Danskernes Akademi

Danmark har i mange år været førende inden for produktion af vindmøller. Hvis vi i fremtiden vil forsætte med at fastholde denne position, er det vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle og forske i vindmølleteknologi. Foredraget handler især om de værktøjer, der er brug for til at konstruere fundamenter til fremtidens hav-vindmøller.

Vindmøller producerer strøm, når det blæser, men vi har også brug for strøm, når ikke det blæser. En løsning på dette problem er at lave vindmøllestrøm om til brint og naturgas.

Fiskeolie kan udvindes til brug til fiskeoliekapsler og fødevarer. Det er sundt. Men hvorfor? Og hvor kommer olierne fra? I foredraget gennemgår Charlotte Jacobsen hvordan fiskeolierne produceres og oprenses, og kvalitetskravene til fiskeolien i forhold til harskning. For er harske fiskeolier også sunde? Og er der nok fiskeolie til at dække vores behov fremover?

En af de store udfordringer i forhold til fiskeolieberigede fødevarer er harskning af fiskeolien. Men hvorfor er det interessant at berige fødevarer med fiskeolie? Og hvilke strategier er der brug for for at forhindre harskning af produkterne?

Små flyvende robotter – såkaldte mini-droner – vinder mere og mere indpas og har et væld af anvendelsesmuligheder med alt fra billigt legetøj til luftfotos og eftersøgning af forsvundne personer. Øjenstyringsteknologi gør det nu tillige muligt at kontrollere mini-dronerne med blikket, og dermed gøre dem endnu smartere. I foredraget giver seniorforsker Alexandre Alapetite fra DTU og John Paulin Hansen fra ITU et indblik i de øjenstyrede droners potentiale. Forskerne forestiller sig at den personlige drone kan komme til at ændre vores måde at omgås hinanden på – på samme måde som den personlige computer og mobiltelefoni har gjort det.

Skove optager store mængder kuldioxid fra atmosfæren gennem fotosyntese. En del af kulstoffet bindes i vedmasse og jord. Derved modvirker skovene de globale klimaændringer. En lille ændring i træernes vækstbetingelser kan dog forskyde den hårfine balance betydeligt. Professor Kim Pilegaard fra DTU Kemiteknik giver et indblik i skovenes kulstofbalance, og hvordan den kan påvirkes af fremtidens klima.

Både Grønland og dele af Antarktis smelter hurtigt i takt med klimaændringerne. Satellitter kan måle isens ændringer præcist, men tolkningen af data kan være kompliceret. I foredraget giver afdelingsleder Rene Forsberg fra DTU-Space resultater fra de sidste 10 års satellitmålinger, bl.a. fra et netop afsluttet større NASA-ESA forskningsprojekt, hvor der for første gang er fundet god overensstemmelse mellem de forskellige målinger af isen, og den tilsvarende stigning i det globale havniveau.

Det kommer til at dreje sig om, hvordan man på en supercomputer ud fra naturlovene - kvantemekanik og statistisk termodynamik - i dag kan designe nye og forbedrede katalysatorer til industrielle processer. Disse katalysatorer bruges i dag til at fjerne giftige stoffer fra udstødning, kraftværksrøg og olie. Vores evne til at design nye katalytiske materialer vil afgøre om vi formår at omlægge vores energiforbrug til vedvarende energikilder. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 20. september 2010.

Forelæsningen kigger på matematiske aspekter i tilknytning til de store filosofiske og teologiske begreber 'uendelighed' og 'evighed'. Kan man blive ved med at dele i det uendelige? Er bevægelse overhovedet mulig? Er universet begrænset? Hvad er det evige liv? Store spørgsmål, som har optaget homo sapiens til alle tider. Uendelige processer er afgørende i matematikken, men først omkring år 1900 fik man hold på det matematiske uendelighedsbegreb. I matematikkens idealiserede verden kan man sætte tal på graden af uendelighed og ligefrem regne med disse tal. Uendelighed og evighed hører på samme tid til de dybeste og mest fascinerende begreber i tænkningens historie. Med matematikkens hjælp kan man komme rundt om uendeligheden, uden at det tager en evighed, mens den filosofiske og teologiske diskussion fortsætter. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 11. januar 2010.

