Danmarks eneste golfpodcast.
Emily K. Pedersen er i fuld gang med forberedelserne til den kommende sæson, og fra sin base i Florida fortæller hun om hvad hun er i gang med, og hvorfor et stort excel ark er vigtigt i år.
Det er ikke kun professionelle golfspillere og tours, der er påvirket af Corona. Hele rejsebranchen med og de mange golfbaner, resorts og hoteller, der hvert år har tusindevis af gæster bliver presset for hver dag der går. Det fortæller direktør i Nordic Golfers, Jess Krelskov om fra sit hjem i det sydlige Spanien.
Sebastian Cappelen sidder som resten af verden i venteposition, og tiden uden golfturneringer bruger han blandt andet på at blive bedre til at bage rugbrød. Cappelen fortæller også om den proces han var igennem sidste efterår, da han skulle finde nyt golfudstyr, og hvorfor det endte med Callaway i bag'en.
Jeppe Huldahl var så småt ved at gå på golfpension, og begynde en karriere som træner, men to sejre på ECCO Tour inden for fem dage i marts måned har fået ham til at overveje at spille lidt mere end ellers planlagt. Hør Jeppe fortælle om de to sejre, og hør om glæden ved en sejr er den samme på ECCO Tour niveau som på European Tour.
Lucas Bjerregaard er sammen med sin familie bundet til lejligheden i Monaco, efter der er indført udgangsforbud i den lille stat. Derfor kan han ikke træne som han plejer, men prøver at få det bedste ud af tiden.
Corona virus har aflyst og udsat sportsbegivenheder over alt i verden. Herhjemme blev golfturneringen Made in Denmark udsat torsdag den 19.3., ligesom de første 4 turneringer i Danmark på ECCO Tour foreløbig er udsat. Promotor Flemming Astrup står bag både Made in Denmark og ECCO Tour og han forklarer i denne episode baggrunden for beslutningen.
Martin Leth Simonsen har fået en forrygende start på Challenge Tour sæsonen med to andenpladser og en 3. plads. Martin er blevet far, og fortæller om, at det har sat mere struktur på træningen, og måske har været medvirkende til den gode sæsonstart. Mød ham i denne udgave af Chip In - optaget i Himmerland før Made in Denmark.
En forrygende søndag på Augusta endte med sejr til Tiger Woods. Hans 15. major, 5, grønne jakke og 81. PGA TOUR sejr. Jesper Knudsen og Thomas Søby er gæster i studiet, og samler op på årets første major.
Kærligheden til golf gør, at Morten Ørum Madsen stadig træner hver dag, og jagter flere sejre som professionel. Ørum er tidligere vinder på European Tour, men i år hedder arbejdspladsen Nordic League. Det betyder ingenting for Morten, der elsker golf, elsker at træne, og elsker at konkurrere, uanset hvilket niveu han spiller på. Hør en ærlig Morten Ørum Madsen fortælle om sejre og nederlag i denne udgave af Chip In.
Rory McIlroy vandt en forrygende udgave af THE PLAYERS, og vi runder selvfølgelig spillernes eget mesterskab i denne udgave af Chip In. Vi kigger også frem mod Valspar Championship og finder ud af hvem det 17-årige stortalent Ashkay Bhatia er, og om det er fornuftigt at turne pro i så ung en alder.
Francesco Molinari leverede en forrygende afslutning på Bay Hill, og vandt Arnold Palmer Invitational. I denne udgave af Chip In vender Andreas Hartø og Jesper Knudsen italienerens flotte sejr, og varmer også op til denne uge The PLAYERS på Sawgrass.
Phil Mickelson vandt for femte gang på Pebble Beach og 44. gang i alt på PGA Tour i weekenden. Den 48-årige amerikaner rundede samtidig imponerende 90 millioner dollars i præmiepenge. Phil Mickelson er naturligvis omdrejningspunktet i denne uges Chip In, hvor Andreas Hartø og Anders Sigdal vender ugens højdepunkter i golfens verden.
Golfåret 2019 er kommet i gang med alt for mange regeldiskussioner, der har forvirret spillere, kommentatorer og ikke mindst fans. Andreas Hartø og Anders Sigdal vender et par af situationerne, og ser også tilbage på på Rickie Fowlers sejr i Phoenix efter en underholdende og dramatisk finalerunde.
I september vandt John Axelsen, Rasmus og Nicolai Højgaard VM for amatører. Den flotte præstation gav dem Den Gyldne Golfbold for årets bedste golfpræstation. De tre unge herrer gæster Chip In kort efter prisen blev overrakt, og de fortæller om en dramatisk afslutning på VM, der sikrede dem guldet.
Søren Kjeldsen har i 12 år arbejdet sammen med Arne Nielsson om den mentale del af golfspilet. Samarbejdet har i to omgange fået Kjeldsen op i top 50 i verden, og de to taler dagligt sammen for at optimere Sørens golf. Hør de to fortælle om deres arbejde, og hvor meget det mentale betyder for en professionel golfspiller.
Tiger Woods var nummer 1199 i verden for 12 måneder siden. Nu er han nummer 13. Jeppe Huldahl og Anders Sigdal ser tilbage på Tiger's comebacksæson, der endte med en sejr og syv top 6 placeringer.
Nicolai Tinning sikrede sig efter i alt 14 runder golf et kort til næste års Challenge Tour. Hør ham fortælle om den nervepirrende Tourskole, sin sæson og den helt nye fremtid, der nu venter.
Joachim B. Hansen vandt i weekenden den samlede Challenge Tour, og i denne udgave af Chip In fortæller han om den dramatiske afslutning, sæsonen, og hvad der venter når Europatouren begynder om bare to uger.
Søren Hansen spillede i 2008 med i Ryder Cup, og i denne udgave af Chip In kigger han tilbage på oplevelsen, men ser også frem mod dette års match i Paris. Det er en lille time med gode anekdoter og skarpe analyser.
Det er blevet tid til sæsonfinalen, the Tour Championship, og CMore Golfs to kommentatorer klæder dig på til turneringen med sæsonens 30 bedste i FedEx Cuppen.
Bryson DeChambeau er den hotteste golfspiller lige nu. Sejre i de to første slutspilsturneringer, og udtaget til Ryder Cup. I denne udgave af Chip In kigger vi nærmere på ham, og ser frem mod BMW Championship - måske snupper Bryson 3 i træk.
Vi fik sat gang i FedEx Cup slutspillet, desværre uden Jonas Blixt. Han havde så tid til at tale med Chip In, om PGA Tour og slutspillet.
Det er blevet tid til FedEx Cup slutspillet på PGA Tour, og i denne udgave af Chip In klæder Jesper Knudsen og Jeppe Huldahl dig på til de kommende turneringer og kampen om de 10 millioner dollars.
Om to måneder spilles der Ryder Cup på Le National i Paris, og Chip In har mødt den europæiske kaptajn, Thomas Bjørn, til en snak om den forestående opgave, og hans egne oplevelser med Ryder Cup. Optagelsen er lavet i forbindelse med et arrangement i Esbjerg Golfklub, så der er publikum på.
I denne uge spilles Made in Denmark Challenge, og Chip In er taget til Himmerland Golf & Spa Resort for at høre om hvad det betyder for spillerne og arrangørerne at have en dansk Challenge Tour turnering. Jeppe Huldahl og Mark Haastrup fortæller om deres erfaringer på Challenge Tour.
Steen Tinning blev professionel helt tilbage i 1985, og har med egne ord et gen, der hele tiden driver ham fremad, og giver ham lyst til at blive bedre. Det har resulteret i to sejre på European Tour, og efter en pause på otte år, også sejre på Senior Tour. Hør Steen fortælle om sin imponerende karriere i denne udgave af Chip In.
Chip In har denne gang mødt Anders Hansen i solen på driving range til en snak om karrieren, lysten til stadig at spille med på højeste niveau en gang i mellem, og også for at høre hvordan en "gammel rotte" ser på mange af de nye tiltag som der er i golfsporten i disse år.
Det er tid til årets største turnering på PGA Tour - The Players, der spilles på TPC Sawgrass i Florida. C More Golfs kommentatorer Jesper Knudsen og Anders Sigdal kigger frem mod turneringen, og du kan også høre Søren Kjeldsens oplevelser med turneringen, banen, det berømte hul 17 og mødet med en amerikans præsident.
Det vrimler med nyt udstyr hvert eneste år, og Chip In forsøger denne gang at få et overblik over hvad der sker på udstyrsmarkedet. Anders Sigdal er taget til Golfexperten i Greve, hvor butikschef Claus Helmer gennemgår årets nyheder, og kommer med anbefalinger til nyt til bag'en.
I denne udgave af Chip In samler Jesper Knudsen og Anders Sigdal op på årets første major, The Masters. De vender Reed, Fowler og Spieth, og vurderer også hvem der først vinder en Carreer Grand Slam.
Challenge Tour sæsonen begyndte i sidste uge i Kenya, og forude venter over 30 turneringer før de 15 bedste rykker op på European Tour. Vi var forbi to af de danske Challenge Tour spilleres påsketræning, og fik en snak med Joachim B. Hansen, der er igang med sin fjerde sæson, og så Victor Østerby, der står foran sin første fulde sæson på touren.
Thomas Søby har i næsten 10 år arbejdet som caddie på Europatouren og været med Anders Hansen på PGA Tour. Hør om livet og jobbet som caddie, sejren med Morten Ørum Madsen, og få et par anekdoter, bl.a. om dengang han prøvede at få Tigers autograf på driving range ved US PGA Championship.
Mens sneen ligger over det meste af landet herhjemme, er Chip In denne gang taget ud i verden, og snakker om verdens bedste golfbaner. Thomas Stuer Lauridsen og Christian Færgemann er gæster, og de har begge spillet et utal af de baner, der år efter år kåres som verdens bedste.
"Målet er at en dansker vinder en major eller OL". Sådan lyder DGUs målsætning for det talent- og elitearbejde, der laves i Danmark. I denne udgave af Chip In fortæller landstræner Thomas Larsson om hvordan der i DGU arbejdes med de op mod 80 spillere, der hvert år er med i DGUs landsholdstrupper.
Fysisk træning er en vigtig del af en professionel golfspillers hverdag. Chip In var med Nicole Broch Larsen til træning, uden vægte og maskiner, for hendes træner Mats Mejdevi bruger kroppen som redskab i den fysiske træning. Hør om Nicole Broch Larsens træning og vigtigheden af fysisk træning i denne podcast, hvor Jeppe Huldahl også får analyseret på Tiger Woods præstation i Farmer's Insurrance Open.
C More Golf kommentator team er gæster i denne udgave af Chip In. Jesper Knudsen, Jeppe Huldahl og Andreas kigger frem mod 2018 på PGA Tour, og vender også de seneste nyheder fra golfens verden. Dette er den tredje udgave af Chip In, husk at abonnere på podcasten, så får du automatisk nye udsendelser ind i dit feed.
Søren Kjeldsen fik i 2017 chancen for at spille med på PGA Touren og makkerparret Sigdal/Huldahl har sat Søren i den varme stol. Snakken falder på græsset på de amerikanske baner, de unge opkomlinge og niveauforskellene på den europæiske og amerikanske tour. Derudover fortæller Søren om de udfordringer han mødte i USA - blandt andet ensomheden og fire missede cuts i træk. Derudover kigger vi i udsendelsen frem og tilbage på 2018 og 2017 i golfens verden. Udsendelsen er anden udgave af C More Golfs nye podcast, Chip In, som du vil møde i løbet af sæsonen. Husk at abonnere på podcasten, så du automatisk får nye udsendelser ind i dit feed.
Nu gør 41-årige Tiger Woods endelig comeback efter mange måneders pause. Det sker, når Hero World Challenge afvikles på Bahama med deltagelse af 4 af verdens 5 bedst placerede spillere, en række andre topnavne - og selvfølgelig Tiger Woods. Turneringen kan følges på C More Golf. I denne udsendelse diskuterer tidligere topspiller Jeppe Huldahl med kommentator, vært - og fritids golfspiller - Anders Sigdal perspektiverne for Tiger Woods' muligheder i comeback. Hvad forventes der til denne turnering? Hvad kan vi vente i 2018? Hvor meget har sporten behov for Tiger Woods? Og hvor står hans karriere i sammenligning med historiens andre store? Udsendelsen er første led i C More Golfs nye podcast, Chip In, som du vil møde i løbet af sæsonen. Husk at abonnere på podcasten, så du automatisk får nye udsendelser ind i dit feed.
Her bygger vi den kommende podcast om dansk og international golf sendt fra C More - med et særligt fokus på PGA Vært: Anders Sigdal Udgiver: C More