Podcasts about sundhedsstyrelsen

Hvad viser de første Exitpolls i Canada? Hvordan skal ny indsats fra Sundhedsstyrelsen klæde ledere bedre på til at støtte medarbejdere med psykisk lidelse? Og hvad skal vi forvente os i dyremishandlingssagen mod to embedsmænd i Naturstyrelsen? Dagens værter: Pernille Rudbæk og Bjarne Steensbeck.

Har den danske forebyggelsesindsats været en fiasko de sidste 30 år, når det på en stribe områder er gået tilbage med danskernes sundhed?Og burde man i virkeligheden flytte forebyggelsesområdet fra Sundhedsstyrelsen til Finansministeriet?De spørgsmål stiller vi to forhenværende, helt centrale skikkelser i dansk forebyggelsespolitik i denne udgave af Politisk Stuegang.Dagens gæster, Jette Jul Bruun og Niels Sandø, har nemlig begge været forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen.Nu gør de status over fremgangen og tilbagegangen i danskernes sundhed og giver en guide til, hvad man skal kigge efter, når man skal vurdere, om den kommende folkesundhedslov reelt vil gøre en positiv forskel.Dagens gæster:Jette Jul Bruun, tidligere forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen og underdirektør i TrygFondenNiels Sandø, tidligere forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen og i dag afdelingschef i Danske FysioterapeuterEmner:Dansk forebyggelse – succes eller fiasko?Status på dansk forebyggelse – verdenselite eller the dark ages?Har en folkesundhedslov nogen chance for at gøre danskerne sundere?Hvad fraværet af målsætninger har betydet dansk forebyggelsesindsats?Industriens ansvar for danskernes sundhed.Bør forebyggelsesområdet ligge i Sundhedsstyrelsen? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

***Skriv dig op til Birgittes gratis ugentlige nyhedsbrev "Tirsdagsmailen" lige her for at få en mail om podcastepisoder og andet nyt:>>> Ja tak til nyhedsbrev***Selvom jeg er psykolog med speciale i stress og angst, er jeg (desværre) ikke en undtagelse fra menneskeheden. Jeg kan også blive stresset i dagligdags forstand. Og for 10 år siden blev jeg sygemeldt med stress i mere alvorlig forstand. Så jeg har stor respekt for stress og ved, hvor vigtigt det er at holde stressniveauet nede i dagligdagen.Jeg møder hele tiden mennesker, der er hårdt ramt af stress. Og min erfaring er, at vi har det med at give os selv hele skylden. Det skal vi lade være med. Vi bor i et samfund, der er gennemsyret af stress (hvilket Den Nationale Sundheds Profil fra Sundhedsstyrelsen viser med al tydelighed), og når vi først er voldsomt stressede, er det svært at stoppe op og få overblik.De store og de små ting, der hjælper mig med at holde stressniveauet nede i dagligdagen  Lyt til episoden her, hvor jeg fortæller om de konkrete ting, jeg gjorde den anden dag, da jeg selv var blevet for stresset. Hvordan jeg kom fra en tilstand af søvnløshed, hjertebanken og følelsen af stress, selvom jeg havde fri, og så til en tilstand af ro – selvom der objektivt set ikke er noget, der har ændret sig.  Jeg kommer bl.a. ind på:Hvorfor jeg ikke med det samme tyr til planlægning og prioritering, når jeg først sidder fast i stressHvilken beslutning, jeg anbefaler dig at tage for at kunne give helt slip på stressHvordan jeg bruger min bullet journal til at planlægge dagen, ugen og måneden forfraHvilke ting, der ofte stresser os ubevidst, selvom vi fortæller os selv, at det er de daglige gøremål og arbejde, der overvælder osOg andet godt!

Regionerne har ansvaret for at få samarbejdet med kommunerne genoplivet. Det var det vigtigste budskab fra regeringen til regionerne, vurderer VIVE-professor Jakob Kjellberg og lægeformand Camilla Rathcke. De kommenterer Kühnaus og Løhdes tale til Regionernes Topmøde, hvor der også bliver talt om forholdet til PLO. Og om det er godt eller skidt, at sundhedsvæsenet får en stadig mindre del af samfundskagen.Vært: Ole Nikolaj Møbjerg Toft, journalist og sundhedspolitisk analytiker på Altinget.Gæster: Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi hos Vive, og Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, læge på Herlev Hospital og tidligere chef i Sundhedsstyrelsen.Dagens emner: • Hvordan går det i sundhedsvæsenet lige nu, hvor går det egentlig dårligt? • Kühnau talte meget om prioritering, men intet om regeringens prioriteringsinstitut – hvorfor? • Hvad er den reelle årsag til, at regeringen ikke åbner for flere speciallæger? • Er det godt eller skidt, at sundhedsudgifternes andel af BNP falder? • Loft over udgifterne på sygehusene, hvad sker der, når medicinudgifterne stiger? • Har Lars Løkke (V) ret: Et øjeblikkeligt stop for tobak kan ikke betale sig? • Når det går så godt i sundhedsvæsenet, hvordan stiller det regionerne til økonomiforhandlingerne. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sundhedsstyrelsen har leveret sit faglige oplæg til regeringens kommende kræftplan. I dagens udsendelse stilles der skarpt på kræftbehandlingen i Danmark og en del af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til den fremtidige kræftbehandling. Gæster: Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi hos Vive.John Brodersen, alment praktiserende læger, professor hos Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet og Region Sjælland. Vært: Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker hos Altinget.Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastproducer på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der har været flere omtaler i medierne af unge, der er blevet indlagt med alvorlig forgiftning efter brug af Puff Bars. Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Maja Bæksgaard Jørgensen fortæller her hvilke konkrete sundhedsskader man kan risikere at få ved brug af Puff Bars.

Hvad siger Søren Brostrøm om den nye mega-region Region Østdanmark? Og hvilke tre positive og negative nedslag har han i den politiske aftale om en ny sundhedsreform? Det er på tapetet i denne udgave af Politisk Stuegang, hvor den tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen er gæst.Brostrøm er overvejende meget positiv overfor den samlede sundhedsaftales, som han roser for et højt ambitionsniveau, og han mener rummer mange elementer, der afgørende kan forberede sundhedsvæsenet. Hør ham uddybe i podcasten. Vært: Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker hos AltingetGæst: Søren Brostrøm, seniorrådgiver i WHOProducer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent hos Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Listen over fordele ved træning er lang - også når man er gravid. Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters daglig, fysisk aktivitet til gravide der har en ukompliceret graviditet. Men hvad skal man være opmærksom på i hhv. 1., 2. og 3. trimester af graviditeten, når det kommer til træning? Hvilke øvelser er særligt gode og med hvilken intensitet? Hvad gælder for styrketræning? Og hvordan vækker man kroppen igen efter graviditet og fødsel? Alt det taler vi om med holdunderviser og personlig træner Rikke Holm-Nielsen, der igennem 30 år har undervist og trænet gravide og ved, hvad der fylder både kropsligt og mentalt.

Wegovy er blevet populært på rekordtid, blandt mennesker der gerne vil tabe sig. Og det er der ikke noget at sige til - for det virker. Men det giver ikke i sig et HOLDBART vægttab. Der er nogle meget vigtige ting at være opmærksom på, hvis du ikke vil tage vægten på igen, lige så snart du stopper med Wegovy. Lige så snart du stopper vender sulten og trangen til mad nemlig tilbage. Derfor er Camilla Andersen, VaneTerapeut og OverspisningsCoach igen tilbage som medvært, sammen med Nikolaj Bach, til en snak om hvad du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at starte på vægttabsmedicin. For det kan bestemt være en god løsning for nogen - men det kan IKKE stå alene. Lær hvad du derover bør have fokus på, i dette afsnit af Træningstimen. --- Få en gratis træning på Træningsklubben i Aalborg eller Aarhus: https://go.styrkmig.dk/lokation Bliv medlem af Træningstimens gruppe på FB, og få svar på dine spørgsmål om træning og kost: https://www.facebook.com/groups/traeningstimen Få en uforpligtende samtale om din målsætning: https://styrkmig.dk/booking/ Læs Sundhedsstyrelsen "spørgsmål og svar" om Wegovy: https://www.sst.dk/da/Fagperson/Ansvarlig-medicinering/Rationel-farmakoterapi/Tema-Vaegttabsmedicin/Wegovy

(01:00): Chefredaktør opfordrer til vestlig støtte til krig mod Iran. Medvirkende: Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen. (15:00): Erdogan sammenligner Netanyahu med Hitler på årsdagen for Hamas' terrorangreb. Medvirkende: Hetav Rojan, adjunkt i international sikkerhed og ekspert i mellemøstlige forhold ved Københavns Professionshøjskole. (29:00): Regeringens udspil får kritik: Nu svarer de tilbage. Medvirkende: Astrid Krag, Børne- og undervisningsordfører Socialdemokratiet. (43:00): Sundhedsstyrelsen: oplysningskampagner om misbrug af opioider kan føre til et øget forbrug. Medvirkende: Henrik Vigh, Professor og kriminolog på Københavns Universitet. Værter: Anne Philipsen & Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Er det godt for Danmark, at en dreng og hans mor nu skal tilbage til Danmark fra al-Roj-lejeren i Syrien? Godt eller ej, så har højesteret slået fast, at begge skal hentes hjem. De har siddet i fangelejre i Syrien siden 2019. Sundhedsstyrelsen besøgte sidste år drengen i Syrien og lod regeringen vide, at det var presserende at få drengen evakueret, fordi hans sundhedstilstand var stærkt forværret. Er det bedst for Danmarks sikkerhed at få dem hjem? Hvordan skal Danmark håndtere mor og barn? Og ønsker danskerne sig den stramme asylpolitik, som blandt andet Socialdemokratiet er bannerfører for? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Maria Milland, Fødselslæge, forfatter til bogen 'Født i helvedes forgård' og har været udstationeret 9 mdr. i al-Hol-lejren i Syrien, Rosa Lund udlændingeordfører, Ø Knud Foldschack, advokat og bag foreningen "Repatriate the children - Denmark", Frederik Vad, udlændingeordfører, S, Mikkel Bjørn, udlændingeordfører, DF og Magnus Barsøe, Suppleant til Europa-Parlamentet (S). Vært: Oliver Breum.

Er det godt for Danmark, at en dreng og hans mor nu skal tilbage til Danmark fra al-Roj-lejeren i Syrien? Godt eller ej, så har højesteret slået fast, at begge skal hentes hjem. De har siddet i fangelejre i Syrien siden 2019. Sundhedsstyrelsen besøgte sidste år drengen i Syrien og lod regeringen vide, at det var presserende at få drengen evakueret, fordi hans sundhedstilstand var stærkt forværret. Er det bedst for Danmarks sikkerhed at få dem hjem? Hvordan skal Danmark håndtere mor og barn? Og ønsker danskerne sig den stramme asylpolitik, som blandt andet Socialdemokratiet er bannerfører for? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Maria Milland, Fødselslæge, forfatter til bogen 'Født i helvedes forgård' og har været udstationeret 9 mdr. i al-Hol-lejren i Syrien, Rosa Lund udlændingeordfører, Ø Knud Foldschack, advokat og bag foreningen "Repatriate the children - Denmark", Frederik Vad, udlændingeordfører, S, Mikkel Bjørn, udlændingeordfører, DF og Magnus Barsøe, Suppleant til Europa-Parlamentet (S). Vært: Oliver Breum.

Er det godt for Danmark, at en dreng og hans mor nu skal tilbage til Danmark fra al-Roj-lejeren i Syrien? Godt eller ej, så har højesteret slået fast, at begge skal hentes hjem. De har siddet i fangelejre i Syrien siden 2019. Sundhedsstyrelsen besøgte sidste år drengen i Syrien og lod regeringen vide, at det var presserende at få drengen evakueret, fordi hans sundhedstilstand var stærkt forværret. Er det bedst for Danmarks sikkerhed at få dem hjem? Hvordan skal Danmark håndtere mor og barn? Og ønsker danskerne sig den stramme asylpolitik, som blandt andet Socialdemokratiet er bannerfører for? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Maria Milland, Fødselslæge, forfatter til bogen 'Født i helvedes forgård' og har været udstationeret 9 mdr. i al-Hol-lejren i Syrien, Rosa Lund udlændingeordfører, Ø Knud Foldschack, advokat og bag foreningen "Repatriate the children - Denmark", Frederik Vad, udlændingeordfører, S, Mikkel Bjørn, udlændingeordfører, DF og Magnus Barsøe, Suppleant til Europa-Parlamentet (S). Vært: Oliver Breum.

Regeringen har travlt med at relancere sig selv med nye ministerier, nye ministre og ny EU-kommissær. Måske også en ny stil, hvor Troels Lund Poulsen forsøger sig med vittigheder, bemærker Nanna Bernth. Og så har de skabt en ny formel for, hvordan man lancerer en regeringsrokade: De har præsenteret de nye ministerier, inden de har sat navn på ministrene. Sådan får de fokus på politik frem for personer, siger Steffen Hjaltelin. Vi taler også om Sundhedsstyrelsen, som med Nanna Bernths ord har lavet ”verdens mest dovne research”, da de valgte influencer til deres alkoholkampagne for unge. Eksperter: Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver, og Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut Vært: Marie Nyhus Tilrettelæggelse: Rose Marie Thyssen Redigering & lyd: Mads Gordon Ladekarl

I juni udsendte Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger til børn og voksnes skærmbrug. De helt små børn op til 2 års alderen bør ikke se skærm, uden at det sker i aktivt samvær med en voksen, siger styrelsen.  Men Trine Flensborg-Madsen, som har rådgivet Sundhedsstyrelsen, mener at anbefalingerne er for bløde.  Er skærmen virkelig så farlig? Skal forældre have dårlig samvittighed, når de planter deres små børn foran tv'et eller iPad'en? Gæst: Trine Flensborg-Madsen, professor i børn og unges sundhed på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefaling for din søvn. Og det er vigtigt, for søvn er en enormt overset faktor for både træning og sundhed - og nok den mest undervurderede vej til at bedre og sundere liv. Derfor tager Nikolaj Bach en snak med søvnforsker Birgitte Kornum, der har været med til at udarbejde de nye søvnanbefalinger. Og der er rigtig mange gode guldkorn i denne podcast fra Træningstimen, såvel som overraskende fakta om søvn, søvnbehov gennem livet, koffein og søvnmønster. God fornøjelse med at lytte - og sov godt! (OBS: Denne podcast er optaget på en onlineforbindelse, så lyden er ikke så knivskarp som vanlig. Men med alle de guldkorn der bliver delt, tænker vi at det er okay

For første gang har Sundhedsstyrelsen udstukket retningslinjer for hvor meget skærm, børn og voksne må se i fritiden. For mange bliver det formentligt noget af en kamp at komme ned på det niveau, der anbefales, men det er en rigtigt god ide at stræbe efter, mener en psykolog, der forsker i børn- og unges skærmbrug og forbindelsen mellem skærm og psykiske lidelser. Der er nemlig meget, der peger på, at overdrevent skærmbrug kan give problemer med helbred og trivsel. Medvirkende: Aida Bikic, psykolog og lektor ved Syddansk Universitet og Børn- og Ungepsykiatrien i Region Syddanmark. Vært: Peter Løhde. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kaffe på Bird'en, “vi har brug for et stærkt Tyskland igen,” 1 point er 1 point, 'superinfluenceren' en tur i retten, World Of Coffee er vores Justin Bieber koncert, den dårligste måling for S i 100 år, København er et kommunalt paradoks, nyt gevær til Politiet, gør dig klar til krig, den danske befolkning er lydhør fra beredskabet, det hurtigste valg i Frankrig med fart på, gult kort på Restaurant, cykeltyven i forvaring, en russisk spion på dansk jord, Sundhedsstyrelsen er saltet i nyhederne, og ugens filmanbefaling.Vil du høre hele episoden?Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdg(79 kroner herefter)Eller få 3 mdr. med 50% rabat (kan bruges af tidligere Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdgtilbud(79 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter Falktoft Redigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram: @hergaardetgodt @Peterfalktoft @Esbenbjerre

Nye slikvaner fra Sundhedsstyrelsen og Den sorte svanes brug af mulvarpe Vi spiser alt for meget slik. Derfor kommer Sundhedsstyrelsen med anbefalinger om, at man ugenligt kun skal spise fem håndfulde slik. Men hvad er det, der gør i vores kultur, at vi ikke kan være sammen uden at spise slik? TV2 er i denne uge aktuel med dokumentaren 'Den Sorte Svane'. I den gør de brug af en muldvarpe nemlig erhvervsjurist Amira Smajic, der filmer sit arbejde med råpdgivning af kriminelle. Brugen af muldvarpen i dokumentarfilmen er ikke ny. Men metoden har vagt opsigt, fordi den kan have store konsekvenser for de medvirkende. Vi zoomer ind på mulvarpen som værktøj gennem tiden og de nye overvågningsmetoders påvirkning på dokumentaren. Værter: Chris Pedersen og Karen Secher.

Hvor er det mest sikkert at føde som rask kvinde i Danmark?Det spørgsmål bliver lige nu heftigt debatteret mellem fagfolk. Og det har fået Danmarks eneste fødeklinik til at kræve, at Sundhedsstyrelsen ændrer sine anbefalinger, så det ikke står som om, at det er forbundet med en øget risiko at føde på en klinik. Gæster:Jacqueline Vejlstrup, medejer af fritstående fødeklinik i RoskildeLone Krebs, professor i klinisk obstetrik på Hvidovre HospitalVært: Majlinda Urban KuciTilrettelæggere:Razan El-NakiebSimon ReenbergProducer og redaktør:Mille Ørsted

Skriv til os, hvis Sundhedsstyrelsen via vejledninger eller anbefalinger har sat gang i overbehandling eller unødige undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsenet. Sådan lyder det nu fra styrelsens direktør, Jonas Egebart, i Politisk Stuegang (del 2). Ud over overbehandling er dagens andre emner specialeplanen og de tre ting, der bekymrer den nye direktør mest. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De informationer, som gravide får, når de skal vælge, hvor de vil føde, er misvisende. Det mener jordemødre og eksperter, som i dagens program kritiserer Sundhedsstyrelsen for at presse gravide til i højere grad at føde på sygehusene. Også selvom forskningen ikke leverer noget belæg for, at en fødsel på hospitalet skulle være bedre eller mere sikkert end at føde derhjemme. Gæster: Mie Ryborg-Larsen, forkvinde i foreningen Forældre og Fødsel. Ole Olesen, seniorforsker ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Jes Søgaard, professor emiritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Lise Lotte Torvin Andersen. Overlæge i gynækologi og obstetrik på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. . Tilrettelæggere: Simon Reenberg Razan El-Nakieb Vært: Niels Frederik Dybdal Rickers. producer: Majlinda Urban KuciRedaktør: Peter Schwarz

Skal børn og unge tilbydes hormonbaseret slankemedicin i forbindelse med vægttab? For nogle er det en større principiel diskussion, men faktum er, at præparatet Wegovy nu er godkendt til aldersgruppen mellem 12 og 17 år. Dansk Pædiatrisk Selskab mener, at det udelukkende bør være børnelæger med speciale i vægtrelaterede sygdomme, der skal stå for behandlingen af Wegovy til børn – det samme gør Sundhedsstyrelsen, men da myndighedernes anbefalinger ikke er juridisk bindende, vil behandlingen være op til den enkelte læge. Gæst: Julie Tonsgaard Kloppenborg, afdelingslæge på Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen. Forperson for adipositasudvalget, Dansk Pædiatrisk Selskab. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

I seks måneder har han været direktør for Sundhedsstyrelsen. Nu besøger Jonas Egebart politisk stuegang til en snak om styrelsens magt og afmagt, den næste sundhedskrise og de største bump på vejen for psykiatriens 10-årsplan. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Graviditetsvejningerne kan give kvinder problemer - alligevel kræver Sundhedsstyrelsen dem på vægten tre gange. Elge kan være på vej til Nordsjælland. Forsker om skoleovergreb: Debat om redskaber skaber ikke løsninger. Socialdemokratiets bagland efter Mette Frederiksens EU-rygter: "Jeg er træt af dem". Varmeste februar nogensinde målt – vi vil se lignende rekorder blive slået i nærmeste fremtid. Værter: Kasper Harboe & Michael Robak.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Du ved det jo godt. Der er rigtig god evidens for at vægttabsforsøg mislykkedes. Alligevel så tror du, håber du, tænker du, at det kan jo være. Det kan jo være, at det lykkes denne gang. Det kan jo være, at du bare ikke har fundet den rigtige kur endnu. Så du prøver lige igen. Du prøver samme metode, i ny indpakning, med et inderligt håb om, at den vil give dig et andet resultat. Men skæbnen vil ikke noget andet, og du ender igen med følelsen af at være forkert, en fiasko en fejl, måske, når det igen ikke lykkes for dig. Du er endt i en ond spiral af mislykkede slankekure der er ført til øget selvkritik, kropskritik og et enormt forvirret forhold til mad. For hvad er overhoved sundt?Det her afsnit er til dig der har været på hundredevis af kure, eller dig der har været på én, og oplevet en følelse af at der har været noget galt med DIG når du ikke har kunne holde kuren(e). Jeg vil oplyse dig om hvad der sker når man er på slankekur, og så vil jeg forklare dig, hvorfor det at du fejler en kur faktisk slet ikke har noget med dig at gøre. Så, det jeg blandt andet kommer ind på i afsnittet er: Hvorfor slankekuren(e) ikke virkerHvad der sker i krop og sind når vi er på kurHvorfor vi bliver enormt dårlige til at træffe gode valg for os selv når vi er på kurHvordan vores forhold til mad kan blive forstyrret når vi er på kurHvordan vores forventninger til en slankekur ofte er urealistiskeHvordan slankekurene ofte får dig til at spise mere og tage påHvorfor du bliver så sulten, når du er på kurHvorfor vi reagerer forskelligt på samme slankekurHvorfor motivation sjældent er særlig brugbart når vi skal lave forandringerHvorfor det ikke er DIG der bare skal tage dig sammenOg meget mere! Sundhedsstyrelsen i 2018 blev der fundet moderat evidens for, at livsstilsinterventioner i gennemsnit kan give vægttab i størrelsesordenen 1,5-3,5 kilo og at disse vægttab i nogen grad kan holdes længere tid (op til 3 år) (1).Efter vægttabsinterventionen havde kvinderne i gennemsnit tabt 16 kilo. 47% mente at de havde opnået et endnu mere skuffende vægttab, end de havde forventet (2).I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (3).Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).Perioder med relativ energimangel kan påvirke den enkelte både psykologiske og fysiologisk så som blandt andet overoptagethed af mad, koncentrationsbesvær (5).Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (6).Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (7).De individuelle næringsstoffer er ikke længere under mistanke for at være skyld i fedme (8).Undersøgelser har vist, at en tredjedel til to tredjedele af deltagerne i slankeforsøg, tog mere på i vægt, end de tabte på deres diæter (9).I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af ​​den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (10).Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (11).Kilder: 1: Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen, ML. Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København : Københavns Universitet 2018 2: Foster GD, Wadden TA, Vogt RA, Brewer G. What is a reasonable weight loss? Patients' expectations and evaluations of obesity treatment outcomes. J Consult Clin Psychol 1997; 65: 79 – 85.3: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.4: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?5: The Minnesota Starvation Experiment - How Starvation Affects the Body and Mind. Weblink: https://eatingdisorders.dukehealth.org/education/resources/starvation-experiment6: C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins.7: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin's Griffn. 2012. 77-84.8: K. D. Hall (2028): Did the Food Environment Cause the Obesity Epidemic?9: Tomiyama. A. J et al (2007): Medicare's search for effective obesity treatments: diets are not the answer10: Anderson JW, Konz EC, Frederich RC, Wood CL. Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies. Am J Clin Nutr. 2001;74(5):579–584.11: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin's Griffn. 2020.

Når vinen og snapsen flyder i december måned, vækker det svære minder for Sofie Kousgaard. Lyden af proppen, der med et svup forlader vinflasken, var et faresignal, når hun som lille pige var på weekend hos sin far. Som barn i et hjem med alkoholmisbrug udviklede hun fintfølende antenner til at aflæse alt: humør, stemning, selv de mindste tegn. Ifølge Sundhedsstyrelsen vokser flere end 100.000 børn i Danmark op i lignende hjem i dag, og for dem er højtider den årlige påmindelse om, hvordan rødvin og juleøl kan sætte hverdagen over styr. Sofie Kousgaard arbejder til daglig i TUBA's presseafdeling. I dag deler hun sin egen fortælling om, hvad der sker, når et barn af en alkoholiker selv bliver voksen og skal tage vare på andre end sig selv. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 22/12.

Dobro jutro - for allersidste gang!Dette er det sidste afsnit af bold.dk's podcast Lige På.Det er også et meget anderledes afsnit, end det plejer. I dag handler det ikke om Superligaen. I dag handler det om at åbne op og snakke om de ting, der gør ondt. I dette afsnit kan du høre en hudløst ærlig Oliver Lund, der åbner op om at blive seksuelt misbrugt som barn. Han fortæller Sandro Spasojevic og Lasse Fosgaard, hvordan det har påvirket og formet ham, og hvordan han lever med det i dag. Det er stærke sager, og det aftvinger stor respekt, at tale så råt og uforsødet om et så traumatiserende emne.I samarbejde med Sundhedsstyrelsen sætter vi endnu engang fokus på mænds psykiske helbred gennem indsatsen "Tal om det", og opfordrer alle til tage snakken om disse problemer.Lyt med!Lige På laves af bold.dk og produceres af Alex Munk Hjort. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skolebørn i Danmark drikker for meget. Ser vi på de 15-16-årige fx, så viser flere undersøgelser, at de drikker mere end andre europæiske unge. De begynder tidligere - og de drikker for at blive fulde. Nu har regeringen præsenteret sin såkaldte forebyggelsesplan. Den gør ikke op med mindreåriges ret til at købe alkohol, selvom det er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen. Er det en fejl, at børn og unge under 18 år fortsat må købe alkohol i Danmark? Eller skal aldersgrænsen for, hvornår man må købe alkohol hæves? Har vi en usund alkoholkultur i Danmark, eller har sundhedsparnasset taget over? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Stinus Lindgreen sundhedsordfører (B), Mia Lyhne skuespiller og medstiller af borgerforslag, Marie Brixtofte, medunderskriver af borgerforslag og medlem af (V), Thea Hammerskov formand i VSOD, Nick Hækkerup formand Bryggeriforeningen, Rosa Eriksen socialordfører (M), Emil Hylleberg gymnasieelev, Torben Bechmann Jensen lektor psykologi KU og Charlotta Pisinger professor i tobaksforebyggelse på KU. Vært: Cecilie Lange.

Forleden kom Sundhedsstyrelsen med nye motionsanbefalinger, der inkluderer at børn og unge skal styrketræne. Det var i hvert fald, hvad man kunne læse i overskrifterne i medierne. Men ER det egentlig det som Sundhedsstyrelsen anbefaler? SKAL børn styrketræne? KAN børn ned til 5-års alderen overhovedet styrketræne uden at skade deres vækst og knogler? Og hvis man har en ung dreng eller pige, som gerne vil begynde at styrketræne, hvad skal man som forælder så være opmærksom på? Hvordan ruster vi dem bedst mod de elementer af træningsverdenen, som ikke er gavnlige for unge letpåvirkelige hjerner - såsom kalorietælling, kostplaner og overdrevet kropsligt fokus? Hvordan er man som forælder en god rollemodel for træning? Til at hjælpe med at svare på alle disse spørgsmål har Nikolaj Bach og Niklas Meier fået besøg af Kristian Bradsted, der er kandidat i idræt og har stor viden og erfaring om børn og træning. Lyt med på en nuanceret snak med masser af vigtige guldkorn!

Theodor på 9 år blev organdonor, efter han fik hjertestop, og det har familien aldrig fortrudt. Hør historien om Theodor og de liv han reddede her, hvor journalist Signe Thomsen læser sin artikel højt. Artiklen blev første gang bragt 3. juni 2022.Nu er den aktuel igen i anledning af den internationale organdonationsdag 14. oktober, hvor der afholdes forskellige arrangementer rundt om i Danmark, og hvor Sundhedsstyrelsen opfordrer alle til at tale om organdonation med sine nærmeste.»En samtale med venner eller familie kan være en hjælp til at tage stilling til organdonation og samtidig sikrer det, at ens nærmeste kender ens holdning«, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

Yvonne Herløv Andersen var kortvarigt socialminister og herefter sundhedsminister fra CentrumDemokraterne. Hun blev outet som homoseksuel af den nyligt fyrede direktør fra Sundhedsstyrelsen, Palle Juul-Jensen, som prøvede at skade hendes karriere. Men forløbet fik den modsatte effekt og endte med bred opbakning Herløv Andersen. Hun var kendt som en bramfri politiker, der sagde sin mening uden filter. Lyt til udsendelsen og få selskab af hendes underfundige humor.

Andreas Mogensen er endelig på plads i rummet. Sundhedsstyrelsen aflyser møde med forening for vaccineskadede. Hvad betyder Utilbørlig? Christianitter beder om hjælp til at få lukket Pusherstreet efter nyt skuddrab på Fristaden. Muslimske lande takker Danmark, men det diplomatiske arbejde er ikke ovre endnu. Værter: Kasper Harboe & Claus AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

En guide til børnehavepædagoger, der er støttet af Sundhedsstyrelsen, møder kritik. Guiden skal hjælpe pædagogerne til blandt andet at forhindre mistrivsel blandt transkønnede børn. Din vært her til morgen er Kristian Henriksen. Velkommen til En Uafhængig Morgen!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nye officielle anbefalinger for fysisk aktivitet fra Sundhedsstyrelsen. Bornholmer: Truslen fra Rusland fylder intet i vores bevidsthed. Ukraines modoffensiv er kommet "fint fra start" vurderer analytiker. Retssagen mod gerningsmanden fra skyderiet i Field's i København går i gang i dag. Værter: Claus Andersen & Jacob GrosenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Mangler du en nyre, er der dobbelt så høj risiko for at dø, hvis du bor på Sjælland. Bliver man syg med en nyresygdom, skal man ikke ønske sig at bo øst for Storebælt. For her er ventetiden på en nyretransplantation dobbelt så lang som i resten af landet, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. De seneste fem år er 57 patienter i Region Hovedstaden, døde, mens de ventede på en nyre. Det svarer til dobbelt så mange dødsfald blandt nyrepatienter på venteliste, som i hele resten af landet. Vi spørger Monika Rubin, sundhedsordfører og politisk ordfører for Moderaterne, hvad den handlekraftige midterregering vil gøre for at komme problemet til livs. Din vært er Kristian Henriksen. Tidskoder: [01:00] : Thomas Aarestrup Jepsen, Direktør for vedvarende energi og public affairs i Green Power Denmark // Om det kun er regeringen der må tjene penge på havvind. [14:00] : Jonathan Schacht Halling, Belarus-kender, har studeret på Belarus Statsuniversitet // Om hvad grunden er til, at Belarus ikke formåede at blive valgt til FN's Sikkerhedsråd. [21:00] : Peter Møllgaard, Formand for Klimarådet, dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet SDU // Om vi kan regne med statens klimaberegninger. [28:00] : Carsten Norton, Journalist på Frihedsbrevet, skriver Fri Bandit // Om det er bye-bye til Bandidos i DK.  [36:00] : Bent Winther, Politisk kommentator på Berlingske // Om hvad al mystikken om Mette Frederiksens NATO-eventyr vil have af konsekvenser for hende. [44:00] : Monika Rubin, Sundhedsordfører og politisk ordfører for Moderaterne // Om vi skal have automatisk organdonation i Danmark.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den lille dreng må sidde op og sove, for at undgå at misse sin vejrtrækning i søvne. I det hele taget er drengen i Al-Roj-fangelejren så syg, at han bør hentes til Danmark snarest, vurderer Sundhedsstyrelsen. Så hvorfor sker det ikke? Det fyger med forskellige meldinger om den ukrainske by Bakhmut. Er den blevet overtaget af russerne eller ej? På Frederiksberg troner et gammelt kirsebærtræ. Men det har flere børnetraumer på samvittigheden. Vært: Annika Wetterling.

DR, NRK, SVT og Yle har kortlagt et netværk af personer i Danmark, Sverige, Norge og Finland, der systematisk og i stor udstrækning spreder desinformation.  De falske historier stammer ifølge medierne fra russiske aktører, troldefabrikker og statsmedier og bliver aktivt forstærket gennem omfattende spredning. Kortlægningen omfatter 152 personer i Norden, som alle har delt flere forskellige historier, der ifølge eksperter og vestlige myndigheder er falske.  En af dem er Jesper Larsen, ham taler vi med her til morgen. Derudover kan vi fortælle at, selvom politikere i Region Sjælland ønskede at lukke vaccinationscentrene, efter at corona ikke længere var en pandemi, fik de aldrig lov til det.  Vi afslører i dag, at det har kostet regionen over 24 millioner kroner at holde vaccinationscentrene åbne i 2023, som Sundhedsstyrelsen ønskede. På centrene blev der i årets fire første måneder givet 2.000 corona-vacciner. Dette og mere til i dagens udgave af En Uafhængig Morgen. Din vært denne fredag er Kristian Henriksen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Økonomiudvalget i Odense Kommune vil investere i våben: Nødvendigt for at sikre fred og sikkerhed i Europa. Hval fundet i skov i Midtjylland 70 km fra nærmeste kyst. Tusinde danskere rammes af skattestigning - SF vil have reglerne ændret. Søren Brostrøm stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen. I dag starter Venstres fungerende ledelse deres baglands-turné rundt i landet. Værter: Christina Ankerhus & Michael Robak.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tag en øl - tag en øl mere - og ta' så lidt på konen. Det har alle dage været opfordringen fra tidl. sundhedsminister - nu direktør i Bryggeriforeningen, Nick Hækkerup. Sundheds-Parnasset skal gemme de løftede pegefingre væk, siger Hækkerup. Vi skal have mere fokus på det gode og det sunde ved at dele nogle øl - måske også lidt flere end hvad de nuværende anbefalinger lægger op til. I dagens P1 Debat spørger vi: Drikker vi i virkeligheden lidt for lidt? Glemmer vi alle de positive ting ved at dele en sixpack i venners lag? Eller skal vi holde fast i de anbefalinger, som fortæller os at indtag af alkohol er forbundet med helbredsproblemer? Medvirkende: Nick Hækkerup, Direktør, Bryggeriforeningen, Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, Niels Sandø, forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Peder Ravn, Medlem af Borgerrepræsentationen, Konservative, Jacob Skyggebjerg Kjær, studerende, Sabrina Louise Christiansen, Byrådsmedlem, Enhedslisten, Maria Durhuss, misbrugsordfører, Socialdemokratiet og Solbjørg Jakobsen, MF, Liberal Alliance. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. Vært: Cecilie Lange.

Da vi i 2020 stod overfor en helt ny sygdom, som ingen kendte noget til, var der meget, politikerne og eksperterne ikke vidste. Men her i landet fandt de hurtigt ud af, hvem de skulle ringe til for at blive klogere. Som helt ung læge var Jens Lundgren blevet kastet ind i kampen imod HIV og AIDS, og han havde derfor erfaring med at håndtere en epidemi. Da corona ramte, gik han fra at være læge og forsker inden for et smalt videnskabeligt felt til at blive rådgiver for Sundhedsstyrelsen, Folketinget og regeringen. Samtidig skulle han som overlæge på Rigshospitalet håndtere den største pandemi siden den spanske syge. Sammen med sundhedsredaktør på Politiken Lars Igum har Jens Lundgren netop udgivet bogen 'Vild virus'. I det her afsnit giver han en tur ind bag kulissen i kampen mod den sygdom, der lagde verden ned.

1,3 millioner danskere har kroniske smerter ifølge Sundhedsstyrelsen og i kampen mod kroniske smerter er smertestillende medicin meget udbredt - men virker det godt nok? Kroniske smerter er et komplekst problem uden én god medicinsk løsning, men smertestillende medicin er meget udbredt i forsøget på at hjælpe folk, der er invaliderede af kroniske smerter - og det skaber nogle nye problemer med bivirkninger og afhængighed. I denne episode fortæller specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg om: * Hvor udbredt medicin er mod kroniske smerter - og at forbruget af smertestillende præparater er tårnhøjt. * Hvilken smertestillende medicin mod smerter giver mening at bruge - og hvornår? Og hvilken medicin skal du undgå at bruge? * Hvor meget hjælper smertestillende medicin mod smerter, der har varet i mere end tre måneder? * Hvilke bivirkninger har den smertestillende medicin mod smerter - herunder den store afhængighed af smertestillende medicin, der kan være livsfarlig. * Hvad kan du forvente af effekt behandling med smertestillende medicin til længerevarende smerter? * Er Cannabis fremtidens smertestillende medicin? Er der et vidundermiddel på vej? * Hvordan du kan trappe ud af smertestillende medicin - og hvad du skal være opmærksom på. Podcasten skal naturligvis udelukkende ses som information om smertestillende medicin mod kroniske smerter - ikke som vejledning. Snak med din læge, hvis du har overvejelser om brug af medicin. Læs mere på Maxer.dk

Sundhedsstyrelsen vil indføre et nyt dødskriterium for at give patienter på lange ventelister et nyt organ. Og på lørdag sætter Center for Organdonation fokus med deres årlige organdonationsdag. Derfor taler Ajour med Paula Larrain om organdonation, og om hvorfor etiske dilemmaer generelt bør fylde mere i valgkampen.Gæst: Paula Larrain, redaktør på Etik og Tro på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktørProducer: Magnus Ebsen Bøgelund, podcastassistent og Signe Løntoft, journalist og redaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi taler om drukkultur i dag. Både herhjemme og i Japan. I Danmark har man fra Sundhedsstyrelsen sagt, at det måske var en god ide, hvis de unge lige slappede lidt af med sprutten til gymfesterne. Claus Niller Nielsen er rektor på Roskilde Katedralskole, hvor man har forsøgt sig med forskellige tiltag for at dæmpe drikkeriet. Vi hører, om det virker. I Japan er det lige omvendt. Staten mangler penge fra afgifterne på alkohol, så de har lavet en kampagne, der skal få unge til at drikke mere. Tobias er i Grækenland, hvor han skal have lavet en hårtransplantation. Det er der mange mænd, der gør, men alligevel er det lidt et tabu. Vi hører, hvad Tobias har gjort sig af tanker. Vi skal også forbi Sandie fra Odense Zoo, der fortæller om, hvad dyr kan og ikke kan. Mikkel har mange spørgsmål. Og så slutter vi af med en musikquiz. Mikkel og Liva battler, mens lytterne bestemmer vinderen. Værter: Liva Manghezi, Andreas Kousholt og Mikkel Rosendal.

Der er femten partier på stemmesedlen ved næste valg. Og det giver udfordringer for både højre- og venstre side af Folketinget, der kan komme til at slås om hinandens vælgere, mærkesager og mod stemmespild. Især blandt nogle af små og nye partier. Vi spørger to af de grønne partier, om de ikke burde slå sig sammen. De mange partier betyder også, at der kommer til at være kamp om taletiden i valgkampen. Især under partilederdebatterne. Hvilke udfordringer giver det for tv-stationernes valgdækning, at alle skal behandles fair og have tid til at fortælle om deres politik? Stigende smitte med abekopper rammer lige nu særligt homo- og biseksuelle mænd. Den udvikling har i dag fået foreningen LGBT+ -Danmark, til at opfordre Sundhedsstyrelsen til at justere deres målgruppe for vaccination mod abekopper, så den også tilbydes til homo- og biseksuelle mænd. Lige nu vaccineres kun personer, der har været i nær kontakt til en smittet. Sundhedsstyrelsen herhjemme forventer at komme med opdaterede retningslinjer i næste uge. Men giver det mening at udvide målgruppen for vaccinen mod abekopper? Mathias Bay Lynggaard er dagens vært, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Mange danskere oplever markant eller alvorlig stress (knap 30% af den voksne befolkning scorer højt på en stressskala ifølge Den Nationale Sundhedsprofil - kilde: Sundhedsstyrelsen), og mange føler sig ekstra stressede op til ferien. Der er meget, der skal nås, inden vi kan gå på ferie, og desværre oplever mange ikke at kunne komme ned i gear i selve ferien. Eller også tager det det meste af ferien at finde ro, og så begynder hverdagens stress igen, inden vi for alvor har samlet nye kræfter. Her får du viden om nervesystemet, og hvordan du bringer krop og sind i ro efter voldsom stress. Jeg giver dig desuden 3 konkrete tips til, hvordan du kan komme hurtigere ned i gear, når du får ferie. Lyt til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor vi danskere er så stressede, når vi arbejder mindre og har mange goder.Hvorfor vi kan have svært ved at slappe rigtigt af i ferien.Hvorfor dit nervesystem ikke kan slippe langvarig stress på få minutter (og hvor lang tid det faktisk tager).De 3 største omkostninger, det har, når du bringer stress med ind i din ferie.3 konkrete ting, der hjælper dig fra højt stressniveau til at kunne slappe af i ferien (du kan læse om de 3 ting længere nede).Den ultimative liste over aktiviteter, der giver nærvær og ro, som du kan downloade nederst på siden. 3 praktiske ting, du kan gøre, der hjælper dig fra stress til feriero Der er mange ting, du kan gøre for at nedbringe stress, så du kan slappe af i ferien. Dybest set giver en hverdag med ro en ferie med ro, og en ferie kan ikke kompensere for en hverdag, der er for stresset. Hvis du er meget stresset, så vil der højst sandsynligt være nogle grundlæggende ting, du skal ændre i dit liv, og der findes sjældent nemme løsninger. Her giver jeg dig dog 3 konkrete og praktiske ting du kan gøre for at hjælpe dig selv ned i gear i ferien, hvis du føler dig meget stresset op til ferien. 1: Ryd dit mentale og fysiske skrivebord Løse ender og rod gør det svært at slippe hverdagen og gå på ferie. Hvis du kan, så afsæt en halv eller en hel arbejdsdag op til ferien, som du dedikerer til at rydde op både fysiske og mentalt. Lad være med at blive for ambitiøs eller perfektionistisk. Det handler ikke om at få styr på alle detaljer og udføre alle arbejdsopgaver inden ferien. Det handler blot om at få overblik over, hvad du mangler at gøre og at bruge god tid på at lukke ned. Her er, hvad du kan gøre for at rydde op mentalt og fysisk Ryd op på dit fysiske skrivebord og i dine skufferRyd op på skrivebordet i din computerRyd din email-indbakke. Se dette Instagram-opslag, hvor jeg giver en miniguide til inbox zeroLave en liste over alle løse ender, du har på dit arbejde. Dem du ikke når, har du samlet ét sted til efter ferienPlanlæg tid i din kalender efter ferien til at starte langsomt op og få overblikAfsæt en dag til også at gøre ovenstående for dit privatliv i sidste weekend op til din ferie 2. Hav et overgangsritual fra ferie til hverdag Rent psykologisk hjælper ritualer os med at markere mærkedage, overgange og forandringer. At have et ferieritual kan hjælpe dig med at skabe en klar overgang fra hverdag til ferie. Overvej, hvilket ritual kunne passe dig og måske din partner eller familie. Her er et par eksempler: Rydde op i huset og fejre det med en god middagTage ud og få is med hele familienTage på café eller til strandenGå en lang tur efter sidste arbejdsdag Hvad end du laver et ferieritual alene eller sammen med andre, så vil det hjælpe dig med at lægge hverdagen mentalt på hylden. 3. Skift stressende digitale vaner ud med vaner, der giver nærvær og ro Du ved bedst selv, om der er digitale vaner fra din hverdag, du har brug for at skrue ned for eller lægge helt på hylden i ferien. Digital stress er en dimension af tilværelsen, vi har brug for at være opmærksom på, og for mange af os bidrager dårlige digitale vaner væsentligt til vores stressniveau.

