FISK!

Follow FISK!
Share on
Copy link to clipboard

Der er ingen garantier for bid på krogen, men du får helt sikkert ro i hovedet og et par gode fiskerråd, når Theodor Langston pakker waders og fiskestang og inviterer en gæst med ud at fiske. Samtalerne handler om alt fra det ultimative fiskegrej til livets store og små spørgsmål. Vi skal på fisketur, og du skal med.

Radio4


    • Aug 28, 2021 LATEST EPISODE
    • infrequent NEW EPISODES
    • 55m AVG DURATION
    • 50 EPISODES


    Search for episodes from FISK! with a specific topic:

    Latest episodes from FISK!

    Tilbageblik - Havørred og farvel og tak

    Play Episode Listen Later Aug 28, 2021 55:36


    Theodor Langston takker af som vært for programmet Fisk! med dette halvtredsindstyvende program, hvor han er taget en tur i studiet for at kigge lidt tilbage på sit seneste års rejse. Havørreden har været den mest repræsenterede fisk gennem det seneste års programmer, og Theodor Langston kigger derfor tilbage på et fiskeri, der kan dyrkes året rundt. Vi skal opholde os en hel del på Fyn og høre klip fra programmer med Claus Eriksen, Jack Schulz, Kaare Manniche Ebert, Chris Gregers Halling og Mikkel Frey Damgaard som gæster. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Stør - Støvsugeren

    Play Episode Listen Later Aug 22, 2021 54:37


    Det er blevet blæsevejr ind over det sydfynske landskab, men det holder ikke Theodor Langston fra at tage en tur i Blue Rock Fiskepark og fange stør. Til at introducere ham til det fiskeri har han fået fat i nyudklækket Danmarksmester i medefiskeri Peter Hansen, der har haft mere end 150 ture efter den store, smukke fisk. Peter Hansen har næsten lovet fangstgaranti, så forventninger til dagens fiskeri er tårnhøje. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Græskarpe - Den forsvundne fisk

    Play Episode Listen Later Aug 15, 2021 55:53


    Lidt udenfor Ringkøbing ligger Theodor Langstons svigerfars gård, der efter sigende skulle have en lille sø med en bestand af store græskarper. Theodor Langston har derfor lokket den unge lystfisker Rasmus Sonne med en tur vestpå for at tjekke fiskeriet ud. Det går dog ikke helt som planlagt, og de to fiskere må ty til alternative midler. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fladfisk - Sydfynske planker

    Play Episode Listen Later Aug 8, 2021 56:13


    Turen går i dag mod Svendborg Sund, hvor Theodor Langston skal fiske fladfisk fra båd sammen med Claus Eklundh Christensen. Det er blevet et rigtigt augustvejr med høj sol, masser af varme og ingen vind, hvilket betyder helt optimale forhold til dagens fiskeri. Forventningerne er derfor høje, ikke mindst i forhold til, om Theodor Langston kan hive aftensmaden hjem til det altid sultne kollektiv. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Tilbageblik - De mest betydningsfulde oplevelser

    Play Episode Listen Later Aug 1, 2021 55:26


    Fisk! har nu sendt sit femogfyrretyvende afsnit, og Theodor Langston er derfor gået en tur i studiet for at kigge tilbage nogle af de bedste og mest betydningsfulde oplevelser, han har haft. Vi skal en tur til Gudenåen og snakke om insekter, fange en stenbider, lærer om detaljen i toastbrød, fiske efter hundestejler i bidende kulde, være lidt mindfulle og en tur til Læsø for at fange pighvar på spyd i nattemørket. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havbars – Den glemte kriger

    Play Episode Listen Later Jul 25, 2021 55:38


    For under 20 år siden begyndte Bo Jensen blandt nogle af de første i Danmark målrettet at dyrke fiskeriet efter havbars langs Vesterhavets vilde kyststrækning. I dag har fiskeriet aldrig været mere populært. Theodor Langston er taget en tur til Vendsyssel for sammen med Bo Jensen af forsøge at fange den stærke sølvblanke fisk. Der er først for nyligt begyndt at komme havbars tæt på kysten, så det bliver udfordrende at få fisk på krogen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Alt godt fra havet – ADHD, PTSD og synshandicap

