P1 Dokumentar

Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.

Flere piger er gennem årene blevet udsat for seksuelle overgreb begået af ældre drenge på kostskolen. Det fortæller pigerne i hvert fald selv. Men kostskolen undlader at melde flere mulige overgreb til politiet eller tilsynsmyndigheder.

Imens Benjamin arbejder sig op i det hårde hierarki, der ifølge ham, eksisterer på Havregården, så er Rikke placeret i bunden hos de svageste elever. Rikke bliver udsat for massiv mobning og samtidig kæmper hun med sine egne dæmoner. Men på trods af advarsler fra lægerne fortsætter Rikke på kostskolen i årevis.

En 15-årig pige forsøger i efteråret 2020 at tage sit eget liv. Hun har været udsat for massiv mobning og seksuelle krænkelser. Og nu er flere oplysninger forsvundet fra pigens elektroniske dagbog, som personalet på skolen fører over eleverne. Men da Socialtilsynet kommer på uanmeldt besøg, dukker de forsvundne oplysninger pludselig op til overfladen. Nu er Havregården for alvor i myndighedernes søgelys.

Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.

Havregårdens bestyrelse er indkaldt til møde hos Socialtilsyn Hovedstaden. Nye afsløringer fra P1 Dokumentar og tilsynet presser kostskolen. Bestyrelsen har fået 14 dage til at redde skolen fra at lukke. Men midt i redningsplanerne vælter det dog frem med nye, alvorlige anklager og oplysninger om skolens mangeårige forstander.

Forstander Morten Ulrik Jørgensen er blevet fyret efter en række afsløringer og nu er spørgsmålet, hvem der i sidste ende har ansvaret for det årelange svigt, der ser ud til at have været på Havregården.

En gruppe elever forsøger at sparke døren ind til et værelse. De vil have fat i 13-årige Benjamin, der er ny elev på kostskolen. En lærer kommer Benjamin til undsætning gennem et vindue, og da læreren åbner hans dør ud til gangen, bliver han mødt af en stikflamme. Benjamin starter ud som mobbeoffer, men på kostskolen ændrer han sig nu til at blive det, som han selv frygtede.

Havregården Kostskole reklamerer med at være "Den bedste skole - ever". Men bag kostskolens facade gemmer der sig måske også en anden dyster virkelighed. En overhørt samtale til en fest og en lille kommentar på Youtube leder til en række opkald fra tidligere elever og medarbejdere, der fortæller, at der i årevis har været problemer med vold, stoffer, selvmordsforsøg, krænkelser og seksuelle overgreb mellem elever på kostskolen.

Min polske kollega Patryk har fået fat på en tidligere prostitueret, der har arbejdet for brødrene i Danmark. Og hun kommer med helt nye oplysninger, der tyder på, at en konflikt mellem rivaliserende bordelbander i Polen er flyttet til Danmark.

På postkassen uden for bordellet i Aalborg har en nabo lagt mærke til et navn. Det navn sætter mig på sporet af en kvinde, der måske kan give mig svaret på, hvorfor bordellet skulle brændes ned.

Tre brødre sidder på anklagebænken i Polen. De er tiltalt for vold, trusler, seksuelle overgreb og udnyttelse af prostituerede i Polen. Men de polske myndigheder mener også, at det var brødrene, som stod bag mordbranden i Aalborg.

Ni maskerede mænd står udenfor et hus på en villavej i Aalborg. Bag ruderne er prostituerede på arbejde. Mændene knuser vinduerne, hælder brandbar væske ind og sætter ild til huset Den aften mister en ung polsk kvinde livet. Hvem var hun? Og hvorfor befandt hun sig i Aalborg?

I medierne har tre entreprenante mænd turneret rundt med fortællingen om, at de har åbnet et dukkebordel, hvor handicappede kan dyrke sex med dukker i menneskestørrelse. Men rekrutteringsopslag og billeder tyder på, at det ikke kun er dukker, der sælger sex fra det stråtækte hus i Vissenbjerg.

Naboen til et bordel tæt ved Kruså har bemærket, hvordan unge polske kvinder jævnligt ankommer til nabohuset, samtidig med, at andre bliver samlet op. Og kvinderne, de rykker videre til to andre adresser i Jylland. Er det et organiseret bordelnetværk? Og hvem står i så fald bag?

Nettet bugner af annoncer om prostitution, men hvem styrer dem? Min interesse bliver vakt af en annonce, hvor kvinden, der sælger sex hele tiden, bliver skiftet ud, men profilteksten forbliver den samme. Det får mig til at tænke: Kan man finde prostitutionens bagmænd ved at kortlægge de online annoncer?

Selvom det til sidst lykkes Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat at få nogle af deres løsningsforslag igennem, mangler de én vigtig brik. Navnene på De hemmelige aktionærer, der har aktier gemt i de depoter, hvor aktionærerne stadig er hemmelige for skat. Kort før Lisbeth Rømer går på pension, tager hun derfor personligt fat i Skats øverste direktør. Men de sidste huller når ikke at blive lukket, inden udbetalingerne af refusion af udbytteskat eksploderer, og pengene fosser ud af statskassen gennem nogle af de huller, som Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat i årevis har forsøgt at få lukket. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Bankerne vil nu gerne have Skat til at skrive under på en helt anden aftale. En aftale, der vil medføre, at udenlandske aktionærer slet ikke behøver at kontakte Skat for at få refusion, men automatisk får udbetalt de penge, de gør krav på. En aftale, der betyder, at bankerne i endnu højere grad overtager Skats administration af udbytteskat. Spørgsmålet er derfor: Skal Skat skrive under eller ej? Vil bankernes aftaleudkast reelt give Lisbeth Rømer og hendes kolleger færre problemer med mulig svindel med udbytteskat? Eller vil bankernes aftaleudkast tværtimod gøre det lettere at snyde den danske statskasse og befolkning for milliarder? Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Da det til sidst lykkes at få en lovændring igennem, der skal gøre det muligt at stramme kontrollen med nogle af de mange refusioner, stritter bankerne imidlertid imod. Da papirerne ligger klar og kun lige mangler ministerens underskrift, beder bankerne ministeren om ikke at skriver under på den bekendtgørelse, der vil pålægge bankerne hurtigere at fortælle Skat, hvem nogle af udbyttemodtagerne er. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

For at komme igennem med deres løsningsforslag tager Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat nu kontakt til Skatteministeriets departement for at få lavet reglerne om. Men deres ønske om, at bankerne løbende skal indberette til Skat, hvem der får udbytte af danske aktier, møder modstand i departementet. Kravet strider mod regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet, herunder bankerne. På Skatteministeriets hjemmeside viser et byrdebarometer, hvor meget ministeriet har nedbragt byrderne med. Og hvis ministeriet strammer kontrollen, så vil barometeret gå i den forkerte retning. Ifølge embedsmænd i departementet, bliver Lisbeth Rømer og hendes kolleger derfor fanget i "en ond cirkel". Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Da Lisbeth Rømer i sommeren 2002 sætter sig i stolen som leder af Skats udbytteafdeling, går der ikke lang tid, før hun opdager, at noget er galt. Op gennem 00erne udarbejder hun og hendes kolleger i Skat derfor forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kan lukkes hul for hul. Men de politiske vinde i Skat blæser ikke så meget mod mere kontrol, men derimod mest af alt mod at give en bedre service til aktionærerne. Også selvom Lisbeth Rømer og hendes kollegaer klart skriver, at "Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet." Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Da kravet om at få udbetalt over en halv milliard danske kroner i september 2006 lander hos Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skats udbytteadministration i Ballerup, ender kravet hurtigt helt oppe ved Skats juridiske direktør. Men hvorvidt det er sandt, at det franske selskab har ret til så mange penge fra Danmark, viser sig også vanskeligt at finde ud af. Mens uret tikker, koster det samtidig millioner af kroner i renteudgifter for Skat. Så skal de ansatte i Skat udbetale den halve milliard kroner eller ej? Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

En lille frikirke i Brovst har gjort det til sin mission at omvende muslimer fra det lokale asylcenter til kristendommen. Frikirken, som hedder 'Fristedet', er stiftet af ægteparret Anni og Kjeld Sommer. For at lykkes med deres mission må Anni og Kjeld aktivt opsøge asylansøgere, og det er svært, når der både er store sproglige barrierer, og man ikke må holde religiøse aktiviteter på asylcenteret. P1 Dokumentar har besøgt frikirken i Nordjylland og følger Anni og Kjelds mission i 'Miraklet i Brovst'. Tilrettelagt af Freja Sørine Adler Berg og Cecilie Sylvest Carlsen. Redaktion: Kåre Marling Kiib, Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen og Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 31. marts).

Louise og Christian har et problem. De er ikke begge to officielt forældre til deres datter, men de har hørt om en metode, der måske kan hjælpe dem. Problemet er bare, at den metode ikke er lovlig. Spørgsmålet er, om det er lovgivningen eller Louise og Christian, der er på afveje?

Rugemorindustrien kommer pludselig under hård kritik i Ukraine, og den kontrakt, som Ukrainske rugemødre skal underskrive, kommer pludselig offentligt frem. Den giver et unikt indblik i alle de ting, som rugemødrene skal give afkald på under graviditeten, og viser de barske betalingsbetingelser, som de skal leve med. Samtidig kommer Louise og Christian tættere på at få deres drøm opfyldt, end nogensinde før.

I en plastikkuvøse i Kiev ligger Louise og Christians lille nyfødte datter. Her har hun nu ligget i flere uger. Coronapandemien har lukket de europæiske grænser, men hjemme i Danmark pakker hendes kommende forældre nu bilen, og sætter kursen mod Ukraine, i håbet om at kunne få deres datter i armene.

Line er lige nået op ad trappen til Patricks lejlighed, da de kommer op at skændes. Patrick er vred. Han tager fat i en reol og kyler den ned ad trappen. Så skubber han Line samme vej. Flere af Patricks forhold er gået i stykker fordi han har været aggressiv og voldelig overfor sine kærester, så nu vil han have hjælp. Men da han har taget mod til sig og rækker ud efter hjælpen, får svaret ham til at miste modet. Foran ham står 157 andre voldsmænd i kø. Tilrettelagt af Cecilie Nisgaard og Stine Gliese. Montering og lyddesign: Marie Kildebæk. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

Bo og Marie mødte hinanden for syv år siden. Han var 37 år og afsonede en fængselsdom på 12 år for drab. Hun var 19, lige flyttet hjemmefra, og skulle i gang med at læse molekylær medicin. De blev naboer på Pension Skejby i Aarhus, et usædvanligt bofællesskab, hvor kriminelle og ikke-kriminelle bor sammen. Det blev starten på et tæt, og for mange uforståeligt, venskab. I dag bor de sammen i en lejlighed i Aalborg. Medvirkende: Bo og Marie, Klaus Schelander, enhedschef på Pension Skejby. I redaktionen: Galit Malkiel Nielsen og Anders Aamand. Tilrettelæggelse: Bettina Ohlsen. Redaktør: Mette Willumsen.

Dan Rachlin er blevet nervøs for om hans lidenskab for gambling og spil har smittet af på sønnen, så de to tager en alvorlig snak. Han møder også sit helt store idol, pokerspilleren Gus Hansen. Og så slutter de 14 dages spilcølibat, som Dan har pålagt sig selv for at undersøge, om han helt kan stoppe med at spille om penge. Tilrettelæggelse: Jonas Damstrup Fried. Redaktør: Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på jodf@dr.dk

Flyvevåbnet er i gang med at omstille sig til spritnye amerikanske F35-jagerfly, og med erfaring og gennemtestede arbejdsgange, er det sjældent, vi hører om flystyrt og dødsfald i Flyvevåbnet. Men under Flyvevåbnets opstart i 50´erne var erfaringerne både dyre og blodige. Det gik stærkt med uddannelse og udstyr, da Danmark kom med i NATO i 1949 og fik 244 jagerfly af typen F84 foræret af amerikanerne. Ud af de 244 fly havarerede de 76. Og 39 danske piloter omkom. En lørdag i 1958 styrtede hele fire fly til jorden. Hvordan det kunne gå så galt, fortæller tre af de mænd, der var med dengang i 1958. Medvirkende: Pilot Wagn Langebek. Flyveleder Leif Fuglsang. Pilot Viktor Høj. Tilrettelæggelse: Uffe Bregendahl. (Sendt første gang 7. november 2019).

Du kan næsten ikke se en sportudsendelse uden at støde på reklamer for betting. Det undrer Dan, og han opsøger Jakob Haugaard, som er en af de mange kendte mennesker, som har reklameret i en spillereklame. Og så forsøger Dan for første gang nogensinde at stoppe helt med at spille. Tilrettelæggelse: Jonas Damstrup Fried. Redaktør: Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på jodf@dr.dk

Dan Rachlin går all in på at finde ud af, om han lider af ludomani, når han besøger en psykolog. Han opsøger også en gammel ven, som udlever Dans helt egen drengedrøm. Og så er det sandhedens time for Dan, når hans kone fortæller ham, hvor mange penge han egentlig har spillet for. Tilrettelæggelse: Jonas Damstrup Fried. Redaktør: Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på jodf@dr.dk

Dan Rachlin elsker at gamble om penge. Men nogle gange tager det overhånd. Hans kone holder øje med, hvor meget han spiller for, og han opsøger for første gang professionel hjælp for at blive klogere på om hans lidenskab for gambling måske har taget overhånd og er ved at udvikle sig til ludomani. Tilrettelæggelse: Jonas Damstrup Fried. Redaktør: Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på jodf@dr.dk

I Danmark bor en flygtning, som Rwanda mistænker for folkedrab. I mere end et årti har de rwandiske myndigheder ønsket at få denne mand udleveret til retsforfølgelse, fordi de mener han var leder af en milits, og stod bag mord og udrensninger under folkedrabet i Rwanda i 1994. Men selvom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har givet grønt lys til, at han kan udleves til Rwanda, er Danmark blevet hans helle. Hør hvorfor i P1 Dokumentar. Tilrettelagt af Jørn Stjerneklar, Helle Maj og Katrine Baunkjær. Redaktion: Gry Hoffmann, Emil Eusebius Olhoff Jakobsen og Alberte Zacho. Redaktør: Anne Skjerning.

I 2017 forsøger to brødre angiveligt at få en bombe ombord på et fly med 400 mennesker, der skal fra Sydney til Abu Dhabi. Bomben er gemt i en kødhakker, og angrebsforsøget trækker tråde til Basil Hassan. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

En af de sigtede i netværket har været internationalt efterlyst i over et år, men alligevel er det ikke lykkedes for dansk politi at fange ham. Så Puk Damsgård tager afsted mod den bilvask, hvor han måske opholder sig, for at spørge ham ind til hele dronesagen. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

To personer anholdes og knyttes til det formodede netværk, der har sendt droner til Islamisk Stat og pludselig viser det sig, at politiet har kendt til netværket i årevis. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Basil Hassan får udbetalt næsten 150.000,- kroner i dagpenge, selvom han er internationalt efterlyst af politiet og slet ikke befinder sig i Danmark. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Leyla Talou bliver solgt som slave otte gange, og ender til sidst hjemme hos Basil Hassan. Her beslutter hun sig for at forsøge at flygte ud af IS-kalifatet. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Puk Damsgård rejser ind i det tidligere IS-kalifat for at finde ud af, hvad Basil Hassan har lavet, hvor han opholdt sig og hvorfor han bliver betragtet som en af de farligste personer på den amerikanske terrorliste. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Der drysser asbestfibre fra de over en million danske huse, skoler og andre bygninger, der har asbesttag. Og indånder vi bare nogle få fibre, risikerer vi at blive ramt af den sjældne, men dødelige lungehindekræft. Produktionen af asbesttagplader blev forbudt for mere end 30 år siden, så de eksisterende asbesttage er gamle, og jo ældre de bliver, des flere fibre frigiver de. I Holland er en lov på vej, som kræver alle asbesttage fjernet inden udgangen af 2024. Vi bør gøre det samme, mener flere eksperter i asbestsygdomme. Tilrettelæggelse: Søren Flytkjær. Redaktør: Mette Willumsen.

Hvordan ender en dreng, der er vokset op i Askerød med at være med til at opfinde et helt nyt terrorvåben til Islamisk stat? Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

En tidlig morgen bliver dronesælgeren Toke vækket af to personer fra PET - De vil have hans hjælp til at afsløre en mulig terrorist. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Et møde på en cafe med en hemmelig kilde leder Journalist Troels Kingo på sporet af, at flere danskere har sendt droneudstyr til Islamisk Stat - og at en af Danmarks mest eftersøgte mænd mistænkes for at sidde i IS-Kalifatet og styre et netværk i Danmark. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

17-årige Julie er psykisk syg. Hun er anbragt på en sikret institution, hvor der er høje hegn, lås på alle døre, videoovervågning og aflåste vinduer med tremmer for. Den type institutioner er der otte af i Danmark, og de er først og fremmest beregnet til ungdomskriminelle, der afsoner en dom eller sidder i varetægt. Men Julie er ikke kriminel - hun er en del af en statistik, hvor børn og unge, der er psykisk syge eller har sociale problemer i stigende grad bliver anbragt bag lås og slå. Tilrettelæggelse og klip: Sarah Golczyk og Jais Nørgaard. (Sendt første gang 18. april 2019).

292 dage om året kommer vinden fra sydvest og blæser ind over Aalborgs tage. I et halvt århundrede betød det, at skyer af gråhvidt asbeststøv fra Dansk Eternitfabrik blæste ind over boligblokkene og de folkeskoler, der lå i vindretningen. Et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital viser, at ikke bare arbejdere og deres nærmeste familier risikerer at få den sjældne, men ekstremt aggressive sygdom lungehindekræft - men også personer, som har boet eller gået i skole omkring eternitfabrikken har 7 gange større risiko for at udvikle sygdommen end andre danskere. Tilrettelagt og klippet af Karen Sigrid Jacobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 11. april).

For et halvt år siden blev Rosa på 17 år anholdt og sigtet for at true med et skoleskyderi, fordi hun havde lagt et billede på Instagram med sætningen: "Jeg bliver den næste school shooter guys, lmao, watch out". I november 2018 blev hun frifundet i byretten, fordi retten vurderede, at hun ikke havde forsæt til at ville true eller skræmme nogen på sit gymnasium. Men historien slutter ikke der. For Rosa blev umiddelbart efter anholdelsen bortvist fra Slagelse Gymnasium, og det sidste halve år har hun kæmpet for at få lov til at komme i skole igen. Uden held. Men hvordan går det til, at en person, der frikendes i retten, bliver dømt ude af uddannelsessystemet? Det undersøger vi i denne anden og sidste del af P1 Dokumentars miniserie om skoletrusler. Tilrettelagt af Maria Neergaard Lorentsen og Anne Skjerning. Redaktion: Jens Vithner Hansen, Emil Eusebius Jakobsen, Katrine Baunkjær og Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne.

En onsdag morgen midt i september 2018 fyldes området rundt om Slagelse Gymnasium med politifolk. De er bevæbnet med automatvåben og bærer skudsikre veste. Da den 17-årige gymnasieelev Rosa ankommer, bliver hun anholdt foran de andre elever. Årsagen er en sætning, som Rosa har skrevet på sin Instagram sent om aftenen: "Jeg bliver den næste school shooter guys, LMAO, watch out." Den sætning fører til, at Rosa bliver tiltalt for trusler på livet. Men mener Rosa det som en trussel, eller skriver hun det for sjov? Skal hun dømmes skyldig i at true sine kammerater og sit gymnasium? P1 Dokumentar har fået unik adgang til at optage og bringe lyden fra retssagen mod Rosa. Tilrettelagt af Maria Neergaard Lorentsen og Anne Skjerning. Redaktion: Jens Vithner Hansen, Gry Hoffmann, Emil Eusebius Jakobsen og Katrine Baunkjær. Redaktør: Jesper Hyhne.

Det er fædre, der bliver vrede, der bliver aggressive og som isolerer sig. Det er fædre, som havde glædet sig til at holde deres nyfødte barn i armene, og opleve følelsen af ubetinget kærlighed. Men det, der skulle have været et af deres livs største øjeblikke, bliver hurtigt erstattet af et mareridt, for det er fædre, der ikke kan overskue deres nyfødte babyer. Det er fædre med fødselsdepression. Op mod hver 10. mand oplever psykiske vanskeligheder, når han bliver far, men kun 5 ud af de 98 kommuner har behandling til fædrene, så de fleste får ikke den hjælp, de behøver. Og det kan have store konsekvenser for parforholdet og for barnet på sigt. I dag handler P1 Dokumentar om, hvordan nogle mænd går ned med flaget, når de ikke kan udvikle følelser for deres babyer. Lea Katrine Dam har besøgt Rasmus Nielsen og Nicolaj Augustinus, der fortæller om det kæmpestore tabu, det er, ikke at kunne mande sig op og være far og mand for sin familie. Tilrettelagt af Lea Katrine Dam. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen, Gry Hoffmann og Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 3. januar).

I samfundet hylder vi det at 'whistleblowe'. I avisernes ledere og i høringer på Christiansborg er vi enige om, at det en væsentlig og ærefuld handling at offentliggøre hemmelige oplysninger om kritisable eller ulovlige forhold vedrørende sin arbejdsplads. Men whistleblowerne selv bliver sjældent helte. De risikerer både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt. Tredje og sidste afsnit i serien hedder 'Soldatens længste kamp' Det handler om en soldat, der gik i mod sit korps, sin familie og hele forsvarstoppen i en sag, han troede på. Nemlig at soldater skal overholde konventionerne, der skal sikre at intet menneske bliver tortureret i fangenskab. Tilrettelagt af Gry Hoffmann. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen og Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 20. december 2018).

I samfundet hylder vi det at 'whistleblowe'. I avisernes ledere og i høringer på Christiansborg er vi enige om, at det er en væsentlig og ærefuld handling at offentliggøre hemmelige oplysninger om kritisable eller ulovlige forhold vedrørende sin arbejdsplads. Men whistleblowerne selv bliver sjældent helte. De risikerer både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt. Andet afsnit i serien hedder 'Retfærdighed i fængsel'. Det handler om en ung, idealistisk kvinde, som er i gang med at blive fængselsbetjent. Men da hun en dag bliver vidne til et overgreb på en indsat, kommer hun i tanke om et gammel løfte - om altid at sige fra når hun møder uretfærdighed. Tilrettelagt af Gry Hoffmann. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen og Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 13. december 2018).