Podcasts about mikroplast

Are Brean deler siste nytt fra andre vitenskapelige tidsskrifter.  Det amerikanske presidentvalget nærmer seg, og flere ytrer bekymring for hvordan det skal gå med medisin og vitenskap i USA dersom Trump skulle vinne (1). Antibiotikaresistens koster årlig 1,14 millioner menneskeliv, og det haster å imøtegå denne trusselen (2). Myggbårne sykdommer blir vanligere i Europa, som følge av klimaendringene (3, 4). Mikroplast er påvist i menneskehjerner (5). I en nylig publisert studie i BMJ har forskerne sett nærmere på prostatakreft og screeningprogrammer (6). Wegovy funker som behandling ved overvekt hos barn – men bør det brukes på barn (7–9)? Private helsetilbydere selger såkalt helsjekker til i utgangspunktet friske mennesker i stadig større grad (10). Se litteraturlista på tidsskriftet.no: https://tidsskriftet.no/2024/09/podkast/redaktorens-hjorne-72-prosjekt-2025-mikroplast-i-hjernen-myggbarne-sykdommer-i-europa    Tilbakemeldinger kan sendes til stetoskopet@tidsskriftet.no.          Stetoskopet produseres av Caroline Ulvin Johansson, Are Brean, Ragnhild Ørstavik og Julie Didriksen ved Tidsskrift for Den norske legeforening. Ansvarlig redaktør er Are Brean.          Jingle og lydteknikk: Håkon Braaten / Moderne media      Coverillustrasjon: Stephen Lee           See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi starter i det bløde hjørne og diskuterer, om byen Stege udtales ‘stege' eller ‘stege'? - Debatten raser!Skotland skal til at være et foregangsland, til stor irritation for den danske pølse-sjæl!Der er mere-mere overfiskeri på menuen! Så der er nogle forskere, der er gået andre forskere i fodsporerne og lægger op til, at vi har regnet forkert globalt set.Så skal vi forbi vores allesammens følgesvend: Mikroplast! Det er i alt, overalt, på alt.Så er der en bøffel, der har begået et vaskeægte krybskytte-agtigt drab på en fredet art: Tigeren!Så skal vi forbi nogle hurtige nyheder som altid, og der lander en quiz endnu en gang.Der har virkelig tændt sig en ild ift. vores dækning af AMOC's mulige kollaps, og vi bringer en udførlig gennemgang af det fra lytter Jonathan, og så er der et spørgsmål fra Anja.COWABUNGA DUDES!—Skriv jer gerne på 10.dk og støt programmet med en lille donation, så ville vi være yderst taknemmelige: https://10er.com/dendyrisketime—IG: instagram.com/dendyrisketimeMBK: instagram.com/kallebkimAH:instagram.com/alexanderholmdk—Produceret hos PodAmok STUDIOGrafik af Rikke Blicher // instagram.com/rblicher/Musik af Rasmus Voss // instagram.com/fantastic_mr_voss/--Tidskoder:00:00 - Dagens programoversigt02:27 - Stege eller stege? Klimafolkemødet mm.08:49 - Skotland er et foregangsland17:32 - Vi tæller fisk forkert28:45 - Mikroplast ud over det hele37:19 - Bøffeldrab på tiger44:17 - De hurtige nyheder51:23 - Ugens dyrequiz58:31 - Lytterbrev fra Frederik og spørgsmål fra Anja Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Flumkollen är tillbaka! Den här gången reder Oskar ut hur rädda vi bör vara för att forskare funnit mikroplast i pungar, och huruvida det kan påverka fertiliteten. Dessutom har Madelene kollat på Netflixdokumentären Hack your health som ger nytt liv åt tarmflorehajpen. Stötta gärna Filterpodden genom att teckna en prenumeration på Magasinet Filter här: https://magasinetfilter.se/prenumeration/prenumerera-pa-filter/. Första månaden gratis!

Mikroplast har hittats i människans lungor och i vårt blod. Samtidigt pågår en politisk dragkamp om plasten i Bryssel. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Plastens utbredning i våra kroppar är en relativt ny upptäckt. Men forskningen går snabbt framåt. Plastpartiklar har hittats i gravida kvinnors moderkakor och i våra viktigaste organ. En helt ny studie visar kopplingen mellan stroke och mikroplast i blodet.Och medan forskare varnar för att något måste göras pågår en dragkamp mellan politiker i Bryssel.Lobbyister stoppar nya lagförslagDet är mycket som står på spel. Plast finns inom förpackningsindustrin, i snabbmatskedjornas restauranger och runt salladen i grönsaksdisken.Lagstiftarna i EU blir ständigt uppvaktade av företag som motsätter sig försöken att begränsa engångsplasten och öka återanvändningen.Nya lagförslag som ska bidragit till att minska antalet engångsförpackningar i Europa läggs fram. Men i den avgörande omröstningen tar en svensk EU-parlamentariker täten emot förslagen.Medverkande: Hanna Karlsson, forskningsledare för en grupp som forskar på mikroplastpartiklar på institutet för miljömedicin vid Karolinska Institutet, Andrea Montano Montes, doktorand vid KI, Barbro Melgert, professor i respiratorisk immunologi, vid Groningen universitetet i Nederländerna, Rick Smith, kanadensisk toxikolog, författare och medproducent till filmen ”Plastic People”, Sedat Gündoğdu, forskare i Turkiet, Guiseppe Paolisso professor i invärtes medicin i Italien, Jessica Polfjärd, EU-parlamentariker för Moderaterna, Maria Angela Danzi, EU-parlamentariker för det italienska partiet Femstjärnerörelsen, Larissa Copello vid organisationen Zero Waste i Bryssel.Programledare: Fernando Ariasfernando.arias@sr.seProducent och reporter: Lotten Collinlotten.collin@sr.seTekniker: Fabian Begnert

Až 95 procent mikroplastů, které se dostávají do řek a potoků s dešťovou vodou, vzniká otěrem pneumatik. Důvodem je obsah kolem 2500 různých chemikálií z jejich výroby. Dokládá to čerstvý výzkum australských expertů.Všechny díly podcastu Laboratoř můžete pohodlně poslouchat v mobilní aplikaci mujRozhlas pro Android a iOS nebo na webu mujRozhlas.cz.

I dag snakker vi om de store aber, en god nyhed fra Okavango-deltaet, krokodiller, mikroplastik og bakterier, og om mennesket som et særdeles effektivt og meget lidt kræsent rovdyr. Selvfølgelig efterfuldt af hurtige nyheder, El Quizzo del señor Bondo og spørgsmål fra lytterne.00:11 - Programoversigt01:48 - Hvad så + skriv jer op på https://dendyrisketime.10er.app/ hvis I har lyst06:36 - Congos aber16:39 - Okavango deltaet & lorte virksomheden ReconAfrica22:47 - Bondo & krokodiller41:49 - Mikroplast er steroider for mikroplast45:26 - Mennesket er et rovdyr47:49 - Hurtige nyheder53:57 - Ugens quiz56:41 - Spørgsmål, kommentarer og lejlighedsvise løgne fra lytterne // Indimellem Late Night med Sif™ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne helgen har vært travel, men både fotografering av utdrikningslag og et foredrag i Bergen. Utover det prater jeg litt om MDGs alkonekt og klappeforbud på sitt landsmøte, og hvorfor kildesortering av plast kan skape nye problemer. Yet another problem with recycling: It spews microplastics https://arstechnica.com/science/2023/05/yet-another-problem-with-recycling-it-spews-microplastics/#p... MDG-landsmøtet: Alkonekt og edruvakter https://www.nrk.no/norge/mdg-landsmotet_-alkonekt-og-edruvakter-1.16401122

Ute i havet flyter det mengder med mikroplast, og hver dag fylles det på med bittesmå plastbiter fra blant annet fleecejakker og kosmetikkprodukter.I det samme havet svømmer maneter som slipper ut slim når de blir stresset. Slim som er som skapt for å fange nettopp mikroplast!De siste årene har forskere samarbeidet på tvers av landegrenser i prosjektet GoJelly for å finne ut hvordan vi kan benytte oss av dette slimet og disse manetene. Resultatene får du høre om i denne reprisen (episoden ble publisert første gang i januar 2022).Mer om GoJelly-prosjektet kan du lese her: https://gojelly.eu/ (det ble avsluttet i desember 2021, men forskningen og utviklingen fortsetter i flere små prosjekter).Gjest: Rachel Tiller, sjefforsker i SINTEF.Programleder: Aksel Faanes Persson.Har du ris, ros, eller innspill til hva du ønsker at vi snakker om i Smart forklart? Da må du gjerne kontakte oss på e-post til smartforklart@sintef.no :) Musikk: Ooyy - Come 2gether (Epidemic Sound) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et sammendrag af Missionen fra uge 45, hvor vi forsøger at redde hvalerne fra mikroplastSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er meget mindre af det end vi tror, og det ophobes ikke i fødekæden. Havmiljøforsker Torkel Gissel Nielsen forklarer, hvorfor debatten om mikroplastik i havet er forfejlet, men skygger for de virkelige problemer – iltsvind og klimaforandringer. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergsfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Saade "Puust ja Punaseks" on valminud Haridus- ja Teadusministeeriumi ning Sihtasutuse Eesti Teadusagentuur toetusel.

Siste nytt fra VG.

Klissete slim fra maneter kan hjelpe oss med en av de store utfordringene vi har på miljøfronten.For ute i havet flyter det mengder med mikroplast, og hver dag fylles det på med små, små biter av plast fra blant annet fleecejakker og kosmetikkprodukter.I det samme havet svømmer maneter som slipper ut slim når de blir stresset. Slim som er som skapt for å fange nettopp mikroplast!De siste årene har forskere samarbeidet på tvers av landegrenser i prosjektet GoJelly, for å finne ut hvordan vi kan benytte oss av dette slimet og disse manetene. Resultatene får du høre om i denne episoden!Mer om GoJelly-prosjektet kan du lese her: https://gojelly.eu/ (det ble avsluttet i desember 2021, men forskningen og utviklingen fortsetter i flere små prosjekter).Gjest: Rachel Tiller, sjefforsker i SINTEF Ocean.Programleder: Aksel Faanes Persson.Har du ris, ros, eller innspill til hva du ønsker at vi snakker om i Smart forklart? Da må du gjerne kontakte oss på e-post til smartforklart@sintef.no. Musikk: Ooyy - Come 2gether (Epidemic Sound) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Saade "Puust ja Punaseks" on valminud Haridus- ja Teadusministeeriumi ning Sihtasutuse Eesti Teadusagentuur toetusel.

00:00 témata magazínu;00:26 pulzní léčba fibrilací srdečních síní;06:44 přikrývání ubývajících alpských ledovců;09:20 možné scénáře hackerských útoků na auta;13:18 laureát ceny Neuron Petr Sedláček o malých firmách;18:48 bezplastový projekt v alpském údolí;21:29 kamion budoucnosti jezdí bez řidiče.

I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge kanu du høre om, hvordan hensynet til træproduktion står i vejen for biodiversiteten, -om Dark Design, om borgere, der hjælper videnskaben med at registrere hvaler i danske farvande og om Mikroplast. Vært: Mikkel Krause

Det er ikke et sjældent syn, når man går rundt på gader og stræder, at der ligger tom plastemballage. For tiden er det nok især mundbind man støder på. Men hvad med den plastik, vi ikke kan se? De seneste år, er vi begyndt at høre meget mere om mikroplast. Den slags plastik, der er nedbrudt til så små stykker, at de kan være svære at se. Men hvor støder vi på mikroplasten? Hvor udbredt er den? Og er den skadelig for os og vores omgivelser? Det er nogle af de spørgsmål vi stiller i dagens program. Medvirkende: Jes Vollertsen, professor på Aalborg Universitet, BUILD, Yvonne Shashoua, forskningsprofessor på Nationalmuseet, og Nanna Hartmann, seniorforsker ved DTU Miljø. Vært: Maja Jensen.

Er det forhøyet risiko for blodpropp hvis man har fått AstraZeneca-vaksinen? Sannsynligvis ikke, og i denne episoden snakker jeg litt om hvorfor denne type frykt er veldig menneskelig, men også veldig feil. Jeg snakker også mer om Superkroppen og hvorfor folk som mener at nakenhet rundt barn er perverst i praksis er ytringer som stammer fra det samme primitive tankesettet som rasisme gjør. Jeg gir meg ikke med vaksiner, så jeg snakker også litt om hvorfor det ikke egentlig gir mening å sammenligne effekten av ulike vaksiner, og så ranter jeg litt om hvordan Kayla, vår lille Yorkie, tok søvnen fra meg i natt. Og ettersom episoden ble så lang gjorde jeg den litt lengre ved å snakke om forbud mot engangsplast og hva som er de største kildene til mikroplast i naturen. DISSE PRODUKTENE BLIR FORBUDT https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/eKqL9a/engangsplast-blir-forbudt Mikroplast og plastproblemet: Tallene bak Debatten https://tjomlid.com/2018/04/20/mikroplast-og-plastproblemet-tallene-bak-debatten/ What Do Vaccine Efficacy Numbers Actually Mean? https://www.nytimes.com/interactive/2021/03/03/science/vaccine-efficacy-coronavirus.html Comparing the Covid-19 vaccines developed by Pfizer, Moderna, and Johnson & Johnson https://www.statnews.com/2021/02/02/comparing-the-covid-19-vaccines-developed-by-pfizer-moderna-and-... Faktisk.no: Dette trenger du å vite om AstraZeneca-vaksinen https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/JJveQ4/faktiskno-dette-trenger-du-aa-vite-om-astrazeneca-vaksi...

Den anden reportage fra Nationalmuseet om affald gennem 10.000 år handler bl.a. om høns, de nødvendige indvandringer fra syd, definition af affald, kirkens monopol på den døde krop og et opgør med myten om afsagn i jærger-samler stenalderen… Hvis du vil vide mere om den levende affaldskværn og lille to-benede tosse med fjer på, altså høns, så tjek Signe Wennebergs guide herom. Samt de formelle om regler her hos Fødevarestyrelsen. Tjek også gerne podcasten Hitler, hønseavl & mønsterbrud med Paul Metelmann… Podcasten om affald er inspireret af Glasset, der skal bære fremtiden. Den handler om, hvordan NORTHSIDE, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn overgår til vaskbare genbrugs-ølglas i 2019. At udskifte et engangsprodukt til en ressource, der kan bruges flere gange, har gjort mig nysgerrig på viden om, hvordan mon vi har set på affald over de sidste ca. 10.000 år? Hvis du ikke allerede har hørt første afsnit af Affald gn. 10.000 år, vil jeg anbefale, at du lige pauser, hopper tilbage, samt lytter til den først. Medvirkende: seniorforsker Mads Dengsø Jessen og forskningschef Lasse Sørensen. Speak, klip, manus og sounddesign: Nalle Kirkvåg. Musik: Pink Floyd: Nothing Part 14 (fra The Early Years 1965–1972). Diefenbach: And So You Went Home og Pete Townsend. C.V. Jørgensen: Fraklip Fra Det Fjerne, Mit Lille Reservat & Dagdriverdrømme, Snatch: Klint Diamond Soundtrack og Kevin Macloud: Accid Jazz & As I figure. Lydeffekter er fra SoundBible.com og BBCs fine lyde arkiv. Hos BBC kan f.eks. podcast’, der omhandler ”personal, educational or research purposes” finde mange gode lydeffekter... Tjek dog denne: RemArc Licence, inden du bruger løs; især hvis du tjener penge på din podcast! NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard, Mads Lorenzen og Simon Freiesleben I denne uges Transformator sætter vi os først i bilen og skruer op for DAB-radioen, som efter jul bliver obligatorisk i alle nyproducerede biler. Det skyldes et EU-direktiv, der vil sikre, at en bil, der bevæger sig gennem EU, kan modtage katastrofemeddelelser via en ensartet modtagerteknologi. Men DAB er i dag en håbløst forældet teknologi, påpeger professor fra Aalborg Universitet. I flere år har EU-domstolen gjort den danske regering opmærksom på, at det er ulovligt, når teleselskaber pålægges at opsamle data om kunderne – den såkaldte telelogning. Men på regeringens nye lovprogram er der ingen initiativer til at ændre på den ulovlige praksis. I de seneste år har der været meget fokus på det såkaldte mikroplast – de mikroskopiske plastpartikler som opstår, når plastaffaldet over tid nedbrydes i vandet. Nu viser et nyt dansk forskningsprojekt imidlertid, at koncentrationen af mikroplastpartikler er langt lavere end frygtet – og det samme gælderde miljømæssige konsekvenser for fødekæden. Links AAU-professor: Håbløst forældet at nye bilradioer skal have DAB Regeringen fortsætter ulovlig masseovervågning af danskerne Havbiolog afliver populær affaldsmyte: Mikroplast er ingen miljøkatastrofe Rapport fra en komité under Repræsentanternes Hus om konkurrenceforvridning i det digitale marked

Dagens episode er sponsoreret af Miljømærkning Danmark. Du har sikkert hørt om mikroplast – men hvor kommer det egentlig fra, og hvordan passer vores tøj ind i det? Og hvor skadeligt er det egentlig? Lyt med når vores norske gæst, tøjforsker Ingun Klepp Grimstad deler sin store viden i denne episode, hvor vi også kommer ind omkring alle de kemikalier der findes i tøjet og som vi alt sammen skyller ud. Og måske ender mere af det i naturen end først forventet. Du får også tips til hvordan du kan udlede mindre mikroplast og færre kemikalier gennem din egen tøjvask i denne episode. Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Bedre Mode her: https://bedremode.nu/16-alt-det-vi-skyller-ud-mikroplast-og-kemikalier-i-toejet/ Læs mere om svanemærket tøj hos Miljømærkning Danmark: https://www.ecolabel.dk/da/forbruger/mode-og-tekstil Følg Bedre Mode på Instagram: https://www.instagram.com/bedremode/ Mere om dagens gæst: https://www.oslomet.no/om/ansatt/ingunk/

Dette er siste nytt fra VG, klokken 12:25.

Mikroplast sniger sig ind alle vegne, og det findes også i renset spildevand – men hvor meget, og kan det renses? Det undersøger Teknologisk sammen med Ringkøbing – Skjern Forsyning, Novafos og Mariagerfjord Vand. Her fortæller direktør Søren Erikstrup fra Mariagerfjord Vand om projektet – og om det syv år gamle renseanlæg ved Hadsund, der står for at skulle tredoble sin kapacitet.

Hva er egentlig mikroplast? Hvorfor er det viktig at vi reduserer utslippet av mikroplast fra klær og tekstiler? Og hvordan kan vi gjøre det?   I denne podkasten svarer seniorforsker Ingun Grimstad Klepp ved SIFO og masterstudent i Produktdesign, Kristine Lundteppen, på disse og mange andre spørsmål du måtte ha om mikroplast og klær. Kristine LundteppenIngun Grimstad Klepp Vi som forbrukere kan påvirke utslippet av mikroplast både ved å være bevisst på klærne vi kjøper, og hvordan vi bruker og vasker dem. Her har Grimstad Klepp og Lundteppen mange nyttige tips. Vi lærer også mer om klesindustrien og om pris egentlig har så mye å si for kvaliteten på klærne.   Les mer:Slik blir klesvasken mest mulig miljøvennligHør også:Hvordan vaske klær mer miljøvennlig?

Hva er egentlig mikroplast? Hvorfor er det viktig at vi reduserer utslippet av mikroplast fra klær og tekstiler? Og hvordan kan vi gjøre det?   I denne podkasten svarer seniorforsker Ingun Grimstad Klepp ved SIFO og masterstudent i Produktdesign, Kristine Lundteppen, på disse og mange andre spørsmål du måtte ha om mikroplast og klær. Kristine LundteppenIngun Grimstad Klepp Vi som forbrukere kan påvirke utslippet av mikroplast både ved å være bevisst på klærne vi kjøper, og hvordan vi bruker og vasker dem. Her har Grimstad Klepp og Lundteppen mange nyttige tips. Vi lærer også mer om klesindustrien og om pris egentlig har så mye å si for kvaliteten på klærne.   Les mer:Slik blir klesvasken mest mulig miljøvennligHør også:Hvordan vaske klær mer miljøvennlig?

Die Kommission untersuche gerade, wie man Hersteller am besten dazu verpflichten könne, die Zusammensetzung ihrer Produkte so zu verändern, dass sie kein Mikroplastik enthalten oder absondern. Das hat Umweltkommissar Sikevicius angekündigt. Die schädlichen Auswirkungen von Mikroplastik auf Menschen sind bislang nicht genug erforscht.

Saade "Puust ja Punaseks" on valminud Haridus- ja Teadusministeeriumi ning Sihtasutuse Eesti Teadusagentuur toetusel.

Googles nye kvantecomputer sies å ha utført et regnestykke som ville tatt 10.000 år med en vanlig superdatamaskin -Hvordan vet man da at den har regna riktig? - Hvorfor begynner alle å gå langs perrongen når toget kommer? - Kan plastbiter fylle opp magesekken til innsekter, på samme måten som hos hvaler? - Googles kvantekomputer – hva gjør den egentlig? - Hvorfor blir man akutt pissatrengt når man kommer inn døra? - Kan mikroplast bli tatt opp av planter, og havne i oss via maten? - Kan teknologien gi oss superkrefter – nærmere bestemt usynlighetsdrakter? - Hvorfor oppleves tiden annerledes når vi bli eldre? I panelet: Psykolog Yasmin Sofia Iqbal Fysiker Johannes Skaar Biolog og plastforsker David Pettersen Eidsvoll

Lennart Lennuk on Eesti Loodusmuuseumi zooloogia osakonna juhataja.

Lennart Lennuk on Eesti Loodusmuuseumi zooloogia osakonna juhataja.

Lennart Lennuk on Eesti Loodusmuuseumi zooloogia osakonna juhataja.

Inimesed võivad igal aastal tahtmatult sisse süüa ja hingata enam kui 250 grammi jagu mikroplasti, väitis hiljuti Maailma Looduse Fondi tellitud raport. Kas see on tõsi? Ning kui on, siis mida selle teadmisega peale hakata?

De er fryktet, forhatt og utskjelt. Likevel kan manetene kanskje hjelpe oss med å løse et av våre største miljøproblemer.

Liselott har varit i Sudan och vet det senaste om läget i landet, inkluderande vad man INTE ska göra om man utsätts för tårgas. I Eritrea fortsätter protesterna bubbla och i Tanzania debatteras perukförbud. 

Hvor langt kan du fly, dersom du slutter å sende epost? (ganske langt) Hele menyen: - Hva skal til for å kalle noe for en kunstig intelligens? - Noen grunn til at kunstig intelligens IKKE vil vende seg mot mennesket? - Tarmbakterier og hjernen - Kildesorteringens frustrasjoner - Brenne plasten istedenfor å resirkuler? - Hvor mye forurenser internett? - Kan man transplantere avføring mot turistdiare? - Mikroplast fra bildekk - AI og kontroll av dekk og kjøretøy I panelet Datalog Morten Goodwin Mikrobiolog Jessica Lönn-Stensrud Biolog og plastforsker David Pettersen Eidsvoll Gjestestjerne: Gunnar Moen fra Grønt punkt Norge

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad mikroplast er - på ca. 1 minut... Du kan desuden høre meget mere om mikroplast i podcasten Død ved mikroplast; eller…?.

Synes du også, at naturvidenskab er ret svært? Så lyt her, hvor vi forklarer, hvad plastik er - på ca. 1 minut... Du kan også læse mere om de polymer og monomer, som plastik udgøres af. Er du blevet mere nysgerrig finde der en udviddet version om det samme på engelsk: polymer + monomer. Desuden kan du høre meget mere om mikroplast i podcasten Død ved mikroplast; eller…?.

Naturvidenskab er ret svært; tit forstår man ikke en bjælde. Så det vil vi ændre på! Derfor fortæller vi historier, så naturvidenskab netop er til at forstå. Mikroplastik er overalt! Men skal vi så være rædselsslagne? Og hvad ved vi egentligt om effekterne af de mange bittesmå plastikstykker? De har jo inficeret stort set alt i vores hverdag og ikke mindst naturen. Så hvad er effekten på levende organismer – inkl. os selv? Det, arbejdes der hårdt på at finde viden om og svar på. Hvilket bl.a. er det, du kan høre om i denne podcast.Annemette Palmqvist fortæller om hendes forskning i regnorme, slam og mikroplast. Hvad sker der med regnorme, når de spiser mikroplastik fra jord og f.eks. den type slam, som landmænd spreder som gødning på markerne? Louise Lynn Halle fortæller om hendes forskning i en bestemt type mikroplastik, som man ikke engang er sikker på, hvordan man skal definere. Og det selv om den udgør ca. 60% af alt mikroplast fundet i dansk natur. Rasmus Tronier, kandidatstuderende i miljøbiologi ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, fortæller om et projekt, hvor de fodrede fjordrejer med bittesmå stykker gummi.Desuden hjælper Claudia Sick fra Plastic Change os med at finde hoved og hale i alt det med mikroplastik. Og hun giver gode råd til, hvad DU kan gøre for at mindske mikroplast-forureningen. Her på redaktionen synes vi nemlig, at vi alle har pligt til at skrue ned forbruget. For det vil begrænse en del af den mikroplast, der ellers ender i naturen… Fakta:Annemette Palmqvist er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø, hvor Louise Lynd Halle også er ansat som ph.d.-studerende – begge på Roskilde Universitet. Interesseorganisationen Plastic Change arbejder bl.a. for ”dokumentation, formidling og løsninger, der skal sætte fokus på plastikforurening over for befolkningen, industrien og politikerne” (kilde). VI HØRER OGSÅ MEGET GERNE FRA DIG, hvis du har idéer, kommentarer eller andet, du gerne vil dele. Skriv på Facebook eller her på mailen: nalle@polykrom.media. Og vi kommer glad og gerne ud på f.eks. din skole, gymnasie osv. for at fortælle om NATURLIGVIS og/eller naturvidenskabelig formidling :)Værter: Cecilie Magnussen & Nalle Kirkvåg. Sounddesign: Frederik Stilling.

Kristelig Folkeparti vil øke barnetrygden, men hva sier frierne i Arbeiderpartiet og Høyre til det? En flykvote på et visst antall reiser per person kan være løsninga på klimakrisa, mener Venstre. Færre flyreisende kveler innovasjon av miljøvennlige fly, svarer Frp. Umusikalsk av finansministeren å leie hytte av en av Norges rikeste, mener kommentator. Dette er helt innafor, svarer redaktøren i Nettavisen. Nå har mikroplast også funnet veien inn i menneskekroppen. - Dette kan bli farlig, mener Miljøpartiet de Grønne, som savner handling fra regjeringa ---- Det er noen av sakene i Dagsnytt 18 denne torsdagen, som i kveld ledes av meg, Gry Veiby. Og i løpet av den neste timen spør vi også om begrepet "høysensitiv" kan forklare hvorfor noen er mer disponible for å få angst og depresjon?

Det er bittelite og skadelig for miljøet. Mikroplast finnes overalt, men hvor farlig er det egentlig? Med seniorforsker Erik Joner ved Norsk institutt for bioøkonomi

Gunnar og Dag tar utgangspunkt i Netflix-dokumentaren Wild, Wild Country, og prater om alt fra utopiske samfunn og frihet, til statlig regulering og sosialdemokrati. Mikroplast dukker også opp som et slags bonustema. Om du føler en dokumentar om en historisk hendelse kan spoiles, så bør du selvsagt se alle episodene av serien først. Det bør du egentlig gjøre uansett, enten du hører på dette eller ei.

Gunnar og Dag tar utgangspunkt i Netflix-dokumentaren Wild, Wild Country, og prater om alt fra utopiske samfunn og frihet, til statlig regulering og sosialdemokrati. Mikroplast dukker også opp som et slags bonustema. Om du føler en dokumentar om en historisk hendelse kan spoiles, så bør du selvsagt se alle episodene av serien først. Det bør du egentlig gjøre uansett, enten du hører på dette eller ei.

Det blir mye vann i denne episoden. Underkjølt vann, frossent vann. Vann med mikroplast og vann som fordamper ut av eikefat. Dessuten - Is i Camelbacken del2 – destilert vann - Salting av veier og skiløyper – et paradoks? - Mikroplast fra klær og vann - Er vann vått? - Mennesker ER varme, og bruker VARMEOVNER. Kan vi varme opp jorda direkte? - Kan vi bli kvitt plasten i havene ved å rense alle verdens elver? - Englenes andel: Alkoholgehalten i fatlagret vin - Yttertøy av ispor – bra eller dårlig idé? I panelet: Toksikolog - David Pettersen Eidsvoll Kjemiker - Einar Uggerud Materialteknolog - Torunn Kjeldstad

Jeg snakker med superjentene bak Radical Broccoli. Vi snakker om utdannigsvalg, organisasjonsarbeid, miljøbevissthet, plastredusering og mye mer! Mikroplast app og nettside: http://www.beatthemicrobead.org/ Sjekk ut Radical Broccoli Blogg: http://www.radicalbroccoli.com/about/ Instagram: Radical Broccoli Facebook: Radical Broccoli Abonner på podcasten og følg Veganpodden på Facebook og Instagram! Gode ressurser: 1. Cowspiracy www.cowspiracy.com + NETFLIX 2. Forks Over Knives www.forksoverknives.com/the-film/ + NETFLIX 3. What The Health film www.whatthehealthfilm.com/ 4. Best Speech You Will Ever Hear - Gary Yourofsky på YouTube 5. Farm To Fridge på YouTube 6. Earthlings www.nationearth.com/earthlings-1/ 7. 101 Reasons To Go Vegan på YouTube 8. Lucent på YouTube 9. Speciesism The Movie speciesismthemovie.com 10. Nutritionfacts.org - Uprooting the leading causes of death 11. Why Vegetarians should go Vegan på YouTube 12. Complete Guide To Vegan Food på YouTube 13.Complete Guide To Vegan Clothing (Non-Graphic)på YouTube 14.Complete Guide To Vegan Cosmetics på YouTube 15.The True Cost på Netflix

I Norge møttes nylig forskningsmiljøer for å kartlegge hvor store utfordringene av plast og mikroplast er her i landet, og hvilke tiltak som kan settes i gang for å møte problemet. Reporter: Brita Garden

Mer mikroplast i landbruksjord enn i havet Det er enorme mengder med mikroplast i havet, men nå kommer det bekymringsmelding fra norske forskere: Det er faktisk mer mikroplast i landbruksjorda vår!

Veckomagasinet om fiskarnas farliga diet, nya riktlinjer mot barnfetma, internets snabba utveckling , nya satsningar för nyanlända och om pumpar som ska få ner syrerikt vatten till Östersjöns botten. En del fiskyngel i Östersjön ser ut att hellre vilja äta mikroplast än riktig fiskmat, trots att det sannolikt leder till en snabb död för dem. Mikroplast är plastpartiklar som kan vara upp till några millimeter långa. De finns i både mark och vatten och kommer från till exempel slitage av bildäck och konstgräs och från vissa typer av hygienprodukter.I en studie som publicerats i tidskriften Science beskrivs hur abborryngel ofta går en snabb död till mötes när de kommer i kontakt med mikroplast.Programmet handlar också om nya europeiska riktlinjer mot barnfetma, internets snabba utveckling och historia, pumpar som ska få ner syrerikt vatten till Östersjöns botten och nya satsningar för att hjälpa nyanlända med hög utbildning att få jobb i Sverige.Programledare är Lena Nordlund

I säsongens första avsnitt funderar Björn på om vågar hör hemma i simhallar, Jonas om hur street han är och om SF:s senaste bioupplevelse. Michael delar med sig av ett trauma han upplevt som radiokommentator för Göteborgs kommunfullmäktiges sammanträde och sist men inte minst talar alla tre om striden mellan Sverige och Danmark kring rasism. Det är skönt att vara tillbaka!  Medverkande: Jonas Andersson, Michael Landén, Björn Sundin

I säsongens första avsnitt funderar Björn på om vågar hör hemma i simhallar, Jonas om hur street han är och om SF:s senaste bioupplevelse. Michael delar med sig av ett trauma han upplevt som radiokommentator för Göteborgs kommunfullmäktiges sammanträde och sist men inte minst talar alla tre om striden mellan Sverige och Danmark kring rasism. Det är skönt att vara tillbaka!  Medverkande: Jonas Andersson, Michael Landén, Björn Sundin

Bitte-bittesmå plastbiter, mikroplast, finnes overalt. Og forskere har nå kartlagt verstingene: Bildekk og vaskemaskiner bidrar med tonnevis av mikroplast hvert år. Samlet utslipp fra alle landets vaskemaskiner er 600 tonn plast! Men enda verre er det med bildekk. Reporter Guro Tarjem har siste nytt fra Miljødirektoratets mikroplast-seminar

Mikroplast - små plastpartikler - bekymrer forskere og miljøvernere. Plasten finner nemlig veien til både dyr og mennesker. Trolig får hver og en av oss i oss 11.000 plastpartikler hvert år. Hvor farlig er det? Ekko har fylt studio av plastposer og gjester. (saken er et gjenhør fra i fjor) Programleder Mona Myklebust

Hver gang du vasker den syntetiske fleecen din - faller det av 2000 små fibere. Denne mikroplasten utgjør en stor trussel mot livet i havet. Reporter: Guro Tarjem.