Jane Heitmanns podcast

Follow Jane Heitmanns podcast
Share on
Copy link to clipboard

Tag med Jane Heitmann rundt om de aktuelle politiske emner der er oppe i tiden. Podcasten er et mix mellem samtaler om aktuelle politiske emner og politiske betragtninger om aktuelle emner. Emner der særligt bliver berørt er ældre, psykiatri, sundhed og Fyn. Jane Heitmann er valgt for Venstre på Fyn i Assenskredsen og har siddet i Folketinget siden 2011. Ordfører for ældre- og psykiatriområdet. Formand for Sundheds- og Ældreudvalget Medlem af Udvalget vedrørende Det Etiske Råd.

Jane Heitmann / Tonny Schnoor


    • Mar 29, 2022 LATEST EPISODE
    • infrequent NEW EPISODES
    • 27m AVG DURATION
    • 16 EPISODES


    Search for episodes from Jane Heitmanns podcast with a specific topic:

    Latest episodes from Jane Heitmanns podcast

    #17 Omsorg i sundhedsvæsenet

    Play Episode Listen Later Mar 29, 2022 44:52


    Omsorgen i sundhedsvæsenet er kommet under voldsomt pres gennem de senere år. I dette afsnit taler jeg med Grete Kristensen, formand for Dansk Sygplejeråd og Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd om hvor omsorgen blev af og hvordan vi får den tilbage i sundhedsvæsenet. 

    #16 Debat - Det gode ældreliv

    Play Episode Listen Later Mar 5, 2022 70:38


    Hvad er det gode ældreliv? Det spørgsmål bliver i dette afsnit debatteret mellem Borgmester i Assens Kommune - Søren Steen Andersen, Frede V. Iversen - Ældresagen Vestfyn, Thuri Embacher - senior i Assens Kommune og MF Jane Heitmann.  Debatten tager udgangspunkt i Jane Heitmann´s bidrag til debatbogen Liberale drømme og drøfttelser - 24 bud på liberalisme i det 21. århundrede, som Venstre har udgivet fornyelig. 

    #15 Det Liberale Ældreliv

    Play Episode Listen Later Mar 5, 2022 21:11


    Venstre har fornyelig udgivet debatbogen "Liberale drømme og drøftelser - 24 bud på liberalisme i det 21. århundrede". I dette afsnit kan du høre Jane Heitmanns bidrag til bogen - "Det liberale ældreliv". Afsnittet er oplæst af Jane Heitmann. 

    #13 Tak til vore veteraner

    Play Episode Listen Later Sep 8, 2021 24:19


    Tusindvis af danskere har gennem årene været udsendt på missioner under fremmede himmelstrøg for Danmark. D. 5 september hylder og takker vi de mange, som har gjort en indsats for Danmark. 

    #12 Hvorfor blev blev lyntest ikke taget i brug på landets plejehjem?

    Play Episode Listen Later Aug 19, 2021 18:20


    Da coronaepidemien i efteråret rullede ind over landet og trængte ind på landets plejehjem, var regeringen tøvende med at tage kviktest i brug.  På trods af at test af plejehjemspersonalet var højeste prioritet i Sundhedsstyrelsens første anbefalinger i midten af december 2020, så blev det først indført d. 1 februar 2021.  Det har mødt stor kritik fra blandt andet direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen, som du kan høre i dette afsnit af min podcast.  Du kan også møde Iben Larsen, hvis mor gik bort i midten af januar efter at være blevet smittet med corona.  Sidst men ikke mindst, så kan du høre, hvorfor jeg af flere omgange har kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke og statsminister Mette Frederiksen i samråd.  Mette Frederiksen har ikke ønsket at stille op til samrådet.     

    #11 Åbningen af Øhavsmuseet i Faaborg

    Play Episode Listen Later Jun 22, 2021 12:30


    Stort tillykke til Øhavsmuseet, til Faaborg og hele Fyn med det nye flotte museum.  Onsdag d. 16.6.2021 blev dørene til det nye Øhavsmuseum slået op og jeg havde fornøjelsen af at være med. Det var jeg glad for, da det er en sag, som jeg har kæmpet for i lang tid og som det i 2018 lykkedes at få på Finansloven med hele 13 millioner kroner.  I dag er det skønt at se, hvor meget de gode folk bag museet har fået ud af de penge. Fåborg, Sydfyn og hele Fyn har nu et museum, som der er god grund til at være super stolte af.  I podcasten kan du høre indslag fra åbningsdagen. Blandt andet museumsdirektør Peter Thor Andersen og et stykke fra uropførelsen af værket Øhavet Synger med Helene Blum og Harald Haugaard Band. 

    #10 Stop coronapaskontrol i fitnesscentrene

    Play Episode Listen Later Jun 8, 2021 18:14


    Siden landets fitnesscentre igen fik lov at slå dørene op for de motionshungrende danskere 6 maj, har de privatejede fitnesscentre dagligt skulle kontrollere, om gæsterne har et gyldigt coronapas. Det koster store ekstra ressourcer for centrene, da mange af centrene drives ud fra en forretningsmodel, hvor de normalt er ubemandede i store dele af åbningstiden. Går du derimod ind i et foreningsdrevet fitnesscenter, så er der ikke krav om kontrol af alle gæster. Her kan man nøjes med én stikprøvekontrol dagligt. Her hopper kæden af. For hvis den sundhedsfaglige vurdering siger, at én stikprøvekontrol dagligt er godt nok i et foreningsdrevet fitnesscenter, hvorfor er den sundhedsfaglige vurdering så en anden hos de privat drevne fitnesscentre? Det giver slet ikke mening og det skal vi have lavet om hurtigst muligt.

    #9 Stop udrejsecenter på Langeland

    Play Episode Listen Later May 23, 2021 21:58


    Regeringens planer om et udrejsecenter på Langeland har fået langelænderne op af stolen. Langeland siger Nej Tak og det gør Venstre også. Jeg forstår godt langelænderne. Efter flere års hårdt arbejde begynder det at lysne på Langeland. Turismen blomstrer og folk er begyndt at flytte til Langeland. Den positive udvikling skal ikke smadres af den utryghed, som et udrejsecenter for kriminelle vil give.  Fredag deltog jeg i et borgermøde i Bagenkop Hallen og besøgte efterfølgende den nærmeste nabo til det planlagte udrejsecenter. I denne podcast kan du høre nogle af langelændernes bekymringer for regeringens planlagte udrejsecenter. Det er stærke fortællinger, som gør et dybt indtryk på mig. 

    #8 Samtale med May Bjerre Eiby om demens

    Play Episode Listen Later Mar 19, 2021 34:27


    Lyt med i det seneste afsnit af min podcast, hvor jeg taler med sygeplejerske, stifter og daglig leder af plejehjemmet Dagmarsminde May Bjerre Eiby. Om nogen har hun vist vejen til, hvordan ældreplejen kan løftes op på et niveau, hvor værdigheden, omsorgen og empatien er i centrum og hvor de pårørende er en del af plejehjemmets bestyrelse. Det ser jeg gerne, at vi får mere af. https://www.janeheitmann.dk/

    #7 Demens i en coronatid

    Play Episode Listen Later Mar 10, 2021 32:58


    Corona-nedlukningen har været hård og ubarmhjertig for mange ældre og deres pårørende. De har lidt under strenge restriktioner og manglende social kontakt. Det gælder både aleneboende, demensramte ældre, demensramte familier og de tusindvis af ældre, som bor på plejehjem, og som siden nedlukningen i marts 2020 har måttet leve med strenge restriktioner, ensomhed og afsavn. I dette afsnit taler jeg med Nis Peter Nissen om hvordan Alzheimerforeningen´s medlemmer har oplevet corona-nedlukningen, som har haft store menneskelige konsekvenser. Du kan også høre, hvordan jeg som politiker på Christiansborg har modtaget mange henvendelser fra fortvivlede pårørende. 

    #6 E20 - 3. spor syd om Odense nu!

    Play Episode Listen Later Mar 4, 2021 25:04


    Den fynske motorvej E20 sander ofte til syd for Odense. Derfor er der behov for at få udvidet motorvejen til 3 spor på dette stykke.  Om lidt starter forhandlingerne om de kommende infrastrukturs investeringer. Her er det vigtigt, at vi får med, at det sidste stykke af E20 syd for Odense skal udvides til 3 spor. I dette afsnit taler jeg med Henriette Kjær fra vognmændenes branche organisation ITD om, hvilke konsekvenser de nuværende problemer på motorvejen giver for vognmændene og de øvrige trafikanter, som kører på den fynske motorvej. 

    #5 Efterskolerne bør genåbnes

    Play Episode Listen Later Feb 24, 2021 19:16


    Efterskoleelever lider under lukningen af landets efterskoler. De mentale konsekvenser kan blive store på sigt. Derfor bør alle landets efterskoler med i genåbningen nu.  I denne podcast kan du høre om de konsekvenser, som allerede nu er synlige for landets efterskoleelever, som lige nu går der hjemme i isolation.  Du kan høre formanden for Efterskoleforeningen Torben Vind Rasmussen fortælle, hvordan han oplever, at eleverne bliver påvirket af hjemmeisolationen og hvordan skolerne vil kunne håndtere smitterisikoen. 

    #4 Trafikstøjen skal ned

    Play Episode Listen Later Feb 17, 2021 18:06


    Trafikstøjen langs statens veje skal ned. Venstre har netop stillet et forslag om at få lavet en handleplan, som skal danne overblik over omfanget af støj langs statens veje. Planen skal bruges til at prioritere indsatserne, som skal nedbringe støjen.  Et af de steder, som oplever en stigende støj fra motorvejen, er i Nyborg. I dette afsnit af min podcast kan du høre, hvad støjen betyder for borgerne i Nyborg og flere bud på, hvordan støjproblemerne kan løses.  I dette afsnit kan du møde initiativtager til Foreningen mod motorvejsstøj i Nyborg, Niels Bjørkbom og Venstre borgmester i Nyborg, Kenneth Muhs.  God fornøjelse. 

    #3 Stop centralisering af landets børnekræftafdelinger

    Play Episode Listen Later Feb 10, 2021 38:18


    I dette afsnit kan du høre Mette Vedtofte, som er mor til Emilie, fortæller om, hvad det indebærer at have et barn, som er ramt af kræft. I de sidste 2½ år har Emilie modtaget behandling mod kræft på OUH. Sammen med Jane Clemensen, professor på H.C. Andersen Børne- og ungehospital OUH, fortæller Mette Vedtofte om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis der bliver gjort alvor af planerne om en centralisering af landets børnekræftafdelinger på Rigshospitalet. 

    #2 Nej tak til minimumsnormeringer i Ældreplejen

    Play Episode Listen Later Jan 13, 2021 19:56


    Folketinget behandler d. 13.1.2021 et beslutningsforslag, som blandt andet handler om, at der skal være minimumsnormeringer i ældreplejen. I denne podcast kan du høre, hvad Jane Heitmann og Assens borgmester Søren Steen Andersen syntes om den ide´.   

    #1 Ældreplejen er under pres

    Play Episode Listen Later Oct 28, 2020 23:35


    Hvor blev omsorgen, empatien og værdigheden i ældreplejen af? Det spørgsmål stiller Jane Heitmann i dette afsnit, hvor hovedtemaet er ældreplejen i dagens Danmark. Omsorgen og empatien er forsvundet fra ældreplejen. TV2´s dokumentar om Else og Jens viser med alt tydelighed at noget bør gøres.  I dette afsnit taler Jane Heitmann om, hvor hun ser problemerne i dagens ældrepleje og giver bud på, hvad der kan være med til at bringe omsorgen, værdigheden og empatien tilbage i ældreplejen.  En af løsningerne er et bredere og mere varieret udbud af plejehjem. Etablering af private plejehjem over hele landet så alle ældre der skal på plejehjem får en reel mulighed for at vælge, om det skal være et kommunalt eller privat plejehjem. 

    Claim Jane Heitmanns podcast

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel