Podcasts about nemlig

Det er en sen aften. 23-årige Cornelia Arentoft har lige været på date med en fyr, som hun syntes var svært at læse. Det var svært at finde ud af, hvad han ville, og om han overhovedet ville hende. Nu er hun hjemme hos sig selv alene med sine myldrende tanker. Og med en masse tvivl, som hun har lyst til at tale med nogen om. Men hun er urolig for, om hendes venner vil svare, for det er sent – og måske laver de noget andet. Så Cornelia finder en anden at tale med. En der altid er der. Som altid svarer. Som aldrig sover. Som altid er på hendes side. Og ikke giver hende modstand. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Johanne Lerhard i studiet og fortæller om et fænomen, der vokser. Nemlig de mange mennesker, der – ligesom Cornelia – er begyndt bruge ChatGPT som en slags psykolog.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har haft en storslået samtale om meget små organismer. Nemlig mikroorganismerne - og som eksperten der kunne gøre os alle klogere på dem, havde vi fint besøg af Nathalie Henriksen. Hun er forsker ved DTU, vinder af Forskerfesten 2024 og specialiserer sig i netop de helt små liv. Hvad er mikroorganismer egentlig for noget, hvor er de henne, hvad laver de og hvilke balancer er de med til at opretholde? Tusind tak til Nathalie. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det, der begyndte som en indædt strid om en sti i Nordsjælland, endte med at blive en sag om et af de allermest centrale principper i retsstaten. Nemlig om det offentlige kan tilsidesætte en dom.For selvom Kresten Bergsøe i 2018 vandt en sag i byretten om, hvorvidt han kunne trække tilladelsen til gående færdsel over sin grund tilbage – en tilladelse baseret på en gammel fredning – forhindrede det ikke Fredningsnævnet i at genåbne portene til hans have. Så hvem har egentlig det sidste ord i retssamfundet?Artiklen er skrevet af Rasmus Karkov.Oplæser: Caroline Toft BaunkjærProducer: Frederik Riis-JacobsenRedaktør: Ida Hasgaard RøntorpFind alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dagens vigtigste nyheder på 15 minutter. Hele formiddagen har der været udsigt til at samtalerne om krigen i Ukraine kunne komme i gang. Men de trækker ud. Vi får en rapport fra Istanbul, hvor mødet skal finde sted. Når landets ældste skoleelever næste år skal øve sig i demokratisk samtale, så er der et emne, som de ikke må tale om: Nemlig om Palæstina skal anerkendes som selvstændig stat. Folketingets præsidium mener, at det er for komplekst og følsomt. Og det falder mildest talt ikke i god jord hos de unge. Det er alt for svært at låne penge til at etablere borgerdrevne købmandsbutikker i de små byer. Også selv om der er samlet masser af penge ind lokalt og der er masser der bakker op om ideen, siger en ildsjæl fra Vestjylland. Vært: Maria Dohn.

I maj måned 2023 kunne Finansministeriet fortælle en rigtig god nyhed. Nemlig at vi i Danmark havde mange flere penge til rådighed i de kommende år, end ministeriets regnefolk havde troet. De havde regnet forkert. Fire måneder senere kunne ministeriet så fortælle samme gode nyhed. Endnu flere penge til os. Da det blev maj 2024, kunne ministeriet endnu en gang fortælle, at de havde regnet forkert – og at der igen var fundet flere penge. Det var der også i februar i år. Og i denne uge varslede finansminister Nicolai Wammen (S) så, at der inden længe kommer endnu en opjustering af det finanspolitiske råderum, som det hedder. Per Thiemann, der er økonomiredaktør på Politiken, har fulgt med i alle opjusteringerne – med stigende undren. For hvordan kan det komme så meget bag på de dygtigste embedsfolk, at den danske statsøkonomi ser så god ud i de kommende år? Og hvorfor taler regeringen stadig om krise? Endelig er oppositionen begyndt at lugte kardemomme i bageriet – for havde regeringen overhovedet en grund til at sløjfe Store Bededag, når vi nu faktisk har så mange penge?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Krimiland fortsætter serien om den katolske kirkes skyggesider med et uundgåeligt emne. Nemlig de talrige sager om seksuelle overgreb på børn inden for murene i kirken. Hvilken rolle har paverne haft i fortielserne, løgnene og mørklægningen af de grusomme sager? Vært: Kristoffer Lind og Signe Frederikke PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er en usædvanlig historie, hvor noget svært er lykkedes. Nemlig at finde frem til en de digitale mørkemænd der skaber og dele krænkende pornografisk indhold om kvinder på nettet. Den begynder med en undren her i Danmark. Sidste år følger Politikens Ida Herskind dækningen af, hvordan kendte kvinder i andre lande er ofre for deepfake pornografi på nettet. I deepfake porno bliver kvindernes ansigter udnyttet uden samtykke på billeder og i film – og ved hjælp af kunstig intelligens sat på kroppe, så det ser ud, som om kvinderne medvirker i pornografi. Ida Herskind sætter sig til at undersøge, om det her også sker for danske kvinder. Nu har hendes undren ført til, at en af bagmændene bag den største hjemmeside for deepfake porno i verdener blevet afsløret: MrDeepFakes. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, it journalist Ingeniøren Bjørn Godske, motorjournalist Ingeniøren Mads Lorentzen, graverjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator Ugens Transformator går i dybden med tre sager. For det første skal vi hilse flåden af små nye elbiler velkommen. Ofte har vi i Transformator talt om alle forhindringerne ved at anskaffe sig en elbil. En af dem har været prisen. Men når den rammer 150.000 kr og giver en hæderlig rækkevidde, åbner det et helt nyt marked. Og nu kommer de så. Bjørn Godske har prøvekørt en af dem og giver et bud på, hvordan det kommer til at køre. Og så til en helt anden flåde. Når nu 190 skibe passerer gennem danske farvande dagligt - mange af dem skrotbunker fra den russiske skyggeflåde - så må man regne med, at vi holder øje med olieforurening. Det gør vi da også, på sin vis. Nemlig ved at bede civile skibe lige sejle ud og stikke næsen over rælingen for at lugte efter, om der ligger en oliekatastrofe under opsejling. Vores miljøskibe kan enten ikke sejle, eller også er sikkerhedsudstyret så mangelfuldt, at folkene ombord nægter at sejle ind i de mange olieudslip, danske farvande udsættes for af skibe, der lige tømmer tanken for at spare penge i havnen. For et halvt år siden fik Danmark under stor bevågenhed og med kongen ved startknappen sin første supercomputer. Nu skulle der turbo på dansk forskning med dannebrog på datastrømmen. Men i dag er det svært at finde nogen, der vil bruge PC monsteret Gefion. Både hardware og hosting er amerikansk (læs: teknologisk afhængighed). Og så er den ikke blevet ISO godkendt. Lyt med, når Ingeniørens journalister går i dybden med historierne i denne uges Transformator.

Denne uken tar UMIR for seg de mest aktuelle nyhetene. Nemlig valgene i Romania og Australia og konflikten mellom India og Pakistan. I studio: Christian Allers Thea Mostraum Tobias Telesto Ansvarlig redaktør : Sofie Larsen Nesdal Produsent: Astrid Halstvedt

Hvad pokker får en dansk mand – med et liv, der på flere måder kan ligne de liv, mange af os andre lever – til en dag at forlade det hele, tage til fronten i Ukraine og sætte livet på spil? Spørger man den mand på 38 år, som vi her nøjes med at kalde ’R’, får man et overraskende svar. ”R” har været udsendt til Afghanistan, og da han vendte hjem, var hans verden delt i to. Indeni var han i konstant alarmberedskab. På udkig efter vejsidebomber. Og på vagt overfor pludselige angreb. Mens verden udenfor ham åndede en nærmest søvndyssende fred. Efter flere forgæves forsøg på at finde fred indeni, tænkte han, at der måske var en anden måde at skabe balance mellem indeni og udenfor på. Nemlig ved igen at gå i krig. Og hvordan det går, fortæller han Politikens Bjørn van Overeem, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag har vi udvalgt én oplæst artikel til dig fra Politiken. Nemlig et interview med operasangeren Magnus Vigilius. Det er skrevet og læst op af Michael Bo, der gennem en lang årrække har været journalist og skribent på Politikens kulturredaktion. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I nogle lange, dyre dage troede vi, at nu var vi alle sammen i toldkrig med Donald Trump og det nye USA. Og det kan stadig vise sig at være rigtigt. Men så satte Trump pludselig det hele på pause, sænkede satserne og udskød sin økonomiske verdenskrig i 90 dage. Bort set lige fra med ét land. Det største af dem alle: Kina. Var det så i virkeligheden bare et klodset tilløb til det, han hele tiden har villet: Nemlig at indlede kampen mellem den gamle supermagt USA og den nye Kina? Og hvis det er det, vi nu står overfor, hvad har vi så i vente? Hvordan vil det forandre verden? Og hvem skal vi egentlig holde med? Det diskuterer journalist Nils Thorsen, international kommentator Michael Jarlner og Asien- og Kinakorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Markedet alene kan ikke drive den grønne omstilling, mener den rumænskfødte makroøkonom Daniela Gabor, der er gæst hos Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler --- Daniela Gabor er en af de helt store kritiske makroøkonomer med særlig ekspertise inden for et felt, som mange af os måske synes er lidt kompliceret og en smule kedeligt – men som samtidig er helt utroligt vigtigt: Nemlig samspillet mellem finanssektoren, centralbankerne og finansministerierne. Det er inde i dén trekant, at hele den grønne kapitalisme formes. Det vil sige forestillingen om, at markederne kan drive den grønne omstilling frem som en trækhest. Det er en forestilling, som har medført adskillige fiaskoer over årene – men også store succeser. Som da Den Europæiske Centralbank i 2016 lavede det, der hedder en 'grøn taksonomi', der støtter investeringer i grønne virksomheder og straffer investeringer i sorte virksomheder.  Interesserer man sig for klimaforandringer og grøn omstilling, må man forstå, hvordan denne økonomiske trekant fungerer, og hvordan man kan forholde sig kritisk til den – og det er her, Daniela Gabor kommer ind i billedet.  Hun er født og opvokset under Ceauşescus knaldhårde kommunisme i Rumænien og har oplevet både kommunismens sidste dage og derefter chokterapiens nyliberalistiske eksperiment. Siden flyttede hun til London og begyndte at interessere sig for kritisk makroøkonomisk teori, og i dag er hun ansat som professor ved SOAS, University of London. Daniela Gabor har skrevet flere fantastiske forskningsartikler om makroøkonomi, herunder 'The Wall Street Consensus' og 'Green macrofinancial regimes', men i ugens Langsomme samtale med Rune Lykkeberg afstår hun fra de tekniske skoleridt og leverer i stedet en pædagogisk højdramatisk indføring i mekanismerne bag den økonomiske trekant, der er kendetegnet ved meget stor magt og meget lille offentlighed. Hvilke fejl(an)tagelser gemmer den på? Og hvorfor bør man tænke langt mere kreativt? Det bliver vi klogere på i løbet af samtalen med Daniela Gabor. God fornøjelse.

I dagens K-Live tager vi dig med helt ind i kulturhjertet af USA. Nemlig den gigantiske museumsinstitution The Smithsonian. Hvad er det for størrelse og hvad betyder Trumps nyeste kulturdekret for eftertiden og kunstens rolle på det amerikanske Nationalmuseum. Det borgerlige vielsesritual skal pudses af, og dér kommer forfattere blandt andet i spil. Vi taler med giftefoged der synes det er en fantastisk ide. Maya Tekeli og Virkelig har besøg af albumaktuelle Peter Sommer - til en snak om politisk musik. Vært: Morten Runge.

Værts-Andreas har besøg af et lystigt studie i form af Den Sure Gamle Mand, Christian Wolny, og Den Glade Gamle Mand, artist formerly known as Hus-korrespondent Lars Apel. De vender sejren i Europa League og vurderer Spurs' chancer i turneringen, prøver at finde lyspunkter i et gråt 0-2-nederlag til Fulham og en generelt dårlig sæson, og så ser de frem mod en landsholdspause HELT uden skader. Nemlig.COYS

Vi fortsetter med hundens språk, og i dag et tegn fra hunden som kanskje ikke hører til verdens største kommunikasjonskategori. Nemlig - å snu sida til. Men, Tonje har som alltid noe interessant å melde om selv de minste ting en hund gjør. Så hold dere fast for mer "hundsk" i denne ukas episode. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dagens episode lærer Simon om kvindernes store mysterie. Nemlig menstruation. En veloplagt Harald har sat sig grundigt ind i emnet, og snakken folder sig ud.

Vi er en liten tur innom for å fortelle at vi har lagd en episode et annet sted. Nemlig på Fotball.TV. Der har vi laget en episode om Vålerenga på 80-tallet og Fotball.TVs dokumentar om det samme, Vål´enga Are Magic. Vi slenger også på noen ekstraklipp, som ikke ble med i dokumentaren av ulike grunner. Episoden vi snakker om, kan finnes her: https://open.spotify.com/episode/0ZWIsxnInevmYpL7CTtKEJ?si=e-SRm2OERxa2zovheJf7_wMens dokumentaren vi snakker om, kan finnes her: https://fotball.tv/categories/magic Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

På en måde er Grønland og Danmark allerede gået hver til sit. Nemlig i den debat, der raser efter at Donald Trump har vist interesse for at eje Grønland. Begge steder bliver ordet ’selvstændighed’ selvfølgelig brugt flittigt. Alligevel skulle man næsten tro, at der ikke bare var tale om to forskellige debatter, men snarere om to forskellige verdener. I Grønland handler det ikke mindst om at sætte ord på den smerte, de overgreb og den forskelsbehandling, Danmark gennem tiden har udsat grønlændere for. I Danmark er vi mere optaget af den usikre fremtid, rigsfællesskabet går i møde, hvis Donald Trump sætter handling bag sine ord. Når altså ikke det hele lige pludselig handler om lødigheden af en bestemt DR-dokumentar. Og selv vreden over den retter sig i to forskellige retninger i Grønland og i Danmark. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Stein, som er i Grønland, hvor hun både har mødt nogen, der synes, at danskernes er ved at drive grønlænderne fra sig med deres uvilje til at indrømme deres historiske fejl. Og en politisk veteran, som er bange for, at de unge i ren og skær selvstændighedsrus er i gang med at underminere årtiers hårdt tilkæmpede fremskridt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dagens episode markerer en vigtig milepæl i EDB 5.0. Nemlig episode nummer 100. August 2021 blev den første episode udgivet, og cirka 3,5 år senere er episode 100 nu lanceret. Og bare rolig. Vi stopper ikke her. Vi bliver ved med at leverere lyd til dine ører. Meget vand er dog løbet i åen siden, så dagens episode kommer til at indeholde en ekstra session, i forhold til det normale. Nemlig en samtale om EDB 5.0 mellem de to stiftere samt nuværende og tidligere vært. Nemlig Mathias Mengesha Emiliussen & Mathias Møller Damgaard. Bagefter bliver episoden normal igen, og vi dykker ned i Mathias' arbejde som Director i Deloitte for ServiceNow og hvordan han arbejder med ITSM & Generativ AI hos sine kunder. Shownotes: 00.00-27.24: EDB 5.0 runder 100 episoder og tager dig med bag podcasten 27.24-35.57: Intro til Mathias, Deloitte & ServiceNow 35.57-56.28: Arbejdet med Generativ AI i ServiceNow, out-of-the-box løsninger versus selvbyggede løsninger, agenter, opbygning af tech-teams og en tur til Las Vegas 56.28-01.15.51: Hvad betyder fremtiden på?  Vært: Mathias Mengesha Emiliussen

I nu tre år har krigen i Ukraine været en intens og blodig kamp om territorium. For det hele handler jo om, hvor meget land russerne og ukrainerne hver især sidder på, når freden engang kommer. Men nu handler det åbenbart pludselig også om noget helt andet. Nemlig om sjældne jordarter, som ukrainerne skal give – ikke russerne, men amerikanerne – for at få fred. Donald Trump kræver nemlig 'tilbagebetaling' for USA's tidligere militære bistand. Politikens Jacob Svendsen har i mange år dækket forsvars- og sikkerhedspolitik og skrevet om sjældne jordarter i Grønland. Men hvad har sjældne jordarter at gøre med fred i Ukraine og hvorfor dukker de for tiden op i en række konflikter i verden? Det spørger vi ham om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Noen (kanskje de falske lærerne) sier at Jesus aldri kommer tilbake. Peter sier at Jesus absolutt kommer, men han drøyer fordi han vil at alle skal bli frelst. Han avslutter brevet med å fokusere på «motgiften» til all falsk lære, slik han også begynte brevet: Nemlig det å kjenne Jesus. PDF: https://bibelnerden.no/onewebmedia/2_Peter.pdf YouTube: https://youtu.be/ueR_q9q1kQA

I 1844 var et kapløb igang blandt museer og samlere. Alle ville have den sidste gejrfugl, og da det blev klart, at de sidste fugle befandt sig på den islandske ø Eldey endte det med, at de tre islandske fiskere, Sigurdr Islefsson, Jon Brandsson og Ketil Ketilsson stævnede ud i deres robåd.Dagens historie har et dyr som hovedperson. Nemlig gejrfuglen. Dagens skurk er mennesket.Det er historien om et dyrs uddøen, om menneskets grådighed, og om hvor hurtigt det kan gåfor en art at forsvinde. Hvad var det der skete med gejrfuglen? Hvad ved vi om de toallersidste fugles endeligt, og hvordan i alverden havnede dele af dem i København?Medvirkende:Bent Lindow, palæontolog og geolog. Bent var i en årrække ansat på Statens NaturhistoriskeMuseum.

I denne uges episode af podcasten besvarer jeg et lytterspørgsmål, der relaterer sig til konkurrenceprep. Nemlig, hvordan man undgår overspisninger og hvordan jeg tackler det med klienter. Har du et ønske om at arbejde sammen med mig i 2025? Så lad mig høre fra dig snarest muligt via én af nedenstående medier: mail@jschristensen.dk Eller send mig en DM via min instagram: @byjschristensen Du kan følge med på: Instagram & TikTok: @byjschristensen Facebook: Jacob Christensen - Coach & Personlig træner Og du kan skrive dig op til forløb via: www.jschristensen.dk mail@jschristensen.dk @byjschristensen på instagram

To weekend-gaver til dig fra os. Nemlig et podcastafsnit både i dag og i morgen.I dag fejrer vi Taylor Swifts fødselsdag. Mai-Britt blev Lucia brud, fordi hendes hoved passede kronen, men ikke alle har fået den drøm opfyldt . Og så taler vi om den kolde aftensmad det blev til i går pga elpriserne.Vi lyttes med - måske allerede i morgen, for der udkommer Ugens Udvalgte klokken 06. GOD JUL!

Minigolfbane, nedlagt minkfarm, savværk, campingplads, pløjemarker, motorveje, sommerhuse, parkeringspladser... Trivielle observationer i dagens Danmark.  Det bemærkelsesværdige er, hvor Berlingske har fundet dem.  Nemlig midt i de såkaldte Natura2000-områder, som Danmark har opgivet til EU som særligt sårbar, beskyttet natur.  Hvad har golfbaner, motorveje og campingpladser med særlig sårbar natur at gøre? Bryder Danmark loven ved at indberette de områder? Gæst: Mathias Svold, fotojournalist på Berlingske Vært: Kaare Svejstrup  Læs og se billederne af »Dødt land« her See omnystudio.com/listener for privacy information.

Afsnit 647 Liam O'Connor - LOC. Sidst han var i Hva så?! I 2021, blev han introduceret som rapper, men Liam kan nu tilføje endnu en titel til CV'et; Nemlig standupkomiker. Liam er aktuel med sit onemanshow “Liam”. Det er langt fra første gang, at han står på en scene, men det er første gang uden musik, så det tager vi selvfølgelig en snak om i dagens afsnit!Gå fornøjelse, Christian.

Peter Monteverdi, en ihærdig schweizisk excentriker, bilbygger, og ikke mindst bilforhandler. Peter bliver den yngste Ferrari-forhandler nogensinde da han bytter sin Porsche Speedster ind, og låner de sidste 10.000 schwitzer franken til at finansiere købet af en Ferrari. Præcis som en hver frisk ung bilsnob med muligheder og racerdrømme ville gøre det.Det ender nogle år senere i tårer da il Commendatore finder på at Monteverdi skal til at forudbetale alle de biler han bestiller. Det ender i alle fald med, at Peter Monteverdi og hans lebenspartner Paul Berger skaber en række GT-biler, der nok på de fleste områder – også prisen – kørte de stejlende hingste fra Maranello temmelig meget af banen.Det er i øvrigt en underholdende – og ikke helt usmuk – historie, der inkluderer både flamingoer i et penthouse udenfor Basel, store motorer, stor kærlighed, rigeligt med læder, dromedaropdræt i Marokko og en helt igennem umulig og sjovt nok også ret omkostningstung Formel 1-satsning. Og så får du at vide hvem der designede den 4-dørs Range Rover Classic.Lyt med når Bilsnobberne, denne gang med Adam Estrup som podcastvært der sammen med Stefan Kaas som udfolder historien om Peter, Paul og alle deres automotive skønheder. Bilpersonligheder er en ny serie i serien og deres auditive bilencyklopædi. Denne gang om bilpersonligheder.Til forskel fra serien om de ofte forkætrede bildesignere, hvis bidrag til verdensfreden selvfølgelig ligger i deres evne til at indfange skønhed i en bils ydre, så går Bilsnobberne i denne serie et spadestik dybere: Nemlig helt ind i hjertet hos de mennesker, som med deres hele virke, liv og eksistens har bidraget uvurderligt til frembringelsen af automotiv skønhed.Du får i alle fald mange kloge ting med i dette afsnit af Bilsnobbernes auditive bilencyklopædi – podcasten der  lærer dig at tale med når snakken omkring middagsbordet falder på Tom Tjaarda og nu altså også typer som Peter Monteverdi.Tak fordi I lytter med, liker, skriver, og abonnerer.

I en ny bog fortæller 'Anonym' om at vokse op i et voldeligt hjem. Hendes far kunne finde på alt fra at smadre hende ind i væggen til at sparke hende ned ad trappen. Nu er Anonym blevet voksen, og i dagens afsnit af Altinget Ajour fortæller hun sin historie - og om, hvorfor hun stadig er rasende på systemet.MINISERIE: Normalt snakker Altinget Ajour mest med politikere og eksperter. I denne efterårsferie gør vi noget lidt andet, end vi plejer. I anledning af udgivelsen af en ny bog, 'Kh børnene', som Justitsminister Peter Hummelgaard har givet 6 A'er for Altinget, giver vi en stemme til nogle af de unge, som politik har konsekvenser for. Nemlig to unge, som voksede op med vold i hjemmet - uden at blive grebet af systemet. Anonyms historie er den anden i serien.Gæst: AnonymVært: Ida Thagesen, podcastredaktør på AltingetPodcastassistent: Emma Klitnæs, podcastassistent på AltingetBaggrundslæsning:Læs Justitsministerens anmeldelse af 'Kh Børnene' her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I en ny bog fortæller Sille om sin barndom med vold. Der var voksne omkring hende, som vidste, at hun blev slået af sin far. Men der var ingen, som gjorde noget ved det. Nu er Sille blevet voksen, og i dagens afsnit af Altinget Ajour fortæller hun om den underretning, der aldrig blev lavet.MINISERIE: Normalt snakker Altinget Ajour mest med politikere og eksperter. I denne efterårsferie gør vi noget lidt andet, end vi plejer. I anledning af udgivelsen af en ny bog, 'Kh børnene', som Justitsminister Peter Hummelgaard har givet 6 A'er for Altinget, giver vi en stemme til nogle af de unge, som politik har konsekvenser for. Nemlig to unge, som voksede op med vold i hjemmet - uden at blive grebet af systemet. Silles historie er den første i serien.Gæst: SilleVært: Ida Thagesen, podcastredaktør på AltingetProducer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent på AltingetBaggrundslæsning:Læs Justitsministerens anmeldelse af 'Kh Børnene' her.Læs et uddrag fra Silles tekst til 'Kh Børnene' her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvor er vi egentlig på vej hen, når vi lader kunstig intelligens skrive vores tekster, lave vores kunst og gætte vores inderste ønsker? Er vi simpelt hen ved at afskaffe os selv? Og risikerer vi at ende som passive instrumenter, de intelligente algoritmer kan spille på, fordi de ved præcis, hvilke knapper, der tilfredsstiller vores nedarvede instinkter og luller os i søvn? Eller er kunstig intelligens en chance for endelig at gøre verden mere lige. Fordi den deler ud af en rigdom, vi ofte overser. Nemlig adgangen til viden – og muligheden for selv at komme til orde. Nogle siger det ene. Andre det andet. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' siger på en måde begge dele. Anders Søgaard er – blandt meget andet – professor i kunstig intelligens og forfatter til en ny bog med titlen 'Maskinerne kommer indefra'. Og hvad kunstig intelligens ender med at blive, bestemmer vi faktisk selv, siger han.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstneren Michael Genbergs 25 år gamle, vilde projekt om at bygge et hyggeligt, lille svensk træhus på månen, bliver nu til virkelighed. Vi ser på, hvordan det kan lade sig gøre og hvad meningen med værket er. Der skal sættes kryds i et af de helt store, men måske noget oversete valg i år. Nemlig valg til landets menighedsråd. Vi ser på hvilken kulturel rolle menighedsrådene spiller i dag. Værter: Karen Secher og Tony Scott.

Suhartos spreder løgnehistorien om kommunisterne og feministerne og ser så på, mens et kæmpemæssigt folkedrab udspiller sig i Indonesien. Og så er der kun én mand tilbage, mellem Suharto og den ultimative magt: Nemlig præsidenten. Men det vil amerikanerne gerne hjælpe ham med at få styr på. Manus: Emil Rothstein-Christensen, Liv Sofie Knapp & Anton Færch. Fortæller: Emil Rothstein-Christensen. Lyddesign: Anton Færch. Soundtrack: Mikkel Bøgeskov Andersson & Tobias Ingemann. Redaktør: Emil Rothstein-Christensen. DRredaktør: Anders Eriksen Stegger. Produceret for P3 af MonoMono. Kilder: Friend, Theodore: Indonesian Destinies. Vickers, Adrian: A history of modern Indonesia. Elson, Robert E.: Suharto - A Political Biography. Bevins, Vincent: The Jakarta Method. CIA - Research Study: Indonesia - 1965, The Coup that Backfired. Oppenheimer, Joshua: The Act of Killing.

Klimakrisen er løst! Men det har sin pris. Det viser sig åbenbart, at det er kineserne, som kommer til at redde klimaet - og det går åbenbart slet ikke. Så fuck da klimaet, hvis det er kineserne, der skal have æren. Så har svenskerne endelig tænkt sig at gøre op med en af deres mange problemer. Nemlig at... fædre følger deres døtre op ad kirkegulvet? Hvad sker der? Vi ringer lige til de dumme svenskere. Og så skal vi også lige finde ud af, om det rent faktisk er en god ide at slukke for andres mikrofoner, når man har en debat. Livas mikrofon bliver i hvert fald ret nemt slukket. Værter: Mikkel Rosendal, Liva Manghezi og Andreas Kousholt. Medvirkende: Per Bang Thomsen, EU-reporter hos DR. David Rasmusson, svensker.

Flere vidner ser i 2009 skyggerne af en håndfuld mænd, der er oppe at toppes på Bygmestervej i København. Pludselig falder den ene mand til jorden, og de andre forsvinder fluks. Det viser sig, at manden ligger på gaden og forbløder. Da ambulancen ankommer, bekræfter de alles bange anelser. Nemlig at manden er død. Manuskript: Peder Carlsen Indlæst af: Emilie Westh WoldProduktion: Johanne FeldthausMusik: Frej LevinSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Vi har fået et lytterspørgsmål, der drejer sig om et overset problem: Nemlig overspisning i sund mad. Et problem, der faktisk er ret udbredt i træningsverdenen, gemt bag udsagn som "jeg kan bare godt lide at spise mig mæt", eller "jeg vil have mest mad for mine kalorier". ... Hvor man som kompensation for manglende nydelse konsekvent spiser sig til overmæthed i lavkalorie-fødevarer. Hvordan kan dette være et problem, og hvad kan man gøre? Lyt med på denne episode af Træningstimen. -- Bliv medlem af Træningstimens gruppe på FB, og få svar på dine spørgsmål om træning og kost: https://www.facebook.com/groups/traeningstimen Få en uforpligtende samtale om din målsætning: https://styrkmig.dk/booking/

Når åbningsceremonien i aften skyder OL 2024 i gang på Seinen i Paris, så vil det selvfølgelig stå i sportens tegn. Men et andet element, som mange vil kigge efter, er, hvad atleterne fra de forskellige lande har på. Vi taler om OL-dragterne og deres nationale symbolik. Hvis man kigger ind i en japansk skole, så er der særligt én ting, der går igen. Nemlig skoletasken, som børnene bærer på ryggen. Selvom der ikke er regler for, hvilken taske, de skal have på, så er det alligevel den samme type, man ser igen og igen. New York Times kalder den her særlige randoseru-taske for et unikt, japansk symbol. Vi taler med en lektor i Japan-studier. Vært: Linnea Albinus Lande'.

I 1996 forsvinder en familiefar på mystisk vis i Sverige. Ingen har hørt eller set noget, der kan give et billede af, hvor han er blevet af. Der ender med at gå over en måned, før efterforskningen får et betydningsfuldt spor i sagen. Nemlig hans lig. Det viser sig, at han er blevet dræbt på brutal vis og efterfølgende smidt i en skov. Endelig kommer der skub i sagen, men efterforskerne kan ikke få de afhørtes beretninger til at hænge sammen. Der må være nogen, der ikke har rent mel i posen. Manuskript: Peder Carlsen Indlæst af: Emilie Westh WoldProduktion: Johanne FeldthausMusik: Frej LevinSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Mens der har været Europa-Parlamentsvalg, er den britiske premierminister Rishi Sunak endt i noget af en knibe. Derfor spørger vi, om det snart overhovedet kan gå værre for ham og Det Konservative Parti i Storbritannien. Og med det netop overståede EP-valg starter det, som vi på Stjerner og striber betragter som mindst lige så spændende. Nemlig den kabale af store topjobs i EU, der nu skal lægges. Deltagere: Korrespondent i Storbritannien Tinne Hjersing Knudsen, EU-reporter Per Bang Thomsen og EU-korrespondent Ole Ryborg. Tilrettelæggelse: Joakim Kruse Rasmussen.

Mens der har været Europa-Parlamentsvalg, er den britiske premierminister Rishi Sunak endt i noget af en knibe. Derfor spørger vi, om det snart overhovedet kan gå værre for ham og Det Konservative Parti i Storbritannien. Og med det netop overståede EP-valg starter det, som vi på Stjerner og striber betragter som mindst lige så spændende. Nemlig den kabale af store topjobs i EU, der nu skal lægges. Deltagere: Korrespondent i Storbritannien Tinne Hjersing Knudsen, EU-reporter Per Bang Thomsen og EU-korrespondent Ole Ryborg. Tilrettelæggelse: Joakim Kruse Rasmussen.

I to drabssager, der skal for retten, har politiet fundet DNA på offerets jeans. DNA, som matcher de mænd, der står tiltalt for at have dræbt de to kvinder. Nemlig i sagen om drabet på sexarbejderen Hanne With i 1990, hvor DNA nu endelig har ført til en anholdelse. Og så i sagen om drabet på den 17-årige Emilie Meng i 2016, som i disse dage er for retten i Næstved. I de her år gør DNA-teknik det i det hele taget sværere at slippe ustraffet fra alvorlige forbrydelser. Og i morgen skal den kendte forsker, Eske Willerslevs, indtage vidnestolen i Næstved og fortælle, hvordan der er lykkedes ham, at sikre DNA fra Emilie Mengs bukser, der havde ligget i en sø i flere måneder.Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Line Vaaben, som følger de to drabssager.

I ugens udgave af ‘Det, vi taler om', taler vi selvfølgelig også om ugens største samtaleemne. Nemlig den fascinerende og chokerende dokumentar. Ikke den om den tidligere landsholdstræner Richard Møller Nielsen, men selvfølgelig ‘Den sorte svane'. I ugens panel sidder Anne Kirstine Cramon, Jonas Kuld Rathje og Nikolaj Vraa, som også skal omkring Maria Hirses tid i fængsel og en retssag, hvor det fyger med beskyldninger om vold, psykisk kontrol, utroskab og et tilfælde af gonorré. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. Hvis du vil høre hele udsendelsen, skal du ind på Podimo. Og hvis du endnu ikke har været abonnent på Podimo, kan du få 30 dages gratis lytning her:Podimo.dk/detvitalerom Og ellers har vi et tilbud, hvor du kan lytte med i 3 måneder til halv pris her: https://go.podimo.com/dk/detvitalerom-tilbudSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Hvordan styrker du din mentale sundhed? Det er Mental Health Week, og derfor har Nikolaj og Camilla optaget en podcast om et vigtigt emne. Nemlig hvad du kan gøre for at passe godt på din mentale sundhed. Mental sundhed handler nemlig ikke kun om, hvordan vi føler og har det. Men også om hvilke færdigheder og redskaber vi har til at takle svære situationer som stress og ensomhed. Redskaber, der i sidste ende kan gøre, at man trives bedre. Lyt med og få masser af konkrete og  praktiske råd til at styrke din mentale sundhed, og få aflivet tabuerne omkring mental sundhed-- Køb en t-shirt og støt podcasten: https://styrkmig.dk/vare/styrk-t-shirt/ Bliv medlem af Træningstimens gruppe på FB, og få svar på dine spørgsmål om træning og kost: https://www.facebook.com/groups/traeningstimen Få en uforpligtende samtale om din målsætning: https://styrkmig.dk/booking/

Det er fredag, og i går var virkelig en rigtig Tycho Brahes-dag. Jonas Vingegaard styrtede grumt, og Storebælt blev lukket på grund af missilfare. Men vi skal hygge os! Nogle af de store techvirksomheder tilbyder deres ansatte at få frosset deres æg ned. Den slags æg, der kan lave børn. Hvad skal vi synes om det? Fertilitets-Gud Søren Ziebe giver sit besyv på det. I dag har en af vores yndlingskollegaer, Adnan, premiere på et nyt program, der udstiller noget af det grumme derude. Nemlig alle de skønhedsprodukter og trends, vi spilder vores penge på. Adnan er selv faldet i fælden mange gange, og det viser sig, at det har I også. Værter: Liva Manghezi, Mikkel Rosendal og Mikkel Klint Thorius. Medvirkende: Søren Ziebe, seniorforsker, Rigshospitalet. Adnan Al-Adhami, vært og satiriker.

Vi er nok mange, der har haft en urovækkende fornemmelse af, hvad vi i den vestlige verden egentlig gav vores børn, da vi fra begyndelsen af tierne stak dem deres egen smartphone.På den ene side gav vi dem et børneliv, hvor de var underbeskyttede, når de var ude på internettet. Og på den anden side var de overbeskyttede i den virkelige verden.Politikens Susan Knorrenborg har interviewet Zach Raucsh, som er en af de amerikanske forskere, der står bag et nyt tankevækkende studie. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken' fortæller Susan Knorrenborg om studiet, der peger på, hvad den omfattende mistrivsel blandt børn og unge i høj grad skyldes. Nemlig skadevirkningerne af børneopdragelse uden fri leg og smartphonens sejrsgang på børneværelserne. 

Foto: Alona Vibe Jeg blev både rørt og lettet, da jeg læste Camilla Mehlsens bog Opmærksomhedstyveriet - Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet. Jeg slugte den på én gang på en togtur fra Jylland til København. Jeg tænkte, at denne bog har et budskab, vi er klar til at handle på nu. Nemlig: forældre kan kun skabe digital trivsel for vores børn i fællesskab med hinanden og med hjælp fra politikere og institutioner, der skaber rammerne omkring vores børns og unges hverdag. Det er en ulige kamp at kæmpe alene, men det er i høj grad, hvad vi har gjort indtil nu. Derfor var det en kæmpe fornøjelse at møde Camilla til en snak om bogen i et interview. Resultatet kan du lytte til her. Jeg håber, du vil føle dig oplyst. Men også opløftet og lettet over, at selvom vejen hertil har været svær, så er der en vej frem. Camilla Mehlsen om hvordan vi kan tale med vores børn om digitale medier, og hvilke skridt vi kan tage i fællesskab for at tage kontrollen tilbage Camilla Mehlsen er digital medieanalytiker, fordragsholder, medlem af Medienævnet og forfatter til flere bøger om digital adfærd. Camilla brænder for at styrke digital trivsel og digital dannelse hos børn og unge. Hun har været rådgiver og talsperson for Børns Vilkår om børns digitale liv, og har også udviklet undervisningsmaterialer om digitale medier til skoler og gymnasier. Lyt med herunder til vores samtale, hvor vi bla. kommer ind på Camillas egen forældrerejse gennem den digitale udvikling, og hvorfor hun har fået den særlige interesse for børn og unges digitale trivsel. Hvordan Camilla oplever debatten i det offentlige, og blandt andet at forældre har ændret sig de seneste år, og hvorfor der er håb forude. Hvorfor det har taget os så lang tid at forstå de potentielt skadelige effekter af visse sociale medier og overforbrug af digitale medier generelt. Hvad "opmærksomhedsøkonomi" og "kasinokapitalisme" er. Hvad begrebet "teknoferens" i kontakten mellem barn og forældre dækker over, og hvilke konsekvenser det kan have. Vi kommer omkring ting som "skærmskam", "kaninhuller" og "ond optimisme", når det gælder vores evne til at håndtere teknologi og kraftfulde algoritmer på egen hånd. Det digitale A- og B-hold, børn med særlige behov og handicaps samt andre socialt udsatte grupper, der især skal beskyttes. Hvorfor regler i hjemmet er vigtige, men også hvorfor vi ikke kan løse problemet selv. Hvordan det er vigtigt at tale med børn om digitale medier for ikke at skabe en digital generationskløft. Første skridt du kan tage til at løfte i flok i stedet for alene. Og andre spændende ting.. Du kan finde bogen her: Opmærksomhedstyveriet - Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet, og hvad vi gør nu Lær mere om Camillas arbejde her: https://www.mehlsenmedia.dk/ Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende episoder ud Simple living: 6 ting, jeg lærte af at droppe Instagram i 6 uger 10 gode råd til børneopdragelse, der giver mere glade, åbne og robuste børn. Digital ro i sommerferien til dig og din familie – hvorfor og hvordan

Vi er nok mange, der har haft en urovækkende fornemmelse af, hvad vi i den vestlige verden egentlig gav vores børn, da vi fra begyndelsen af tierne stak dem deres egen smartphone.På den ene side gav vi dem et børneliv, hvor de var underbeskyttede, når de var ude på internettet. Og på den anden side var de overbeskyttede i den virkelige verden.Politikens Susan Knorrenborg har interviewet Zach Raucsh, som er en af de amerikanske forskere, der står bag et nyt tankevækkende studie. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken' fortæller Susan Knorrenborg om studiet, der peger på, hvad den omfattende mistrivsel blandt børn og unge i høj grad skyldes. Nemlig skadevirkningerne af børneopdragelse uden fri leg og smartphonens sejrsgang på børneværelserne. 

Længe blev han set som Donald Trumps oplagte arvtager. Men i weekenden opgav Floridas guvernør Ron DeSantis at blive republikanernes næste præsidentkandidat og erklærede Trump sin støtte.Og så er der kun èn republikaner tilbage, der stadig kan udfordre Donald Trump:Nemlig den 52 årige datter af indiske immigranter Nikki Haley, som i dag i New Hampshire for alvorskal vise styrke, hvis hun vil overleve i styrkeprøven med Trump. Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang er på plads i New Hampshire. Han fortæller, hvem hun egentlig er – Nikki Haley? Hvad står hun for? Og hvad der skal ske for, at hun og ikke Trump skal op imod Joe Biden til november.

Godt nytår!I årets første episode fortæller jeg om det første princip i mit enkle forandringsforløb Momentum. Nemlig; princippet om personligt ansvar. Dette princip er det første af de 10 principper, du lærer på de 10 dage, forløbet varer. Der er tale om et helt enkelt forløb, som blot kræver 10 minutter af din tid 10 dage i træk. Du kan læse mere om Momentum her. Tilmeld dig frem til fredag d. 19. januar og spar 50% af prisen Hvad ønsker du dig af 2024? Lyt med på podcastepisoden herunder. Jeg kommer ind på: Hvad der er vores eget ansvar her i livet, og hvad der ikke er Hvorfor vi ikke kan kontrollere vores egne tanker og følelser (i første omgang) Hvordan det gik med de rejseplaner, jeg delte i sidste års nytårsepisode Hvorfor vi skal passe på med at ønske os noget konkret men hellere skal ønske os den følelse, vi ønsker os At der er forskel på, hvad den stressede og frygtsomme del af dig ønsker, og på hvad dit dybere selv i virkeligheden ønsker sig En enkel skriveøvelse du kan bruge for at finde ud af, hvad du ønsker dig i 2024 Hvad der står på min ønskeliste for i år Lyt med her:

I denne uges Radio Information siger vi farvel til Søren Krarup, goddag til en ny skattereform, og så gør vi status på Black Lives Matter-bevægelsen, der kæmper med faldende opbakning og skandalesager. Søren Krarup var ikke politiker, han var intellektuel og brugte Christiansborg som talerstol. Og fordi han over årtier udviklede en omfattende kritik af det, han kaldte kulturradikalismen, fik han enorm indflydelse på tænkningen i det borgerlige Danmark, da de efter 2001 pludselig fik brug for et intellektuelt fundament. Nu er han ikke mere. Søren Krarup døde onsdag, 85 år gammel. Rune Lykkeberg gæster studiet for at ære en mand, hvis ideologi og politik han personligt var vildt uenig i, men som som alligevel lærte ham mindst én ting. Nemlig, at man i skænderier om blivende, radikale uenigheder kan mødes i gensidig respekt. Vi når også omkring regeringens udspil til en skattereform, som blev lagt frem i denne uge. Reformen kommer især topskatteydere til gode, mens dem uden for arbejdsmarkedet slet ikke får noget ud af den. Samlet set øger udspillet ikke uligheden mærkbart. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er den reform, Danmark har brug for. Det taler vi med Laura Friis Wang om. Mordet på George Floyd i 2020 antændte en mindre revolution, som samlede sig under Black Lives Matter-bevægelsens fælles parole. Men i dag, tre år efter, viser meningsmålinger, at amerikanernes opbakning til bevægelsen er faldet dramatisk. Organisationen har desuden været ramt af en række uheldige sager om korruption, og frontfiguren Ibram X. Kendi står midt i sin egen skandale. Mathias Sindberg er dykket ned i bevægelsens storhed og fald og kommer forbi for at gøre status på en bebudet revolution, der – måske – aldrig for alvor materialiserede sig. Din vært i dag er Rasmus Bo Sørensen