Podcasts about i danmark

Bæredygtigt vandforbrug er nøglen til livet på Jorden - vi har ikke råd til at lade være!Bæredygtigt vandforbrug handler om at beskytte og anvende vores vandressourcer, så både nutidige og fremtidige generationer har adgang til rent drikkevand. Klimaforandringer, forurening, overbefolkning og overforbrug gør vand til en knap ressource.FN vurderer, at et menneske har brug for 20-50 liter vand dagligt for at overleve, men 2,2 milliarder mennesker mangler adgang til rent drikkevand, og over 40% af verdens befolkning lever med vandmangel. Kun 1% af jordens vand er drikkeligt.I Danmark er over halvdelen af drikkevandsboringer forurenede. Urent vand fører til sygdom og dødsfald, især blandt børn i udviklingslande. Kvinder og piger bruger 200 millioner timer dagligt på at hente vand. Siden 2000 har 2,1 milliarder fået adgang til rent vand. FN's mål er rent vand til alle inden 2030, hvilket kræver investeringer i infrastruktur og teknologi.I denne video dykker vi ned i de selskaber som beskæftiger sig med bæredygtigt vandforbrug samt kigger nærmere på, hvilke selskaber der fremstår attraktive i vores Jyske Quant.Selskaber relateret til temaet:Watts Water Technologies IncPentair PlcVeralto CorpMueller Water Products IncVigtig investorinformation.

I Danmark er vi europamestre i parcelhuse. Men passer parcelhusenes nuværende form – med masser m2, græsplæner og ligusterhække – til den måde vi lever på i dag? I hvert 6. parcelhus bor der nemlig kun én person. Der er altså meget plads til overs - i hvert fald, hvis vi skal lytte til de stemmer, der mener, at vi alle sammen skal bo på meget mindre plads. I denne episode af Byen Forfra diskuterer vi: Kunne vi skabe plads til flere uden at bygge nyt ved at deles om husenes kvadratmeter? Og hvad ville det kræve af os og af vores forestilling om det gode hjem? Medvirkende: Kristine Virén, Medie- og Videncenterchef ved Videncentret Bolius, ekspert i TV-programmet Hammersl Louise Heebøll, arkitekt og stifter af rådgivningsfirmaet V!GØR, aktuel med rapporten DelHus Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

Så er vi nået til det herlige heavy år 1974, hvor de "gamle" forløbere Black Sabbath, Led Zeppelin og Alice Cooper ikke udgav nye albums, men forberedte hver deres monsterværk til året efter. Til gengæld var der debutudgivelser fra de unge knøse i Judas Priest, AC/DC og KISS, og de første par albums fra den nye udgave af Deep Purple. 1974 var også året, hvor Bachman-Turner Overdrive begejstrede med fængende hard rock-hits á la '74, Slade hev rockfans i biografen, læderklædte Suzy Quatro var kvinden på scenen, og The Sweet affyrede en tidlig heavy metal-raket med kurs mod sen-70'erne og 80'erne. Vi er atter i selskab med studievært Jens "Jam" Rasmussen og vores sublime gæsteduo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen. Nedslag: - Flammen tilbage i det nye Deep Purple line-up med "Burn" albummet og den unge frontmand David Coverdale. - Men... flammen brænder hurtigt ud for Ritchie Blackmore, der kvitter Deep Purple efter "Stormbringer" pladen. - Efter fem års tilløb albumdebuterer Judas Priest med et forvarsel om de nye metaltider. - AC/DC singledebuterer og fjoller lidt rundt i dresseringen. Skoleunifomen sidder dog godt fast på Angus Young. - KISS debuterer med deres ikoniske maskering og festklædte syng-med-rock-og-rul. - Amerikansk rock'n'roll og heavy fra Aerosmith, Lynyrd Skynyrd og Blue Öyster Cult, og sprød europæisk hard rock-lyd fra Free, Queen, The Scorpions og Thin Lizzy. - Canada byder sig til med Rush og Bachman-Turner Overdrive, der skaber eufori hos gæstepanelet 51 år efter. - I Danmark spiller den 15-årige guitarist Michael Denner progressiv rock og heavy med syre-elementer i Iron Space, mens Mo I Rana laver solid Led Zep-inspireret rock. - Slade går til filmen med "Slade in Flame", som Vesterbro-knægten Michael Trampenau ser tre gange på sin konfirmationsdag. - Amerikanske Suzy Quatro hitter med sin tætsiddende læderdragt og numre som "Devil Gate Drive". - Vi går i dybden og afrunder med The Sweets pioner heavy metal-nummer "Set Me Free". Hav en fin tur tilbage til 1974, og på snarligt genhør i det næste afsnit fra 1975, som udsendes om ca. 14 dage! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Om morgenen d. 9. april 1940 kunne det nazistiske Tyskland meddele, at tyske tropper på fredelig vis var rykket ind i Danmark efter kortvarige kamphandlinger. Regeringen og den militære overkommando var så sent som om aftenen inden overbevist om, at Tyskland ville overholde den dansk-tyske Ikke-angrebspagt fra 1939. I Danmark mente man at den virkelige trussel imod vores territoriale suverænitet og status som neutralt land kom fra Storbritannien, som pressede på for at bruge Østersøen til deres krigsflåde. Hvordan kunne regeringen tage så betragteligt fejl af situationen? Hvilke oplysninger støttede man sig fra dansk side til? Og hvorfor var de danske beslutningstagere mere nervøse for Winston Churchill end for Adolf Hitler før 9. april? Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, der Ph.d. i historie og forfatter til flere roste bøger om Besættelsestiden. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Musik: Adi Zukanovic

De danske og europæiske aktier falder drastisk, og det amerikanske aktieindeks S&P 500 tabte over 10 procent henover torsdag og fredag. Det værste fald siden coronapandemien. I Danmark er det toneangivende aktieindeks C25 nu nede med 25 procent over det seneste år. Hvorfor er det gået så galt? Vender det? Og hvor skal man placere sine penge, når Trumps handelskrig raser? Vi står i en ny verdensorden, og det lugter desværre en smule af 1930ernes stormagtskonflikt, lyder den dystre vurdering i studiet. I studiet: Magnus Barsøe, Mikael Milhøj og Peter Garnry.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Danmark producerer vi over 30 millioner svin om året. Hvad gør vi ved alle de dyr, hvis de rammes af en virus, der kan udvikle sig til en pandemi? Det spørger forfatter Mathilde Walter Clark om i en kommentar i Altinget, og nu er to ministre kaldt i samråd. Forstå historien i Ajour.Gæst: Mathilde Walter Clark, forfatterVært: Mathilde Brieghel, podcastredaktørProducer: Emma Klitnæs, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Danmark er der få mennesker der har gjort træning til hele deres liv, bådefuldtidsbeskæftigelse og hobby. I dag har vi en af dem i studiet, Kim Lynge. Kim er den sidste dansker der har været med til OL i vægtløftning og har været landstræner i både styrkeløft og vægtløftning. Til daglig er han ansvarlig for Aalborg Sportshøjskoles Styrketrænerlinie og han har levet af at træne andre i over 25 år. Jeg har Kim i studiet til en snak om hans eget liv som noget så sjældent som professionel vægtløfter i Danmark og et liv som træner.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-06-04. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Disclaimer: Pernille og jeg optager online, og Pernilles lyd driller lidt engang imellem, det håber jeg i kan bære over med.Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark topper listen over lande med flest ubevidste fordomme omkring vægt. Så, der dømmes. Men er der forskel på at dømme ubevidst og dømme bevidst? Det spørger jeg Pernille Andreassen om, i denne epiosde hvor vi centrerer os om emnet vægtstigmatisering. Ordet 'stigma' kommer fra det gamle Grænkenland og betyder 'mærke' eller 'tegn', og man brugte det til at fremhæve mennesker med en anden social status. Vægtstigmatisering handler om at have negative holdninger og adfærd overfor mennesker med en høj vægt, og i denne episode kan du få svarene på hvor vægtstigmatisering findes, hvad det gør ved os, hvem der er mest udsatte overfor det og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at minimere vægtstigmatisering.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er vægtstigmatisering?Hvad er forskellen på bevidste og ubevidste fordomme omkring vægt?Hvor vægtstigmatisering finden henneHvor oplever vi mest stigmatisering?Hvordan kan vi rykke ved den internaliserede vægtstigmatiseringHvorfor det er vigtigt at tale om vægtstigmatiseringKan man kalde vægtstigmatisering som et folkesundhedsproblem?Hvem der påvirkes mest af vægtstigmatisering?Sociale medier og vægtstigmatiseringWegovy-shamingHvordan vi kan minimere vægtstigmatisering på et politiskt, samfundsmæssigt og personligt niveauSkal vi sige 'overvægt', 'høj vægt' eller 'tyk'Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelseForekomst af vægtstigmatisering sker blandt andet på arbejdspladsen, mødet med sundhedsvæsenet, nære relationer, medier og populærkultur, selvstigmatisering, skoler og uddannelser. I Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).Negative forestillinger om personer med høj vægt er udbredte i Danmark og man har blandt andet set at 3-årige allerede har en forståelse af, at det at have en høj vægt er forbundet med noget negativt (2). Den seneste systematiske gennemgang aflitteraturen og en metaanalyse viste, at gennemførelse af omfattende og langvarigeindsatser førte til et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo målt efter to år (1,3).Spørgeskemaundersøgelser viser, at selvstigmatisering er udbredt, isærblandt personer med kort uddannelse og lav indkomst samt blandt kvinder, yngre personer ogpersoner, der forsøger at tabe sig (1).Selvom mænd ikke angiver at opleve vægtstigmatisering i lige så høj grad som kvinder, viste undersøgelsen, at oplevelsen af vægtstigmatisering steg, jo højere overvægten var (1).En dansk tværsnitsundersøgelse fra 2007 med follow-up i 2009 og 2011 viser, at 23,5% af deltagerne med et BMI på over 30 havde opfattelsen af at blive uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen af deres overordnede, hvorimod kun 17,2 % og 17,6% af hhv. personer med et BMI på 18-24,2 og et BMI på 25-29,9 havde samme opfattelse (4).Kilder:1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 20242: Spiel EC, Paxton SJ, Yager Z. Weight attitudes in 3- to 5-year-old children: Agedifferences and cross-sectional predictors. Body Image. 3: Madigan CD, Graham HE, Sturgiss E, Kettle VE, Gokal K, Biddle G, et al. Effectivenessof weight management interventions for adults delivered in primary care:systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022.Available from: https://www.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmj-2021-0697194: Rudkjoebing LA, Hansen ÅM, Rugulies R, Kolstad H, Bonde JP. Work-unit measures ofpsychosocial job stressors and onset of bullying: a 2-year follow-up study. Int ArchOccup Environ Health. 2022:117–30.

På en måde er Grønland og Danmark allerede gået hver til sit. Nemlig i den debat, der raser efter at Donald Trump har vist interesse for at eje Grønland. Begge steder bliver ordet ’selvstændighed’ selvfølgelig brugt flittigt. Alligevel skulle man næsten tro, at der ikke bare var tale om to forskellige debatter, men snarere om to forskellige verdener. I Grønland handler det ikke mindst om at sætte ord på den smerte, de overgreb og den forskelsbehandling, Danmark gennem tiden har udsat grønlændere for. I Danmark er vi mere optaget af den usikre fremtid, rigsfællesskabet går i møde, hvis Donald Trump sætter handling bag sine ord. Når altså ikke det hele lige pludselig handler om lødigheden af en bestemt DR-dokumentar. Og selv vreden over den retter sig i to forskellige retninger i Grønland og i Danmark. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Stein, som er i Grønland, hvor hun både har mødt nogen, der synes, at danskernes er ved at drive grønlænderne fra sig med deres uvilje til at indrømme deres historiske fejl. Og en politisk veteran, som er bange for, at de unge i ren og skær selvstændighedsrus er i gang med at underminere årtiers hårdt tilkæmpede fremskridt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

VM på ski er i gang i Trondheim. Men hvordan går det med Team Pølsa, og hvorfor har han så tørre lepper? Kompani Lauritzen er også i gang. Men hvordan går det med balansen til Ahmed Mamow? Norske togpassasjerer driter ned setene. Hvor ille er det egentlig? Og; kinoaktuelle Spermageddon bekymrer mødre som syns 12 år er for lav aldersgrense. I Danmark har den 7-årsgrense.

