Podcasts about i danmark

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Jørn Neergaard Larsen, tidligere beskæftigelsesministerI podcasten 'Ministertid' inviterer tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tidligere ministre i studiet for at dele deres oplevelser fra ministerstolen. Ministertid udkom oprindeligt hos 24syv, men fra sommeren 2024 bliver den udgivet af Altinget.Denne udgave af Ministertid blev optaget i 2022. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

1981 // POVCAST – I 1981 skyllede bølgen videre fra den engelske New Wave of British Heavy Metal, og bands som Iron Maiden, Samson, Saxon, Def Leppard og Tygers of Pan Tang.  Der var også fuld gang i de britiske frontløbere Black Sabbath, Ozzy Osbourne og Motörhead. Jens ‘Jam' Rasmussen og hans gæster, anmelder og forfatter Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen, bl.a. radiovært og guitarist i metalbandet Artillery, og musiker med meget mere, Michael Denner, fortæller. Motörhead havde endda besøg af danske Lars Ulrich i deres øvelokale. Et par måneder senere havde Ulrich selv sin første Metallica-øver med James Hetfield ovre i LA. I Danmark stillede Brats knivskarpt på metallen og blev til Mercyful Fate. Der var megen anden hård rock i 1981, så tag med os tilbage til dette mægtige metal-år sammen med vores faste, tunge hold: Jens "Jam" Rasmussen, studievært, og de tre kompetente studiegæster, journalist Steffen Jungersen og d'herrer guitarister Michael Stützer Hansen og Michael Denner. 1981 i nedslagspunkter -  The New Wave of British Heavy Metal skyller videre, og i forskellige retninger: Iron Maiden udgiver monsterværket Killers, Samson byder på den kommende Maiden-sanger Bruce Dickinson, og Saxon hylder heavy metal-kulturen på Denim and Leather. Def Leppard laver AC/DC-partyrock på High N' Dry og Tygers of Pan Tang laver fed riff-metalrock på begge deres 1981-album. - Danske Lars Ulrich er flyttet til Californien for at forfølge sin tenniskarriere, men tager lige på en metallisk dannelsesrejse til England i sommeren 1981, hvor han blandt andet er til festival med Ozzy Osbourne og Motörhead, som han også besøger i deres øvelokale. - Opildnet af dannelsesrejsen beslutter Lars Ulrich sig for selv at danne et band. I oktober 1981 har han sin første Metallica-øvesession med guitaristen James Alan Hetfield i Los Angeles, Californien. - Jungersen og Stützer jubler over Ozzys andet soloalbum Diary of a Madman og Motörheads vaskeægte livealbum No Sleep ‘Til Hammersmith. - Venom debuterer med rå garage metal, diabolsk image og eksplicit satan-retorik. - Danske Brats skruer bissen på, laver fede heavy metal-demoer, får Michael Denner tilbage i lineuppet, og bliver til… Mercyful Fate.  - Denner og Stützer fortæller om Mercyful Fates koncertpremiere på Selsmoseskolen i Taastrup, og lidt om anden dansk hård rock anno ‘81: Devil's Symphony, The Studs, Pretty Maids og Pulze. - Los Angeles 1981 er andet end stedet for den første Metallica-øver: Joan Jett grovhitter med I Love Rock'n'Roll og Motley Crüe albumdebuterer med hedonistisk hard rock på  Too Fast For Love. I Helsinki albumdebuterer Motley Crües åndsbrødre i Hanoi Rocks. - Tilbage i LA, aflirer Y&T en stor smule AC/DC og tænder en tidlig glød i Lars Ulrich, mens Van Halen fortsætter rockfesten på deres fjerde album. - Ritchie Blackmore og Rainbow indspiller nyt album i Sweet Silence med Flemming Rasmussen, hvilket ikke mindst noteres af ovennævnte Ulrich. - De tidligere Deep Purple-sangere, David Coverdale (i Whitesnake) og Ian Gillan (i eget band) er fortsat produktive. Sidstnævnte udgiver endda hele to album i 1981.  - Jungersen genintroduceres i studiet til tonerne af Accepts Son of A Bitch, men lever fint med det. - Vi afrunder med årets album fra Black Sabbath, Judas Priest og AC/DC, som alle tre havde noget at leve op til fra året før. God lytning, og på genhør i 1982 i snarlig fremtid. Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Og hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Helle Degn, tidligere udviklingsministerI podcasten 'Ministertid' inviterer tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tidligere ministre i studiet for at dele deres oplevelser fra ministerstolen.Ministertid udkom oprindeligt hos 24syv, men fra sommeren 2024 bliver den udgivet af Altinget.Denne udgave af Ministertid blev optaget i 2022. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vesten er inne i en syklus av vold som ruller videre så lenge den drives frem av de som sitter med makten. På tredvetallet var det nazistene og fascistene som brukte vold. Nå er det venstresiden og islamistene.I Danmark opplever kandidater fra Dansk Folkeparti å bli truet på åpen gate. I Sverige smyger aktivister seg inn i Riksdagen og representanter på høyresiden frykter det bare er et tidsspørsmål før en av dem kommer til skade. Noe lignende trusselbilde finnes ikke på venstresiden.Derfor er reaksjonen på Trumps fredsiniativ illevarslende. Det blir møtt med misbilligelse fra den politiske klassen. De tror ikke på det. Her er det falgruber nok til alle, sa Espen Barth Eide i Nyhetsmorgen.Kjersti Strømmen sa at avvæpning av Hamas kan by på utfordringer. Hun reagerte på at Trump hadde snakket som om terror var en del av palestinernes DNA, når det var en måte å vise opposisjon på.En legitimering og rasjonalisering av palestinsk terror.Trumps plan er palestinernes siste sjanse til å skaffe seg troverdighet etter utallige misbrukte sjanser. At norske journalister og eksperter forsvarer deres motstandsrett er en legitimering av politisk vold som kan få store konsekvenser for Europa.De samme miljøene som bruker vold er til stede i Europa og vil oppfatte at det er legitimt å bruke vold, både mot høyre og jødiske mål.Dette ligger opp i dagen og kan ikke ignoreres.