Mange danskere oplever markant eller alvorlig stress (knap 30% af den voksne befolkning scorer højt på en stressskala ifølge Den Nationale Sundhedsprofil - kilde: Sundhedsstyrelsen), og mange føler sig ekstra stressede op til ferien. Der er meget, der skal nås, inden vi kan gå på ferie, og desværre oplever mange ikke at kunne komme ned i gear i selve ferien. Eller også tager det det meste af ferien at finde ro, og så begynder hverdagens stress igen, inden vi for alvor har samlet nye kræfter. Her får du viden om nervesystemet, og hvordan du bringer krop og sind i ro efter voldsom stress. Jeg giver dig desuden 3 konkrete tips til, hvordan du kan komme hurtigere ned i gear, når du får ferie. Lyt til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor vi danskere er så stressede, når vi arbejder mindre og har mange goderHvorfor vi kan have svært ved at slappe rigtigt af i ferienHvorfor dit nervesystem ikke kan slippe langvarig stress på få minutter (og hvor lang tid det faktisk tager)De 3 største omkostninger, det har, når du bringer stress med ind i din ferie3 konkrete ting, der hjælper dig fra højt stressniveau til at kunne slappe af i ferien (du kan læse om de 3 ting længere nede)Den ultimative liste over aktiviteter, der giver nærvær og ro, som du kan downloade nederst på siden. 3 praktiske ting, du kan gøre, der hjælper dig fra stress til feriero Der er mange ting, du kan gøre for at nedbringe stress, så du kan slappe af i ferien. Dybest set giver en hverdag med ro en ferie med ro, og en ferie kan ikke kompensere for en hverdag, der er for stresset. Hvis du er meget stresset, så vil der højst sandsynligt være nogle grundlæggende ting, du skal ændre i dit liv, og der findes sjældent nemme løsninger. Her giver jeg dig dog 3 konkrete og praktiske ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv ned i gear i ferien, hvis du føler dig meget stresset op til ferien. 1: Ryd dit mentale og fysiske skrivebord Løse ender og rod gør det svært at slippe hverdagen og gå på ferie. Hvis du kan, så afsæt en halv eller en hel arbejdsdag op til ferien, som du dedikerer til at rydde op både fysisk og mentalt. Lad være med at blive for ambitiøs eller perfektionistisk. Det handler ikke om at få styr på alle detaljer og udføre alle arbejdsopgaver inden ferien. Det handler blot om at få overblik over, hvad du mangler at gøre og at bruge god tid på at lukke ned. Her er, hvad du kan gøre for at rydde op mentalt og fysisk Ryd op på dit fysiske skrivebord og i dine skufferRyd op på skrivebordet i din computerRyd din email-indbakke. Se dette Instagram-opslag, hvor jeg giver en miniguide til inbox zeroLave en liste over alle løse ender, du har på dit arbejde. Dem, du ikke når, har du samlet ét sted til efter ferienPlanlæg tid i din kalender efter ferien til at starte langsomt op og få overblikAfsæt en dag til også at gøre ovenstående for dit privatliv i den sidste weekend op til din ferie 2. Hav et overgangsritual fra ferie til hverdag Rent psykologisk hjælper ritualer os med at markere mærkedage, overgange og forandringer. At have et ferieritual kan hjælpe dig med at skabe en klar overgang fra hverdag til ferie. Overvej, hvilket ritual kunne passe dig og måske din partner eller familie. Her er et par eksempler: Rydde op i huset og fejre det med en god middagTage ud og få is med hele familienTage på café eller til strandenGå en lang tur efter sidste arbejdsdag Hvad end du laver et ferieritual alene eller sammen med andre, så vil det hjælpe dig med at lægge hverdagen mentalt på hylden. 3. Skift stressende digitale vaner ud med vaner, der giver nærvær og ro Du ved bedst selv, om der er digitale vaner fra din hverdag, du har brug for at skrue ned for eller lægge helt på hylden i ferien. Digital stress er en dimension af tilværelsen, vi har brug for at være opmærksom på, og for mange af os bidrager dårlige digitale vaner væsentligt til vores stressniveau.

Der går et spøgelse gennem Sundhedspolitik; ulighedens spøgelse. Og i år lader det til at der er sat en klapjagt ind på ulighedens spøgelse fra mange kanter. Men kan vi egentlig gøre noget for at skabe mindre ulighed i sundheden i Danmark? Gæster: Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Annette Kjær Ersbøll, professor på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Connie Timmermann, forsker og lektor hos Center for forskning i patientkommunikation. Vært: Maja Thiele. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Nye alkoholgrænser skal ændre dansk drukkultur. 10-4 hedder den nye mundrette anbefaling om alkoholindtag fra Sundhedsstyrelsen. Maks. 10 genstande om ugen, og ikke mere end 4 på én dag. Det ligestiller mænd og kvinder og sætter en stopper for de helt store branderter. Den gode nyhed er, at det der "sweet spot" ved indtagelse af alkohol ligger efter ca. en halv flaske vin - så hvis du ikke har det godt der, så hjælper det ikke at drikke ti shots. De nye anbefalinger siger desuden også, at unge slet ikke skal drikke, inden de fylder 18. Medvirkende: Janne Tolstrup, professor på Statens Institut for Folkesundhed og Jakob Demant, lektor i sociologi på Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Danskerne bliver tykkere og mere kede af det. Det viser en stor national undersøgelse, der siden 2010 har kortlagt danskernes sundhed. "Den nationale sundhedsprofil" bruges som bibel, når der planlægges forebyggende arbejde i kommunerne, og den viser, hvor Sundhedsstyrelsen skal have sit fokus. Men samtidig giver den et interessant indblik i, hvilken retning danskernes sundhed bevæger sig mod. Medvirkende: Niels Sandø, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen og Anne Illemann Jørgensen, Forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk