Podcasts about i holland

I september 2017 kom Luuk Van Der Wijst til Danmark, og i dag driver han en mælkeproduktion med 450 årskøer. I Holland havde familien en ejendom med 100 køer og 50 HA, men et generationsskifte lå ikke til højrebenet, fordi produktion og gæld ikke helt hang sammen. Derfor solgte de ejendommen i Holland og købte en i Danmark. Før de investerede var Luuk i Danmark og se på en række ejendomme, som blev anbefalet en rådgiver. Vi dykker ned i selve overtagelsen af ejendommen, og taler om nogle af de investeringer han har gjort fra start. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Lely Danmark og MS Schippers Danmark.

This episode starts off with our quick anecdote to one of our listeners who said they don't like our new intro: WE SEE YOU, truly! & say, pls feel free to skip it! This sets up the most amazing conversation about consent. I (Holland) found a Reddit post the other day written by a father about his daughter disclosing her discomfort around an adult in her life. This conversation is nuanced in so many ways and opens up the floor for Lauren and I to talk about the fact that abuse does not have just one face. We talk about signs of abuse and quite a few preventative measures you can take to help keep your kids safe! We may be beating a dead horse with a stick on this one, but AGAIN, conversations and communication can save lives. Lauren gives a few examples of how she's created a safe container for her kid to come to her with vulnerable topics, conversations you can have about consent, and a game you can play with kids to model consent. We open up the conversations to other consent related topics like the Me Too movement and Dr. Betty Martin's Wheel of Consent. Hope you all enjoy! Love, H Click here to request a FREE 15-Minute Consult today! Reminders: This is not a "how to" podcast, but rather a "how we" podcast. Please listen to our opinions and then come to your own!  Learn from our mistakes or give our techniques a try! It's all up to you.  Please note: Lauren is NOT a therapist. She is a Certified Holistic Sexuality Educator. Looking to expand your own sexuality education? Check out our monthly membership program, HEMLOCK. At only $10 a month you'll have access to the tools you need to begin to reclaim your sexuality for yourself!⁠ (for femme-presenting people only at this time)

I Holland har menneskerettighedsaktivister sagsøgt staten for at eksportere dele til de F-35 jagerfly, som lige nu bliver brugt i krigen mellem Israel og Hamas og dermed ifølge sagsøgerne bryder krigens love. Lignende sager er på vej i USA, Storbritannien - og måske også herhjemme? Det har været det helt store britiske prestigeprojekt - planen om et udrejsecenter for asylansøgere i Rwanda. Og efter først at have fået planen vedtaget i parlamentet og siden forkastet af domstolene, er den britiske regering så kommet med et nyt forslag til, hvordan de kan videreføre deres aftale. Men hvorfor er det så vigtigt for den konservative regering at få Rwanda-aftalen igennem? Gæster: Jacques Hartmann, juraprofessor på University of Dundee i Skotland og Poul Fritz Kjær, professor i europæisk økonomi og politik på CBS. Tilrettelæggelse: Sven Johannesen og Asta Handberg. Vært: Nickolaj Sander. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Mia Wagner er kendt fra Løvens Hule. Nu skal hun være minister for Venstre. Er det en god ide? I Holland er der jordskredssejr til det nationalkonservative Frihedspartiet med den gamle kending Geert Wilders i spidsen. 50 israelske gidsler står til at blive frigivet fra Hamas kældre, men der er stadig meget der kan gå galt, siger dansk gidselforhandler. Vært: Annika Wetterling. Medvirkende: Pia Glud, politisk analytiker i DR. Jens Serup, gidselforhandler og partner i Guardian Security Risk Management.

Selvom det i dag er 60 år siden, at John F. Kennedy blev skudt, så lever konspirationsteorierne videre i bedste velgående. For med mordet på den amerikanske præsident fulgte også en af de mest sejlivede konspirationsteorier nogensinde: Teorien om en 'deep state'. Her 60 år senere florerer dén konspirationsteori stadig - sammen med historisk mange andre. Men er det egentlig et problem, når en befolkning konspirerer? Hollænderne skal i dag d. 22 november til valg. Og mens landbrugs- og protestpartiet BBB blev det største parti tidligere på året ved regionalvalget, så ser de nu ud til at være dalet i popularitet. I Holland ser det ud til, at det langt fra er fordi, at der ikke er opbakning til at beskytte landbruget. Faktisk nærmere tværtimod. Og den tendens ser ud til at sprede sig til resten af EU. Gæster: Kasper Grotle Rasmussen, lektor ved Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker hos Tænketanken Europa. Tilrettelæggelse: Nickolaj Sander. Vært: Henrik Lerche. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Nickolaj Sander.

Som ingen annan grönsak. Från det blanka tunna skalet till det svampiga inre. Från krispig till krämig. Släkt med potatis och tomat, men kommer från Asien. Och så alla olika namn. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. - Den har en smörighet på nåt sätt, säger Menys Nina Frogneborn. Och kan vara så mycket olika. Stekt, friterad, knaprig eller en god kräm som i baba ganush.- Egentligen vet jag inte om den i sig själv smakar så mycket, men den suger åt sig och förändrar sig på ett spännande sätt.En liten bitterhet kan anas. Och smakar man på rå aubergine så är strävheten påtaglig. De finns året runt i grönsaksdiskarna, importerade från Holland och Spanien. Att hitta en svenskodlad aubergine är nästan omöjligt. Men de finns.Mats Olofsson, som driver Vikens tomater i Höganäs i Skåne, har odlat aubergine i liten skala i fem år. Han tror inte att svenskodlade auberginer kommer bli vanligare i butikerna.- För att få upp produktionen och kunna konkurrera med holländarna skulle det behöva byggas nya växthus i Sverige.I Holland har de dubbelt så höga växthus och då blir det ett jämnare klimat. Lägre växthus fungerar bra för t ex tomater.Trädgårdsmästaren Maria Holm Jönsson har ett litet växthus utanför Ystad, där hon tar fram plantor som hon säljer till de som vill odla själva. Hon har många sorter aubergine. Små vita som ser ut som hönsägg och förklarar varför de också kallats äggplanta. Runda svarta som bara blir någon centimeter. Avlånga böjda, päronformade, lila och vitrandiga. - De ska vara blanka i skinnet. När de börjar bli matta är de övermogna, säger Maria.Många sorter och många rätter. Inlagda grillade, franska röran Ratatouille, sicilianska röran Caponata, gratängen Melanzane alla Parmigiana med mozzarella, parmesan och tomatsås, grekiska klassikern Moussaka, Pasta alla Norma, och Baba Ganush och alla andra liknande röror runt Medelhavet. Dessutom alla asiatiska recept.

Det var på chatforummet Discord, at det enorme læk af dokumenter fra det amerikanske militær begyndte. Men det er en fejl, hvis vi tror at det betyder endnu en historie om nettets mørke afkroge. For Discord er et billede på en ny digital virkelighed, hvor vi deler alt det, vi ellers ville dele med vores venner over en øl - også hemmeligstemplede Pentagon-filer. Vi har set det i det meste af Europa det seneste år. Massive landbrugsprotester med hidsige landmænd, der går til kamp mod skrappere klimakrav. Nu rykker protesterne så ind i de politiske institutioner. I Holland er det nye landmandsparti BoerBurgerBeweging blevet landets største. Og det, der sker i Holland lige nu, kan meget vel vise sig at være et forvarsel for resten af Europa. Noget, der kan ende med at sænke farten på den grønne omstilling. Tilrettelæggelse: Asta Handberg og Nickolaj Sander. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Malte Winter Bothe og Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Vi kommer i dag vidt omkring. Først til Ukraine, hvor man afventer en ny kornaftale. Kampen mod madspild er langt fra vundet, meddeler Landbrug & Fødevarer. I Holland har landmænd i tusindtal protesteret i weekenden mod kvælstofkrav og så vil klimaprofessor hellere have en afgift pr. produceret enhed end en generel CO2-afgift på landbrugets udledninger.

Landets fineste orden er blevet ivrig luftet de seneste par uger, blandt andet til flere forskellige hofballer. Det er også nu, at dronning Elizabeths Elefantorden skal afleveres tilbage til det danske kongehus efter hendes død, og det giver os en anledning til at nørde den lille, kostbare elefant i ugens Monarkiet. I Holland blev kongen og hans familie for nylig mødt af buh-råb og demonstrationer, da han skulle åbne det hollandske parlament, og det sker samtidigt med at den folkelige opbakning til kongefamilien de seneste år har været stødt faldende. Vi tager en tur til Holland og tager temperaturen på det hollandske monarki. Gæster: seniorredaktør på Politiken Peter Thygesen, historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Heathrow lufthavn smelter asfalten på landingsbanen, togskinner udvider sig og ildebrande omgiver London. I Danmark slår vi varmerekorden for juli måned. I Holland har handelsskibe svært ved at passere på grund af manglende vand i Rhinen. Længere sydpå står det endnu værre til. I Frankrig, Spanien, Portugal, Grækenland og Italien hærger voldsomme naturbrande, vitale floder tørrer ud, drikkevandsforsyningerne er truet, og for landbruget er det katastrofalt. Klimaforandringerne er i gang og denne sommer er blot et forvarsel om det, vi har i vente. Det fortæller Eigil Kaas, professor og videnskabelig leder af det Nationale Center for Klimaforskning. Vært: Anna Ingrisch.

I Holland er de dybt afhængige af gassen, og debatten raser om at genåbne atomkraftværker og gasfelter i jordskælvsområder. Vi skal live igennem til Amsterdam og høre sidste nyt om den hollandske gaskrise. En angiveligt ung psykisk syg mand skød og dræbte tre mennesker i Field's forrige søndag. Det bør føre til massive, langsigtede investeringer i psykiatrien, lyder det i et debatindlæg i Politiken i dag, som er skrevet af blandt andre Dansk Psykologforening, Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab. Vi tager snakken. Selvom krigen i Ukraine har skabt en ny stor usikkerhed i Europa, så er det ikke Rusland, der er den største trussel mod Vesten. Både den britiske og den amerikanske efterretningstjeneste advarer mod en langt større fjende: KINA. Og så fortsætter denne uges sommertema, hvor vi sætter fokus på flygtninge. Mette Vibe Utzon er vært. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

"I Holland ankommer julemanden, ”Sinterklaas fra Spanien og ikke fra Nordpolen.Ikke nok med det; Sinterklaas små hjælpere er ikke nuttede hårdtarbejdende nisser. De er sortansigtede drenge og piger, der kan stjæle børn, hvis de opfører sig dårligt, og tage dem med tilbage til Spanien, som af hollænderne anses for en alvorlig straf ." - nyhedscentrum

I dag er det et år siden at Danmark lukkede sine grænser på grund af corona-pandemien. Få dage senere var det meste af Europa lukket ned. Noget der har ramt grænseregionerne hårdt, men også åbnet øjnene for de mange forbindelser, der er mellem folk, der bor på hver sin side af en grænse. I Tyskland tager man nu hul på et "supervalgår" med to delstatsvalg søndag, som kan give et fingerpeg om, hvordan kansler Merkels parti CDU, vil klare sig, når der er parlamentsvalg til september og hun ikke længere sidder med tøjlerne. I Holland er der ikke den store slinger i valsen forud for valget i næste uge. Den liberal-konservative premierminister Mark Rütte vinder valget. Det overraskende er, at han flirter med det Socialistiske Parti om at danne ny regering. Vi fortæller hvorfor. Og så ser vi nærmere på EU's planer om at styrke hjemsendelser af afviste asylansøgere. Der skal laves nye aftaler. Gerne med lande som, Libyen, Tunesien og Nigeria. Men er landene interesserede i et samarbejde med EU? Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

I dag er det et år siden at Danmark lukkede sine grænser på grund af corona-pandemien. Få dage senere var det meste af Europa lukket ned. Noget der har ramt grænseregionerne hårdt, men også åbnet øjnene for de mange forbindelser, der er mellem folk, der bor på hver sin side af en grænse. I Tyskland tager man nu hul på et "supervalgår" med to delstatsvalg søndag, som kan give et fingerpeg om, hvordan kansler Merkels parti CDU, vil klare sig, når der er parlamentsvalg til september og hun ikke længere sidder med tøjlerne. I Holland er der ikke den store slinger i valsen forud for valget i næste uge. Den liberal-konservative premierminister Mark Rütte vinder valget. Det overraskende er, at han flirter med det Socialistiske Parti om at danne ny regering. Vi fortæller hvorfor. Og så ser vi nærmere på EU's planer om at styrke hjemsendelser af afviste asylansøgere. Der skal laves nye aftaler. Gerne med lande som, Libyen, Tunesien og Nigeria. Men er landene interesserede i et samarbejde med EU? Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Allt fler försök görs nu att behandla psykiatriska tillstånd med hjälp av psykedelia. Preparat som dragits med ett dåligt rykte sedan de upptäcktes i mitten av 1900-talet har börjat omvärderas. På 50- och 60-talet experimenterades det fritt med psykedelia i USA. I spåren av detta kom mycket kritik och forskningen på området ströps i början på 70-talet. Men de senaste tio åren börjar allt fler intressera sig för dessa substanser och deras verkan igen. Runt om i världen pågår studier kring hur psykedelisk behandling skulle kunna hjälpa patienter inom områden som beroende, trauma och depression. På Karolinska institutet i Stockholm pågår just nu en studie där man undersöker om det psykedeliska ämnet Psilocybin kan hjälpa patienter som lider av depression. - Depression drabbar många och det är inte alla som blir hjälpta av de behandlingar och mediciner som används idag, berättar Maria Beckman, en av de ansvariga för studien. I Holland drivs retreat där ämnet Psilocybin används som en del i en psykedelisk terapi. Tobias reste till ett sådant och tog ämnet tillsammans med en grupp. - Jag ville bryta mina destruktiva mönster. Jag har varit sträng mot mig själv och andra, ställt höga krav, så jag ville få hjälp att bli en schysstare person. Det hände saker med mig som skulle ta flera veckor att processa, berättar han. Gäster i programmet: Maria Beckman, psykolog och forskare vid Karolinska institutet, Predrag Petrovic, psykiatriker och forskare vid Karolinska institutet, Filip Bromberg, psykolog och ordförande i Nätverket för psykedelisk vetenskap. Programledare är Ulrika Hjalmarson Neideman. Producent Clara Lowden. Programmet sänds direkt.

Runt om i Europa har protesterna mot coronaåtgärderna blivit allt mer intensiva. Holland drabbades nyligen av de största kravaller landet sett på 40 år. Och bland demonstranterna sprids storslagna konspirationsteorier om att coronaviruset skapats av ”globalister” som vill införa en total världsdiktatur. En idé som lutar sig mot den allra äldsta konspirationsteorin i världshistorien – den antisemitiska. Proteströrelsen har precis nått Sverige och flera manifestationer planeras den närmaste tiden. Kommer även vi få se brända bilar? Och hur kommer våra politiker att reagera? I Holland har de ansträngt sig hårt för att rida på demonstranternas stora ilska.

Det er 1. søndag i advent, og julen nærmer sig. Men hvordan kommer julen til at se ud rundt omkring i Europa med stigende smittetal og strenge forsamlingsforbud? Nogle europæiske lande vil forsøge at 'spare op' til julen med hårde restriktioner i december, og med en lempelse henover juledagene. Kan man det? spørger Orientering Europa. I Holland har regeringen vedtaget en CO2-afgift, som skal få landets virksomheder til at sænke deres udledning af drivhusgasser. De er blevet indført under stor debat, fordi en dom ved landets højesteret sidste år pålagde regeringen at sætte alle sejl ind for at leve op til de internationale forpligtigelser. Orientering Europa tager også temperaturen på den kamp, der lige nu står mellem de fleste af EU's medlemslande og så Ungarn og Polen om 'the rule of law'. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Danmark er en af verdens største producenter af minkpels med omkring 1.500 minkfarme over hele landet.Og nu er der blevet konstateret corona i en del minkfarme. Minkindustrien møder i forvejen meget kritik, der går på, at det er forkert at dræbe dyr til fordel for mennesket og tøjbranchen.I Holland har de også oplevet store coronaudbrud - og derfor har de nu besluttet at lukke alle landets minkfarme. Bør vi følge det hollandske eksempel og helt forbyde minkfarme? På trods af, at 6.000 danskere er beskæftigede i minkindustrien. Det debatterer vi i Touché. Vært: Johannes Kaas FallesenTilrettelægger: Christine RandaProducer: Oliver Bærentsen

I Holland yder man nu aktiv dødshjælp til børn. I Danmark er aktiv dødshjælp forbudt, men burde det være tilladt? Medvirkende: Linda Lund, stifter af Ret til at dø, Michael Sprehn Overlæge, Bolette Marie Kjær Jørgensen, næstformand i Etisk råd

Der drysser asbestfibre fra de over en million danske huse, skoler og andre bygninger, der har asbesttag. Og indånder vi bare nogle få fibre, risikerer vi at blive ramt af den sjældne, men dødelige lungehindekræft. Produktionen af asbesttagplader blev forbudt for mere end 30 år siden, så de eksisterende asbesttage er gamle, og jo ældre de bliver, des flere fibre frigiver de. I Holland er en lov på vej, som kræver alle asbesttage fjernet inden udgangen af 2024. Vi bør gøre det samme, mener flere eksperter i asbestsygdomme. Tilrettelæggelse: Søren Flytkjær. Redaktør: Mette Willumsen.

Der drysser asbestfibre fra de over en million danske huse, skoler og andre bygninger, der har asbesttag. Og indånder vi bare nogle få fibre, risikerer vi at blive ramt af den sjældne, men dødelige lungehindekræft. Produktionen af asbesttagplader blev forbudt for mere end 30 år siden, så de eksisterende asbesttage er gamle, og jo ældre de bliver, des flere fibre frigiver de. I Holland er en lov på vej, som kræver alle asbesttage fjernet inden udgangen af 2024. Vi bør gøre det samme, mener flere eksperter i asbestsygdomme. Tilrettelæggelse: Søren Flytkjær. Redaktør: Mette Willumsen.

ENGLISH VERSION: TheRadioVagabond.com Denne episode er dedikeret til befolkningen i Nicaragua. Lige nu oplever landet de værste uroligheder siden borgerkrigen sluttede i 1990. Hundredvis er blevet dræbt, siden de brød ud i april i år. Jeg talte til folk, der var utilfredse med præsident Ortega og med systemet, men da jeg var der i august 2017, var alt fredeligt. Jeg håber virkelig, at alt kommer tilbage til det normale, så landet kan trives.   MIN FØRSTE HJEM I MELLEMAMERIKA Mit fly fra Chicago lander i Managua om eftermiddagen, og efter en 45 minutters kørsel til Granada, ankommer jeg til mit næste hjem. Det hedder Paraiso Granada. De næste to og en halv uge opholder jeg mig i en vidunderlig lejlighed her i centrum af Granada. Den er langt større, end hvad jeg har brug for. Jeg har to store soveværelser, tre badeværelser og en kæmpestor stue. I den ene ende af den er der et vidunderligt køkken. Total luksus. Jeg bor på første sal, og fra min balkon har jeg en fantastisk udsigt over gården og poolen lige ved siden af restauranten. Paraiso Granada ligger cirka 5 minutters gang fra Calle La Calzada, en livlig gade med mange restauranter og barer og ca. en kilometer fra den største sø i landet, Lago Cocibolca. Granada er en by i det vestlige Nicaragua, 45 km sydøst for Managua, hovedstaden i Nicaragua. Med en befolkning på omkring 125.000 er Granada Nicaraguas sjette mest befolkede by.   EN HOLLANDSK HOTELDIREKTØR Hotellets manager, Ellen Winter, er oprindeligt fra Holland. Hun kom til Nicaragua i 2001 og bor nu i Granada sammen med sin familie. Og hendes "udvidede familie" - som hun kalder personalet på hotellet. Jeg spørger Ellen, hvordan det er at lede mennesker fra et andet kontinent end det, vi er vant til i Vesteuropa. Hun fortæller mig, at hun godt kan mærke, at uddannelsesniveauet ikke er så højt, så nogle gange må hun sige ting mange gange. Men hun ser også personalet tage initiativ og komme med ideer på egen hånd. Ifølge Ellen har byen ikke har ændret sig så meget siden, hun kom til landet for 16 år siden. Der er måske flere biler, mere trafik og flere turister, men bortset fra det, er der ikke sket så meget. Folk er stadig glade og venlige, og det er den største årsag til, at hun blev forelsket i dette land. - I Holland skal vi lave aftaler to uger i forvejen, siger Ellen. Her er det anderledes. Hvis jeg ringer til venner og inviterer dem til at komme over i aften, vil folk komme. Folk her arbejder for at leve og lever ikke for at arbejde. Hun har en nicaraguansk mand og to børn, en 4-årig dreng og en 8-årig pige. Og ingen af dem taler nogen hollandsk. Det hele foregår på spansk.   TAG MED MIG I SKOLE En af de ting, jeg lovede mig selv at gøre, så snart jeg kom til Mellemamerika, var, at finde en spansk lærer for at forbedre mit spanske. Så det gør jeg. Jeg finder en lærer og får fem dage privat undervisning. Dagen før min første klasse laver jeg en opvarmning alene med en app. Jeg føler, det er en god måde at varme lidt op, før jeg møder min lærer, Vanessa. I det lille klasseværelse begynder vi at tale. På spansk. Min lærer er meget pædagogisk og hun tillader mig ikke at tale på engelsk. Hun er dog god til at forstå mit "skralde-spanske", og retter mig, når jeg siger det forkert. Jeg nævner ikke hendes navn, hverken her eller i episoden af hensyn til hendes sikkerhed. Med den nuværende situation er det ikke så godt at være kritisk overfor styret i landet. I denne episode kan du høre os tale om mine rejser. Jeg fortæller hende, at jeg forsøger at besøge alle lande i verden. "Todo los paises en el mundo". Som du vil kunne høre, er min spanske alt andet end perfekt. Men du kommer også til at høre mig at lave mit første spanske interview efter fem dage. Det er stadig ikke godt, men absolut bedre. KVÆGSELSKAB HJÆLPER LOKALE LANDBRUGERE Jeg mødte også Fernando Montiel, direktøren for et selskab med 3000 kvæg. Han fortæller mig om tanken bag virksomheden. Dybest set er det at hjælpe de lokale landmænd og samtidig tjene penge. Virksomheden investerer i kvæg og lader bønderne tage sig af dem. Sammen får de en bedre pris for køerne på slagteriet. Dette er alt sammen noget, der potentielt kan fordoble landmændenes indkomst. Og investorerne tjener penge på samme tid. Virkelig en win-win situation.   NICA-TIME Måske kan du huske mine episoder fra Bahamas, hvor vi talte meget om "island-time". Du ved, hvor lokalbefolkningen har en afslappet udsigt til mødetider og aftaler. Det samme findes her. De kalder det bare "Nica-Time", og når jeg spørger Ellen, om der er noget dårligt at sige om livet i Nicaragua, siger hun, at dette er den ting, der irriterer hende mest. Selv efter 16 år i landet kan hun stadig ikke vænne sig til dette. DISCLAIMER Gennem mit medejerskab af Radio ABC Gruppen ejer jeg også en lille del af Paraiso Granada, kvægfirmaet og Manku Lake Paradise (som vi vil høre mere om i den næste episode). Jeg står dog inde for hvert ord, jeg har sagt i denne episode.   LINKS: Paraiso Granada Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk  Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

I Holland samlar aktivister in pengar för att låta människor testa på en basinkomst i ett år och slippa känna pressen att jobba. I Finland planerar regeringen att genomföra det i större skala. Hör Johan Bergendorffs möte med Frans Kerver, som fått en lön i ett år och kan ägna sig bara åt det han tycker är kul.Thella Johnson, korrespondent i Helsingfors, berättar om det planerade finska experimentet med basinkomst.Dessutom medverkar Lotten Collin, Latinamerikakorrespondent, och berättar om världens farligaste djur för människan - myggan. Och Hanna Sahlberg, Kinakorrespondent, förklarar varför kineserna bygger snögubbar ovanpå taken på sina bilar. Och ibland jättepenisar i snö. 

Två uppmärksammade mord på islamfientliga holländska debattörer i början av 2000-talet. Ett starkt högerpopulistiskt parti i landets parlament. Radikala samtidskonstnärer som på bred front angriper högerpopulismen. I Holland har olika människor olika slags mardrömmar. För en del är det stora hotet islamisering av storstädernas förorter, andra är rädda för framgångarna för Frihetspartiet med Geert Wilders i spetsen. Kulturradions Fredrik Wadström har besökt Utrecht och Amsterdam och träffat konstnärer som arbetar mitt i den pågående kulturstriden om vad Holland är och ska vara för land.

2003 fick vi ett nytt pensionssystem. men redan sitter en ny utredning för att förändra systemet. Var femte invånare i Sverige är pensionär. Hälften av dem lever under mycket knappa förhållanden medan de flesta av de andra har det relativt bra, ekonomiskt. Det skiljer mycket och det ställer också till det och gör att systemet ses som orättvist av många. Idag beskattas landets pensionärer mer än vi som jobbar. Så är det inte i ett enda av västvärldens övriga länder. De medborgare som idag är över 73 år och har kvar de gamla ATP-pensionerna har förlorat mycket de senaste åren. Deras pensioner har urholkats. Landets kanske störste expert på pensioner är den idag 90-årige Berthel Nordström som under många år arbetat för att förbättra de ekonomiska förhållandena för alla äldre och han ser extrema skillnader mellan de fattigaste och de rikaste pensionärerna. Berthel Nordström har daglig kontakt med de flesta toppolitiker men han är trött på att få verkligen vet vad de pratar om när de pratar om pensionerna. Märta Lundh är 85 år. Hon blev änka då hennes man Sven dog 1988. Märta tillhör inte de fattigaste pensionärerna utan hon har runt 11 000 kronor kvar när skatten är dragen varje månad men hon är sparsam och unnar sig inte mycket. När jag hälsar på i Märthas kök ser där ut som det alltid har gjort. Hon är inte mycket för nya prylar. Landets viktigaste ekonomiske makthavare och beslutsfattare, finansminister Anders Borg vill prioritera de som har jobb men det kommer sänkningar av skatterna för pensionärer antingen 2013 eller 2014, hävdar han. FAKTA: Sverige är idag det enda land i västvärlden som beskattar pensionärer mer än oss som arbetar. Här beskattas pensionärerna nästan fem procent mer än de arbetande. I Spanien är beskattningen helt lika. I Norge beskattas pensionärer mellan 6 och 11 procent lägre. I Danmark sju procent lägre. I Australien tio procent lägre. I Holland 15 procent lägre och i Tyskland hela 18 procent lägre. Regeringen brukar skryta med att "vi är den enda regering som sänkt skatten för pensionärer". Kanske är det enklare om vi från början har rekordhög beskattning. Den som är pensionär när landet hamnar i en ekonomisk kris och drar åt svångremmen får då bidra med sänkt pension. Efter en kris tar det i genomsnitt två år så har de som arbetar kompenserats för indragningarna och tjänar lika mycket eller mer än tidigare. Pensionärerna får aldrig tillbaka det de bidrog med under krisen. Utan att ha några synpunkter på om detta är rätt eller fel kan vi bara konstatera att pensionerna urholkas hela tiden och detta gäller alltså framförallt dom som fortfarande finns med i det gamla ATP-systemet.

Trots minusgrader i Nederländerna är det skördesäsong för paprika. Vi besöker grönsaksfabriker som är så effektiva att till och med själva jorden är bortrationaliserad. Matens pris om jordbruket utan jord. Det är minusgrader ute men redan skördesäsong för paprika. I Holland har bönderna sagt farväl till naturen och flyttat in grönsakerna i fabriken där till och med själva jorden är bortrationaliserad. Med hjälp av billig fossil energi och stora subventioner har Holland blivit grönsaksproducenternas supermakt. Sveriges Radios reportrar Daniel Öhman och Malin Olofsson tar dig bakom paprikans glänsande skal.