Forelæsningen omhandler fremtidens kvantecomputer og den teknologi, som den er baseret på. De logiske operationer i en kvantecomputer kan ikke beskrives med de klassiske, fysiske love, men med en underlig ny slags fysik, der strider mod al sund fornuft - kvantefysikken, forklarer Ulrik Lund Andersen fra DTU. Fysikken giver anledning til ekstremt effektfulde og hurtige computeralgoritmer, som ikke kan udføres på nutidens klassiske computere. Der er derfor en verdensomspændende jagt på udvikling af den kvanteteknologi, der muliggør kvantecomputeren. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 2. marts 2010.

Livet i havet udfolder sig i en utilgængelig verden, der er meget forskellig fra den, vi kender. Vores viden om livet i havet er derfor ringe sammenlignet med vores forståelse af livet på landjorden. Samtidig er vi afhængige af havets biologi: 1/5 af jordens befolkning lever af havets ressourcer, og havet spiller en dominerende rolle for det globale klima. I foredraget vil forskningsrådsprofessor Thomas Kiørboe fra DTU Aqua synliggøre havets usynlige liv ved hjælp af videooptagelser og computersimuleringer, og beskrive hvordan små planktonorganismer overlever i havets forunderlige verden, og forklare hvordan studiet af organismernes adfærd bidrager til at besvare de store spørgsmål om havets fødekæder. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 1. november 2010.

De fleste mennesker har et eller andet forhold til kunstig intelligens, især i kraft af de mange science fiction film hvor robotter og kunstig intelligens spiller en stor rolle. Men disse film er trods alt stadig science fiction, og vi har endnu i dag ikke kunstig intelligens som på nogen måde kan måle sig med hvad der bliver bragt på banen i disse film. I begyndelsen af 1950'erne, da man fik lavet de første computerprogrammer som kunne spille skak og løse små matematiske problemer, havde man en ukuelig optimisme og mente at den menneskelignende kunstige intelligens var lige om hjørnet. Men det hjørne viste sig senere at ligge noget længere ude i horisonten. Forelæsningen vil give et lille indblik i den kunstige intelligens historie, dens største landvindinger, og hvad vi kan forvente os af den i fremtiden. Vil vi nogensinde få robotter med intelligens på samme niveau som i science fiction filmene? Og hvad er det egentlig der gør kunstig intelligens så pokkers svært? Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 11. april 2011.

Nulenergi-huse har et meget lavt energiforbrug, som dækkes helt af vedvarende energi. Derved kan bygninger bidrage til en bæredygtig udvikling på energiområdet uden brug af fossile brændsler. I foredraget fortæller professor Svend Svendsen hvordan nulenergi-huse kan realiseres i både nybyggeri og renovering.

Jorden og Mars er to planeter med mange ligheder. Men en væsentlig forskel er, at der ikke findes noget vand på Mars. Det er blot en stor, tør stenørken. Atmosfæren omkring de to planeter er en anden ting, der er markant forskellig. På Mars består atmosfæren primært af kuldioxid, og med et meget lavt tryk og en gennemsnitstemperatur på -63 grader celsius kan vand ikke optræde i flydende form. Det kan kun eksistere som vanddamp eller som is. Forskere mener dog, at have beviser for, at der engang har været både flodlejer og et ocean på Mars. Beregninger har endda vist, at der engang har været rigtig meget vand. Og dette leder op til spørgsmålet, hvor er vandet blevet af? Susanne Vennerstrøm fra DTU Space ved Danmarks Tekniske Universitet, fortæller om forskellige mulige svar på spørgsmålet og beskriver teorien om, at solvinden ligger til grund for, at der ikke længere findes vand på Mars. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 20. april 2010.

