POPULARITY
Vi kan blive ekstra afhængige af andres bekræftelse, hvis vi er usikre på os selv, og hvad gør man så, hvis man lige pludselig mister den person, der gav en bekræftelsen på, at man er god nok eller værd at elske? Man kunne jo for eksempel prøve at lave sig selv og sin krop, om, i håbet om at være god nok til den næste. Dette er noget som både dagens gæst og jeg har forsøgt, uden særlig meget held. I denne episode har jeg inviteret Søren, der stormede ind i danskernes hjerter i dette års Gift ved første blik, hvor han blev gift og senere skilt med Morten, ind i podcasten til en snak om lige netop hjertesorg, selvværd og kropsopfattelse. Søren og jeg deler hvordan vi begge har forsøgt at ændre på os selv for kærligheden, hvordan vi har arbejdet på at styrke relationen til os selv og hvordan vi begge har oplevet at gå igennem både selvværdssorg og hjertesorg over brudte relationer.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Sørens historie med krop og selvværd, og hvordan hans kropskomplekser udsprang i 3. klasseFølelsen af at være forkertOm det at have en indre homofob og/eller tykfobOm forskellen på at anerkende og acceptere sider af sig selv man ikke bryder sig omSelvværdssorg vs. hjertesorgHvordan man kan bruge selvtillid til at fylde ens selvværdskop opHvordan det at blive valgt fra eller afvist kan aktivere kontroltab, og hvordan du kan håndtere detHvordan du kan gå fra symptombehandling til rodbehandling af din hjertesorg eller selvværdssorgBøfler og stormeHvordan du kan tage dig af dig, når du står midt i en sorgprocesHvordan du kan gå fra selvbebrejdelse til selvomsorg over at en relation ikke gikHvordan du kan hjælpe dine relationer gennem hjertesorg og/eller et negativt kropsbilledeI episoden nævner jeg en øvelse der kan hjælpe dig med at tage dig af dig, og de følelser der er på spil i dig lige nu, øvelsen kan du hente via linket her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527Studier har vist at vægtstigmatisering kan resultere i selvstigmatisering, hvor man begynder at have negative forestillinger om kropsfedt og høj vægt samt tanker om, at man nærmest har pligt til at leve op til samfundets idealer om sundhed og vægt (1)Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem det at have fået af vide som barn at man er for tyk (labelling) og det at have en højere vægt senere i livet (2)Vægtstigmatisering kan påvirke social adfærd, og det kan blandt nogle føre til social isolation (3)Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med forstyrret spisning ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4)Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for forstyrret spisning og spiseforstyrrelser (5)En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser og derfor kan man have mere brug for andres validering (6)Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med forstyrret spisning og spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (7).Kilder:1: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 44-452: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 963: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 884: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 635: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 236: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 497: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58
Den medicinske forskning kommer stadig til kort, når den skal forklare, hvorfor svær overvægt i løbet af det seneste halve til hele århundrede er blevet så udbredt, som det er. Fedme er et moderne fænomen, som er svært at forklare, men noget tyder på, at der er et evolutionært mismatch mellem vores levevis og vores biologi. Den gængse fortælling om vægttab er ellers simpel: Spis mindre, og bevæg dig mere. Men kalorieregnskabet går ikke altid op. Måske derfor er vi endt i en situation, hvor overvægt er så stort et problem for mange, at decideret slankemedicin bliver tillokkende. Tilsyneladende vidundermidler som Wegovy og Ozempic bliver revet af hylderne verden over. Men det er samtidig et stort eksperiment med det menneskelige stofskifte, som vi ikke helt kan gennemskue konsekvenserne af. Vær med, når epidemiolog Thorkild Sørensen, videnskabshistoriker Adam Bencard og epidemiolog Janne Tolstrup retter blikket mod fedmens fremtid og undersøger mulighederne og usikkerhederne ved de nye slankemidler.
Pølsegate fortsætter. Simon prøver ihærdigt at samle danskerne i kampen mod det pølseløse mellemrum. Han køber ikke Salling Groups svar på, hvorfor det eksisterer. Har vi endelig fundet kuren mod tømmermænd? Måske. Et bud indebærer en vild aften, en nordjysk mand og 3,5 millioner kroner. Vi finder ud af, om det virker. Kan man redde en sviner, hvis man bare sætter en smiley bagefter. Det har Socialdemokratiets Bjarne Laustsen forsøgt sig med. Vi stiller os selv i skudlinjen for at teste påstanden af. Dagens lytterpåstand står Mikkel for. Han påstår, at midtersporet er det hurtigste spor på motorvejen, når der er kø. Men holder den? Værter: Simon De Assis og Sebastian Johan Lund. Producerende redaktør: Oliver Bøttner. Praktikant: Simon Sandholm. Medvirkende: Harry Lahrmann, lektor og en del af forskningsgruppen for Trafikforskning. Janne Tolstrup, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed.
De unges drukkultur på alle ungdomsuddannelser skal ændres - og derfor skal alle arrangementer være uden alkohol - i hvert fald indtil efterårsferien. Det er en af anbefalingerne i det brev, som Sundhedsstyrelsen har sendt til samtlige rektorer på landets gymnasier. Men er det skolernes ansvar, at de unge ikke drikker? Eller rykker et forbud bare festen ud i mere utrygge miljøer? Medvirkende: Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier, Oliver Gabrielsen, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Janne Tolstrup, Alkoholforsker på Syddansk Universitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi drikker for meget, og det gælder ikke mindst unge danskere, der drikker mere og vildere end deres jævnaldrende i resten af verden. Så hvad med at slå proppen i? Hvorfor skal 16-årige kunne købe ind til drukturen i supermarkederne? Hvorfor skal der overhovedet være alkohol i baren til skolefesten på ungdomsuddannelserne? Og hvor er forældrene? Det diskuterer to af fremtidens politikere - SFU-forkvinde Sofie Lippert og LAUs politiske formand Simon Fendinge Olsen - med blandt andre professor Janne Tolstrup, der har foreslået at forbyde alt salg af alkohol til unge under 18 år, med Blå Kors og med lyttere, der har lyst til at være med på telefon 70211919. Vært: Marie Louise Toksvig. www.dr.dk/p1debat
Hvor meget skader alkohol, hvorfor får vi tømmermænd og kan alkohol på nogen måde være sundt for kroppen? Ida-Sophia og Nicolas talte for et stykke tid siden om alkohol. Praktikanten Lasse har interviewet Janne Tolstrup, som forsker i alkohol på Syddansk universitet. Så hvis du vil blive klogere omkring det rigtig mange mennesker indtager weekend efter weekend, så lyt med! God fornøjelse. Vært: Lasse Knudsen
Har du nogensinde lejet en bolig på Airbnb, og tænkt ''FUCK'' da du skulle hjem? Hør om dengang dèt skete for Nicolas, da han var på Bornholm og alt ikke gik som det skulle. Du vågner op lørdag eller søndag morgen og har tømmermænd, du orker ingenting og du har det af helvedes til. Men hvorfor får vi tømmermænd, hvor meget skader det egentlig kroppen og kan alkohol overhovedet på nogen måde være sundt? Ida-Sophia og Nicolas har snakket med Janne Tolstrup som er forsker på Syddansk universitet og fået svar på nogle af de mange spørgsmål, der er omkring alkohol. God fornøjelse!
Hver tredje dansker kender en person, som de tror eller ved jævnligt kører spritkørsel. Og dermed har mange af os også et ansvar for at forsøge at forhindre det. Men hvordan tager man den snak med svigerfar, chefen eller en god ven uden at skade relationen for bestandigt? Medvirkende: Nikolaj Borup Rasmussen, tidligere spritbilist. Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik. Jesper Bastholm Munk, konfliktmægler. Janne Tolstrup, professor, Institut for Folkesundhed, Rikke Rasmussen, søster til Nikolaj. Vært: Anne Kejser.