Podcasts about skolen

Møde nr. 41 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til udenrigsministeren af: Trine Pertou Mach Hvordan mener ministeren at den danske regering gennem FN's Sikkerhedsråd, EU og andre fora kan bidrage til, at de aktuelle folkelige protester i Iran fører til en overgang til demokrati, hvor det iranske folk kan deltage i frie og retfærdige valg? (Spm. nr. S 426). 2) Til udenrigsministeren af: Søren Søndergaard Mener ministeren, at det ligger inden for rammerne af Danmarks og EU's samarbejde med overgangsregeringen i Syrien under ledelse af den tidligere islamistiske oprørsleder Abu Mohammed al-Jolani, at hans styrker netop har angrebet de kurdiske boligområder i Aleppo og foreløbig fordrevet mindst 150.000 mennesker – og hvis ikke, hvordan mener ministeren så at Danmark og EU skal reagere på disse angreb? (Spm. nr. S 442). 3) Til justitsministeren af: Lars Boje Mathiesen Mener ministeren, at det kan komme som en overraskelse her i 2025/2026, at de sidste 30-40 års forfejlede udlændingepolitik medfører mere islam og mere kriminalitet til vores samfund? (Spm. nr. S 420). 4) Til miljøministeren af: Kim Edberg Andersen Er ministeren betrygget i, at Miljøministeriets grundvandsanalyse giver et fagligt og juridisk tilstrækkeligt grundlag for at lægge op til statslige, brede indgreb, herunder erstatningsfri regulering på op mod ca. 160.000 ha landbrugsjord, når kortlægningen af sårbare grundvandsdannende områder først forventes afsluttet primo 2027, og når ministeren selv har påpeget, at tallene viser, at kun 26 pct. af nedbrydningsproduktet TFA stammer fra landbruget, mens resten stammer fra andre industrielle anvendelser? (Spm. nr. S 443). 5) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvorfor mener ministeren ikke, at fri- og privatskoler kan bidrage med deres unikke viden og perspektiver til udviklingen af folkeskolen gennem initiativet »Sammen om Skolen«? (Spm. nr. S 236, skr. begr. (omtrykt)). 6) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvad mener ministeren om, at Børnerådet, der hører under Social- og Boligministeriet, under overskriften »Det sker i skolen i dag. Vil vi virkelig have mere af det?« kører politisk kampagne på sociale medier vedrørende forhold på Børne- og Undervisningsministeriets ressort? (Spm. nr. S 375, skr. begr. (omtrykt)). 7) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kristian Bøgsted Hvad mener ministeren om DPPO's forslag om at slette sidste del af § 67 i reguleringsbekendtgørelsen – dvs. sætningen »og skal samtidig afhænde kvoteandele svarende til overskridelsen, jf. § 69, stk. 1« – så fiskerne ikke rammes af regler, som de ikke selv er skyld i at overtræde? (Spm. nr. S 372, skr. begr. (omtrykt)). 8) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Leila Stockmarr Hvad mener ministeren om konklusionerne i rapporten »Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet – Sårbare grundvandsdannende områder« fra januar 2026? (Spm. nr. S 412, skr. begr.). 9) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Signe Munk Mener ministeren, at der skal indføres et sprøjteforbud på marker anvendt til landbrug, såfremt de ligger over grundvandsdannede områder? (Spm. nr. S 415, skr. begr.). 10) Til social- og boligministeren af: Rosa Lund Mener ministeren, at kommuner har tilstrækkeligt med midler til at dække behovene på handicapområdet, når man f.eks. hører historier om en nybygget specialinstitution i Hillerød, som af økonomiske grunde ikke har bygget en loftslift trods behovene hos målgruppen af børn med særlige motoriske udfordringer, og hvor i hvert fald ét barn nu ikke længere kan rummes i kommunens eneste specialinstitution til den målgruppe og i stedet forventes at blive omvisiteret til et andet specialtilbud uden for kommunen? (Spm. nr. S 436). 11) Til social- og boligministeren af: Rosa Lund Mener ministeren, at kommunernes dobbeltrolle som almene boligselskaber og driftsherrer af botilbud på samme matrikel er betryggende for beboernes retssikkerhed og behov for beskyttelse, herunder om der – med henvisning til Frihedsbrevets artikler om de uretmæssigt opkrævede ejendomsskatter for et sundhedscenter blandt beboere med handicap i et botilbud i Vordingborg Kommune – er behov for en præcisering af kommunernes roller og ansvar i de tilfælde, hvor kommunerne både er alment boligselskab og driver botilbud på samme matrikel? (Spm. nr. S 438, skr. begr.). 12) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Morten Messerschmidt Er ministeren enig i, at Udlændinge- og Integrationsministeriet bør omdøbes til Hjemrejseministeriet? (Spm. nr. S 428. Medspørger: Mette Thiesen (DF)). 13) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Morten Messerschmidt Hvordan vil ministeren sikre, at vi ikke igen og igen lader udenlandske galninge blive i Danmark, på trods af at de allerede er dømt for alvorlig kriminalitet her i landet – fordi internationale konventioner holder hånden under dem? (Spm. nr. S 430. Medspørger: Mette Thiesen (DF)). 14) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mette Thiesen Mener ministeren, at den europæiske menneskerettighedskonvention enten bør ændres, eller at Danmark alternativt skal udtræde af den? (Spm. nr. S 429. Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). 15) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Kofod Når ministeren taler om en stram udlændingepolitik, hvordan mener ministeren så konkret at udlændinge skal kunne mærke det? (Spm. nr. S 432. Medspørger: Mikkel Bjørn (DF)). 16) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mikkel Bjørn Er ministeren enig i, at man ikke har udstået sin straf om afsoning af fængselsstraf samt udvisning, hvis man stadig væk opholder sig i Danmark? (Spm. nr. S 434. Medspørger: Peter Kofod (DF)). 17) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan vil ministeren sikre, at flere udlændinge hjemrejser? (Spm. nr. S 433. Medspørger: Alex Ahrendtsen (DF)). 18) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Alex Ahrendtsen Er ministeren rede til at nedbringe antallet af permanente opholdstilladelser betragteligt, netop så det er muligt at hjemsende mange flere end for nuværende? (Spm. nr. S 441. Medspørger: Nick Zimmermann (DF)). 19) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mette Thiesen Er det ministerens holdning, at Kærshovedgård bør være aflåst? (Spm. nr. S 431. Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). 20) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Kofod Skal man forstå statsministerens løfter i nytårstalen om udvisning af kriminelle udlændinge således, at man fremover ikke vil tage hensyn til internationale konventioner? (Spm. nr. S 435. Medspørger: Mikkel Bjørn (DF)). 21) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mikkel Bjørn Er ministeren enig i, at danskerne holdes for nar, når midlertidig opholdstilladelse for udlændinge i Danmark i rigtig mange tilfælde bliver til permanent opholdstilladelse? (Spm. nr. S 439. Medspørger: Peter Kofod (DF)). 22) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan og hvornår vil ministeren sørge for, at syrerne bliver sendt hjem til deres hjemland? (Spm. nr. S 437. Medspørger: Alex Ahrendtsen (DF)).

Møde nr. 41 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til udenrigsministeren af: Trine Pertou Mach Hvordan mener ministeren at den danske regering gennem FN's Sikkerhedsråd, EU og andre fora kan bidrage til, at de aktuelle folkelige protester i Iran fører til en overgang til demokrati, hvor det iranske folk kan deltage i frie og retfærdige valg? (Spm. nr. S 426). 2) Til udenrigsministeren af: Søren Søndergaard Mener ministeren, at det ligger inden for rammerne af Danmarks og EU's samarbejde med overgangsregeringen i Syrien under ledelse af den tidligere islamistiske oprørsleder Abu Mohammed al-Jolani, at hans styrker netop har angrebet de kurdiske boligområder i Aleppo og foreløbig fordrevet mindst 150.000 mennesker – og hvis ikke, hvordan mener ministeren så at Danmark og EU skal reagere på disse angreb? (Spm. nr. S 442). 3) Til justitsministeren af: Lars Boje Mathiesen Mener ministeren, at det kan komme som en overraskelse her i 2025/2026, at de sidste 30-40 års forfejlede udlændingepolitik medfører mere islam og mere kriminalitet til vores samfund? (Spm. nr. S 420). 4) Til miljøministeren af: Kim Edberg Andersen Er ministeren betrygget i, at Miljøministeriets grundvandsanalyse giver et fagligt og juridisk tilstrækkeligt grundlag for at lægge op til statslige, brede indgreb, herunder erstatningsfri regulering på op mod ca. 160.000 ha landbrugsjord, når kortlægningen af sårbare grundvandsdannende områder først forventes afsluttet primo 2027, og når ministeren selv har påpeget, at tallene viser, at kun 26 pct. af nedbrydningsproduktet TFA stammer fra landbruget, mens resten stammer fra andre industrielle anvendelser? (Spm. nr. S 443). 5) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvorfor mener ministeren ikke, at fri- og privatskoler kan bidrage med deres unikke viden og perspektiver til udviklingen af folkeskolen gennem initiativet »Sammen om Skolen«? (Spm. nr. S 236, skr. begr. (omtrykt)). 6) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvad mener ministeren om, at Børnerådet, der hører under Social- og Boligministeriet, under overskriften »Det sker i skolen i dag. Vil vi virkelig have mere af det?« kører politisk kampagne på sociale medier vedrørende forhold på Børne- og Undervisningsministeriets ressort? (Spm. nr. S 375, skr. begr. (omtrykt)). 7) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kristian Bøgsted Hvad mener ministeren om DPPO's forslag om at slette sidste del af § 67 i reguleringsbekendtgørelsen – dvs. sætningen »og skal samtidig afhænde kvoteandele svarende til overskridelsen, jf. § 69, stk. 1« – så fiskerne ikke rammes af regler, som de ikke selv er skyld i at overtræde? (Spm. nr. S 372, skr. begr. (omtrykt)). 8) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Leila Stockmarr Hvad mener ministeren om konklusionerne i rapporten »Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet – Sårbare grundvandsdannende områder« fra januar 2026? (Spm. nr. S 412, skr. begr.). 9) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Signe Munk Mener ministeren, at der skal indføres et sprøjteforbud på marker anvendt til landbrug, såfremt de ligger over grundvandsdannede områder? (Spm. nr. S 415, skr. begr.). 10) Til social- og boligministeren af: Rosa Lund Mener ministeren, at kommuner har tilstrækkeligt med midler til at dække behovene på handicapområdet, når man f.eks. hører historier om en nybygget specialinstitution i Hillerød, som af økonomiske grunde ikke har bygget en loftslift trods behovene hos målgruppen af børn med særlige motoriske udfordringer, og hvor i hvert fald ét barn nu ikke længere kan rummes i kommunens eneste specialinstitution til den målgruppe og i stedet forventes at blive omvisiteret til et andet specialtilbud uden for kommunen? (Spm. nr. S 436). 11) Til social- og boligministeren af: Rosa Lund Mener ministeren, at kommunernes dobbeltrolle som almene boligselskaber og driftsherrer af botilbud på samme matrikel er betryggende for beboernes retssikkerhed og behov for beskyttelse, herunder om der – med henvisning til Frihedsbrevets artikler om de uretmæssigt opkrævede ejendomsskatter for et sundhedscenter blandt beboere med handicap i et botilbud i Vordingborg Kommune – er behov for en præcisering af kommunernes roller og ansvar i de tilfælde, hvor kommunerne både er alment boligselskab og driver botilbud på samme matrikel? (Spm. nr. S 438, skr. begr.). 12) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Morten Messerschmidt Er ministeren enig i, at Udlændinge- og Integrationsministeriet bør omdøbes til Hjemrejseministeriet? (Spm. nr. S 428. Medspørger: Mette Thiesen (DF)). 13) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Morten Messerschmidt Hvordan vil ministeren sikre, at vi ikke igen og igen lader udenlandske galninge blive i Danmark, på trods af at de allerede er dømt for alvorlig kriminalitet her i landet – fordi internationale konventioner holder hånden under dem? (Spm. nr. S 430. Medspørger: Mette Thiesen (DF)). 14) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mette Thiesen Mener ministeren, at den europæiske menneskerettighedskonvention enten bør ændres, eller at Danmark alternativt skal udtræde af den? (Spm. nr. S 429. Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). 15) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Kofod Når ministeren taler om en stram udlændingepolitik, hvordan mener ministeren så konkret at udlændinge skal kunne mærke det? (Spm. nr. S 432. Medspørger: Mikkel Bjørn (DF)). 16) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mikkel Bjørn Er ministeren enig i, at man ikke har udstået sin straf om afsoning af fængselsstraf samt udvisning, hvis man stadig væk opholder sig i Danmark? (Spm. nr. S 434. Medspørger: Peter Kofod (DF)). 17) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan vil ministeren sikre, at flere udlændinge hjemrejser? (Spm. nr. S 433. Medspørger: Alex Ahrendtsen (DF)). 18) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Alex Ahrendtsen Er ministeren rede til at nedbringe antallet af permanente opholdstilladelser betragteligt, netop så det er muligt at hjemsende mange flere end for nuværende? (Spm. nr. S 441. Medspørger: Nick Zimmermann (DF)). 19) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mette Thiesen Er det ministerens holdning, at Kærshovedgård bør være aflåst? (Spm. nr. S 431. Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). 20) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Kofod Skal man forstå statsministerens løfter i nytårstalen om udvisning af kriminelle udlændinge således, at man fremover ikke vil tage hensyn til internationale konventioner? (Spm. nr. S 435. Medspørger: Mikkel Bjørn (DF)). 21) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mikkel Bjørn Er ministeren enig i, at danskerne holdes for nar, når midlertidig opholdstilladelse for udlændinge i Danmark i rigtig mange tilfælde bliver til permanent opholdstilladelse? (Spm. nr. S 439. Medspørger: Peter Kofod (DF)). 22) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan og hvornår vil ministeren sørge for, at syrerne bliver sendt hjem til deres hjemland? (Spm. nr. S 437. Medspørger: Alex Ahrendtsen (DF)).

Møde nr. 37 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Peder Hvelplund Mener ministeren, at der skal tages akutte tiltag for at undgå at sende udenlandske sundhedsprofessionelle, der varetager vigtige jobs i velfærdssektoren, hvor der er behov for deres kompetencer, ud af landet? (Spm. nr. S 373, skr. begr.). 2) Til skatteministeren af: Hans Kristian Skibby Hvad er ministerens holdning til dommen fra EU-Domstolen, der har afgjort, at turneringsbridge ikke er en »sportsgren« i henhold til momsdirektivet og derfor ikke som sådan kan momsfritages, og er ministeren enig i, at dommen alene vedrører turneringsbridge og derfor ikke automatisk kan udstrækkes til også at omfatte fitness, danseundervisning, zumba, kort- og skakspil, korsang og lignende, sådan som skattevæsenet er i gang med at gøre? (Spm. nr. S 399, skr. begr.). 3) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvorfor mener ministeren ikke, at fri- og privatskoler kan bidrage med deres unikke viden og perspektiver til udviklingen af folkeskolen gennem initiativet »Sammen om Skolen«? (Spm. nr. S 236, skr. begr. (omtrykt)). 4) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvad mener ministeren om, at Børnerådet, der hører under Social- og Boligministeriet, under overskriften »Det sker i skolen i dag. Vil vi virkelig have mere af det?« kører politisk kampagne på sociale medier vedrørende forhold på Børne- og Undervisningsministeriets ressort? (Spm. nr. S 375, skr. begr. (omtrykt)). 5) Til kirkeministeren af: Morten Messerschmidt Hvilke tanker gør ministeren sig om at fratage anerkendelsen for trossamfund, der fastholder en retspraksis stridende imod dansk retsopfattelse? (Spm. nr. S 410 (omtrykt)). 6) Til transportministeren af: Kenneth Fredslund Petersen Mener ministeren fortsat, at det er fornuftigt at ophæve kontrakten med GoCollective, set i lyset af at selskabet har overopfyldt sit punktlighedskrav for december 2025? (Spm. nr. S 406, skr. begr.). 7) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Helene Brydensholt Vil ministeren give Alternativet ret i, at det er pinligt, at Danmark bliver et af de sidste lande til at forbyde pelsdyravl, og at vi på ingen måde kan kalde os et foregangsland for dyrevelfærd, når dette er tilfældet? (Spm. nr. S 296, skr. begr. (omtrykt)). 8) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kristian Bøgsted Mener ministeren, der har ressortansvaret for loven om nationalparker, at folkene på Molslaboratoriet har nok styr på, hvilket miljø deres heste går i, når de på et facebookopslag den 6. januar 2026 fortæller, at hestene har så lidt foder, at de spiser agern, når agern faktisk er giftige at spise for heste? (Spm. nr. S 404 (omtrykt)). 9) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kristian Bøgsted Mener ministeren, at man har sørget for nok foder til hestene på Molslaboratoriet, når Molslaboratoriet i et facebookopslag fra den 6. januar 2026 skriver, at der er så lidt foder, at de spiser agern, selv om agern er giftige for heste? (Spm. nr. S 405). 10) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Mener ministeren, at Danmark bør stoppe al bistand til de lande, som nægter at tage imod egne statsborgere? (Spm. nr. S 335 (omtrykt)). 11) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan vil ministeren sørge for, at de mange midlertidige opholdstilladelser, der siden hen bliver til permanente opholdstilladelser, reelt fastholdes som midlertidige opholdstilladelser, netop så de kan rejse hjem, når forholdene tilsiger det, frem for at de forbliver i Danmark? (Spm. nr. S 338 (omtrykt)).

Møde nr. 37 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Peder Hvelplund Mener ministeren, at der skal tages akutte tiltag for at undgå at sende udenlandske sundhedsprofessionelle, der varetager vigtige jobs i velfærdssektoren, hvor der er behov for deres kompetencer, ud af landet? (Spm. nr. S 373, skr. begr.). 2) Til skatteministeren af: Hans Kristian Skibby Hvad er ministerens holdning til dommen fra EU-Domstolen, der har afgjort, at turneringsbridge ikke er en »sportsgren« i henhold til momsdirektivet og derfor ikke som sådan kan momsfritages, og er ministeren enig i, at dommen alene vedrører turneringsbridge og derfor ikke automatisk kan udstrækkes til også at omfatte fitness, danseundervisning, zumba, kort- og skakspil, korsang og lignende, sådan som skattevæsenet er i gang med at gøre? (Spm. nr. S 399, skr. begr.). 3) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvorfor mener ministeren ikke, at fri- og privatskoler kan bidrage med deres unikke viden og perspektiver til udviklingen af folkeskolen gennem initiativet »Sammen om Skolen«? (Spm. nr. S 236, skr. begr. (omtrykt)). 4) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvad mener ministeren om, at Børnerådet, der hører under Social- og Boligministeriet, under overskriften »Det sker i skolen i dag. Vil vi virkelig have mere af det?« kører politisk kampagne på sociale medier vedrørende forhold på Børne- og Undervisningsministeriets ressort? (Spm. nr. S 375, skr. begr. (omtrykt)). 5) Til kirkeministeren af: Morten Messerschmidt Hvilke tanker gør ministeren sig om at fratage anerkendelsen for trossamfund, der fastholder en retspraksis stridende imod dansk retsopfattelse? (Spm. nr. S 410 (omtrykt)). 6) Til transportministeren af: Kenneth Fredslund Petersen Mener ministeren fortsat, at det er fornuftigt at ophæve kontrakten med GoCollective, set i lyset af at selskabet har overopfyldt sit punktlighedskrav for december 2025? (Spm. nr. S 406, skr. begr.). 7) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Helene Brydensholt Vil ministeren give Alternativet ret i, at det er pinligt, at Danmark bliver et af de sidste lande til at forbyde pelsdyravl, og at vi på ingen måde kan kalde os et foregangsland for dyrevelfærd, når dette er tilfældet? (Spm. nr. S 296, skr. begr. (omtrykt)). 8) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kristian Bøgsted Mener ministeren, der har ressortansvaret for loven om nationalparker, at folkene på Molslaboratoriet har nok styr på, hvilket miljø deres heste går i, når de på et facebookopslag den 6. januar 2026 fortæller, at hestene har så lidt foder, at de spiser agern, når agern faktisk er giftige at spise for heste? (Spm. nr. S 404 (omtrykt)). 9) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kristian Bøgsted Mener ministeren, at man har sørget for nok foder til hestene på Molslaboratoriet, når Molslaboratoriet i et facebookopslag fra den 6. januar 2026 skriver, at der er så lidt foder, at de spiser agern, selv om agern er giftige for heste? (Spm. nr. S 405). 10) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Mener ministeren, at Danmark bør stoppe al bistand til de lande, som nægter at tage imod egne statsborgere? (Spm. nr. S 335 (omtrykt)). 11) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan vil ministeren sørge for, at de mange midlertidige opholdstilladelser, der siden hen bliver til permanente opholdstilladelser, reelt fastholdes som midlertidige opholdstilladelser, netop så de kan rejse hjem, når forholdene tilsiger det, frem for at de forbliver i Danmark? (Spm. nr. S 338 (omtrykt)).

Fluent Fiction - Danish: Healing Hearts: Finding Strength After a Family Split Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2026-01-08-23-34-02-da Story Transcript:Da: Astrid stod ved vinduet i klasselokalet på Skolen ved Sundet.En: Astrid stood by the window in the classroom at Skolen ved Sundet.Da: Vinterens kolde vind slog mod ruden.En: The cold winter wind beat against the pane.Da: Hun trak sin sweater tættere om sig og sukkede tungt.En: She pulled her sweater closer around her and sighed heavily.Da: Siden hendes forældres skilsmisse var alting ændret.En: Since her parents' divorce, everything had changed.Da: Hjemme var der konstant stilhed.En: At home, there was constant silence.Da: Det var svært at vænne sig til.En: It was hard to get used to.Da: "Hey, Astrid!"En: "Hey, Astrid!"Da: kaldte Kasper, der kom hen til hende med et varmt smil.En: called Kasper, who came over to her with a warm smile.Da: Han havde altid et godt humør.En: He was always in a good mood.Da: Astrid tvang et smil frem.En: Astrid forced a smile.Da: "Hej Kasper," svarede hun.En: "Hi Kasper," she replied.Da: Han var hendes bedste ven og en lysende stjerne i den grå hverdag.En: He was her best friend and a shining star in the gray everyday life.Da: I klassen sad de side om side.En: In class, they sat side by side.Da: Astrid forsøgte at koncentrere sig om matematikken, men hendes tanker fløj væk.En: Astrid tried to concentrate on math, but her thoughts wandered away.Da: Hun tænkte på sine forældre, som boede hver for sig nu.En: She thought about her parents, who now lived separately.Da: Det var så underligt.En: It was so strange.Da: Hun følte sig splittet mellem dem.En: She felt torn between them.Da: Efter skolen gik Kasper ved hendes side gennem sneen.En: After school, Kasper walked by her side through the snow.Da: "Du virker fjern, Astrid.En: "You seem distant, Astrid.Da: Er alt okay?"En: Is everything okay?"Da: spurgte han forsigtigt.En: he asked gently.Da: Hun nikkede hurtigt, men hun kunne ikke skjule sin uro.En: She nodded quickly, but she couldn't hide her unease.Da: En dag brast dammen.En: One day the dam broke.Da: Kasper havde lavet en lille joke for at opmuntre hende, men Astrid kunne ikke lade være med at råbe: "Kan du ikke bare lade mig være?!"En: Kasper had made a little joke to cheer her up, but Astrid couldn't help but shout, "Can't you just leave me alone?!"Da: Stilheden efter hendes udbrud var iskold som vintervejret.En: The silence after her outburst was as icy as the winter weather.Da: Kasper så chokeret ud.En: Kasper looked shocked.Da: Han gik væk uden et ord.En: He walked away without a word.Da: Astrid følte straks skyld og skam.En: Astrid immediately felt guilt and shame.Da: Hjemme sad hun alene i sit værelse.En: At home, she sat alone in her room.Da: Tårerne løb ned ad hendes kinder.En: Tears ran down her cheeks.Da: Hvorfor havde hun skubbet Kasper væk?En: Why had she pushed Kasper away?Da: Hun tog sin telefon, men tøvede.En: She took her phone but hesitated.Da: Stormen udenfor matchede hendes følelser indeni.En: The storm outside matched her feelings inside.Da: Dagen efter i skolen kiggede Astrid efter Kasper.En: The next day at school, Astrid looked for Kasper.Da: Hun så ham stå med et par venner.En: She saw him standing with a few friends.Da: Modigt gik hun hen og trak ham til side.En: Bravely, she went over and pulled him aside.Da: "Kasper, jeg er virkelig ked af det," mumlede hun og så ned i sneen.En: "Kasper, I'm really sorry," she mumbled, looking down at the snow.Da: Kasper tøvede et øjeblik, men så lagde han armen om hende.En: Kasper hesitated for a moment, but then he put his arm around her.Da: "Det er okay, Astrid.En: "It's okay, Astrid.Da: Jeg er her.En: I'm here.Da: Altid."En: Always."Da: De gik en tur sammen, mens de talte om alting.En: They took a walk together, talking about everything.Da: Astrid fortalte, hvordan skilsmissen havde påvirket hende.En: Astrid shared how the divorce had affected her.Da: Kasper lyttede tålmodigt.En: Kasper listened patiently.Da: Han var en klippe, stabil og stærk.En: He was a rock, stable and strong.Da: Astrid følte en tung byrde lette fra sine skuldre.En: Astrid felt a heavy burden lift from her shoulders.Da: Da de nåede tilbage til skolen, var himlen lysere.En: When they got back to the school, the sky was brighter.Da: Astrid følte sig friere.En: Astrid felt freer.Da: Hun vidste, at hun ikke behøvede at klare alting alene.En: She knew she didn't have to handle everything alone.Da: Kasper ville altid være der for hende.En: Kasper would always be there for her.Da: Og med tidens hjælp ville hun også finde fred med den nye familiesituation.En: And with time's help, she would also find peace with the new family situation.Da: Vinteren var hård, men som altid ville foråret komme.En: Winter was harsh, but as always, spring would come.Da: Og som sneen langsomt smelter, ville også hendes smerte fortage sig.En: And as the snow slowly melts, so would her pain fade away.Da: I skolen ved Sundet fandt Astrid sin styrke igen - i venskabet og i sig selv.En: At the school by the Sundet, Astrid found her strength again—in friendship and in herself. Vocabulary Words:pane: rudensigh: suksweater: sweaterdivorce: skilsmisseconstant: konstantsilence: stilhedsmile: smilforce: tvangshining: lysendeconcentrate: koncentrerewander: fløjstrange: underligttorn: splittetshout: råbeoutburst: udbrudicy: iskoldguilt: skyldshame: skamhesitate: tøvedestorm: stormenbrightly: lysereburden: byrdeshoulders: skuldrefade: fortage sigmelt: smeltestrength: styrkefriendship: venskabhandle: klarecheeks: kinderbravely: modigt

Møde nr. 34 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til finansministeren af: Ole Birk Olesen Hvad er ministerens holdning til, at antallet af ledere og administrativt ansatte i staten ifølge CEPOS er steget med omkring 18.600 årsværk, siden Mette Frederiksen blev statsminister, og at der heraf er ansat 661 flere årsværk i 2025, selv om ministeren tidligere har udtalt, at der samme år skulle gennemføres administrationsbesparelser på 1.000 årsværk? (Spm. nr. S 358, skr. begr.). 2) Til ministeren for ligestilling af: Kim Edberg Andersen Hvad mener ministeren om, at vi har en statsstøttet organisation, der sætter spørgsmålstegn ved domme afsagt af Højesteret med henvisning til kønnet på højesteretsdommere? (Spm. nr. S 346, skr. begr. (omtrykt)). 3) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvorfor mener ministeren ikke, at fri- og privatskoler kan bidrage med deres unikke viden og perspektiver til udviklingen af folkeskolen gennem initiativet »Sammen om Skolen«? (Spm. nr. S 236, skr. begr. (omtrykt)). 4) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvad mener ministeren om, at Børnerådet, der hører under Social- og Boligministeriet, under overskriften »Det sker i skolen i dag. Vil vi virkelig have mere af det?« kører politisk kampagne på sociale medier vedrørende forhold på Børne- og Undervisningsministeriets ressort? (Spm. nr. S 375, skr. begr.). 5) Til beskæftigelsesministeren af: Sigurd Agersnap Finder ministeren det rimeligt, at såkaldte kombinatører med beskæftigelse både som selvstændig og lønmodtager i dag kan stå uden ret til barselsdagpenge, alene fordi de kombinerer indkomst? (Spm. nr. S 376). 6) Til transportministeren af: Kim Edberg Andersen Er ministeren villig til at køre sin egen forligskreds over for at sikre midler til elektrificering af jernbanen nord for Aalborg på samme måde som i tilfældet med strækningen mellem Vejle og Struer? (Spm. nr. S 259, skr. begr. (omtrykt)). 7) Til transportministeren af: Leila Stockmarr Hvad mener ministeren om, at virksomheden SCT Transport A/S kører jord til Lynetteholmen henholdsvis til By & Havn og KMC i Nordhavn, når virksomheden er dømt for ulovligt at læsse forurenet jord af i et naturområde og fem af virksomhedens egne chauffører og en tidligere disponent fortæller til TV 2, at virksomheden systematisk har dumpet forurenet jord og byggeaffald på landbrugsjord? (Spm. nr. S 323, skr. begr. (omtrykt)). 8) Til transportministeren af: Peder Hvelplund Nu når Nordjyske Jernbaner ifølge ministerens svar på spørgsmål nr. S 136 ikke efterspørger elektrificering med køreledninger på banen i Vendsyssel på nuværende tidspunkt, vil ministeren så stå ved løftet om, at Nordjyske Jernbaner – lige så snart de efterspørger elektrificering – så selvfølgelig skal have det? (Spm. nr. S 325 (omtrykt)). 9) Til transportministeren af: Torsten Gejl Hvad mener ministeren om, at tilsynsmyndigheden (TMF) i brev af 10. december 2025 erkender, at de ikke fører tilsyn med udsivningen gennem dæmningen omkring Lynetteholmen, og at driftsdata samtidig viser, at det forudsatte hydrauliske undertryk kun opretholdes i de få timer om året, hvor der foretages kontrolmålinger, og at konsekvensen kan være, at miljøvilkårene for Lynetteholmen ikke overholdes? (Spm. nr. S 370). 10) Til social- og boligministeren af: Victoria Velasquez Hvordan vil ministeren sikre, at de gode og stærke anbefalinger til forebyggelse, opsporing og behandling af vold mod børn og unge, som fremgår af arbejdsgruppen om vold mod børns rapport af 27. juni 2025, ikke blot forbliver ord på papir, men rent faktisk omsættes til konkrete indsatser og værktøjer, der hjælper børn og unge tidligt og styrker deres mentale trivsel på længere sigt? (Spm. nr. S 306 (omtrykt)). 11) Til social- og boligministeren af: Katrine Daugaard Mener ministeren, at det er holdbart, at det fremgår af Social- og Boligministeriets kommissorium om analyse til brug for tilrettelæggelse af fremtidens adoptionssystem, at det alene skal »tilstræbes«, at internationale adoptioner foregår på et lovligt og forsvarligt grundlag, og ikke, at det rent faktisk skal sikres, at adoptionerne foregår både lovligt og forsvarligt? (Spm. nr. S 363, skr. begr.). 12) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Mener ministeren, at Danmark bør stoppe al bistand til de lande, som nægter at tage imod egne statsborgere? (Spm. nr. S 335 (omtrykt)). 13) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan vil ministeren sørge for, at de mange midlertidige opholdstilladelser, der siden hen bliver til permanente opholdstilladelser, reelt fastholdes som midlertidige opholdstilladelser, netop så de kan rejse hjem, når forholdene tilsiger det, frem for at de forbliver i Danmark? (Spm. nr. S 338 (omtrykt)). 14) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Sandra Elisabeth Skalvig Er ministeren tryg ved, at vi opdager eventuelle kriminelle forhold, som ansøgere til dansk indfødsret har begået i udlandet, når vi ifølge ministeren selv slet ikke undersøger, om ansøgerne f.eks. har domme fra udlandet? (Spm. nr. S 362).

Møde nr. 34 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til finansministeren af: Ole Birk Olesen Hvad er ministerens holdning til, at antallet af ledere og administrativt ansatte i staten ifølge CEPOS er steget med omkring 18.600 årsværk, siden Mette Frederiksen blev statsminister, og at der heraf er ansat 661 flere årsværk i 2025, selv om ministeren tidligere har udtalt, at der samme år skulle gennemføres administrationsbesparelser på 1.000 årsværk? (Spm. nr. S 358, skr. begr.). 2) Til ministeren for ligestilling af: Kim Edberg Andersen Hvad mener ministeren om, at vi har en statsstøttet organisation, der sætter spørgsmålstegn ved domme afsagt af Højesteret med henvisning til kønnet på højesteretsdommere? (Spm. nr. S 346, skr. begr. (omtrykt)). 3) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvorfor mener ministeren ikke, at fri- og privatskoler kan bidrage med deres unikke viden og perspektiver til udviklingen af folkeskolen gennem initiativet »Sammen om Skolen«? (Spm. nr. S 236, skr. begr. (omtrykt)). 4) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvad mener ministeren om, at Børnerådet, der hører under Social- og Boligministeriet, under overskriften »Det sker i skolen i dag. Vil vi virkelig have mere af det?« kører politisk kampagne på sociale medier vedrørende forhold på Børne- og Undervisningsministeriets ressort? (Spm. nr. S 375, skr. begr.). 5) Til beskæftigelsesministeren af: Sigurd Agersnap Finder ministeren det rimeligt, at såkaldte kombinatører med beskæftigelse både som selvstændig og lønmodtager i dag kan stå uden ret til barselsdagpenge, alene fordi de kombinerer indkomst? (Spm. nr. S 376). 6) Til transportministeren af: Kim Edberg Andersen Er ministeren villig til at køre sin egen forligskreds over for at sikre midler til elektrificering af jernbanen nord for Aalborg på samme måde som i tilfældet med strækningen mellem Vejle og Struer? (Spm. nr. S 259, skr. begr. (omtrykt)). 7) Til transportministeren af: Leila Stockmarr Hvad mener ministeren om, at virksomheden SCT Transport A/S kører jord til Lynetteholmen henholdsvis til By & Havn og KMC i Nordhavn, når virksomheden er dømt for ulovligt at læsse forurenet jord af i et naturområde og fem af virksomhedens egne chauffører og en tidligere disponent fortæller til TV 2, at virksomheden systematisk har dumpet forurenet jord og byggeaffald på landbrugsjord? (Spm. nr. S 323, skr. begr. (omtrykt)). 8) Til transportministeren af: Peder Hvelplund Nu når Nordjyske Jernbaner ifølge ministerens svar på spørgsmål nr. S 136 ikke efterspørger elektrificering med køreledninger på banen i Vendsyssel på nuværende tidspunkt, vil ministeren så stå ved løftet om, at Nordjyske Jernbaner – lige så snart de efterspørger elektrificering – så selvfølgelig skal have det? (Spm. nr. S 325 (omtrykt)). 9) Til transportministeren af: Torsten Gejl Hvad mener ministeren om, at tilsynsmyndigheden (TMF) i brev af 10. december 2025 erkender, at de ikke fører tilsyn med udsivningen gennem dæmningen omkring Lynetteholmen, og at driftsdata samtidig viser, at det forudsatte hydrauliske undertryk kun opretholdes i de få timer om året, hvor der foretages kontrolmålinger, og at konsekvensen kan være, at miljøvilkårene for Lynetteholmen ikke overholdes? (Spm. nr. S 370). 10) Til social- og boligministeren af: Victoria Velasquez Hvordan vil ministeren sikre, at de gode og stærke anbefalinger til forebyggelse, opsporing og behandling af vold mod børn og unge, som fremgår af arbejdsgruppen om vold mod børns rapport af 27. juni 2025, ikke blot forbliver ord på papir, men rent faktisk omsættes til konkrete indsatser og værktøjer, der hjælper børn og unge tidligt og styrker deres mentale trivsel på længere sigt? (Spm. nr. S 306 (omtrykt)). 11) Til social- og boligministeren af: Katrine Daugaard Mener ministeren, at det er holdbart, at det fremgår af Social- og Boligministeriets kommissorium om analyse til brug for tilrettelæggelse af fremtidens adoptionssystem, at det alene skal »tilstræbes«, at internationale adoptioner foregår på et lovligt og forsvarligt grundlag, og ikke, at det rent faktisk skal sikres, at adoptionerne foregår både lovligt og forsvarligt? (Spm. nr. S 363, skr. begr.). 12) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Mener ministeren, at Danmark bør stoppe al bistand til de lande, som nægter at tage imod egne statsborgere? (Spm. nr. S 335 (omtrykt)). 13) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan vil ministeren sørge for, at de mange midlertidige opholdstilladelser, der siden hen bliver til permanente opholdstilladelser, reelt fastholdes som midlertidige opholdstilladelser, netop så de kan rejse hjem, når forholdene tilsiger det, frem for at de forbliver i Danmark? (Spm. nr. S 338 (omtrykt)). 14) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Sandra Elisabeth Skalvig Er ministeren tryg ved, at vi opdager eventuelle kriminelle forhold, som ansøgere til dansk indfødsret har begået i udlandet, når vi ifølge ministeren selv slet ikke undersøger, om ansøgerne f.eks. har domme fra udlandet? (Spm. nr. S 362).

Forslag sendt inn av Alma (7)

Utenforskap er et økende samfunnsproblem. Skolen har fått en lovpålagt plikt til å følge opp alt fravær fra første fraværsdag - før det blir bekymringsfullt. Og det er skoleeier som har ansvaret for at dette blir gjort. Hvordan kan vi skape en skole der elevene faktisk har lyst til å være? En god nærværskultur starter ikke når eleven er borte - den starter når eleven er tilstede. I denne episoden får du høre mer om erfaringene Molde kommune har gjort etter at de utarbeidet og innførte Nærværsløftet for skolene i kommunen. Det handler blant annet om: - å systematisk forebygge fravær - ved å skape ønske om nærvær - å ha konkrete verktøy i fraværsoppfølging - det viktige samarbeidet med foreldrene - å få elevene til å føle seg ønsket og savnet på skolen I studio: Lisbeth Storvik Jacobsen, programleder Marit Husvang, lærer Nordbyen skole, Molde (Nærværsløftet) Renate Gangeskar Horneland, undervisningsinspektør Nordbyen skole, Molde(Nærværsløftet) Brita Moe Berget, rådgiver fagavdeling skole i Molde (Nærværsløftet)

Gyda har med seg sin gode venn Jonas inn i studio og de diskuterer når de ble venner og er uenige om det, som venner er. De snakker også om livet i helse og uhelse, hvor Jonbas har skadet seg etter å ha vært løve, som man gjør som skuespiller. Til slutt kommer Christian innom og han er en gave for oss alle. Og Gyda rapper om mus i London! Gi denne en lytt!

I denne episoden ønsker vi Elise Farstad Dupedal velkommen tilbake til podcasten, fire år etter hennes forrige besøk. Hun deler de oppsiktsvekkende funnene fra sin doktorgrad, et arbeid som har involvert analyse av gamle læreplaner og fag- og timefordelinger Elise snakker om det hun kaller "det skjulte skoleåret". Hun belyser hvordan ensrettet og smal prioritering av utvalgte deler av skolens innhold faktisk har en lang historie. Hun utfordrer myten om at økningen var et svar på PISA-sjokket, da vedtaket kom før PISA-resultatene. I tillegg dykker vi ned i hvordan utformingen av ungdomsskolen etter andre verdenskrig låste skolen til en akademisk kvalifisering. Dette ledet til den problematiske ideen hun kaller "Velferdsstatens akademiske kunnskapspolitikk" og "allmenndannelse som falsk universalisme". VI snakker selvfølgelig også om kunnskapsministerens forslag om endringer i småskolen.I denne episoden ønsker vi Elise Farstad Dupedal velkommen tilbake til podcasten, fire år etter hennes forrige besøk. Hun deler de oppsiktsvekkende funnene fra sin doktorgrad, et arbeid som har involvert analyse av gamle læreplaner og fag- og timefordelinger Elise snakker om det hun kaller "det skjulte skoleåret". Hun belyser hvordan ensrettet og smal prioritering av utvalgte deler av skolens innhold faktisk har en lang historie. Hun utfordrer myten om at økningen var et svar på PISA-sjokket, da vedtaket kom før PISA-resultatene. I tillegg dykker vi ned i hvordan utformingen av ungdomsskolen etter andre verdenskrig låste skolen til en akademisk kvalifisering. Dette ledet til den problematiske ideen hun kaller "Velferdsstatens akademiske kunnskapspolitikk" og "allmenndannelse som falsk universalisme". VI snakker selvfølgelig også om kunnskapsministerens forslag om endringer i småskolen.

Forskning / Suksesshistorier / Teori i praksis Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

– Krav om å prestere og konstant sammenligning i sosiale medier gjør det vanskeligere å være annerledes, sier psykologspesialist Stine Nørbech. Mange barn og unge føler at de ikke passer inn, og mye av dette skjer i digitale rom der voksne mangler innsikt. De grunnleggende behovene har ikke endret seg, det handler om å høre til og å være en del av fellesskapet. Uten dette blir det vanskelig å lære og å utvikle seg. Likevel ser vi en tendens til å overlate løsningen til psykologer, i stedet for å styrke fellesskapet rundt barna. – Psykisk helse bygges i hverdagen – hjemme, på skolen og på fritiden. Her er det mange som kan bidra, sier Nørbech, som også jobber med å styrke lærere i møte med ungdom som strever.

Arbeiderpartiet, Sp, SV, Rødt og MDG forhandler om budsjett på Stortinget, og nå har alarmen gått i Miljøpartiet de Grønne. Nå sier flere i partiet at det kan bli brudd. Og Kari Nessa Nordtun var i Lars sin podkast og presenterte forslag om å kutte fag og timer for de yngste skoleelevene. Hva synes vi om Nordtuns metode? Hør alle episoder som abonnent hos Podme eller Aftenposten. Få et ukentlig nyhetsbrev på www.aftenpodden.no og følg oss på Instagram

Ved Norges Realfagsungdomskole (NRG-U) arbeider elevene over tre år med å utvikle ferdighetene sine i muntlig formidling. Skolen har utviklet en langsiktig plan der alle elevene presenterer selvvalgte tema, der elevene samtidig øver på å gi og motta respons på sine presentasjoner.I denne episoden møter vi rektor Tone Stølsnes Ravlo og lærer Anja Sønstebyseter Rønning, som i samtale med Kjell Evensen fra Universitetet i Innlandet beskriver hvordan skolen har lagt til rette for en systematikk og progresjon i dette arbeidet over de tre ungdomsskoleårene.Dette er episode 1 av 3 i en miniserie av podkaster spilt inn på Norges Realfagsungdomsskole.Tekstet utgave av denne episoden finner du HER ved å trykke på fanen Transcript. Podkasten er produsert av Senter for livslang læring (SELL), Fakultet for lærerutdanning og pedagogikk ved Universitetet i Innlandet.

I denne uge har vi udvalgt to oplæste artikler til dig fra os på Politiken: Først kan du høre Johanne Lerhard læse en artikel fra serien 'Kampen om den gode udsigt' op. Artiklens overskrift er: 'Det er blevet kaldt et dansk Dubai og vil smadre grunden til, at hun bor i byen'. I dagens anden oplæste artikel læser Anne Paludan Müller sit interview med forfatteren Christian Hjortkjær op. Overskriften er: 'Forfatter: Det er jo noget pis, at der altid skal være plads til alle'. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

60 prosent av elever i norsk skole opplever å blir forstyrret av uro i klasserommet. Men hva er egentlig uro? Og hva kan vi gjøre for å håndtere og forebygge den?Forklart av: Magnar Ødegård, førsteamanuensis ved Institutt for spesialpedagogikk, Universitetet i Oslo.Programleder og produsent: Fredrik Solli Wandem, kommunikasjonsrådgiver i SpedAims. 

I studio: Egil, August og Victor Ansvarlig redaktør: Vilde Havn¨ Produsent: Lina Halvorsen Etikkrådet har blitt satt til siden, unge sliter med å bryte inn i arbeidslivet og bruker vgs-elever for mye parfyme?

Et lovforslag, der er sendt i høring, skal gøre det muligt for lærere i grundskolen at gribe FYSISK ind overfor eleverne. Det er noget, vi har talt om før og også et lovforslag der har været undervejs siden marts - men NU er det altså blevet konkret hvornår en lærer i fremtiden skal kunne gribe fysisk ind. Gæst: Sara Emil Baaring, der skoleordfører for Socialdemokratiet Vært: Nicolai Dandanell og Anne PhillipsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

D. 30 oktober fik Interne Affærer besøg af Estefenia Bozzo og Henrik Berggren til en snak om diversitet og repræsentation - eller mangel på samme - på skolen og i branchen.Vi snakker om, hvorfor den manglende repræsentation kan være et problem, og hvilke løsninger og initiativer skolen er i gang med at indføreVærter: Katrine Skou & Frea Exe

I dag afgør retten om Bandidos skal opløses. En gal mand står for at redde Argentinas notoriske dårlige økonomi. Virker det? Vores lyttere deler deres kommunalvalgshovedpiner. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Stinne Møller, vælger, Aarhus kommune. Mads Thyrsted, DRs kommunalvalgskorrespondent, Østjylland. Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske.

Hvordan styres norsk skole? Hvilken påvirkning har OECD hatt på norsk skole og hvordan har det endret seg over tid? Hvilken styring har norske lærere og politikere på norsk skole? Jeg snakker med Simon Malkenes om hans doktorgradsarbeid og det han fant ut i løpet av det arbeidet.

Liker dere barnet mitt? Har barnet mitt venner? Dette er noen av de spørsmålene som brenner hos foreldrene når de møter skolen. Likevel starter skolen ofte samtaler med karakterer og faglig progresjon. Ja, skolen har lovpålagt plikt til samarbeid med foreldre - om faglig utvikling, skolestart, fravær, overganger og skolemiljø. Men hva er det egentlig som betyr mest for foreldrene? Hvis foreldre opplever at engasjementet deres ikke betyr noe, så er sjansen stor for at de ikke ser meningen med å delta. I denne episoden av VeilederPOD dykker vi ned i hvordan skolen kan skape et godt samarbeid med foreldrene. Velkommen til en samtale om å spille på lag - for barnet, for fellesskapet, og for hverandre. I studio: Johannes Finne, førsteamanuensis i pedagogisk psykologi ved Læringsmiljøsenteret (UiS) Nils Jørgen Brynildsen, kundeoppfølger Veilederen og tidligere skoleleder Lisbeth Storvik Jacobsen, programleder

Du får her en smakebit fra den splitter nye podkastserien "Katastrofe". Her får du innblikk i noen av verdenshistoriens mest dramatiske hendelser. I episoden du får utdrag fra her skal vi til Wales. Det er en stille hverdagsmorgen i den lille gruvelandsbyen Aberfan. I klasserommet til Mr. Davies sitter barneskoleelevene og lytter oppmerksomt til mattetimen. Plutselig hører de en merkelig rumling, og lyden ser ut til å bare bli høyere og høyere. Men før noen vet ordet av det blir alt svart, og det er helt stille.

I denne episode taler jeg med 17-årige Vigga, som jeg har kendt siden hun var 14 år. Da vi mødtes første gang, kæmpede Vigga med søvnproblemer, angst og ensomhed i skolen. I dag har hun gennemført et efterskoleophold med stor succes, har fået en autismediagnose – og vigtigst af alt: Hun har fået det godt. Vigga fortæller åbent om sit skoleskift i 7. klasse, der fik alvorlige konsekvenser for hende. Hun blev socialt ekskluderet, følte sig anderledes og begyndte at maskere for at passe ind. Efter 5 måneder kom hun over på en mindre skole, som var klar til at tage imod hende – men der var hun allerede kommet i massiv mistrivsel. I samtalen kommer vi omkring: Hvad der sker, når et barn mistrives i skolen – og hvordan omgivelserne kan gøre en forskel. Maskering som overlevelsesstrategi, og hvad prisen kan være. Overstimulering, depression, angst og søvnproblemer, som førte til en sygemelding i 9. klasse. Rollespil og teater som et helende rum for unge, der føler sig anderledes. Hvordan åbenhed, struktur og humor kan skabe tryghed for et neurodivergent barn. Tusind tak for at dele din historie, Vigga! Den minder os om, hvor vigtigt det er at se bag adfærden, give plads til forskellighed – og tro på, at børn og unge kan blomstre, når de får de rette betingelser

Omtrent åtte prosent av barn og unge sliter psykisk. — Jeg var redd hele tiden. Jeg var lei meg absolutt hele tiden. Ingen spurte hvordan jeg hadde det. Ingen så meg, forteller Mikkel. Hva er årsakene bak psykisk uhelse i skolen? Og hvorfor ser vi flere og flere unge som sliter?  I denne episoden får du høre hele Mikkels historie, og Mari Vaage Wang ved Institutt for pedagogikk på UiO og Anette Brørby Bergsrud i Elevtjenesten på Hadeland videregående skole byr på god faglig diskusjon om psykisk helse i skolen. Programleder og produsent: Fredrik Solli Wandem, kommunikasjonsrådgiver i SpedAims.

Fra en fyldt kirke i Skødstrup berettes om den seneste succes med mindfulness gudstjenester. Overlæge Lone Fjorback fortæller om mindfulness som praksis og dansk kulturfænomen. Vært: Anders Laugesen.

Det bliver forbudt for elever at have mobiltelefoner med til undervisning i landets folkeskoler og til legen på fritidstilbuddene. Det har regeringen sammen med SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale om. P1 Debat spørger: Er det i børnenes bedste interesse at tage mobilerne fra dem i skoletiden? Mister børnene en del af deres sociale liv? Hvad med den digitale dannelse? Er et nationalt forbud den rette vej at gå? Sparker regeringen en åben dør ind eller er det en hjælp for skolerne med et fælles forbud "oppefra"? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Magnus Herrmann, forperson, Danske skoleelever Rasmus Lund Nielsen, Digitaliserings - og undervisningsordfører (M) Aida Bikic, forsker i børn og unges trivsel med fokus på skærme & sociale medier Jakob de Lemos, Far til tre, ekspert i brugeradfærd på digitale platforme, Stine Liv Johansen, Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet Imran Rashid, Speciallæge i alm. medicin, forfatter til bogen til SLUK. Vært: Cecilie Lange. Tilrettelægger: Frederikke Ernst. Producer: Mathias Pedersen.

Det bliver forbudt for elever at have mobiltelefoner med til undervisning i landets folkeskoler og til legen på fritidstilbuddene. Det har regeringen sammen med SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale om. P1 Debat spørger: Er det i børnenes bedste interesse at tage mobilerne fra dem i skoletiden? Mister børnene en del af deres sociale liv? Hvad med den digitale dannelse? Er et nationalt forbud den rette vej at gå? Sparker regeringen en åben dør ind eller er det en hjælp for skolerne med et fælles forbud "oppefra"? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Magnus Herrmann, forperson, Danske skoleelever Rasmus Lund Nielsen, Digitaliserings - og undervisningsordfører (M) Aida Bikic, forsker i børn og unges trivsel med fokus på skærme & sociale medier Jakob de Lemos, Far til tre, ekspert i brugeradfærd på digitale platforme, Stine Liv Johansen, Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet Imran Rashid, Speciallæge i alm. medicin, forfatter til bogen til SLUK. Vært: Cecilie Lange. Tilrettelægger: Frederikke Ernst. Producer: Mathias Pedersen.

Det bliver forbudt for elever at have mobiltelefoner med til undervisning i landets folkeskoler og til legen på fritidstilbuddene. Det har regeringen sammen med SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale om. P1 Debat spørger: Er det i børnenes bedste interesse at tage mobilerne fra dem i skoletiden? Mister børnene en del af deres sociale liv? Hvad med den digitale dannelse? Er et nationalt forbud den rette vej at gå? Sparker regeringen en åben dør ind eller er det en hjælp for skolerne med et fælles forbud "oppefra"? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Magnus Herrmann, forperson, Danske skoleelever Rasmus Lund Nielsen, Digitaliserings - og undervisningsordfører (M) Aida Bikic, forsker i børn og unges trivsel med fokus på skærme & sociale medier Jakob de Lemos, Far til tre, ekspert i brugeradfærd på digitale platforme, Stine Liv Johansen, Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet Imran Rashid, Speciallæge i alm. medicin, forfatter til bogen til SLUK. Vært: Cecilie Lange. Tilrettelægger: Frederikke Ernst. Producer: Mathias Pedersen.

I en række lande verden over er der store protester. Fælles for dem er, at de er ledt an af den unge generation Z. Der diskuteres sikkerhed og forsvar, når EUs ledere er til topmøde i København i de her dage. Er EU ved at udvikle sig til en forsvarsalliance? Et politisk flertal har stemt mobilen ud af folkeskolen. Hvordan gik politikerne fra at masseindkøbe tablets til at forbyde mobiltelefonen? Værter: Amalie Schroll Munk og Adrian Busk. Medvirkende: Christine Nissen, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Kristian Svinth, skoleleder, Skolen ved søerne og formand for skolelederforening på Frederiksberg.

med Synnøve Pettersen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Her kommer en smakebit fra den helt nye podkastserien "Katastrofe". Podkasten tar for seg noen av de største katastrofene som har rammet opp gjennom historien. I episoden om skolen som ble begravet i kullslam skal vi til Aberfan i Wales der en hel landsby ble begravet i gruveavfall. Hele episoden finner du alle steder du hører podkast,

Marco Damgaard var leder af Tingbjerg Skole i Husum i udkanten af København, da miraklet en dag var en realitet. Udviklingen var vendt. Skolen med det dårlige ry, det faldende elevtal og de mange udfordringer, som havde med integration at gøre, var en succes. Nærområdets ressourcestærke unge valgte skolen til og den plagede bydel røget af regeringens ghettoliste. Nu har Marco Damgaard, der siden januar i år har været socialdemokratisk borgmester i Herlev, skrevet bogen ’Miraklet i Tingbjerg’ om hvad det var vendte udviklingen og så landets ministre stolt viser Tingbjerg frem til udenlandske besøgende som eksempel på, hvad en målrettet indsats for at bryde de dårlige cirkler, kan formå. Den taler han om med Jes Stein Pedersen i ugens Bogfolk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Læs blogversionen herI denne episode vender vi emnet præstation under pres, med udgangspunkt i HALO (High Acuity, Low Opportunity) procedurer. Pointen i afsnittet – og her i bloggen – er, at det sjældne og tidskritiske kan læres. Ikke gennem tilfældig eksponering i klinikken, men gennem bevidst forberedelse, mental træning og stærkt teamarbejde. Og ved at forberede os på det ekstremt tidskritiske og sjældne, kan vi også blive bedre til at handle mere systematisk og korrekt under situationer som vi hyppigere eksponeres for, hvor tingene også hurtigt kan udvikle sig i den forkerte retning, hvis ikke vi tager de rigtige beslutninger. Og ja: meget af det kan gøres på hverdagens travle gange, uden dyrt udstyr. Blogopsummeringen og podcasten er udarbejdet med udgangspunkt i Peters blogs:HALO - High Acuity Low Opportunity eventsHALO - Del 2 (Non-HLR)HALO - Del 3 (HLR)Har du fået lyst til at læse eller høre flere afsnit af "Det du ikke lærte i skolen" kan du finde dem her. Som altid er I velkomne til at komme med feedback, som kan gives i form af kommentarer her på siden eller direkte til akutmedicineren@gmail.com

InterMetzo: My home is my Castle.  Rejs hjem! Det skrev Messerschmidt forleden møntet på en kollega, der blev både traurig og vred. Kort men Godt At være ved sine fulde fem: Jens Raahauge mener, at vi må styrke arbejdet med praktiske, musiske og æstetiske dimensioner i undervisningen. Skolen bør være ved sine fulde fem, og ikke som nu ved sine fulde to, syn og hørelse. At BO – Lejren: den2radio har besøgt...

Antisemittisme i norske skoler er et økende problem. I denne episode av podkasten Lærerrommet får lærere konkrete råd til hvordan de kan oppdage og håndtere antisemittiske holdninger blant elever..

Vi snakker om treningsutfordringer, skjøre skuldre og hvordan det faktisk er å delta i et VM i HYROX. Du får høre om alt fra intense forberedelser til uventede utfordringer med utstyr og bane, til tanker om hvor viktig det er med frukt for elevene på skolen. .

Skal eleverne i folkeskolen have lov til at diskutere "Anerkend Palæstina" til skolevalget? Er emnet for sprængfarligt? Skal vi kunne tale om alt i et demokrati? Også i folkeskolen? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Noah Drømme Bredberg, Danmarks Demokraternes Ungdom, Sarah Abildskov, forperson i Rød-Grøn Ungdom, Kristoffer Enggaard, underviser i samfundsfag, historie og matematik, Skolen på Amagerbro, Kashif Ahmad skolelærer, (RV) medlem af borgerrepræsentationen København, Niels Peder Ravn (K) medlem af borgerrepræsentationen København og Mikkel Bjørn (DF) skolelærer. Tilrettelægger: Mathias Pedersen & Nina Lorenz Grimstrup. Vært: Gitte Hansen.

Lundehusskolen på Østerbro registrerede sidste år 554 hændelser i kategorien »arbejdsulykker under ulykkestypen vold«. Skolen ligger længder foran resten af de københavnske folkeskoler. Men det er ikke fordi vold og trusler er et større problem her end på andre skoler, siger skoleleder Kim Steenholm Paulsen. Han har bare valgt at alle former for uhensigtsmæssig adfærd hos eleverne skal registreres som vold. Skolelederen vil gerne sætte fokus på udfordringerne med vold og trusler i folkeskolen. Men er han i virkeligheden med til at forvrænge billedet? Gæst: Kim Steenholm Paulsen, skoleleder på Lundehusskolen. Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan kan lærere og skoleledelse jobbe sammen for å utvikle en delt og felles praksis? Dette er spørsmålene som diskuteres i denne nyeste episoden. Vi møter Bjørn Bolstad, forfatter av Profesjonsfellesskap i praksis, og Cathrine von Porat, rektor ved Sjøskogen skole. De deler innsikt i hvordan profesjonsfellesskap kan utvikles, hvilke utfordringer som kan oppstå, og hvilke konkrete grep som kan styrke samarbeidet mellom lærerne på en skole..

Minervapodden: Hannah Bull Thorvik - Skolen er rigget mot mange gutter by Nettavisen Minerva

To lærere taler rent ud af posen. Folkeskolen er fanget i en ond spiral af demografi, politisk korrekt ledelse, selvdestruktive kommunale tiltag og en venstreorienteret medlidenhedskultur. Integrationen døde for mange år siden, mener de begge. Segregeringen sejrer, og hvor muslimske elever kommer i flertal, rasler det faglige niveau ned. Muslimske elever sparker døren ind til andre klasser, uddeler tæsk, intimiderer og truer folkeskolelærerne. Muslimske elever vil ikke gå i "danskerklasser" på gymnasiet og segregerer sig i brune klasser med rystende lavt fagligt niveau. Dagens podcast tager en ærlig snak med to undervisere, der har fået nok. Mød Maya Hvass Christensen fra Kolding og Søren Lehmann fra København, som har parallelle oplevelser fra henholdsvis otte år på Munkevængets Skole og fem år på Københavns Åbne Gymnasium. Under samtale refereres der til Kirsten Damgaards artikel Intet nyt under halvmånen, der handler om, hvor svær kulturel assimilation er i praksis, når det gælder den islamiske forståelse af begreber som ære, skam, ansvar, loyalitet, autoritet og straf.

Med Anna i Kenya lykkes det, trods problemer med dårligt wifi, alligevel at få en podcast i kassen. Vi lægger ud med balladen om Copenhagen Fashion Week. Nu er selve organisationen bag og 7 fashion brands meldt for greenwashing- CFWs kriserespons er ikke imponerende. Endnu en offentlig kulturinstitution kæmper med dårlig ledelse. Denne gang er det Skolen for Scenekunst. Elever og lærere klager direkte til kulturministeren og rektor og formanden for bestyrelsen mener de både er problem og løsning. Gennemført amatøragtig krisehåndtering. Martin Martensen-LarsenAnna Thygesen 

I del to av praten med historieprofessor Merethe Roos tar vi turen tilbake til 1800-tallet. Vi snakker hovedsakelig om Hartvig Nissen (1815-1874) og hans store innflytelse på den norske skolen, men vi kommer også innom Frederik Moltke Bugge og hans svære reiserapport om utenlandske skolesystemer fra 1839, innflytelsen fra Grundtvig, nasjonalisme og Skandinavismen, internasjonale trender i skolehistorien, Marcus Thrane, folkeopplysning og demokrati, skolelovene av 1860 og 1889, P.A. Jensens lesebok og andre lærebøker, og til slutt snakker vi om dagens skoledebatt.  Merethe Roos' bøker:  The Quest for a New Education: Social Democracy, Educational Reforms, and Religion in Norway after the Second World War, 2024 (open access: https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/9783111206097/html)  Å se framtiden gjennom fortiden. Historieformidling for videregående skole, 2023 Å forstå fortiden og formidle for framtiden. Historisk kunnskap for lærerutdanningen, 2022 International Impact on 19th Century Norwegian Education: Development, Influence and National Identity, 2021 En kort introduksjon til Norge på 1800-tallet, 2020 Hartvig Nissen. Grundtvigianer, skandinav, skolemann. Cappelen Damm Akademisk, 2019, Kraften i allmenn dannelse. Skolen som formidler av humaniora. En historisk lesning, 2016 For mer om Merethes arbeider, og lenker til flere av hennes artikler: https://www.usn.no/kontakt-oss/tilsette/merethe-roos   Her er et par av innleggene fra den pågående norske skoledebatten: Den opprinnelige kronikken i Klassekampen, med over 70 underskrifter: «Kunnskapsløs kompetanse», https://klassekampen.no/artikkel/2024-10-31/kunnskapslos-kompetanse/HVDg https://www.morgenbladet.no/ideer/debatt/2024/12/14/merkelig-syndebukkspill-fra-ap-og-hoyre-i-skoledebatten/ ---------------------------- Logoen vår er laget av Sveinung Sudbø, se hans arbeider på originalkopi.com Musikken er av Arne Kjelsrud Mathisen, se facebooksiden Nygrenda Vev og Dur for mer info. ----------------------------    Takk for at du hører på. Ta kontakt med oss på larsogpaal@gmail.com Det finnes ingen bedre måte å få spredt podkasten vår til flere enn via dere lyttere, så takk om du deler eller forteller andre om oss.  Både Lars og Pål skriver nå på hver sin blogg, med litt varierende regelmessighet. Du finner dem på disse nettsidene: https://paljabekk.com/ https://larssandaker.blogspot.com/   Alt godt, hilsen Lars og Pål

I denne første av to episoder forklarer Merethe Roos, professor i historie ved Universitetet i Sørøst-Norge, noen av etterkrigstidens skoledebatter, Arbeiderpartiets skolepolitikk og den rollen som Helge Sivertsen og Eva Nordland spiller i utviklingen av denne, læreplaner og ambisjoner for skolens samfunnsrolle, kristendomsfaget og kristendommens plass i skolen, helvetesdebatten som ble utløst av Ole Hallesbys radiotale i 1953, og kulturelle og religiøse brytningsspørsmål på 1950-tallet. Alle disse tema blir behandlet i hennes siste bok The Quest for a New Education: Social Democracy, Educational Reforms, and Religion in Norway after the Second World War.  I neste episode vil vi ta for oss 1800-tallet, med fokus på Hartvig Nissen, innflytelsen fra Grundtvig, nasjonalisme, internasjonale trender i skolehistorien, skoleloven av 1860, lærebøker, og såvel som dagens skoledebatt.    Merethe Roos' bøker:  The Quest for a New Education: Social Democracy, Educational Reforms, and Religion in Norway after the Second World War, 2024 (open access: https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/9783111206097/html)  Å se framtiden gjennom fortiden. Historieformidling for videregående skole, 2023 Å forstå fortiden og formidle for framtiden. Historisk kunnskap for lærerutdanningen, 2022 International Impact on 19th Century Norwegian Education: Development, Influence and National Identity, 2021 En kort introduksjon til Norge på 1800-tallet, 2020 Hartvig Nissen. Grundtvigianer, skandinav, skolemann. Cappelen Damm Akademisk, 2019, Kraften i allmenn dannelse. Skolen som formidler av humaniora. En historisk lesning, 2016   For mer om Merethes arbeider, og lenker til flere av hennes artikler: https://www.usn.no/kontakt-oss/tilsette/merethe-roos Her er et par av innleggene fra den pågående norske skoledebatten: Den opprinnelige kronikken i Klassekampen, med over 70 underskrifter: «Kunnskapsløs kompetanse», https://klassekampen.no/artikkel/2024-10-31/kunnskapslos-kompetanse/HVDg https://www.morgenbladet.no/ideer/debatt/2024/12/14/merkelig-syndebukkspill-fra-ap-og-hoyre-i-skoledebatten/ ---------------------------- Logoen vår er laget av Sveinung Sudbø, se hans arbeider på originalkopi.com Musikken er av Arne Kjelsrud Mathisen, se facebooksiden Nygrenda Vev og Dur for mer info. ----------------------------    Takk for at du hører på. Ta kontakt med oss på larsogpaal@gmail.com Det finnes ingen bedre måte å få spredt podkasten vår til flere enn via dere lyttere, så takk om du deler eller forteller andre om oss.  Både Lars og Pål skriver nå på hver sin blogg, med litt varierende regelmessighet. Du finner dem på disse nettsidene: https://paljabekk.com/ https://larssandaker.blogspot.com/ Alt godt, hilsen Lars og Pål

Naturfagsboken ga KrF-lederen hakeslepp. Nå vil han endre hva barn lærer om kjønn i skolen. Saken viser at også ministre i regjeringen er uenig. Hvor mange kjønn finnes? Med politisk journalist Tord Magnus Dyrkorn. Foto: Stein J. Bjørge

Mange norske elever har svak digital kompetanse, viser internasjonal undersøkelse. Ap vil innføre nytt teknologifag skolen. Hør alle episodene i appen NRK Radio

Er det i orden, at Noah melder afbud til en eksamen, fordi han har fået klimaangst Og er det okay, at Alma trækker sig fra gruppearbejdet, fordi hun ikke lige er i humør? Mistrivsel er blevet en trumf, vor tids unge til enhver tid kan spille for at slippe for ubehag. Det kan man læse i en ny bog skrevet af Birgitte Vedersø, som har mere end 30 års erfaring som gymnasielærer og rektor.  Men det er ikke de unges skyld, fortæller hun i dette afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Det er forældrene og skolerne, der svigter dem. Fordi mange ikke kan bære, at deres børn skal opleve svære følelser. Og fordi skolerne ikke tør insistere på, at de unge også skal prøve det, der falder dem svært. Men faktisk har skolen en kur. Vi har bare glemt den.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hva skjer om vi kombinerer nyere forskning med gamle etablerte ideer om skole og undervisning? Lektor Morten Brattbakk mener at vi her finner løsningen på mye av det som idag skaper problemer i dagens samfunn, hvor barn er for mye på skolen, og både lærer for lite og leker for lite.  I denne samtalen snakker vi om cognitive load theory, arbeidsminnet og langtidsminnet, betydningen av kunnskap, hva som er problemet med kritisk tenking slik denne ferdigheten ofte omtales i skoledebatten, lærerens rolle som både trener og dommer i klasserommet, anonym retting, motivasjon og mening, for høye ambisjoner om hva barn skal lære som kommer i veien for mer realistiske mål, og hva slags forsøk vi bør gjøre for å forbedre dagens skole.  Se noen av Mortens kronikker her: Forskersonen.no, 2023, «— At skolen ikke klarer å drive tilpasset opplæring, har jeg og de fleste lærere i norsk skole visst i mange år» https://www.forskersonen.no/debattinnlegg-meninger-opplaeringsloven/at-skolen-ikke-klarer-a-drive-tilpasset-opplaering-har-jeg-og-de-fleste-laerere-i-norsk-skole-visst-i-mange-ar/2193130 Lektorbladet nr.4 2023, s.18-19, «Ekstern vurdering av standpunktkarakterer»: https://issuu.com/lektorbladet/docs/lektorbladet_0423   Wolfgang Wee Uncut episode 501, Morten Brattbakk | Norske Skolen, Pedagogikk, Pugging, Læreren vs Eleven, Mobbing, Fraværsgrensen: https://www.youtube.com/watch?v=d_Ga4XVjWFw Bøker nevnt og anbefalt: Daisy Christodoulou (2017) Making Good Progress, Oxford University Press Alexander Meyer (2020) Det store skolespranget, Universitetsforlaget Greg Ashman (2023) A Little Guide for Teachers: Cognitive Load Theory, Corwin Tidligere episoder på podkasten om relaterte tema:  Episode 84 Læring og demokrati i fremtidens skole, med Alexander Meyer https://larsogpaal.libsyn.com/episode-84-lring-og-demokrati-i-fremtidens-skole-med-alexander-meyer Episode 135 Natalie Wexler on the role of knowledge in education https://larsogpaal.libsyn.com/episode-135-natalie-wexler-on-the-role-of-knowledge-in-education Episode 127 Cro-Magnon på skolebenken https://larsogpaal.libsyn.com/episode-127-cro-magnon-p-skolebenken ---------------------------- Logoen vår er laget av Sveinung Sudbø, se hans arbeider på originalkopi.com Musikken er av Arne Kjelsrud Mathisen, se facebooksiden Nygrenda Vev og Dur for mer info. ----------------------------  Takk for at du hører på. Ta kontakt med oss på larsogpaal@gmail.com Det finnes ingen bedre måte å få spredt podkasten vår til flere enn via dere lyttere, så takk om du deler eller forteller andre om oss.  Både Lars og Pål skriver nå på hver sin blogg, med litt varierende regelmessighet. Du finner dem på disse nettsidene: https://paljabekk.com/ https://larssandaker.blogspot.com/   Alt godt, hilsen Lars og Pål