Voksende befolkningstal, mangel på fossile brændsler og klimatiske ændringer udgør globale udfordringer, som kræver handlinger og strategisk planlægning for at sikre adgang til føde, foder og energi i fremtiden. Alge-forskningsprojektet på DTU Miljø vil i samarbejde med danske og indiske projektpartnere undersøge og evaluere bæredygtigheden af udnyttelsen af alger til fødevarer, højværdisprodukter samt udnyttelse af biobrændselproduktion fra restprodukterne.

Et marint økosystem rummer hundredvis af organismer såsom bakterier, phytoplankton, zooplankton, fisk, pattedyr, fugle, og fiskere! Alle disse organismer påvirkes af hinanden og af miljøet. Hvis vi påvirker en art, så påvirker vi alle - eller i hvert tilfælde mange - andre arter indirekte. Foredraget beskriver hvordan artsinteraktioner påvirker økosystemers produktivitet, og at balancen i fødekæder og dermed økosystemet afhænger af, hvilke kontrolmekanismer der dominerer. Viden om system-specifikke kontrolmekanismer er forudsætningen for at forstå forandringer i fødekæderne, og ikke mindst for at kunne vurdere, hvad der kan forudsiges, og hvad der følger kaotiske dynamikker. Den eftersøgte viden kræver kvantitativ forståelse af individers adfærd og fysiologi.

Studerende har siden 2001 kunnet tage del i satellit-projekter på DTU Space. I foredraget fortæller René Fleron om et af disse projekter, hvor en gruppe studerende i samarbejde med en biolog fra Københavns Universitet, konstruerede en satellit til at undersøge gøgefugles vandring og navigation. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 29. november 2010.

Hvorfor har vi to øjne? Og to ører? Hvad bruger vi den information som to øjne i stedet for et øje giver os? I forelæsningen præsenterer lektor Rasmus R. Paulsen hvordan moderne 3D scannere bruger viden om det menneskelige syn til at lave præcise 3D-modeller af det menneskelige ansigt og hoved. Da scanneren bruger almindelige kameraer og ikke farlig stråling, er den nem og let at bruge og derfor attraktiv at bruge til diagnose og behandling. 3D-hoveder bruges blandt andet til design af avancerede høreapparater, der er baseret på viden om den menneskelige hørelse. Ved at bruge en database med 3D-scanninger af forskellige typer mennesker, kan man designe høreapparater, der både sidder og virker bedre på forskellige ører. I fremtiden vil der komme fokus på at 3D-modellerne også kan bruges til at vurdere kvaliteten af kirurgi. For eksempel om en patients ansigt ser mere symmetrisk ud efter operationen. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 23. september 2010.

I 1895 opdagede W. C. Röntgen X-strålerne og demonstrerede hvordan han kunne danne billeder af hændernes knogler. Siden har vi set en stadigt accelererende udvikling i billeddannede udstyr, der med stigende tidslig og rumlig opløsning kan billeddanne anatomiske og fysiologiske egenskaber ved menneskekroppen. Nytten heraf for tidlig korrekt diagnose og optimal behandlingsplanlægning er uomtvistelig. Det er forventeligt, at computere i fremtiden vil assistere os i fortolkningen af disse billeder. Essentielt i denne forbindelse er elektroniske anatomiske og fysiologiske atlas, som computere kan anvende ved fortolkningen af billederne. I foredraget vil professor Rasmus Larsen fra DTU Informatik vise eksempler på anvendelse af matematiske modeller af anatomi og deres anvendelse i billedfortolkning. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 23. september 2010.

Danmark har i mange år været førende inden for produktion af vindmøller. Hvis vi i fremtiden vil forsætte med at fastholde denne position, er det vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle og forske i vindmølleteknologi. Foredraget handler især om de værktøjer, der er brug for til at konstruere fundamenter til fremtidens hav-vindmøller. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 15. december 2010.

Foredrag om de nye udfordringer - og muligheder - kraftværkerne står overfor, når CO2 udslippet skal mindskes ved f.eks. at fyre med biomasse. De traditionelle røgrensningsmetoder er i modvind og alternativer er derfor meget velkomne.

Vores grundvand er grundlaget for produktion af drikkevand i Danmark og en unik ressource. I foredraget fortæller professor Poul L. Bjerg fra DTU Miljø, hvordan denne ressource i dag er under pres fra flere sider med fokus på forurening fra forurenede grunde, hvor miljøfremmede stoffer som benzinstoffer og opløsningsmidler kan sive ud og spredes i grundvandet. Spredningsvejene er komplicerede på grund af forureningsstoffernes egenskaber og geologien i undergrunden. Forureningen kan forhindres ved en indsats ved forureningskilden med fysiske, kemiske eller biologiske oprensningsmetoder, men løsningerne kræver en målrettet indsats. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 20. oktober 2010.

I vores industrisamfund bygger vi alt fra biler til iPods med avancerede pincetter, der styres af ultrapræcise robotter. I forskersammenhænge er det nærliggende at spørge sig selv, om den fremgangsmåde er til nogen nytte på nanoskala? Peter Bøggild fra Danmarks Tekniske Universitet fortæller i forelæsningen om vanskeligheder og muligheder ved nanorobot-samlebånd. Han viser eksempler fra den nyeste forskning, blandt andet ved brug af helt specielle nanopincetter, der er formgivet ud fra en metode, der minder om naturens - den evolutionære. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 10. marts 2010.

Naturen gemmer på meget avanceret kemi, og vi forstår kun en brøkdel af disse kemiske processer. Lektor Pernille Harris fra DTU Kemi fortæller her, hvordan man ved hjælp af røntgenstråling kan se, hvordan de enkelte atomer bevæger sig under kemiske processer i et enzym. Denne viden kan bruges i udviklingen af alt fra vaskepulver til lægemidler mod eksempelvis grøn stær og HIV.

Ølsmagning har brug for statistik. I foredraget ser professor Per Bruun Brockhoff fra DTU Informatik på hvordan man kan bruge statistiske modeller og analyser til at forstå en simpel ølsmagning, eksemplificeret ved blindtest af om der er forskel på Carlsberg og Tuborg. Foredraget handler også om at bruge mennesker som måleinstrument og vigtigheden af faget statistik i den forbindelse. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 23. marts 2011.

Om en computerbaseret metode til design af biler, fly, mikrorobotter m.m., med henblik på at spare vægt og samtidigt sikre en stærk og sikker konstruktion. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 6. september 2010

I dag kender vi overfladen af Mars mere nøjagtigt, end vi kender overfladen af vores egen jord. Det skyldes, at to tredjedele af Jorden er dækket at vand. Faktisk findes der stadig områder af oceanerne som er større end Danmark, og hvor der aldrig er blevet målt havdybder fra skib, og det er kun langs de mest befærdede skibsruter, at vi har et detaljeret kendskab til havbundens variationer. Kendskab til havdybder er uhyre vigtig for navigation og sikkerhed til søs, men også for klimaforskningen da ændringer i havets dybde afbøjer havstrømme. Forskerne på DTU har igennem de sidste år udviklet en metode til at kortlægge havdybderne, hvor man ud fra buler på havoverfladen er i stand til at bestemme, hvor dybt havet er. Disse buler på havoverfladen kan ikke ses fra jorden, da de er meget glatte, men satellitter afslører højdevariationer på omkring 150 meter. Ved at sammenkæde disse satellitinformationer med nøjagtige information fra skib er forskerne i dag i stand til at forbedre kortlægning af havene betragteligt. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 18. januar 2011.

Vores klima og vejr kan forudsiges af computerbaserede modeller. Disse modeller skal som input have målinger af geofysiske parametre - helst globale data. Sådanne data kommer meget ofte fra satellitter. I årevis har man manglet målinger af jordens fugtighed og havenes saltholdighed. Endelig, den 2. november 2009 opsendte den Europæiske Rumorganisation (ESA) satellitten SMOS, der kan lave de ønskede målinger. Problemet har været, at instrumentet for at kunne lave anvendelige målinger, skulle have en antenne med 9 m diameter, hvis traditionel teknik skulle benyttes. I foredraget fortæller professor Niels Skou fra DTU Space hvordan en ny teknik, han har været med til at udvikle, gør det muligt fra 800 km højde at måle jordens fugtighed og havenes saltindhold, om instrumentet og hvordan det opbygges - samt lidt om de særligt krævende omstændigheder, når man bygger instrumenter som skal fungere i rummet. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 18. januar 2011.

Når vi diskuterer, hvordan vi kommer til et bæredygtigt samfund, bliver der ofte fremhævet forskellige løsninger som er mere eller mindre bæredygtige. Og virksomheder vil gerne kunne sige, at de udvikler bæredygtige produkter. Men hvad er et bæredygtigt produkt? Og hvordan opgør man bæredygtigheden af en teknologi? I forelæsningen diskuterer Michael Zwicky Hauschild, professor på Danmarks Tekniske Universitet, hvad vi mener med bæredygtighed. Han ser også på, hvilke aspekter der er omfattet af bæredygtighedsbegrebet. Og han viser, hvordan vi kan opstille beregningsmodeller for produkter og teknologier, der hjælper os til at sætte tal på bæredygtigheden. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 15. marts 2010.

Der findes polymerer overalt. I fjernbetjeningen til vores tv, i håndtaget på dit køleskab, i plastikposer, i bildæk, i lak mm. Foredraget handler blandt andet om verdens polymer nr. 1: Polyethylen, og om hvad polymer er, hvor det anvendes og hvor det kommer fra. Polymerer består af lange kædeformede molekyler, der giver mulighed for at anvende dem til forskellige formål, opnå forskellige effekter og kombinere dem på kryds og tværs med hinanden eller andre materialer. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 24. februar 2011.

Klimaet på jorden ændrer sig hele tiden og kan ses som et kæmpemæssigt puslespil, hvor brikkerne hele tiden forandres. Blandt andet påvirker kosmiske stråler fra rummet mængden af skyer, og har dermed stor indflydelse på klimaet. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 16. november 2010.

For nylig har DTU brudt verdensrekorden i at generere ultra-høje serielle bitrater fra kun en enkelt laser. Forskergruppen High-Speed Optical Communications på DTU Fotonik med Leif Katsuo Oxenløwe i spidsen opnår de høje hastigheder ved hjælp af fotoner, som sendes gennem et lyslederkabel, også kaldet en optisk fiber. Opdagelsen ventes at få stor betydning for hastigheden på internettet, og udviklingen vil gå i retning af, at man kan spare el og begrænse udledning af CO2. Forelæsningen beskriver teknikken bag verdensrekorden, og der bliver også en gennemgang af behovet for at øge den serielle bitrate. Forelæsningen vil også fortælle om nogle interessante ultra-hurtige komponenter, der kan håndtere fremtidens ultra-hurtige kommunikation. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 2. marts 2010.

Enigma blev brugt af tyskerne under Anden Verdenskrig til kryptering af meddelelser mellem de tyske tropper og nazisternes hovedkvarter. Det lykkedes de allierede på snedig vis at gennemskue krypteringen, sådan at mange krypteringer kunne læses. Det menes, at dette har haft en betydelig indflydelse på begivenhedernes udfald, og at det i hvert fald har forkortet krigen. Lars Ramkilde Knudsens forelæsning kigger på den elektromekanisk krypteringsmetode. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 24. februar 2010.

I 2009 blev ’ny H1N1’ - også kaldet svineinfluenza og influenza A - opdaget og har indtil nu medført 20.000 døde. Foredraget handler om Den pandemiske H1N1´s oprindelse, om svins rolle og om virus. Udbrud i svin er bekræftet i en lang række lande over hele verden. Der er mulighed for at H1N1 vil forsvinde hos mennesker, og vil cirkulere sammen med andre undertyper eller erstatte de nuværende, men dommedagsscenarie er at den blander sig med andre virus og danner en mere alvorlig virus. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 20. september 2011.

Molekylær elektronik handler om minituarisering af elektroniske komponenter (som transistorer, modstande osv.) til det molekylære niveau. I dag laves elektronik komponenter vha. silicium og det er som bekendt en ekstremt succesrig teknologi. Der er dog en nedre grænse for hvor små silicium-baserede komponenter kan laves. Hvor silicium teknologi er top-down er molekylær elektronik en bottom-up teknologi hvor det samlede kredsløb opbygges ved at sammensætte små individuelle nano-skala objekter. Molekylær elektronik er langt fra en egentlig teknologi og der vil gå mange år før den kommer i anvendelse (hvis det sker). For nuværende betegner det et forskningsfelt hvor de helt basale elementer af en potentiel teknologi undersøges.

Nanos betyder "dværg" på græsk. Nanoteknologi handler om at få ting til at virke bedre ved at lave dem mindre. For at noget skal være en nanostruktur, skal den mere end tusinde gange mindre end et menneske hårs tykkelse. Computerchips er et godt eksempel: Jo mindre man laver transistorerne, jo flere kan der være, og jo hurtigere er din computer. Nanostrukturer vinder frem i alt fra elektroniske komponenter til medicin, hvor disse molekylært store designede strukturer kan bidrage med unikke egenskaber og funktioner. Vi kan bruge elektroner til at tage billeder af nanostrukturer helt ned på atomar skala. Det nye og spændende er, at vi også kan følge processer "live" i elektron-mikroskopet. Det vil sige, at vi kan se, hvordan nanostrukturer og maskiner fungerer i mindste detalje. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 10. marts 2010.

Op gennem forrige århundrede har Røntgenanalyse og andre spektroskopiske metoder været brugt med stor succes til at opklare strukturen af mange komplicerede molekylære strukturer - med DNA som et af de mest prominente eksempler. Inden for de sidste årtier er det med spektroskopiske metoder og senest Røntgenanalyse blevet mulig ikke blot at opklare molekylære strukturer men også at følge, hvorledes disse strukturer ændrer sig under kemiske reaktioner, dvs. når kemiske bindinger brydes og dannes, mens dette finder sted. Det er med andre ord blevet muligt - populært sagt - at ”filme” en kemisk reaktion. Præsentationen vil handle om idéen bag disse metoder, det eksperimentelle udstyr samt den nuværende status og fremtidige potentiale. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 20. september 2010.

Lean sniger sig ind alle steder - i industrien, administration og i sundhedsvæsenet og er i dag et dominerende produktionsprincip. Lean har gennem de seneste år været svaret i den økonomiske optur: At opnå mere med de samme ressourcer, og svaret i den økonomiske nedtur: At opnå det samme med færre ressourcer. Men hvad sker det med arbejdsmiljøet når Lean indføres? Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 10. marts 2011.

Foredraget handler om en ny teknologi, der giver mulighed for med høj præcision at beregne, hvor oversvømmelser vil ske. Det er vigtigt, fordi både nedbør og stormfloder ændrer sig og giver højere sandsynlighed for oversvømmelser. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 18. januar 2011.

Jens Clausen´s foredrag 'Sæt dog et andet tog ind - hvor svært kan det være?' tager udgangspunkt i en situation med drifts-uorden hos DSB S-tog og handler om planlægningsproblemer og om, hvordan det kan håndteres med matematisk programmering, hvor problemet beskrives ved hjælp af variable, ligninger og uligheder, der udtrykker de mulige beslutninger og værdien af dem. Optagelserne fandt sted i december 2010, og foredraget blev sendt i Danskernes Akademi på DR2 første gang den 23. februar 2011. Jens Clausen var professor på DTU Management indtil sin død 9. juni 2011.

Brændselsceller kan direkte omdanne kemisk energi til elektrisk energi, men en del af energien går tabt som varme. Jan Rossmeisl forklarer i forelæsningen her, hvordan man ved at redesigne materialerne, hvor reaktionerne finder sted, kan mindske tabet. Han beskriver de kemiske reaktioner, der sker i brændselscellerne, og kommer med eksempler på, hvor man vil kunne bruge dem. Desuden viser han, hvor megen energi man kan skabe, når man bruger det 'perfekte' materiale. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 2. marts 2010.

Månen bevæger sig væk fra Jorden med en hastighed på 3,82 cm om året. Seniorrådgiver Ib Lundgaard Rasmussen fra DTU Space fortæller om, hvordan denne opdagelse har påvirket forståelsen af Jordens og Månens indbyrdes forhold - og selve livets opståen.

Vind er en af de stærkeste naturkræfter og den er derfor er vigtig at tage hensyn til, når man bygger huse, broer eller skaber byrum. Gennem foredraget giver Holger Koss fra DTU et historisk rids af de problemer, som vind har skabt med sammenstyrtede broer og svingende højhuse, og fortæller om, hvordan forskningen i vindforhold har ændret måden, man konstruerer disse bygninger på. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 3. marts 2011.

Nanopartikler og nanomaterialer forekommer naturligt i vores omgivelser eller som følge af menneskers aktivitet og omfatter for eksempel lermineraler, asbest eller ultrafine partikler fra forbrænding. Sølv-nanopartikler udnyttes teknologisk på grund af deres bakteriehæmmende effekt i fødevareemballage, køleskabe, tekstiler eller, i visse lande, som kosttilskud. Indtil nu har de mulige sundhedsskadelige effekter af sølv-nanopartikler ikke været kendt, og derfor har DTU Fødevareinstituttet gennemført undersøgelser med rotter som forsøgsdyr. Foredraget vil beskrive de nyeste resultater fra DTU Fødevareinstituttets undersøgelser af sølv-nanopartiklers mulige sundhedsskadelige effekter.

Siden jernalderen har metaller været et de vigtigste materialer for menneskeheden og metaller er en naturlig del af vores hverdag. Der er stadig brug for at udvikle nye metaltyper og forarbejdningsmetoder for at opfylde nutidens behov. Der er nu især fokus på stærke materialer, der kan bidrage til at spare på råstoffer og energi. Det, der gør metaller exceptionelle i forhold til alle andre materialer, er deres store styrke kombineret med evnen til at blive formet til f.eks. dele i en bil. Den gamle smeds mekaniske bearbejdning og opvarmning af hesteskoen bygger på de samme principper som nutidens moderne industrielle formgivning. Under forarbejdningen manipulerer man med metallets fundamentelle indre univers: kornstruktur og dannelsen af fejl i det ellers perfekte krystalgitter. Fejlene er med til at give metallet dets store styrke og formbarhed. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 20. september 2010.

Danmarks kyster er konstant foranderlige. Enorme mængder sand og andet sediment bevæges rundt af strøm- og vejrforhold. Og disse processer udgør store udfordringer i forbindelse med havne- og hav-vindmøllekonstruktion. Ingeniører er nødt til at analysere og forstå sediment-transporten ved kysterne for at kunne konstruere havne, moler og hav-vindmøller. Professor Erik Damgaard Christensen fra DTU Mekanik, fortæller om udfordringer i forbindelse med havne- og hav-vindmøllekonstruktion. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 15. december 2010.

Moderne DNA-metoder har et stort potentiale for at afgøre, hvilken fisk der ligger på tallerkenen og fra hvilket område fisken stammer. Fordi der findes DNA i alle celler i alle typer væv, kan metoderne anvendes på alt fra hele fisk over slim og blodrester til den stegte filet i din fiskeburger. I foredraget præsenterer professor Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua hvordan man foretager DNA-analyser af fisk og identificerer fiskearter samt afslører fra hvilket område nytårstorsken stammer, og viser hvordan metoderne kan anvendes til kontrol af ulovligt fiskeri og til at sikre sporbarheden af fisk og fiskeprodukter i fødevareindustrien. Dermed kan man sikre sunde og bæredygtige fisk til forbrugerne. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 19. oktober 2010.

Rumforskning er meget andet end rejser i tid og rum. Direktør for DTU Space Eigil Friis-Christensen fortæller her, hvordan virkeligheden ofte langt overgår science-fiktion-filmene. Den nye Planck-satellit skal eksempelvis undersøge eftergløden fra The Big Bang, der var starten på verdens skabelse. Eigil Friis-Christensen fortæller også om Danmarks rolle i moderne rumforskning. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 11. april 2011.