Velkommen til podcasten “Det gode børneliv”. I kraft af mit forfatterskab møder jeg så mange skønne mennesker, som hver dag arbejder på at skabe rammer for det gode børneliv. Dem tager jeg nu ud og møder, så vi alle kan blive inspirerede til at skabe et dejlige liv for vores børn. Denne podcast er…
Mød Rie Odsbjerg Werner, som er optaget af, hvordan vi kan hjælpe vores børn til bedre at kunne håndtere den virkelighed de vokser op i med meget teknologi, sociale medier og et øget aktivitetsniveau med mindfulness. Rie er formand for den amerikanske forening Peace of Mind, der arbejder for at bringe mindfulness ind i klasseværelserne til de yngste klassetrin. Programmet og undervisningsmaterialet bruges i dag i over 40 stater i USA. Vi hører om Ries børns skole, hvor mindfulness er en stor del af hverdagen. Vi taler også om, hvordan vi herhjemme kan komme et skridt videre mod at opnå en lignende hverdag i de danske skoler. Det er jo netop drømmen med min nye platform Momo Academy.
Et vildere familieliv I denne episode besøger jeg Carina Jean Lyall i Bisserup på Sydsjælland. Her har Carina og hendes familie skabt et helt særligt sted, hvor kvinder og nu også familier kommer for at lære at komme tættere tilbage til naturen igen. Carina lærer fra sig om Earth Medicine, bæredygtighed, respekt for naturen, zero waste, urter, elementerne, kraftdyr, trommedans og meget meget mere.
Drømmer du om eventyr med din familie? Er du tiltrukket af en grønnere livsstil. Hør Vibeke Amdisen fortælle om at flytte til Bali for at lade sin søn gå på Green School. Hvad var hendes overvejelser, hvad drømmer hun om for sin søn og hvordan har det været at flytte derud med alt, hvad det indebærer.
I denne episode besøger jeg Katrine Birk og taler med hende om børn, energi, ubalancer, stress og hvordan det hænger sammen med sygdomme. Vi taler også om, hvad vi som forældre kan gøre for at hjælpe vores børn med at skabe balance. Vi taler om, hvad det gode børneliv er for Katrine, som ønsker at skabe et rum, hvor hendes børn kan være i flow og føle, at der er rum til at være præcis som de er. Katrine arbejder med at udbrede kendskabet til zoneterapi og akupressur blandt forældre og er forfatter til de populære Tryk og glad bøger. Hør om alt det vi ikke kan se indeni vores børn, og bliv inspireret til, hvordan du kan hjælpe dit barn med sine følelser. Hør, hvordan psyken og fysikken hænger sammen.
Om børns søvn og drømme. Interview med drømmeforsker Michael Rohde om vores børns drømme og søvn. Hør, hvordan du ved at spørge ind til dit barns drømme kan åbne op til en bedre forståelse af dit barns daglige udfordringer. Få indsigt i hvordan du tolker dit barns drømme, også når det er mareridt - og hvad gør vi med night terrors?
Hvordan kan vi styrke børns forbindelse til dyr? Hvordan påvirker børn og dyr hinanden? Hvad kan vi lære af det gode børneliv ved at se på det gode dyreliv? Midt mellem aber, slanger, påfugle og klappegeder møder vi direktør for Zoo Joan Thygensen og dyrehealer Charlotte Banff til en snak om børn og dyr – også på et mere spirituelt plan. Lyt med her og få også gode råd til, hvordan du kan få en stærkere forbindelse til dyr og hjælpe dine børn til samme. Hør også, hvad du kan lære af dit barn, hvis du kan se og mærke, at barnet har en stærk kontakt til et dyr.
Hvad vil det sige at være en mor i opvågning, og hvordan påvirker det børnene? Mange kvinder får lyst til at forstå mere af livet, se mere af sjælen og skrue op for kærligheden, når de bliver mødre og får små børn under deres vinger. I dette meget ærlige og dybe interview fortæller Eva Andrea om, hvad det vil sige at være opvågning og hvordan det at vågne lidt mere op i livet, kan vise sig at føre til Det gode Børneliv.
Tænk sig at gå i en skovbørnehave og have adgang til skovhvil og naturens ro hver eneste dag. Sikke et børneliv. Hør hvordan Ravneholm bruger Hjerternes Dal og laver børnemeditation og mindfulness med børnene ude i naturen. Denne episode er del 2 i et interview med pædagog Lotte Cecilie Juel Pedersen og mor til tre Alice Brunsø om det gode børneliv i skovbørnehaven Ravneholm.
Kom med i skovbørnhave og hør en sand hjertevarmer. I dette skønne interview med pædagog Lotte Cecilie Juel Pedersen og mor til tre Alice Brunsø taler vi om det gode børneliv i en Skovbørnehaven Ravneholm i Søllerød. Tak for en dejlig samtale, som varmer hjertet og inspirerer til netop det gode børneliv.