Du Burde Ingenting

Udbrændthed, tristhed, manglende overskud, forstyrret spisning og stress, kan være forårsaget af, at du ikke står stærkt i dig selv og din egen energi. Når du ikke står stærkt i dig selv, er det let at komme til at overforbruge din energi, eller forsøger at tilpasse dig andres forventninger. Det kan også medføre at du er for åben overfor andres energier, som du så kommer til at bære rundt som dine egne. Men hvordan ved du hvad der er din energi, hvordan styrker du den, og hvordan finder du hjem til den sande dig? Det spørger jeg Cindy Kjøng, der er forfatter, underviser og energicoach, om i denne episode.Det kommer vi blandt andet ind på:Hvad er energiarbejde?Skal du være spirituel for at kunne arbejde med din energi?Hvad vil det sige at komme hjem i dig selv?Hvilke konsekvenser kan der være ved ikke at stå stærkt i sin egen energi?Hvordan arbejder du med at komme hjem til dig selv, hvis du har svært ved at mærke din krop?Hvordan en spiseforstyrrelse/forstyrret spisning kan blive en identitetHvordan vi kan blive afhængige af noget ydre, hvis vi har svært ved at mærke os selvHvornår tilpasning er okay, og hvornår det kan skabe problemer for digAt det ikke er normalt at gå rundt og have ondt i mavenHvorfor bliver vi for åbne for andres energier?Det at være et antennebarnDe tre grundsøljer i energiarbejdeHvordan du kan arbejde på at slippe uønsket energiHvordan du kan styrke din egen energiHvordan du kan begynde at forstå hvad din krop fortæller digHvordan du kan begynde at se på din krop som din allierede fremfor din fjendeI episoden deler Cindy en test, hvor du kan se hvor åben du er for andres energier, testen kan du hente her: Er du for åben for andres energier?I takt med at en spiseforstyrrels får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (2)I mange forskellige studier af anoreksi er identitetsbegrebet blevet undersøgt. Her menes det både at de primære problemer bag anoreksi skyldes jeg'ets hjælpeløshed (3), og her lægges særligt vægt på manglen på identitet foruden en manglende evne til at genkende og skelne mellem forskellige følelsestilstande, impulser og ønsker. Denne manglende evne og kontakt fører til en mistillid til kroppen, den stimuli og behov (3).En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (4).Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (5).Kilder: 1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 482: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 633: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 1374: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 495: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

"Hej, jeg hedder Benedikte og jeg er tyk" sådan plejer denne episodes gæst at præsentere sig selv, og hendes agenda er at italesætte livet som tyk. Benedikte Jensen, der har Instagram profilen _blubberbelly_,har oplevet vægtstigmatisering indefra lige siden hun var barn. I denne episode deler hun hvordan hun er blevet behandlet i samfundet som tyk og hvordan hun har lært at leve et helt liv som tyk og have det godt med det. Benedikte og jeg taler om forskellen mellem at kunne sætte sig ind i hvordan livet som tyk er, og det at leve et liv som tyk, en forskel der skal være der fortæller hun. Benedikte deler også hvordan hun har lært at håndtere negative kommentarer om sin krop, og hvordan hun har arbejdet med sit selvværd og lært at lukke mennesker helt ind i hjertet igen, og finde troen på kærligheden, efter hun i lang tid som single ikke troede at hun kunne få en kæreste fordi hun er tyk.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Hvordan man bliver behandlet i samfundet som en tyk personHvordan er det forskelligt fra et menneske der ikke er tykForskellen mellem det at forstå udefra og indefra hvordan det er at være tykHvordan vi kan møde mennesker med høj vægt uden domDet at have modstand på kropsaccept når du gerne vil tabe digDet at "lade stå til"Frygt for at komme i en offer-position ved at acceptere kroppenHvordan du kan nå til kropsacceptHvordan kan man håndtere negative kommentarerHvordan du adskiller det du har brug for med vægttabstankerHvordan man kan arbejde med sit selvværd Følelsen af at være tyk og aleneHvordan det kan være svært at lukke mennesker ind, når man hele sit liv har forsøgt at holde folk på afstand fordi man har oplevet fordømmelseDenne episode er tredje episode i træk omhandlende vægtstigmatisering. I episode 101 havde jeg læge Rasmus Køster-Rasmussen inde til en snak om en af de mest udbredte fordomme omkring vægt, nemlig at det er usundt at være tyk. I forrige episode havde jeg antropolog Pernille Andreassen inde til en snak om forekomsten af vægtstigmatisering. Denne episode er altså den personlige vinkel, og jeg er meget glad for Benediktes medvirken og deling af sin personlige fortælling som jeg håber kan være et spejl for dig der har en høj vægt såvel som dig der er sundhedsprofessionel og arbejder med mennesker med høj vægt.Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1).Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1).Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1).Kilder:1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse

Disclaimer: Pernille og jeg optager online, og Pernilles lyd driller lidt engang imellem, det håber jeg i kan bære over med.Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark topper listen over lande med flest ubevidste fordomme omkring vægt. Så, der dømmes. Men er der forskel på at dømme ubevidst og dømme bevidst? Det spørger jeg Pernille Andreassen om, i denne epiosde hvor vi centrerer os om emnet vægtstigmatisering. Ordet 'stigma' kommer fra det gamle Grænkenland og betyder 'mærke' eller 'tegn', og man brugte det til at fremhæve mennesker med en anden social status. Vægtstigmatisering handler om at have negative holdninger og adfærd overfor mennesker med en høj vægt, og i denne episode kan du få svarene på hvor vægtstigmatisering findes, hvad det gør ved os, hvem der er mest udsatte overfor det og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at minimere vægtstigmatisering.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er vægtstigmatisering?Hvad er forskellen på bevidste og ubevidste fordomme omkring vægt?Hvor vægtstigmatisering finden henneHvor oplever vi mest stigmatisering?Hvordan kan vi rykke ved den internaliserede vægtstigmatiseringHvorfor det er vigtigt at tale om vægtstigmatiseringKan man kalde vægtstigmatisering som et folkesundhedsproblem?Hvem der påvirkes mest af vægtstigmatisering?Sociale medier og vægtstigmatiseringWegovy-shamingHvordan vi kan minimere vægtstigmatisering på et politiskt, samfundsmæssigt og personligt niveauSkal vi sige 'overvægt', 'høj vægt' eller 'tyk'Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelseForekomst af vægtstigmatisering sker blandt andet på arbejdspladsen, mødet med sundhedsvæsenet, nære relationer, medier og populærkultur, selvstigmatisering, skoler og uddannelser. I Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).Negative forestillinger om personer med høj vægt er udbredte i Danmark og man har blandt andet set at 3-årige allerede har en forståelse af, at det at have en høj vægt er forbundet med noget negativt (2). Den seneste systematiske gennemgang aflitteraturen og en metaanalyse viste, at gennemførelse af omfattende og langvarigeindsatser førte til et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo målt efter to år (1,3).Spørgeskemaundersøgelser viser, at selvstigmatisering er udbredt, isærblandt personer med kort uddannelse og lav indkomst samt blandt kvinder, yngre personer ogpersoner, der forsøger at tabe sig (1).Selvom mænd ikke angiver at opleve vægtstigmatisering i lige så høj grad som kvinder, viste undersøgelsen, at oplevelsen af vægtstigmatisering steg, jo højere overvægten var (1).En dansk tværsnitsundersøgelse fra 2007 med follow-up i 2009 og 2011 viser, at 23,5% af deltagerne med et BMI på over 30 havde opfattelsen af at blive uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen af deres overordnede, hvorimod kun 17,2 % og 17,6% af hhv. personer med et BMI på 18-24,2 og et BMI på 25-29,9 havde samme opfattelse (4).Kilder:1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 20242: Spiel EC, Paxton SJ, Yager Z. Weight attitudes in 3- to 5-year-old children: Agedifferences and cross-sectional predictors. Body Image. 3: Madigan CD, Graham HE, Sturgiss E, Kettle VE, Gokal K, Biddle G, et al. Effectivenessof weight management interventions for adults delivered in primary care:systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022.Available from: https://www.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmj-2021-0697194: Rudkjoebing LA, Hansen ÅM, Rugulies R, Kolstad H, Bonde JP. Work-unit measures ofpsychosocial job stressors and onset of bullying: a 2-year follow-up study. Int ArchOccup Environ Health. 2022:117–30.

Der er ingen tvivl om at det er usundt at være tyk, eller er der? Vi får tudet ørene fulde af at det er usundt at være tyk, at det er forkert at være tyk og at alle ens problemer løser sig hvis bare man taber sig, men hvorfor det er faktuelt forkert forklarer Rasmus Køster-Rasmussen i denne episode. Rasmus der er podcastvært på podcasten Radio Ligevægt, og læge og forsker med speciale i vægtudvikling, har selv skulle se det vægtparadigme vi har i vores samfund dybt i øjnene for at forstå, hvor mange fejlslutninger der florerer omkring det at være tyk og det at være usund. I denne episode centrerer vi os om spørgsmålet: Er det usundt at være tyk, og her forklarer Rasmus blandt andet, at hvis vi skal vurdere om et vægttab er sundhedsgavnligt eller sundhedsskadeligt, bliver vi nødt til at vægte skadevirkninger overfor gavnlige effekter, men hvad, kan der være skadevirkninger forbundet med vægttab tænker du måske. Hør svaret i episoden.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Censur i forskningen omkring BMI og dødOm der er forskel på tilsigtede og utilsigtede vægttab i relation til øget dødelighedOm vægttab er vejen til mere sundhedHvordan det som sundhedsprofessionel kan være udfordrende at formidle paradigmeskiftVægttabsparadigmetOm vi tager modet fra folk når vi fortæller dem at det ikke er usundt at være tykHvordan alle slankekure virker på kort sigt og ikke på lang sigtHvordan både en slankekur og en livsstilsintervention er synonymer for energirestriktionerOm det er muligt at lave indsatser der kan hjælpe mennesker med at holde vægten nedeHvad der gør at nogle mennesker kan holde et vægttabOm vægttab har en effekt på risikoen for blodpropperHvordan man øger sundheden hvis det ikke skal handle om vægttabHvilke fysiske og psykiske skadevirkninger der kan være forbundet med vægttabOm en høj BMI er forbundet med øget dødelighed og kardiovaskulær sygdomOm risikoen for tidlig død forbundet med en høj vægt reguleres, når vi justerer for andre faktorer så som ulighed i sundhed og vægtstigmatiseringHvordan du kan lære at slutte fred med din krop som den erI episoden deler jeg at du kan teste hvor intuitivt dit spisemønster er via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her.Et randomiseret kontrolleret forsøg viste at en intensiv livsstilsintervention med fokus på vægttab ikke reducerede antallet af kardiovaskulære sygdomme hos overvægtige voksne med type 2-diabetes (1)Intensive livsstilsinterventioner ændrer umiddelbart ikke på risikoen for dødelighed blandt mennesker med prædiabetes eller type 2-diabetes (2)Et stort systematisk review der samlede forskellige vægttabsprogrammer viser et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo (3)Vægtdiskrimmination er forbundet med en næsten 60% øget risiko for dødelighed (4)Hvis et vægttab skal bevares skal energirestriktionen vedholdes, i en sådan grad at det i mange tilfælde vil kunne sammenlignes med anorektisk adfærd, og små vægtudsving skal monitoreres hurtigt  (5,6)Energirestriktion er relateret til afminiralisering af knoglerne (7)Kilder:1: Look AHEAD Research Group. Cardiovascular effects of intensive lifestyle intervention in type 2 diabetes. N Engl J Med. 2013 2: Zucatti et al. Long-term Effect of Lifestyle Interventions on the Cardiovascular and All-Cause Mortality of Subjects With Prediabetes and Type 2 Diabetes: A Systematic Review and Meta-analysis. Diabetes Care. 20223: Madigan et al. Effectiveness of weight management interventions for adults delivered in primary care: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022 4: Sutin AR, Stephan Y, Terracciano A. Weight Discrimination and Risk of Mortality. Psychol Sci. 2015 5: Wing RR, Phelan S. Long-term weight loss maintenance. Am J Clin Nutr 20056: Weightloss maintenance for 10 years in the National Weight Control Registry. Am J Prev Med. 20147: Johnson and the Look AHEAD Study Group. The Effect of Intentional Weight Loss on Fracture Risk in Persons With Diabetes

Validering handler om at imødekomme vores følelser, og forstå hvor de kommer fra. Når vi validerer vores følelser, ser vi vores følelser, og os selv, i øjnene, og så oplever vi ofte, at følelserne lige der, bliver en lille smule mindre. Så hvorfor er det, at rigtig mange har større tendens til at invalidere egne følelser, fremfor at validere dem. Hvorfor er det mere naturligt for os at forkertgøre hvordan vi har det gennem tanker som ”Jeg burde ikke føle sådan”, ”Jeg skulle ikke græde over det” eller "Jeg må tage mig sammen" fremfor "Det er okay jeg har det sådan"? Det er noget af det du får svar på i denne epsiode, hvor jeg også deler 6 trin til mere selvvalidering, altså mere selvaccept og selvomsorg.Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvad validering er og hvad invalidering erHvorfor så mange har svært ved at validere egne følelser5 typiske årsager til at vi invaliderer egne følelserHvordan det kan påvirke vores følelsesregulering at vokse op i konfliktfyldte familierHvad det kan betyde hvis vi er vokset op med for meget ansvarFrygten for at blive afvistFrygten for at følelserne bliver for overvældende når vi mærker demHvorfor mange ikke føler de fortjener omsorgAt skulle gøre noget, for at få lov til at have det svært6 trin til mere selvvalidering (mere selvaccept og mee selvomsorg)I episoden deler jeg en øvelse der kan hjælpe dig til at lytte mere indad. Det er ikke en fikser-øvelse, og altså ikke en øvelse der skal lære dig at fjerne følelser, men tværtimod turde give dem mere plads, og styrke tilliden til dig selv og det du mærker. Øvelsen kan du hente lige her.Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her.Forskning peger på, at hvis man gang på gang iagttager og beskrier sine følelser præcist og lærer at trøste sig selv, bliver det for hver gang lettere og mindre psykisk belastende at mærke efter (1)Det betyder ikke kun noget hvad vi siger til os selv, men også hvordan vi siger det. Bruger vi en kærlig, mild og rolig tone overfor os selv, fremfor en hård og dømmende tone, vil det kunne aktivere det beroligende system 2)Invalidering af følelser kan aktivere trusselssystemet og kan derigennem aktivere uønskede strategier (3)Kilder: 1: C. Aaen (2019) "Lev med dine følelseri" s. 37-382: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 1383: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 233

Kender du det at du tydeligt kan mærke, at noget er rigtigt eller forkert, men du kan bare ikke finde den røde rationelle tråd? Eller kender du det have en mavefornemmelse omkring noget eller nogen, som du ikke rigtig kan forklare, det er ligesom bare noget du mærker. Så er det måske din intuition der taler. Intuition er evnen til at forstå noget umiddelbart, uden at gøre brug af bevidst tænkning. Intuition eller mavefornemmelse er altså ikke altid noget vi kan forklare, det er noget vi fornemmer. At styrke dit forhold til din intuition kan gavne dig på mange måder, for når du styrker dit forhold til din intuition, styrker du samtidig dit forhold til dig selv og din kloge krop. Derfor har jeg i denne episode inviteret clairvoyant, reiki healer og coach, Camilla Christensen, ind til en snak om, hvordan du kan stille skarpere på din intuition, og blive bedre til at lytte indad.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad intuition er, og hvad vi kan bruge den tilHvordan vi kender forskel på et psykologisk mønster og intuitionEr intuition det samme som mavefornemmelse?Mærker vi intuition på samme måde?Hvordan kender vi forskel på intuition og ydre påvirkninger eller oplevelser?Kan man få manipuleret med sin intuition?Hvad kan få os væk fra at mærke vores intuition?Hvordan vores rationelle sans, eller frygt, kan dække over vores intuitionHvad der får os til at lukke ned for vores intuitionNysgerrighed som en guide til at styrke intuitionHvordan vi kan genlære at mærke vores intuition, og turde følge denFrygten for hvad der vil ske når jeg går med det jeg mærkerKontroltab forbundet med intuitionAt se intuition som en samarbejdspartner der kommer med tegn til digI episoden deler jeg en øvelse der kan hjælpe dig til at lytte mere indad. Det er ikke en fikser-øvelse, og altså ikke en øvelse der skal lære dig at fjerne følelser, men tværtimod turde give dem mere plads, og styrke tilliden til dig selv og det du mærker. Øvelsen kan du hente lige her.Jeg vil også dele med dig at du kan teste hvor intuitivt dit eget spisemønster er via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.

OBS. Hvis du ikke har lyttet til forrige afsnit "Den om intuitiv spisning (del 1)" så vil jeg anbefale dig at starte med at lytte til den episode, inden du kaster dig over denne her. I denne episode fortsætter jeg med at dykke ned i de 10 principper til intuitiv spisning. Principperne er udviklet af diætisterne Evelyn Tribole og Elyse Resch, der også står bag bogen Intuitive Eating A revolutionary anti-diet approach.I denne epiosde kommer jeg blandt andet ind på: Hvordan du kan lære at mærke din tilfredshed i din spisningFølelseshåndtering gennem madForskellen på bevidst og ubevidst regulering af følelser ved brug af madHvordan du kan lære at respektere din krop mereHvordan kritisk fedmeforskning kan være en hjælp til større kropsrespektNydelsesfuld bevægelse og hvordan du kan praktisere detHvad jeg selv gjorde for, at slippe kontrollen omkring træningHvordan vi går fra at gøre alt op i tal, til at mærke vores krop mere, når vi bevæger osHvordan du kan prioritere din sundhed, samtidig med, at du spiser intuitivtHvornår det giver bedst mening, at fokusere på sundhed hvis du har et forstyrret forhold til madI episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb om intuitiv spisning. Et gruppeforløb hvor du lærer at praktisere intuitiv spisning og forstå, hvilke personlige udfordringer der kan forhindre dig i et mere kropsstyret spisemønster. Du kan læse meget mere om det forløb lige her.Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.Hvis du har forstyrret spisning er der stor sandsynlighed for, at du ikke vil vælge det mest tilfredsstillende mad, eller hvis du vælger at spise det, at det vil være forbundet med stor selvkritik (1)Mennesker der har forstyrret spisning, har ofte svært ved at mærke hvad de egentlig kan lide eller har lyst til (2)Et studie på mere end 35.000 mænd og kvinder viste at tidligere eller nuværende "dieters" (mennesker på gentagne slankekure) havde større tilbøjelighed til følelsesmæssig spisning end dem der ikke havde en historie med mange slankeforsøg (3)Du kan ikke få et afslappet forhold til mad, så længe du er i krig med din krop (4)Kilder:1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 151 (2020)2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 164 (2020)3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 178 (2020)4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 199 (2020)

Intuitiv spisning vinder mere og mere indpas herhjemme både blandt private og blandt sundhedsfaglige. Men hvad er intuitiv spisning, og hvordan kan du praktisere intuitiv spisning? Det er to af de centrale spørgsmål du får svar på i denne episode.I intuitiv spisning findes der 10 principper du kan implementere for at opnå mere intuitiv spisning, og i denne episode gennemgår jeg de første fem principper i intuitiv spisning. Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvad intuitiv spisning er, og hvem der står bagNogle af de største misforståelser omkring intuitiv spisningHvilke positive effekter intuitiv spisning blandt andet er associeret medSlankekursmentaliteten, og hvordan du kan slippe denHvad det vil sige at respektere sultHvad der kan forhindre dig i, at turde respektere din sultHvilken effekt det vil have når du slutter fred med madHvordan du kan udfordre dit indre madpolitiHvordan du kan lære at mærke din mæthedHvad der kan forhindre os i at mærke vores intuitive fornemmesler for sult og mæthedI episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb om intuitiv spisning. Et gruppeforløb hvor du lærer at praktisere intuitiv spisning og forstå, hvilke personlige udfordringer der kan forhindre dig i et mere kropsstyret spisemønster. Du kan læse meget mere om det forløb lige her.Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.Intuitiv spisning er en evidensbaseret tilgang til spisning der kombinerer både intuition, følelser og sund fornuft (1)Intuitiv spisning er blandt andet associeret med øget kropstilfredshed, større livsglæde, øget selvrespekt, psykologisk robusthed og større motivation til fysisk aktivitet (2)De intuitive fornemmelser for blandt andet sult og mæthed bliver maskeret i vores opvækst, hvor ydre omstændigheder i højere grad vil påvirke hvordan vi spiser (3)Begrænsninger for hvad du må spise, vil skabe intense cravings der med stor sandsynlighed medfører overindtag i selv samme fødevarer du begrænser (4)Ubetinget tilladelse til alle fødevarer vil med tiden mindske trangen til overindtag (5)Dikotomisk eller binær tænkning vil ofte være baseret på et perfektionistisk præmis (6)Kilder:1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, foreword (2020)2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 5 (2020)3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 39 (2020)4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 102 (2020)5) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 113 (2020)6) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 143 (2020)

I denne epsiode er psykolog og skamforsker Krista Korsholm tilbage i podcasten, hvor vi denne gang skal i dybden med begrebet tilgivelse. Hvad betyder det at tilgivele, hvorfor skal vi tilgive og hvornår skal vi tilgive? Det er nogle af de spørgsmål samtalen folder sig ud fra. Vi taler om, om tilgivelse er det samme som forsoning, om man skal "stå lige" i en relation for at kunne tilgive og om man nogle gange skal passe på med at tilgive, for ikke at blive sårbar i forhold til at tillade for meget. Vi taler om tilgivelse af andre, tilgivelse af os selv, tilgivelse af personer der er i vores liv og tilgivelse af personer der ikke er i vores liv længere. Og så præsenterer Krista mig for et begreb, jeg synes alle burde kende til, nemlig Traumeskam. Hvad vi blandt andet kommer ind på i episoden:Kapløbet hvor vi måler os med hinanden og vurderer om vi må have det som vi har detHvornår man har ret til at tilgiveHvad vil det sige at tilgive?Om "øje for øje" har en ret i livet?Hvordan tilgivelse ikke handler om hævn eller karmaOm tilgivelse er det samme som forsoning eller det at slette konsekvenser?"Du har jo sagt du har tilgivet mig, så hvorfor skal vi blive ved med at tale om det"Hvor går grænsen mellem at tillade uønskede handlinger og tilgivelse?Hvordan du bedst kan imødekomme en undskyldningHvorfor vendingen "det er okay" er problematiskHvordan du kan arbejde med tilgivelse af personer der ikke længere er i dit livForskellen på at acceptere og konstatereEgoistisk tilgivelseTraumeskamHvordan vores trusselsreaktioner er ufrivilligeHvordan vi lever i et skyldssamfund, og hvad det gør ved osI episoden fortæller jeg om min test "Spiser du intuitivt", testen kan du hente lige her.Krista har tidligere været med i podcasten til en samtale om Skam, #47 Skamalarm med Krista Korsholm

I denne episode har jeg inviteret psykolog og compassionnørd Mie Kamille Dalsgård ind i podcasten til en snak om Compassion. Compassion handler om at kunne få øje på smerte i sig selv og i andre, og om en dedikation til at handle trods smerte og ubehag. Men hvorfor er det særlig relevant at tale om compassion når vi har med forstyrret spisning og spiseforstyrrelser at gøre, og hvad har spiseforstyrrelser til fælles med psykisk skadelige forhold, det er noget af det du kan få svar på i denne episode.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Lighederne mellem psykisk skadelige relationer og forstyrret spisning/spiseforstyrrelserOm tilknytningsmønstre og overlevelsesstrategier og hvordan de blander sig i relationen til os selv og i relationen til andreSubmissive compassionDe følelsesregulerende systemerForskellen på at have bevidst og ubevidst "forstyrret" adfærdHvad compassion er og hvad compassion ikke er Hvordan vores adfærd altid er afhængig af vores forudsætningerCompassion-taburettenOm prmære og sekundære følelserOm at turde give plads til svære følelserHvordan både frygt og omstændigheder kan aktivere vores grundsorgSlotsmetaforenHvornår det er "slemt nok" til at få hjælpI episoden deler jeg en øvelse du kan bruge, til at være mere med de følelser du mærker. Øvelsen kan du hente lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527Et centralt fokus i behandlingen af spiseforstyrrelser er at stoppe kampen med sig selv og finde nye strategier til at håndtere udfordrende tanker og følelser på (1)Vores biologisk-sociale mål og motivationer er styret af følelser, og vores hjerne indeholder mindst tre overordnede systemer til regulering af følelser (de følelsesregulerende systemer) (2) Menneskers oplevelser i relation til tilknytning har en stor betydning for udvklingen af systemer til følelsesmæssig regulering, især for systemet til social beroligelse, som fungerer gennem endorfiner og oxytocin (3)Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4).Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for spiseforstyrrelser (5). En person med traumatisk baggrund vil ofte have ringe grund til at stole på andre, de vil ofte afvise information, som er i modstrid med deres egne tanker og meninger (6).En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (6).Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (7).Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig , mislykket og uden kontrol (7).Kilder:1: L. K. Hecht et al. (2021) "Kort & godt om spiseforstyrrelser" s. 512: P. Gilbert (2018) "Compassion fokuseret terapi" s. 633: P. Gilbert (2018) "Compassion fokuseret terapi" s. 754: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 635: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 236: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 497: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

For over 2 år siden optog Henriette Claydon, ejer af Enneagram-skolen ”Enneagram Akademiet”, og jeg en episode her til podcasten omkring Enneagrammet (episode 40). Dengang blev episoden meget forkortet, og det har siden da ærget mig. Derfor har jeg fundet de originale optagelser frem, og genudgiver nu episoden i dens fulde længde.Enneagrammet er et personlighedstypeværktøj, som har været en gigantisk øjenåbner for mig, og derfor har jeg også valgt at det skal være en del af podcasten her. Enneagrammet er et typeværktøj der består af 9 typer, men som rummer så meget mere end bare 9 typer. Enneagrammet har givet mig en dybere forståelse for den menneskelige psykologi, og hvad der driver vores adfærd, og jeg håber, at denne episode kan give dig bare en brøkdel af det samme.I episoden kommer vi blandt andet ind på:Enneagrammet - hvad det er, og hvad det ikke erHvad et ego erHvad det vil sige, at have et stort egoOm det at være vågen, og opdage sig selvDe 9 typer og deres grundlæggende frygt samt ønskeHvornår vi mennesker typisk oplever identitetsforvirringHvad der kan ligge bag ønskerne om kontrol og præstationFrygten for at gå glip af nogetAt have modstand på dovenskabIkke at turde vise sårbarhedAt have svært ved at mærke sig selv og sine behovAt have svært ved at tage plads, og lade sig selv fyldeIsbjergetHent lydfilen "Hvordan har du det" der kan hjælpe dig med at lære at være mere med dine følelser her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527I starten af episoden deler jeg at episoden er sponsoreret af Zetland, og vi havde på daværende tidspunkt en samarbejdsaftale, dette tlbud er ikke gældende længere. Dog har jeg valgt at lade det forblive en del af epsioden, fordi jeg synes vores snak omkring succes indeholder gode pointer. 

I vores samfund florerer nogle etiske grundregler for hvordan vi bør spise for at være sunde. Der findes en opfattelse af hvilke fødevarer der er gode eller dårlige og sunde eller usunde. Men kan vi egentlig dele mad op på den måde, og endnu vigtigere, hvad sker der med vores forhold til mad, når det er præget af en enten/eller mentalitet? Kan det være rigtigt at en kalorie bare er en kalorie, og ikke mere eller mindre fedende? Og hvis vi ikke længere skal forstå kage som usundt, stikker det hele så ikke bare af? Det er nogle af de spørgsmål du kan få svar på i denne episode.Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvor inddelingen af sunde eller usunde fødevarer kommer fraDen naturlige modstand der kan være på, at ophæve de to kategorierHvad dikotomi erHvordan en dikotomisk tænkning i relation til mad kan forstyrre vores forhold til detHvad du kan forholde dig til, hvis du vil sikre dig at spise sundtHvordan vi kan se på mad, hvis vi ikke skal se på det som sundt eller usundt, godt eller dårligtI episoden nævner jeg en øvelse du kan bruge, hvis du oplever at følelser styres af hvad du har spist. Øvelsen kan hjælpe dig til at tage dig af dig, og de følelser der er blevet aktiveret, du hente den via linket her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (1). Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (2).Noget tyder på, at dikotomisk tænkning kan have en sammenhæng med at tage på i vægt. I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af ​​de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).Kilder:1: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.2: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy

Vi kan blive ekstra afhængige af andres bekræftelse, hvis vi er usikre på os selv, og hvad gør man så, hvis man lige pludselig mister den person, der gav en bekræftelsen på, at man er god nok eller værd at elske? Man kunne jo for eksempel prøve at lave sig selv og sin krop, om, i håbet om at være god nok til den næste. Dette er noget som både dagens gæst og jeg har forsøgt, uden særlig meget held. I denne episode har jeg inviteret Søren, der stormede ind i danskernes hjerter i dette års Gift ved første blik, hvor han blev gift og senere skilt med Morten, ind i podcasten til en snak om lige netop hjertesorg, selvværd og kropsopfattelse. Søren og jeg deler hvordan vi begge har forsøgt at ændre på os selv for kærligheden, hvordan vi har arbejdet på at styrke relationen til os selv og hvordan vi begge har oplevet at gå igennem både selvværdssorg og hjertesorg over brudte relationer.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Sørens historie med krop og selvværd, og hvordan hans kropskomplekser udsprang i 3. klasseFølelsen af at være forkertOm det at have en indre homofob og/eller tykfobOm forskellen på at anerkende og acceptere sider af sig selv man ikke bryder sig omSelvværdssorg vs. hjertesorgHvordan man kan bruge selvtillid til at fylde ens selvværdskop opHvordan det at blive valgt fra eller afvist kan aktivere kontroltab, og hvordan du kan håndtere detHvordan du kan gå fra symptombehandling til rodbehandling af din hjertesorg eller selvværdssorgBøfler og stormeHvordan du kan tage dig af dig, når du står midt i en sorgprocesHvordan du kan gå fra selvbebrejdelse til selvomsorg over at en relation ikke gikHvordan du kan hjælpe dine relationer gennem hjertesorg og/eller et negativt kropsbilledeI episoden nævner jeg en øvelse der kan hjælpe dig med at tage dig af dig, og de følelser der er på spil i dig lige nu, øvelsen kan du hente via linket her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527Studier har vist at vægtstigmatisering kan resultere i selvstigmatisering, hvor man begynder at have negative forestillinger om kropsfedt og høj vægt samt tanker om, at man nærmest har pligt til at leve op til samfundets idealer om sundhed og vægt (1)Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem det at have fået af vide som barn at man er for tyk (labelling) og det at have en højere vægt senere i livet (2)Vægtstigmatisering kan påvirke social adfærd, og det kan blandt nogle føre til social isolation (3)Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med forstyrret spisning ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4)Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for forstyrret spisning og spiseforstyrrelser (5)En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser og derfor kan man have mere brug for andres validering (6)Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med forstyrret spisning og spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (7).Kilder:1: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 44-452: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 963: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 884: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 635: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 236: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 497: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

Kender du det, at du sætter et mål for dig selv ud fra hvad du gerne vil stoppe med? Du vil måske gerne stoppe med at overspise, eller stoppe med at skamme dig over mad. Det er meget naturligt at vi sætter det man kan kalde "væk fra" mål, men hvis du konstant fokuserer på det, du gerne vil væk fra, eller stoppe med, hvordan ved du så egentlig hvor du skal hen eller om du er på vej? I dette afsnit har jeg samlet 9 trin til mere madro, som samtidig er 9 tegn på, at du har opnået madro. Det har jeg, så det både kan hjælpe dig til at se hvad du skal arbejde med, for at opnå mere madro, og samtidig hjælpe dig til at definere målstregen der hedder madro, så du ved, hvornår du skal poppe champagnen.I episoden kommer jeg blandt andet ind på:Billetluge metaforenAt være sådan en der aldrig mærker sult eller mæthedFølelsesregulering og egenomsorgHvordan alle følelser har en positiv intentionHvordan underliggende mønstre vedligeholder forstyrret spisningSelvværd og følelsen af ikke at være god nokBetinget og ubetinget tilladelse til at spiseEnten/eller-mentalitetenMadskam og dårlig samvittighed over madHvad det vil sige at have ro omkring madHvad du gør når de madvalg du tager ikke er dem du har lyst til?Balancen mellem at være fokuseret, og overfokuseret, på sundhedI episoden fortæller jeg om min øvelse: Hvordan har du det, som du kan bruge til at opdage de følelser du sidder med, og øve dig i at møde dig selv i dem. Du kan hente øvelsen lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527

Hvordan blev det prestigefyldt at undertrykke sult, og hvornår blev sult noget som skal kontrolleres eller styres? Og vigtigst af alt, hvordan kan du komme tilbage til at honorere din sult, stole på din sult og stille den ved at spise når du mærker den, når du har et forstyrret forhold til mad? I denne episode gennemgår jeg nogle af de typiske tendenser jeg møder, der kan afholde dig fra at respektere og følge din sult. Jeg går særligt i dybden med emnet kontrol, da der i mange forstyrrede spisemønstre ligger en stor trang til kontrol, og netop det kan gøre det svært, at spise når vi mærker en naturlig sult.Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvordan et forstyrret forhold til sult ser udSamfundstendenser der kan forstyrre vores forhold til sultHvordan du kan få et nyt og mere respektfuldt forhold til sultFrygt for sultUnderspisnings-overspisnings-cirklenHvilke fælder du skal være opmærksom på når du skal (gen)lære dine at lytte til dine sultfornemmelserØnsket om at være i kontrol og hvor det kan komme fraPerfekthedsmønstre og præstationsmønstre og sultHvordan du kan (gen)lære at respektere og reagere på din sultMekanisk spisning Hvordan følelser kan 'regulere' vores sultfornemmelserI episoden der fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt, en test som du kan hente lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304

Lisa og jeg er tilbage i podcasten, og hvor har jeg glædet mig til det her afsnit. Lisa og jeg optog et forløb på fire sessioner for mere end et år siden, hvor Lisa ønskede at arbejde med kropsrespekt. Nu er vi tilbage for at følge op på, hvad der er sket siden sidst, og hvordan det går med både kropsrespekten og madfriheden. Og så vender vi en udfordring som fortsat driller Lisa, nemlig det, at hun faktisk har fundet stor fred med sit udseende generelt, og samtidig godt kan opleve at blive ked af det, når hun ser billeder af sig selv. Hvordan hænger det sammen, og hvad kan Lisa gøre, for at finde mere fred med når der bliver taget billeder af hende? Som altid møder Lisa os med en enorm sårbarhed, ærlighed og autenticitet, og vi kommer helt ind i maskinrummet hos Lisa og lærer at forstå, hvordan det med tanker om kroppen ikke altid har noget med kroppen at gøre.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:TrodsspisningHvordan det at se et billede af sig selv fra en god oplevelse, kan ændre hele oplevelsen på bagkant til en øv-oplevelseHvad der kan ligge bag tanker som "Jeg er fed og jeg er grim"Hvordan krop og værdighed kan blive fusioneret for osHvordan vi kan lære at ændre vores historier og overbevisninger Hvordan enkelte sætninger kan påvirke hele vores billede af os selvHvad du kan gøre, praktisk, for at bryde de historier vi har med osHvordan du kan bryde "Jeg er sådan en der-mentaliteten"Andre afsnit Lisa har været med i: Afsnit 58 "Hej, jeg er 51 år, og jeg har BED"Afsnit 62 Sorgen over aldrig at blive slankAfsnit 68-72 Lisas podcast forløb omkring ønsket om at finde kropsrespektI episoden fortæller jeg om min test "Spiser du intuitivt" som du kan hente lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304

Du kender nok forkortelsen FOMO (Fear of missing out) som kan være en angst for at gå glip af særligt sociale situationer. Hvis den frygt er alt for meget på spil hos dig kan det ende med at du grænseoverskrider dig selv og egne behov i frygten for at gå glip af noget. Det samme gælder faktisk også i relation til mad, vi kan kalde det FOMF (fear of missing food). Hvor vi ved frygten for at gå glip af mad, kan komme til at spise noget vi egentlig ikke har lyst til, eller mere end vi har plads til. Lider du af FOMF vil du altså let komme til at have uønskede spisninger, som ikke handler om lyst eller sult. I denne episode deler jeg forskellige årsager til, at vi kan have en frygt for at gå glip af mad, jeg deler hvor det kan komme fra og helt konkret hvad du kan gøre for at forstå og minimere de uønskede spisninger som kommer fra FOMF.I episoden kommer jeg blandt andet ind på: Hvor kommer frygten for at gå glip af mad fraHvordan det at være vokset op med søskende kan påvirke din frygt for at gå glip af nogetOm betinget tilladelse til mad kan skabe FOMFHvordan begrænset tilladelse kan gøre du bliver bange for at gå glip af madHvordan social arv måske kan påvirke din FOMFHvad der kan ligge nedenunder FOMF, som i virkeligheden er frygten for at gå glip af noget andetHvordan du kan spotte når FOMF er på spilHvad du kan gøre hvis du oplever FOMFI episoden fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt som du kan hente lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304

Du har måske hørt mig tale om, at vi mennesker er et kompleks samspil af en masse forskellige dele. Dele som, når de er aktiveret samtidig, kan skabe ambivalens og forvirring indeni. Måske kan du genkende det, at du på den ene ønsker mere madfrihed, og på den anden side er du bange for at give slip på kontrollen. Én del af dig kan altså have en motivation, en agenda og en intention for dig, mens en anden del kan have en helt modstridende motivation, agenda og intention. Det kan være svært at finde rundt i, og netop derfor har jeg lavet denne episode. Her gennemgår jeg 6 meget klassiske "personligheder" (eller dele) indenfor forstyrret spisning og kropsstyret spisning. Så du kan få et bedre overblik over, hvad der er på spil indeni dig, når du ønsker at gå fra madstress til madro. Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Kognitive forvrængninger - hvad er det, og hvor kommer det fra?De 6 personligheder (madpolitiet, ernærings informanten, slankekurs rebellen, mad antropologen, omsorgspersonen og den intuitive spiser)Hvordan du lærer at høre intentionen bag kritiske, kontrollerende eller frygtfyldte tankerHvad du kan gøre for at opnå mere tryghed og frihed i vejen ud af forstyrret spisningHvordan du kan øge din bevidsthed i din spisning Hvordan du kan lære at udfordre dit indre madpolitiVi er ikke født med madkritiske tanker, eller madregler, det er noget vi lærer gennem vores opvækst, samfund og de normer vi møder omkring mad, krop og vægt. Det er derfor også muligt at aflære tankerne og reglerne igen, særligt ved at øge bevidstheden om: Hvor tankerne kommer fra og hvad der ligger bag de forstyrrede tanker (1).1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet approach, 126-136 (2020)I episoden nævner jeg både min Test: Spiser du intuitivt? og min Øvelse: Hvordan har du det. Du kan hente begge værktøjer nedenfor, og de vil på hver sin måde kunne hjælpe dig til at øge bevidstheden omkring dit spisemønster og dig selv.Hent testen: Spiser du intuitivt? her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304Hent øvelsen: Hvordan har du det? her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527

Hvordan kan det være, at mange af os på et eller andet niveau, kan have modstand på det at være glade. Det lyder helt fjollet, men hvis du spørger Anne Hartung, som er Emotionsfokuseret parterapeut og psykoterapeut, giver det faktisk god mening at vi kan have et ambivalens forhold til glæde. På den ene side er det noget de fleste ønsker mere af, og på den anden side, kan der være meget frygt forbundet med, at gå efter det, der gør os mere glade. Derfor kan det for nogen kræve enormt meget mod, at turde tillade glæden at fylde, og at turde gå efter det de virkelig ønsker sig.Hvis du har et forstyrret spisemønster, så kan det at overgå til madro føles både utopisk og utrygt, også selvom det er det du ønsker mere end noget andet. At gå fra en normal vi kender, også selvom den normal ikke er god for os, til en ny normal som vi ikke kender, skaber svære følelser og modstand i os, og det er lige netop dét Anne og jeg dykker ned i i denne episode. Så du kan lære at forstå, hvad der sker lige der, hvor du kommer til at krybe tilbage til det du plejer, også selvom du virkelig ønsker noget andet.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvordan du kan begynde at blive et mere helt menneske (med alt hvad du indebærer)Hvad du kan gøre for at rumme de dele af dig du ikke bryder dig omHvordan vi kan være utrænede i at mærke glæde og derfor have modstand på detHvordan frygt kan holde os tilbage fra det vi egentlig gerne vil haveHvorfor vi mærker frygt, og hvad vi kan bruge det tilHvordan vores hjerne arbejder imod os når vi mærker glæde Om 'the shitty comforzone'Hvordan vi kan have svært ved at turde glæden efter svære perioderHvordan vores omgivelser kan have en glædes-agenda på vores vegneOm sameksisterende følelserHvordan glæde kan komme til at føles som et presOm primære og sekundære følelserHvordan tilknytningsstrategier kan influere på vores adgang til forskellige føleser Om ikke at føle sig fortjent til glædeHvordan selvværd og det at turde glæde hænger sammenHvordan vi kan føle os for meget når vi er gladeHvordan du kan komme hjem til dig selv, og lære at turde være mere gladI episoden fortæller jeg om min øvelse: Hvordan har du det, som du kan bruge til at opdage de følelser du sidder med, og øve dig i at møde dig selv i dem. Du kan hente øvelsen lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527I episoden taler Anne og jeg om hendes kursus Førstehjælp til at komme hjem til dig selv, det kan du finde lige her: https://annehartung.dk/courses/foerstehjaelp-til-at-komme-hjem-til-dig-selv/

Mange der har forstyrret spisning beskriver deres spisemønster som deres bedste ven, og deres værste fjende. Det er vennen, der på den ene side kan trøste, skabe ro og gøre, at du føler dig god nok og mindre alene. Og samtidig er det fjenden der konstant holder dig nede, fortæller dig alt det du gør forkert, den der skaber uro og gør at du føler dig utilstrækkelig og alene. Samtidig med at de ønsker at bryde med spisemønsteret, bliver de også i tvivl og bange. Er det nu i virkeligheden så slemt? Hvad er der på den anden side? Hvad vil der ske hvis jeg slipper reglerne?I denne epiosde deler jeg 8 tegn på et forstyrret spisemønster, for at vise, hvad der ikke er normalt når vi taler om mad. Når vi ikke kender til andet end at have forstyrret spisning, kan det forstyrrede mindset til mad, blive vores normal, det trygge, og derfor deler jeg de her tegn. Så du kan være ærlig overfor dig selv, og undersøge, om dit forhold til mad egentlig er, som du gerne vil have det skal være. Jeg går samtidig ind i den ambivalens der kan ligge i at bryde mønstret. For jeg forstår, hvorfor det kan føles farligt.I episoden kommer jeg blandt andet ind på:Forskellen på forstyrret spisning og en spiseforstyrrelseHvorfor man kan have modstand på at indrømme at have forstyrret spisning8 tegn på forstyrret spisningHvordan graden af forstyrret spisning kan ændre sig afhængig af hvem du er sammen medHvordan forstyrret spisning hænger sammen med selvværdHvorfor det kan være svært at slippe ud af forstyrret spisningDe følelser der kan være forbundet med at skulle bryde med sit mønsterHvordan det usunde kan gå hen og blive trygt for osHvad du kan gøre, hvis du kan genkende dig selv i de tegn jeg delerI episoden deler jeg, at du på min hjemmeside kan tage testen: Spiser du intuitivt? Du kan hente testen lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304

Det er sommer, det er sol og det er højtid for slankekure. Rigtig mange mennesker ønsker, op til deres ferie, at tabe sig, og det kan der være mange årsager til. Desværre viser meget lidt forskning at slankekurene er særligt holdbare, og rigtig meget forskning viser, at der er stor risiko for, at du tager alt det tabte på igen, nogle gange mere til. Men hvad gør du så? I denne episode dykker jeg ned i de psykologiske mekanismer der sættes i spil før, under og efter en kur, men også hvorfor så mange ønsler at tabe sig op til en ferie. For er det i virkeligheden vægttabet mange ønsker sig?Det kommer jeg ind på i epiosden:Hvad sættes igang blot ved tanken om at gå på kurThe last supper-tendensenOverspisnings-kompensations cirklen eller diæt-dilemmaetDen sidste kur-fældenOm vi egentlig føler os bedre tilpas, når vi har tabt osHvordan vægt og selvfølelse hænger sammen for mangeKur-cyklussenHvornår mennesker ofte går på kur og hvorforHvad mange søger gennem en slankekurHvordan du kan forholde dig til det kropslige, hvis du ikke skal gå på kurHvordan du kan gå en mere nærværende sommer i mødeI episoden fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt, du kan hente testen via linket nedenfor, og teste dit eget spisemønster nu!https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304Mennesker vil typisk spise mere, eller overspise, inden en vægttabsintervention (1)Mange mennesker vil falde i fælden hvor de tænker de 'bare lige' skal tabe sig, og så kan de få madro bagefter (2)Mange siger at de føler sig bedre tilpas når de har tabt sig, men studier viser, at en stigning i selvværdsfølelsen som er associeret med vægttab er ligeså midlertidige som vægttabet. Det vil sige, at den dårlige selvfølelse vil komme tilbage, når kiloene sniger sig på igen (3)1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 77 (2012)2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 42 (2012)3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 43 (2012)

Fødevarestyrelsen ryster posen med anbefalinger for snacks og søde sager, skriver de selv på deres hjemmeside, men gør de nu også det, altså, ryster posen. For mig at se er der ikke meget nyt under solen, i relation til de nye anbefalinger, og det kan vække bekymring. For selvom intentionen er at mindske danskernes indtag af søde sager, hvad sker der så ude i mange hjem, når vi får nye anbefalinger om hvad og hvor meget sødt vi bør spise? Det kan du blive klogere på, i denne episode.Det kommer jeg blandt andet ind på: Anbefalingerne og grundlaget bag denHvordan metoden kan modarbejde intentionen med anbefalingerneHvem anbefalingerne egentlig rammer og hvem de ikke rammerKompensations- og overspisningscirklenAlt/intet-mentalitetenDikotomisk tænkningHvordan du kan forholde dig til anbefalingerneHvordan du rent faktisk kan fokusere på at minimere et overindtag af søde sager (uden restriktioner)I episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelserDet ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (1).I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (2).I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af ​​de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).De modtagere der typisk vil opsøge sundhedsrelateret materiale, vil ofte have en større motivation og intention om at spise sundt, og vil formegentlig allerede i høj grad leve op til kostrådene. Det er altså sjælendt de mennesker vi forsøger at ramme, der kommer til at efterleve de anbefalinger der bliver sendt ud (4).Højst 5 håndfulde om ugen: Fødevarestyrelsen ryster posen med anbefalinger for snacks og søde sager (5)Kilder: 1: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?2: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy4: Vincent J. Van Bull. Et al: Use of nutritional information: analysing clusters of consumers who intend to eat healthily5: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/maj/5-haandfulde

Det anslås, at mellem 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af BED. Ud af de 40.000 til 50.000 danskere er ca. 1/4 mænd og 3/4 er kvinder. Jonathan er en af de mænd, der har haft BED helt inde på livet, ja faktisk så tæt på, at den i en periode var dén der holdte ham i live. I denne episode deler Jonathan hans historie med BED. Han deler hvordan den kom ind i hans liv, hvad den hjalp ham med og hvordan han genfandt sig selv og slap sin spiseforstyrrelse. I dag er Jonathan patientunderviser og ved at skrive sin bachelor i ernæring og sundhed om netop emnet BED. Lyt med og lad hårene på armene rejse sig af Jonathans ærlige og sårbare delinger.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Jonathans personlige historie med BEDHvordan mad kan blive et middel til belønningSårbarheds-stress-modellenIdentitetsforvirringFølelsen af at være en skuffelseHvordan BED kan være en reguleringsstrategi mod andre psykiske lidelserHvordan BED påvirkes af restriktioner og vægttabsforsøgHvordan det kan være at færre mænd end kvinder bliver diagnostiseret med BEDFølelsen af ikke at måtte være svagHvordan Jonathan fik et balanceret forhold til madHvordan vi kender forskel på kontrol og fornuftKontroltab og BEDI episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelserPå trods af den store andel af mænd, er det langt oftere kvinder, der søger behandling for BED (1) Mennesker med BED har ret til behandling. Men i dag er der kun plads til at behandle færre end 1 ud af 100 i psykiatrien om året (1)Høj vægt er ikke nødvendigvis et symptom på BED, men op imod 83% af de berørte har eller får høj vægt (1)Viden om udbredelsen af BED blandt unge er begrænset. Men et nyt dansk studie foretaget blandt 2509 unge finder, at 8,5 % af 16-årige piger og drenge, rapporterer ugentlige overspisningsepisoder, og 2,6 % lever op til diagnosekriterierne for BED. Undersøgelsen viser desuden, at BED forekommer tre gange så hyppigt blandt piger (3,6 %) som blandt drenge (1,2 %) (2)Et andet dansk studie har fundet, at 2,7 % af danske 16-17-årige har subthreshold BED (SBED), hvilket vil sige, at de har symptomer på BED uden at leve op til alle diagnosekriterier (3).En model der viser kompleksiteten af udviklingen af spiseforstyrrelser er stress-sårbarhedsmodellen, der indkorporerer disponerende faktorer, udløsende faktorer samt vedligeholdende faktorer (4)Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (5)Mere end 70% af patienter med BED får også stillet en eller flere andre psykiatriske diagnoser så som depression, bipolar lidelse, angst, OCD, PTSD, personlighedsforstyrrelser, selvskade, ADHD og misbrug (6)Kilder: 1: Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside: https://spiseforstyrrelse.dk/2: Olsen et. al. (2020)  Self-reported symptoms of binge-eating disorder among adolescents in a community-based Danish cohort—A study of prevalence, correlates, and impact. International Journal of Eating Disorders3: Andersen et. al. (2023): Comparison of prevalence and mental health problems across symptom frequency of self-reported symptoms of binge-eating disorder in a community sample of adolescents. International Journal of Eating Disorders4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 795: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 636: B. H. Schousboe et al. (2021) "BED - en lærebog om Binge Eating Disorder" s. 48

Hvad betyder det, at være perfektionistisk? Hvorfor stræber nogle mennesker efter perfektionisme og andre ikke? Kan vi nogensinde blive perfekte? og kan man aflære det at være perfektionistisk, og i så fald, ville det så være en god ting? Det er blot nogle af de spørgsmål jeg stiller Birgitte Sølvstein i denne episode. Birgitte er psykolog med speciale i stress og angst, og er blandt andet podcastvært på podcasten Psykologen i øret.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er perfektionismeHvad ligger typisk bag perfektionismeSund og usund perfektionismeFordelene ved at være perfektionistiskNår perfektionismen gør det sværere at være perfektForskellen på at være ambitiøs og perfektionistiskGrader af perfektionismeKropsidealerHvem bliver perfektionistiske?Hvordan vi mennesker består af mange dele vi kan sætte i spilAt være ung i et perfektionistisk netværkI episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

Bag rigtig mange forstyrrede madmønstre ligger et lavt selvværd. Maden, eller kroppen, bliver her et middel til at føle sig god nok, føle sig værd at elske, føle sig tryg og i sikkerhed fra frygten for at blive forladt. I denne episode vil jeg derfor dykke ned i selvværdsbegrebet, og give dig helt konkrete metoder til, hvordan du kan arbejde på at bedre dit selvværd, så du kan frigøre dig fra, at maden eller kroppen skal være måden du forsøger at sikre dig, at du er god nok. Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Forskellen på selvværd og selvtillidHvorfor vi laver om på os selv for andreDet at tage forskellige masker på i forskellige relationerHvordan det ser ud at have et godt selvværdMad og krop som regulerende selvværds-middelHvordan det at overspise eller underspise kan dulme den indre kritikerForskellen på rationel- og følelsesmæssig forståelse7 måder at øge dit selvværd påHvordan du kan minimere den indre kritikerLink til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelserHvis du kæmper med dit forhold til mad, og kan genkende at kæmpe med dit selvværd, så vil denne workshop helt sikkert være noget for dig!Kilder: I takt med at spiseforstyrrelsen får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)Hvis den forstyrrede spisning er måden vi oplever selvværd, vil den forstyrrede spisning ikke kunne distanceres fra klienten før klienten har brudt den forbindelse (2)Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (3)1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 482: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 583: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63

I denne episode vil jeg gennemgå 6 menneskelige behov, som rigtig mange kan opleve forstyrrer deres spisning. Hvis vi skal forstå forstyrret spisning, som en reguleringsforstyrrelse, så vil denne episode give dig et indblik i hvad det er du forsøger at regulere, og hvordan du kan møde dig selv i det du rent faktisk har brug for.I sidste episode talte jeg ind i de tre former for sult (fysioloigsk, psykologisk og sensorisk) og i denne episode kommer jeg til at folde den psykologiske del mere ud. Hvad kan du gøre når dine menneskelige behov ikke bliver mødt? Hvordan kan du finde frem til lige netop det du har brug for? Og hvordan kan det være at maden lige blev din måde, at prøve at opfylde de behov der ikke handler om energimangel, men handler om en anden form for mangel?I episoden kommer jeg blandt andet ind på:Hvor mange forskellige behov vi mennesker egentlig harHvordan du kan vide om du er træt, tørstig eller sultenHvordan mangel på berøring kan skabe (hud)sultHvordan det at være utryg (økonomisk, socialt mm.) kan medføre forstyrret spiseadfærdHvordan du kan forstå og respektere de behov du harHvordan du kan lære at møde dig selv mere nysgerrigt og nænsomtOm at være introvert og ekstrovert Hvordan vores ego-behov forstyrrer vores spisningFølelsen af ikke at være god nok eller værd at elskeSelvrealiserings-spisningHvordan du hurtigt kan komme til at spise mere eller mindre, når du sidder fast i livetHvordan mangel på mening kan have stor betydning for din spisningHvordan du gennem at møde og forstå dig selv, vil kunne minimere dine uønskede over-/underspisningerLink til weekend workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelserLige netop denne workshop er særlig relevant for dig, der kan genkende dig selv i episoden her!

Vi har lært at dulme følelser med mad. Vi har lært at mad er lig med hygge. Vi har lært at mad kan ændre vores krop. Vi har lært at spise for at please. Vi har lært at mad skal kontrolleres. Og, når mad er så meget mere end bare mad, så kan det være svært at vurdere hvornår vi egentlig er fysiologisk sultne.I denne episode taler jeg om de tre overordnede former for sult vi mennesker kan opleve og let forveksle med hinanden. Hvorfor får vi lyst til at spise når vi ikke er fysiologiske sultne? Hvorfor kan vi have svært ved at respektere den sult, som rent faktisk er fysiologisk? Hvordan skal vi reagere på de fornemmelser vi mærker i kroppen? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål du får svar på.Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:De tre former for sult (fysiologisk, psykologisk og sensorisk) Hvordan du kan vide, om det er en fysiologisk sult du mærkerHvordan du kan skelne fysiologisk, psykologisk og sensorisk sult fra hinandenHvordan du kan finde mere fred med følelsen af at være sultenKropsrespekt i relation til sult og mæthedHvad psykologisk sult er, og hvordan den kommer til udtryk i kroppenForskellen på følelser og tankerHvad sensorisk sult erHotdog-modellenKomma og punktum-reglerLink til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

Hvordan når du som mand til en erkendelse af, at du har en spiseforstyrrelse, når du tror at det er en kvindesygdom. Og hvad gør du efter erkendelsen, når du bliver placeret i et behandlingstilbud, som bekræfter din tanke: Det her er en kvindesygdom, der er ikke plads til mig? De svar giver Asger dig i denne episode. Asger har haft Ortoreksi, og da der ikke er et decideret behandlingstilbud for mennesker med Ortoreksi, kom Asger i behandling for Anoreksi. Her blev han placeret i en gruppe af kvinder hvor der blev talt om manglende menstruation og æggestokke, men ikke rejsningsproblemer og manglende sexlyst. Asger kunne ikke spejle sig i behandlingen, alligevel hjalp den ham på vejen ud af spiseforstyrrelsen og i dag kæmper Asger blandt andet for, at mænd også bliver hørt.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Asgers historie med OrtoreksiHvilke fysiske og psykiske symptomer han oplevedeHvordan spiseforstyrrelsen forsøgte at holde sig i skjulHvordan Asger vidste at det var spiseforstyrrelsen der talteHvad der skulle til for, at han erkendte at han havde en spiseforstyrrelseHvordan han oplevede behandlingen af sin spiseforstyrrelseHvordan spiseforstyrrelsen blandt andet handlede om anerkendelseHvor Asger er i dag og hvordan hans forhold til mad er i dagI episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro, læs mere om det forløb her: https://nadjavienberg.dk/gruppeforlb-madro-kropsro-sindsro Personer med ortoreksi er meget optagede af deres kost, og hvor sund den er. De laver strenge regler og restriktioner for at sikre, at de kun indtager fødevarer, der er så rene, sunde og naturlige som muligt (1).Symptomerne på Ortoreksi ser ud til at være lige udbredt blandt mænd og kvinder. Her adskiller ortoreksi sig fra andre spiseforstyrrelser, hvor hovedparten af de berørte er kvinder (2).I dag er ortoreksi ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. I praksis betyder det, at der hverken findes specifikke anbefalinger eller retningslinjer for behandling af ortoreksi (2).Typiske symptomer på Ortoreksi er blandt andet et tvangspræget sundhedsfokus og social tilbagetrækning (2).Kilder:1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser/ortoreksi2: Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/ortoreksi

Er madro den nye måde at tabe sig på? Jeg oplever mere og mere, at madro bliver solgt som en vægttabsmetode, men taber du dig egentlig af madro? Det spørgsmål besvarer jeg i denne episode, hvor jeg også taler om de tre typiske årsager til ønsket om vægttab. Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvad er madroHvilken form for vægtregulering du kan forvente af madroHvad du kan gøre, hvis du ikke kan slippe tanken om vægttabDe tre typiske årsager til ønsket om vægttabØnsket om at passe indFølelsen af at være tykFrygten for at få livsstilssygdomme hvis du ikke taber digEffekten af slankekure/vægttabsforsøgMadro og intuitiv spisning, hvad siger forskningen om din sundhedØnsket om mere bevægelsesfrihedOm madro og vægttab kan forenesMental trivsel, madro og vægttabI episoden fortæller jeg om, at du kan låne, lytte og læse min bog Du burde ingenting gratis på bibliotekerne og på bibliotekernes platform e-reolen, du får direkte link til bogen her: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A38870157Vægtstigmatisering kan i sig selv også føre til øget vægt (1)På lang sigt er slankekure ikke kun ineffektive, de kan også fremme vægtøgning (2,3)I en undersøgelse på mere end 2000 tvillingepar fra Finland (mellem 16-25 år) viste det sig at slankekursforsøg i sig selv er associeret med vægtøgning. En tvilling på slankekur, der blot begyndte på én bevidst vægttabsepisode, havde næsten to til tre gange større sandsynlighed for at tage mere på i vægt sammenlignet med deres ikke-slankekure tvilling (4)Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for kardiovaskulære sygdomme, inflammation, forhøjet blodtryk og insulin resistens (5)Intuitiv spisning er uafhængigt af vægttab forbundet med at have følgende effekter: sænket blodtryk, forbedret blodlipidfordeling, modvirker yoyo-vægt, modvirker overspisninger, øget indtag af frugt og grønt, større grad af nydelsesfuld spisning, fald i energiindtag og mindsker forstyrret spiseadfærd (6,7,8)Kilder1: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf2: Field, A. E. et al. (2003): Relation between Dieting and Weight Change Among Preadilescents and Adolescents, Pediatrics 112: 900-9063: Mann, T. (2007): Medicare's seach for effective Obesity Treatments: Diets are not the Answer. Psychologist 62, 3: 220-2334: Pietilainen, K., et al. (2011): Does dieting make you fat? A twin study. International journal of Obesity 1-95: Bacon, L., and Aphramor, L. (2011): Weight Science: Evaluating the evidence for a paradigm shift. Nutrition journal.6: Dyke NV, Drinkwater EJ. Relationship between intuitive eating and health Indicators: literature review. 2013 Public Health Nutrition7: Schefer JT, Magnuson AB. A review of Interventions that Promote Eating by Internal Cues. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. May 20148: Ulian MD, Aburad L, Oliveria da Siliva MS, Poppe ACM, Sabatini F, Perez I, Gualano B, Benatti FB, Pinto AJ, Roble OJ, Sato de Morais P, Unsain RF, Scaglisi FB. Effects of health at every size interventions on health-related outsomes of people with overweight and obesity: a systematic review. Obesity Reviews 2018

Nydelsesfuld spisning, spis når du er sulten, stop når du er mæt og håndter dine følelser uden mad. Det er nogle af de principper der ligger i det at have madro, eller hvad? For hvad betyder det egentlig at have madro. Betyder det at spise på en særlig måde? Betyder det at fokusere på sin sult og mæthed hele tiden, og spise efter den? Ikke nødvendigvis. For hvis det at følge nye principper, begynder at betyde så meget for dig, at det sætter gang i nye regelsæt du skal følge, så lyder det mere stressende end roligt. Derfor denne episode, hvor jeg tager udgangspunkt i 5 myter jeg særligt oplever relateret til madro og hvor jeg virkelig prøver at slå fast hvad det egentlig vil sige at have madro!I episoden kommer jeg blandt andet ind på: Hvad det vil sige at have madroHvad madro ikke erHvordan det madstressende mønster kan forklæde sig i madroHvad det vil sige at spise når du er sultenHvad det vil sige at mærke din mæthedHvordan du navigerer i madro, når du kommer fra madstressHvordan du håndterer følelsesmæssig spisning når du har madroHvad nydelsesfuld spisning er, og hvornår det er mindre vigtigt at nyde madHvordan du kombinerer din fornuft med din kropHvordan du ved om du har madroOg meget mere!I episoden fortæller jeg også om mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro som du kan læse mere om her: https://nadjavienberg.dk/gruppeforlb-madro-kropsro-sindsroNår du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du minimere behovet for at overspise (1).Mennesker der har lavere selvværd, er mere tilbøjelige til at tilpasse sig sammenlignet med dem der har højere selvværd (2), herunder er det relevant at have for øje, hvad det lige trender, er det madro, kan det være tilbøjeligheden til at følge flokken er større når du har et lavt selvværd, end et højt selvværd, men det du forsøger at regulere er det samme.Oplevelsen af vores egen værdi stiger, når vi ved, at vi bliver accepteret af andre, og omvendt vil en manglende accept fra andre mennesker medføre et mere negativt selvbillede og et behov for at ”føle at vi hører til” (2,3).Kilder: 1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).2: H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 693: Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23

Kender du det at være så ked af det, at følelserne sætter sig som en klump i halsen, der gør det nærmest umuligt at presse blot en krumme ned forbi dem? Eller kender du det at føle dig så euroforisk forelsket, at du føler dig helt mæt af alle de sommerfugle der danser rundt i din mave. Ligesom følelser kan få os til at mærke sult, som ikke er en fysioligisk sult, men en psykologisk sult. Så kan følelser også have den omvendte effekt, at vi føler os mætte, selvom vi ikke er fysiologisk mætte. I dette afsnit zoomer jeg ind på følelsesmæssig underspisning, og hvordan du kan håndtere dine følelsesmæssige underspisninger, så du ikke ender med at sulte dig selv (bevidst eller ubevidst) når følelserne fylder. I afsnittet kommer jeg blandt andet ind på:Hvad følelsesmæssig spisning erForskellen på følelsesmæssig underspisning og overspisningFølelsesmæssig underspisning som regulerende middelHvilke to faktorer der kan trigge følelsesmæssig underspisningTegn på følelsesmæssig underspisningKonsekvenser af følelsesmæssig underspisningFølelsesmæssig underspisning og lavt selvværdMyten om at vi skal kontrollere vores sultHvorfor det er vigtigt at spise nok, selvom appetitten ikke er derHvordan du kan fokusere på at få nok energi, når du ikke kan mærke din sultSpiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (1).Kilder: 1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

Du ved det jo godt. Der er rigtig god evidens for at vægttabsforsøg mislykkedes. Alligevel så tror du, håber du, tænker du, at det kan jo være. Det kan jo være, at det lykkes denne gang. Det kan jo være, at du bare ikke har fundet den rigtige kur endnu. Så du prøver lige igen. Du prøver samme metode, i ny indpakning, med et inderligt håb om, at den vil give dig et andet resultat. Men skæbnen vil ikke noget andet, og du ender igen med følelsen af at være forkert, en fiasko en fejl, måske, når det igen ikke lykkes for dig. Du er endt i en ond spiral af mislykkede slankekure der er ført til øget selvkritik, kropskritik og et enormt forvirret forhold til mad. For hvad er overhoved sundt?Det her afsnit er til dig der har været på hundredevis af kure, eller dig der har været på én, og oplevet en følelse af at der har været noget galt med DIG når du ikke har kunne holde kuren(e). Jeg vil oplyse dig om hvad der sker når man er på slankekur, og så vil jeg forklare dig, hvorfor det at du fejler en kur faktisk slet ikke har noget med dig at gøre. Så, det jeg blandt andet kommer ind på i afsnittet er: Hvorfor slankekuren(e) ikke virkerHvad der sker i krop og sind når vi er på kurHvorfor vi bliver enormt dårlige til at træffe gode valg for os selv når vi er på kurHvordan vores forhold til mad kan blive forstyrret når vi er på kurHvordan vores forventninger til en slankekur ofte er urealistiskeHvordan slankekurene ofte får dig til at spise mere og tage påHvorfor du bliver så sulten, når du er på kurHvorfor vi reagerer forskelligt på samme slankekurHvorfor motivation sjældent er særlig brugbart når vi skal lave forandringerHvorfor det ikke er DIG der bare skal tage dig sammenOg meget mere! Sundhedsstyrelsen i 2018 blev der fundet moderat evidens for, at livsstilsinterventioner i gennemsnit kan give vægttab i størrelsesordenen 1,5-3,5 kilo og at disse vægttab i nogen grad kan holdes længere tid (op til 3 år) (1).Efter vægttabsinterventionen havde kvinderne i gennemsnit tabt 16 kilo. 47% mente at de havde opnået et endnu mere skuffende vægttab, end de havde forventet (2).I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (3).Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).Perioder med relativ energimangel kan påvirke den enkelte både psykologiske og fysiologisk så som blandt andet overoptagethed af mad, koncentrationsbesvær (5).Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (6).Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (7).De individuelle næringsstoffer er ikke længere under mistanke for at være skyld i fedme (8).Undersøgelser har vist, at en tredjedel til to tredjedele af deltagerne i slankeforsøg, tog mere på i vægt, end de tabte på deres diæter (9).I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af ​​den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (10).Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (11).Kilder: 1: Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen, ML. Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København : Københavns Universitet 2018 2: Foster GD, Wadden TA, Vogt RA, Brewer G. What is a reasonable weight loss? Patients' expectations and evaluations of obesity treatment outcomes. J Consult Clin Psychol 1997; 65: 79 – 85.3: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.4: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?5: The Minnesota Starvation Experiment - How Starvation Affects the Body and Mind. Weblink: https://eatingdisorders.dukehealth.org/education/resources/starvation-experiment6: C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins.7: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin's Griffn. 2012. 77-84.8: K. D. Hall (2028): Did the Food Environment Cause the Obesity Epidemic?9: Tomiyama. A. J et al (2007): Medicare's search for effective obesity treatments: diets are not the answer10: Anderson JW, Konz EC, Frederich RC, Wood CL. Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies. Am J Clin Nutr. 2001;74(5):579–584.11: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin's Griffn. 2020.

Alle kan se det på dig. Alle undtagen dig, eller hvad. Du (over)ser det måske, eller også ser du det slet ikke. Men du er drænet. Du kan ikke give mere af dig selv og spørger dig selv "Hvornår er nok, nok?". Søger efter et svar, som efter min overbevisning er nær umuligt at finde selv. Dem omkring dig siger "Husk at passe på dig selv" eller "Jeg håber du passer på dig selv" og du tænker bare "Ja, men hvordan". Det her var mig i efteråret 2023. Det her var mig inden, men også under min omsorgsmeling (min form for sygemelding). I denne episode deler jeg nogle af de tanker der har fyldt i min omsorgmelding. Fra jeg knækkede en torsdag morgen i november, til jeg skulle tage beslutningen om at trække stikket fra mit arbejde, til hvordan jeg passede på mig selv og arbejdede mig tilbage til hverdagen. Og så deler jeg også alle de tanker jeg skulle kæmpe med under det hele. Ego-tanker, som prøvede at få mig tilbage til arbejdet, hurtigere end jeg egentlig var klar til det.Nogle af de ting jeg kommer ind på i episoden er:Omsorgsmeling vs. sygemelding (hvad er hvad og hvorfor?)Hvad der kan forhindre os i at tage os af osOmsorgstræthed/empatitræthedSkal jeg snakke med min læge?Er det slemt nok? og Hvornår er nok, nok?Lysten til at handle sig ud af sin omsorgsmeling/sygemeldingHvordan du kan etablere selvomsorgsfulde handlinger og tanker under din omsorgsmeldingHvordan du kan (gen)skabe kontakt til kroppenUdfordrende tanker og følelser som: "Jeg må først få, når jeg har givet" eller frygt for ikke at kunne yde "Jeg skal yde før jeg kan nyde" eller den helt svære "Jeg fortjener det ikke"Frygt for at falde hen i en offerrolle og blive for selvcentreret og egoistiskFrygt for at det aldrig bliver bedre, så hvorfor prøve...Hvordan du mærker om det er dit hoved, eller din krop, der mener du er klar igen?Hvordan du undgår at falde tilbage i det der drænede digHvordan du tager dine symptomer alvorligtDenne episode er ikke kun til dig der står på randen til en omsorgs- eller sygemelding. Men i høj grad også dig der kan genkende det, at have svært ved at sætte grænser for dig selv, dig der kommer til at sætte andre før dig selv (igen og igen) og dig der har brug for kærlig støtte til at vide, at det er helt okay, og du er helt okay, også når du ikke er det.

Nu er der gået lidt længere mellem session 3 og 4, og det har både skabt mulighed for massere af refleksion hos Lisa, men også lidt uro. Vi starter ud med at tale om hvordan Lisa oplever denne proces, og hvordan det er for hende at være i da det ikke altid er til at se, at det rent faktisk går fremad.Som altid deler Lisa også en masse udviklingspunkter, hun har observeret siden sidst. Vi taler for eksempel om tøj, og en overbevisning Lisa har opdaget, om ikke at have fortjent pænt eller dyrt tøj, en overbevisning hun selv har arbejdet med at udfordre siden sidst.Og så fortsætter vi snakken om fordelene og ulemperne ved Wegovy. Lisa har lavet ambivalensskemaet som vi gennemgår sammen, og så har Lisa taget en beslutning i forhold til, om hun skal tage det eller ej.Vi møder også en ny side af Lisa, som driller hendes arbejde mod kropsrespekt. Den skælder hende ud når hun spiser for meget sødt, og fortæller hende blandt andet at "Når du bliver ved med at spise søde sager, er der jo ikke noget at sige til, at du aldrig taber dig".Sammen finder vi frem til, at den faktisk er allieret med siden af hende, som synes hun skulle tage Wegovy, og derfor er det måske meget forståeligt, at den pludselig kommer mere på banen nu. Intentionen bag begge sider er at få Lisa til at tabe sig for så, helt automatisk, at få kropsrespekt, og det driller naturligvis Lisa i hendes ønske om at opnå kropsrespekt uden vægttab.Til sidst taler vi om forskellige motiver for at spise, og hvornår den indre dommer særligt dukker op. Her kommer vi ind på følelsesmæssig spisning, og muligheden for at vælge mad til og fra. Vi taler om madfrihed, og hvordan man kan opnå at have et mere frit valg i forhold til mad.

Lisa og jeg er tilbage og i denne episode taler vi først og fremmest om hvad der har udfordret Lisa siden sidst. Lisa oplevede nemlig at have en særlig svær periode efter vores sidste samtale, og vi taler om hvordan hun var med de svære følelser, hvad der triggede perioden og hvad hun tog med derfra. Vi taler også om at finde tillid til processen, og hvordan man kan finde roen i, at alt nok skal falde i hak, selvom man føler man står midt i orkanens øje, og bare gerne vil have det godt NU!Derudover taler vi dybdere ind i Lisas store forhindring: At sætte grænser. Og hvordan hun har reflekteret videre på den front siden sidst.Og så kommer vi ind på Wegovy. Wegovy, som pludselig præstenterer muligheden for, at tabe sig, og dermed tag en "genvej" til kropsrespekten. Nu er muligheden der jo, skal hun så gribe den, og dermed slippe for alle de stigmatiserende briller hun bliver mødt med af samfundet og af sig selv? Vil det være en respektfuld løsning der hvor Lisa står nu, og vil det være den rette løsning for hende? Det undersøger vi sammen i denne episode.

Lisa og jeg er tilbage, og denne gang taler om hvordan Lisa er kan kommet på overarbejde efter vores første samtale, fordi hun bare gerne vil forstå det hele, og have det bedre NU. Vi taler om hvordan hun kan finde en balance i at arbejde med sig selv, og bruge energi på dét, men også være til stede i livet, som fortsætter sideløbende.Lisa deler hendes hjemmeopgaver fra sidst, hvor hun blandt andet fik til opgave at undersøge hvordan hun ofte kommer til at pseudomentalisere, og dermed pakke egne behov væk.Lisas grundlæggende mønster handler om at pakke sig selv væk for andre. "Mine behov, mine grænser, mig og min krop er ikke værd at respektere" er overbevisninger Lisa har med sig, og i denne session går vi i dybden med hvordan og hvornår disse tanker kommer på banen, og hvad der sker når Lisa begynder at bryde med dem.Og så deler Lisa et stort vendepunkt i forløbet, hun har nemlig omskrevet sin voldtægtshistorie, så den ikke længere er fyldt med skyld og skam, og den nye fortælling deler hun i denne session. Vi ser på hvordan der er forskel på vores historik og vores historie, og hvordan det at ændre vores historie, kan hjælpe os til at bryde mere fri fra de uhensigtsmæssige mønstre.

TRIGGERWARNINGI episoden taler vi om voldtægt som kan være et særligt sårbart emne for nogle mennesker. I januar fik jeg en mail fra Lisa, Lisa som i har mødt i podcasten to gange før. Lisa som har været så modig at dele sin historie med det at have BED, at mangle nogle at spejle sig i og sorgen over aldrig at blive slank. Den mail Lisa sendte indholdte en ide om at lave et forløb og optage det. I mailen skrev Lisa blandt andet til mig:"Hej Nadja... Mht. min BED – så VED jeg, at vi faktisk slet ikke havde det med i din podcast, der virkelig satte gang i den. Og det er fordi, det er et ømtåleligt emne. Da jeg var 16 år, blev jeg voldtaget. I mit eget hjem. Og jeg havde ikke haft sex før. Og min far var hjemme – jeg kunne bare have kaldt på ham! Men det gjorde jeg ikke. Og jeg sagde det ikke til nogen ... Men efter den episode tog jeg voldsomt på og jeg begyndte VIRKELIG at bruge mad som trøst. I dag tænker jeg lidt, at det var for at ”pakke mig selv ind” i en form for skjold."Lisa og jeg tog begge en dyb indåning, inden vi sammen tog beslutningen om, at gå et spadestik dybere i hendes komplicerede forhold til sin krop. Lisa ønsker nemlig for alt i verden at respektere sin krop, og at glæde sig over alt det den kan, men det er der flere ting der står i vejen for. Vi tog altså beslutningen om, at lave et forløb, med fokus på, hvordan Lisa kan opnå større kropsrespekt og optage det. Det her er så vores første samtale, vores første session, og du er inviteret med indenfor som fluen på væggen, i det smukke og sårbare rum, hvor Lisa og jeg først og fremmest undersøger hvad der står i mellem hende og ønsket om at opnå kropsrespekt.

Kender du det, at stræbe efter at være den -ste. Den bedste, den smukkeste, den hurtigste, den stærkeste, den klogeste, den tyndeste. Eller du kender måske det hele tiden at have høje krav til dig selv, krav som ikke kun er svære at opnå, men som også kan skifte på et øjeblik. I denne episode gennemgår jeg nogle af de teorier jeg har i forhold til hvorfor mange konstant stræber efter at være den -ste. Jeg kommer ind på mine forklaringer på tendensen, og hvad der motiverer mønstret.Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvad er et -ste menneske?Hvorfor skaber trangen til at være et -ste menneske?Hvilken rolle spiller præstationssamfundet og vores personlighedstræk?Selvtillid og selvværd (hvad er hvad, og hvad betyder det?)Angsten for at miste -ste titlen når man har denDen konstante konkurrence man er i med sig selv og andreImposter syndrom - og tvivlen på om jeg virkelig er den -steHvordan at stræbe efter at være den -ste kan være en motivation og en motivationsdræberHvordan du kan komme til at afholde dig fra ting du gerne vil, i frygt for ikke at være den -steIdeen om, at du skal kunne alt fra startOg selvfølgelig, hvordan du kan arbejde med alle de mønstre der ligger i det ovenfornævnte!

Kender du det at gå 2 skridt frem og 1 tilbage, og ”så kan det hele også bare være lige meget”? Det kan for eksempel være at du har aftalt med dig selv, at du ikke skal spise chokolade, men pludselig lokkes du, og spiser et lille-bitte stykke. Det lille stykke kan give en følelse af at have ødelagt det hele, og kort efter har du spist en hel plade. Dit forhold til mad er præget af en 'alt eller intet'-tendens, som du simpelthen ikke kan, eller tør, bryde ud af. For hvis du skal tillade dig selv at spise chokoladen med måde, viser din erfaring dig jo, at du overspiser. Shit! Hvordan lærer du at bryde med ”Så kan det også bare være lige meget”-effekten, og hvordan opnår du et mere afbalanceret forhold til mad? Det taler jeg med diætist og psykoterapeut Mette Fuglsang om i dette afsnit!Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:The what the hell-effect, hvad er det og hvor kommer det fra?Hvad er selvopfyldende profetier og hvordan påvirker det vores spisningHvordan vores tanker kan manipulere vores spiseadfærdDikotomisk tænkning (sort-hvid tænkning)Hvordan du kan bryde med dikotomisk tænkningHvordan følelser, sanser, krop og adfærd hænger sammenHvordan man opbygger tillid nok til den nye tilgang, selvom den føles angstprovokerendeHvorfor det at gå all in (alt eller intet) kan være en vedligeholdende faktor i forstyrret spisningHvordan små skridt kan gøre en stor forskel når du skal ud af forstyrret spisningHvordan du lærer at se dine egne fremskridt og bryde med 'find fem fejl kulturen'Forskellen på begrænset- og ubegrænset tilladelse til madFødevarer og projektionerDet ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (1).I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (2).I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af ​​de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3). Kilder:1: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?2: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy

Langt før sommer, faktisk helt tilbage i starten af maj var jeg på besøg hos skønne Cindie for at tale om hvordan vi kan, og om vi skal, kommentere på hinandens kroppe. Cindie har nemlig mærket på egen krop (bogstavelig talt), hvordan kommentarer som er velmente kan gøre rigtig ondt. I mange år har hun været i krig med sin krop, talt grimt til den, været hård ved den og ikke haft tillid til den. Dog har hun arbejdet meget med sig selv og sit forhold til kroppen, og forener sig igennem det arbejde på mange punkter med den, det eneste der nu mangler er hendes bevægelsesfrihed. I februar 2022 fik Cindie så en gastric sleeve operation, for netop at få sin bevægelsesfrihed tilbage. Efter operationen taber hun sig 35 kilo, og her kom kommentarerne ”Hvor er du blevet pæn” eller ”Du bliver pænere og pænere hver gang jeg ser dig”. Kommentarer der er velmente, men som hos Cindie landede knap så heldigt. De komplimenter der kom oplevede hun var på bekostning af den gamle krop, og selvom hun godt vidste at det var sødt ment, så føltes det ikke sådan, og hvad gør man så?Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvorvidt det er en god, eller dårlig, ide at kommentere på hinandens kroppeHvordan du bedst siger ”nej tak” til krops-kommentarerHvad gør du, hvis afsenderen går i forsvar? ”Det var jo bare for at være sød”Hvad du kan overveje hvis du gerne vil give et kropskompliment inden du giver detForskellen på et kompliment og et komplidisDe 5 kærlighedssprogHvordan du allerbedst giver komplimenter, hvis du skal give dem

Juni måned puster os i nakken, og det ved vi jo alle godt hvad betyder. Overskrifter som "Bliv strandklar" og "Kom i bikiniform" begynder stille og roligt at præge billedbladenes forsider. Derfor har jeg i dette afsnit inviteret Celine Sofie Jensen ind til en snak om hvordan du kan blive sommerklar indeni. Celine og jeg centrerer os om emnerne kropsstress og kropsro og besvarer spørgsmål som hvordan du kan arbejde med tankerne om din krop, hvis du oplever at de fylder for meget i forhold til det liv du gerne vil leve, hvorfor du bliver ved med at udskyde arbejdet mod mere kropsro og hvordan du kan vende kroppen fra at være din modspiller til din medspiller.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvordan finder man balancen mellem lystbetonet træning og den træning der er god for enHvornår bliver sundhedsviden til pligt?Ambivalens, og hvordan du kan lære at forstå denHvordan modstand ofte er en forudsætning efter modHvordan du kan arbejde med dine narrativerOm kropstjekkingHvorfor udsætter vi vaneændringer?Forandringsprocessens ubehagSameksistenser og hvordan vi ofte føler mere på en gangCelines bedste råd til at blive "sommerklar"Kognitiv dissonansHvordan vender man kroppen fra modspiller til medspiller?Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (1). At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (2).Todelt tænkning eller dikotomisk tænkning (som alt/intet eller sort/hvid tænkning) øger risikoen for perioder med overdrivelse og underdrivelse ift. sundhedsvaner (ernæring og fysisk aktivitet), hvilket kan hindre folks evne til at opretholde en sund kropsvægt (uanset støttelse og BMI) (3).Kilder: 1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012)2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169(2012)3) Palascha et al. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 2015. 638-48

Hvordan lærer du at øge kontakten til din krop, en krop som du måske lige nu har et anspændt forhold til? Mange tror, at kropskontakten, -respekten og -accepten vil komme, hvis de bare ændrer på deres krop. ”Når først jeg har [indsæt ændring af krop], så vil jeg mærke den bedre”. Desværre vil den tilgang ofte trække dig endnu længere væk fra kroppen, og endnu mere op i hovedet. I dette afsnit har jeg inviteret Sille Kløvedal ind til en snak om kropsbevidsthed og kropskontakt. Vi taler om hvad det egentlig betyder at have en god kropskontakt, hvorfor det kan være vigtigt at arbejde med det og hvordan du kan øge den. Vi taler også om den modstand mange kan relatere til, ved tanken om at acceptere kroppen, og den sorg der kan være forbundet med, at arbejde med sit forhold til kroppen. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Hvordan kommer du ud af hovedet og ned i kroppen?Hvorfor vil mange opleve en form for sorg, når de genskaber kontakten med kroppen?Hvad kan du gøre når du er gået i stå i din proces mod kropsro?Hvad har følelser og krop med hinanden at gøre?Er der konsekvenser forbundet med ikke at arbejde med større kropskontakt?Den famøse følelse, vredeForskellen på grundfølelser og dækfølelserHvordan kan du arbejde med dit forhold til vrede, frygt, sorg, skam og glædeAt nyde før du skal ydeHvordan du kan lære at være i verden med din kropHvordan kan du arbejde med kropsbevidsthed hvis du har meget kropskritikStudier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (1). At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (2). 1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012). 2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169(2012).

Lisa har opdaget at det hun længe har mærket som noget ubehag, i virkeligheden er en sorg forbundet med tanken ”Jeg bliver aldrig slank”. Sorgen er udfordrende for Lisa at acceptere og komme videre fra, da noget dybere står i vejen. Noget, eller nogen. Det viser sig nemlig, at hvis Lisa skal acceptere sorgen, går det udover hendes værdighed, for hvad så med dem der stadig tror, at vægttab er lige til, at vægttab er muligt for alle og at tykhed er forbundet med dovenskab og mindreværd? Hvad hvis de får ret? Vi taler om hvordan man kan frigøre sig fra andres stemmer og overbevisninger, og hvordan man lærer at tage ansvaret hjem.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Sorgen over at vide, at man aldrig bliver slankModstand på at mærke sorgen"Jeg burde elske sin krop"Knuste drømme relateret til det jeg ville kunne, hvis jeg blev slankKropsvredeForkerthedsfølelsen i relation til tykhedProjektionerNår relationer larmer og står i vejen for ens videre udviklingModstand på kropsacceptNår relationer får en til at føle sig mindre værd fordi ”andre kan jo godt tabe sig”Indre konflikter ”Jeg vil, men jeg vil/kan ikke”Hvorfor det for Lisa er svært at have tillid til sit eget ståstedHvordan du frigører dig fra relationer

Har du nogensinde tænkt: ”Årh, jeg burde vide bedre” eller ”Hvorfor gjorde jeg nu det, IGEN” eller ”Hvorfor kan jeg ikke bare stå ved mine valg?”. Mon ikke vi alle har det? Altså, tænkt A men gjort B. I denne episode har jeg inviteret psykolog og forfatter Henrik Tingleff ind til en snak, som måske giver dig svaret på hvorfor vi ikke altid agerer som vi tænker, eller som vi gerne vil. Vi taler om flokdyret, altså dig og mig. Mennesket.Vi taler om hvordan noget så fundamentalt, som at være flokdyr, kan stå i vejen for, at vi kan være de gode, individuelle og selvstændige mennesker vi gerne vil være. Og så deler jeg noget om en næsepiercing.Det kommer vi blandt andet ind på:Flokdyrsmentaliteten: Hvad er det, og hvor meget styrer det os egentlig?Præmisserne for at være menneskeHvordan vi mennesker er fundamentalt afhængige af hinanden, og hvad det betyderForskellen på rationel og irrationel frygtFrygten for at falde udenforHvordan mennesker er villige til at gå på kompromis med objektive sandheder”Os og Dem”-tendensenHvordan vi er autoitetstro, også selvom vi måske ikke vil være detTilskureeffekten (The Bystander Effect)Om det tilhørshungrende menneskeDivsersitet, og om det egentlig er noget vi kan opnåOm vi ansvarsfraskriver når vi accepterer vores fundament som menneskerOm vi kan bryde flokdyrstendensenMennesker der har lavere selvværd, er mere tilbøjelige til at tilpasse sig sammenlignet med dem der har højere selvværd (1). Oplevelsen af vores egen værdi stiger, når vi ved, at vi bliver accepteret af andre, og omvendt vil en manglende accept fra andre mennesker medføre et mere negativt selvbillede og et behov for at ”føle at vi hører til” (1,2). Inden for klinisk terapi har man i forskningen fundet eksempler på, at klienten er mindre tilbøjelig til at forsøge at reducere en uhensigtsmæssig adfærd, som f.eks. en afhængighed eller et misbrug, når mennesker omkring dem er for ivrige og edholdende i at ”overtale” dem til at gøre det. De fastholder simpelthen en usund adfærd i trods (3). Vejen til øget diversitet går gennem angsreduktion (4).H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 69Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 71H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 115

Hvordan genfinder man sig selv efter at have været syg med anoreksi, angst, OCD og selvskade i rigtig mange år? Hvordan finder man sin plads i et samfund, som er fløjet forbi en, mens sygdommen har raset? Det virker måske som store fjerne spørgsmål, at skulle stille sig selv, men det har Alberte Stengaard måtte. Alberte står i dag på den anden side af psykisk sygdom, indlæggelser og identitetsforvirring, og nu vil hun dele sin vej tilbage til den madglæde og livsglæde der fylder hendes hverdag i dag.Det kommer vi blandt andet ind på:Om at turde drømmeFrygten for "hvem er jeg når jeg tager på?"Rationel og følelsesmæssig motivationForskellen på fejl og læring ved tilbagefaldAt genfinde sin plads i samfundet efter længere tids sygdomIdentitetsforvirringOm frygten for at trigge følelser ved at spørge ind til svære følelserOm at være offer i sit eget liv, til at tage ansvarMistillid til sig selv, sin krop og sine behovOm at være refererende "Hvad synes du?"Hvad der hjalp Alberte til at genfinde sig selvI litteraturen er det flere gange blevet undersøgt, og bevist, hvordan patienter med anoreksi har vanskeligheder med at sanse og tolke kroppens signaler, såsom sult og mæthed, men også træthed, udmattelse og tegnene på underernæring (1). Ligeledes er det vist at fornemmelsen for indre tryghed og muligheden for selvregulering er manglende eller lav hos mennesker med spiseforstyrrelser, hvilket ofte kan føre til følelsen af utilstrækkelighed samt mistillid til egne fornemmelser og oplevelser (2). I mange forskellige studier af anoreksi er identitetsbegrebet blevet undersøgt. Her menes det både at de primære problemer bag anoreksi skyldes jeg'ets hjælpeløshed (3), og her lægges særligt vægt på manglen på identitet foruden en manglende evne til at genkende og skelne mellem forskellige følelsestilstande, impulser og ønsker. Denne manglende evne og kontakt fører til en mistillid til kroppen, den stimuli og behov (3).Kilder:1) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 602) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 583) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 137

I dette afsnit har jeg inviteret Mia ind til en snak om hvordan burde-tanker kan overtage vores adfærd. Mia fortæller, at hun har levet med 90% burde-tanker hele sit liv, hvoraf der især er én af tankerne der hæmmer hende: ”Det burde nytte noget…”. Alt Mia gør burde nytte noget, og sammen finder vi ud af, at det især hænger sammen med, at hun altid er blevet set som ”Hende der stræber”. Så hvis hun giver slip på nytte-tanken, hvis hun ikke længere er den hvor al adfærd nytter noget, hvem er hun så? Vi gennemgår 4 psykologiske forhindringer vi mennesker ofte møder, når vi udvikler os, og så deler Mia hendes historie, der danner røde tråde mellem teorien og virkeligheden.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Når lyst begynder at forsvinde grundet et øget forventningspresNytte-tanker (”Det skal nytte noget, ellers kan det være lige meget”)At gøre ting for sjov eller af lyst fremfor hvad burde jeg gøreAt turde spilde tiden”Når jeg er ude og hygge mig, er der andre der bliver bedre”Gøren- fremfor væren-adfærdNår omsorgen overfor andre er større end omsorgen for en selv4 psykologiske barrierer der holder os tilbage fra at gøre det vi gerne vilFølelsen af at der er noget fundamentalt galt med migAt føle sig illoyal overfor andre når man ændrer sigAt være hende der… (er sund, er stræber, er perfekt)Troen på, at mere succes medfører en større byrdeFrygten for at overståle andreVi mennesker har i følge psykolog Gay Hendricks 4 psykologiske barrierer der afholder os fra at handle på det der gør os glade og helt tilfredse. Det gælder også at gå efter vores drømme, at holde fast i målsætninger med mere (1).1: G. Hendricks (2009): The Big Leap, Conquer your hidden fear and take life to the next level

Det anslås at 40.000-50.000 mennesker har BED (Binge eating disorder), alligevel oplever mange med BED følelsen af at være alene, og det er præcis den følelse Lisa og jeg har som mission at italesætte i denne episode. Lisa er 51 år, har BED og savner nogle af spejle sig i, i sin egen aldersgruppe. Derfor har hun taget skeen i egen hånd, og vil nu være det forbillede for andre, som hun selv har manglet. Lisas BED er dog ikke enig i hendes beslutning om at tale højt om den, hvorfor den kommer kraftigt på banen i starten af episoden, hvor Lisa pludselig finder sig selv midt i et angstanfald.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Lisas personlige historie med BED.Hvordan det at tale om sin BED er både angstfremkaldende, og terapeutisk for Lisa.At føle sig alene og forkert, fordi man overspiser.Smugspisning.At forstå sin spiseforstyrrelses bagvedliggende intention.Behandlingsparathed, eller mangel på samme.Hvordan det var for Lisa at erkende, at hun har en spiseforstyrrelse.Hvordan Lisa har arbejdet med sin BED.Eksponeringsterapi.Eksternalisering, og det at navngive sin spiseforstyrrelse.Hvad du kan gøre, hvis du kan genkende Lisas historie.I 1994 blev BED optaget som en forsøgsdiagnose i den amerikanske diagnosemanual DSM (1).Store europæriske og amerikanske studer viser, at 1-4% af befolkningen på et tidspunkt lider af BED (2).Forekomsten af BED stiger blandt mennesker der søger vægttabsbehandling, hvor helt op til 10-50% lider af BED (3).BED diagnosen er baseret på forekomsten af såkaldte objektive bulimiske episoder, hvor personen spiser en stor mængde mad inden for kort tid med en følelse af kontroltab (4).Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (5).1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 132: Hudson et al., (2007): The prevalence and correlates of eating disorders in the National Comorbidity Survey Replication. Biological psychiatry s. 348-358.3: P. Hay (2013): A systemativ review of evidence for psycological treatments in eating disorders: 2005-2012. International Journal of Eating Disorders, s. 462-469.4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 205: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).

I denne episode har jeg inviteret Mastercoach og underviser, Anette Borgen, ind til en snak om vaner. Vi er midt i årets mest populære måned for vaneændringer, ja man kan vel næsten sige, at det er blevet en vane at ville lave en vaneændring i januar. Men hvorfor har vi så svært ved, at lykkes med vaneændringer? Hvorfor finder vi os selv, i de samme, ubrudte vaner, kort efter vi har sat en intention om at gøre noget andet? Og hvordan påvirker det os egentlig, når vores automatreaktion er, at bebrejde os selv for tilbagefaldene? Dette er blot nogle af de spørgsmål jeg stiller Anette i denne episdode.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvordan vi mennesker reagerer på straf og belønning”Så kan det også være lige meget”-tendensen, og hvordan du overkommer denHvordan vaner opstår, og hvad der motiverer vaner til at opståForskellen på vaner, strategier og afhængighederHvordan du kan ændre vaner, og om du kanOm det er muligt at bryde alle vanerTemptation bundling som strategi til vaneændring (lav en vane i forbindelse med en vane)Hvorfor det er dårligt at vente på ens motivation sparker indHingsten og gedebukkenOm der findes gode og dårlige vanerHvordan vi kan håndtere de fristende/lokkende/undskyldende-tankerHvordan du lærer at takle dit reaktive sindNår du ønsker at bryde vanen, er det fundamentalt vigtigt at starte med små skridt hvis vi ønsker at komme i mål (1,2).Vores system går efter at svømme efter lykkehormoner, derfor er belønning en central faktor når vi ønsker at lave vaneændringer (1).Motivation er ikke en god byggesten for vaneændring (2).Små lette vaneændringer skaber bedre resultater (2).1: Steven Guise: Mini Habits, smaller habits bigger results (bog)2: B.J. Fogg. Tiny Habits By BJ Fogg | Book Summary (Animated): Tilgængelig her.Hvis du ønsker at dykke dybere ned I de to herres teorier, er begge deres bøger tilgængelige online. Du kan også lære meget mere om vaneændringer relateret til sundhed i min bog Du burde ingenting, som er tilgængelig her: Bog: Du burde ingenting

Elisabeth og jeg var i kontakt i foråret 2020 da hun var interesseret i mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro. Hun kunne mærke der var noget galt, som hun ikke helt kunne sætte ord på. Elisabeth startede op efteråret samme år, men stoppede allerede efter første mødegang, da det her blev tydeligt for hende at hun havde brug for mere hjælp end forløbet kunne tilbyde.Hun gik herefter til egen læge og fik en henvisning til Ballerup, hvor hun kort efter blev indlagt med en BMI under 14. Gruppeforløbet satte på en måde gang i Elisabeths behandlingsforløb for anoreksi, og nu vil hun dele hele sit forløb med dig og hvor hun er i dag. Det kommer vi blandt andet ind på: Sygdomserkendelse og -benægtelseTo grader af forstyrret spisningKontrolspisemønsteretMadregler, restriktioner og kompensatorisk adfærd"Hvis bare jeg underspiste fremfor at overspise"-tankenAnoreksi-festenKausalitets-kæderSpiseforstyrrelsers-dobbeltsporIdentitetsforvirringAt finde sig selv, efter en spiseforstyrrelseHvornår du er syg nok til behandlingDet vil ofte fremme gruppeprocesserne, at man kombinerer patienter med restriktiv og overspisende symptomatologi, da patienter med overspisningsproblemer ofte bringer mere vitalitet ind i gruppen (1).Lider man af en spiseforstyrrelse, har man som regel svært ved at erkende, at man er syg, det kan for eksempel komme til udtryk som humor. Der er en grundlæggende modvilje mod at give slip på den kontrolfølelse, man har (2). Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (3).Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4).Kilder:1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 1622: Psykiatrifonden 2023: Diagnoser, anoreksi: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/anoreksi 3. F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 584: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63Er du nysgerrig på min bog, som Elisabeth nævner, kan du finde den her: https://nadjavienberg.dk/bog/bog-du-burde-ingenting

I dette afsnit kommer du, bogstaveligt talt, bagom podcasten, da min producer (og min kæreste) Kevin har skaffet 8 minutters ren fraklip til dig fra årets optagelser. Tusind tak for i år, tak fordi du lytter med og tak til Kevin, for at producere Du burde ingenting sammen med mig.

Denne episode er en genudgivelse fra 2020.Rigtig mange mennesker oplever at overspise i december, få dårlig samvittighed og derefter planlægge en ny kur til januar. Det vil vi meget gerne undgå. Derfor har jeg, endnu engang, inviteret Marie Steenberger ind i podcasten, til en snak om hvordan vi bedst muligt håndterer julens mad uden overspisninger og dårlig samvittighed som kan medføre at vi sætter os selv på en restriktiv kur i starten af det nye år. Jeg har spurgt jer hvilke udfordringer i oplever allermest i forhold til julens mad og fristelser, som alle kan føre til overspisninger – tak for jeres mange svar. Jeres besvarelser er blevet samlet i fire overordnede kategorier som Marie og jeg gennemgår i podcasten. De fire kategorier er: - Tilladende tanker ”Det er jo jul, så må jeg godt” eller ”Jeg spiser nu og kompenserer til januar”. - Tilgængeligheden ”Det er nu eller aldrig” og frygten for at gå glip af noget.- Pres fra omgivelserne ”Nu hygger vi jo” og ”Du kan da godt lige spise en portion mere”.- Svært ved grænsesætning (fysiologisk set er mæthed en grænse, men mange har svært ved at mærke den og respektere den).Kilder: Tilladt/forbudt tænkning (sort/hvid tænkning) kan medføre perioder med underspisninger, og derefter overspisninger. Dette kan influere på vores kropsvægt uanset størrelse (1).Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (2). Når vi har et neutralt forhold til mad, vil vores lyst til alle former for fødevarer forstærkes. Så vi ikke kun har lyst til de fødevarer vi lige nu forbyder os selv (3).Bevidst spisning har en positiv effekt på overspisninger og følelsesmæssige spisninger – som ofte fører til, at vi spiser mere, end vi har behov for. En række undersøgelser har ydermere vist, at bevidst spisning gør det muligt at blive mere opmærksomme på fysiologiske signaler for sult og mæthed og samtidig anerkende og følge signalerne (4).1. Palascha et al., 2015. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 638-48.2. Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin's Griffn. 2012. 77-84. 3. Tribole, E., Resch, E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin's Griffin. 2012. 87-88. 4. Warren et al. A structured literature review on the role of mindfulness, mindful eating and intuitive eating in changing eating behaviours: effectiveness and associated potential mechanisms. Nutrition Research Reviews. 2017. 30, 272–283.