Podcasts about nationalmuseet

En ny russisk tegnefilm, skabt af en berygtet propagandist, skal lære børn, at Putin er god og vestlige ledere latterlige. K-live undersøger, hvad børn skal vokse op og tro på i Rusland - blandt andet med en far fra Rusland. Og så taler vi om mordplanerne på den svenske rapper Yasin, som har ført til festivalaflysninger, og om Anders Fogh Rasmussens jakkesæt, fyldt med rød maling fra angrebet i 2003, som er kommet i glasmontre. Medvirkende: Flemming Splidsboel; seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Anne-Mette Marchen Andersen; museumsinspektør ved Nationalmuseet, David Sausdal; lektor og kriminolog på Lunds Universitet, Jose Luis Gomez -Rodriguez; engelsklærer bosiddende i Rusland. Vært: Morten Runge. Producer: Sarah Randeris.

Længe før læderjakker gik af mode, var vores forfædre storforbrugere af skind og andre dele fra døde dyr. Men hvad er forskellen på pels fra sæler, heste, rensdyr, ulve og isbjørne? Har tarme virkelig været brugt til regnjakker? Og kan fugleskind bruges som termotøj? Gæst: Anne Lisbeth Schmidt, konservator på Nationalmuseet. Ekspert i pelse og skind. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Direktøren for Nationalmuseet, Rane Willerslev, har flere gange byttet identitet med sin enæggede tvillingebror, Eske. Han lystrer begge navne, men holder fast i, at det er Rane, der er i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  Uddrag af dagbogen til Oberst C. K. I. Christensen, Fellow ved Royal Society for Vildfarne Filmstudier, nedskrevet under hans ulyksalige ekspedition til det Afrikanske kontinent, sommeren 1898. Genfundet i maven paa en udstoppet hyæne paa Nationalmuseet i Nairobi. Side 2 - Landgang med tweed og tvivl Stormen fik bølgerne til at skrige som smaa børn, og havet bar lugten af forliste drømme. Vores dampskib blev slynget op paa Afrikas kyst som en døddrukken flodhest. Jeg vadede i land iført mit fineste tweed og et blik, der signalerede staalsat inkompetence. Ingen modtog mig. Kun en død ged og et skilt: “VELKOMMEN TIL AFRIKA – VI ANBEFALER HAT OG NERVEMEDICIN.”     Første observation: Afrika er uforholdsmæssigt varmt, uigennemskueligt og anerkender mestendels ikke gemen bordskik. Jeg udpegede derfor straks kontinentet som fjendtligt. Fire dage senere, et sted syd for Khartoum, var min hest død af varme og anger. Min sidste daase-pølse var fortæret, og kortet jeg havde købt i Antwerpen viste sig muligvis at være bagsiden af en vinmenu fra Holland-Amerika-linjen. Mit kompas snurrede som en gal tepotte. Jeg begyndte at gaa.     Side 16 - Under paraventen: En gentleman bekender sin angst Paa ottendedagen, et sted mellem et udtørret flodleje og min sidste pibe Capstan Navy Cut, hørte jeg stemmer. Ikke inde i hovedet denne gang – virkelige stemmer. Jeg fandt ham i skyggen af et akacietræ. Han kaldte sig Sonny, og tilbød mig et stykke tørret kød, som jeg senere opdagede var hans dagbog. Han førte mig til en teltlejr, hvor man var i færd med at bygge en jernbane. Jeg bemærkede straks fraværet af enhver form for sikkerhedsprotokol, samt det faktum at lejren havde et foruroligende misforhold mellem levende og døde arbejdere. Brølet kom ved skumring. To skabninger. Løver, ja, men med manér som mordere. De bevægede sig lydløst mellem teltene. Jeg naaede akkurat at høre en jæger, med krop som en whiskyflaske og en stemme af kogt læder, sige: “‘The Ghost and the Darkness' (1996).” Jeg flygtede gennem lejren, der stank af imperiel arrogance og løvepis, og gemte mig under en dynge kongolesiske paraventer, der var malet med scener fra et bedre liv. Da jeg kom til mig selv, laa en udstoppet løve ved min side og stirrede anklagende.     Side 29 - Min tid som fodnote i en andens metafor Jeg fandt min næste guide for foden af Spitzkoppe-bjerget i Damaraland, bappende paa et tibetansk bedelys. Eller var det en jernspurv? Jeg antog, det var en slags lokalt inhalationsritual. Det viste sig at være hans frokost. Hr. Ask Hasselbalch – en besnærende type med langt blik og kort lunte, der talte i taager og bar sin tropehjelm paa kunstnerisk sned. Han stirrede ind i solen, som skyldte den ham penge, og hviskede: “Dette er ikke en ørken. Dette er en allegori. Og du er en fodnote.” Jeg nikkede høfligt og forsøgte at fremstaa som en mand vant til at blive metaforisk degraderet. Før jeg kunne bede om mere haandgribelig vejledning, begyndte sandet at bevæge sig. En skikkelse formet af støv og sorg gled gennem landskabet med den selvsikkerhed, man normalt kun ser hos folk med eget vaabenskjold. Han samlede blaffere op. Ensomme sjæle. Og de forsvandt. Jeg vaagnede i et forladt tehus. Paa en serviet, mellem en kop dampende rooibos og en flue i koma, stod det skrevet: “‘Dust Devil' (1992)”. Jeg drak teen. Den smagte af symbolisme… og kardemomme.     Side 77 - På feltfod med Den Glødende Kossak (Notater fra fronten) Til sidst krydsede jeg en grænse (moralsk, forstås) og mødte Lord St. John-Paridon. En mand for hvem sort krudt var et krydderi. Han sagde ikke meget, men duftede svagt af kampvognsolie og propaganda. Uden varsel kastede han mig op i en hestekærre holdt sammen af patronhylstre og patriotisme og satte kursen durk mod flammehavet ‘Red Scorpion' (1988), hvor en højrøstet kossak ved navn Dolph Lundgren skinnede som en babyolieret obelisk midt i et opbrust hav af stridende indfødte. Jeg kastede op af respekt ved synet af Zarens glinsende barbar, som han stod der i modlyset fra den dræbende sol med vodka i aarerne og bly i blikket. Han udnævnte mig overraskende til feltpræst, og jeg døbte omgående en bærbar artillerifløjlskanon, mens officererne istemte med salmer, og en uralsk pansersavant forsøgte at forhandle med en hest. Vi passerede gennem kampzoner, hvor lastbiler eksploderede af stolthed og Dolphs anmasende viljestyrke fik selv baobabtræerne til at gribe til vaaben. En tank forsøgte at kapitulere, men blev omgaaende overtalt til at eksplodere i stedet. Jeg red bort paa trykbølgen, ud mod horisonten, som en gentleman paa en galopperende flaske Zanzibar-gin.      Kapitlet uden hvilket intet ville være muligt Jeg maa, med løvernes brøl endnu rungende i kraniet og en mild hjernebetændelse bag brillen, nedfælde min dybeste tak til jer – medlemmer af den hæderkronede Klub Moviebox. Jeres bidrag er som portvinen i mit glas: sød, klinisk nødvendig og til tider eksplosiv. Uden jeres rundhaandede støtte maatte jeg finansiere ekspeditionerne gennem ulovlige visninger af ‘Crocodile Dundee II' paa en opsprættet mulepose i det vestlige Zambia, eller bytte The Moviebox Collection-videoer mod myggenet og malaria-piller ved kontinentets mange uforudsigelige grænseposter. Det er jer, der gør det muligt for mig at bære tropehjelm med værdighed, og fortsætte disse svimlende cineastiske odysséer uden kompas, kort eller samvittighed, i jagten paa film, som kun vinden, Peter Peter og muligvis tordenguden Shango kender. Epilog Og saaledes slutter beretningen om vores prøvelser og pinsler paa det Afrikanske kontinent. En rejse med løver, dæmoner og eksploderende lastbiler. Hvad lærte vi? Maaske intet. Maaske alt. Men én ting staar klart: Jeg er vendt hjem med skrammer, visdom og tre nye VHS'er, som alle er dækket af sand og forbandelser. Spol altid episoden tilbage, naar De har lyttet færdigt. Med tropisk hilsen, Kaptajn Ask, Kommandør Sonny, Oberst Niels og Deres ydmyge rejsefører, C. K. I. Christensen, Esq.  

Det er svært helt at forestille sig HVOR omfattende det amerikanske nationalmuseum the Smithsonian egentlig er. Vi tager dig med på rundtur i komplekset , ser nærmere på nye dekreter fra Trump der kræver kunst fjernet - og besøger den pågældende udstilling med en ung dansker der bor i Washington DC. Rane Willerslev, direktør for det danske Nationalmuseum har sagt ja til at tænke over hvilken kunst der ville forsvinde fra hans museum hvis vi havde samme regler som i USA. Hun giver meget sjældent interview - men vi fangede grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2021 for romanen Blomsterdalen til Ordkraft i Ålborg. Vært: Morten Runge.

Fluent Fiction - Danish: Lost and Found: Sibling Adventure at Nationalmuseet i Danmark Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2025-04-05-22-34-02-da Story Transcript:Da: Det var en solrig forårsdag i København.En: It was a sunny spring day in København.Da: Påskeferien havde lige begyndt, og byen duftede af friske blomster.En: The Easter holiday had just begun, and the city smelled of fresh flowers.Da: Søren og Freja gik sammen ind i Nationalmuseet i Danmark.En: Søren and Freja walked together into the Nationalmuseet i Danmark.Da: Deres familie havde for nylig flyttet til København.En: Their family had recently moved to København.Da: Dette besøg var en måde at lære deres nye by bedre at kende.En: This visit was a way to get to know their new city better.Da: Søren var 16 år og havde lidt svært ved at vænne sig til deres nye liv.En: Søren was 16 years old and had a bit of a hard time adjusting to their new life.Da: Han savnede deres gamle hjem og venner.En: He missed their old home and friends.Da: Freja, derimod, var 12 år og elskede eventyr.En: Freja, on the other hand, was 12 years old and loved adventure.Da: Hun var spændt på at se museets skatkammer.En: She was excited to see the museum's treasury.Da: Søren ville gerne gøre Freja glad.En: Søren wanted to make Freja happy.Da: Han besluttede sig for at lade hendes begejstring smitte af.En: He decided to let her enthusiasm rub off on him.Da: De gik gennem de store haller fyldt med gamle skatte.En: They walked through the large halls filled with ancient treasures.Da: Der var alt fra vikingeudstillinger til kongelige kunstværker.En: There was everything from Viking exhibitions to royal artworks.Da: Freja løb fra udstilling til udstilling.En: Freja ran from exhibit to exhibit.Da: "Se, Søren!En: "Look, Søren!Da: Der er en vikingehjelm!En: There's a Viking helmet!Da: Og kig på den flotte guldring!"En: And look at that beautiful gold ring!"Da: Søren smilte lidt.En: Søren smiled a little.Da: Han lod sig rive med.En: He let himself get carried away.Da: Mens de gik videre, følte Søren en indre konflikt.En: As they continued, Søren felt an inner conflict.Da: Han ville gerne være glad for Frejas skyld, men hans tanker vendte ofte tilbage til deres gamle hjem.En: He wanted to be happy for Freja's sake, but his thoughts often returned to their old home.Da: Alligevel samlede han sig og begyndte at læse skiltene på udstillingerne højt for Freja.En: Nevertheless, he pulled himself together and began to read the signs on the exhibits aloud for Freja.Da: Hun lyttede opmærksomt og stillede spørgsmål.En: She listened attentively and asked questions.Da: Pludselig, i et ubevogtet øjeblik, blev Freja fanget af et glimt af noget skinnende.En: Suddenly, in an unguarded moment, Freja was caught by a glimpse of something shiny.Da: Hun fulgte sin nysgerrighed og løb afsted mod en anden sal.En: She followed her curiosity and ran off toward another hall.Da: Søren, der havde vendt ryggen et kort øjeblik, opdagede pludselig, at Freja ikke var der.En: Søren, who had turned his back for a brief moment, suddenly realized Freja wasn't there.Da: En kuldegysning løb ned ad hans ryg.En: A chill ran down his spine.Da: Han begyndte at lede desperat.En: He began to search desperately.Da: "Freja!"En: "Freja!"Da: kaldte han, mens han skyndte sig gennem de store haller.En: he called, as he hurried through the large halls.Da: Tankerne løb gennem hans hoved.En: Thoughts raced through his head.Da: Hvad hvis han ikke fandt hende?En: What if he didn't find her?Da: Men han pressede angsten tilbage og fortsatte.En: But he pushed the fear back and continued.Da: Til sidst, i en sal med egyptiske artefakter, så han hende.En: Finally, in a hall with Egyptian artifacts, he saw her.Da: Hun stod foran en glasmonter med øjnene store af fascination.En: She was standing in front of a glass case, her eyes wide with fascination.Da: "Freja!"En: "Freja!"Da: råbte han lettet.En: he shouted, relieved.Da: Hun drejede hovedet og grinede.En: She turned her head and grinned.Da: "Søren, se!En: "Søren, look!Da: En mumie!"En: A mummy!"Da: Soren skyndte sig hen til hende.En: Søren hurried over to her.Da: Han trak vejret dybt og følte en bølge af lettelse.En: He took a deep breath and felt a wave of relief.Da: De lagde armene om hinanden og lo.En: They put their arms around each other and laughed.Da: Efter dette øjeblik delte de et smil, der sagde mere end ord.En: After this moment, they shared a smile that said more than words.Da: Det gav Søren en ny forståelse.En: It gave Søren a new understanding.Da: Måske var forandringen ikke så skræmmende, når de havde hinanden.En: Maybe change wasn't so scary when they had each other.Da: Sammen kunne de finde vej gennem deres nye liv i København.En: Together, they could find their way through their new life in København.Da: Da de forlod museet, følte Søren sig lettere.En: As they left the museum, Søren felt lighter.Da: De gik ud i forårssolen, klar til at opdage mere af deres nye verden sammen.En: They stepped out into the spring sunshine, ready to discover more of their new world together. Vocabulary Words:sunny: solrigholiday: feriesmelled: duftedeartworks: kunstværkerexhibit: udstillinghelmet: hjelmring: ringconflict: konflikttreasury: skatkammerattentively: opmærksomtungarded: ubevogtetchill: kuldegysningspine: rygsearch: ledeshiny: skinnendedesperately: desperatrelief: lettelsecuriosity: nysgerrighedfascination: fascinationmummy: mumiewave: bølgeunderstanding: forståelsechange: forandringscary: skræmmendesunshine: forårssolendiscover: opdageready: klartreasures: skatteancient: gamlehall: sal

Slaver bliver slave-gjorte, at give frihed bliver at tage frihed. Hvilke ord og vendinger bruger vi, når vi taler om den danske kolonitid? Vi søsætter vores sproglige jolle i kølvandet på DR's store dramadokumentariske projekt "Slave af Danmark", der stævner gennem havene med skumsprøjt for boven hver søndag. Gæster: Christian Ammitzbøll Thomsen, forskningsprofessor på Nationalmuseet. Martin Kristiansen DR's Sprogredaktør. Jeannette Ehlers, kunstner

Romerne led nederlag til germanerne ved et voldsomt slag i år 9, men der er meget mere til historien end denne ene kamp. Lars Hauberg dykker ned i detaljerne sammen med sin gæst, Thomas Grane fra Nationalmuseet, der er ekspert på området.

Det handler om identitet. Grønlændernes egen af slagsen. I landet, der taler intenst om at opnå selvstændighed, kan det mærkes i alle kroge af landet. Også på Nationalmuseet i hovedstaden – hvor gammel historie har fundet nye fans. Artiklen er skrevet og læst af Peter Suppli Benson Producer: Frederik Riis Jacobsen Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi tager med den blot 12 årige Ole Worm ud på en lang og omfattende rejse gennem Europa.Ole Worm var nærmest besat af mystiske ting og i utrolige 12 år - fra 1600 til 1612 - rejstehan rundt til museer, universiteter, handelsfolk og andre videnskabsmænd og samledekuriositeter – mærkværdigheder eller eksotika, som han kaldte det - og fik det sendt hjem tilDanmark. Vi skal tilbage til en tid, hvor de her ting var meget værdifulde, og hvor dem derejede dem kunne bevise deres magt. Vi skal tilbage til en tid hvor verden fortsat var magisk,og sammen med Ole Worm skal vi undersøge hvor selveste enhjørningen kom fra.Medvirkende:Camilla Mordhorst, ph.d. og cand.comm. i kommunikation og etnologi. Camilla har tidligereværet direktør for Museet for Søfart i Helsingør, vicedirektør på Nationalmuseet og er i dagdirektør for Dansk Kulturinstitut.

Det kungliga hovet har varit ett maktcentrum och en social arena där kungens makt skulle manifesteras med ceremoniel och yttre attribut. Här fanns utrymme både för reell maktutövning, kultur och sysslolösa skvallrande hovmän och hovdamer.I hovet arbetade allt från enkla pigor och soldater till den yppersta adeln med att serva kungafamiljen och styra riket. Ursprungligen var det ingen skillnad på det kungliga hovet och den statliga förvaltningen. Och en plats i hovet kunde ge en extra skjuts i karriären inom militären eller den statliga förvaltningen.I detta avsnitt av podden Historia Nu samtalar programledaren Urban Lindstedt med Björn Asker, historiker och tidigare arkivråd vid Riksarkivet. Han är aktuell med boken Hovet – Historien om ett kungligt maskineri.Hovet fungerade som en maktens teater där kungamaktens storhet skulle åskådliggöras med pompa och ståt för undersåtar och utländska sändebud.  Det svenska hovet var relativt öppet mot samhället i stort och tusentals undersåtar fick möjlighet att träffa kungen i audienser eller delta i hovfesterHovet hade också betydelse för kulturlivet genom att det anlitat landets mest framstående konstnärer att skapa operor, teateruppsättningar och byggnadsverk. Ända in på 1800-talet var nästan hela den svenska kultureliten anställd vid hovet eller beroende av kungliga beställningar.När kungamakten minskade under 1800-talet förlorade också hovet sin betydelse som en genväg till en karriär inom militären och den statliga förvaltningen. Under 1900-talet blev det möjligt för icke-adliga att arbeta på höga tjänster inom hovet.Bild: Gustav III:s kröning av Carl Gustaf Pilo. Här klädd i vit kröningsdräkt, som nästan verkar stråla av ljus. Kronan placeras just på hans huvud av äldsta riksrådet Adam Horn och ärkebiskop Beronius. Det är den 29 maj 1772 och Storkyrkan i Stockholm är fylld till bredden. Riksdagens fyra stånd är alla representerade. Nationalmuseet, Public Domain.Musik: Kungssången av Otto Lindblad framförd av Kronobergs regementes musikkår 1900. Wikipedia, Public DomainLyssna också på Sveriges mest populära kungarDetta är en repris. Vill du stödja podden och samtidigt höra ännu mer av Historia Nu? Gå med i vårt gille genom att klicka här: https://plus.acast.com/s/historianu-med-urban-lindstedt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Frederik Liebmann gennemførte i årene 1840-1843 en botanisk ekspedition til det sydlige Mexico med det sigte at udforske den artsrige vegetation og indsamle planter til gavn for videnskaben og de nationale samlinger. Med sine omkring 90.000 hjemsendte eksemplarer – levende planter, frø og tørrede planter er det en af de mest udbytterige ekspeditioner i dansk botaniks historie. Det var på alle plan en strabadserende og farlig rejse Liebmann drog ud på. Mexico var præget af uroligheder, Liebmann frygtede overfald for banditter, og diverse sygdomme og insektangreb prægede ekspeditionen, mens hans muldyr blev angrebet af giftslanger. Hvordan klarede Liebmann sig igennem den lange rejse, og hvordan lykkedes det ham at få den sjældne koglepalme hele vejen med hjem til København?Medvirkende:Mille Gabriel, seniorforsker på Nationalmuseet med en ph.d. i antropologi fra KøbenhavnsUniversitet. Mille er museumsinspektør for de Nord- og Sydamerikanske samlinger og har væretmedlem af Den Danske UNESCO-nationalkommission og så har hun skrevet om netop FrederikLiebmann i museets værk om dansk ekspeditionshistorie, som er udkommet på GADs forlag.

Den flamboyante eventyrer, storvildtjæger, rigmand, dyrebeskytter, museums mæcen ogbestyrelsesformand for Zoologisk Have i København, Bøje Benzon stævnede i 1946 ud påUniversitetets Centralafrikanske Ekspedition. Benzon var allerede berømt og berygtet, og hans virke fyldt med paradokser. Han havde skudt tusindvis af vildt - men samtidig kæmpede han for bevarelsen af dyr. Han havde fået adskillige dyr til ZOO i København, og folk valfartede til for at se de første giraffer, elefanten Thembo og andre eksotiske dyr. Nogle af plankerne i Eventyrernes Klubs legendariske runde bord stammer faktisk fra det bur, som Thembo kom hjem i. Kedeligt har det ikke været i Bøjes selskab, og rygterne fortæller, at han engang - da en af hans ekspeditioner manglede vand - tog et bad i champagne! Universitetets Centralafrikanske Ekspedition i 1946 står i dag som Benzon væsentligste. Han drog bl.a. ud for at skyde den sjældne okapi, så folk i Danmark kunne få lov til at se den. Men undervejs kom et dramatisk møde med den store bjerggorilla til at ændre ham for altid.Medvirkende: Miriam Koktvedgaard Zeitzen, ph.d. i social antropologi og ansat på Københavns Universitet.Miriam har tidligere været ansat på Nationalmuseet - og har bidraget med flere kapitler iNationalmuseets 3-binds værk om dansk ekspeditionshistorie, som er udkommet. Episodefoto: Statens Naturhistoriske Museum

I rækker af velpolerede glasmontrer bliver bronzefigurer og antikke marmorskulpturer udstillet. Genstandene er direkte portaler til tider og steder langt fra vores. Flere er hevet op af jorden i Italien, Grækenland, Tyrkiet, Mellemøsten og nærmest før mulden er verfet af, er de handlet sort og endt på store museer. Det har stillet en række internationale museer i et dilemma - for nu vil landene, hvor genstandene er fundet, have artefakterne tilbage. Herhjemme er både Nationalmuseet og Glyptoteket de seneste år blevet mødt med den slags krav, og efter lange overvejelser har Glyptoteket nu sagt ja til at returnere et særligt kejserhoved af bronze til Tyrkiet. I dagens Genstart fortæller kulturjournalist på Politiken Camilla Stockmann om hvordan det københavnske museeum er endt med at handle kulturhistoriske skatte på et lyssky marked. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 20/12.

Deep within the bosom of the Earth, our Great Mother, lie bridges through time--to the far distant past. Tens of thousands of years betwixt then and now, the voices of Them We Yearn to Reach call forth to us across distance and time. And if we are silent and still, we may be lucky enough to understand their call--and answer back...WE ARE GOING TO SALEM!Instagram: @beyondtheseaspodcastEMAIL ME: beyondtheseaspodcast@gmail.comTarot Collaboration: @thefeatherwitchnycWeekly Book: Same SamePodcast website: https://beyondtheseas.buzzsprout.com/More info: https://www.kierandanaan.com/beyond-the-seasWINE COLLAB!!! 

Kongernes Samling har overtaget formidlingsforpligtelsen for de dele af Christiansborg, der vedrører Kongehuset - Riddersalen, Tronsalen, de kongelige stalde, Slotskirken, ruinerne under slottet med videre - fra Nationalmuseet. Lokaler der blandt andet bruges til udstillinger og årligt besøges af tusindvis af turister. I dagens Avistid taler Weekendavisens Poul Pilgaard med udlandsredaktør og vært Anna Libak om den magtkamp, der ligger bag overdragelsen, og diskuterer, hvordan det kan tænkes at påvirke fremstillingen af monarkiet i offentligheden. Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Anna Libak er dagens vært.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fluent Fiction - Danish: Unveiling Secrets: The Hidden Room at Nationalmuseet i Danmark Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/unveiling-secrets-the-hidden-room-at-nationalmuseet-i-danmark Story Transcript: Vocabulary Words:quiet: stilleautumn: efterårgathered: samledescryptic: kryptiskwhispered: hviskedehidden: skjultrelics: relikvierViking Age: vikingetidenpractical: praktiskexhibition: udstillingglanced: kiggedeslightly: svagtsneaked: listedecorridors: korridorerechoed: ekkoedetapestry: vægtæppeeffort: besværforgotten: glemtexplore: udforskesatisfied: tilfredsskeptical: skeptiskadventure: eventyrwinds: vindesecrets: hemmelighedercurious: nysgerrigimpressive: imponerendestrict: strengunusual: usædvanliginterest: interesseskeptical: skeptisk

Hon bär melankoli i sig och har varit en envis motståndskonstnär i över 45 år. Vad har format Britta Marakatt-Labba? Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Hon har fått ett smått sensationellt genombrott de senaste åren efter 45 års idogt konstnärskap i relativ anonymitet.Det plötsliga genomslaget kom via utställningen Documenta i Tyskland 2017, och via den internationella bekräftelsen kom erkännandet även i Sverige.Den senaste tiden har många kunnat ta del av hennes textilkonst. Den samiska motståndskonstnärens utställning på Nationalmuseet i Oslo i somras lockade rekordantal i besökare, och hyllades av kritiker. Samma utställning kommer snart till Kiruna, och därefter till Moderna museet i Stockholm. Hon har även designat Cancerfondens rosa band i år, och blev i veckan utsedd till Årets formbärare i Norrbotten.”Varför skrattar jag så sällan?”Britta Marakatt-Labba föddes 1951 i en kåta under en renflytt på gränsen mellan Norge och Sverige, i Sápmi. Hennes barndoms somrar i Rostadalen beskriver hon som ett paradis.Men åren i nomadskolan, där samiska barn skildes från sina föräldrar och inte fick tala sitt modersmål, beskriver hon som gräsliga.Varför har hösten på senare år gått från mörk till ljus, för Britta Marakatt-Labba? Hur påverkas hon och hennes familj av klimatförändringarna? Och varför vill hon verka mindre allvarstyngd i offentligheten?Programledare: Martin WicklinProducent: Filip BohmKontakt: sondagsintervjun@sr.se

(00:00): Kunstner underkender Forsvarets undtagelse af kunstcirkulære. Medvirkende: Jørgen Kreiner-Møller, arkitekt og forfatter (og konsulent på kunstudsmykning på regionshospitalet i Køge. (15:00): Flere børn og unge er nærsynede – pandemien kan have gjort det værre. Medvirkende: Jesper Hjortdal, klinisk professor og overlæge på afdelingen for øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital. (30:00): Berlingskes stjerne-anmelder Søren Frank er blevet politianmeldt for dyremishandling. Medvirkende: Valentina Crast, kampagnechef i Sea Shepherd Conservation Society og opstillet for Alternativet til Europa Parlamentsvalget. (41:00) Nationalmuseet modtager kritik for at kommunikere på engelsk i København. Medvirkende: Nikolaj Bøgh, Rådmand på Frederiksberg og folketingskandidat for Konservative. Værter: Anne Phillipsen og Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Er det for meget forlangt at vi bliver tiltalt på vores eget sprog? Sådan spørger rådmand på Frederiksberg og folketingskandidat for Konservative, Nikolaj Bøgh på X. Han er nemlig utilfreds med, at en reklame for Nationalmuseet skrives på engelsk og ikke dansk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De vildeste historiske fester og de tørlagtes våde fortællinger. I denne omgang af Podcastanbefalingen anbelafer jeg 'Alletiders fest' fra Nationalmuseet og 'Vandvognen' fra R8dio.  Tip mig med dine egne podcastanbefalinger på: sidsel@sknpodcast.com eller på Instagram: @sidselkaae   

Ralph Bagnolds ekspeditioner ind i The Great Sand Sea, der ligger mellem Libyen og Egypten, var banebrydende. For de var ikke på kamelryg, men i bil – hvilket mange andre tænkte var helt uhørt. Bagnold blev formentlig den første i verden til at krydse den libyske ørken fra øst til vest. Rundt om lejrbålet i ørkenen drømte Bagnold og hans kammerater om at finde den sagnomspundne oase Zerzura. Ekspeditionen opdagede ikke nyt land – men den opdagede sand. Bagnold skrev faktisk en doktorafhandling om sand. Enig, det lyder noget kryptisk, men det vender vi tilbage til.Dagens gæst synes, at Bagnold var en kedelig eventyrer, for intet gik galt på hans rejser. Han havde styr på sagerne! Men hans liv var langt fra kedeligt og spænding kom der senere, for Bagnold blev berømt, da han i starten af 2. verdenskrig oprettede den betydningsfulde Long Range Desert Group, som opererede bag fjendens linjer i Nordafrika.Medvirkende: Jesper Kurt-Nielsen. Museumsinspektør ved Nationalmuseet og forfatter til en lang række af biografier om opdagelsesrejsende. Jesper er redaktør på museets store Ekspeditions Værk og så har selv talrige rejser i Nordafrika bag sig.

Fra 2028 kommer der nye billeder på de danske pengesedler, og ét af de nye motiver af ekspeditionsdeltageren Arnarulunnguaq. Men hvem var hun, og hvad betyder anerkendelsen for Grønland? Vi taler med Ivalo Katrine Birthe Foget Olsvig, museumsinspektør på Nationalmuseet, der holder foredrag om hende. I Zimbabwe bruger spirende forfattere Whatsapp til at udgive og sælge litteratur. Vi dykker ned i fænomenet WhatsApp-forfattere sammen med Karen Lauterbach, lektor ved Center for Afrikastudier, og undersøger hvad de betyder for den litterære scene i den del af Afrika. Værter: Karen Secher og Casper Dyrholm.

(02:00): Power-direktør ser ikke noget problem i lange fødselsdage. Medvirkende: Jesper Boysen, administrerende direktør POWER. (11:00): 54-årige Hunter Biden har erklæret sig skyldig: står overfor dom på op til 17 års fængsel. Medvirkende: Anne Mørk, ph.d. i amerikanske studier. (19:00): 2-0 sejr og nye profiler på det danske fodboldlandshold. Medvirkende: Niklas Degn, Journalist på RADIO IIII. (30:00): Kritik: 300 millioner kroner for at lease privatfly til de øverste ministre. Medvirkende: Lise Bech, forsvarsordfører Danmarksdemokraterne. (43:00): Nationalbanken offentliggør de nye motiver til de danske pengesedler. Medvirkende: Helle W. Horsnæs, seniorforsker på Nationalmuseet. Værter: Mathias Wissing og Nicolai Dandanell See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Weekendavisen hylder journalist Amalie Langballe 'de grå hjelme'. Kvinder i alderen 55-70 år typisk med en kort, gråhåret frisure, der er storforbrugere af alskens kulturtilbud. Vi får direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, i studiet og til en snak om de grå hjelmes betydning for danske kulturinstitutioner. I weekenden blev den russiske stifter af den krypterede beskedtjeneste Telegram, Pavel Durov anholdt i Frankrig. Durov er blandt andet tiltalt for at medvirken til at erhverve, transportere, besidde, udbyde og sælge narkotika. Men hvem er Pavel Durov og hvad er Telegram? Det spørger vi en digital efterforsker om. Vi skal også forbi slaveri i Romerriget, startskuddet på jagtsæsonen og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Mikael Jalving og Gitte Løkkegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.

Fluent Fiction - Danish: The Day Jonas Found His Voice and His Confidence at the Museum Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/the-day-jonas-found-his-voice-and-his-confidence-at-the-museum Story Transcript:Da: Solen skinnede klart over Nationalmuseet i Danmark den sommerdag.En: The sun shone brightly over the National Museum in Denmark on that summer day.Da: Jonas, Freja og Liv gik langsomt ind i den store bygning sammen med deres klasse.En: Jonas, Freja, and Liv walked slowly into the large building along with their class.Da: Jonas elskede historie.En: Jonas loved history.Da: Men han var også meget genert.En: But he was also very shy.Da: Han følte sig ofte overskygget af sine mere udadvendte klassekammerater, især Freja.En: He often felt overshadowed by his more outgoing classmates, especially Freja.Da: Freja løb foran gruppen, mens de gik gennem de store sale fyldt med gamle genstande.En: Freja ran ahead of the group as they walked through the large halls filled with ancient artifacts.Da: "Kom nu, langsomme snegle!"En: "Come on, slowpokes!"Da: råbte hun, altid klar til eventyr.En: she shouted, always ready for adventure.Da: Liv, som altid havde en skitsebog med sig, gik stille og betragtede de gamle artefakter med stor interesse.En: Liv, who always carried a sketchbook with her, walked quietly and observed the old artifacts with great interest.Da: Jonas følte et stærkt ønske om at vise sine klassekammerater, hvor meget han vidste om historie.En: Jonas felt a strong urge to show his classmates how much he knew about history.Da: Han ville virkelig gerne imponere dem, især Freja.En: He really wanted to impress them, especially Freja.Da: Da klassen samlede sig omkring en stor udstilling, tog Jonas en dyb indånding og besluttede sig for at tage initiativet.En: As the class gathered around a large exhibit, Jonas took a deep breath and decided to take the initiative.Da: "Øh, hej alle sammen," startede Jonas nervøst.En: "Uh, hey everyone," Jonas started nervously.Da: "Jeg kunne fortælle jer lidt om denne udstilling, hvis I vil høre?"En: "I could tell you a little about this exhibit if you want to listen?"Da: Hans stemme rystede lidt, men han stod fast.En: His voice trembled slightly, but he stood firm.Da: Til hans overraskelse nikkede flere af hans klassekammerater, inklusive Freja, med interesse.En: To his surprise, several of his classmates, including Freja, nodded with interest.Da: "Dette," sagde Jonas og pegede på en gammel vikingesværd, "er et eksempel på våben, som vikingerne brugte.En: "This," said Jonas, pointing to an old Viking sword, "is an example of the weapons Vikings used.Da: De var kendt for deres håndværk og styrke."En: They were known for their craftsmanship and strength."Da: Han fortsatte med at fortælle om forskellige artefakter, hans stemme blev mere og mere sikker med hvert ord.En: He continued to talk about various artifacts, his voice becoming more and more confident with each word.Da: Pludselig spurgte Freja, "Hvordan ved du det, Jonas?En: Suddenly, Freja asked, "How do you know all this, Jonas?Da: Har du lært det i skolen?"En: Did you learn it in school?"Da: Jonas tøvede et øjeblik.En: Jonas hesitated for a moment.Da: Han kunne mærke alles øjne på sig.En: He could feel everyone's eyes on him.Da: Men han samlede mod og sagde, "Jeg har lært meget ved at læse bøger og se dokumentarer.En: But he gathered his courage and said, "I've learned a lot by reading books and watching documentaries.Da: Jeg elsker virkelig historie."En: I really love history."Da: Freja smilede og sagde, "Det er imponerende, Jonas.En: Freja smiled and said, "That's impressive, Jonas.Da: Du ved meget mere, end jeg troede."En: You know much more than I thought."Da: Jonas følte en bølge af lettelse og glæde skylle over sig.En: Jonas felt a wave of relief and joy wash over him.Da: Endelig følte han sig værdsat for det, han elskede mest.En: Finally, he felt appreciated for what he loved most.Da: Som Jonas fortsatte sin mini-rundvisning, stillede hans klassekammerater flere spørgsmål.En: As Jonas continued his mini-tour, his classmates asked more questions.Da: Han svarede på dem alle med selvtillid og præcision.En: He answered them all with confidence and precision.Da: Da de var færdige, klappede Liv ham på skulderen og hviskede, "Du var fantastisk, Jonas."En: When they were done, Liv patted him on the shoulder and whispered, "You were amazing, Jonas."Da: Resten af dagen gik hurtigt.En: The rest of the day passed quickly.Da: Jonas følte sig ikke længere usynlig.En: Jonas no longer felt invisible.Da: Hans viden og passion for historie havde ramt hans venner.En: His knowledge and passion for history had struck a chord with his friends.Da: Han havde fundet sin stemme og sin selvtillid.En: He had found his voice and his confidence.Da: Huskende denne dag vidste Jonas, at hans interesse var værdifuld og respekteret.En: Remembering this day, Jonas knew that his interest was valuable and respected.Da: Da de forlod museet, smilede Jonas til solens varme lys og vidste, at han havde ændret sig.En: As they left the museum, Jonas smiled at the warm sunlight and knew that he had changed.Da: Fra den dag af følte han sig sikker på, at hans passion og viden kunne imponere og inspirere andre.En: From that day on, he felt certain that his passion and knowledge could impress and inspire others. Vocabulary Words:brightly: klartmuseum: museumshy: genertovershadowed: overskyggetoutgoing: udadvendtartifacts: genstandeslowpokes: langsomme sneglesketchbook: skitsebogurge: ønskeimpress: imponereinitiative: initiativtrembled: rystedecraftsmanship: håndværkstrength: styrkehesitated: tøvedegathered: samledecourage: modknowledge: videndocumentaries: dokumentarerrelief: lettelseappreciated: værdsatwave: bølgeconfidence: selvtillidmini-tour: mini-rundvisninginvisible: usynliginspiration: inspirerevaluable: værdifuldrespected: respekteretsummer: sommerfloor: gulv

Vi hører det mere og mere - at genstande og effekter kræves sendt tilbage til deres oprindelsesland. Repatriering kom særligt på manges læber, da American Museum of Natural History besluttede metodisk at gennemgå mere end 12 tusinde effekter. Vi talte med forskningschef fra Nationalmuseet om den her beslutning. I Kulturens serie om bøger, der har brændt sig fast, skal vi forbi George Orwells dystopiske roman fra 1949. Det vurderes, at den er solgt i mere end 30 millioner eksemplarer - vi taler med én, der har læst den, og som har svært ved at slå den ud af hovedet igen. Vært: Linnea Albinus Lande.

Sverige hade fört en expansiv politik sedan 1560-talet på sina Östersjögrannars bekostnad. När Karl XI dog år 1697 och en blott 15-årig Karl XII tillträdde som enväldig härskare över stormakten Sverige såg fienderna möjligheter att göra upp räkningen.Krigsutbrottet kom som en överraskning för Sverige. Men Karl XII lyckades snabbt besegra danskarna – som hotade kärnlandet. Nästa steg var att möta ryssarna vid Narva där segertåget fortsatte. Den taktiskt skickliga Karl XII med hjälp av karolinernas offensiva svenska manér verkade kunna besegra vem som helst.Detta är den andra delen av en serie om fyra avsnitt om karolinerna och det stora nordiska kriget. Programledaren Urban Lindstedt samtalar med historikern Olle Larsson som bland annat skrivit böckerna Stormaktens sista strid och Slaget vid Poltava.Under mitten av september 1700 hade ryska trupper marscherat över gränsen med avsikt att inta en av det svenska rikets östligaste utposter, staden Narva i Estland. Den befästa stadens kommendant, överste Henning Rudolf Horn, lyckades emellertid försvara staden mot ryssarna. Svenskarna lyckades föra över sina trupper utan större förluster och fördriva ryssarna.Under krigets gång utspelades även flera inbördes stridigheter och politiska spel. I Polen kämpade svenska styrkor och rebeller mot kung August II och hans ryska allierade. I Sachsen inledde svenskarna en belägring av huvudstaden Dresden, som ledde till kung Augusts abdikation.Svenskarna lyckades driva ut Danmark ur kriget och besegra den ryska armén i slaget vid Narva, men de kunde inte förhindra att Ryssland under Peter den Store återhämtade sig och började erövra mark i Sveriges Östersjöprovinser.Bild: Slaget vid Narva av Gustaf Cederström, Nationalmuseet, Wikipedia, Public Domain.Musik: Björneborgarnas marsch med Muntre musikanter, Internet Archive, Public DomainLyssna också på Den gåtfulle Karl XII:s största misstag.Klippare: Emanuel Lehtonen Vill du stödja podden och samtidigt höra ännu mer av Historia Nu? Gå med i vårt gille genom att klicka här: https://plus.acast.com/s/historianu-med-urban-lindstedt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den hvælvede tumor med sine tentakler ud i kroppen ligner et krebsdyr, og kræften fik deraf sit navn for op mod 3000 år siden - cancer. Siden da - og endda længe før - har mennesket forsøgt at få bugt med den indbyggede fejl i skaberværket. Primitiv kirurgi, inhumane medicinske forsøg og religiøse gisninger har omgærdet kroppens angreb på sig selv. En historie, som arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg, har taget på sig at skildre, mens hun selv gennemgår den grusomme behandling for brystkræft. I dag fortæller hun om, hvad historiens kvinder har åbenbaret for hende. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 8/3.

Den 9. november 1724 stod tusindvis af Københavnerne klemt sammen langs byens kanaler, for der var særligt besøg. De to inuit, Pooq og Qiperoq, var rejst til Danmark for at fremme handelens og missionens sag. Med kongens tilladelse deltog de i en folkefest, hvis højdepunkt blev en regatta gennem Københavns kanaler med de to grønlændere, der i kajakker padlede foran admiralens båd og kastede fuglespyd efter udsatte ænder. Hvad tænkte Pooq og Qiperoq mon om deres besøg i København? Hvordan oplevede de Danmark og danskerne?Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ivalo Olsvig, cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi fra Københavns Universitet. Ivalo har tidligere været kultur- og kommunikationsmedarbejder i Det Nordatlantiske Hus, museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus på EU-forskningsprojektet Identity on the Line, været forskningsformidler hos Statens Naturhistoriske Museum, og hun har arbejdet i flere afdelinger på Nationalmuseet. Ivalo arbejder i dag som arktisk konsulent & foredragsholder. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Maleri: Bernhard Grodtschilling.

I den eksklusive schweiziske bjergby Davos løb årets World Economic Forum af stablen i sidste uge. Her mødtes Oscar-vindere med oliechefer, tech-iværksættere, regeringsledere og popstjerner. Men hvad er det her for et sted? Og hvad er det ved WEF, der gør forummet til en central for spekulationer og konspirationsteorier? Det norske kulturministerium har besluttet, at tre antikke, afghanske mønter skal sættes til salg på en åben auktion. Kulturhistorisk Museum i Norge er uenig i den beslutning. De argumenterer for, at mønterne ikke bør sættes til salg, fordi de kan betragtes som kulturarv. Vi taler med en samlingschef ved Nationalmuseet om traditionerne for at sælge kulturarv. Værter: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.

Vært Bjørn Harvig og gæster er i julehumør i denne særudgave, 'Jul ved den yderste grænse'. Vi fortæller historierne om opdagelsesrejsende, som midt i sult, kulde og livsfare tager en pause for at fejre jul. Historierne er lige så fantastiske, som de plejer at være i den prisvindende podcast om mænd og kvinder, som drager på ekspedition til verdens ende for at gøre nye videnskabelige opdagelser. Denne bonusepisode er optaget live i Nationalmuseets smukke Festsal. Med på scenen har vært Bjørn Harvig inviteret Hanne Strager (biolog, hvalforsker og forfatter) til at fortælle om den berømte naturforsker Charles Darwins jul i Argentina i 1832. Og Tore Grønne (forfatter og medlem af Eventyrernes Klub) fortæller om julen 1879 ombord på skibet USS Jeannette i Det Arktiske Ocean. Museumsinspektør Jesper Kurt Nielsen, Nationalmuseets ekspert i koloni- og ekspeditionshistorie, fortæller om julen og dens traditioner på ekspedition.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Grønne, forfatter og medlem af Eventyrernes Klub. Hanne Strager, biolog, hvalforsker og forfatter. Jesper Kurt Nielsen, museumsinspektør, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I år er det 50 år siden, Danmark fik retten til fri abort. Men virkeligheden var en anden i Korsbæk. Aborter og uønskede graviditeter er flere gange et samtaleemne blandt venner, par og generelt i byen. I dette andet særafsnit vendes "uheldige" kvinders skæbne. Fortæller Laura en opdigtet historie for at skræmme Agnes, eller var det virkeligheden dengang? Hvor fornemt et tilbud er det den lille damefrisør, Agnete Hansen, får tilbudt af Violet Vinter? Og udfører Doktor Hansen egentlig aborter i Korsbæk? Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse; Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen. Gæster: Anne Bakland, komiker, Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet, og det omvandrende Matador-leksikon, Janus Madsen.

Hvem var egentligt jordens første kapitalister? Det bliver vi muligvis snart klogere på, når et nyt forskningsprojekt fra Nationalmuseet vil undersøge, hvornår mennesket opfandt begrebet 'værdi'. Forskerne mener at den nye viden, måske kan hjælpe os til at leve mere bæredygtigt - vi spørger hvordan? Buffy Sainte-Marie, en legendarisk musiker, blev et billede på oprindelige nordamerikaneres frihedskamp i USA og Canada. Hun kendte ikke sine rigtige forældre, sagde hun, for hun var blevet bortadopteret som spæd. Hendes ukendte forældre havde muligvis tilhørt cree-stammen - MEN det viser sig, at hun var af europæisk afstamning. Og hvad så, spørger vi - kan man skabe kunst ud fra et traume, man ikke selv er rundet af? Værter: Karen Secher & Jesper Dein.

Nationalmuseet har besluttet, at tre skulpturfragmenter fra Parthenontemplet i Athen, der kom til Danmark omkring 1688 og 1835, skal blive på museet. Akropolismuseet i Athen har ellers bedt om at få dem tilbage, men Nationalmuseet vurderer, at genstandene har en særlig rolle for den danske kulturhistorie. Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet, forklarer, hvordan græske skulpturfragmenter kan være vigtigere for Danmark end for Grækenland. I en ny film om Priscilla Presleys liv og ægteskab med Elvis forsøger filminstruktør Sofia Coppola at sætte fokus på en kvinde, der har stået i skyggen af sin meget berømte mand. Det er helt i tråd med vor tids genskrivning af historien, der giver kvinder plads i vores kollektive erindring. Men Coppola mislykkes med at gøre os klogere på Priscilla, der i en alder af 21 var en af de mest berømte kvinder i verden. Det mener Nanna Frank Rasmussen, anmelder i Politiken. Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.

I dag skal vi stifte bekendtskab med flere af de første antropologer, der besøgte og studerede de oprindelige folk i det nordøstlige Sibirien i slutningen af det 1900 århundrede. Vi skal ud på den 5 år lange Jesup North Pacific Ekspedition med Waldemar Bogoraz, høre historien om general Dmitry Pavlutsky, der fik hovedet hugget af og ikke mindst, skal vi blive klogere på Chukchi-folket, deres spændende naturforståelse og shamanisme. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi-folket.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi folket. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Fra i dag er det slut med en epoke i særligt formiddagsbladenes plads i gadebilledet. For nu er det nemlig slut med de nok så berømte spisesedler for Ekstra Bladet. Avisens gule spisesedler har ellers fyldt godt i det danske gadebillede, hvor hver kiosk og bladhandel smækkede dagens spiseseddel i stander, så de skarpe, fængende ord kunne sælge nogle aviser. Vi ser på spisesedlernes anatomi. Og så skal vi en tur omkring døde mennesker og deres knogler. American museum of Natural History på Manhattan har nemlig besluttet ikke bare at udstille løs af deres 12.000 skeletter. For det er ikke bare knogler, det er mennesker, der er døde uden at give lov til at blive udstillet, og det skal respekteres. Vi taler ed Nationalmuseet om deres overvejelser i den sammenhæng. Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.

I 1984 rejste den schweiziske fårehyrde Bruno Manser til Borneo. Her mødte han de nomadiske Penan, det oprindelig folk i Borneos Sarawak region og blev boende hos dem i 6 år. Han lærte deres sprog og adopterede deres kultur. Penanerne accepterede ham som en af deres egne og gav ham navnet Laki Penan – Penan Manden. Manser hjælp Penanerne med at kæmpe mod de store skovrydningsvirksomheder, som ødelagde – eller rettere stjal - Penanernes hjem. Manser vendte hjem til Schweiz og forsøgte i mange år at skabe opmærksomhed omkring Penanernes kamp. I 2000 rejste han tilbage til Borneo, ind i junglen og forsvandt. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Henrik Egede-Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det en god historie”. Henrik har rejst på Borneo talrige gange. Han har opholdt sig der sammenlagt i mere end et år og mange gange sammen med Penanerne, og så har Henrik flere gange mødt dagens hovedperson Bruno Manser. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I løbet af 13 somre i årene 1990-2003 rejste Timothy Treadwell til Alaska for at studere og leve med Grizzly-bjørnene. Mange havde stærke holdninger til Timothy. Hvorfor boede han sammen med bjørnene – ville han blive én af dem? Timothy, en ener, en excentrikker, skør eller genial, blev en berømthed i USA og turnerede landet rundt med foredrag om bjørnene. Og når Tim var i ødemarken tog folk ud for at finde ham. Men til sidst gik det galt for Timothy og hans kæreste Amie. De blev fundet dræbt og spist af en bjørn. Historien gik verden rundt. Nogle mente, at han selv var skyld i det og fik som fortjent. Andre, at han havde kæmpet for at gøre omverden opmærksom på at bjørnene var truede.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Bengt Holst, medlem af Eventyrernes Klub og uddannet zoolog. Bengt var i 37 år ansat i Zoologisk Have i København, hvor han blandt andet var videnskabelig direktør. Formand for Det Dyreetiske Råd og Den Danske Naturfond. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Hillary & Tenzings bestigning af Mount Everest i 1953 blev en verdenssensation. Endelig satte mennesket fødderne på det toppen af det højeste bjerg. Men var de egentlig de første? 29 år tidligere forsvandt de to englændere Mallory & Irvine på bjerget. Igennem skyerne så resten af ekspeditionen de to mænd tæt under toppen. Men nåede de mon op? Mallory, der var en af verdens bedste bjergbestigere, skulle lægge et billede af sin kone på toppen af Everest. Fik han gjort det? Mallory & Irvines utrolige historie er uden tvivl et af de største mysterier i moderne ekspeditionshistorie. Et mysterium, som flere gange er blevet forsøgt løst – senest i 1999, hvor Mallorys lig blev fundet. Uden billedet af sin kone på sig. Det er som om, at jo mere man forsøger at finde et svar på, hvad der skete, jo flere spørgsmål dukker op. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lars Gundersen. Medlem af Eventyrernes Klub, har siden 1987 rejst over alt i Himalaya, stifter af Kipling Travel, en stor kender af dansk og international bjergbestigning. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I 1795 rejser den skotske læge Mungo Park til Vestafrika for at kortlægge den sagnomspundne flod, Nigeren. Park rejste alene med proviant til et par dage, en lommesekstant, kompas og paraply. Overalt mødte han slaveri, krig og modgang, og til sidst måtte han vende om. 10 år senere rejste Park tilbage. Alle hans ekspeditionsmedlemmer omkom, og selv mødte han sin skæbne, formentlig under kamp, på Nigeren. Park blev med tiden en myte, og hans dagbog betragtes af mange i dag som en af verdenshistoriens vigtigste rejseerindringer. Park har tjent som inspiration til store forfattere som Hemingway, Joseph Conrad og Kapuscinski. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Jesper Kurt Nielsen, historiker, museumsinspektør på Nationalmuseet og forfatter til en lang række af biografier om ekspeditionshistorie. Jesper har selv forsøgt at rejse ned af Niger Floden, og så har han besøgt mange af de steder, hvor Mungo Park i sin tid opholdt sig. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Maleri er af Mungo Park: Scottish Borders Council.

I dag skal vi skifte bekendtskab med en ”Larger than life Character”, nemlig Tom Harrisson, eller The Barefoot Antropoligst, som han blev kaldt. Med lange ophold hos oprindelige folk på Borneo og Vanuatu fungerede Harrisson som videnskabsmand, dokumentarist, forfatter, guerilla soldat og vakte opstand, da han genindførte hovedjæger-traditionen på Borneo. Han var kontroversiel. Excentrisk. Ofte beruset. Egoistisk og rebelsk, hvilket gjorde at folk havde stærke holdninger til hans person. Nogle elskede ham. Andre hadede ham.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Mikael Rothstein, ph.d. i religionshistorie, lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet og forskningsprofessor ved Museum Lolland-Falster. Forfatter til en lang række videnskabelige artikler og bøger og inden for de senere år har han udgivet ”Regnskovens religion - forestillinger og ritualer blandt Borneos sidste jæger-samlere”, ”Den kristne krop” ”Næsehornsfuglen skriger – om Hovedjagt og kraniekult”. Mikael har besøgt og samarbejdet med museet i Kuching, hovedbyen i Sarawak på Borneo – det museum som Harrisson moderniserede. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Fotografi af Harrisson: Icon Films

Vi har I denne sæson af Den yderste grænse den ene mere ubegribelige overlevelseshistorie efter den anden. Og hvis I troede, I havde hørt den værste, så bare vent til dagens afsnit. For mange omtaler Douglas Mawsons ekspedition ”The Australian Antarctic Expedition”, som måske netop den mest ufattelige… Douglas Mawsons rejser byder på alt, hvad en vaskeægte lejrbålshistorie bør indeholde: Isende storme, sult, mænd der falder i gletsjersprækker, hunde der dør, frostskader, galskab og rygter om kannibalisme. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Henrik Egede-Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand. Medlem af Eventyrernes Klub og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det en god historie”. Henrik har en stor viden om ekspeditionshistorie, og har selv været på Antarktisk 6 gange, hvor han b.la. dykkede, som den første dansker. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Britiske Percy Fawcett drog i 1925 til Amazonas i Brasilien med sin søn Jack og dennes ven Raleigh for at lede efter den sagnomspundne by ”Z”, eller El Dorado, som spanierne og portugiserne tidligere havde kaldt den. En storslået og forsvunden civilisation, som Fawcett havde døbt ”den forsvundne by Z”. På 7 tidligere ekspeditioner gennem ufremkommelig jungle i Peru, Bolivia og Brasilien havde han mødt kannibaler, sult, sygdom og angreb fra vilde dyr. Og det var på de foregående rejser, at han havde set rester af ”Z”. Men på den 8. ekspedition gik det grueligt galt og de tre mænds skæbne har siden været et af de største mysterierier i britisk ekspeditionshistorie. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ole Bendtzen. Medlem af Eventyrernes Klub, filminstruktør med adskillige prisbelønnede film, hvoraf flere er fra Sydamerika. I researchen til TV-serien ”Jagten på den skjulte by” stødte Ole på Fawcett og ”den forsvundne by Z”. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Hedvig Eleonora av Holstein-Gottorp (1636-1715) spelade en viktig roll i den svenska kungafamiljen. Hon var Sveriges drottning i sex år, men de facto Sveriges första dam till sin död 1715. Som änkedrottning var hon medlem i både Karl XI:s och Karl XII:s förmyndarregeringar. Idag är hon mest känd som 1600-talets största slottsbyggare.Hedvig Eleonora från furstendömet Holstein-Gottorp giftes bort med Karl X som artonåring, men det harmoniska äktenskapet blev kort då kungen dog efter bara fem år. Som gift med Karl X, mor åt Karl XI samt farmor åt Karl XII arbetade hon för ett starkt kungahus under stormaktstiden. Sent i livet skulle hon för döva öron vädja till Karl XII att sluta fred med sina fiender.I detta avsnitt av podden Historia Nu samtalar programledaren Urban Lindstedt med Eva Helen Ulvros, professor emerita i historia vid Lunds universitet. Hon är aktuell med biografin Hedvig Eleonora och hennes tid.Hedvig Eleonora föddes 1636 på slottet Gottorp som dotter till hertig Fredrik III av Holstein-Gottorp och Maria Elisabeth av Sachsen. Hennes äktenskap med Karl X var rent politiskt som de flesta kungliga äktenskap vid denna tid. Hennes make Karl X Gustav dog redan i februari 1660. Ett dygn före sin död dikterade han sitt testamente för att trygga sin ”kära makas”, sin sons och sitt rikes framtid. Den döende kungen överlämnade riket till sin unga maka och en förmyndarregering.Hedvig Eleonora har setts som svag i förmyndarregeringen för Karl XI, men hon hade en tydlig linje i utrikespolitiken där hon gärna främjade Holstein-Gottorps intressen. Drottningen accepterade den makt som riksrådet erbjöd henne, men den unga Hedvig Eleonora hade svårt att hävda kungamaktens ställning gentemot aristokratin. Hon tog ganska ringa del i förmyndarstyret, och då Karl XI senare anklagade förmyndarstyrelsen för försummelse kom han att helt frikalla sin mor från ansvar. Förmyndarregeringen varade till 1672, då Karl XI blev myndig.Hedvig Eleonoras praktfulla hov och intresse för kultur satte ett stort avtryck i landet. Änkedrottningens Drottningholm var under flera decennier i slutet av 1600-talet landets största slottsbygge. Slottsbyggandet var för Hedvig Eleonora ett sätt att markera sin ställning gentemot den svenska adeln och samtida europeiska furstar. Drottningen ägnade sig gärna åt balett- och teaterföreställningar på slottet, som under hela hennes livstid var rikets kulturcentrumDen gamla änkedrottningen blev förmyndare för Karl XII och fyra år senare, 1697, åter medlem i en förmyndarregering. Nu var Hedvig Eleonora en erfaren kvinna som inte tyngdes av sina 61 år, och hon var aktiv i utrikespolitiken mot Danmark till förmån för Holstein-Gottorp. Hennes kontakter till det gamla hemlandet tilltog ytterligare när hennes sondotter Hedvig Sofia gifte sig med sin kusin hertig Fredrik IV av Holstein-Gottorp.Bild: Riksänkedrottningen Hedvig Eleonora av Holstein-Gottorp porträtterad av David von Krafft. Nationalmuseet, Wikipedia, Public Domain. (beskuren)Musik: Henry Purcell (1659-1695) – In Nomine à7, Z.747 for Treble, Tenor & Bass Viols, Phillipwserna, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons.Lyssna också på Gråkappan Karl XI – klämd mellan far och son.Klippare: Emanuel Lehtonen Vill du stödja podden och samtidigt höra ännu mer av Historia Nu? Gå med i vårt gille genom att klicka här: https://plus.acast.com/s/historianu-med-urban-lindstedt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Viggo Rasmussen – eller Papa Viggo, som han blev kaldt – var en af Sydhavets karismatiske legender. Formentlig for de fleste danskere en helt ukendt eventyrer, men hvis historie var kendt på alle de små øer i Stillehavet. Den legendariske storyteller Hakon Mielche opstøvede kaptajnen og dagens gæst – blev under en jordomsejling på Nordkaperen - helt tilfældigt viklet ind i den. Dette afsnit byder på beretningen om, hvordan eventyret om Papa Viggo, Vaniliepigen, Hav-Djævlen, en morderisk perle og Mytteriet på Bounty hænger sammen.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ib Michael Rasmussen. Medlem af Eventyrernes Klub, forfatter til en lang række romaner og eventyrlige rejseberetninger, bl.a. fra hans lange rejser med Nordkaperen. Det var netop på et af disse togter, at Ib Michael tilfældigt stødte på historien om Papa Viggo. Tilrettelægger: Kristoffer Errboe Poulsen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Journalisten og globetrotteren Arne Falk Rønne var en af Familie Journals ukronede konger ud i rejsebeskrivelsen. Hans artikler og bøger emmede af spænding, druk, forbudt erotik, giftpile, kannibaler og skrumpehoveder. Falk Rønne skrev et stort antal rejsebeskrivelser fra alle fire verdenshjørner med så dragende titler som: Eventyrfærden til Robinson Crusoe's ø, Skæbnens Flod, Djævelens Diamanter, Skrumpehovedets hemmelighed og Machetebrødre. Falk-Rønne's mest markante værker, var dog rækken af udgivelser om rejser i fodsporene på nogle af Bibelens Apostle, der begyndte i 1963 med bogen Vejen til Betlehem, der blev hans første internationale sucess. Alvorlig blev romanen som fulgte. efter han som korrespondent i det belejrede Budapest fulgte opstanden i 1956. At Falk Rønnes forfatterskab favnede bredt bevidste han igen og igen og i 1959 rejste han, bl.a. sammen medJørgen Bitsch, til Brasilien for at efterforske mordet på en dansker der var forsvundet i Amazonas.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Arne Falk Rønne, der er søn af Arne Falk Rønne. Tilrettelægger: Kristoffer Errboe Poulsen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Erik Wedersøe er formentlig bedst kendt som skuespiller, og han medvirkede i en lang række af danske film og serier, bl.a. Drengene fra Sankt Petri, Idioterne, Riget og Rejseholdet, hvor han spillede Kriminalinspektør Ulf Thomsen. Men Erik var også jordomsejler, og han kunne skrive og tænke, mens hans rejste. Han ville vove noget i livet, sætte noget på spil og afprøve tilværelsen. Med skibet Gitte Gry og en håndfuld gode venner begav han sig i 1981 ud på en mere end 40.000 sømil lang rejse jorden rundt over de næste tre år.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Jens Kostrup, der var med på dele af jordomsejlingen. Tilrettelægger: Kristoffer Errboe Poulsen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Foto: Fredensborg Arkiverne / Lokalavisen

Jan Stage var udenrigs- og krigskorrespondent i mere end 40 år og skrev for bl.a. Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet og Information og for flere store internationale blade. Han dækkede krige og konflikter overalt i verden – fra Afrika, Balkan, Mellemøsten og Sydamerika. Det var grusomme historier fra der, hvor jernkorsene gror. Hvad var det for nogle historier, den hærdede journalist ville fortælle? Eftertiden dømte ham som én, der var lidt for fantasifuld i sine beretninger. Men passer det?Medvirkende: Lasse Ellegaard, forfatter og journalist, har været ansat på Weekendavisen, chefredaktør på Information og Mellemøstkorrespondent på Jyllands-Posten. Lasse har skrevet bøger fra flere ophold og rejser i verdens brændpunkter, senest bogen ”Gaven fra Gud – Erdogans Tyrkiet” og så kendte Lasse Jan Stage gennem mere end 30 år og de rejste sammen både i Israel og Tyrkiet. Lasse har desuden redigeret bogen ”Signatur: Jan Stage”.

Han befinner sig i Kiev under återkommande luftattacker. Hon följer oroligt utvecklingen från Sverige. Samtidigt ska de driva ett gemensamt forskningsprojekt knutet till det gemensamma historiska förflutna som våra länder delar. Fedir Androsjtjuk är föreståndare för Nationalmuseet för ukrainsk historia i Kiev, och när Rysslands storskaliga invasion inleddes fick han främst ägnat sig åt att flytta de historiska föremålen ner i museets källare, undan risk för missiler och plundring. Hans medarbetare deltar i kriget vid fronten och deras upplevelser och fynd där blir nu till delar av en kommande utställning.Charlotte Hedenstierna-Jonsson, arkeolog och forskare vid Historiska museet, är hans vän och forskarkollega sedan 25 år, och en av de som nu leder en studie tillsammans med Androsjtjuk kring ett antal skelett från Kiev under vikingatiden. Vi hör hur det fungerar att forska tillsammans under dessa förutsättningar och om hur de upplever det, när historien samtidigt används i propaganda och för motivation under kriget.Medverkande: Charlotte Hedenstierna-Jonsson, arkeolog vid Uppsala Universitet och forskare vid Historiska museet, Fedir Androsjtjuk, föreståndare för Nationalmuseet för ukrainsk historia i Kiev.Reporter: Björn Gunér bjorn.guner@sr.seProducent: Peter Normark peter.normark@sr.se