De Konservative sejrede i Tyskland, og aktiemarkedet kvitterer med pæne stigninger. Det store spørgsmål er nu: Vil en kommende kansler Friedrich Merz tage et opgør med den rigide tyske sparepolitik og investere tilstrækkeligt i vækst og forsvar? I Danmark sætter beskæftigelsen endnu engang rekord, og Finansministeriet har fundet 22 ekstra milliarder i skuffen. Det er nu fjerde gang, at SVM-regeringen opjusterer såkaldte råderum. Men der kunne sagtens være flere opjusteringer på vej, fordi dansk økonomi er kernesund, lyder vurderingen i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Danmark bliver Mette Frederiksen beskyldt for at puste til frygten, men faktisk burde hun skrue mere op for retorikken. Der er nemlig risiko for, at krigen i Ukraine kommer til Danmark. Det mener Andrey Kazankov, Weekendavisens Rusland- og Ukraine-korrespondent. »Hvis Rusland angriber de baltiske lande, og vores soldater er med til at forsvare dem, så er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at Danmark også bliver bombet af russiske missiler,« siger han i dagens Avistid med Leny Malacinski. Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt. Leny Malacinski er vært.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Danmark kører Dansk Folkeparti fuld skrue. Anders Vistisen har nemlig leveret en “Mr. Trump, fuck off” i Europa-Parlamentet.I panelet sidder Søs Marie Serup, Nikolaj Vraa, Jakob Steen Olsen og Morten Crone Sejersbøl.Din vært er Ditte Okman.Hvis du vil høre hele udsendelsen, skal du ind på Podimo. Og hvis du endnu ikke er kommet over på Podimo, kan du få 30 dages gratis lytning her: Podimo.dk/detvitalerom Og ellers har vi et tilbud, hvor du kan lytte med i 3 måneder til halv pris her: https://go.podimo.com/dk/detvitalerom-tilbudSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Danmark sakker bagud, når det gælder brugen af kunstig intelligens, og det kan blive rigtig dyrt. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group har i en stor undersøgelse spurgt almindelige medarbejdere, om de bruger generativ AI i deres arbejde. Altså den nye kunstige intelligens, som bredte sig med lanceringen af ChatGPT. I Danmark var det 16 pct., der bruger den nye teknologi mindst en gang om ugen – men i Europa generelt er det over halvdelen af alle dem, der typisk går på arbejde i skjorte. Hør hvorfor det kan blive et stort problem for Danmark på sigt, og hvor mange arbejdstimer og penge, virksomhederne går glip af, når medarbejderne ikke omfavner kunstig intelligens. Gæst: Jesper Kildebogaard, journalist på Finans med fokus på tech og digitalisering. Vært: Mads Ring. Producer: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er ikke rart at politiserte statistikkmyndigheter gjør så godt de kan for å skjønnmale innvandrere i statistikken, for tallene taler absolutt ikke i deres favør. Nærmere to av tre voldtektsdømte i Sverige har innvandrerbakgrunn. Det viser en ny undersøkelse utført av Journal of Interpersonal Violence. Den viser også at menn som kom til Sverige i en alder av 15 år eller eldre, hadde over seks ganger så høy sannsynlighet for å bli dømt for voldtekt sammenlignet med menn født i Sverige av to svenske foreldre. I Danmark kamuflerer de fæle tall så godt det lar seg gjøre i kategorien «dansk opphav», ved å kategorisere annen generasjon innvandrere som danske. Slik skjuler de dermed omfanget av den demografiske endring og de medfølgende problemene med innvandringen. Velkommen til Dagsorden med Christian Skaug og Rebecca Mistereggen.    

Vi skal have sluttet året af, og vi skal i den forbindelse have evalueret nogle af de forudsigelser, som Palle har bragt på bordet i år. De fleste forudsigelser har siddet lige i kassen, men der er selvfølgelig også nogle ting, som er blevet justeret undervejs. Vi kigger også ind i det aktuelle marked, hvor det er iøjenfaldende at renteforskellen mellem USA og EU stiger. Det seneste rentefald i USA styrker dollarkursen, og det sker fordi der er store forventninger til den nyvalgte præsident og fordi de store økonomier i EU skranter. I Danmark går det egentlig godt med økonomien, både fordi fedmemedicin går som varmt brød og fordi vi har gennemført store reformer på bl.a. pensionsområdet under Corydon. Podcastserien "Markedsupdaten" er for dig der arbejder med landbrugsproduktion til daglig. Uanset om du malker, kører på marken, er driftleder eller noget helt andet, så er råvarepriser og det globale marked et vigtigt emne. Palle Jakobsen er eksperten og Anders Lau er værten.

Joe Biden har underskrevet en benådning af sin søn Hunter Biden. I Danmark kan der også benådes, men det sker sjældent. Benådning er nattens emne, når Bubber spørger lytterne: Hvad tænker du om benådning? Er det ude af trit med tiden at en præsident eller et kongehus kan benåde? Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tonåren är viktiga år då hjärnan utvecklas på flera plan och konsekvenstänket kan svikta. Samtidigt är det ofta då som de flesta testar droger för första gången. Hur påverkas den unga hjärnan av detta? Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Finns det ett gap mellan vuxenvärldens förmanande hållning till droger och ungdomars lust att prova? - Det finns en fördom om att det bara är folk som mår dåligt som tar droger och att det sker i dåliga sammanhang. Men det kan pågå i roliga sammanhang också. Det är skillnad på att testa och att missbruka, föräldrar är ofta väldigt rädda för droger men borde prata mer avdramatiserat om riskerna. Då skulle man lättare våga säga att man testat, berättar en tjej som går på gymnasiet.- Att hamnar där är verkligen jätteenkelt, det kan hända vem som helst var som helst. Men att sluta kan vara så himla svårt. Det berättar Vilda som hamnade i blandmissbruk i ung ålder.I Danmark har man de senaste åren implementerat en ny metod som kallas MOVE i behandlingen av unga med missbruk. Den går ut på en kombination av bland annat KBT och Motiverande samtal. För att få ungdomarna att ta sig till de viktiga behandlande samtalen får de ett presentkort vid vartannat tillfälle.Medverkande: Hanna Brännlund från Maria ungdom, Joar Gutestam från KI och Sheila Jones, högskolan i Dalarna.Programledare: Ulrika Hjalmarson NeidemanProducent: Clara Lowden

I Danmark behøver man ikke være bange for at sende sine børn i skole og frygte for, at der sker dem noget. Men sådan er det ikke for de tusinder af jøder, der bor her i landet. Siden 7. oktober 2023 er deres hverdag blevet en anden; med tilråb, trusler og frygt for overfald. Men hvad fortæller de selv om det, de oplever? Ser de det bare som en ubehagelig følge af den aktuelle konflikt i Mellemøsten? Eller som en gentagelse af en gammel, grum historie? Det spørgsmål stillede Politikens Kristoffer Frederik Nørager Møller sig selv. Og besluttede sig for at stille det videre til nogen, der kender svaret.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi besøg af Anders Hagemann og Susanne Mogensen fra Hamlet protein. Anders kender vi fra tidligere, han er salgschef i Hamlet Protein, og Susanne er kvalitets- og laboratoriechef. Hamlet Protein forædler sojaskrå til sojaproteinkoncentrat, der anvendes i foder til bl.a. grise og kyllinger. Sojaen har fået et lidt ‘blakket ry', fordi det ofte rimer på ‘afskovning' i de store landsdækkende medier. For at sætte tal på, produceres der 300 mio. tons soja om året på verdensplan, primært til produktion af olie, og i Danmark importeres der årligt ca. 1,5 mio. tons. Sojaskrå, som er det produkt der forædles hos Hamlet, er et restprodukt fra olieproduktionen og I Danmark har vi besluttet at alt soja skal certificeres som ‘afskovningsfrit' fra 2025. Denne gang taler vi om nogle af de udfordringer og fordele det kan give, når reglerne træder i kraft. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med Vestjyllands Andel, Ceva & Svinerådgivningen

I Danmark må man i dag hverken billige, hylde eller støtte terrorisme. Men man må gerne billige folkedrab. Det undrer juraprofessor Sten Schaumburg-Müller sig over - hvorfor må man ikke det ene, når man gerne må det andet? Derfor ønsker han en paragraf i straffeloven, der kriminaliserer billigelse af folkedrab, når det i Danmark er ulovligt at ytre støtte til terror. Værter: Mathias Wissing og Nicolai Dandanell. Gæst: Sten Schaumburg-Müller.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avsnitt 246. Årets bokmässa präglas av kärvare tider. Journalisten hör hur de flesta förlag drar ner på omkostnaderna. Ytorna är de samma men de tar ner färre författare, lägger mindre krut på internationella gäster och där så är möjligt drar de ner på antalet medarbetare. I övrigt en viss oro för antal besökare men just den detaljen kommer man inte att se förrän mässan är igång. Håkan Rudels sitter med den bästa överblicken av alla i den svenska bokbranschen. Hans erfarenhet och analyser rör sig över hela Europa, lyfter med nödvändighet från ett inskränkt nationellt perspektiv. Så självklart är vi nyfikna på hans analyser som vi får här där han rör sig över hela spektrat av bokbranschen. Från förlag, till bokhandel, över trender och politikens ansvar... Journalisten är nyfiken på drivkraften bakom den norska recensionssajten ordforalle.no så vi tog kontakt med mannen som driver den för att prata drivkrafterna och framtidsplaner. I Danmark hittar förläggaren en oväntad satsning på att minska böckers klimatavtryck. Hans – Olov Öberg gör en aktieanalys över en, för bokbranschen, viktig pappersbrukskoncern Arctic Paper.   00 24         Vi kollar läget inför årets bokmässa 07 24         Håkan Rudels senaste omvärldsanalys 39 08         Vi tar reda på vad som ligger bakom ordforalle.no 43 13         Jakten på ett smartare typsnitt för att spara papper 46 05         En aktieanalys  för den som vill satsa på bokbranschen

I Danmark fortsätter juryn för Årets Bil sina tester för att utröna vilken bil som ska föräras utmärkelsen år 2025. Fyra representanter från den svenska delegationen, Jan-Erik Berggren Expressen/Teknikens Värld, Erik Wedberg Expressen/Teknikens Värld/DN samt Anders Helgesson och Tommy Wahlström från Vi Bilägare samlar upp några av dagens upplevelser.

Denne episode af Velfærdsprofeten er den første af i alt to udsendelser om Demokrati i børnehøjde.. I Danmark spiller grundskolen en vigtig rolle i at introducere børn til demokratiet. Ifølge folkeskoleloven skal skolens virke således ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Det foregår ofte gennem fx debatter, elevråd, skolevalg og besøg på rådhuse eller i Folketinget.  Denne tilgang er imidlertid udtryk for en særlig måde at gøre sin stemme gældende, hvor børns synspunkter systematisk bliver underordnet voksnes. Det siger forsker Maria Louise Larsen Hedegaard, som velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret i podcaststudiet til en samtale. Her udfolder forskeren argumenterne i sin ph.d.-afhandling, der tager afsæt i den nye forskningsretning 'childism'.  Udgangspunktet i 'childism' er, at barnet allerede lever et liv, som det oplever og deltager i, og som det tænker og taler om og har holdninger, meninger og ideer til. Barnet er med andre ord allerede et politisk subjekt, ligesom voksne, det vil sige en borger i samfundet, som kan tænke, handle, føle og udtrykke sig.

Store fede bøffer steger på grillen, en mand med cowboyhat og tyk sydstatsdialekt tænder lunten på en raket med en zippolighter, og om lidt lyser himlen i rød, hvid og blå! I dag er det den 4. juli - dagen, hvor amerikanerne fejrer deres uafhængighed fra Storbritannien i 1776. I Danmark fejres dagen i rebild Bakker - og så har Mindehøjen i Søndermarken i København åben. Den har vi før besøgt, og det får du at høre i dag. Og så skal vi omkring et forbillede. Professor i formel filosofi Vincent Hendricks forbillede. Og der skal vi hen i musikkens og filmens verden. Vært: Casper Dyrholm.

Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvældende træthed. Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen. I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose. Og inden for de seneste 20 år er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge år, at sygdommen rammer - altså allerede i 20'erne og 30'erne. Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, når man får de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem træthed, som sygdommen medfører? Det undersøger vi i denne uges episode af Brainstorm sammen med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus på sklerose på Syddansk Universitet. Du kan også blive klogere på:  Hvad Eske Willerslev og yamnajafolkets ældgamle DNA har at gøre med sklerose Hvorfor du kan gå med sklerose i flere år uden at opdage det Hvordan immunceller kan opføre sig som små gløder, der ligger og ulmer i hjernen Hvordan forskerne arbejder på en behandling, der hjælper hjernecellerne med at reparere sig selv igen efter immuncellernes angreb Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Helle Hvilsted Nielsen, professor i neurologi på Klinisk Institut på Syddansk Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus Links: Eske Willerslev & Co's sklerose-studie Studie om sammenhængen mellem kyssesyge og sklerose

I Atacama-ørkenen strækker kilometer af sandbanker sig dækket af farvestrålende tøj. Meget af det er helt nyt, ubrugt og kasseret. I Danmark køber vi billigt nyt tøj, som aldrig før for at være med på den nyeste mode. Men vores hurtigt producerede tøj bliver smidt lige så hurtigt ud, hvorefter det ender på en langsommelig jordomsejling til tøjkirkegårde som i Chile. DR's korrespondent i Sydamerika, Kristian Almblad, er rejst til ørkenen for at spørge, hvorfor vores plastiktøj ligger i Chile og kvæler ørkenen? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 2/6.

I Danmark pågår nu rättegången mot 33-årige Philip Westh. Han står bland annat åtalad för att ha mördat 17-åriga Emilie Meng 2016 och för kidnappning av en 13-årig flicka 2023. Emilie Meng försvann efter en kväll tillsammans med sina vänner. Sex månader senare hittades hon mördad. Men trots intensiv jakt så lyckades polisen inte hitta den misstänkte mördaren, förrän sju år senare. I fallet med den 13-åriga flickan hittade man Emilie Mengs DNA hos Philip Westh. Hur lyckades polisen koppla ihop fallen och kunde polisen ha stoppat den misstänkte mördaren tidigare? Gäst: Oskar Forsberg, reporter på Aftonbladet. Programledare och producent: Jenny Ågren. Klipp från: Ekstrabladet. Kontakt: podcast@aftonbladet.se.

"Shop som en milliardær" er sloganet på den kinesiske hjemmeside Temu, fordi hos dem kan du købe stort set alt - til ekstremt lave priser. I Danmark køber vi bunkevis af de her billige dingenoter. På bare to år er det blevet en af landets mest populære websider til nethandel. Men hvor tilsvarende europæiske virksomheder skal leve op til en lang række krav, både hvad angår sikkerhed og miljø, så opererer Temu i et nærmest lovløst land. Nu opfordrer miljøminister, Magnus Heunicke, forbrugerne til helt at stoppe handlen på den kinesiske webshop. Vi spørger Betina Schiønning, jurist og chefkonsulent hos Dansk Erhverv, der i ti år har advaret mod en kattelem ind til de europæiske storforbrugere, hvad problemet er. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 13/5.

Sverige har fremlagt en ny plan for deres grønne omstilling, der indebærer en massiv satsning på atomkraft. I Danmark sker der ikke noget på grund af en gammel folketingsbeslutning imod atomkraft fra 1985. Vi har inviteret forperson for “Foreningen Atomkraft Ja Tak” i studiet for at afprøve argumenterne imod atomkraft, inden vi stiller spørgsmålet: Skader det Danmark og danskerne, at vi ikke satser på atomkraft?  Vært: Astrid Johanne Høg, debatredaktør på B.T. B.T.-medvært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T. Gæst: Johan Cristian Sollid, forperson for Foreningen Atomkraft Ja Tak Tilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Alex Brøndbjerg Programansvarlig: Astrid Johanne Høg Få borgerlig debat direkte i din indbakke ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Astrid Johanne høg:  https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Skottland vedtok en ny hatytringslov 1. april. Hatytringer er ingen spøk. Det er ikke loven heller, men J.K. Rowling har twitret frem at loven definitivt kan - og bør - spøkes med likevel. I Danmark ble en dansk-iraker nylig dømt etter den danske hatytringsloven - for rasistiske vitser. Bør man dømmes for humor som åpenbart er ment å være humor? Anine tenker høyt om opp- og nedsider ved hatytringsparagrafer - og hvor lite egnet de er til å håndtere den formen for kunst som humor er - om den nå er god eller dårlig. Takk&lov!Den skotske loven: https://www.legislation.gov.uk/asp/2021/14/contents Den danske dommen: https://domsdatabasen.dk/#sag/4941/5957 Dansk historietime: Kriminelle vitser: https://www.weekendavisen.dk/samfund/kriminelle-vitserRasmus Paludans teatergruppe: https://www.dr.dk/nyheder/politik/paludan-stifter-teatertrup-komme-uden-om-koranlov Alex Iversen om J.K. Rowlings "trolling": https://www.aftenposten.no/meninger/kronikk/i/y6ekRr/den-skotske-hatloven-og-jk-rowlings-mesterklasse-i-trolling Om klagestormen mot den skotske loven: https://www.theguardian.com/uk-news/2024/apr/10/complaints-police-scotland-hate-crime-law Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Danmark har vi en stolt tradition for foreningsdannelse og demokratisk engagement – også blandt vores unge. Men noget har forandret sig. Stadigt færre unge melder sig ind i ungdomspartier eller indgår i den traditionelle demokratiske samtale. Ifølge dagens gæst mangler vor tids ungdom først og fremmest "demokratisk selvtillid" – følelsen af at være en del af demokratiet. Så hvad gør vi?Det diskuterer Anders og Peter i dette afsnit med dagens gæst, Olav Hesseldahl. Olav er grundlægger af – og har været mangeårig direktør for – Ungdomsbureauet, der står bag Ungdommens Folkemøde. I dag leder han Grundlovsfesten, et initiativ der vil gøre Grundlovsdag til en demokratisk festdag for børn over hele landet. De diskuterer også betydningen af kunstig intelligens, som kommer til at vende bunden i vejret på de unge generationers hverdag, arbejdsliv – og nok også måden, de engagerer sig i demokratiet på.

I Danmark stammer omkring 40.000 mennesker. De færreste ved, hvorfor ordene flyder frit i munden på nogle, mens de sætter sig fast hos andre. Kan man synge sig fra at stamme, og er stammen overhovedet noget, man skal af med? Hvordan er livet med hakkende tale i en verden af flydende ord? Gæster: Adam Estrup, forperson i Dansk Stammeforum. Inge Brink Hansen, Logopæd ved Center for Specialundervisning for Voksne i København og næstforperson i Dansk Stammeforum. Lars Trap-Jensen, ledende redaktør Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vært: Adrian Hughes. I redaktionen: Klara Witt og Johanne Hoffmeyer. Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til os på klogpaasprog@dr.dk.

I Danmark diskuterer vi, om dødeligt syge skal have hjælp til at tage deres eget liv. Et spørgsmål, der vækker stærke følelser. For hvordan sikrer man, at nogen virkelig ønsker at dø? Det tog Politikens journalist Line Vaaben til USA for at finde svar på. I den amerikanske stat Oregon har man nemlig nu i 27 år hjulpet dødeligt syge med at afslutte livet. I dette afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Line Vaaben om det, de har lært om døden i alle de år. Og hvem det især er, der gerne vil have hjælp til den.

I Danmark fødes hvert femte barn ved kejsersnit, heraf er omkring halvdelen planlagt. Vores tre gæster i denne panelsnak har tilsammen fem kejsersnit i bagagen og fortæller her om deres erfaringer med både akutte og planlagte kejsersnit. Vi snakker også om gode råd til helingsprocessen i ugerne efter, om hvordan man gør sig gode venner med sit nye ar, og om at blive mødt af et varmt fødehold på operationsstuen. Vores panel består af sanger og skuespiller Andrea Lykke, mor til Vilde, 1, stylist Trine Frølich, mor til August, 3, og Karl, 1, og model Frederikke Linde, mor til Hector, 7, Holger, 5, og Lærke på 9 måneder.

Granskar medier och journalistik. Går bakom veckans rubriker och spanar i framtidens medielandskap. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Plagiatskandal skakar SkandinavienI veckan har det skakat i hela Skandinavien. Vad som började i slutet av förra veckan som en liten skälvning har nu i veckan växt till full jordbävning då tidning efter tidning i land efter land dragits in. Det handlar om plagierade artiklar, påhittade personer och hela intervjuer med bara stulna citat.I Danmark, Norge och i Sverige har tidning efter tidning avpublicerat artiklar. Det är en historia som sätter fingret på hur sårbara medier är när någon försöker luras. Och vi börjar på tidningen Kristeligt dagblad i Danmark. Salta krogrecensioner som väcker känslor Expressen Kultur vidgar sina vyer och breder ut sina vingar även över kroglivet. Numera är det inte bara film, scen och litteraturkritik som tar plats, utan även krogar recenseras. Skribenterna, som vanligen syns i andra sammanhang, skriver under eget namn. Hittills har sju vällästa recensioner utkommit, alla skrivna med putslustighet och sälta, och några av dom är rena rama sågningar i hårda ordalag som “smaklöst”, “lortigt”, inredningen påminner om en ungkarlslya och att det bästa med krogen var när recensenten fick lämna den. Är det här ett piggt kulturjournalistiskt grepp eller ansvarslösa raljeringar?Pålagda ljud i P4Det är något speciellt med det ljudliga radioberättandet: infångade röster och ögonblick från verkligheten som tar med radioyssnarna till platsen där det händer. Det kan såklart inte alltid vara såhär. Ibland finns varken tid eller resurser för en reporter att åka ut och bevaka en händelse, träffa människor och fånga det där ljudet som blir radioguld. Resultatet då har ofta blivit lite torr och tråkig skrivbordsjournalistik, ett telegram som läses upp från studion. Men den senaste tiden har nya lösningar dykt upp i landets P4-kanaler. Lösningar som vissa menar är ett tabubrott i den lite fyrkantiga nyhetsvärlden. Producent: Erik Peterson Programledare: Martina Pierrou

At sove godt er alfa omega for både dit fysiske helbred, din psykologiske trivsel og din hjernes evne til at fungere ordentligt. Hvis du har, eller har haft, problemer med at sove gennem længere tid, så ved du, at det at sove godt er fundamentet for resten af din tilværelse. Det kan dog være nemmere sagt end gjort at falde i søvn. Udgangspunktet er at acceptere, at lige nu er det svært at sove, og at det nok skal blive bedre med enkle tiltag, som du afprøver ét for ét. Du kan ikke tvinge dig selv til at sove godt, men der er meget, du kan gøre for at fremme en god søvn. Lyt med i podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på: Min egen historie med søvnproblemer som ung, der gav mig dyb respekt for den gode søvn Jeg fortæller om den værktøjskasse, jeg har samlet til dig (se længere nede) De mest almindelige årsager til søvnproblemer inkl. bevægelsesmangel 5 gode grunde til at sove godt og sove nok 8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhvilet Tjekliste til det søvnfremmende soveværelse Søvnløshed er en epidemi - du er ikke den eneste, der ikke sover godt I en artikel fra det videnskabelige tidsskrift Healthcare siger forfatterne om søvn: Globally, insufficient sleep is prevalent across various age groups, considered to be a public health epidemic that is often unrecognized, under-reported, and that has rather high economic costs. Manglen på søvn kan sammenlignes med en epidemi, der truer vores helbred. I Danmark har befolkningen generelt store søvnproblemer (hver tredje dansker har søvnproblemer), og måske er du én af de danskere, der kæmper med søvnen? Når vi gerne vil men ikke kan sove Selvom vi gerne vil, er det ikke altid, vi kan sove. Langt de flestes søvnproblemer er stressrelaterede, og jeg har gjort mig den erfaring, som psykolog med speciale i stress, at når vi fikser søvnen, så begynder stressniveauet at dale drastisk og mange problemer løser sig af sig selv. Der kan dog også være andre skjulte årsager, der forhindrer dig i at sove godt, som du kan lære mere om herunder. Men hvordan bevæger vi os fra søvnløshed og opvågninger uden evnen til at falde i søvn igen eller for tidlige opvågninger, hvor vi er alt andet end udhvilede? Det er det, du lærer i dagens podcast, hvor jeg tager dig igennem 8 vigtige trin til at sove godt. 8 vigtige trin til at sove godt (begyndt med gå-i-seng-uret for at give dig selv en optimal søvnmulighed) Det kan godt betale sig at gå målrettet til værks, når vi gerne vil sove bedre. Omvendt er det en balance. Jeg har erfaret, at hvis man udelukkende fokuserer på søvnen (og det er fristende, for det er ofte det største problem, hvis man har problemer med at sove godt), så kan det have den omvendte effekt. Der kan komme så meget fokus på søvnen, at det bliver endnu sværere at falde i søvn. De 8 trin I podcasten fortæller jeg om de 8 trin til en bedre søvn, og herunder kan du se dem på en liste: 1. Få et gå-i-seng-urStil et ur, der ringer et kvarter før, du vil i seng. Måske er det kun en periode, du behøver at have et ur, der minder dig om din sengetid, men det er en god ting at komme ind i rutinen med at prioritere at komme i seng til tiden. 2. Hold en fast døgnrytmeHjernen og kroppen har brug for en stabil døgnrytme og kan nemmere lære at falde i søvn, hvis du har faste rutiner. Vi er lidt forskellige, men som hovedregel er det godt at sove mellem 21 og 7, da vi rent biologisk er skabt til at sove om natten. 3. Giv dig selv en søvnmulighed på mindst 8 timerDet tager presset af, når vi kalder det tidsrum, du ligger i sengen for en “søvnmulighed”. Vi kan ikke tvinge os selv til at falde i søvn, men vi kan godt sørge for at komme i seng, så det bliver en mulighed. 4. Gør dit soveværelse søvnfremmendeSe tjeklisten længere nede. 5. Gør din aften søvnfremmendeDen sidste time, inden du går i seng, skal være afslappende og rolig. Dæmp kunstigt lys, undgå hård træning, arbejde eller andet,

Kan man sætte en pris på naturen? På ren luft, et sundt havmiljø, måske ligefrem lærkens sang? De spørgsmål er begyndt at trænge sig mere og mere på i finansministerier verden over. I Danmark har eksperter udviklet en model, der forsøger at få klima og natur ind i regnearkene. Nu har den længe ventede rapport om en afgift på landbrugets CO2-udledninger set dagens lys, som verdens første bud på, hvordan det kan bruges til konkret klimapolitik. Sammen med professor i økonomi og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen ser dagens Udsyn på, hvilken rolle økonomien skal spille i kampen for en grønnere verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Fra sin fængselscelle sætter Britta Jensen blyantstreger på hvidt papir. Hun tegner sommerfugle, rådyr og hænder foldet sammen til bøn. Tegningerne hjælper med at holde styr på hendes tanker og dæmper den stress og angst, der klæber til hendes krop. I 225 dage sidder Britta Jensen varetægtsfængslet, mens hendes søn må undvære sin mor. Hun er mistænkt i en sag om hashsmugling, men efter halvandet år bliver hun pure frifundet af en enig domsmandsret. Brittas sag er ikke unik. I Danmark varetægtsfængsler vi mange - og vi varetægtsfængsler længe. Genstart handler i dag om de mistænkte danskere. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 28/1.

I Danmark havde vi Kim Larsen - i Norge havde de indtil for fire dage siden Lillebjørn Nilsen. Han døde 74 år gammel og har efterladt Norge med et stort ar på sin kunstneriske sjæl. Han formåede at holde sig relevant gennem hele sin 50 årige karriere, og vi har sat redaktionens norske islæt til at løfte blikket mod fjeldene for at se, hvor stor sorgen er i broderlandet. Hvem har retten til en ret? Man må spørge sig selv, efter to indiske restaurantkæder er røget i totterne på hinanden over, hvor retten stammer fra. Og det er langt fra første gang, der bliver kæmpet om maden. Nogle husker sikkert hummus-krigen eller vores egen feta-krig. Vi ser nærmere på den velsmagende kampplads. Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.

I Danmark er det ulovligt for børn under 13 år at arbejde, men i underholdningsbranchen er det muligt at gøre undtagelser. Dog har børnene hverken fagforening eller overenskomst. DR Nyheder og Kulturen har været i kontakt med over 60 personer i den danske film- og tv-branche. Sammen tegner de et billede af et miljø, hvor utrygge arbejdsforhold og hårdt arbejdspres har været definerende for flere børneskuespillere. Vi dykker ned i sagen. Værter: Linnea Albinus Lande & Chris Pedersen.

Det var en gang, for over hundre år siden, en desemberdag i Kristiania, at en særlig embetsmannsaktig juleinnspurt fant sted. Johan Castberg og Francis Hagerup diskuterte voldsforherligelse så heftig at odelsthingspresidenten hadde bemerkninger, men også så presist at argumentene deres kunne fortelles og forherliges den dag i dag.Av alle ugreie ytringer, er de som forherliger, hyller eller «billiger» vold som allerede er utført blant de mest kronglete å regulere rettslig. Det syntes i alle fall Castberg i 1901. Og våre lovgivere i stigende takt ut over 2000-tallet. Vårt forbud ble derfor opphevet. I Danmark er billigelse av terror stadig. Etter høstens propalestinske demonstrasjoner er flere nå anmeldt og tiltalt for dette. Hvilke oppsider og nedsider er det ved slike forbud – historisk og i dag?Anine grubler takk&lov alene om dette grimme temaet. Og har hun ikke sluttet, ja så grubler hun vel ennå.Lenker:Odelstingsforhandlingene [1], 11. desember 1901, om § 140Ot. prp. nr. 8 (2007-2008), [2] om at forherligelsesalternativet ikke videreføres.Dansk straffelov § 136 [3]Spørsmål [4] til Danmarks utenriksminister om straffeforfølgning av bl.a. terrorbilligelse.To lenker for Lovdata Pro-abonnenter:Kjell V. Andorsen, «Om straffbar oppvigling [5]», TfR 1990 s- 485-549LB-2014-49903 (Islamistleder [6]) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Danmark och Nederländerna har polisen tagit fast flera personer. Polisen tror att personerna förberedde ett terrorbrott. I Klartext berättar vi också om Gävlebocken, som fåglar håller på att äta upp. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play.

Blandt de mest lyttede podcast sidste år var denne om de flyvende tallerkener med Mikael Rothstein. Lige som vi troede at flyvende tallerkener for længst var gået af mode, så er de tilbage i medierne i nye mere moderne og strømlinede versioner. Amerikanerne holder høringer i kongressen om UFO spørgsmålet, men selv om der ikke er noget opsigtsvækkende at rapportere, skriver alle om det. I Danmark har UFO interesserede holdt ud i mere end 60 år, og man har en fantastisk samling af UFO rapporter, der dog ikke tyder på besøg fra det ydre rum, men snarere grundig research, der afviser overnaturlige fænomener. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med mag.art. og ph.d. i religionshistorie Mikael Rothstein fra Institut for Historie ved Syddansk Universitet, og prøver at forstå, hvad der er med disse tallerkener og hvad de er tegn på i samfundet. Foto kredit: Jens Degett.

I Danmark fødes hvert år omkring 4000 babyer for tidligt. Det er ofte en barsk start på moderskabet præget af bekymringer, dilemmaer og spørgsmål, som i den første tid på neonatal endnu ikke kan besvares. Vi skal her høre tre kvinders unikke historier om at have født for tidligt, og især hvilken betydning det har haft for deres børn, og og hvordan det har været for kvinderne selv at blive mor før tid. Vores panel står af event project manager, Ditte Schirmer, mor til Uma, 4, og Pilou på knap 3 år, international label manager og model Julier Bugge, mor til tvillingerne Alberte og Luna, 2, og ejendomsmægler Josefine Hannibal Laraignou, mor til Noel, 6, og Loui, 3.

Der gik ikke længe før lørdagens begivenheder i Rusland blev udråbt til et kup. Men selvom alle parter nu benægter det, så vil det alligevel skrive sig ind i Ruslands rige historie af kupforsøg og mytterier. Udsyn ser i dag nærmere på, hvilke historiske paralleller vi kan drage. I Danmark udleverer vi ikke vores borgere til lande, der ikke opfylder menneskerettighederne. Medmindre det land er en vigtig handelspartner. Efter mere end 20 års tovtrækkeri, er Danmark nu klar til at sende våbensmugleren Niels Holck til retsforfølgelse i Indien. Så har Indien fået et retfærdigt retssystem, eller er Niels Holck prisen for et dansk-indisk venskab? Tilrettelæggelse: Nickolaj Sander, Inge Scheel Kelstrup og Mila Kovalj. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Nikolai Fuglsang. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

En tidigare försvarsminister står åtalad för landsförräderi i Danmark. I Finland har journalister dömts för att ha röjt statshemligheter. Programmet sändes första gången 1 april 2023. Med ett krig inpå knuten och en ansökan till militäralliansen Nato står Sverige inför nya utmaningar. Elbolag och myndigheter tvingas fundera över vad som nu ska hemlighållas från framför allt Ryssland. Samtidigt läggs allt mer av vår statsbudget på saker som rör Försvarsmakten.De som ska granska makten behöver ha extra koll på var gränsen går mellan vad som är hemligt - för att skydda landet - och vad det går att ifrågasätta och berätta.Hög spionchef inför rätt för landsförräderiDen där gränsen för vad som ska klassas som en statshemlighet testas just nu i våra grannländer. I Danmark träffar vi den tidigare försvarsministern Claus Hjort Frederiksen som nu står åtalad för landsförräderi för att ha bekräftat ett underrättelsesamarbete med USA. Även landets tidigare högste chef för den militära underrättelsetjänsten, FE, står åtalad för att ha röjt statshemligheter till journalister.Och i Finland har två journalister på dagstidningen Helsingin Sanomat dömts skyldiga till samma brott efter att ha skrivit en artikel om motsvarigheten till Försvarets Radioanstalt, FRA.Här i Sverige har vi nu på kort tid fått flera nya lagar som begränsar både pressfriheten och möjligheten för källor att meddela sig till journalister om oegentligheter. Så var går den där gränsen för vad man får prata om och vad som måste hållas hemligt? Mellan öppenhet och rikets säkerhet.Medverkande: Antero Mukka, chefredaktör för tidningen Helsingin Sanomat i Finland, Juuka Rappe, biträdande riksåklagare i Finland, Claus Hjort Frederiksen, tidigare försvarsminister för Venstre i Danmark, Hans Davidsen-Nielsen, författare och journalist på tidningen Politiken i Danmark, Kim Hakkarainen, säkerhetsexpert, Mikael Routsi, lektor i konstitutionell rätt vid Uppsala universitet, Jörgen Berglund, moderat riksdagspolitiker i försvarsutskottet, Ulf Holm, miljöpartist i försvarsutskottet, Hanna Gunnarsson, vänsterpartist i försvarsutskottet. Programledare: Lotten Collinlotten.collin@sr.seProducent: Ulrika Bergqvistulrika.bergqvist@sr.seReporter: Fernando AriasTekniker: Adam Alvin

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Hver fredag klokken 12-13 mødes Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, tre af sine tidligere ministerkolleger til en snak om ugen der gik i dansk politik. Med, selvfølgelig, særlig fokus på hvordan regeringens ministre klarer sig.

En tidigare försvarsminister står åtalad för landsförräderi i Danmark. I Finland har journalister dömts för att ha röjt statshemligheter. Med ett krig inpå knuten och en ansökan till militäralliansen Nato står Sverige inför nya utmaningar. Elbolag och myndigheter tvingas fundera över vad som nu ska hemlighållas från framför allt Ryssland. Samtidigt läggs allt mer av vår statsbudget på saker som rör Försvarsmakten.De som ska granska makten behöver ha extra koll på var gränsen går mellan vad som är hemligt - för att skydda landet - och vad det går att ifrågasätta och berätta.Hög spionchef inför rätt för landsförräderiDen där gränsen för vad som ska klassas som en statshemlighet testas just nu i våra grannländer. I Danmark träffar vi den tidigare försvarsministern Claus Hjort Frederiksen som nu står åtalad för landsförräderi för att ha bekräftat ett underrättelsesamarbete med USA. Även landets tidigare högste chef för den militära underrättelsetjänsten, FE, står åtalad för att ha röjt statshemligheter till journalister.Och i Finland har två journalister på dagstidningen Helsingin Sanomat dömts skyldiga till samma brott efter att ha skrivit en artikel om motsvarigheten till Försvarets Radioanstalt, FRA.Här i Sverige har vi nu på kort tid fått flera nya lagar som begränsar både pressfriheten och möjligheten för källor att meddela sig till journalister om oegentligheter. Så var går den där gränsen för vad man får prata om och vad som måste hållas hemligt? Mellan öppenhet och rikets säkerhet.Medverkande: Antero Mukka, chefredaktör för tidningen Helsingin Sanomat i Finland, Juuka Rappe, biträdande riksåklagare i Finland, Claus Hjort Frederiksen, tidigare försvarsminister för Venstre i Danmark, Hans Davidsen-Nielsen, författare och journalist på tidningen Politiken i Danmark, Kim Hakkarainen, säkerhetsexpert, Mikael Routsi, lektor i konstitutionell rätt vid Uppsala universitet, Jörgen Berglund, moderat riksdagspolitiker i försvarsutskottet, Ulf Holm, miljöpartist i försvarsutskottet, Hanna Gunnarsson, vänsterpartist i försvarsutskottet. Programledare: Lotten Collin lotten.collin@sr.se Producent: Ulrika Bergqvist ulrika.bergqvist@sr.se Reporter: Fernando Arias Tekniker: Adam Alvin

Det blev året, hvor Omikron først lagde Danmark ned, men også selv takkede af - lige inden vi fik noget helt andet at tænke på. Krigen brød ud i Europa, da Putin invaderede Ukraine, og et par måneder senere, på et andet kontinent, mistede mange amerikanske kvinder retten til fri abort. I Danmark var vi tilbage på Roskilde for første gang i tre år, og Jonas Vingegaard vandt Tour de France. Dronningefamilien blev uvenner, inden alle andre blev uvenner med hinanden over VM i Qatar. Men så fik Danmark en ny regering. Det her er lyden af 2022.