Podcasts about forebyggelse

For nogle mennesker med type 2-diabetes kan overspisning – også kaldet binge eating – gøre det ekstra svært at håndtere livet med diabetes. Som diabetesbehandlingen er i dag, går overspisning ofte under radaren, fordi de berørte falder mellem to behandlingsstole.Derfor har forsker Pil Lindgreen sammen med sine kollegaer udviklet nye værktøjer, der kan hjælpe diabetesbehandlere med at opspore overspisning hos personer med type 2-diabetes.ForskerPil Lindgreen, forsker i Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet på Steno Diabetes Center Copenhagen.VærtSimon BrixDiabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes centre og produceret af Podcastbureauet

Hvad kan man gøre for at undgå livsstilssygdomme? Hvor lidt skal der egentlig til for at forbedre livskvaliteten? Hvordan forsker man i forebyggelse? Hvor meget betyder det at holde op med at ryge? Hvordan kan man ellers forebygge? Hvad betyder forebyggelse for det enkelte menneskes livskvalitet? Hvad er forholdet mellem mad og motion? Hvordan er forebyggelse godt for samfundet? Vært: Peter Lund Madsen. Gæster: Ulla Toft. Redaktør: Morten Krøgholt. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Hvordan holder vi de unge ude af banderne? Det får vi svar på fra hele tre eksperter, når vi taler med en bandeforsker, et tidligere medlem af Brothas og en, der arbejder med forebyggende initiativer i bl.a. Vollsmose. For ser vi på videnskaben, så er hårdere og længere straffe ikke vejen frem. Så hvad bør vi gøre i stedet? Medvirkende: Aisha Thorsen, sanger og stifter af Unikke Stemmer, Line Lerche Mørck, professor ved DPU og Abu Mustafa, forfatter, iværksætter og tidligere bandemedlem. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Eftersom vi ikke fik lavet en nytårstale sidst, gør vi skaden god med en sommersolhvervstale fra Dr. Muskel, der går i kødet på forebyggelsesindsatsen i DK. Når motion er så stærk en pille som den er, hvorfor gør vi så ikke mere for at få den implementeret i de danske sundhedssystemer, både de kommercielle og de offentlige? Og hvad KAN man gøre?

I denne episode af podcasten diskuterer værterne Annie Agerbek og dyrlæge Peter Hjuler fra Horsedoc Hestehospital førstehjælp til øjenskader hos heste. De begynder med at forklare vigtigheden af at skelne mellem øjenlidelser, der opstår på begge øjne, og dem, der opstår på et øje ad gangen. Øjenbetændelse, ofte forårsaget af støv eller infektion, behandles typisk med saltvand eller kamillete. Hvis hesten har hævede eller lukkede øjne, anbefales det at kontakte en dyrlæge med det samme. Værterne deler også praktiske tips til at skylle hestens øjne og håndtere øjenlidelser som grøn stær, grå stær og måneblindhed. Tips til hvad og ikke mindst hvordan du selv kan hjælpe hesten. Links: Omtalte ⁠BONUS⁠ findes her Kursus i ⁠MEDICNHÅNDTERING + PAS BEDRE PÅ DIN HEST⁠ findes her Meld dig ind i den ⁠LUKKEDE FACEBOOK⁠ her

I denne episode af podcasten diskuterer værterne Annie Agerbek og dyrlæge Peter Hjuler fra Horsedoc Hestehospital førstehjælp til øjenskader hos heste. De begynder med at forklare vigtigheden af at skelne mellem øjenlidelser, der opstår på begge øjne, og dem, der opstår på et øje ad gangen. Øjenbetændelse, ofte forårsaget af støv eller infektion, behandles typisk med saltvand eller kamillete. Hvis hesten har hævede eller lukkede øjne, anbefales det at kontakte en dyrlæge med det samme. Værterne deler også praktiske tips til at skylle hestens øjne og håndtere øjenlidelser som grøn stær, grå stær og måneblindhed. Tips til hvad og ikke mindst hvordan du selv kan hjælpe hesten. Links: Omtalte ⁠BONUS⁠ findes her Kursus i ⁠MEDICNHÅNDTERING + PAS BEDRE PÅ DIN HEST⁠ findes her Meld dig ind i den ⁠LUKKEDE FACEBOOK⁠ her --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/equication/message

Alt for mange sygemeldes med stress, og en del af sygefraværet kan undgås med enkle midler. Og så alligevel ikke, for forebyggelse af stress virker måske nemt i teorien, men kan være svært i praksis. Her kan du læse (og lytte til en podcastepisode) om forebyggelse af stress. Især hvad du selv kan gøre for at undgå at blive en del af statistikken. Der er behov for bedre stressforebyggelse - stress koster os alt for meget Tallene taler deres tydelige sprog - stress er et kæmpesstort og endda stigende problem for arbejdspladserne. I efteråret 2023 udgav NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) et studie. Her estimeres, hvad hvad stressramte medarbejderes tabte arbejdstid koster danske arbejdspladser i produktionstab. Det beløb er svimlende 16,4 milliarder om året! Det medregner ikke de samlede samfundsmæssige omkostninger forbundet med stress. Under alle omstændigheder er stress ekstremt dyrt for arbejdspladserne og for samfundet. Der er al grund til at overveje, hvordan vi forebygger stress. Når alt kommer til alt, er det den enkelte stressramte, der betaler den største pris. Det er både helbredsmæssige, psykologiske og økonomiske konsekvenser samt vigtige relationer, der halter eller går i stykker. Så hvad gør vi? Politikere og arbejdspladser har et stort ansvar. Her sætter jeg fokus på, hvad du selv kan gøre for at forebygge stress. Lyt med herunder eller læs indlægget, der fortsætter længere nede. Jeg kommer ind på At det er samfundets skyld, vi er stressede, men vores eget ansvar at forebygge stress. Hvorfor vi skal passe på med at håndtere stress i lang tid i et stressfremmende miljø. Hvorfor forebyggelse af stress kan se helt forskelligt ud fra person til person. Hvordan det kan være, vi er mere stressede end nogensinde, når vi har mere stressbehandling og mere viden om stress end nogensinde. "Hvem hjælper mig med at stoppe op, når jeg bliver for stresset" og 6 andre spørgsmål, du kan stille dig selv for at forebygge stress i dit arbejdsliv. Samfundets skyld - dit ansvar Der er ingen tvivl om, at arbejdspladsen har et meget stort ansvar, når det kommer til forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Vi ved, at især arbejdsmiljø, ledelse og ressourcer, der stilles til rådighed, har en stor betydning, når det kommer til forebyggelse af stress. Og på et mere overordnet plan, er det vigtigt, der lovgives omkring fx. arbejdsmiljø og arbejdstider. Sådan vi indretter arbejdsmarkedet på en måde, der forebygger stress. Lige nu er stress et stort og også stigende problem på arbejdsmarkedet. Vi skal altid søge hjælp og støtte, der hvor vi kan. Vi må dog også erkende, at samfundet eller arbejdspladsen ikke nødvendigvis kommer og hjælper os, før det måske er for sent. Derfor er det at forebygge stress primært vores eget ansvar. Men hvor begynder man? Og hvordan tager man ansvar uden at tage for meget ansvar? I denne artikel håber jeg, at du kan blive inspireret. Vi ved mere om stress end nogensinde - hvorfor virker stresspolitikker og stressbehandling ikke? Det er en paradoksal tendens i samfundet, at vi på én og samme tid ved mere om stress end nogensinde og har flere psykologer, stresseksperter, stressbehandling og stresspolitikker på arbejdspladser. Og på den anden side får vi også flere og flere mennesker, der er stressede og trives dårligt. Hvordan kan det være? Nogle vil sige, at vi har skabt problemet med stress ved at overfokusere på det. At når vi har et ord for stress, så vil alle pludseligt kunne genkende sig selv i det. Det kan være rigtigt til en vis grad, men det er ikke den primære forklaring. Stress er et reelt problem hos både børn, unge og voksne, og vi rammes hårdt på krop og sind, når vi bliver overbelastede. Det er ikke noget, vi forestiller os. Men hvorfor hjælper alle vores tiltag så ikke? En del af problemet er i mine øjne, at vi har haft en tendens til at individualisere problemet. Det vil sige,

Vil selvmonitoreringsteknologier føre til bedre forebyggelse eller nye udfordringer i almen praksis? Det er ikke let at omsætte data fra wearables til sundhedsfremme i praksis. Alligevel er brugen af selvmonitoreringsteknologier stigende. De to forfattere, Olivia Spalletta og Sara Green, giver deres bud på hvorfor.  Practicus 268, side 14-15. 

Kunne du tænke dig at få et indblik i en alternativ løsning på børn i mistrivsel? Lyt til specialpædagog Christoffer Hansen fra Playdk, der har mange års erfaring med børn, der har det svært

Er du i tvivl om, hvordan du som leder støtter bedst op omkring unges trivsel i overgangen fra studieliv til arbejdsliv? Det har psykolog Michael Manly Vad fra PPclinic nogle gode bud på.

Lyt til erhvervs- og ungeforsker, Søren Schultz Hansen, når han giver indsigt i, hvad der kendetegner generationen, og hvad I som arbejdsgivere skal være særligt opmærksomme på, når de rammer jeres arbejdsplads

Et stigende misbrug blandt børn - helt ned til 11 års alderen - med bl.a. morfinpræparater, har nu fået Socialdemokratiets misbrugsordfører Maria Durhuus og kollegaen Anders Kronborg til at tage turen til Esbjerg – for at få et virkelighedstjek af, hvor slemt det står til her. Det har resulteret i besøg denne mandag hos SSP & Forebyggelse, Petersen Consult og Center For Misbrug & Udsatte på Bakkevej. Og politikernes konklusion er, at der også er et stort problem i Esbjerg med misbruget – det får de også understøttet af mødet med bl.a. Jan Petersen, der rådgiver børn og unge hos Petersen Consult. Politikerne og Jan Petersen er enige om, at der skal gøres noget ved problemet nu – både kommunalt og nationalt. HØR INTERVIEWS HER:

Partnerskaber som en vej til bedre forebyggelse?Danmark vil være udfordret på sundheden i fremtiden, fordi vi ikke kan skaffe ressourcer og medarbejdere til at behandle alle kroniske livsstilssygdomme. Der er behov for et livsforløbs-perspektiv på sundhed, sygdom og trivsel og tidlige forebyggende indsatser målrettet børn, unge og familier. Her kan strategiske partnerskaber tæt på borgerne – som partnerskaber mellem kommuner og forskere med indsigt i forebyggelse, data og effekter være en vigtig vej.I denne måneds podcast kan du blive klogere på sådan et partnerskab. Vordingborg Kommune og to regionale forskningsinstitutioner, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Steno Diabetes Center Sjælland arbejder sammen frem til 2025 i partnerskabet ”Sammen om børn og unges sundhed og trivsel".Lyt med når sundhedschef i Vordingborg Kommune, Dorrit Guttman, og centerchef for Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Peter Bentsen, drøfter, hvad partnerskaber mellem kommune og forskning kan, hvad de har lært, og hvilke barrierer og potentialer partnerskaber har for folkesundheden. Vært er seniorrådgiver Niels Henriksen, der bl.a. arbejder med at bygge bro mellem forskning, kommuner og private aktører for at øge innovationskraften inden for sundhedsområdet.Rigtig god lyttelyst!Månedens gæster: Dorrit Guttman, sundhedschef i Vordingborg Kommune og Peter Bentsen, centerchef for Center for Klinisk forskning og Forebyggelse på Bispebjerg & Frederiksberg HospitalVært: Niels Henriksen, ejer af Make It Better Consulting og fasttilknyttet senior i MobilizeTitelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen

Gæst : Henrik Mondrup fra Orbiscure Vært og producent: Bettina Prühs, Godt Arbejdsliv Find også HRviden og Bettina på facebook: Godt Arbejdsliv,  HR viden og HR viden Forum Kan vi bruge online læringsværktøjer til at skabe mere trivsel? Hvad virker så, hvis man skal lære online? Tilgængelighed Repetition Ekspertviden Anonymitet Hvordan bruger vi online læringsteknologi […]

Nikotin stjal overskrifterne, da regeringen fremlagde sit sundhedsudspil i marts. Står det til sundhedsministeren, skal personer født efter 2010 slet ikke have lov til at købe smøger, snus eller e-cigaretter. Det har skabt en voldsom værdipolitisk debat om retten til det frie valg, mens tilhængerne af forbud retorisk spørger, om det er et "frit" valg at være afhængig af nikotin. Men er der videnskabeligt belæg for, at forbud virker? Er de forebyggende indsatser lige så effektive? Og hvor stiller det den store gruppe rygere, der allerede findes blandt voksne danskere? Medvirkende: Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet og Lotus Sofie bast, seniorforsker i Statens Institut for Folkesundhed. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

"*Som mennesker medbringer vi alle et foranderligt sæt af forskellige fortællinger, som tilsammen skaber en foranderlig fortælling om, hvem vi er. *Samskabelsen sker i en polyfoni mellem personlige fortællinger med afsæt i flere indre stemmer (tanker) og en social mængde af fortællinger med afsæt i netværk og lokalsamfund. Alle fortællinger er som altid uafsluttede fortællinger, udtryk for blivende forandring. *Re-orientering støtter aktører til at gøre verden fortælbar, forståelig og håndterbar. Når det i aktørens indefra-perspektiv lykkes, oplever aktøren sammenhæng. Det er det mest probate angstdæmpende middel, som fagprofessionelle kan understøtte" (side 90 (en opsummering af et kapitel) i den bog vi taler om: "Recovery-orienteret rehabilitering" udgivet i 2021 på Hans Reitzels forlag, skrevet af Finn Blickfeldt Juliussen) Lyt med til et fantastisk interview -- se teaser her: https://www.youtube.com/watch?v=k14TXXwPkjQ Vi planlagde interviewet i november 2021, men først her i slutningen af marts 2022, blev vi klar til at møde hinanden. DET ER VENTETIDEN VÆRD. Lyt med når jeg fx. taler med Finn Blickfeldt Juliussen om: - Hvordan den gamle praksis inden for mental sundhed er død, og den nye kraftigt ved at tage over  - Hvordan vi forandrer den sociale uretfærdighed der eksisterer - Udvidet venlighed og de betydningsfulde andre - Ræsonans mellem den der hjælper og den der hjælpes - Tegneterapi - Psykiske vanskeligheder og traumer  - Hvilken betydning det har, at få en offentlig undskyldning omkring den offentlige institution man gik på, hvor der foregik misbrug - Hvordan man bliver "en af os" - Forebyggelse mod social ulighed - Patientstyrede senge for dem der har en diagnose  - Hvordan arbejdsmarked er nødt til at forandre sig, så flere kan være med i fællesskabet og berige alle *  - IPS (Individual Placement & Support) - Anerkendelse på arbejdspladsen reducerer sygefravær - Hvad det vil sige "at finde sine egne ord", og hvordan både problemer og løsninger bor i sproget - Offer-sprog, og hvordan man ikke må blive efterladt der - Skammens sprog der fanger, og hvordan man kan fortolke sig selv anderledes ved at give skammen et navn - Fokuser på det, du lykkes med! (low budget terapi)   * jeg kom til at sige "rigtigt arbejde" - Jeg skulle naturligvis have omtalt det som job på almindelige vilkår, kh mannah FIND bogen vi taler om her: https://hansreitzel.dk/forfattere/finn-blickfeldt-juliussen_0-79878   Min hjemmeside her: https://www.mannahguldager.com/      

Mindfulness er blevet et hverdagsord, som ofte bruges synonymt med at finde ro og tømme hovedet for tanker. I denne artikel beskrives, hvordan mindfulness, som det trænes i evidensbaserede programmer som mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR) og mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT), er meget mere end det. Practicus 259, side 28-30.

En ny dansk undersøgelse viser, at det virker at betale rygere for at stoppe. På den ene side, kan det være en god forretning for samfundet, fordi man på sigt sparer sundhedsudgifter. Men på den anden side, skal folk så ikke selv have lov at styre deres livsstil? Medvirkende: Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, og Martin Ågerup, direktør i tænketanken CEPOS See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dyrlæge Peter Hjuler fra Horsedoc Hestehospital fortæller om lidelsen spat. Hvilke tre faktorer skal være til stede, for at vi kan sige at en hest har spat? Hvad er unghestespat? Bør man købe en hest med risiko for spat? Kan man forebygge udviklingen af spat hos en hest med spatforandringer? Hvordan behandler man en spathest? Find Equication på facebook her: facebook.com/groups/equication Læs mere om det online forløb: Pas bedre på din hest, her: www.equication.dk

Dyrlæge Peter Hjuler fra Horsedoc Hestehospital fortæller om lidelsen spat. Hvilke tre faktorer skal være til stede, for at vi kan sige at en hest har spat? Hvad er unghestespat? Bør man købe en hest med risiko for spat? Kan man forebygge udviklingen af spat hos en hest med spatforandringer? Hvordan behandler man en spathest? Find Equication på facebook her: facebook.com/groups/equication Læs mere om det online forløb: Pas bedre på din hest, her: www.equication.dk

Når børn stiller sig op på vægten hos skolens sundhedsplejerske, kan det være starten på et anstrengt forhold til deres krop. Og i nogle tilfælde kan det ligefrem føre til en spiseforstyrrelse, mener nogle eksperterI Kolding Kommune har man afskaffet den obligatoriske vejning af skolebørn, for at sætte større fokus på mentalt helbred, men kommunen SKAL veje børnene, siger Sundhedsstyrelsen. Det kan nemlig bruges til at opdage mistrivsel og sygdomme. Men skal vi veje børn til trods for, at det kan påvirke deres selvværd, sociale trivsel og kropsidealer?Det spørger vi en række sundhedsfaglige eksperter og myndigheder om.Dagens medvirkende:Annette Poulsen - Oversygeplejerske i Forebyggelse og Ulighed under Sundhedsstyrelsen. Laila Walther - Direktør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.Anna Nitschke - Case.Jens-Christian Holm - Overlæge i pædiatri.Lene Meyer – Psykolog, Ph.d og ekspert i spiseforstyrrelser.Niels Rohleder - Presse og kommunikationsrådgiver hos Dignity.Nagieb Khaja – Krigskorrespondent.

Vi præsenterer status og bud på, hvordan vi kan hjælpe børn og unge med mentale helbredsproblemer bedre. Alt for mange danske børn og unge lider for længe og unødigt, fordi opsporing og forebyggelse er usystematisk og utilstrækkelig. Og fordi de indsatser, der skal hjælpe dem, er for spredte og usammenhængende. Pia Jeppesen har udviklet redskabet Mind My Mind, som er evidensbaseret og effektivt.  Med Carsten Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, Pia Jeppesen, Ph.d., seniorforsker og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri og Bjørn Holstein, professor emeritus og forsker i børnesundhed. Vært og tilrettelæggelse: Line Gade Redigering: Lærke Sødring Nielsen Udgives af firmaet Sundhedskommunikation

I den her udgave af Dagens Nyheder dykker vi ned i en konference, som starter i dag på Christiansborg. Den omhandler forebyggelse af fremtidens pandemier. Så er det også i dag, at canadierne går til stemmeurnerne. Og til sidst dykker vi ned i World Economic Forum, som i dag sætter gang i et topmøde i Schweiz. Medvirkende: Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær Dansk Vegetarisk Forening. Jan Dahl, epidemilog og chefkonsulent ved Landbrug og Fødevarer. Tilrettelægger: Tobias Heegaard og Julie VestergaardVærter: Martin Sodemann og Freja Paaschburg Redaktør: Charlotte Bjerrekær

Vores Viden om kroppens grundlæggende byggesten vokser hele tiden og har åbnet en verden af muligheder. Men hvilken rolle spiller generne i vores sundhed, og hvordan bruger vi den viden? I denne episode er emnet gener og de store folkesygdomme. Hvor stor en rolle spiller generne i forhold til de store folkesygdomme? Hvor meget er arv og hvor meget er miljø, og hvad kan vi bruge vores viden om generne til når det kommer til forebyggelse Medvirkende: Overlæge og professor Børge Nordestgaard, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.

Det er under to uger siden, at Taliban indtog den afghanske hovedstad Kabul og sendte tusindvis af afghanere mod lufthavnen i håb om at finde sikkerhed andre steder i verden. 84 afghanere - og deres familier - er blevet evakueret til Danmark, men hvor godt rustet er vi egentlig til at tage imod dem? I går afholdt statsminister Mette Frederiksen og regeringen en konference i Fredericia, hvor Danmarks fremtid skulle diskuteres. Men det er jo som bekendt svært at spå, så det kan måske lyde paradoksalt, at der sidder fremtidsforskere, som netop forsker i, hvad fremtiden bringer. Næsten halvdelen af alle graviditeter ender med en abort. I et nyt, to-årigt projekt forsøger danske forskere i den forbindelse at undersøge spontane aborter og muligheden for at forebygge dem, så flere børn overlever graviditeten og flere forældre undgår sorgen en spontan abort kan medføre. I morgen er der premiere på en ny podcast- og radioserie her på Radio4, der hedder "Den Grønlandske Arv". Her følger Mads Malik Fuglsang og Nicoline Larsen i fodsporene på den danske missionær Hans Egede, som gik i land i Grønland for 300 år siden. Medvirkende: Mette Blauenfeldt, chef for viden og udvikling i DRC Integration, Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning, Tanja Hartwig, læge og klinisk ansvarlig for forskningsprojektet COPL, Nicoline Larsen, journalist. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vores Viden om kroppens grundlæggende byggesten vokser hele tiden og har åbnet en verden af muligheder. Men hvilken rolle spiller generne i vores sundhed, og hvordan bruger vi den viden? I denne episode er emnet gener og de store folkesygdomme.Hvor stor en rolle spiller generne i forhold til de store folkesygdomme? Hvor meget er arv og hvor meget er miljø, og hvad kan vi bruge vores viden om generne til når det kommer til forebyggelseMedvirkende: Overlæge og professor Børge Nordestgaard, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. 

Michael Ries arbejder til daglig for Team Danmark som sportsfysioterapeut og er herigennem en fast del af Badminton Danmark, hvor han behandler spillerne. Han skal endnu engang med til OL, hvor han skal arbejde tæt sammen med vores spillere, ligesom han er med til at få gjort dem helt klar til Tokyo.  Michael er ekspert, når det gælder forebyggelse af fysiske skader, og han giver i dagens episode også gode råd til, hvordan du som badmintonspiller kan lytte til din krop, og hvilke øvelser, der er vigtige og kan være gode til at forebygge skader.  Tusinde tak til alle jer der lytter med - Det betyder vi kan fortsætte med at lave den her podcast om verdens fedeste sport. Vi skal stadig sprede budskabet, så del meget gerne dagens udsendelse med alle I kender, og giv os meget gerne en anmeldelse i iTunes og send nogle stjerner afsted, så vi ved, hvordan vi kan gøre det bedre! God fornøjelse med dagens episode!

Kristine Andersen er selvstændig psykolog og har selv oplevet at være sygemeldt med stress. Det var faktisk derfor hun opdagede sin interesse for emnet.I afsnittet fortæller vi om vores personlige historier med stress. Vi går på opdagelse i naturens verden og kommer med kolde facts om psykisk arbejdsmiljø, symptomer og epidemiologi. Dagens øvelse: At lave 'ingenting' i 20 min - øvelse i væren. Dagens anbefaling: Ken Follet: Millenium trilogien Cleoh nævner et afsnit om skønlitteraturens terapeutiske effekt - det er i afsnit 30. Du kan læse mere om Kristine og booke tid her: https://psykologerne.dk/psykolog/kristine-andersen/og her: https://psykologandersen.dk/OBS: Ny spændende mulighed for klinikfællesskab, hvis du er psykolog: Hvis du er psykolog og interesseret i at blive en del af det nye psykologhus på Frederiksberg, er du velkommen til at skrive til kontakt@cleoh.dk senest 1. juni 2021. Der er både mulighed for fuldtids- og deltidsleje.Følg podcasten for billeder, modeller og nyheder: Facebook: https://www.facebook.com/INDSIGTmedCleohPodcast Instagram: http://instagram.com/indsigt_med_cleoh Du kan læse mere om mig, Cleoh, og booke tider her: www.cleoh.dk OBS: Fra 1/8 2021 åbner Cleoh sin egen klinik. Hun vil derfor være at finde her fremover: www.cleoh.dk God fornøjelse! Kh Cleoh - kontakt@cleoh.dk P.S. Ny podcast! 'Hvorfor gik du ikke bare' vil udbrede viden om psykisk vold: Om hvorfor det ikke er så nemt 'bare' at gå. Jeg har fået eksperter og privatpersoner i studiet til modige og dybe fortællinger! Den er ude nu, så husk at abonnere på den her: Apple Podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/hvorfor-gik-du-ikke-bare/id1556838887?l=daSpotify: https://open.spotify.com/show/4jBpMpKU5YAZIsb99RyIG9?si=DJaVSaBnTi2YjGLd8HT8sQHar du en fortælling du vil dele, fra din erfaring med usunde forhold eller psykisk vold, er du meget velkommen til at sende mig en mail. Det er nemlig ekstremt givende at høre andres historie, når man selv sidder alene med det.P.P.S. Vi elsker anmeldelser og stjerner på apple podcast og podtail! Det får os til at blive ved og hver eneste anmeldelse varmer. Så mange tak for din anmeldelse - og på forhånd tak fordi du vil skrive en :)

I denne episode af Forebygger.dk taler jeg med socialrådgiver og kriminolog Gürhan Karakus om ungdomskriminalitetsnævnet - også kaldet UKN. Undervejs taler vi om nogle af de komplikationer, som et forbedringsforløb kan afstedkomme for såvel unge som fagpersoner. Vi kommer også omkring straksreaktioner og hvorfor man måske ikke hører så meget om dem.

Artiklen er skrevet af læge Jonathan Bjerre-Bastos og speciallæge Ulrik Hjerpsted.

Det seneste år er der herhjemme sket en stigning af selvmord blandt unge kvinder. Et særudtræk fra Dødsårsagsregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for DR, viser, at der specifikt var 17 kvinder mellem 20 og 24 år, der i 2020 tog deres eget liv. Det er det højeste antal i 20 år og godt tre gange så mange som normalt i den aldersgruppe. Men hvad er årsagen til stigningen – og hvad kan vi som samfund og medmennesker gøre for at hjælpe dem, der har det rigtig skidt? De spørgsmål søger vi svar på i dagens podcast fra FEEDET.Medvirkende:Britt Reuter Morthost, post doc ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.Sara Søs Aanæs, frivillig i Ungdommens Røde Kors og hospitalcafé på Gentofte Hospital.Morten Søndergaard, journalist bosiddende i Seoul, Sydkorea.Værter:Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Amanda Holmen & Sofie Lewring.Redaktør: Camilla Michelle Mikkelsen.Har du brug for hjælp?Er du selv i krise og har selvmordstanker, så kan du ringe til Livslinien på 70 201 201 – er det akut, skal du ringe 112. Du kan finde meget mere information på selvmordsforebyggelse.dk.

Åbent samråd i Retsudvalget om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT).

Åbent samråd i Retsudvalget om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT).

I andet afsnit af Forebygger.dk taler jeg med proaktiv koordinator og Ph.d. Katrine Barnekow Rasmussen om hendes arbejde med Relationsdannende- og Genoprettende Praksis (RGP) i Albertslund Kommune. Vi taler om RGP som kriminalpræventivt redskab i skole-/fritidssammenhænge og hvordan professionelle kan engageres i udvikle trivsel og social kapital. God fornøjelse.

Covid-19 har sat et alvorligt præg på de fleste danskeres arbejdsliv i snart et år. Men samtidig er der også kommet enkelte positive ting ud af pandemien – i hvert fald, når vi ser på arbejdsmiljøet. Her er der opstået nogle rutiner, som ikke var til stede før. I Bygge og Anlæg har man som branche været rigtigt gode til at holde smitten nede. Ja faktisk viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at kun 2,9 procent af de ansatte i byggeriet, der har været smittet med corona. Det ligger i den helt lave ende – sammen med fx landbrug, skovbrug og fiskeri. Denne udgave af Under Hjelmene handler om at forebygge smitte med corona.

Åbent samråd i Retsudvalget om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT)

Åbent samråd i Retsudvalget om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT)

Dette er en miniserie på to afsnit om hverdagen i socialpsykiatrien. Den er blevet til på baggrund af det drab på en socialpædagog, der skete dagen før nytårsaften 2020. Drabet affødte en række vidnesbyrd fra socialpædagoger, som kunne fortælle om en stadig mere presset socialpsykiatri. En hverdag, hvor borgerne bliver dårligere og dårligere, og hvor sikkerheden og rammerne for at kunne udføre socialpædagogisk arbejde ikke er, som de burde være.  I del 1 kan du høre nogle af disse vidnesbyrd fra en presset hverdag, og i del 2 sætter vi fokus på, hvad et socialpsykiatrisk bosted har gjort for at få styr på den faglige tilgang og metoderne til at forebygge vold og konflikter. Medvirkende: Sari Gade, socialpædagog på Lindevang Jeanette Lindberg, socialpædagog og TR på Lindevang Rasmus Damm, socialpædagog på Syrenparken Torben Schiermer, socialpædagog på Center Døgn i Vejle Kommune Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast

Åbent samråd i Retsudvalget om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT)

Åbent samråd i Retsudvalget om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT)

I dette første afsnit af Forebygger.dk taler jeg med leder af Den Kriminalpræventive Enhed, Kasper Fisker om hans bog, Det Kriminalpræventive Styresystem. Vi taler om emner som det kvalificerede risikobegreb, om proportionalitet i præventive indsatser og attraktion. God fornøjelse.Bogen kan findes på dette link: https://hansreitzel.dk/products/det-kriminalpraventive-styresystem-bog-50124-9788741275291

Snus-lignende produkter er blevet populære i Danmark. De er lige til at købe i kiosken, og de er ikke prisreguleret på samme måde som cigaretter. Ja, faktisk kan man lige nu helt lovligt også reklamere for dem på Facebook og Instagram.Men hvordan kan det være rigtigt, når det i mange år har været ulovligt at reklamere for tobaksprodukter? Og hvor skadelige er de her produkter egentlig for os?Medvirkende:Charlotta Pisinger, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.Alexander, studerende, tidl. snusbruger

Velkommen til forebygger.dk - podcasten for dig som arbejder med kriminalpræventive indsatser.

Der er noget råddent i danskernes sundhed. Få procent af befolkningen står for en kæmpe del af udgifterne - ikke mindst fordi problemerne ikke bliver forebygget nok. Samtidig er sundhedssystemet et mylder af interessenter, initiativer og gode intentioner. Nu opfordrer Danske Regioner politikerne til at lave en folkesundhedslov, og de bakkes op af næsten 70 organisationer. Men er flere paragraffer den rigtige kur? Medvirkende: Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed og Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i Praksis. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Hvordan holder vi gejsten og motivationen oppe, når vi nu er midt i coronapandemiens anden bølge, og der ikke rigtigt findes en slutdato for, hvornår hjemmearbejdet og restriktionerne stopper? Lyt til inspirator Ulrik Lynge, der arbejder med at motivere ledere, medarbejdere og elitesportsudøvere til også at være motiverede, når alting ikke går lige som man regnede med.

Vil du også gerne holde op med at ryge? Lyt til Danmarks ekspert #1 i tobaksafvænning, professor Charlotta Pisinger, der forklarer hvorfor det er så svært, hvordan du bedst forbereder dig, hvad du kan forvente og alt det gode det gør for dit helbred, dine omgivelser og din pengepung.

Mentolcigaretter er blevet forbudt, men man kan fortsat købe cigaretter med mentol på ingredienslistens. Derudover kan rygere på kreative måder selv få deres cigaretter til at smage af mint. Men hvilke konsekvenser kan det have? Det har vi talt om i dag. Medvirkende: Caroline og Franzieska, begge 17 år og tidligere rygere af mentolcigaretter.Jørgen Vestbo, professor i lungemedicin ved Universitetet i Manchester og med i Vidensråd for Forebyggelse.

I anden del af interviewet med Søren Brostrøm taler panelet - bestående af Sidsel Venge, projektchef i Vive og Mads Koch Hansen, afgående direktør Sygehus Lillebælt - om forebyggelse i sundhedsvæsnet. Som en del af den snak kommer deltagerne ligeledes ind på psykiatrispørgsmålet.Din vært er Altingets sundhedspoliske analytiker, Ole Toft. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Nu er Danmark på vej ind i en ny fase med en gradvis genåbning. Vi skal stadig tage hånd om udfordringer, men vi begynder så småt at kunne se fremad. Men hvordan kan vi komme styrket ud på den anden side? Hør senior træner i Potential Project, Jens Hjorth-Larsen, dele ud af sin viden på området.

Har du også brug for at høre, at der er lys for enden af corona-tunnellen? I tredje afsnit af vores temaserie om corona møder vi fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der fortæller os om sandsynlige scenarier og samfundsændringer efter Corona-krisen? Du finder afsnittet og de to foregående afsnit på vores hjemmeside eller i din foretrukne podcast app.

Der bliver talt og skrevet meget om alle former for ekstremisme. Men hvad kan forskningen egentlig fortælle os om emnet? Vi dykker ned i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kortlægning af eksisterende viden på området. Vært: Jakob Groth. Gæst: Ann-Sophie Hemmingsen, chefkonsulent i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Man kan gribe forebyggelse af ekstremisme an på mange forskellige måder. Men en måde at anskue forebyggende indsatser på er ved at inddele dem i tre typer afhængigt af, hvem der er målgruppen for dem. På den måde har man indsatser, der er målrettet borgeren selv, borgerens omgivelser samt fagprofessionelle. Det er blandt pointerne i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kortlægning af eksisterende viden på området, som vi dykker ned i i dette afsnit. Vært: Jakob Groth. Gæst: Ann-Sophie Hemmingsen, chefkonsulent i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Hvordan holder man sig sund og aktiv, når man samtidig arbejder hjemmefra og helst skal være inde det meste af tiden? Hør en af Danmarks førende sundhedsformidlere Chris MacDonald give sit bud på, hvordan man sætter grænser mellem arbejde og fritid i denne specielle tid, hvad man kan gøre for at holde sig aktiv derhjemme og ikke mindst hvordan man bedst håndterer usikkerheden i en situation som denne.

Lyt til chefpsykolog Helle Folden Dybdal, der guider dig igennem, hvordan du bedst håndterer en hel ny og usikker hverdag i en tid med midlertidig hjemmearbejdsplads, bekymringer om fremtiden og store forandringer.

Bestemmer du selv, hvor store portioner du spiser, og hvor meget du drikker? Belønner du dig selv med noget sødt, når du har købt godt med grøntsager i supermarkedet? Eller er det måske din underbevidsthed og dine omgivelser, der spiller dig et puds? Lyt her, hvor Danmarks førende ekspert indenfor nudging og adfærdsdesign, Ph.D og forsker Pelle Guldborg Hansen fortæller om nudging og adfærdsdesign i hverdagen, og hvilken indflydelse det kan have på din hverdag.

Danske børn er ikke særlig gode til at spise efter kostrådene. De spiser for meget animalsk fedt, for meget sukker og alt for lidt fisk og grønsager. Andelen af overvægtige børn ikke er steget i de seneste 10-15 år, men udviklingen er stagneret. Videncenter for Forebyggelse er for nylig kommet med en række anbefalinger til, hvordan man får vendt udviklingen. Men spørgsmålet er, om man i langt højere grad skal være med til at udvikle børns kritiske sans over for mad, smag og måltidsfællesskaber i stedet for at sætte prisen op på sodavand og andre usunde ting. Medvirkende: Karen Wistoft, professor med særlige opgaver på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling på Aarhus Universitet. Produceret af Karen Sigrid Jacobsen

Onsdag d. 11. marts 2020 blev covid-19 dvs. Coronavirus til en PANDEMI. Det fremgår af denne tale fra WHOs (FNs Verdenssundhedsorganisation) generalsekretær Tedros A. Ghebreyesus. Men hvad er en pandemi egentlig? Det forklarer Lone Simonsen, professor på Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet her på ca. 5 minutter. Samt hvordan du kan mindske risikoen for at smitte. Mens Tyra Krause fra Statens Serum Institutsupplerer med nyere viden. For siden Lone Simonsen blev interviewet i januar '20, er der jo sket en hel del. Du kan evt. høre mere i: Sygt nok fra d. 5. marts 2020. Det er også herfra citatet med Tyra Krause stammer fra. Hun er afdelingschef på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut… Du kan også læse mere om en PANDEMI her på wikipedia. Og tjek evt. dette site, hvor myndighederne har samlet informationer om covid-19. Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233. Musik: Dana Boulé: Collective Calm, Kevin Macloud: As I figure og Pink Floyd: Raving and Drooling.

Claircast # 110 - Peter Schwarz - Knogleskørhed - del 1:3.Jeg møder professor Peter Schwarz på Rigshospitalet, hvor vi får en snak om knogleskørhed. Peter Schwarz er en af Danmark´s førende indenfor osteopeni og osteoporose.Vi kommer rundt om emner som hvad er knogleskørhed? Hvor mange har det?Hvordan ved man om man har knogleskørhed?Forebyggelse.Medicinsk behandling. Bivirkninger.Ny lovende medicin på vej.Lydfilen er første del i serien "Knogleskørhed - hvad kan du gøre"? I næste afsnit (111) møder du ph.d Rasmus Just fra OsteoStrong der fortæller om medicinfri behandling af knogleskørhed.Hør lydfilen.Lydfilen varer 60 min og du kan høre/downloade den på harthimmer.dk/podcastVælg lydfil / podcast nr. 110Lydfilen er produceret af Jette Harthimmer.

Claircast # 111 - Rasmus Just - Knogleskørhed - del 2:3.På OsteoStrong på Østerbrogade i København, møder jeg ph.d Rasmus Just der er ekspert i knogleskørhed og har en omfattende forskningskarriere bag sig inden for udvikling af lægemidler til knogleskørhed. Rasmus Just fortæller om OsteOstrong - et patenteret system og en  medicinfri vej til at styrke skelettet. Vi kommer rundt om emner som osteopeni og knogleskørhed.Forebyggelse og behandling af knogleskørhed.Kan man genopbygge knoglemassen?OsteoStrong – et revolutionerende system til medicinfrit at styrke knogler og skelet.Behandling uden medicin.Bedre balance.Øget knogletæthed.Bedre holdning.Forbedret præstationsevne.15 % forbedret knogletæthed på 1 år. Lydfilen er anden del i serien "Knogleskørhed - hvad kan du gøre"? I forrige afsnit (110) kunne du hørte du professor Peter Schwarz fra Rigshospitalet og i næste afsnit (112) møder du Jette Harthimmer, der fortæller om hvordan hun har valgt at tackle sin knogleskørhed. Hør lydfilen.Lydfilen varer 103 min og du kan høre/downloade den på harthimmer.dk/podcastVælg lydfil / podcast nr. 111Lydfilen er produceret af Jette Harthimmer.

De akutte skader og sygedage er efter de satte forflytninger på dagsordenen, blevet langt færre og humøret er blevet bedre på Neurologisk afdeling på 9. sal på Regionshospitalet i Viborg. Her sætter de fokus på forflytning igen og igen – uddannelse, høj viden, erfaringsudveksling og arbejdsfællesskab. Serien tager udgangspunkt i rapporten ‘Forebyggelse af akut fysisk overbelastning – på social- og sundhedsområdet’. Rapporten er udarbejdet i 2019 af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og udført for BFA Velfærd og Off. administration.  Hvordan undgår personalet ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien ‘Forflyt med omtanke’, produceret af BFA Velfærd og Off. administration. I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.

Jo er lige stået op, det er mørkt og city ringen er lukket – vi får lige rundet Jo’s 2020 blues, hvad skete der med letheden og har der været nogen misundelse siden sidst? Kap33: Visdom er forebyggelse, men forebyggelse er usexet – så du bliver ikke sexet af at læse det her kapitel, til gengæld synes vi at Dobelli har virkelig ret i at det er smart at forebygge problemerne i stedet for at overkomme dem. Og hvad ville så være det værste vi kan forestille os, og hvordan kan vi så undgå at det sker, hvis vi overhovedet kan? Det bliver en personlig snak om kræft, ensomhed, døden og hvor svært det er at forestille sig det værste. Og så er Beate i gang med at ville skrive en kronik, lyt med for at finde ud af det spændende emne…..

Med et sundhedsvæsen, der ikke er gearet til den stigende levealder og livsstilssygdomme, er der måske brug for at gentænke den måde vi forebygger og behandler på. Hør fremtidsforsker Bogi Eliasens bud på, hvad vi måske har i vente.

Lyt med når dyrlæge Peter Hjuler fortæller dig, hvordan du spotter sand i afføringen. Hvordan du forebygger og behandler.

Lyt med når dyrlæge Peter Hjuler fortæller dig, hvordan du spotter sand i afføringen. Hvordan du forebygger og behandler.

Mere menneske og mindre system er vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Anne Hertz' motto. Værdighed for både ansatte og patienter er centralt for hende og hun kaster gerne lidt tryllestøv ud over det offentlige sundhedsvæsen, som hun har en stor passion for. Brugerinddragelse, recovery, kliniknær ledelse og håb er hendes metoder til at skabe forandringer. Forebyggelse af tvang har været et af hendes større forandringsprojekter, som har skabt flotte resultater. Mød lederen, der indtil nu har været 23. år i sundhedsvæsenet og som elsker væsenets kompleksitet.  

Jens Folmer Jepsen har inviteret Hosea Dutschke, direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, ind til en snak om forebyggelse i kommunen. Og så gæster fysioterapeut Anders Sandermann og viser konkrete øvelser og giver perspektiver på træning.

Jens Folmer Jepsen har inviteret Hosea Dutschke, direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, ind til en snak om forebyggelse i kommunen. Og så gæster fysioterapeut Anders Sandermann og viser konkrete øvelser og giver perspektiver på træning.

I denne udsendelse sætter vi fokus på myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge, og ser på FIT (Feedback informed treatment) som en metode, der understøtter inddragelse i socialt arbejde. Vi hører om forskning- og udviklingsprojektet fra Thomas Mackrill, docent på Københavns Professionshøjskole, og om erfaringerne fra praksis fra forebyggelseskonsulent Siri Skjold Ørts Mosbech. Vi drøfter hvad metoden kan og ikke kan, og hvordan vi egentlig skal forstå inddragelse på myndighedsområdet.

I denne udsendelse sætter vi fokus på myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge, og ser på FIT (Feedback informed treatment) som en metode, der understøtter inddragelse i socialt arbejde. Vi hører om forskning- og udviklingsprojektet fra Thomas Mackrill, docent på Københavns Professionshøjskole, og om erfaringerne fra praksis fra forebyggelseskonsulent Siri Skjold Ørts Mosbech. Vi drøfter hvad metoden kan og ikke kan, og hvordan vi egentlig skal forstå inddragelse på myndighedsområdet.

Retfærdig retning for Danmark, kap. 3 - Et styrket velfærdssamfundVelfærdssamfundet har gjort Danmark til et af verdens rigeste og mest retfærdige lande. Velfærd giver lige muligheder og frihed til forskellighed.Men flere steder er velfærden under pres. Det skyldes blandt andet, at velfærden har været underfinansieret i en årrække samt at regler og bureaukrati har fjernet tid fra kerneopgaverne. Det betyder, at medarbejderne mange steder løber stærkt, hvilket forringer kvaliteten og arbejdsvilkårene. Velfærd skabes i samspil mellem borgerne og de kvalificerede og motiverede medarbejdere – men betingelserne for at gøre det er blevet sværere.Samtidig har Danmark undergået en centralisering, som har ført til færre velfærdstilbud udenfor de større byer. Det er med til at skævvride Danmark. Der er behov for muligheder og gode velfærdstilbud i hele landet.En ny regering skal føre en velfærdspolitik, hvor pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre, hvor velfærden gradvist udbygges, og hvor der skabes et mere sammenhængende Danmark.Forventningerne til velfærden er med rette store, men det vil tage tid at sikre et løft af velfærden udover at dække det demografiske træk. Der vil løbende blive behov for at prioritere og tilvejebringe den nødvendige finansiering samt at sikre og uddanne flere medarbejdere, som er forudsætningen for at kunne gennemføre nye forbedringer.Det skal ske ved, at der etableres en ”bund” under velfærden, så det demografiske træk dækkes. Samtidig vil en ny regering i forslag til finanslove samt politiske tiltag i øvrigt anvise, hvordan der kan ske et yderligere egentligt løft af velfærden.En ny regering vil: Øge værdigheden i ældreplejen. Med det mål at give de ældre mest mulig selvbestemmelse og værdighed igangsættes et arbejde, der skal reducere unødvendige dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen og dermed frigøre tid til arbejdet med den enkelte ældre. Investere i sundhed. En ny regering vil invitere til forhandlinger om en sundhedsaftale med følgende prioriteter:o At regionerne videreføres, så der sikres et fortsat decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og medbestemmelse.o At kvaliteten og forebyggelsen i sundhedsvæsenet styrkes og at forholdene for patienter, herunder vilkårene for fødende, forbedres.o At der uddannes og ansættes mere sundhedsfagligt personale, og at arbejdsforholdene forbedres, så der bliver mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet. Samtidig skal det sikres, at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.o At der skabes en større sammenhæng og et bedre samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og regioner.o At der iværksættes en målrettet indsats for at sikre flere praktiserende læger i hele landet.At der nedsættes et behandlingsråd, der skal være med til at afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet og skabe et bedre grundlag for de politiske beslutninger om fremtidige investeringer i sundhedsvæsenet.o At der tages initiativer med henblik på at skabe større lighed i sundhedsvæsenet.o At der tages initiativer med henblik på at sikre at færre ryger, særligt at færre unge begynder at ryge. Som led heri hæves afgifterne på tobak.o At der udarbejdes en status på kvalitetsfondsbyggerierne. Løfte psykiatrien. En ny regering vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom samt med følgende prioriteter:o Forebyggelse af psykisk sårbarhed.o En større forebyggende indsats og flere tværgående behandlingstilbud.o Flere sengepladser i psykiatrien.o En udvidelse af den eksisterende ordning for gratis psykologhjælp, så den omfatter 6-24-årige. Forbedre mulighederne for mennesker med handicap. Der skal være kvalitet og retssikkerhed i tilbuddene til mennesker med handicap og funktionsnedsættelser, og indsatsen skal være præget af en høj faglighed og den nødvendige specialisering. En ny regering vil i samarbejde med relevante aktører gennemføre en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner. En ny regering vil også tage initiativ til, at unge med et handicap eller en funktionsnedsættelse får bedre muligheder for at tage en uddannelse. Hjælpe de mest udsatte og mennesker på kanten af samfundet. En ny regering vil føre en aktiv og ambitiøs socialpolitik, og vil blandt andet fremlægge forslag, der:o Forbedrer indsatsen for og nedbringer antallet af hjemløse.o Mindsker egenbetalingen ved tandpleje – og helst gør det helt gratis – for de mest socialt udsatte.o Igangsætter et opgør med de kviklån, som fanger mennesker i uoverskuelig gæld.o Giver de mest udsatte stofmisbrugere et id-kort, der skal sikre dem mere hjælp og værdighed.o Præciserer forbuddet mod at etablere eller opholde sig i såkaldte utryghedsskabende lejre og politiets dertilhørende mulighed for at udstede et zoneforbud, så det tydeliggøres, at hensigten er at sætte ind over for personer, der har etableret sig i permanente lejre og ikke hjemløse, der er tvunget til at overnatte udendørs.Undersøger hvordan det mest hensigtsmæssigt kan sikres, at der ikke udtages profit på private daginstitutioner og sociale opholds- og anbringelsessteder for eksempel efter samme model, som i dag er gældende for fri- og privatskoler. Sikre bedre ligestilling. En ny regering ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder har reelt lige muligheder. En ny regering vil blandt andet på baggrund af Straffelovsrådets anbefalinger hvad angår muligheden for at gennemføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse tage initiativ til lovgivning.Produceret af: KhAg - Podcast Made By // www.khag.dk // anders@khag.dk

Bente Klarlund Pedersen er en ildsjæl og rebel med det videnskabelige grundlag på plads. Hun har længe været en stemme i sundheds-debatten og er både brevkasseredaktør og forfatter ved siden af sin forskningspraksis, som hun udøver i Center for aktiv sundhed, som hun også er direktør for. Hun formidler med lyst og passion, og fordi hun vil og kan gøre en forskel.  Et mere holistisk sundhedsvæsen er noget, som mange patienter ønsker, og Bente Klarlund tror på, at fremtidens sundhedsvæsen vil være langt bedre til at tage udgangspunkt i det enkelte 'hele' menneske. Hun er ikke i tvivl om, at psyken har betydning for vores fysiske tilstand. Bente Klarlund har længe forsket i motions betydning for kroppen og har mange spændende resultater. Et af studierne, som hun har lavet sammen med en anden forsker, Pernille Højman, viser, at motion har positiv indflydelse på cancer og nedsætter risikoen for tilbagefald. Podcasten redigeres af Lærke Sødring Nielsen og udgives af sundhedskommunikation.com Line Gade er vært.

I dette afsnit taler vi om skader - ikke mindst hvordan man kan forebygge og behandle. Vi kommer ind på de små ting i hverdagen, der kan gøre den store forskel og runder også emnet omkring løbesko. Belejlig viden for alle løbere!

I denne episode kan du møde formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.  "Der er ingen, der er bedre, end det som brugeren oplever i en behandlingsituation", siger hun og uddyber det med, at man ikke kan regne med, at det man selv oplever som sundhedsprofessionel, også er det patienten oplever. Det har hun selv et godt eksempel på, som hun har oplevet.  Selv om Sundhedsvisioner ikke er en aktuel podcast, taler Line Gade og Lillan Bondo alligevel om det udspil til en sundhedsreform, som er lanceret i starten af 2019 og som indebærer, at førstegangsfødende skal have ret til at blive på hospitalet 48 timer efter barsel. For Lillian Bondo er det vigtigt, at børn får en god start på livet, og derfor synes Lillian Bondo, det er på sin plads, hvis den nybagte familie finder det nødvendigt.  Forebyggelse er vigtigt for formanden, der vil arbejde for at flere jordemødre kommer til at arbejde mere med forebyggelse på flere planer. For eksempel i forhold til teenagere og prævention og i forhold til at sikre god trivsel for børnefamilier. Det er firmaet Sundhedskommunikation, der udgiver denne podcast. Du kan booke vært Line Gade til at hjælpe dig med eksempelvis events og branding, og så kan du naturligvis også få hjælp til at få din helt egen podcast. Skriv til line@sundhedskommunikation.com eller ring +45 2628 7065.

Filip Gertz Lysdal, PhD-studerende ved Aalborg Universitet Dagens afsnitI dagens afsnit kan du høre Filip fortælle om forebyggelse af ankelskader. Filip er igang med en erhvervs-PhD, som han laver i samarbejde med et dansk firma, som hedder Spraino. Filip arbejder med friktion og dens betydning i mødet mellem sko og gulv. Du kan finde Filips mail nedenfor, hvis du har spørgsmål til ham! Dette afsnit af Fysiocast var sponsoreret af Behandler Match. Behandler Match er stedet på nettet, hvor patienter finder deres fysioterapeut. Behandler Match er med andre ord din chance for at blive fundet på nettet og få flere nye kunder. Så kan du nå dine økonomiske mål! Hvis du er fysioterapeut og gerne vil tjene flere penge, så gør dig selv en tjeneste og hop ind på Behandlermatch.dk med det samme. Vil du vide mere?Sprainos hjemmeside Filip på ResearchGateMail på Filip: fgly@hst.aau.dk Fysiocast på FacebookFysiocast på InstagramFysiocast på Twitter Behandlermatch.dk Musik Music by Dj Quads @aka-dj-quads twitter.com/DjQuads www.youtube.com/channel/UCusFqutyfTWRqGhC8kHA5uw open.spotify.com/artist/2VZrdImbvB03VWApYtBRr3 www.instagram.com/djquads

Råd nr. 12 handler om åndedrættet og brugen af meditation og yoga ved forebyggelse af stress. Jesper fortæller om hvornår og hvordan at meditation er godt for forebyggelse og behandling af stress. Der findes ligeledes mange forskellige former for yoga, og i forhold til stress er det vigtigt at du bruger dem rigtigt alt efter hvor du er i din stresscyklus.

I slutningen af august lancerede Politiets Efterretningstjeneste (PET), Medierådet for Børn og Unge og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme , magasinet NETTETS VILDVEJE. De generationer der vokser op nu, omtales som de digitalt indfødte, men der er altså kommet et magasin, som skal hjælpe de unge til at håndtere propaganda på nettet Daniel Cesar taler med Anne-Mette Thorhauge, som er medieforsker fra Københavns Universitet og formand for Medierådet for Børn og Unge.

De første dage (eller uger!) på arbejdet efter en lang og afslappende ferie kan være hårde for vores mentale velvære. For hvad gør man, når solrige stranddage erstattes af synet af bunker af arbejde og dine trætte kolleger, der stirrer tomt frem for sig bag små, klemte skriveborde? Det giver vi dig svaret på i denne uges podcast, hvor to forskere i psykologi og stress er indkaldt til at udøve førstehjælp til alle os, der er startet på arbejde igen. Medvirkende: * Einar Baldvin Baldursson, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet * Janne Skakon, ekstern lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Institut for Psykologi på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk * Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dl * Marie Barse, journalist på Videnskab.dk Links: * [Sådan løser du dine søvnproblemer](https://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-loser-du-dine-sovnproblemer) * [Rapport om søvn og sundhed fra Vidensråd for Forebyggelse](http://www.vidensraad.dk/Videntema/soevn-og-sundhed) Redaktion: Jonas Salomonsen, Ditte Svane-Knudsen og Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm Koch

Brandfolk vender aldrig ryggen til borgere og samfund, og sætter liv og helbred på spil for at redde liv. Når de rammes af erhvervsbetinget kræft, vender samfundet ryggen til brandfolkene.

Se noter og links på sivp.dk/9 Leishmania hos hunde Eva fortæller at Leishmania præsenterer sig næsten altid med hudproblemer om symmestrisk alopeci og noduli. Der kan også ses vægttab, nedstemt humør, tegn på begyndende nyresvigt og nogle gange øget blødningstendens. Promastigoter udvikles i sandfluen. Disse injiceres i værten når sandfluen bider. Her optages promastigoterne af makrofager og spredes i kroppen. Inkubationstiden er 1 måned op til 7 år. Intracellulære amastogoter (non-flagellat-form) giver kutane læsion hvorfra sandfluer re-inficeres. Den intracellulære form kan desuden inducere et kraftigt immunrespons der resulterer i glomerulonefritis og polyartritis på grund af udviklingen af immunkomplekser. Anamnesen Indeholder næsten altid information om udlandsrejse inden for 7 år eller om oprindelse af Syd- og mellemeuropa. Cases er set i Mellemeuropa (bl.a. Tyskland) hos hunde, der ikke har været ude og rejse. Klinisk undersøgelse Eva forklarer at vi klassisk vil se hudproblemer og tegn på systemiske lidelse. For en stor del af patienterne vil det være lymadenopati og forstørret milt og evt. forstørret lever Paraklinisk undersøgelse Antistof kan måles i serum med høj specificitet og sensitivitet. Amastigote kan ses ved direkte mikroskopi af lymfeknude- og knoglemarvsaspirat og ved direkte hudaftryk. Dette giver en definitiv diagnose. Eva beskriver at paraklinisk ses ofte: Azotæmi (øget crea og urea) og polyclonal hyperglobulinæmi (altså fra forskellelige celleliner) Proteinuri kan forekomme i en ren urinprøve uden aktivt sediment og Urin/Protein-Creatin-ratio vil ofte være større end 0,5. Differentialdiagnoser Immunmedierede sygdomme som Pemphigus foliaceus og SLE er differentialdiagnoser. Det er neoplasi som Lymfoma Multipelt myelom. Behandling I følgelige Eva kan Leishmania behandles med Allopurinol, der er det mest effektive pt. Forebyggelse af infektion ved at forhindre sandfluers bid er eneste medicinske mulighed for forebyggelse. Til dette bruges rappellerende medicin som Permethrin (Bayvantic Vet eller Effitix) Desuden bør hunde holdes inde og under flue-/myggenet om natten. Hunde med nyresvigt bør monitoreres herfor.