels of QSOX1 and PLBD1 Are New Independent Predictors of Left Ventricular Dysfunction after Acute Myocardial Infarction” and this comes from Martin Vanhaverbeke, Peter Sinnaeve and colleagues, from University Hospital Leuven. They were interested in understanding whether they could identify subsequent left ventricular dysfunction in patients who suffered an acute myocardial infarction. They obtained blood and performed RNA-Seq at multiple time points in 143 individuals, following acute MI, to identify transcripts that were associated with subsequent LV dysfunction. They validated candidate gene transcripts in a validation sample of 449 individuals, confirming that expression of QSOX1 and PLBD1 at admission, were associated with LV dysfunction at follow-up. Adding QSOX1 to a model, consisting of clinical variables and cardiac biomarkers, including NT proBNP, had an incremental predictive value. They took their findings to a pig model and found that whole blood expression of both genes was associated with neutrophil infiltration in these ischemic myocardium. This study suggests that expression of QSOX1 and PLBD1 following MI, may have utility in predicting development of LV dysfunction and may be markers of cardiac inflammation.                                                 The next paper is a research letter from Hanna Hanania, Denver Sallee and Dianna Milewicz, from the University of Texas Health Science Center, and Emory University School of Medicine. Who set out to answer the question, “Do HCN4 Variants Predisposed to Thoracic Aortic Aneurysms and Dissections?” Previous work has suggested that rare variants in HCN4 associated with thoracic aortic disease, including ascending aortic dilation, left ventricular noncompaction cardiomyopathy, and sinus bradycardia. However, the evidence for disease segregation was relatively weak. The team set out to explore these potential associations using exome sequencing data from 521 individuals, from 347 unrelated families with heritable thoracic aortic disease, as well as 355 individuals with early onset sporadic aortic dissections, but no family history of disease. They identified a missense variant G482R, which segregated with disease in four unrelated families, was absent from the nomad database and was predicted to disrupt protein function and have deleterious effects. Their data support the evidence that HCN4 rare variants can cause heritable thoracic aortic disease with left ventricular noncompaction cardiomyopathy and bradycardia.                                                 Our final paper is a white paper from H. Li, X. J. Luo and colleagues, from the National Heart, Lung and Blood Institute at the NIH, and will likely interest anybody who applies for NIH grants, which I'm assuming is most of you listening to this podcast. Their paper on, “Portfolio Analysis of Research Grants in Data Science Funded by the National Heart, Lung, and Blood Institute”, delves into the type of data science research funded by NHLBI between fiscal year 2008 and fiscal year 2017. They identified 630 data science focused grants, funded by NHLBI, using keywords for bioinformatics and computational biology. They then analyzed the distribution of these grants across different disease areas and compared the results to data science grants funded by other NIH institutes or centers. Around 64% of funded grants were for cardiovascular disease with 22% in lung and airway disease, 12% in blood disease and 2% in sleep.                                                 NHLBI's investment in data science research grants averaged about 1% of its overall research grant investment, and this remained constant over the 10-year period. However, this proportion does not include other large scale investment by NHLBI in building data science platforms through other mechanisms. Of relevance to our listeners across all institutes, most funded data science research grants were related to genomics and other omics data. In this paper they include lots of graphs breaking down grant distributions across different categories, so it's worth a look as you plan your next grant application.                                                 That's all for December and the final episode of 2019. Thanks for listening and happy holidays to all who celebrate. I'm excited to be back in 2020, to kick off the next decade of exciting advances in genomic and precision cardiovascular medicine.                                                 This podcast was brought to you by Circulation: Genomic and Precision Medicine, and the American Heart Association Council on Genomic and Precision Medicine. This program is copyright American Heart Association 2019.  

InterMetzo Georg Metz behandler i denne uge tv-serien om kong Frederik d.9. i sit Intermetzo. Det var en fejring af monarkiet, men et nederlag for kvaliteten, mener han.   Autoimmune gigtsygdomme 2 den2radio sender det andet afsnit i en serie på tre om sjældne autoimmune gigtsygdomme. Caroline Falkenberg er 40 år og har den sjældne gigtsygdom lupus/SLE.Vi tager med Caroline til Gentofte Hospital, hvor hun skal have taget prøver, noget der er en...

Med alderen falder styrke, knoglemasse og muskelmasse på grund af blandt andet aldring og mindre fysisk aktivitet. For nogle betyder det ikke så meget, mens det for andre fører til lavere livskvalitet og færre muligheder. Du kan dog gøre enormt meget selv gennem fysisk aktivitet og især styrketræning have mange fordele for at undgå reduceret funktionsevne, hvilket tab af styrke, knoglemasse og muskelmasse fører til. I episoden har jeg besøg af Charlotte Suetta, som er overlæge, dr.med., ph.d. og speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Hun har forsket inden for muskelfysiologi i mange år og arbejder som klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital. I episoden snakker vi blandt andet om: Hvorfor styrketræning for ældre er fantastisk. Myter og misforståelser om styrketræning for ældre. Tilpasningsevne, biologisk og kronologisk alder. Det vigtigste at fokusere på i styrketræning for ældre. Læs mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/styrketraening-aeldre

Podcast om tarme, bakterier og sundhed med Shiraz Ali Shah - Seniorforsker på Dansk BørneAstma Center på Herlev og Gentofte Hospital.De findes alle steder. I din mave, i naturen og i din mad, men vi kan ikke se dem. Bakterier er et livsvigtigt fundament. De har altid eksisteret også dengang vi mennesker ikke var på jorden. I dag forbinder vi bakterier med noget vi helst ikke vil i kontakt med, men de fleste bakterier er faktisk gavnlige for os.I denne podcast har vi besøg af Shiraz Ali Shah, M.sc.ph.. Han vil gøre os klogere på, hvad bakterier egentlig er, og hvilken betydning de har for vores liv.

Podcast med Magnus Arpi Overlæge, klinisk mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Før i tiden døde folk på stribe af infektioner som stafylokokker og tuberkulose. Infektioner som vi i dag kan bekæmpe med antibiotika.Penicillin var det første antibiotikum, der blev opfundet i 1928 af den britiske forsker og læge Alexander Fleming, og det har siden reddet millioner af menneskeliv. Vi er i dag storforbrugere af antibiotika, og det kan have katastrofale følger, hvis vi fortsætter. Overlæge Magnus Arpi har i årevis forsket i brugen af antibiotikabehandling og antibiotikaresistens. Han vil nu gøre os klogere på konsekvenserne, og hvordan vi bekæmper problemet. 

Podcast med Tina Marloth hygiejnesygeplejerske i Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev & Gentofte HospitalVi ved, at antibiotikaforbruget i Danmark er for højt, men hvad kan vi gøre for at mindske det? Herlev og Gentofte Hospital har kørt et forskningsprojekt kaldet ”Vidensopbygning blandt plejepersonale”, hvor de går ind i kampen mod antibiotikaresistens og unødvendig brug af antibiotika. De har ved hjælp af videndeling prøvet at se, om det kunne mindske forbruget af antibiotika og samtidig reducere infektioner. En af dem, der har været med i projektet, er hygiejnesygeplejerske Tina Marloth. 

Podcast med Jakob Stokholm - Læge, ph.d. og forsker på Dansk BørneAstma Center på Herlev og Gentofte Hospital om tarme, bakterier og sundhed.Astma er den hyppigste forekommende kroniske sygdom hos børn og unge, og cirka hvert tredje barn lider af astma. Et nyt studie fra Dansk BørneAstma Center viser, at der er en sammenhæng mellem tarmbakterier og astma hos små børn. I denne podcast taler vi med Jakob Stokholm Læge, ph.d. og forsker på Dansk BørneAstma Center på Herlev og Gentofte Hospital, og en af forskerne bag studiet. Han skal gøre os klogere på sammenhængen mellem astma og bakterier, og om astma rent faktisk kan forebygges gennem tarmen? 

Urinsyregigt er den mest udbredte inflammatoriske gigtsygdom, og omkring 60.000 mænd og kvinder har fået konstateret sygdommen. I denne podcastepisode fortæller læge og ph.d.-studerende Kristian Zobbe fra Reumatologisk Afdeling på Gentofte Hospital og Parker Instituttet om urinsyregigt. Du kan f.eks. få svar på, hvilke symptomer gigtsygdommen giver, hvordan den kan behandles, og hvorfor er det er vigtigt at tage sin medicin. Udsendelsen er tilrettelagt af Simon Brix.

Urogynækologien er et subspeciale i gynækologien og er et speciale med fokus på kvinder med vandladnings- eller bækkenbundslidelser. Yasmine Khayyami er introduktionslæge på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og har forsket i stressinkontinens hos kvinder, der er blevet opereret for forvægs- og bagvægsprolaps. Hør mere om denne tabuiserede tilstand hos kvinder, om prolapser og om Yasmines forskning i Ugeskriftets videnskabelige podcast.