POPULARITY
PFAS er et stigende problem i både vandmiljø og drikkevand. Der er tale om en stor gruppe stoffer som bliver brugt i mange forskellige sammenhænge. I mange år har men i Danmark og i resten af Europa været opmærksom på stofferne i vores drikkevand og i miljøet men på det seneste har man fundet ud af at PFAS stofferne er langt farligere for mennesker og miljø ind hidtil antaget. Et eksempel er at man blandt andet tilskriver PFAS som årsagen til et fald i fødselsvægten i Danmark. En anden snigende fare i vores brug af vand er legionella bakterier, som især i sparetider, hvor man skruer ned for det varme vand, kan sprede sig i vandforsyningen. Det er især hvis man tager brusebad eller på anden måde bliver udsat for forstøvede vanddråber at legionella kan angribe lungerne og give infektionssygdom med meget stor dødelighed. I 2021 blev der registreret 39 legionella dødsfald i Danmark. Problemet kan være langt mere udbredt, da det ikke altid at legionella er mistænkt som årsag. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med professor Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS
Danskerne skal til at sortere endnu mere affald. I kampen for at nå klimamålene i 2030 har Folketinget besluttet, at alle kommuner fremover skal sørge for, at danskernes affald bliver sorteret i ti forskellige fraktioner. Men det kommer også til at blive dyrere og måske mere besværligt. Ring til Radio4 taler i dag om affaldssortering. Er du klar til at sortere affaldet endnu mere? Medvirkende: Anders Damgaard, seniorforsker på DTU Miljø, og Vagn Kjær-Hansen, formand for Brøndby Kommunes Teknik og Miljøudvalg.
Det er ikke et sjældent syn, når man går rundt på gader og stræder, at der ligger tom plastemballage. For tiden er det nok især mundbind man støder på. Men hvad med den plastik, vi ikke kan se? De seneste år, er vi begyndt at høre meget mere om mikroplast. Den slags plastik, der er nedbrudt til så små stykker, at de kan være svære at se. Men hvor støder vi på mikroplasten? Hvor udbredt er den? Og er den skadelig for os og vores omgivelser? Det er nogle af de spørgsmål vi stiller i dagens program. Medvirkende: Jes Vollertsen, professor på Aalborg Universitet, BUILD, Yvonne Shashoua, forskningsprofessor på Nationalmuseet, og Nanna Hartmann, seniorforsker ved DTU Miljø. Vært: Maja Jensen.
Regeringen er kommet med et forslag til, hvordan affaldssorteringen skal foregå for fremtiden. Flere kategorier af skrald og mere genanvendelse er målet, der i sidste ende skal være en positiv faktor på den store klimaregning. Men er vi danskere klar til at sorterer for den gode sags tjeneste? - det taler vi om i Ring til Due i dag. Medvirkende: Karsten Søndergaard, Borgmester fra Venstre i Egedal Kommune og Anders Damgaard, Seniorforsker på DTU Miljø
I dagens udgave af 4-toget fejrer vi, at en nær ven af programmet, Kim Pølsemand, nu kan åbne sin pølsevogn igen. Og så undersøger vi, hvorfor danskerne ikke kommer til at bære maske, selvom EU siger, vi skal. Derudover: GTA 5 gratis, satanisme-dokumentar, affaldssortering. Medvirkende: Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet. Peder Bybjerg, religionshistoriker og podcaster. Magnus Groth-Andersen, global editor hos Gamereactor. Thomas Fruergaard Astrup, professor DTU Miljø.
I dagens udgave af 4-toget fejrer vi, at en nær ven af programmet, Kim Pølsemand, nu kan åbne sin pølsevogn igen. Og så undersøger vi, hvorfor danskerne ikke kommer til at bære maske, selvom EU siger, vi skal. Derudover: GTA 5 gratis, satanisme-dokumentar, affaldssortering. Medvirkende: Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet. Peder Bybjerg, religionshistoriker og podcaster. Magnus Groth-Andersen, global editor hos Gamereactor. Thomas Fruergaard Astrup, professor DTU Miljø.
I en ny undersøgelse af det danske grundvand viste det sig at der fundet skadelige stoffer i næsten 30 % af det undersøgte grundvand. Daniel Cesar taler med Hans-Jørgen Albrechtsen, der er Professor ved DTU Miljø og ekspert i grundvand for at finde ud af, hvor stort et problem det reelt er.
Fremtiden står måske på squash og gulerødder, der aldrig er bitre, men som i stedet er blevet manipuleret, så kun den søde smag vinder frem. EU diskuterer i øjeblikket, hvorvidt CRISPR-teknologi designet til at manipulere fødevarer bør høre under den strenge GMO-lovgivning eller bør tillades i for eksempel danske supermarkeder. I dag skal alle fødevarer, der er genmanipulerede, risikovurderes, mærkes og godkendes af EU, står der på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Men bør de samme regler gælde for mad, der er produceret ved hjælp af genteknologien CRISPR? To førende CRISPR-forskere tager debatten i ugens podcast. **Medvirkende**: * Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker emeritus på DTU Miljø * Michael Palmgren, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Kan GMO redde verden?](https://bit.ly/2jsYPtg) * [Dansk forsker: Økologer burde elske ny GMO-teknik](https://bit.ly/2rhby6E)
Voksende befolkningstal, mangel på fossile brændsler og klimatiske ændringer udgør globale udfordringer, som kræver handlinger og strategisk planlægning for at sikre adgang til føde, foder og energi i fremtiden. Alge-forskningsprojektet på DTU Miljø vil i samarbejde med danske og indiske projektpartnere undersøge og evaluere bæredygtigheden af udnyttelsen af alger til fødevarer, højværdisprodukter samt udnyttelse af biobrændselproduktion fra restprodukterne.
Vores grundvand er grundlaget for produktion af drikkevand i Danmark og en unik ressource. I foredraget fortæller professor Poul L. Bjerg fra DTU Miljø, hvordan denne ressource i dag er under pres fra flere sider med fokus på forurening fra forurenede grunde, hvor miljøfremmede stoffer som benzinstoffer og opløsningsmidler kan sive ud og spredes i grundvandet. Spredningsvejene er komplicerede på grund af forureningsstoffernes egenskaber og geologien i undergrunden. Forureningen kan forhindres ved en indsats ved forureningskilden med fysiske, kemiske eller biologiske oprensningsmetoder, men løsningerne kræver en målrettet indsats. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 20. oktober 2010.