Økonomien former nesten alle politiske beslutninger, men hva skjer når økonomien ikke klarer å fange verdien av det viktigste i livene våre?I Danmark ble Emma Holtens bok «Underskudd. Verdien av omsorg» en sensasjon. Den ble landets nest mest solgte sakprosabok og utløste en bred offentlig debatt om hvordan vi måler verdi, arbeid og omsorg. Nå er Holten, som først ble kjent som feministisk aktivist og stemme i debatten om digitalt personvern, blitt en av Nordens tydeligste tenkere om økonomi og likestilling.I samtale med Hilde Nagell snakker hun om hvorfor vi må ta omsorg på alvor som samfunnsoppgave, hvordan dagens økonomiske modeller undervurderer kvinners bidrag, og hvorfor kortere arbeidstid kan være et frigjøringsprosjekt for alle, ikke bare for kvinner.

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Og hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Thyra Frank, tidligere ældreministerI podcasten 'Ministertid' inviterer tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tidligere ministre i studiet for at dele deres oplevelser fra ministerstolen.Ministertid udkom oprindeligt hos 24syv, men fra sommeren 2024 bliver den udgivet af Altinget.Denne udgave af Ministertid blev optaget i 2022. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Danmark har vi fuldstændig glemt at diskutere, hvorfor vi straffer. Sådan lyder det fra retsfilosof Jesper Ryberg, der ser flere eksempler på, at politikerne har bevæget sig væk fra rationelle argumenter og læner sig op af mavefornemmelse. Med Folketingets åbning og regeringens strafreform på dagsordenen sætter K-NEWS fokus på spørgsmålet i den ny podcastserie Straf. Gennem interviews med retsfilosoffer og eksperter fra hele Europa undersøger serien perspektiverne bag straf – hvorfor straffer vi? Hvordan udmåler man den rette straf? Hvilke elementer er og bør være en del af straffen? Og hvad kommer bagefter? I første afsnit skal det handle om, hvorfor vi overhovedet straffer. Altså rationalerne bag straf. Både i dag og historisk. Gæst: Retsfilosof ved Roskilde Universitet, Jesper Ryberg Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden og er tilmeldt Pressenævnet.

Flera länder har den senaste tiden fått sina luftrum kränkta av drönare. I Danmark stängdes flygplatsen Kastrup ner och flygen tvingades landa på andra närliggande flygplatser. Även Polen har drabbats och efter att några av drönarna skjutits ner kunde underrättelseuppgifter konstatera att drönarna var ryska. Vad är en drönare, vilka typer av drönare har setts i de drabbade länderna och hur rustade är Sverige för att bekämpa drönare? Gäst: Niclas Vent, försvars- och säkerhetsreporter, Aftonbladet. Programledare/producent: Sally Sjöberg. Klipp från: Sveriges radio och TV4. Kontakt: podcast@aftonbladet.se

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Og hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Poul Nielson, tidligere energiminister og minister for udviklingsbistand, samt tidligere Europa-KommissærI podcasten 'Ministertid' inviterer tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tidligere ministre i studiet for at dele deres oplevelser fra ministerstolen.Ministertid udkom oprindeligt hos 24syv, men fra sommeren 2024 bliver den udgivet af Altinget.Denne udgave af Ministertid blev optaget i 2022. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Danmark flyr noen droner og lager kaos. Russerne flyr jagerfly inn i Nato-land, også Norge. Bør vi skyte dem ned, som Trump mener? Med kommentator Rakel Haugen Strand. Foto: Forsvaret/Arkivfoto

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Og hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Johannes Lebech, tidligere kirkeministerI podcasten 'Ministertid' inviterer tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tidligere ministre i studiet for at dele deres oplevelser fra ministerstolen.Ministertid udkom oprindeligt hos 24syv, men fra sommeren 2024 bliver den udgivet af Altinget.Denne udgave af Ministertid blev optaget i 2022. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne uges udgave af Bag Om Nyhederne, tager vi i særdeleshed fat på underbelyste nyheder. Måske er nyhederne denne gang underbelyste, fordi DR og Politiken ikke ønsker, at der skal komme en historie.I 2016 blev ”the Panama Papers” lækket. The Panama Papers var nogle dokumenter, der viste, hvem og hvor mange mennesker der havde penge i skattely i Panama – og der var mange. Over hele verden blev politikeres korruption afsløret og tvivlsomme skattedispositioner belyst.I Danmark kørte DR og Politiken en stor historie om, hvordan 400 danske navne optrådte i dokumenterne. Det skabte et pres, og det endte med, at staten opkøbte oplysninger om danskerne i papirerne, som faktisk var stjålet fra det firma, de kom fra velvidende, at de var stjålet.Nu er der kommet en afgørelse på, hvor mange af de her sager, der er belæg for at køre en straffesag på, og DR og Politiken er usædvanligt stille. Hvorfor mon det?Det og meget andet kan du høre meget mere om i denne uges afsnit af Bag Om Nyhederne.Vi skal også et smut til EU for at diskutere Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand og sidst til Danmark for at se til vores folkeskole, som igen er i krise… eller er den?Vi har selvfølgelig også ugens lyspunkt og skævert med. Det er lige ved, at vi snart må tilføje et segment udelukkende for de københavnske kommunalpolitikere, når vi når til ugens skævert, så der også er plads til andre. Det har vi dog endnu ikke fået gjort, så se med i denne episode af BON for at finde ud af, hvilken københavnsk politikker, der er denne uges vinder af ugens skævert.Dagens emner: 00:00 Ursula von Der Leyens tale (SOTEU)15:53 Ro på der er plads til forbedring i folkeskolen29:53 Historien der blev væk - Panama Papers40:40 Ugens Skævert44:50 Ugens lyspunkthttps://www.dr.dk/nyheder/penge/karsten-lauritzen-koeb-af-panama-papirer-bliver-en-god-investeringhttps://www.berlingske.dk/synspunkter/venstrefloejens-boligpolitik-er-ekstrem-usolidarisk https://mobiltv.ft.dk/embed/20241/BUU/tv.10861 https://www.berlingske.dk/synspunkter/rektor-efter-debat-om-intolerance-paa-koebenhavns-universitet-vi-tager-kritikken-alvorligt?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAgXn_fhuS2gQ_5TZWGhZX8Q3btxng0g2EHJa7DVjiz5f2Mvzww0RFjDXU-8CvA%3D&gaa_ts=68cbb6cf&gaa_sig=6TDiLmFRuJqpz0Cvu2eBuFQCoxR4g7fivqY9DPkays1ImZedOCY9LZEwu3dGOb5UYVOQPz8xYABAFq4DZH0dVg%3D%3D  https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-09-15-enhedslisten-klar-til-markant-boligopgoer https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1451/svar/2162030/3067850.pdf https://www.dr.dk/nyheder/tema/den-store-skattelaek https://www.dr.dk/nyheder/seneste/ingen-danske-privatpersoner-fra-panama-papers-straffes https://cepos.dk/artikler/draghis-dagsorden-kan-koste-danmark-dyrt/ https://www.berlingske.dk/kronikker/kommunalpolitik-er-praeget-af-vanetaenkning-og-snaeversyn-her-er-ti-liberale-teser-der-skal-aendre-det?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAgFD8QQFoHPQJKz6Js2aWKk1t3AH85wqzsuv44T8VRerT3R5L-1eVvIdSO8xXY%3D&gaa_ts=68cbc4d6&gaa_sig=gpXj-Q29iaObb8MEi4kiNrMkfJD1Fc7Dhj1xJ1QHHB6OIJxSzri4-NW1x7eBQneLKYqeonnwig-LT7_izwiotA%3D%3Dhttps://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/spm/1425/svar/2161735/3067337/index.htm

Tjohej! Fredag och filmsnack igen! Den här veckan med fräsiga åsikter om bla följande; streamaktuella 28 YEARS LATER - ruggigheterna från brittiska öarna fortsätter! I Danmark kan de det där med dramer i sjukhusmiljö, nu aktualiseras detta i DET ANDRA OFFRET. Och så biopremiär för nya snackisen THE LIFE OF CHUCK - som du också kan roffa åt dig biobiljetter till! Hurra! I Patreon blir det samling runt pumpen när go gubbe hamnar i oönskat äventyr i oväntat land! Get some!

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Og hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Bernt Johan Collet, tidligere forsvarsministerI podcasten 'Ministertid' inviterer tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tidligere ministre i studiet for at dele deres oplevelser fra ministerstolen.Ministertid udkom oprindeligt hos 24syv, men fra sommeren 2024 bliver den udgivet af Altinget.Denne udgave af Ministertid blev optaget i 2022. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Og hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Lars Barfoed, tidligere justits- og transportminister og tidligere minister for familie- og forbrugeranliggenderI podcasten 'Ministertid' inviterer tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tidligere ministre i studiet for at dele deres oplevelser fra ministerstolen.Ministertid udkom oprindeligt hos 24syv, men fra sommeren 2024 bliver den udgivet af Altinget.Denne udgave af Ministertid blev optaget i 2022. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

(01:00): Orlogskaptajn: Vi skal ikke være bekymret for russisk skib i det sydfynske. Medvirkende: Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militæranalytiker. (13:00): Chefredaktør: I Danmark bestemmer man selv, hvem man kysser - og det skal unge muslimer lære at forstå. Medvirkende: Mette Cramon, chefredaktør på JyskeVestkysten. (31:00): Kræmmermarkeder er kulturbærere, men salon-kongerne ser dem som Danmarks Temu. Medvirkende: Simon Andersen, landskasserer for Venstres Ungdom. Værter: Peter Marstal og Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Du har en god idé. Måske endda en færdig projektbeskrivelse og et budget. Men hvor skal du søge støtte? I Danmark findes der flere tusinde fonde og puljer – store, små, lokale og landsdækkende. Her får du hjælp til at finde den rigtige fond til dit projekt, så du øger chancerne for at få støtte.

De økonomiske nøgletal opfører sig pænt for tiden, og centralbankerne ser ikke umiddelbart ud til ville røre på sig, men det er meget uklart, hvor USA's told på andre lande ender. I Danmark er de sidste fire års vækst blevet nedgraderet, men der tegner sig et noget større potentiale for vækst herfra, især i privatforbruget.

Med våbenhvile mellem Iran og Israel kommer opmærksomheden til at dreje sig tilbage til told, skattelettelser og nøgletal. NATO-landene skal bruge mere på forsvar, så der skal lånes mere. I Danmark kan det klares uden lån, men effekten bliver alligevel i retning af mere efterspørgsel.

Bæredygtigt vandforbrug er nøglen til livet på Jorden - vi har ikke råd til at lade være!Bæredygtigt vandforbrug handler om at beskytte og anvende vores vandressourcer, så både nutidige og fremtidige generationer har adgang til rent drikkevand. Klimaforandringer, forurening, overbefolkning og overforbrug gør vand til en knap ressource.FN vurderer, at et menneske har brug for 20-50 liter vand dagligt for at overleve, men 2,2 milliarder mennesker mangler adgang til rent drikkevand, og over 40% af verdens befolkning lever med vandmangel. Kun 1% af jordens vand er drikkeligt.I Danmark er over halvdelen af drikkevandsboringer forurenede. Urent vand fører til sygdom og dødsfald, især blandt børn i udviklingslande. Kvinder og piger bruger 200 millioner timer dagligt på at hente vand. Siden 2000 har 2,1 milliarder fået adgang til rent vand. FN's mål er rent vand til alle inden 2030, hvilket kræver investeringer i infrastruktur og teknologi.I denne video dykker vi ned i de selskaber som beskæftiger sig med bæredygtigt vandforbrug samt kigger nærmere på, hvilke selskaber der fremstår attraktive i vores Jyske Quant.Selskaber relateret til temaet:Watts Water Technologies IncPentair PlcVeralto CorpMueller Water Products IncVigtig investorinformation.

I Danmark er vi europamestre i parcelhuse. Men passer parcelhusenes nuværende form – med masser m2, græsplæner og ligusterhække – til den måde vi lever på i dag? I hvert 6. parcelhus bor der nemlig kun én person. Der er altså meget plads til overs - i hvert fald, hvis vi skal lytte til de stemmer, der mener, at vi alle sammen skal bo på meget mindre plads. I denne episode af Byen Forfra diskuterer vi: Kunne vi skabe plads til flere uden at bygge nyt ved at deles om husenes kvadratmeter? Og hvad ville det kræve af os og af vores forestilling om det gode hjem? Medvirkende: Kristine Virén, Medie- og Videncenterchef ved Videncentret Bolius, ekspert i TV-programmet Hammersl Louise Heebøll, arkitekt og stifter af rådgivningsfirmaet V!GØR, aktuel med rapporten DelHus Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

Så er vi nået til det herlige heavy år 1974, hvor de "gamle" forløbere Black Sabbath, Led Zeppelin og Alice Cooper ikke udgav nye albums, men forberedte hver deres monsterværk til året efter. Til gengæld var der debutudgivelser fra de unge knøse i Judas Priest, AC/DC og KISS, og de første par albums fra den nye udgave af Deep Purple. 1974 var også året, hvor Bachman-Turner Overdrive begejstrede med fængende hard rock-hits á la '74, Slade hev rockfans i biografen, læderklædte Suzy Quatro var kvinden på scenen, og The Sweet affyrede en tidlig heavy metal-raket med kurs mod sen-70'erne og 80'erne. Vi er atter i selskab med studievært Jens "Jam" Rasmussen og vores sublime gæsteduo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen. Nedslag: - Flammen tilbage i det nye Deep Purple line-up med "Burn" albummet og den unge frontmand David Coverdale. - Men... flammen brænder hurtigt ud for Ritchie Blackmore, der kvitter Deep Purple efter "Stormbringer" pladen. - Efter fem års tilløb albumdebuterer Judas Priest med et forvarsel om de nye metaltider. - AC/DC singledebuterer og fjoller lidt rundt i dresseringen. Skoleunifomen sidder dog godt fast på Angus Young. - KISS debuterer med deres ikoniske maskering og festklædte syng-med-rock-og-rul. - Amerikansk rock'n'roll og heavy fra Aerosmith, Lynyrd Skynyrd og Blue Öyster Cult, og sprød europæisk hard rock-lyd fra Free, Queen, The Scorpions og Thin Lizzy. - Canada byder sig til med Rush og Bachman-Turner Overdrive, der skaber eufori hos gæstepanelet 51 år efter. - I Danmark spiller den 15-årige guitarist Michael Denner progressiv rock og heavy med syre-elementer i Iron Space, mens Mo I Rana laver solid Led Zep-inspireret rock. - Slade går til filmen med "Slade in Flame", som Vesterbro-knægten Michael Trampenau ser tre gange på sin konfirmationsdag. - Amerikanske Suzy Quatro hitter med sin tætsiddende læderdragt og numre som "Devil Gate Drive". - Vi går i dybden og afrunder med The Sweets pioner heavy metal-nummer "Set Me Free". Hav en fin tur tilbage til 1974, og på snarligt genhør i det næste afsnit fra 1975, som udsendes om ca. 14 dage! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Om morgenen d. 9. april 1940 kunne det nazistiske Tyskland meddele, at tyske tropper på fredelig vis var rykket ind i Danmark efter kortvarige kamphandlinger. Regeringen og den militære overkommando var så sent som om aftenen inden overbevist om, at Tyskland ville overholde den dansk-tyske Ikke-angrebspagt fra 1939. I Danmark mente man at den virkelige trussel imod vores territoriale suverænitet og status som neutralt land kom fra Storbritannien, som pressede på for at bruge Østersøen til deres krigsflåde. Hvordan kunne regeringen tage så betragteligt fejl af situationen? Hvilke oplysninger støttede man sig fra dansk side til? Og hvorfor var de danske beslutningstagere mere nervøse for Winston Churchill end for Adolf Hitler før 9. april? Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, der Ph.d. i historie og forfatter til flere roste bøger om Besættelsestiden. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Musik: Adi Zukanovic

De danske og europæiske aktier falder drastisk, og det amerikanske aktieindeks S&P 500 tabte over 10 procent henover torsdag og fredag. Det værste fald siden coronapandemien. I Danmark er det toneangivende aktieindeks C25 nu nede med 25 procent over det seneste år. Hvorfor er det gået så galt? Vender det? Og hvor skal man placere sine penge, når Trumps handelskrig raser? Vi står i en ny verdensorden, og det lugter desværre en smule af 1930ernes stormagtskonflikt, lyder den dystre vurdering i studiet. I studiet: Magnus Barsøe, Mikael Milhøj og Peter Garnry.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Danmark producerer vi over 30 millioner svin om året. Hvad gør vi ved alle de dyr, hvis de rammes af en virus, der kan udvikle sig til en pandemi? Det spørger forfatter Mathilde Walter Clark om i en kommentar i Altinget, og nu er to ministre kaldt i samråd. Forstå historien i Ajour.Gæst: Mathilde Walter Clark, forfatterVært: Mathilde Brieghel, podcastredaktørProducer: Emma Klitnæs, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Danmark er der få mennesker der har gjort træning til hele deres liv, bådefuldtidsbeskæftigelse og hobby. I dag har vi en af dem i studiet, Kim Lynge. Kim er den sidste dansker der har været med til OL i vægtløftning og har været landstræner i både styrkeløft og vægtløftning. Til daglig er han ansvarlig for Aalborg Sportshøjskoles Styrketrænerlinie og han har levet af at træne andre i over 25 år. Jeg har Kim i studiet til en snak om hans eget liv som noget så sjældent som professionel vægtløfter i Danmark og et liv som træner.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-06-04. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Disclaimer: Pernille og jeg optager online, og Pernilles lyd driller lidt engang imellem, det håber jeg i kan bære over med.Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark topper listen over lande med flest ubevidste fordomme omkring vægt. Så, der dømmes. Men er der forskel på at dømme ubevidst og dømme bevidst? Det spørger jeg Pernille Andreassen om, i denne epiosde hvor vi centrerer os om emnet vægtstigmatisering. Ordet 'stigma' kommer fra det gamle Grænkenland og betyder 'mærke' eller 'tegn', og man brugte det til at fremhæve mennesker med en anden social status. Vægtstigmatisering handler om at have negative holdninger og adfærd overfor mennesker med en høj vægt, og i denne episode kan du få svarene på hvor vægtstigmatisering findes, hvad det gør ved os, hvem der er mest udsatte overfor det og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at minimere vægtstigmatisering.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er vægtstigmatisering?Hvad er forskellen på bevidste og ubevidste fordomme omkring vægt?Hvor vægtstigmatisering finden henneHvor oplever vi mest stigmatisering?Hvordan kan vi rykke ved den internaliserede vægtstigmatiseringHvorfor det er vigtigt at tale om vægtstigmatiseringKan man kalde vægtstigmatisering som et folkesundhedsproblem?Hvem der påvirkes mest af vægtstigmatisering?Sociale medier og vægtstigmatiseringWegovy-shamingHvordan vi kan minimere vægtstigmatisering på et politiskt, samfundsmæssigt og personligt niveauSkal vi sige 'overvægt', 'høj vægt' eller 'tyk'Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelseForekomst af vægtstigmatisering sker blandt andet på arbejdspladsen, mødet med sundhedsvæsenet, nære relationer, medier og populærkultur, selvstigmatisering, skoler og uddannelser. I Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).Negative forestillinger om personer med høj vægt er udbredte i Danmark og man har blandt andet set at 3-årige allerede har en forståelse af, at det at have en høj vægt er forbundet med noget negativt (2). Den seneste systematiske gennemgang aflitteraturen og en metaanalyse viste, at gennemførelse af omfattende og langvarigeindsatser førte til et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo målt efter to år (1,3).Spørgeskemaundersøgelser viser, at selvstigmatisering er udbredt, isærblandt personer med kort uddannelse og lav indkomst samt blandt kvinder, yngre personer ogpersoner, der forsøger at tabe sig (1).Selvom mænd ikke angiver at opleve vægtstigmatisering i lige så høj grad som kvinder, viste undersøgelsen, at oplevelsen af vægtstigmatisering steg, jo højere overvægten var (1).En dansk tværsnitsundersøgelse fra 2007 med follow-up i 2009 og 2011 viser, at 23,5% af deltagerne med et BMI på over 30 havde opfattelsen af at blive uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen af deres overordnede, hvorimod kun 17,2 % og 17,6% af hhv. personer med et BMI på 18-24,2 og et BMI på 25-29,9 havde samme opfattelse (4).Kilder:1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 20242: Spiel EC, Paxton SJ, Yager Z. Weight attitudes in 3- to 5-year-old children: Agedifferences and cross-sectional predictors. Body Image. 3: Madigan CD, Graham HE, Sturgiss E, Kettle VE, Gokal K, Biddle G, et al. Effectivenessof weight management interventions for adults delivered in primary care:systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022.Available from: https://www.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmj-2021-0697194: Rudkjoebing LA, Hansen ÅM, Rugulies R, Kolstad H, Bonde JP. Work-unit measures ofpsychosocial job stressors and onset of bullying: a 2-year follow-up study. Int ArchOccup Environ Health. 2022:117–30.

På en måde er Grønland og Danmark allerede gået hver til sit. Nemlig i den debat, der raser efter at Donald Trump har vist interesse for at eje Grønland. Begge steder bliver ordet ’selvstændighed’ selvfølgelig brugt flittigt. Alligevel skulle man næsten tro, at der ikke bare var tale om to forskellige debatter, men snarere om to forskellige verdener. I Grønland handler det ikke mindst om at sætte ord på den smerte, de overgreb og den forskelsbehandling, Danmark gennem tiden har udsat grønlændere for. I Danmark er vi mere optaget af den usikre fremtid, rigsfællesskabet går i møde, hvis Donald Trump sætter handling bag sine ord. Når altså ikke det hele lige pludselig handler om lødigheden af en bestemt DR-dokumentar. Og selv vreden over den retter sig i to forskellige retninger i Grønland og i Danmark. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Stein, som er i Grønland, hvor hun både har mødt nogen, der synes, at danskernes er ved at drive grønlænderne fra sig med deres uvilje til at indrømme deres historiske fejl. Og en politisk veteran, som er bange for, at de unge i ren og skær selvstændighedsrus er i gang med at underminere årtiers hårdt tilkæmpede fremskridt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

VM på ski er i gang i Trondheim. Men hvordan går det med Team Pølsa, og hvorfor har han så tørre lepper? Kompani Lauritzen er også i gang. Men hvordan går det med balansen til Ahmed Mamow? Norske togpassasjerer driter ned setene. Hvor ille er det egentlig? Og; kinoaktuelle Spermageddon bekymrer mødre som syns 12 år er for lav aldersgrense. I Danmark har den 7-årsgrense.

De Konservative sejrede i Tyskland, og aktiemarkedet kvitterer med pæne stigninger. Det store spørgsmål er nu: Vil en kommende kansler Friedrich Merz tage et opgør med den rigide tyske sparepolitik og investere tilstrækkeligt i vækst og forsvar? I Danmark sætter beskæftigelsen endnu engang rekord, og Finansministeriet har fundet 22 ekstra milliarder i skuffen. Det er nu fjerde gang, at SVM-regeringen opjusterer såkaldte råderum. Men der kunne sagtens være flere opjusteringer på vej, fordi dansk økonomi er kernesund, lyder vurderingen i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Danmark bliver Mette Frederiksen beskyldt for at puste til frygten, men faktisk burde hun skrue mere op for retorikken. Der er nemlig risiko for, at krigen i Ukraine kommer til Danmark. Det mener Andrey Kazankov, Weekendavisens Rusland- og Ukraine-korrespondent. »Hvis Rusland angriber de baltiske lande, og vores soldater er med til at forsvare dem, så er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at Danmark også bliver bombet af russiske missiler,« siger han i dagens Avistid med Leny Malacinski. Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt. Leny Malacinski er vært.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Danmark kører Dansk Folkeparti fuld skrue. Anders Vistisen har nemlig leveret en “Mr. Trump, fuck off” i Europa-Parlamentet.I panelet sidder Søs Marie Serup, Nikolaj Vraa, Jakob Steen Olsen og Morten Crone Sejersbøl.Din vært er Ditte Okman.Hvis du vil høre hele udsendelsen, skal du ind på Podimo. Og hvis du endnu ikke er kommet over på Podimo, kan du få 30 dages gratis lytning her: Podimo.dk/detvitalerom Og ellers har vi et tilbud, hvor du kan lytte med i 3 måneder til halv pris her: https://go.podimo.com/dk/detvitalerom-tilbudSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Danmark sakker bagud, når det gælder brugen af kunstig intelligens, og det kan blive rigtig dyrt. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group har i en stor undersøgelse spurgt almindelige medarbejdere, om de bruger generativ AI i deres arbejde. Altså den nye kunstige intelligens, som bredte sig med lanceringen af ChatGPT. I Danmark var det 16 pct., der bruger den nye teknologi mindst en gang om ugen – men i Europa generelt er det over halvdelen af alle dem, der typisk går på arbejde i skjorte. Hør hvorfor det kan blive et stort problem for Danmark på sigt, og hvor mange arbejdstimer og penge, virksomhederne går glip af, når medarbejderne ikke omfavner kunstig intelligens. Gæst: Jesper Kildebogaard, journalist på Finans med fokus på tech og digitalisering. Vært: Mads Ring. Producer: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tonåren är viktiga år då hjärnan utvecklas på flera plan och konsekvenstänket kan svikta. Samtidigt är det ofta då som de flesta testar droger för första gången. Hur påverkas den unga hjärnan av detta? Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Finns det ett gap mellan vuxenvärldens förmanande hållning till droger och ungdomars lust att prova? - Det finns en fördom om att det bara är folk som mår dåligt som tar droger och att det sker i dåliga sammanhang. Men det kan pågå i roliga sammanhang också. Det är skillnad på att testa och att missbruka, föräldrar är ofta väldigt rädda för droger men borde prata mer avdramatiserat om riskerna. Då skulle man lättare våga säga att man testat, berättar en tjej som går på gymnasiet.- Att hamnar där är verkligen jätteenkelt, det kan hända vem som helst var som helst. Men att sluta kan vara så himla svårt. Det berättar Vilda som hamnade i blandmissbruk i ung ålder.I Danmark har man de senaste åren implementerat en ny metod som kallas MOVE i behandlingen av unga med missbruk. Den går ut på en kombination av bland annat KBT och Motiverande samtal. För att få ungdomarna att ta sig till de viktiga behandlande samtalen får de ett presentkort vid vartannat tillfälle.Medverkande: Hanna Brännlund från Maria ungdom, Joar Gutestam från KI och Sheila Jones, högskolan i Dalarna.Programledare: Ulrika Hjalmarson NeidemanProducent: Clara Lowden

I Danmark behøver man ikke være bange for at sende sine børn i skole og frygte for, at der sker dem noget. Men sådan er det ikke for de tusinder af jøder, der bor her i landet. Siden 7. oktober 2023 er deres hverdag blevet en anden; med tilråb, trusler og frygt for overfald. Men hvad fortæller de selv om det, de oplever? Ser de det bare som en ubehagelig følge af den aktuelle konflikt i Mellemøsten? Eller som en gentagelse af en gammel, grum historie? Det spørgsmål stillede Politikens Kristoffer Frederik Nørager Møller sig selv. Og besluttede sig for at stille det videre til nogen, der kender svaret.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Danmark må man i dag hverken billige, hylde eller støtte terrorisme. Men man må gerne billige folkedrab. Det undrer juraprofessor Sten Schaumburg-Müller sig over - hvorfor må man ikke det ene, når man gerne må det andet? Derfor ønsker han en paragraf i straffeloven, der kriminaliserer billigelse af folkedrab, når det i Danmark er ulovligt at ytre støtte til terror. Værter: Mathias Wissing og Nicolai Dandanell. Gæst: Sten Schaumburg-Müller.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Store fede bøffer steger på grillen, en mand med cowboyhat og tyk sydstatsdialekt tænder lunten på en raket med en zippolighter, og om lidt lyser himlen i rød, hvid og blå! I dag er det den 4. juli - dagen, hvor amerikanerne fejrer deres uafhængighed fra Storbritannien i 1776. I Danmark fejres dagen i rebild Bakker - og så har Mindehøjen i Søndermarken i København åben. Den har vi før besøgt, og det får du at høre i dag. Og så skal vi omkring et forbillede. Professor i formel filosofi Vincent Hendricks forbillede. Og der skal vi hen i musikkens og filmens verden. Vært: Casper Dyrholm.

Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvældende træthed. Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen. I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose. Og inden for de seneste 20 år er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge år, at sygdommen rammer - altså allerede i 20'erne og 30'erne. Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, når man får de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem træthed, som sygdommen medfører? Det undersøger vi i denne uges episode af Brainstorm sammen med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus på sklerose på Syddansk Universitet. Du kan også blive klogere på:  Hvad Eske Willerslev og yamnajafolkets ældgamle DNA har at gøre med sklerose Hvorfor du kan gå med sklerose i flere år uden at opdage det Hvordan immunceller kan opføre sig som små gløder, der ligger og ulmer i hjernen Hvordan forskerne arbejder på en behandling, der hjælper hjernecellerne med at reparere sig selv igen efter immuncellernes angreb Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Helle Hvilsted Nielsen, professor i neurologi på Klinisk Institut på Syddansk Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus Links: Eske Willerslev & Co's sklerose-studie Studie om sammenhængen mellem kyssesyge og sklerose

I Atacama-ørkenen strækker kilometer af sandbanker sig dækket af farvestrålende tøj. Meget af det er helt nyt, ubrugt og kasseret. I Danmark køber vi billigt nyt tøj, som aldrig før for at være med på den nyeste mode. Men vores hurtigt producerede tøj bliver smidt lige så hurtigt ud, hvorefter det ender på en langsommelig jordomsejling til tøjkirkegårde som i Chile. DR's korrespondent i Sydamerika, Kristian Almblad, er rejst til ørkenen for at spørge, hvorfor vores plastiktøj ligger i Chile og kvæler ørkenen? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 2/6.

I Danmark pågår nu rättegången mot 33-årige Philip Westh. Han står bland annat åtalad för att ha mördat 17-åriga Emilie Meng 2016 och för kidnappning av en 13-årig flicka 2023. Emilie Meng försvann efter en kväll tillsammans med sina vänner. Sex månader senare hittades hon mördad. Men trots intensiv jakt så lyckades polisen inte hitta den misstänkte mördaren, förrän sju år senare. I fallet med den 13-åriga flickan hittade man Emilie Mengs DNA hos Philip Westh. Hur lyckades polisen koppla ihop fallen och kunde polisen ha stoppat den misstänkte mördaren tidigare? Gäst: Oskar Forsberg, reporter på Aftonbladet. Programledare och producent: Jenny Ågren. Klipp från: Ekstrabladet. Kontakt: podcast@aftonbladet.se.

"Shop som en milliardær" er sloganet på den kinesiske hjemmeside Temu, fordi hos dem kan du købe stort set alt - til ekstremt lave priser. I Danmark køber vi bunkevis af de her billige dingenoter. På bare to år er det blevet en af landets mest populære websider til nethandel. Men hvor tilsvarende europæiske virksomheder skal leve op til en lang række krav, både hvad angår sikkerhed og miljø, så opererer Temu i et nærmest lovløst land. Nu opfordrer miljøminister, Magnus Heunicke, forbrugerne til helt at stoppe handlen på den kinesiske webshop. Vi spørger Betina Schiønning, jurist og chefkonsulent hos Dansk Erhverv, der i ti år har advaret mod en kattelem ind til de europæiske storforbrugere, hvad problemet er. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 13/5.

Skottland vedtok en ny hatytringslov 1. april. Hatytringer er ingen spøk. Det er ikke loven heller, men J.K. Rowling har twitret frem at loven definitivt kan - og bør - spøkes med likevel. I Danmark ble en dansk-iraker nylig dømt etter den danske hatytringsloven - for rasistiske vitser. Bør man dømmes for humor som åpenbart er ment å være humor? Anine tenker høyt om opp- og nedsider ved hatytringsparagrafer - og hvor lite egnet de er til å håndtere den formen for kunst som humor er - om den nå er god eller dårlig. Takk&lov!Den skotske loven: https://www.legislation.gov.uk/asp/2021/14/contents Den danske dommen: https://domsdatabasen.dk/#sag/4941/5957 Dansk historietime: Kriminelle vitser: https://www.weekendavisen.dk/samfund/kriminelle-vitserRasmus Paludans teatergruppe: https://www.dr.dk/nyheder/politik/paludan-stifter-teatertrup-komme-uden-om-koranlov Alex Iversen om J.K. Rowlings "trolling": https://www.aftenposten.no/meninger/kronikk/i/y6ekRr/den-skotske-hatloven-og-jk-rowlings-mesterklasse-i-trolling Om klagestormen mot den skotske loven: https://www.theguardian.com/uk-news/2024/apr/10/complaints-police-scotland-hate-crime-law Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Danmark har vi en stolt tradition for foreningsdannelse og demokratisk engagement – også blandt vores unge. Men noget har forandret sig. Stadigt færre unge melder sig ind i ungdomspartier eller indgår i den traditionelle demokratiske samtale. Ifølge dagens gæst mangler vor tids ungdom først og fremmest "demokratisk selvtillid" – følelsen af at være en del af demokratiet. Så hvad gør vi?Det diskuterer Anders og Peter i dette afsnit med dagens gæst, Olav Hesseldahl. Olav er grundlægger af – og har været mangeårig direktør for – Ungdomsbureauet, der står bag Ungdommens Folkemøde. I dag leder han Grundlovsfesten, et initiativ der vil gøre Grundlovsdag til en demokratisk festdag for børn over hele landet. De diskuterer også betydningen af kunstig intelligens, som kommer til at vende bunden i vejret på de unge generationers hverdag, arbejdsliv – og nok også måden, de engagerer sig i demokratiet på.

I Danmark stammer omkring 40.000 mennesker. De færreste ved, hvorfor ordene flyder frit i munden på nogle, mens de sætter sig fast hos andre. Kan man synge sig fra at stamme, og er stammen overhovedet noget, man skal af med? Hvordan er livet med hakkende tale i en verden af flydende ord? Gæster: Adam Estrup, forperson i Dansk Stammeforum. Inge Brink Hansen, Logopæd ved Center for Specialundervisning for Voksne i København og næstforperson i Dansk Stammeforum. Lars Trap-Jensen, ledende redaktør Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vært: Adrian Hughes. I redaktionen: Klara Witt og Johanne Hoffmeyer. Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til os på klogpaasprog@dr.dk.

I Danmark diskuterer vi, om dødeligt syge skal have hjælp til at tage deres eget liv. Et spørgsmål, der vækker stærke følelser. For hvordan sikrer man, at nogen virkelig ønsker at dø? Det tog Politikens journalist Line Vaaben til USA for at finde svar på. I den amerikanske stat Oregon har man nemlig nu i 27 år hjulpet dødeligt syge med at afslutte livet. I dette afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Line Vaaben om det, de har lært om døden i alle de år. Og hvem det især er, der gerne vil have hjælp til den.

Granskar medier och journalistik. Går bakom veckans rubriker och spanar i framtidens medielandskap. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Plagiatskandal skakar SkandinavienI veckan har det skakat i hela Skandinavien. Vad som började i slutet av förra veckan som en liten skälvning har nu i veckan växt till full jordbävning då tidning efter tidning i land efter land dragits in. Det handlar om plagierade artiklar, påhittade personer och hela intervjuer med bara stulna citat.I Danmark, Norge och i Sverige har tidning efter tidning avpublicerat artiklar. Det är en historia som sätter fingret på hur sårbara medier är när någon försöker luras. Och vi börjar på tidningen Kristeligt dagblad i Danmark. Salta krogrecensioner som väcker känslor Expressen Kultur vidgar sina vyer och breder ut sina vingar även över kroglivet. Numera är det inte bara film, scen och litteraturkritik som tar plats, utan även krogar recenseras. Skribenterna, som vanligen syns i andra sammanhang, skriver under eget namn. Hittills har sju vällästa recensioner utkommit, alla skrivna med putslustighet och sälta, och några av dom är rena rama sågningar i hårda ordalag som “smaklöst”, “lortigt”, inredningen påminner om en ungkarlslya och att det bästa med krogen var när recensenten fick lämna den. Är det här ett piggt kulturjournalistiskt grepp eller ansvarslösa raljeringar?Pålagda ljud i P4Det är något speciellt med det ljudliga radioberättandet: infångade röster och ögonblick från verkligheten som tar med radioyssnarna till platsen där det händer. Det kan såklart inte alltid vara såhär. Ibland finns varken tid eller resurser för en reporter att åka ut och bevaka en händelse, träffa människor och fånga det där ljudet som blir radioguld. Resultatet då har ofta blivit lite torr och tråkig skrivbordsjournalistik, ett telegram som läses upp från studion. Men den senaste tiden har nya lösningar dykt upp i landets P4-kanaler. Lösningar som vissa menar är ett tabubrott i den lite fyrkantiga nyhetsvärlden. Producent: Erik Peterson Programledare: Martina Pierrou

At sove godt er alfa omega for både dit fysiske helbred, din psykologiske trivsel og din hjernes evne til at fungere ordentligt. Hvis du har, eller har haft, problemer med at sove gennem længere tid, så ved du, at det at sove godt er fundamentet for resten af din tilværelse. Det kan dog være nemmere sagt end gjort at falde i søvn. Udgangspunktet er at acceptere, at lige nu er det svært at sove, og at det nok skal blive bedre med enkle tiltag, som du afprøver ét for ét. Du kan ikke tvinge dig selv til at sove godt, men der er meget, du kan gøre for at fremme en god søvn. Lyt med i podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på: Min egen historie med søvnproblemer som ung, der gav mig dyb respekt for den gode søvn Jeg fortæller om den værktøjskasse, jeg har samlet til dig (se længere nede) De mest almindelige årsager til søvnproblemer inkl. bevægelsesmangel 5 gode grunde til at sove godt og sove nok 8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhvilet Tjekliste til det søvnfremmende soveværelse Søvnløshed er en epidemi - du er ikke den eneste, der ikke sover godt I en artikel fra det videnskabelige tidsskrift Healthcare siger forfatterne om søvn: Globally, insufficient sleep is prevalent across various age groups, considered to be a public health epidemic that is often unrecognized, under-reported, and that has rather high economic costs. Manglen på søvn kan sammenlignes med en epidemi, der truer vores helbred. I Danmark har befolkningen generelt store søvnproblemer (hver tredje dansker har søvnproblemer), og måske er du én af de danskere, der kæmper med søvnen? Når vi gerne vil men ikke kan sove Selvom vi gerne vil, er det ikke altid, vi kan sove. Langt de flestes søvnproblemer er stressrelaterede, og jeg har gjort mig den erfaring, som psykolog med speciale i stress, at når vi fikser søvnen, så begynder stressniveauet at dale drastisk og mange problemer løser sig af sig selv. Der kan dog også være andre skjulte årsager, der forhindrer dig i at sove godt, som du kan lære mere om herunder. Men hvordan bevæger vi os fra søvnløshed og opvågninger uden evnen til at falde i søvn igen eller for tidlige opvågninger, hvor vi er alt andet end udhvilede? Det er det, du lærer i dagens podcast, hvor jeg tager dig igennem 8 vigtige trin til at sove godt. 8 vigtige trin til at sove godt (begyndt med gå-i-seng-uret for at give dig selv en optimal søvnmulighed) Det kan godt betale sig at gå målrettet til værks, når vi gerne vil sove bedre. Omvendt er det en balance. Jeg har erfaret, at hvis man udelukkende fokuserer på søvnen (og det er fristende, for det er ofte det største problem, hvis man har problemer med at sove godt), så kan det have den omvendte effekt. Der kan komme så meget fokus på søvnen, at det bliver endnu sværere at falde i søvn. De 8 trin I podcasten fortæller jeg om de 8 trin til en bedre søvn, og herunder kan du se dem på en liste: 1. Få et gå-i-seng-urStil et ur, der ringer et kvarter før, du vil i seng. Måske er det kun en periode, du behøver at have et ur, der minder dig om din sengetid, men det er en god ting at komme ind i rutinen med at prioritere at komme i seng til tiden. 2. Hold en fast døgnrytmeHjernen og kroppen har brug for en stabil døgnrytme og kan nemmere lære at falde i søvn, hvis du har faste rutiner. Vi er lidt forskellige, men som hovedregel er det godt at sove mellem 21 og 7, da vi rent biologisk er skabt til at sove om natten. 3. Giv dig selv en søvnmulighed på mindst 8 timerDet tager presset af, når vi kalder det tidsrum, du ligger i sengen for en “søvnmulighed”. Vi kan ikke tvinge os selv til at falde i søvn, men vi kan godt sørge for at komme i seng, så det bliver en mulighed. 4. Gør dit soveværelse søvnfremmendeSe tjeklisten længere nede. 5. Gør din aften søvnfremmendeDen sidste time, inden du går i seng, skal være afslappende og rolig. Dæmp kunstigt lys, undgå hård træning, arbejde eller andet,

Kan man sætte en pris på naturen? På ren luft, et sundt havmiljø, måske ligefrem lærkens sang? De spørgsmål er begyndt at trænge sig mere og mere på i finansministerier verden over. I Danmark har eksperter udviklet en model, der forsøger at få klima og natur ind i regnearkene. Nu har den længe ventede rapport om en afgift på landbrugets CO2-udledninger set dagens lys, som verdens første bud på, hvordan det kan bruges til konkret klimapolitik. Sammen med professor i økonomi og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen ser dagens Udsyn på, hvilken rolle økonomien skal spille i kampen for en grønnere verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Fra sin fængselscelle sætter Britta Jensen blyantstreger på hvidt papir. Hun tegner sommerfugle, rådyr og hænder foldet sammen til bøn. Tegningerne hjælper med at holde styr på hendes tanker og dæmper den stress og angst, der klæber til hendes krop. I 225 dage sidder Britta Jensen varetægtsfængslet, mens hendes søn må undvære sin mor. Hun er mistænkt i en sag om hashsmugling, men efter halvandet år bliver hun pure frifundet af en enig domsmandsret. Brittas sag er ikke unik. I Danmark varetægtsfængsler vi mange - og vi varetægtsfængsler længe. Genstart handler i dag om de mistænkte danskere. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 28/1.

I Danmark och Nederländerna har polisen tagit fast flera personer. Polisen tror att personerna förberedde ett terrorbrott. I Klartext berättar vi också om Gävlebocken, som fåglar håller på att äta upp. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play.