    Play Episode Listen Later Jul 18, 2021 55:32


    Stefan Rothmann og Hans Henrik Høeg Andersen har hver deres udfordring: Stefan lider af ADHD og PTSD, og Hans Henrik er synshandicappet. Theodor Langston er taget en tur til Korsør for at fiske med de to fiskere, og høre mere om, hvordan de to herrer finder en styrke og glæde i fiskeriet. Der bliver masser af pølser på grillen og forhåbentlig også en enkelt fisk eller to, når de tre fiskere begiver sig ud på molen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havørred - Skumfiduser og flintefund

    Play Episode Listen Later Jul 11, 2021 55:07


    Det er blevet rigtig sommer i Danmark, og havørrederne er så småt begyndt at trække op i åerne for at gyde. Det udnytter Theodor Langston og Christian Flinker i deres forsøg på at fange havørreder på skumbiller i Himmerland. Christian Flinker er redaktør for Danmarks Sportsfiskerforbunds lystfiskermagasin, og foruden er være helt bidt at en gal skumbille, er han begyndt at interesse sig for gamle fund i jorden. Pakket ind i en gammel Adidashue og en Tupperwareboks har han taget sit dyrebareste fund med sig på fisketur. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Stalling - Åens dronning

    Play Episode Listen Later Jul 4, 2021 53:46


    Efter nogle hårde isvintre for år tilbage er bestanden af stalling gået markant tilbage, og i dag er fisken truet og totalfredet. Der er dog stadig eksemplarer på den smukke laksefisk tilbage, og Theodor Langston er derfor taget til Ribe Å-systemet for at give fiskeriet et skud sammen med Morten Øland. Morten Øland er ikke så meget for at fiske direkte på fisken, men Theodor Langston har fået ham overtalt til at forsøge at fange et enkelt eksemplar. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havørred - Kystens natlusker

    Play Episode Listen Later Jun 27, 2021 54:47


    Sommerfiskeri efter havørreder er lig med nattemørke, så Theodor Langston har derfor spist aftensmaden derhjemme og først sent sat kursen mod det vestlige Fyn. Her skal han sammen med Chris Gregers Halling jage sommerhavørreder på kulsorte fluer. Chris er udover at være nattefisker formand for Vandpleje Fyn, så han ved en masse om, hvorfor sunde vandløb er så vigtige for et godt fiskeri på kysten. Han har næsten lovet, at der nok skal komme fisk på krogen, men det kræver, at Theodor Langston kan holde sig vågen til langt ud på natten. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fjæsing - Kattegats giftige skønhed

    Play Episode Listen Later Jun 20, 2021 54:48


    Det er blevet sommer, og fjæsingen er trukket nær de danske kyster for at gyde og jage føde på sandbankerne. De fleste lystfiskere anser fjæsingen som en irriterende bifangst, men Theodor Langston går i dag målrettet efter at fange den smukke giftige fisk sammen med havbiolog Rune Kristiansen. Rune Kristiansen er tilknyttet Kattegatcentret, og foruden at hjælpe Theodor til sin første fjæsing skal han forklare, hvordan det egentlig står til med havmiljøet i Kattegat. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Bækørred - Ephemera Danica

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2021 55:30


    Tusinder af insekter er ved at klække i vandløbene, og det er guf for bækørrederne. Niels Aage Skovbo er supernørdet på insekter og vandløb, og så er han en dygtig tørfluefisker – det vil sige, at han fisker med små fluer, der har til formål at imitere ægte insekter og snyde fisken til hug. Theodor Langston skal i dag med på sin første tørfluetur. Mottoet er ”study to be quite”, og han kommer til at opleve en helt ny side af naturen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Karper - Landsholdsfiskeren

    Play Episode Listen Later Jun 6, 2021 54:45


    "Theodor Langston er i dag taget til Fyn for at fange karper sammen med Peter Rødsgaard. Mange karper. Peter Rødsgaard er tidligere landsholdfisker på det danske fiskelandshold, så Theodor skal selvfølgelig høre mere om, hvad det vil sige, hvem de bedste i verden er og hvor mange fisk, der fanges til et VM. Det er lunt i vejret og der er helt vindstille, så forholdene til karpefiskeriet bliver ikke bedre!" See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Gedde - Go big or go home

    Play Episode Listen Later May 30, 2021 54:32


    Det har været et historisk koldt forår og selv her i slutningen af maj er der endnu ikke kommet rigtig gang i fiskeriet. Alligevel tager Theodor Langston turen ud på Furesø sammen med Mads Grosell for at gøre forsøget. Mads Grosell udvikler fiskegrej, og han har taget de helt store big bait agn med til dagens jagt efter metergedden. Vejrudsigten sætter dog lidt for meget gang i båden og lidt for lidt gang i fiskene, men med en grejudvikler ved sin side, skal Theodor Langston nok få en Furesø-gedde at se. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Laks - Tohåndsflue og krogpiercing

    Play Episode Listen Later May 23, 2021 55:53


    De første laks er godt på vej op i åerne og Theodor Langston er taget til Skjern Å for at forsøge sig på den svære fisk endnu en gang. Denne gang skal Theodor Langston prøve en to-hånds fluefiskerstang - noget han aldrig har prøvet før. Til at hjælpe ham med det, har han Søren Larsen, der er fiskemester og daglig leder på Danmarks Center for Vildlaks. Søren Larsen har været med helt siden 1980'erne da man troede Skjern-å-vildlaksen var uddød og indtil i dag, hvor det er en af de fineste lakseåer. Den historie skal vi selvfølgelig høre. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Hornfisk - Foråret er kommet

    Play Episode Listen Later May 16, 2021 55:17


    Når hornfisken bider, så ved man, at det er blevet rigtig forår. Og hornfisken bider. Theodor Langston har i dag inviteret sin allerbedste ven helt tilbage fra børnehaven Oscar Ravn Andersen med på fisketur. Gryder, pander og knive er pakket, for der skal selvfølgelig tilberedes hornfisk over bål – hvis det vel at mærke lykkes at få nogle på krogen. Gå-på-mod er der i hvert fald nok af, når de to barndomsvenner jagter hornfisk i solen og snakker om venskab og det at have angst som ung. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Pighvar - Med spyd og lygte på Læsø

    Play Episode Listen Later May 9, 2021 55:09


    Med en perfekt vejrudsigt i sigte er Theodor Langston taget på en impulsiv tur til Læsø for at stange pighvar med spyd. Jagten foregår inde på det helt lave vand i foråret, når pighvarren om natten trækker ind for at spise sig fed inden gydningen. Theodor Langston har tidligere forsøgt sig på egen hånd med spydfiskeriet, men er kun lykkedes med at tage skrubber. Nattens forhold kunne dog ikke blive meget bedre til pighvarren, så der skal være fisk, når han sammen med den lokale læsøbo Jess Jessen-Klixbüll bevæger sig ud i vandkanten. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Brasen - Medestænger, klapstole og trangiapølser

    Play Episode Listen Later May 2, 2021 54:36


    De store brasen går snart på leg, så det er nu, hvis Theodor Langston skal have sig en stor rogntung brasen på CV'et. Allan Mathiasen har fortalt, at de seneste dages stabile forårsvejr skaber gode forhold for aftenens fisketur, så fisk skal der nok komme på krogen. Men om det bliver til en brasen, og om det er bliver en stor en af slagsen er aldrig til at vide. Klapstolene, chokoladekiksene og pølserne er i hvert fald i hus, så det kan ikke undgå at blive en hyggelig aftenfisketur. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Karper - Universitetsparkens evighedsstuderende

    Play Episode Listen Later Apr 25, 2021 55:07


    Søerne i Universitetsparken i Aarhus er mest kendt for at lægge vand til den årlige kapsejlads for universitetets studerende. Men efter sigende skulle den også holde en god bestand af flere forskellige karpefisk. Theodor Langston er blevet kontaktet af Jonas Caprani, der bor i en af parkens kollegier, og som for få dage siden har fundet ud af, at man kan fange de store karper på fluestangen. Han gør det med fluer bundet af mågefjer og konfettirester, som han finder i parken. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Stenbider - Farmand på barsel

    Play Episode Listen Later Apr 18, 2021 55:55


    Ikke mange lystfiskere har forsøgt sig på stenbideren, men efter de seneste fisketures udfordrende fiskeri har Theodor Langston kun fået mod på udfordringer og svære fiskemissioner. Derfor er han i dag taget til Aalborg Havn for at jagte noget så mærkeligt som stenbider. Til at hjælpe ham med det projekt har han allieret sig med Frank Sjøgreen - en mand der aldrig tager hjem fra en fisketur uden fisk på krogen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Suder - Den helende skomagerfisk

    Play Episode Listen Later Apr 11, 2021 55:55


    Som barn fiskede Theodor Langston jævnligt suder på prop og dej i sin lokale branddam. I dag tager Rasmus Sonne ham tilbage til suderfiskeriet – denne gang dog i en sø med chance for lidt større fisk af slagsen. Det er tidligt foråret og tidligt på sæsonen for fiskeriet efter suder, men de to unge fiskere bevæger sig ud i forårssolen og går forrest i jagten på sæsonens første suder. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Rimte - Pionerefisken

    Play Episode Listen Later Apr 4, 2021 54:04


    Theodor Langston er i dag taget på rimtemission i Gudenåen sammen med Morten Vorup Svarer. Rimten er en helt ukendt fisk i Theodors univers, og Morten Vorup Svarer har fortalt, at det ikke bliver let at fange de her karpefisk. Fanger de to fiskere bare én rimte skal de være stolte, men alligevel sættes barren højt med drømmemålet om en rimte på over 3 kg. Indfries dét mål bliver det i så fald Morten Vorup Svarers største til dato. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Alt godt fra havet – Molefiskeri i Frederikshavn

    Play Episode Listen Later Mar 28, 2021 55:21


    Theodor Langston er i dag taget til Frederikshavn for at jagte alle fisk, der vil bide. Sammen med den lokale sæbynit Jesper Christensen fisker han på Frederikshavns næsten to km lange nordre mole. Jesper Christensen har grej med til både torsk, fladfisk og sild, men det gamle nordjyske ordsprog lyder: ”Er der vind fra nord, så bliv da hjemme ved mor”. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havørred - Tilbage på efterskole

    Play Episode Listen Later Mar 21, 2021 54:49


    Sammen med elever fra Aalestrup Naturefterskole jagter Theodor Langston i dag havørreder i Mariager fjord. Elev på skolens fiskelinje Morten Sussemiehl Pedersen tager Theodor Langston i hånden til dagens fiskeundervisningen og fortæller om livet på en efterskole med lystfiskeri på skemaet. Det er endnu ikke blevet rigtig forår i fjorden, men med 20 unge ihærdige lystfiskere i vandet er der næsten lovet fangstgaranti. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havørred - Fluefiskerens drengedrøm

    Play Episode Listen Later Mar 14, 2021 55:20


    Det er snart forår og havørrederne begynder for alvor at røre på sig langs de danske kyster. Theodor Langston er i dag taget til det sydlige Fyn for at lade en drengedrøm gå i opfyldelse; han skal fiske med Claus Eriksen. Vejret er iskoldt, men solen skinner over de to fiskere, der i dag jagter sølvblanke havørreder på fluegrej. Sammen med Theodor Langston gennemgår Claus Eriksen, hvad der skal til af grej, teknik og taktik til at overliste de sultne forårsørreder. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Torsk & flade - Surfcast ved Vesterhavet

    Play Episode Listen Later Mar 7, 2021 55:13


    Vinden og bølgerne rusker i Vesterhavet, og det kalder på kraftige stænger, store hjul og tungt endegrej. Theodor Langston er taget til Vesterhavet lidt nord for Hvide Sande for at kaste sig ud i sin debut som surfcastfisker. Til at hjælpe ham med at tyre de tunge bundrig ud har han alliereret sig med Lasse Kott, der er vokset op ved vestkysten og har godt styr på surfcastfiskeriet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havørred - Mindfulness

    Play Episode Listen Later Feb 28, 2021 55:51


    Theodor Langston har inviteret nyuddannet psykolog Sebastian Aaskov Jakobsen med ud på fisketur. Sebastian Aaskov Jakobsen har dyrket en del mindfulness både privat og gennem sine studier, og Theodor kunne godt tænke sig at undersøge, hvordan han i sit fiskeri og sin dagligdag kan bruge mindfulness. De to unge mænd tager derfor sammen på fisketur for at lære hinanden om det, de hver især dyrker. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Regnbueørred - De danske isfiskere

    Play Episode Listen Later Feb 21, 2021 55:38


    Theodor Langstons fiskekarriere går ikke så langt tilbage, at han var med sidst, der var is på de danske søer. Men med den seneste tids hårde frost, får han nu muligheden for sin debut som isfisker. Til at hjælpe ham med isfiskeriet har han Jesper Lind Sørensen, der er kampklar med isbor, ekkolod og ultrakorte stænger. Det er i Put and Take, og det er de store regnbueørreder de går efter. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Gedder - Gudenåkrokodiller på flue

    Play Episode Listen Later Feb 14, 2021 54:06


    Isen har lagt låg på søerne, og den eneste mulighed for vintergedder er nu åerne. Det er længe siden Theodor Langston sidst har haft gang i fluegrejet, men Marc Skovby tager den unge fisker under sine vinger og fører ham ned ad Gudenåen i pontonbåd. Det bliver en udfordring for Theodor på en og samme tid at styre pontonbåd, strøm og fluekast og den iskolde vinterfrost bider sig fast i både fingre og stangøjer. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sandart - Vampyrfangst i Søhøjlandet

    Play Episode Listen Later Feb 7, 2021 55:19


    Der er ispletter på søen og vandkoldt i luften, når Theodor Langston sammen med Christian Boyum jagter sandarter i Søhøjlandet. De store 'vampyrfisk' trygger sig mod bunden og spiller kræsne, så det bliver et svært vinterfiskeri med kolde fingre. Men belønningen tilfalder altid den ihærdige fisker. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Trepigget hundestejle - Den største mikro

    Play Episode Listen Later Jan 31, 2021 55:47


    Theodor Langston er blevet inviteret på mikrofisketur af Mark Hemmingsen. En for Theodor helt ny fiskeform, hvor man med stang og krog fisker efter Danmarks mindste fiskearter. De to fiskere er stået tidligt op og kørt til Limfjorden for at fiske på den store bestand af trepigget hundestejle. Det bliver koldt, nørdet og fangstrigt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havørred - Mission overspringer 2

    Play Episode Listen Later Jan 24, 2021 56:10


    Med den nuværende corona-situation har Theodor Langston ikke mulighed for at have fiskegæster med i programmet. Den unge lystfisker har derfor taget sagen i egen hånd og har den seneste uges tid jagtet den store havørred på kysten. Med starthjælp fra fiskebiolog Kaare Manniche Ebert tager Theodor Langston i dag ud til Djurslands nordøstlige kyststrækning. Vandtemperaturen er på vej op, og det ser ud til at være perfekte forhold for overspringerfiskeriet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havørred - Mission overspringer

    Play Episode Listen Later Jan 17, 2021 54:44


    Med den nuværende corona-situation har Theodor Langston ikke mulighed for at have fiskegæster med i programmet. Den unge lystfisker tager derfor sagen i egen hånd og må huske på, hvad han har lært gennem de seneste programmer om kunsten at fange fisk. Med en bornholmerhjælpepakke fra fiskeguiden Bjarke Borup påbegynder Theodor i dag jagten efter en 'overspringer'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Aborre - Brakvandskæmper

    Play Episode Listen Later Jan 10, 2021 55:46


    Theodor Langston har efterhånden forsøgt sig på at nå sit mål om en aborre over 40 cm. Dét mål skal indfries i dag, når Theodor sammen med Nikolaj Korsholm jagter kæmpe aborre i en af Danmarks bedste aborresøer. Nikolaj har næsten lovet, at det er dagen i dag, hvor den unge fisker skal fange sin første aborre over 40 cm., men selvom der er mange store fisk i søen, kan man aldrig vide sig sikker på, at de er i hugget. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Torsk - Nytårstorsk fra Øresund

    Play Episode Listen Later Dec 30, 2020 54:55


    Theodor Langston og hans nyeste 'voksenven' Anders Lyngtorp skulle have været på kuttertur efter nytårstorsken, men coronarestriktioner og ustadigt vejr fik sat en stopper for den plan. De to venner tager derfor sagen i egen hånd og udforsker havnefiskeriet i og omkring København i jagten på den traditionsbundne nytårsspise. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havørred - Et fatamorgana

    Play Episode Listen Later Dec 23, 2020 54:59


    Theodor Langston er taget til Issefjorden for at fange decemberhavørreder med Mikkel Frey Damgaard. Det pivblæser ind over fjorden, skyerne hænger lavt og de to lystfiskere får vendt fascinationen for havørredfiskeret og de mange udfordringer livet kan byde på. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Torsk - Streetfishing i København

    Play Episode Listen Later Dec 16, 2020 55:36


    Marie Brandt er en del af det kvindelige fiskekollektiv 'Fiskekonerne'. Hun tager Theodor Langston med rundt i hovedstaden på det, der minder om en pubcrawl med fiskestangen i hånden og viser, hvordan man fanger torsk mellem højhuse og betonmoler. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Sandart - Vampyrjagt

    Play Episode Listen Later Dec 9, 2020 55:06


    Det er blevet december, og Malthe Ryge Petersen har startet sit sandartfiskeri. Han har lovet at tage Theodor Langston med ud hans lille jolle på en hemmelig sø et sted i Jylland. De to skal jage 'vampyrer' med levende skaller, og der bliver masser af action fra søens hugvillige fisk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havørred - Biologitime på kysten

    Play Episode Listen Later Dec 2, 2020 55:27


    Som havørredfisker er man nødt til at kende fiskens biologi, og Theodor Langston er nået frem til, at han trænger til en biologitime for at optimere sit havørredfisker. Kaare Manniche Ebert er fiskebiologi i Danmarks Sportsfiskerforbund og har lovet Theodor, at svare på hans mange spørgsmål, så han kan nærme sig lidt flere havørreder på kysten. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Regnbueørred - Put & Take tak

    Play Episode Listen Later Nov 25, 2020 54:42


    Det er længe siden Theodor Langston har haft ordentlig flex på klingen fra en stor ørred, så nu går turen til Pinds Mølle Put & Take for at få brudt forbandelsen. Theodor har taget fat i Søren Rajczyk fra Just Fishing, der har masser af tips til, hvordan man han skal få de efterårsafkølede regnbueørreder på krogen. Så der er ikke andet for end at få kastet ud. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Aborre - Streetfishing i Silkeborg

    Play Episode Listen Later Nov 18, 2020 54:40


    Den midtjyske by Silkeborg ligger tæt op ad utallige søer og vandløb og giver mulighed for kaste snøren ud helt inde i midtbyen. Irena Mathiasen har lovet at introducere Theodor Langston til Streetfishing – en fiskeform hvor man bevæger sig mellem byggepladser, indkøbscentre og natur i jagten på fisk. De to går efter aborre, og her er rigeligt at fiske efter. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Gedde - Den svære toer

    Play Episode Listen Later Nov 11, 2020 54:46


    Theodor Langston og fiskeguide Martin Ivan Rasmussen prøver lige igen. I sidste var de to unge fiskere på jagt efter Gedder på Ringkøbing Fjord men uden held - og det kan Martin ikke have. Så der er ikke andet for end at prøve igen. Selvom udfordringerne også denne gang præger fiskeriet, giver de to ikke op i jagten på den store gedde. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Gedde - Vestjysk safari

    Play Episode Listen Later Nov 4, 2020 55:38


    Theodor Langston og fiskeguide Martin Ivan Rasmussen trodser stormende kuling og efterårsregn for at jagte de helt store gedder. Det foregår i båd gennem sivbremmer på Ringkøbing Fjord – en nærmest vaskeægte vestjysk safaritur efter danske ”brakvandskrokodiller”. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Søørred - Dørgefiskeri fra robåd

    Play Episode Listen Later Oct 28, 2020 55:23


    Rygter om et fantastisk fiskeri efter søørreder har fået Theodor Langston til at besøge den smukke midtjyske perle. Her står Thorbjørn Svensson klar med robåd og fiskestænger og har lovet at give en god introduktion til fiskeriet efter søens ørreder, om end fiskeriet, ifølge den lokale viborgenser, ikke er, hvad det har været. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Rudskalle - Stor, større, størst

    Play Episode Listen Later Oct 21, 2020 56:07


    Stor, større, størst. Sådan tænker specimenfisker Morten Vorup Svarer, når han er på fisketur. Theodor Langston er sammen med Morten taget til Gudenåen ved Randers, for at fange kæmpe rudskaller. Målet er klart: over 1 kg og over 40 cm. Mon ikke det kan blive til en enkelt fisk i de fine efterårsforhold? See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havørred - fynsk farvet guld

    Play Episode Listen Later Oct 14, 2020 54:36


    Det er blevet rigtig blæsende efterårsvejr over det sydlige Fyn og havørrederne trækker rundt langs kysterne inden deres gang op i åerne. Theodor Langston har længe gerne ville udforske det fynske havørredparadis, og Jack Schultz guider ham rundt langs de sydfynske kyster i jagten efter en farvet efterårshavørred. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Signalkrebs - krebsekalas ved åbrinken

    Play Episode Listen Later Oct 7, 2020 55:18


    De sidste ugers manglende fiskesucces peger mod nye taktikker. Theodor Langston tager sammen med fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert til Varde å for at jagte signalkrebs og for forhåbentligvis at kunne holde et vaskeægte krebsekalas. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Aborre - Jagten på et pragteksemplar

    Play Episode Listen Later Sep 29, 2020 55:28


    Hård vind og drivende efterårsskyer banker ind over Mossø og gør aborrerne drilske. Theodor Langston giver dog alligevel fiskeriet på sin barndomssø Mossø en chance, når han sammen med Allan Mathiasen sætter alle stænger i søen i jagten på en kæmpe aborre. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Laks - fiskens konge

    Play Episode Listen Later Sep 23, 2020 55:13


    Troen på at kunne tage laks i en af de danske åer har været pakket langt væk for Theodor Langston. Men med den daglige leder af Laksens Hus Kenny Frost som guide ved Skjern å, skaber det fornyet håb hos den unge fisker. Laksene har hugget helt vildt de sidste par uger, og vejret har artet sig godt, så forholdene er perfekte til den første laks! See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Havørred - gemmeleg i åen

    Play Episode Listen Later Sep 16, 2020 54:42


    Det er efterår og havørrederne er begyndt deres gang op i å-systemerne for at gyde. Selvom de sidste uger har budt på manglende nedbør, forsøger Theodor Langston alligevel sammen med Michael Grimm fra Aros Lystfiskerforening at tage til Giber å, for at se om de kan liste en enkelt havørred på krogen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Claim FISK!

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel