Podcasts about niels bj

Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed. Første afsnit er en dobbeltsamtale med de to cykeleksperter og strategiske mobilitetsrådgivere Sidsel Birk Hjuler og Marie Kåstrup. Begge er fyldt med eksempler, tal og fortællinger om, hvordan vi ved at designe byerne til cyklisme kan få en lang række positive gevinster for mennesker og få gjort byen venlig, blød og inkluderende for alle.

Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed. Dette afsnit er en dobbeltsamtale med Ole B. Jensen, professor i byteori og urban design, og Zakaria Djebbara, arkitekt, ph.d. og hjerneforsker. Begge arbejder på Aalborg Universitet, og de har fat i meget forskellige aspekter af mennesket - den ene undersøger hjernen, den anden menneskestrømme i byen - men de arbejder netop med at bringe deres forskning sammen til et mere helstøbt og komplekst menneskesyn i arkitekturen.

Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed. Samtalen her er med Camilla Ryhl, der allerede som ung arkitektstuderende stødte på, at der manglede viden om, hvad god arkitektur er for mennesker med funktionsnedsættelser. Fordi vi som mennesker har forskellige kroppe, kræves der noget særligt at de fysiske omgivelser for at kunne tilgodese alles behov. Camilla Ryhls beslutning om at gøre universelt design til hendes arbejdsfelt førte hende ud på en forskningsrute, som først bragte hende til USA i en årrække og siden til Norge som professor. I mange år var Camilla Ryhl den eneste dansker, der arbejdede indenfor feltet, og hun er stadig i dag Danmarks førende ekspert. I 2024 udgav hun bogen Universal Design in Architecture, og hun er i dag forskningsdirektør i Bevica fonden, som arbejder for at bedre forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser. I samtalen her får vi historien om Camilla Ryhls arbejde, erkendelser og det holistiske og komplekse menneskesyn, hun brænder for at få udbredt indenfor design og arkitektur.

Hvorfor glipper hensynet til de menneskelige behov gang på gang, når vi designer vores byer? Og er det overhovedet muligt at skabe byer for alle, når menneskers præferencer, ønsker og oplevelser er helt forskellige?  Det undersøger vi til denne MorgenDAC, hvor vi har inviteret urbanist og bystrategisk rådgiver Niels Bjørn, der er aktuel med bogen 'Det Menneskelige Habitat', der udfolder, hvordan vi påvirkes af de byer og bygninger, der omgiver os. Og Rune Kilden, der står bag flere store byggerier på Aarhus Ø - et område, der både er blevet kritiseret for at være menneskefjendsk og af andre er hyldet for dets spirende byliv. Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

I serien Barndommens landskab tager BYLYDs tilrettelægger Niels Bjørn en række toneangivende landskabsarkitekter med tilbage til deres barndoms steder. På rejsen undersøger de, hvordan landskaberne har været med til at forme dem som mennesker og som fagpersoner. I første afsnit portrætteres Adam Bang, partner og medstifter af en af Danmarks mest succesfulde, nyere landskabstegnestuer BOGL. Adam er vokset op to meget forskellige steder i Danmark. Dels i en sydsjællandsk landsby, hvor hans kunstneriske forfædre har sat præg på huse og haver. Dels i det vestjyske, hvor han på en gård lærte at arbejde med jorden og fik kærligheden til sit fag.

I BYLYDs nye podcastserie på tre afsnit tager vi dig med ind i arbejdet med byfornyelsen af København. Her i første afsnit har BYLYDs vært Niels Bjørn sat Øystein Leonardsen fra Københavns Kommunes byfornyelse i stævne til en gåtur på Vesterbro for at høre om historiens mest omfattende og bekostelige renovering af et kvarter. Undervejs får du også historien om, hvad der gik forud, hvor gamle huse og hele kvarterer blev revet ned, indtil først slumstormerne og senere BZ'erne begyndte at indtage husene og forsvare dem mod nedrivning.  Blød by er produceret i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommunes byfornyelse og er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse og klip: Niels Bjørn  

I andet afsnit af BYLYDs podcastserie om byfornyelsen af København skal vi ind bag kontorerne, hvor byfornyelse foregår. Vi skal med ud og se på, hvornår boliger bliver så farlige og usunde at bo i, at kommunen beslutter at kondemnere dem og finde erstatningsboliger til beboerne. Og vi skal høre om, hvordan renoveringer foregår på måder, der sætter det gamle byggeris kvaliteter i højsædet. Blød by er produceret af BYLYD i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommune i anledning af at København er verdens arkitekturhovedstad 2023. Serien er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse: Niels Bjørn

I tredje og sidste afsnit af BYLYDs serie om byfornyelsen af København, skal vi til nordvestkvarteret og se på nogle af de nyeste afprøvninger af, hvordan byen kan renoveres og fornyes på måder, der skubber på den grønne omstilling på innovative måder. Vi skal høre om energifællesskaber, røde solceller og cirkulær økonomi. Serien er udviklet af BYLYD i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommune i anledning af verdens arkitekturhovedstad 2023. Serien er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. TIlrettelæggelse og klip: Niels Bjørn

Hvorfor sænkes støjniveauet i en børnehave, når lyset dæmpes og koncentreres på nogle få steder i stedet for at oplyse hele rummet? Det ved arkitekt og lysdesigner Asger Bay Christiansen en masse om. I en menneskealder har han nørdet i synssansen og hjernens reaktion på synsindtryk.  Billedkunstner Anette Harboe Flensburg er også optaget af forholdet mellem synssansen og rum. I sine malerier skildrer hun rum uden mennesker. Men malerierne er sidste led i en kæde, der for hende begynder med modelbyggeri, og siden fotografi. Hvor er det, der sker noget spændende i rummet, når hun kigger på det gennem sin model? De to - Anette Harboe Flensburg og Asger Bay Christiansen er gæsterne i Sansernes arkitektur 5 - synssansen. Tilrettelæggelse: Niels Bjørn. Musik: Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup.  Tak til Dreyers Fond og Statens Kunstfond for støtte til serien.

Rasmus Bredahl er kok og neurogastronom. Dvs. han ved alt muligt om, hvad der sker i hjernen, når vi spiser. Samtidig er han optaget af arkitektur og siger, at hvor vi indtager et måltid er afgørende for, hvor godt maden smager. I afsnittet Smagssansen har Bylyd bedt Rasmus om at lave en frokost og spise den sammen med en række mennesker, der alle ved noget særligt om arkitektur og mad: lektor Anna Marie Fisker fra Aalborg Universitet, arkitekt Rosa Lund, partner i tegnestuen STED og arkitekt David Bülow, partner i tegnestuen Primus. Original musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn

Hvem var H.C. Andersen? Det spørgsmål har mange historikere stillet gennem tiden, og vi ved da også forholdsvist meget om mennesket bag eventyrerne – bl.a. i kraft af hans efterhånden notoriske dagbøger. I dagens udsendelse dykker vi ned i et forskningsprojekt, der igennem en digitalisering af Andersens samlede manuskripter, forsøger at gøre os endnu klogere på den store forfatter. Men denne gang er fokus ikke på hverken han personlighed eller privatliv – istedet prøver de at blive klogere på værkerne og deres tilblivelse. I udsendelsen besøger vi også H.C. Andersens Hus i Odense og finder ud af, hvorfor netop kineserne er særligt begejstrede for hans fortællinger. Medvirkende: Ane Grum-Schwensen, Ph.d., lektor og udgaveleder ved H.C. Andersen centret på Syddansk Universitet & Niels Bjørn Friis, museumsinspektør v. H.C. Andersens Hus i Odense. Vært: Emma Elisabeth Holtet See omnystudio.com/listener for privacy information.

I andet afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur taler tilrettelægger Niels Bjørn med filmkunstner Kassandra Wellendorf og tekstildesigner Kristine Mandsberg, som begge har et taktilt forhold til steder, bygninger og rum. Serien er støttet af Dreyers Fond. Musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Grafik af David Bülow. Lydmix af Maiken Vibe Bauer.

I første afsnit af BYLYDs serie "Sansernes Arkitektur - Høresansen" fortæller Nina Gram om, hvordan vi bruger musik til at farve oplevelser af byen, og lydforsker og musiker Marie Højlund om at vælge steder på grund af lydrummet og om musik, som skal gengive stedets lyde. Musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn og udviklet med støtte fra Dreyers Fond.    

Fortsat flere og flere flytter fra landet ind til de store byer - og det vil politikerne gerne gøre noget ved. Senest DF, der foreslår mange forskellige ting i et nyt provinsudspil - blandt andet at give forskellige økonomiske fordele til folk, der rykker til landdistriktskommuner. Men er det en god ide at lokke folk ud med penge? Eller må folk selv om, hvor de vil bo? Medvirkende: Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og Niels Bjørn, selvstændig by-strategisk rådgiver.

Trafikstøjen langs statens veje skal ned. Venstre har netop stillet et forslag om at få lavet en handleplan, som skal danne overblik over omfanget af støj langs statens veje. Planen skal bruges til at prioritere indsatserne, som skal nedbringe støjen.  Et af de steder, som oplever en stigende støj fra motorvejen, er i Nyborg. I dette afsnit af min podcast kan du høre, hvad støjen betyder for borgerne i Nyborg og flere bud på, hvordan støjproblemerne kan løses.  I dette afsnit kan du møde initiativtager til Foreningen mod motorvejsstøj i Nyborg, Niels Bjørkbom og Venstre borgmester i Nyborg, Kenneth Muhs.  God fornøjelse. 

Som regionschef for Kirkens Korshær i Østjylland er Niels Bjørnø vant til at hjælpe nogle af de mennesker, der har det sværest i vores samfund - men i dag har han også det vigtige hverv at være vores nyhedsredaktører. Niels har udvalgt de ti nyheder, som lige netop han finder mest tankevækkende fra det seneste døgn og gennemgår dem sammen med vært Jens Folmer Jepsen.

Det er afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal implementere Parallelsamfundsloven. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for boligorganisationerne og kommunerne, når der opstår forvirring om forskningsresultater og diskussion om anbefalinger er gode eller dårlige. I seriens sidste afsnit inviterer Niels Bjørn en medvært med i studiet og fortæller om to undersøgelser, der har skabt uenighed og forvirring. Medvirkende: Ane Skak, Mogens A. Morgen, Tom Nielsen, Birgitte Mazanti, Claus Bech-Danielsen, Gunvor Christensen

I første afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn livtag med den ikoniske arkitektur: boligblokken. For nogen arkitekter er boligblokken den ypperste, arkitektoniske form, men som Aarhus Kommune siger, finder mange mennesker boligblokken grim og vil ikke bo i den. Da det er arkitekter, som skal hjælpe med at omdanne de udsatte områder til steder, som flere har lyst til at bo i, hvad stiller man så op med det dilemma? Medvirkende: Tom Nielsen, Helle Hansen, Per Frølund, Jan Gehl

I andet afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at afdække, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne. Jagten på at forstå det tager os omkring nogle årtiers boligpolitik, arkitekturhistorien og samfundsudvikling. Undervejs bliver vi klogere på, om de kritierier, som i dag bruges til at identificere, om et område er socialt udsat, eller endda defineres som en ghetto, er fagligt begrundede, eller ren politik. Medvirkende bl.a. Morten Pape, Conny Berling, Gunvor Christensen, Claus Bech-Danielsen, Jens Kvorning, Hans Skifter Andersen

Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard? I tredje afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn til Tingbjerg, hvor boligorganisationerne grunde mellem de almene boligblokke sælges til en developer, der skal bygge private rækkehuse ud fra nutidige boligdrømme. Er det farbar vej ud af den såkaldte ghettoliste? Medvirkende: Mark Vacher, Pia Nielsen, Lene Vennits, Pernille Schyum-Poulsen, Jan Albrechtsen, Anders Berg Sørensen, Michelle Svendsen, Kim Krogh

Alle socialt udsatte områder har lokalt et dårligt ry. Mange tør ikke komme i dem, og der er historier i medierne om ballade og kriminalitet. I fjerde afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder undersøger Niels Bjørn, hvad det gør ved mennesker, at det kvarter, de bor i, har et dårligt image? Og hvordan undgår man at komme til at forstærke det dårlige ry, hvis man fortæller om de reelle problemer, man oplever i områderne? I fjerde afsnit får vi vidnesbyrd fra fire mennesker, som på forskellig vis bokser med konsekvenserne af deres områdes dårlige ry. Medvirkende: Anna Mette Exner, Kaltumo Gora, Conny Berling, Morten Pape

Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet. Beboerdemokratiet gør den almene sektor til et unikt system i verden, et system, vi er stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Imidlertid blev beboerdemokratiet for de såkaldte hårde ghettoer sat under pres, da parallelsamfundsloven blev vedtaget i 2018 og lagde magt væk fra beboerne og over til kommunerne. Niels Bjørn undersøger, hvad loven har haft af konsekvenser for beboerdemokratiet samt hvilket pres, det giver, at beboerdemokrater i stigende grad skal tage stilling til omfattende, komplekse bystrategiske spørgsmål. Medvirkende: Keld Laursen, Tina Saaby, Björn Emil Härtel Jensen, Annesophie Hansen

For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Et af dem er Kildeparken i Aalborg, som for ti år siden var et socialt udsat område og siden er blevet dramatisk omdannet. I sjette afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder besøger Niels Bjørn Kildeparken, taler med boligforeningen og kommunen og undersøger, hvad strategien har været. Hvorfor tør vi poste milliarder i sådan et forsøg, hvis det virkelig er et eksperiment, hvis udfald vi umuligt kan forudsige, som forskerne insisterer på? Medvirkende: Bodil Henningsen, Sven Buch, Jens Kvorning

Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Altsammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. I ottende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder undersøger Niels Bjørn, hvor kommer pengene fra? Er det rigtigt, at det i sidste ende er de fattigste, nemlig beboerne i de udsatte områder, som skal betale for omdannelser dikteret af staten? Medvirkende: Flemming Stenhøj Andersen, Sven Buch, Bodil Henningsen

Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark? I niende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at finde svar, som er holdbare. Medvirkende: Gunvor Christensen, Clas Bech-Danielsen, Birgitte Mazanti, Jens Kvorning  

Luftrummet over de danske byer er indtaget af kraner på overarbejde. Men hvis der er gang i den danske byudvikling, må den kinesiske være på steroider til sammenligning. Sammen med urbanist og ph.d., Niels Bjørn, vender vi blikket mod den anden side af kloden for at sætte den danske byudvikling i perspektiv, og spørger om vi måske ligefrem kan lære noget af ekstremerne? Din vært er Anne Katrine Harders Denne podcast er en liveoptagelse fra en arrangementrække, vi kalder MorgenDAC.

I andet afsnit af JACOBS SLUM stiller Kasper Jacek spørgsmålet: Hvad er slum? Mange tidlige beskrivelser fra USA og Europa beskriver slummen som et intenst sted, der nærmest overfaldt sanserne. Slummen var præget af tung, ildelugtende og stillestående luft, af mudder og af mørke. For Jacob A. Riis var slummen forbundet med den type byggeri, der hed The Tenement House, eller på dansk: lejekasernen. For ham var lejekasernen lig med slum, og slummen lig med lejekasernen. Derfor handler andet afsnit i podcastserien om Jacobs slum om lejekasernen, som Jacob A. Riis under et foredrag i 1895 for “djævlens moderne opfindelse”.   OM JACOBS SLUM Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer.  Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater: Jacob Holdt. Indspilning af trommer: Lasse Smidt. Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Manushjælp: Niels Bjørn.   Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. 

I tredje afsnit af podcastserien JACOBS SLUM om den danske reporter og fotograf Jacob A.Riisdykker vi ned i litteraturen, journalistikken og rapporterne, der beskrev New Yorks slum. Vi ser nærmere på det spørgsmål, der meldte sig med slummens tilsynekomst: Hvem boede her? Og hvad gjorde det ved mennesker at bo under så usle forhold? Som Jacob A. Riis selv, var beboerne i New York City kommet fra landområderne til de store industribyer eller ankommet med båd til USAs håbefulde kyster. Indtil nu havde de fleste levet en tilværelse, som var usynlig for den mere velstillede klasse. Mennesker med penge vidste ganske simpelt ikke, hvordan "den anden halvdel levede".   OM JACOBS SLUM: Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer.  Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater: Jacob Holdt. Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Indspilning af trommer: Lasse Smidt.  Manushjælp: Niels Bjørn. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven.    Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Se mere på http://jacobsslum.dk  

Lige siden København blev født for 850 år siden, har havnen været omdrejningspunkt for udviklingen. Det gælder også i dag, hvor grundsalget i havnen financierer metro-byggeriet og symboliserer København som en af verdens mest liveable cities. Men er Københavns Havn druknet i sin egen succes? Er kvadratmeterne blevet så dyre, at bykvalitet og fælles rum fortrænges af kønsløst developerbyggeri? Det er nogle af de ting, vi diskuterer i denne udgave af BYLYD - on Water, som oprindeligt er lavet som en havnerundfart i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen CPH:Dox.   Om BYLYD#28 Tilrettelæggelse: Maiken Vibe Bauer og Tobias Moe, Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Musik: Beautiful Burning World Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. Foto: Adrian Täckman   BYLYD on Water er lavet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening.

At tænke menneskets behov ind i arkitekturen burde vel være naturgivent. Men det var det ikke i 1970erne, dengang Ingrid Gehl skrev bogen "Bomiljø". Heri opstiller hun otte basale behov, som mennesket har i relation til det byggede miljø. Bogen blev en bestseller og blev udgivet i 20.000 eksemplarer - men er siden blevet glemt. Alligevel kalder vært Niels Bjørn den i udsendelsen for 'den mest indflydelsesrige bog i dansk arkitektur', og det skyldes selvfølgelig den store indflydelse som Ingrids tanker har haft på ægtemanden Jan Gehls arbejde. I udsendelsen opsøger Niels Bjørn Ingrid Gehl for at høre om hendes syn på bogen i dag, og han tager en tur til Toronto for at tale med professor Colin Ellard, der ligeledes arbejder i krydsfeltet mellem psykologi og arkitektur. Om BYLYD#27 Tilrettelæggelse: Niels Bjørn Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Redaktion: Tobias Moe, Maiken Vibe Bauer og Niels Bjørn Musik: Beautiful Burning World

Tredje og sidste del i vores serie om segregering. Verdens byer - og ikke mindst København - bliver mere og mere opdelte. Afstanden mellem rig og fattig vokser, og det har konsekvenser, blandt andet for ulighed i sundhed. De fattigste dør simpelthen tidligere end de rigeste. Vi mister sammenhængskraft og forståelse for hinandens forskelligheder. Og så er det et problem for den økonomiske udvikling, fortæller Frans Clemmesen, cheføkonom i BL:  "Man har også brug for skolelærere, politi og rengøringspersonale. Det begrænser de økonomiske muligheder, at man får et meget monopoliseret arbejdsmarked i de store byer."  Er segregeringen et uundgåeligt resultat af markedets udvikling over de sidste årtier? Eller er det et udtryk for aktive politiske beslutninger, og at vi så at sige ligger, som vi har redt? Det er grundspørgsmålet for denne udgave af BYLYD.   Lyt til de to første afsnit i serien om segregering: #24 Om ejerskab og #25 i Stofindtagelsesrummet Alle tre afsnit er tilrettelagt af Maiken Vibe Bauer, Niels Bjørn og Tobias Moe. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn.   BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. 

Tag med til Quito, Equador, hvor indbyggerne lever med en latent risiko for jordskælv. Hør, hvorfor Vejle har Europas første resiliens-strategi, og hvad en spontant opstået gadekiosk kan gøre for bymiljøet i Hong Kong. I BYLYD om resiliens. Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. Turen til UN Habitat i Quito er støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

Nordens største stofindtagelsesrum, H17, åbnede i Kødbyen på Vesterbro i august 2016. Et område, som ellers har gennemgået en kraftig gentrificering. Kunstgallerier, restauranter og klubber er rykket ind og står i skarp kontrast til stofbrugernes virkelighed. Hvilke designgreb skal der til indendørs for at give rummet de nødvendige funktioner? Og hvordan etableres relationerne udendørs, så kunstnere, restaurantgæster og stofbrugere kan færdes side om side, trygt og værdigt.  Udsendelsen er tilrettelagt af Maiken Vibe Bauer og Niels Bjørn og er anden del i vores segregeringsserie. Hør den første udsendelse om ejerkonstruktionernes betydning for Københavns udvikling her: #24 BYLYD om ejerskab Omdannelsen af H17 fra pakhus til stofindtagelsesrum er skabt af PLH Arkitekter, som vi også har lånt billedet i toppen af. Det er taget af fotograf Torben Eskerod - klik her for at se flere billeder af projektet.   Om BYLYD#25 Tilrettelæggelse: Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. 

Biennalen i Venedig er verdens største begivenhed for arkitektur. Og BYLYD har selvfølgelig været af sted for at tage temperaturen på de vigtigste strømninger på årets udstilling.  Dén er kurateret af den samfundsengagerede chilenske arkitekt Alejandro Aravena, som har givet den overskriften "Reporting from the Front" - og bedt de enkelte lande om at svare på, hvilke fronter de kæmper.  I udsendelsen besøger vi blandt andet den tyske pavillon, hvor frontzonen er flygtningestrømme. Man hylder den åbenhed, som Tyskland lagde for dagen i 2015, hvor landet modtog over 1 million flygtninge uden at kny. Vi kigger også ind i den hollandske pavillon, der har FN compounds' indflydelse i konflikthærgede byer som sit fokus. Og endelig kan du lytte med på åbningsdebatten til den danske udstilling på årets biennale, "The Art of Many and the Right to Space", hvor Jan Gehl, Bjarke Ingels, Kjetil Thorsen (fra Snøhetta) og den indiske arkitekt og akademiker Anupama Kundoo diskuterer retten til rum.  Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn Lyddesign, klip og mix: Maiken Vibe Bauer Redaktion: Kristoffer Friis Sørensen, Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer Foto: Ivan Baan

Det er måske ikke noget, man tænker over i hverdagen. Men håndteringen af menneskelige affaldsstoffer har og har haft en hel afgørende betydning for udviklingen af den velfungerende storby, som vi kender den i dag.  Men hvordan står det til eksempelvis med de københavnske kloakker? Og hvad gør man i Syd, hvor byer vokser så hurtigt, at der hverken er tid eller råd til at anlægge kloakrør under jorden?  Det er nogle af de spørgsmål, som BYLYD kredser om denne gang.   Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. 

Der er nogle byer, hvor musik og identitet er smeltet sammen. Aarhus i '90erne var lyden af Gnags, Helmig og TV2, København var engang Europas jazz-hovedstad - og så er der Sønderho på Fanø. Her har musik og dans gennem århundreder været en uløselig del af byens identitet og dyrkes stadig flittigt af indbyggerne.  Tag med BYLYD til bal på Sønderho og til Musicon i Roskilde, hvor vi undersøger, hvordan bruger musik og kreativitet som bystrategisk udviklingsgreb.  Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. Foto i toppen: Gry Friis

BYLYD handler denne gang om atmosfære. Hvor bor den? Og kan man fange den og bruge den igen? Vi spørger tre dygtige mennesker og beder dem vise det sted, som for dem bedst illustrerer begrebet atmosfære. Filminstruktør Sofie Tønsberg tager til Trudsholm Gods, der har samlet forfald i århundreder og måske netop derfor bruges uhyre flittigt som ramme for moderne menneskers mærkedage. Lyddesigner Peter Albrechtsen vælger Skydebanen legeplads som scene for et interview om, hvordan man skaber atmosfærefyldte lydrum på film. Og antropolog Kirsten Marie Raahauge bruger det restaurerede Asta Nielsen Stræde ved Valby (dér hvor Olsen Banden boede) til at forklare sin modvilje mod den stræben efter atmosfæren, som hun kalder ny-gammel og "en postmoderne længsel efter nærvær og autenticitet". Og hvad har alt det så med spøgelser at gøre? Klik og lyt. Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Vært: Tobias Moe BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. Foto i toppen: Gry Friis

BYLYD ser på, hvordan de pædagogiske og politiske strømninger har sat deres præg på skolebyggeriet gennem tiderne. Vi besøger den spritnye og internationalt berømmede Skolen i Sydhavnen, som er tegnet af JJW Arkitekter. Her har klasselokalerne glasvægge, så alle kan kigge ind og ud, og offentligheden er velkommen på taglegepladserne alle døgnets fireogtyve timer. Grænserne brydes ned, men er det ubetinget en god ide? Det spørgsmål stiller vi til professor ved Aarhus Universitet, Ning de coninck-smidth, der er ekspert i folkeskolernes historie.  Om BYLYD#19 Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. Foto: Torben Eskerod/JJW Arkitekter

Hvad sker der med byen, når kæmpemæssige begivenheder som fx et OL ruller ind over? Hvordan kan man bruge megaeventen til at præge byudviklingen i en postiv retning - og kan den omvendt bruges af magthavere til at afkoble normale demokratiske processer og gennemtvinge forandringer i byen hen over hovedet på dens borgere? Det forsøger vi at finde svar på i denne udgave af BYLYD. Hør et interview med Trevor Davies om tilblivelsen af Kulturby København '96 og begivenhedens efterdønninger. Tag med til London, hvor freelancer Julie Køie gør status over det olympiske område Stratford, fire år efter OL blev afholdt dér. Og lyt til et interview med bysociolog Malte Warburg, der fortæller om, hvordan OL i Rio er blevet brugt "som anledning til at accelerere en gentrificeringsproces". Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.

Når det regner i november, bor der normalt omtrent 1500 mennesker i Allinge på Bornholm. Men fire dage om året i juni er byen hele Danmarks hovedstad. BYLYD er taget på Folkemødet for at finde ud af, hvordan byen og borgerne håndterer kontrasterne. Og hvordan udviklingen af de fysiske rammer skrider frem.  I udsendelsen møder du Mette Skjold, direktør i SLA, som har ledet et af de tre arkitektteams, der er blevet bedt om at komme med bud på en fremtidig helhedsplan. Vi spørger regionsborgmester Winni Grosbøll, hvordan hun vil bruge arkitekternes ideer - og så hører vi de lokale om deres oplevelse af Folkemødet. Det er hovedsporet.   Vært og tilrettelæggelse: Tobias Moe.  Klip og mix: Maiken Vibe Bauer I redaktionen i øvrigt: Kristoffer Friis Sørensen og Niels Bjørn.  Foto: Emmy Laura Perez TUSIND TAK FORDI I LYTTER! BYLYD går på sommerferie nu. Vi takker af hjertet, fordi I lytter med. En stor tak også til Akademisk Arkitektforening og Dreyers Fond, der begge støtter projektet, og uden hvem det slet ikke ville være muligt at producere BYLYD i den form og med den frekvens, som vi gør nu. Vi er tilbage til august med nye udsendelser om arkitekturens kobling til samfund, politik og kunst.  RING til os, skriv til os eller råb til os på facebook, hvis du har ris, ros eller gode ideer til temaer, vi skal tage op til efteråret. Find os her God fornøjelse - og god sommer!  

Det meste af det nye boligbyggeri herhjemme holder sig pænt indenfor en mainstreamarkitektur. Hvis man ser bort fra de mange ikonbyggerier, der siden 90erne er skudt op, og i stedet kigger på den store, brede masse af, hvad det er for boliger, der opføres i Danmark i dag, så ligner meget hinanden. Typehuse og etagebyggeri i formater, der henvender sig til en ganske bestemt type af børne-kerne-familier. Men spørgsmålet er: Behøver det at være sådan? BYLYD stiller skarpt på selvbyggeres potentiale for at ændre bybilledet - og de barrierer, der forhindrer dem i at gøre det.   Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn Lyddesign, klip og mix: Maiken Vibe Bauer Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn   Vi håber, at du har nydt at lytte med. Og som altid er du meget velkommen til at skrive til os med ideer, kritik eller alt muligt andet. Kontakt os  TAK TIL  Akademisk Arkitektforening og Dreyers Fond. Til de tre kilder fra Almere i Holland, til Emil Andersen fra Svendborg og til Anne Romme fra Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Hvis man er syg og indlagt på en sengestue, der vender mod øst - så er der chance for, at man bliver tidligere udskrevet og bruger mindre medicin, end man gør, hvis man bor på en nordvendt stue.  Sådan lidt firkantet sat op.  BYLYD handler denne gang om sundhedsarkitektur - hvordan kan viden om fx rummenes organisering, lys, lyd og udsigt være med til at gøre helbredet bedre hos patienter og måske endda understøtte helbredelsen?  Et ret relevant spørgsmål, da der som bekendt for tiden opføres nye supersygehuse landet over for et uoverskueligt højt milliardbeløb, og med rasende fart. Går det for hurtigt, til at man kan nå at samle tilstrækkeligt med erfaringer og dele nødvendig viden?  Det spørger vi arkitekt og lektor Michael Mullins om. Susanne Dam Hoffmann er afdelingschef i afdelingen for Healthcare i C.F. Møller, en af de tegnestuer herhjemme som har beskæftiget sig mest med sygehusbyggerier. Hun indvier os i, hvordan tegnestuen arbejder med viden og forskning om sundhedsarkitektur sidst i udsendelsen.  Fælles for de fleste af supersygehusene er, at de langt fra er færdige endnu. Derfor tager vi et smut forbi Center for Kræft og Sundhed i København, hvor centerchef fra København Kommune fortæller om, hvordan arkitekturen i den daglige brug er med til at give patienterne bedre forløb.  Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. Redaktion: Kristoffer Friis Sørensen, Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer KONTAKT OS Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os med ris, ros eller gode ideer.

Denne gang handler BYLYD om Moderne Drømme. Først besøger vi det særlige bo- og arbejdsfællesskab Hvitträsk, som ligger i skovene lidt uden for Helsinki.  Her flyttede arkitekterne Geselius, Lindgreen og Saarinen (den ældre) ud for at søge arbejdsro og afsondring fra storbyens støj og støv. Det er en multianekdotisk bygningskompleks, som fortæller om genoprettelsen af den finske selvforståelse som selvstændig nation, om brydningen mellem myter og modernitet - og om et harmonisk konebyt. Arkitekten Anne Pind har stået for indslaget, ligesom hun har taget de fantastisk smukke billeder nedenfor.  Derefter tager Niels Bjørn et kritisk greb arkitekten og tænkeren Le Corbusier, hvis moderne drømme om den perfekte boligblok-by vi, ifølge Niels Bjørn, vader rundt i ruinerne fra i dag. I indslaget kommer du også til at høre forfatteren Morten Pape, som først læser op fra sin anmelderroste og storsælgende roman Planen - som han fik Bogforums Debutantpris for i 2015. Og senere deler sine tanker om opvæksten i det socialt belastede Urban Planen i København.  God fornøjelse! OM BYLYD #14 Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer Vært: Tobias Moe Lyddesign, klip og mix: Maiken Vibe Bauer Indslag: Anne Pind Redaktion: Kristoffer Friis Sørensen, Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer  

Det er ikke uden grund, at sukker kaldes "det hvide guld". I hvert fald har det stærkt vanedannende sødepulver været en væsentlig del af fundamentet for Danmarks og især Københavns økonomiske og arkitektoniske udvikling. I dette afsnit graver BYLYD sig ned i sukkerhistorien og ser på, hvordan sukker har præget dansk arkitektur, både i København, på de tidligere dansk-vestindiske øer og på Lolland-Falster. Selvom sukker smager sødt, er historien langt fra sukkersød. Først var der kolonisternes skruppelløse handel med slaver, og senere den mildest talt dårlige behandling, som de udenlandske roe-plukkere fik på Lolland-Falster. Er der tilstrækkeligt med spor fra den brogede historie i byens rum i dag?  BYLYD er produceret i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. OM BYLYD #11 Tilrettelæggelse: Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Musik: AOAM (Lush Records) Lydoptagelser, Vestindien: Nanna Kley og Filip Larsson Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer Vi håber, at du har nydt at lytte med. Og som altid er du meget velkommen til at skrive til os med ideer, kritik eller alt muligt andet. Kontakt os 

Når denne udgave af BYLYD kommer på gaden, er det et år siden, København blev udsat for dét, som mange vil betegne som et terrorangreb. De fleste har formentlig også stadig angrebet i Paris før jul 2015 tydeligt ridset op i erindringen. Igen blev helt almindelige civile ofre, da der blev skudt vilkårligt mod mennesker, som var ude for at fejre weekenden i byens gader.  Terror-angrebene har medvirket til øget overvågning og forskansning af byens rum. BYLYD starter udsendelsen foran synagogen i Krystalgade i København, hvor en sikkerhedsvagt blev skudt og dræbt i forbindelse med angrebet sidste år. Siden da har politiet bevogtet området non-stop, og der er opsat vejafspærringer, så biler ikke kan køre hen til synagogen eller biblioteket, som ligger lige over for.  Hvor langt er vi villige til at gå på kompromis med de åbne og tilgængelige byrum i sikkerhedens navn? Og hvordan kan sikkerhedstiltagende skabes på en måde, så byen er både sikker og inkluderende?  Det er de spørgsmål, vi kredser om i BYLYD #9 - om anti-terrorarkitektur, hvor du også møder et offer for Breiviks bombe i Oslo 2011 og kommer med til Verdens Sikreste Bygning, Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, som schmidt hammer lassen architects og SLA landskab står bag. God fornøjelse!   Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Musik: Beautiful Burning World - Brokenhagen Indslag: Lena Odgaard Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn   Udsendelsen blev bragt første gang d. 18.2.2016 og udgives i samarbejde med Akademisk Arkitektforening med støtte fra Dreyers Fond.

I dette afsnit undersøger BYLYD, hvad det egentlig vil sige at ‘høre hjemme’. Mød litteraten Martin Baake Hansen, der fortæller om sammenhængen mellem hjem og nostalgi, og arkitekten Anne Pind, der blev husvild efter en voldsom vandskade.Hvad vil det sige at høre hjemme - hvis man overhovedet kan det? Måske er det de mennesker, du bor sammen med. Måske er det byen. Duften af mormor, der hænger i tapetet, rummenes struktur og fordeling eller plakaterne, der pryder væggene. Og hvad sker der egentlig, hvis du pludselig mister dit hjem? Hjemmet er mere relevant end nogensinde, ikke mindst set i lyset af den voksende flygtningekrise, hvor millioner af mennesker tvinges til at forlade deres hjemland på grund af krig og ødelæggelse. Men også fordi antallet af især unge hjemløse stiger markant, både herhjemme og i udlandet. De fleste bliver tvunget til det, men der er i de senere år også opstået en bevægelse blandt unge, der aktivt vælger hjemmet i konventionel forstand fra og rejser efter de milde vinde i stedet.I BYLYD #7 forklarer Martin Baake Hansen begrebet "Nostrofobi", der definerer en afsky mod eget kulturelt ophav og alt hvad der knytter sig til det. Han bruger det til at belyse Hertha Müllers storbynomade, der defilerer på byens glatte underlag uden nogensinde at lade sig falde til og slå rødder. Det er ikke nødvendigvis intentionen for personerne i denne fremragende lille webdoku fra The New Yorker, men vi synes alligevel du skal se den.P1 har også kastet sig over temaet om hjemløshed, og i featuren "Hjemløs ungdom" tegnes et stærkt og personligt portræt af mennesker, der kæmper. Den udstiller samtidig et grelt hul i det danske socialsystem og sætter en tyk streg under, at behovet for skæve og fleksible akutboliger er mere aktuelt end nogensinde. Og apropos P1 så har BYLYD haft fornøjelsen af at være en tur forbi P1 Podcaster, hvor Kristoffer Friis og Tobias Moe sætter ord på, hvorfor vi elsker at lave radio om by og arkitektur. Lyt med herHusk, at vi på redaktionen altid er meget interesserede i input fra vores lyttere. Så hvis du har ideer eller kritik, så tøv ikke med at sende os en mail - eller giv din mening til kende på facebook   Tilrettelæggelse: Tobias Moe og Maiken Vibe Bauer Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Indslag med Anne Pind blev produceret af Maiken Vibe Bauer.  Redaktionen er: Tobias Moe, Maiken Vibe Bauer, Niels Bjørn og Kristoffer Friis.   Stor tak til Barbara Thybo for research og sparring. Udsendelsen blev bragt første gang d. 22. december 2015

I dette afsnit af podcasten BYLYD sætter vi fokus på, hvordan branding og kommunikation kan være med til at forme byudviklingen - både på den gode og den mindre gode måde. Og så ser vi på, hvad der sker, når helt almindelige borgere tager fortællingen om byen i egen hånd. I udsendelsen møder I Johan Galster, der er administrerende direktør i idebureauet 2plus1, der har hænderne helt nede i den strategiske kommunikations-muld og giver praktisk indblik i, hvordan arbejdet med storytelling fungerer til daglig. Han fortæller blandt andet om projektet "Visit Vollsmose", hvor man har haft fokus på potentialer i stedet for problemer for at vende billedet af brændende biler og ballade til en attraktiv bydel og besøgsmål for turister.Projektet har formået for første gang at få Vollsmose til at give positivt udslag på image-målinger.Læs mere om Visit Vollsmose her   Vært og tilrettelæggelse: Tobias Moe Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Redaktionen er: Maiken Vibe Bauer, Niels Bjørn, Kristoffer Friis Sørensen og Tobias Moe.   Udsendelsen blev bragt første gang d. 11. juli 2015  

Hvordan kan film fungere som tænkehat om byen? Det udforsker BYLYD #3, som denne gang er et personligt lydessay om byen og filmkunsten. Tag lyttebøfferne på og lad dig rive med ned i nørderiet. Afsnittet er produceret af urbanist og filmmennesket Niels Bjørn og lyddesigner Maiken Vibe Bauer. BYLYD #3 handler om relationen mellem film og by. Her kan du blandt andet få svar på, hvorfor så mange tror på myten om, at folk flygtede i panik, da Lumière-brødrenes film "Tog ankommer til perron" blev vist i Paris i januar 1896. Vi lover det uventede og nørdede denne gang - og lækker lyd.   OM BYLYD #3 Vært: Niels Bjørn Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer Redaktionen er: Niels Bjørn, Maiken Vibe Bauer, Kristoffer Friis Sørensen og Tobias Moe Udsendelsen blev bragt første gang d. 22. marts 2015

Skal byen være en pengemaskine? I København forvaltes størstedelen af de offentlige grunde gennem udviklingsselskabet By&Havn. Et selskab, der er født med en milliardgæld for metroen - og derfor har til opdrag at sælge grundene så dyrt som muligt. Det skaber en boligfanatisme, mener arkitekt og ph.d.-stipendiat Kasper Lægring. Men Socialdemokraternes boligordfører Kaare Dybvad melder hus forbi og kalder kritikken for "uprioriteret". Vi tager debatten i studiet, og på gaden beskriver byrådgiver Søren Møller Christensen ejerskabskonstruktionernes konsekvenser for bykvaliteten.   SERIE OM SEGREGERING  Afsnittet her er en del af en serie om segregering, hvor BYLYD om ejerskab er første afsnit. Senere i efteråret kommer en feature om Københavns nye stofindtagelsesrum på Vesterbro - og til sidst en udsendelse, som fokuserer på den voksende skævvridning af byen.    Tilrettelæggelse: Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.

I femte afsnit af Jacobs slum går vi med Jacob Riis ind i de berygtede lodging houses. Lodging houses tilbød hjemløse en overnatning for et beløb så lille, at selv de fattigste kunne skrabe pengene sammen. De billige lodging houses var, ifølge Jacob A. Riis, en af hovedkilderne til byens kriminalitet og de var en del af New York, som Jacob A. Riis kendte personligt. I sine tidlige år som hjemløs havde han overnattet i de billige lodging houses, og hans nætter i dets hårde køjer havde sat så dybe spor, at han var af den overbevisning, at det var et af byens allerværste steder. I slutningen af 1800-tallet havde New York City gjort sig fortjent til titlen “De hjemløses by”. Behovet for at skabe boliger var enormt, og længslen efter hjem lige så stort. De modsætninger handler afsnit fem om.   Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer.  Jacob Holdt lægger stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater.  Indspilning af trommer: Lasse Smidt. Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Manushjælp: Niels Bjørn.   Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. 

Jacob A.Riis var en ung mand på 23 år, da han i 1873 ankom til Chicago. Jacob havde et knust hjerte i brystlommen over sin tabte kærlighed til Elisabeth men også en stor eventyrlyst. Fjerde afsnit i serien JACOBS SLUM handler om Jacobs tidlige år i USA, hvor han rejste rundt i landet og tog jobs, først som løsarbejder, senere som strygejernssælger, før han vendte tilbage til New York, bosatte sig og gjorde karriere som reporter og slumfotograf. I perioden, hvor Jacob A. Riis begav sig ind i storbyernes slumme, havde man ikke endnu en klar idé om, hvad en storby overhovedet var. Metaforer blev derfor afgørende redskaber til at forstå storbyen. Idéer om mørke, fugtige slumområder fyldt med dårlige mennesker og lyse og rene middelklassehjem med gode borgere var normale måder at beskrive og forstå storbyen på. Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer.  Jacob Holdt lægger stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater.  Indspilning af trommer: Lasse Smidt. Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Manushjælp: Niels Bjørn.   Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. 

Sjette afsnit af JACOBS SLUM handler om Mulberry Bend Park og kampen for at bevare den eneste lillegrønne oase i det, som Jacob A.Riis beskrev som kernen i det værste af slummen, nemlig The Bend, Mulberry Street, på nedre Manhattan. Kampen om parken blev nemlig også symbol på, hvad der var på spil i byens værste områder. Sjette afsnit handler også om en episode, hvor Jacob A. Riis stålsat forsøgte at finde en papegøje for at redde en døende kvindes liv. Kampen for parken og jagten på papegøjen er nemlig tæt knyttede sammen i fortællingen om Jacob A. Riis’ New York og kampen for det, som han kaldte medmenneskelige reformer af byens slumområder. Parkens åbne rum og legepladsens ubekymrede leg var intet mindre end et vidundermiddel til at sikre bedre levevilkår for den sammenstuvede befolkning i de værste distrikter af byen.   OM JACOBS SLUM: Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer.  Jacob Holdt lægger stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater.  Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Indspilning af trommer: Lasse Smidt.  Manushjælp: Niels Bjørn. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven.    Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Se mere på http://jacobsslum.dk

JACOBS SLUM er en podcastserie fra Bylyd med to hovedpersoner: Jacob A. Riis, den danske fotograf og reporter, og storbyens skyggeside: slummen. Idéhistoriker og journalist Kasper Jacek har fordybet sig i slummens historie og i Jacob A. Riis' historie, og over seks afsnit fletter han de to historier sammen til en spændende og afslørende fortælling, som sætter den aktuelle, danske ghettodebat i perspektiv. Jacobs slum er historien om Jacob A. Riis fra købstaden Ribe, der rejste til USA og endte som en verdensberømt reporter og fotograf, der inspirerede til sociale reformer i USA. Da han ankom, var Jacob A. Riis en af mange tusinde, fattige immigranter, som levede i New Yorks slum. Senere begyndte han at dokumentere livet i slummen, den hastigt fremvoksende storbys skyggeside. Hans brændende ønske blev at rydde slummen fra jordens overflade.   OM JACOBS SLUM   Tilrettelæggelse: Kasper Jacek. Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer.  Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater:  Jacob Holdt Indspilning af trommer: Lasse Smidt. Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi. Manushjælp: Niels Bjørn.   Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier. Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. 

Hver uge er der en ny ung hjemløs, der prøver heroin. Hver uge er der en ny ung hjemløs, der boller sig til en bolig. I sidste uge inviterede TVÆRS til debat på et ungeherberg i Aarhus for at finde svar på, hvad vi som samfund kan gøre for at hjælpe unge uden tag over hovedet. Medvirkende: Råbin Bille, tidligere hjemløs. Niels Bjørnø, leder af Kirkens Korshær i Aarhus. Anders Winnerskjold, politisk ordfører for Socialdemokratiet i Aarhus. Carl Wengel Grauballe, bestyrelsesmedlem af Venstre Ungdom. Klip: Tobias Carl Højmark Mathiassen. Tilrettelæggelse og optagelse: Maria Bülow Bach. Vært: Sara Bovin.

Sidst sidst i 60´erne har Niels Bjørn-Andersen, professor emeritus ved CBS, fulgt it-udviklingen i Danmark. Først som en del af forretningen med spændende 8K-maskiner og derefter som forsker, debattør og oplægsholder. I dette afsnit af Tech fra toppen reflekterer han over udviklingen igennem de seneste knapt 50 år inden for erhvervslivet brug af it samt hvad det er, som erhvervslivet kan bruge forskningen til.

Sidst sidst i 60´erne har Niels Bjørn-Andersen, professor emeritus ved CBS, fulgt it-udviklingen i Danmark. Først som en del af forretningen med spændende 8K-maskiner og derefter som forsker, debattør og oplægsholder. I dette afsnit af Tech fra toppen reflekterer han over udviklingen igennem de seneste knapt 50 år inden for erhvervslivet brug af it samt hvad det er, som erhvervslivet kan bruge forskningen til.

How do the some of the biggest companies in the world approach digital transformation? Todays guest Professor Niels Bjørn-Andersen of Cophenhagan Busines School has built case studies on 10 of the countries most largest and most interesting organisations. He has run CBS’s executive MBA programme and carried out extensive research in the area of IT management and governance. His new ... Read More