Podcasts about limfjorden

Grundvandet er steget med en meter siden 1980'erne, og klimaforandringer vil hæve havniveauet og give mere ekstremt vejr. Hvad stiller vi op med alt det vand? Skal det hele forbi renseanlægget? Hvor mange flere milliarder skal vi bruge på kloakrør? Et forsøgsområde ved Limfjorden eksperimenterer med sensorer, satellitovervågning og plantelaguner. Men risikerer de ikke selv at få våde fødder på kajen i Lemvig? Gæst: Lars Nørgård Holmegaard, direktør i "Klimatorium" i Lemvig, Danmarks internationale klimacenter. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

I Duks' tredje episode går vi på opdagelse i fortiden på vores gæst, Hjalmar Larsen. Der bliver set gammelt Youtube, der fortælles om Hitler ved Limfjorden, og så snakker vi med Emil, som har sin egen cykel!

Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om mangelfuldt tilsyn med muslingefiskeriet i Limfjorden 1) Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om mangelfuldt tilsyn med muslingefiskeriet i LimfjordenÅbent samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om Statsrevisorernes skarpe kritik af, at Fødevareministeriet har ført et yderst mangelfuldt tilsyn med muslingefiskeriet i Limfjorden.

Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om mangelfuldt tilsyn med muslingefiskeriet i Limfjorden 1) Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om mangelfuldt tilsyn med muslingefiskeriet i LimfjordenÅbent samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om Statsrevisorernes skarpe kritik af, at Fødevareministeriet har ført et yderst mangelfuldt tilsyn med muslingefiskeriet i Limfjorden.

Ugens Radio Information handler om de mange geopolitiske udspil, som Trump kastede verdens vej i ugen, der gik. Og så skal det handle om, hvad vi kan lære af den stormflod, der for præcis 200 år siden ramte den jyske vestkyst   Hvor alvorligt skal vi tage præsident Donald Trumps ønske om at omdanne Gaza til en mellemøstlig riviera? Hvad kan vi lære af, at de 25 pct. straftold, som han ellers havde garanteret, at han ville pålægge Mexico og Canada, nu alligevel ikke ser ud til at blive til noget? Og hvad er det, han har gang i, i forhold til Iran? I ugens Radio Information vil chefredaktørerne Rune Lykkeberg og Anton Geist forsøge at få hoved og hale i alt det, Trump kastede verdens vej i ugen, der gik.  Og så skal vi til det nordlige Danmark. Den 4. februar 1825 blev den jyske vestkyst ramt af en stormflod, der ikke bare ændrede livet for kystens beboere, men også Danmarkskortet for bestandigt. I vores nye serie Stormflod, der starter i kulturtillægget i denne uge, er journalist Johanne Pontoppidan Tuxen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen taget til Limfjorden for at fortælle en historie, som vi kan lære meget af i dag. 

Møde nr. 53 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid)Spørgetid.1.1) Spm. nr. S 562 om politiet henlægger for mange sagerSpm. nr. S 562 Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Er det ministerens opfattelse, at politiet henlægger for mange sager?1.2) Spm. nr. S 564 om tavshedskultur i politietSpm. nr. S 564 Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Mener ministeren, at det er udtryk for en tavshedskultur i politiet, når 62 pct. har lyst til at ytre sig om deres arbejdsforhold, men holder sig tilbage af frygt for, at det vil få negative konsekvenser for deres karriere efterfølgende, og 50 pct. svarer, at de enten selv har oplevet eller kender eksempler på, at det har fået konsekvenser for en kollega at ytre sig?1.3) Spm. nr. S 590 om spoofingSpm. nr. S 590 Til justitsministeren af: Morten Messerschmidt (DF): Hvad er ministerens holdning til den type af svindel, der kendes som spoofing, hvor skruppelløse personer svindler ældre og andre sårbare mennesker økonomisk, bl.a. ved at udgive sig som værende fra deres bank, og er det ministerens holdning, at dette bør udløse en strafskærpelse, netop fordi det er sårbare mennesker, som svindelen går ud over?1.4) Spm. nr. S 592 om at gå i bad efter dyrkning af organiseret idrætSpm. nr. S 592 Til kulturministeren af: Mikkel Bjørn (DF): Mener ministeren, at en dreng, der føler sig som en pige, i forbindelse med dyrkning af organiseret idræt skal kunne gå i fællesbad med pigerne?1.5) Spm. nr. S 606 om kriminelle ungeSpm. nr. S 606 Til kulturministeren af: Betina Kastbjerg (DD): Vurderer ministeren, at det vil få kriminelle unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, væk fra kanten af samfundet og ind på arbejdsmarkedet, hvis de får stukket en pose penge i lommen?1.6) Spm. nr. S 548 om sagsbehandlingstiden i Miljø- og FødevareklagenævnetSpm. nr. S 548 Til erhvervsministeren af: Pernille Vermund (LA): Mener ministeren, at det er i orden, at danskerne har skullet betale flere skattekroner for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Miljø- og Fødevareklagenævnet, samtidig med at sagsbehandlingstiderne er fordoblet siden 2020? 1.7) Spm. nr. S 596 om at sikre, at kommuner ikke modtager potentielt giftig og forurenet jord fra andre kommunerSpm. nr. S 596 Til miljøministeren af: Leila Stockmarr (EL): Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommuner ikke modtager potentielt giftig og forurenet jord fra andre kommuner, som kan udgøre en miljømæssig og sundhedsmæssig trussel lokalt, som vi f.eks. har set i Morsø Kommune og Gribskov Kommune?1.8) Spm. nr. S 603 om modregning i ældrechecken for de pensionister, der har mindstSpm. nr. S 603 Til beskæftigelsesministeren af: Karsten Hønge (SF): Mener ministeren virkelig, at det er holdbart, at tusindvis af de folkepensionister med mindst nu oplever at blive modregnet i bl.a. ældrecheck og pensionstillæg, fordi deres partner er på efterløn, dagpenge eller i fleksjob, og de dermed mister et relativt stort månedligt beløb i deres budget?1.9) Spm. nr. S 599 om at sikre flere pædagoger til børneneSpm. nr. S 599 Til børne- og undervisningsministeren af: Theresa Berg Andersen (SF): Mener ministeren, at regeringen gør nok for at sikre flere pædagoger til børnene? 1.10) Spm. nr. S 586 om at minkavlere genåbner minkproduktion og samtidig får erstatning for nedlukning af deres hidtidige minkproduktion?Spm. nr. S 586 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Carl Valentin (SF): Mener ministeren, at det er rimeligt, at minkavlere eller familiemedlemmer til minkavlere genåbner ny minkproduktion, samtidig med at de får erstatning for nedlukning af deres hidtidige minkproduktion?1.11) Spm. nr. S 597 om artiklen »Det er en katastrofe: Frygter massiv flugt af job og omsætning«Spm. nr. S 597 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kim Edberg Andersen (DD): Hvad mener ministeren om, at CO2-afgiften på henholdsvis landbruget og fiskeriet kan påvirke op imod 1.100 arbejdspladser i Hanstholm? 1.12) Spm. nr. S 598 om at stoppe mishandlingen af hunde i hvalpefabrikkerSpm. nr. S 598 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kim Edberg Andersen (DD): Mener ministeren, at der gøres nok for at stoppe mishandlingen af hunde i hvalpefabrikker, og mener ministeren, at en mulighed kunne være at fratage de pågældende personer retten til at avle hund? 1.13) Spm. nr. S 604 om at der fortsat fiskes med fartøjer med ulovligt stor motorkraft i muslingefiskeriet i LimfjordenSpm. nr. S 604 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Søren Egge Rasmussen (EL): Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fortsat fiskes med fartøjer med ulovligt stor motorkraft i muslingefiskeriet i Limfjorden, med den undskyldning at Fiskeristyrelsen ikke vil gribe ind, før man har undersøgt alle 56 fartøjer?1.14) Spm. nr. S 480 om at elevatorerne på 12 DSB-stationer er ude af driftSpm. nr. S 480 Til transportministeren af: Rosa Lund (EL): Hvad mener ministeren om, at elevatorerne på 12 DSB-stationer er ude af drift, og hvordan stemmer det overens med, at man som borger med handicap skal kunne benytte sig af offentlig transport?1.15) Spm. nr. S 565 om samarbejdet mellem Færdselsstyrelsen og formændene for kørelærerforeningerneSpm. nr. S 565 Til transportministeren af: Kenneth Fredslund Petersen (DD): Er det ministerens holdning, at samarbejdet mellem Færdselsstyrelsen og formændene for kørelærerforeningerne er kendetegnet ved at være tæt og konstruktivt?1.16) Spm. nr. S 585 om Ryanairs lukning af selskabets base i Billund LufthavnSpm. nr. S 585 Til transportministeren af: Kenneth Fredslund Petersen (DD): Anerkender ministeren, at Ryanairs lukning af selskabets base i Billund Lufthavn og det dertilhørende tab af arbejdspladser er et direkte resultat af regeringens flyafgift?1.17) Spm. nr. S 605 om det var en god beslutning at bygge en gasledning til LollandSpm. nr. S 605 Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Søren Egge Rasmussen (EL): Mener ministeren, at det var en god beslutning at bygge en gasledning til Lolland, set i lyset af at etableringen blev langt dyrere, end da beslutningen blev taget af den tidligere minister, og det viser sig, at tilslutningen er langt dyrere for gaskunder, så det kun er sukkerfabrikken, der er tilsluttet?1.18) Spm. nr. S 594 om CO2-afgifterSpm. nr. S 594 Til ministeren for byer og landdistrikter af: Kristian Bøgsted (DD): Hvad er ministerens holdning til, at man på Læsø fjerner levegrundlaget for mange mennesker, da øens største arbejdsplads er knyttet til fiskeriet og nu er i tilbagegang på grund af en CO2-afgift?1.19) Spm. nr. S 600 om CO2-afgiften på fiskerierhvervetSpm. nr. S 600 Til skatteministeren af: Peter Kofod (DF): Vil ministeren tage initiativ til at fjerne CO2-afgiften på fiskerierhvervet, så branchen fortsat kan eksistere i Danmark?2) 1. beh. af L 122 om supplerende bestemmelser til forordning om krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v.Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v. og til forordning om markedsovervågning og produktoverensstemmelse m.v. (ecodesignproduktloven). Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).3) 1. behandling af L 123 om deludmøntning af aftalen om »Et stærkere erhvervsliv« m.v.Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.). Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

Møde nr. 53 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid)Spørgetid.1.1) Spm. nr. S 562 om politiet henlægger for mange sagerSpm. nr. S 562 Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Er det ministerens opfattelse, at politiet henlægger for mange sager?1.2) Spm. nr. S 564 om tavshedskultur i politietSpm. nr. S 564 Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Mener ministeren, at det er udtryk for en tavshedskultur i politiet, når 62 pct. har lyst til at ytre sig om deres arbejdsforhold, men holder sig tilbage af frygt for, at det vil få negative konsekvenser for deres karriere efterfølgende, og 50 pct. svarer, at de enten selv har oplevet eller kender eksempler på, at det har fået konsekvenser for en kollega at ytre sig?1.3) Spm. nr. S 590 om spoofingSpm. nr. S 590 Til justitsministeren af: Morten Messerschmidt (DF): Hvad er ministerens holdning til den type af svindel, der kendes som spoofing, hvor skruppelløse personer svindler ældre og andre sårbare mennesker økonomisk, bl.a. ved at udgive sig som værende fra deres bank, og er det ministerens holdning, at dette bør udløse en strafskærpelse, netop fordi det er sårbare mennesker, som svindelen går ud over?1.4) Spm. nr. S 592 om at gå i bad efter dyrkning af organiseret idrætSpm. nr. S 592 Til kulturministeren af: Mikkel Bjørn (DF): Mener ministeren, at en dreng, der føler sig som en pige, i forbindelse med dyrkning af organiseret idræt skal kunne gå i fællesbad med pigerne?1.5) Spm. nr. S 606 om kriminelle ungeSpm. nr. S 606 Til kulturministeren af: Betina Kastbjerg (DD): Vurderer ministeren, at det vil få kriminelle unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, væk fra kanten af samfundet og ind på arbejdsmarkedet, hvis de får stukket en pose penge i lommen?1.6) Spm. nr. S 548 om sagsbehandlingstiden i Miljø- og FødevareklagenævnetSpm. nr. S 548 Til erhvervsministeren af: Pernille Vermund (LA): Mener ministeren, at det er i orden, at danskerne har skullet betale flere skattekroner for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Miljø- og Fødevareklagenævnet, samtidig med at sagsbehandlingstiderne er fordoblet siden 2020? 1.7) Spm. nr. S 596 om at sikre, at kommuner ikke modtager potentielt giftig og forurenet jord fra andre kommunerSpm. nr. S 596 Til miljøministeren af: Leila Stockmarr (EL): Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommuner ikke modtager potentielt giftig og forurenet jord fra andre kommuner, som kan udgøre en miljømæssig og sundhedsmæssig trussel lokalt, som vi f.eks. har set i Morsø Kommune og Gribskov Kommune?1.8) Spm. nr. S 603 om modregning i ældrechecken for de pensionister, der har mindstSpm. nr. S 603 Til beskæftigelsesministeren af: Karsten Hønge (SF): Mener ministeren virkelig, at det er holdbart, at tusindvis af de folkepensionister med mindst nu oplever at blive modregnet i bl.a. ældrecheck og pensionstillæg, fordi deres partner er på efterløn, dagpenge eller i fleksjob, og de dermed mister et relativt stort månedligt beløb i deres budget?1.9) Spm. nr. S 599 om at sikre flere pædagoger til børneneSpm. nr. S 599 Til børne- og undervisningsministeren af: Theresa Berg Andersen (SF): Mener ministeren, at regeringen gør nok for at sikre flere pædagoger til børnene? 1.10) Spm. nr. S 586 om at minkavlere genåbner minkproduktion og samtidig får erstatning for nedlukning af deres hidtidige minkproduktion?Spm. nr. S 586 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Carl Valentin (SF): Mener ministeren, at det er rimeligt, at minkavlere eller familiemedlemmer til minkavlere genåbner ny minkproduktion, samtidig med at de får erstatning for nedlukning af deres hidtidige minkproduktion?1.11) Spm. nr. S 597 om artiklen »Det er en katastrofe: Frygter massiv flugt af job og omsætning«Spm. nr. S 597 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kim Edberg Andersen (DD): Hvad mener ministeren om, at CO2-afgiften på henholdsvis landbruget og fiskeriet kan påvirke op imod 1.100 arbejdspladser i Hanstholm? 1.12) Spm. nr. S 598 om at stoppe mishandlingen af hunde i hvalpefabrikkerSpm. nr. S 598 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kim Edberg Andersen (DD): Mener ministeren, at der gøres nok for at stoppe mishandlingen af hunde i hvalpefabrikker, og mener ministeren, at en mulighed kunne være at fratage de pågældende personer retten til at avle hund? 1.13) Spm. nr. S 604 om at der fortsat fiskes med fartøjer med ulovligt stor motorkraft i muslingefiskeriet i LimfjordenSpm. nr. S 604 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Søren Egge Rasmussen (EL): Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fortsat fiskes med fartøjer med ulovligt stor motorkraft i muslingefiskeriet i Limfjorden, med den undskyldning at Fiskeristyrelsen ikke vil gribe ind, før man har undersøgt alle 56 fartøjer?1.14) Spm. nr. S 480 om at elevatorerne på 12 DSB-stationer er ude af driftSpm. nr. S 480 Til transportministeren af: Rosa Lund (EL): Hvad mener ministeren om, at elevatorerne på 12 DSB-stationer er ude af drift, og hvordan stemmer det overens med, at man som borger med handicap skal kunne benytte sig af offentlig transport?1.15) Spm. nr. S 565 om samarbejdet mellem Færdselsstyrelsen og formændene for kørelærerforeningerneSpm. nr. S 565 Til transportministeren af: Kenneth Fredslund Petersen (DD): Er det ministerens holdning, at samarbejdet mellem Færdselsstyrelsen og formændene for kørelærerforeningerne er kendetegnet ved at være tæt og konstruktivt?1.16) Spm. nr. S 585 om Ryanairs lukning af selskabets base i Billund LufthavnSpm. nr. S 585 Til transportministeren af: Kenneth Fredslund Petersen (DD): Anerkender ministeren, at Ryanairs lukning af selskabets base i Billund Lufthavn og det dertilhørende tab af arbejdspladser er et direkte resultat af regeringens flyafgift?1.17) Spm. nr. S 605 om det var en god beslutning at bygge en gasledning til LollandSpm. nr. S 605 Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Søren Egge Rasmussen (EL): Mener ministeren, at det var en god beslutning at bygge en gasledning til Lolland, set i lyset af at etableringen blev langt dyrere, end da beslutningen blev taget af den tidligere minister, og det viser sig, at tilslutningen er langt dyrere for gaskunder, så det kun er sukkerfabrikken, der er tilsluttet?1.18) Spm. nr. S 594 om CO2-afgifterSpm. nr. S 594 Til ministeren for byer og landdistrikter af: Kristian Bøgsted (DD): Hvad er ministerens holdning til, at man på Læsø fjerner levegrundlaget for mange mennesker, da øens største arbejdsplads er knyttet til fiskeriet og nu er i tilbagegang på grund af en CO2-afgift?1.19) Spm. nr. S 600 om CO2-afgiften på fiskerierhvervetSpm. nr. S 600 Til skatteministeren af: Peter Kofod (DF): Vil ministeren tage initiativ til at fjerne CO2-afgiften på fiskerierhvervet, så branchen fortsat kan eksistere i Danmark?2) 1. beh. af L 122 om supplerende bestemmelser til forordning om krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v.Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v. og til forordning om markedsovervågning og produktoverensstemmelse m.v. (ecodesignproduktloven). Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).3) 1. behandling af L 123 om deludmøntning af aftalen om »Et stærkere erhvervsliv« m.v.Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.). Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

Statsrevisorernes kritik af Fødevareministeriet og Fiskeristyrelsen er ikke til at tage fejl af: Vildledning af Folketinget, manglende kontrol og ulovlig fortolkning af regler. Rigsrevisionen har fundet en række problemer med forvaltningen af fiskeriet i Limfjorden i kølvandet på en lang række afsløringer fra TV 2. Problemer, som kan have medført alvorlige konsekvenser for havmiljøet ifølge Statsrevisorerne. Jacob Jensen (V), der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, fortæller, at han tager kritikken alvorligt. Værter: Anne Phillipsen og Nicolai DandanellSee omnystudio.com/listener for privacy information.

(02:00): Nordjysk fisker kritiserer nye forbud. Medvirkende: Leon Mikkelsen, fisker i Limfjorden. (29:00): Ifølge medstifter af start-ung kan det være en fordel for DR-programmet 'Løvernes hule junior', at Morten Münster har fået en advarsel af Forbrugerombudsmanden. Medvirkende: Daniel Uweis, medstifter af start-ung - et fællesskab for unge iværksættere. (39:00): Danmarksdemokraterne er rasende over, at regeringens afbureaukratisering skal gå ud over landdistrikterne. Medvirkende: Susie Jessen, Landdistrikts- og øordfører Danmarksdemokraterne. Værter: Anne Philipsen & Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad sker der, når en flok meget religiøse tilflyttere prøver at presse de lokale ud? Det undersøger, Hans Kirk i sin klassiker, 'Fiskerne' fra 1928. Her forsøger en gruppe indremissionske fiskere fra Vestjylland nemlig at tvinge den stedlige præst væk fra den lille by ved Limfjorden, hvor han har virket i årevis. Landsbyens festlige liv kan de heller ikke tolerere! I dagens program genlæser vært, Nanna Mogensen romanen med dramatiker og forfatter, Hassan Preisler. De taler om integration, synd, sex og krig i Jylland.

Ny motorvejsforbindelse skal tredjebehandles i Folketinget i morgen, den løber over øen Egholm i Aalborg ved Limfjorden. Er der asbest i Limfjorden, der hvor egholmforbindelsen skal etableres, og hvilke miljøskadelige konsekvenser kan det have? Læger skal fortsat kunne nægte at medvirke til en abort, hvis de strider med deres religiøse overbevisning. Det mener lægeforeningen. Skal religion vægte højere end kravet om abort? Socialdemokraternes EP medlem Niels Fuglsang vil have forbud mod bure i europæisk landbrug. Vil det føre til bedre dyrevelfærd? Dagens værter: Bjarne Steensbeck og Pernille Rudbæk.

Ved den sidste nadver i studiet, en ny salve af Nalgene-flasker på vej, det lige nøjagtigt til en sejr for Vladimir Vladimirovitj Putin, Befri McDonald's og server ordentlig kaffe, kør Jagger, når du bliver skilt, gå i krig mod Fast-Fashion, "Vores, vores, vores penge i Danske Bank", en bedstemor og Ironman-distancen, et mistænkeligt muslingefiskeri i Limfjorden og kokainkorrespondenten på jagt efter Vestsjællands rav, samt Kåre Quist-doktrinen.Vil du lytte til hele Her Går Det Godt Bagkataloget på Podimo?I hele uge 12, har vi et godt tilbud til dig!Få 45 dages prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdg (79 kroner herefter)Eller få 6 mdr. med 50% rabat (kan bruges af tidligere Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdgtilbud (79 kroner herefter)Lyt Alt Hvad Du Kan, Det Er En Fejl Ikke At Gør Det!Værter: Esben Bjerre & Peter Falktoft Redigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram: @hergaardetgodt @Peterfalktoft @Esbenbjerre

Månedens Forfatter er i denne podcast Kristian Bang Foss – født i 1977 – og han debuterede som forfatter i 2004.  Jeg taler med ham om hans tre bøger Døden Kører i Audi (2012), Frank Vender Hjem (2019) og den seneste Manden der bar solen (2023). Der er stor forskel på de tre bøger. Den ene er inspireret af hans tid som handicaphjælper, den anden fik han ideen til på en fisketur og de foregår begge i en realistisk nutid – altså noget som man umiddelbart kan genkende, og Kristian Bang Foss skriver så man  både se det tragiske og det komiske i situationerne. Den seneste Manden der bar Solen er dog helt anderledes, og den er blevet indstillet til Politikens Litteraturpris for 2023. Den foregår i bronzealderen hvor tvillingebrødrene Raudon og Hauhon skal overtage magten i stammen som lever ved Limfjorden. Men det er svært at skaffe den nødvendige bronze, som man henter længere nede i Europa. Og stammer fra Middelhavet erpå vej mod nord, da klimaforandringer har tvunget dem væk. Tilrettelagt af Claus Vittus Se litteraturliste Musik: Mountain Air af Cody Francis 

Mikael K har i mere end 20 år lavet musik under navnet Klondyke. Hans kærlighed til musik startede med The Beatles-albummet Let It Be, som en onkel fra Schweiz i 1974 bragte til Danmark på 8-spors-kassettebånd. Takket være nymodens teknologi kunne Mikael lytte til båndet - og ikke mindst sangen "Across the Universe" - når familien stævnede ud fra Aalborg Vestby med retning mod sommerhuset lidt længere øst på ved Limfjorden. Mikael K (https://www.facebook.com/MikaelKlondyke) er senest aktuel med albummet Stille Uro (https://open.spotify.com/album/1Q36Mh7aLWxzpGrzf7Y7Hm?si=nD39ew1ASjWWGIerQgAM2w). Varighed: 6:41

Fire år efter bestsellerromanen ‘Frank vender hjem', er Kristian Bang Foss tilbage med en ny fortælling - ‘Manden der bar solen'. Men til forskel fra hans forgående bøger er handlingen flyttet langt væk fra verden af i dag. Til bronzealderen, hvor stammefolk strides om magten omkring Limfjorden og langt ned i Europa. Derfor har han blandt andet konsulteret arkæologer og fordybet sig i tykke bøger om oldtiden for at skabe en realistisk historie. Men det er altså stadig fiktion, fortæller han i dagens program. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Møde nr. 5 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 19: Forslag til lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Af transportministeren (Thomas Danielsen). (Fremsættelse 04.10.2023). 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 20: Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (Luftfartøjers adgang til luftfart inden for dansk område, delegation til private af visse opgaver på droneområdet og ændring af rammerne for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes undersøgelser, m.v.). Af transportministeren (Thomas Danielsen). (Fremsættelse 04.10.2023). 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 36: Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte. (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner). Af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt). (Fremsættelse 04.10.2023). 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 33: Forslag til lov om ændring af lov om MitID og NemLog-in. (Ret til anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer og mulighed for tilslutning til MitID-løsningen for juridiske enheder, som er registreret i et andet EU-/EØS-land). Af digitaliseringsministeren (Marie Bjerre). (Fremsættelse 04.10.2023). 6) 1. behandling af lovforslag nr. L 34: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af SU-loven. (Forlængelse af midlertidig suspension af SU-godkendelse af hele uddannelser i visse lande). Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund). (Fremsættelse 04.10.2023). 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 35: Forslag til lov om ændring af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. (Ændring af ordning for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau). Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund). (Fremsættelse 04.10.2023). 1) Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Peder Hvelplund Mener ministeren, at den forskelsbehandling, der finder sted i dag, i og med at det er lovligt at tilbyde dobbeltdonation til et cisheteroseksuelt par, der ikke kan få børn, hvorimod ciskvinder, nonbinære og transmænd ikke lovligt kan benytte sig af partnerægdonation (graviditet med en partners æg) uden en sundhedsfaglig begrundelse, fortsat skal opretholdes i det danske sundhedsvæsen, eller vil ministeren være med til at ændre lovgivning og praksis? (Spm. nr. S 39). 2) Til justitsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan ser ministeren på offentligt ansattes ret til at ytre sig i den offentlige debat, herunder retten til at gøre offentligheden opmærksom på det, når der f.eks. foregår lovbrud og vanrøgt i ældreplejen, og hvorfor mener ministeren tilsyneladende ikke længere, at der er behov for at tage de initiativer for at styrke de offentligt ansattes ytringsfrihed, som var indeholdt i den politiske aftale af 28. august 2022? (Spm. nr. S 45). 3) Til justitsministeren af: Mette Thiesen På baggrund af dokumentaren »Blev vores datter myrdet?« bragt på TV 2 er ministeren så bekymret for borgernes fortsatte tillid til politiet og måden de opererer på, herunder efterforsker? (Spm. nr. S 46, skr. begr.). 4) Til justitsministeren af: Mikkel Bjørn Er det ministerens holdning, at permanent grænsekontrol ved alle grænseovergange i Danmark er helt essentielt for at passe ordentligt på danskerne, eller mener ministeren, at danskerne er bedst tjent med, at man kan rejse ind i Danmark uden grænsekontrol? (Spm. nr. S 57). 5) Til justitsministeren af: Mikkel Bjørn Finder ministeren det sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at regeringen for nylig har besluttet, at der ikke skal være grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, særlig set i det perspektiv at der raserer en voldsom bandekonflikt i Sverige, og at der er en vis relation mellem danske og svenske bander? (Spm. nr. S 58). 6) Til miljøministeren af: Signe Munk Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at Limfjorden opnår god økologisk kvalitet? (Spm. nr. S 48). 7) Til miljøministeren af: Carl Valentin Hvilke nye initiativer vil regeringen tage for at stoppe det katastrofale iltsvind, der hersker i vores have og indre farvande? (Spm. nr. S 50). 8) Til social- og boligministeren af: Sigurd Agersnap Er ministerens afvisning af at anvende klimafremskrivning i forhold til beregning af nedkølingsbehovet i bygninger udtryk for en faglig indvending mod FN's klimascenarier om temperaturstigninger, og er der i regeringen en generel skepsis over for at lægge FN's klimascenarier om fremtidige temperaturstigninger til grund for regulering? (Spm. nr. S 49, skr. begr.). 9) Til social- og boligministeren af: Sigurd Agersnap Hvorfor mener ministeren, at opførelsen af flere ejerboliger i stedet for private udlejningsejendomme vil løse problemerne med udviklingen med stigende bolig- og lejepriser i hovedstadsområdet? (Spm. nr. S 54, skr. begr.). 10) Til beskæftigelsesministeren af: Pelle Dragsted Mener ministeren, at det sikrer værdige og sikre fleksjob for sårbare borgere at afskaffe kravet om, at fleksjobansættelser skal være på overenskomstmæssig løn, som ministeren planlægger at fremsætte lovforslag om, jf. lovprogrammet? (Spm. nr. S 56). 11) Til børne- og undervisningsministeren af: Lotte Rod Hvad er ministerens holdning til, at regeringen i ord siger, at der skal være uddannelser i hele landet, men i handling fjerner det udkantstilskud, som netop sikrer gymnasier i hele landet? (Spm. nr. S 51). 12) Til børne- og undervisningsministeren af: Lotte Rod Hvad mener regeringen med, at der bruges for mange penge på specialundervisning, herunder om regeringen vil skære i ressourcerne til specialundervisning? (Spm. nr. S 52, skr. begr. (omtrykt)). 13) Til ældreministeren af: Nick Zimmermann Mener ministeren, at det er rimeligt, at hjemmehjælpsmodtagere i Køge Kommune, der bl.a. modtager praktisk hjælp såsom rengøring, nægtes hjemmehjælp, indtil de selv har gjort rent efter fund af asbest i deres lejlighed, selv om en læge påpeger, at det bør være professionelle, der rengør efter asbestfund? (Spm. nr. S 53, skr. begr.). 14) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Hvad er ministerens holdning til, at fjernvarmepuljen er løbet tør for penge, selv om behovet for tilskuddet fortsat eksisterer? (Spm. nr. S 55, skr. begr.).

Møde nr. 5 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 19: Forslag til lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Af transportministeren (Thomas Danielsen). (Fremsættelse 04.10.2023). 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 20: Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (Luftfartøjers adgang til luftfart inden for dansk område, delegation til private af visse opgaver på droneområdet og ændring af rammerne for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes undersøgelser, m.v.). Af transportministeren (Thomas Danielsen). (Fremsættelse 04.10.2023). 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 36: Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte. (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner). Af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt). (Fremsættelse 04.10.2023). 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 33: Forslag til lov om ændring af lov om MitID og NemLog-in. (Ret til anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer og mulighed for tilslutning til MitID-løsningen for juridiske enheder, som er registreret i et andet EU-/EØS-land). Af digitaliseringsministeren (Marie Bjerre). (Fremsættelse 04.10.2023). 6) 1. behandling af lovforslag nr. L 34: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af SU-loven. (Forlængelse af midlertidig suspension af SU-godkendelse af hele uddannelser i visse lande). Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund). (Fremsættelse 04.10.2023). 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 35: Forslag til lov om ændring af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. (Ændring af ordning for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau). Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund). (Fremsættelse 04.10.2023). 1) Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Peder Hvelplund Mener ministeren, at den forskelsbehandling, der finder sted i dag, i og med at det er lovligt at tilbyde dobbeltdonation til et cisheteroseksuelt par, der ikke kan få børn, hvorimod ciskvinder, nonbinære og transmænd ikke lovligt kan benytte sig af partnerægdonation (graviditet med en partners æg) uden en sundhedsfaglig begrundelse, fortsat skal opretholdes i det danske sundhedsvæsen, eller vil ministeren være med til at ændre lovgivning og praksis? (Spm. nr. S 39). 2) Til justitsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan ser ministeren på offentligt ansattes ret til at ytre sig i den offentlige debat, herunder retten til at gøre offentligheden opmærksom på det, når der f.eks. foregår lovbrud og vanrøgt i ældreplejen, og hvorfor mener ministeren tilsyneladende ikke længere, at der er behov for at tage de initiativer for at styrke de offentligt ansattes ytringsfrihed, som var indeholdt i den politiske aftale af 28. august 2022? (Spm. nr. S 45). 3) Til justitsministeren af: Mette Thiesen På baggrund af dokumentaren »Blev vores datter myrdet?« bragt på TV 2 er ministeren så bekymret for borgernes fortsatte tillid til politiet og måden de opererer på, herunder efterforsker? (Spm. nr. S 46, skr. begr.). 4) Til justitsministeren af: Mikkel Bjørn Er det ministerens holdning, at permanent grænsekontrol ved alle grænseovergange i Danmark er helt essentielt for at passe ordentligt på danskerne, eller mener ministeren, at danskerne er bedst tjent med, at man kan rejse ind i Danmark uden grænsekontrol? (Spm. nr. S 57). 5) Til justitsministeren af: Mikkel Bjørn Finder ministeren det sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at regeringen for nylig har besluttet, at der ikke skal være grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, særlig set i det perspektiv at der raserer en voldsom bandekonflikt i Sverige, og at der er en vis relation mellem danske og svenske bander? (Spm. nr. S 58). 6) Til miljøministeren af: Signe Munk Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at Limfjorden opnår god økologisk kvalitet? (Spm. nr. S 48). 7) Til miljøministeren af: Carl Valentin Hvilke nye initiativer vil regeringen tage for at stoppe det katastrofale iltsvind, der hersker i vores have og indre farvande? (Spm. nr. S 50). 8) Til social- og boligministeren af: Sigurd Agersnap Er ministerens afvisning af at anvende klimafremskrivning i forhold til beregning af nedkølingsbehovet i bygninger udtryk for en faglig indvending mod FN's klimascenarier om temperaturstigninger, og er der i regeringen en generel skepsis over for at lægge FN's klimascenarier om fremtidige temperaturstigninger til grund for regulering? (Spm. nr. S 49, skr. begr.). 9) Til social- og boligministeren af: Sigurd Agersnap Hvorfor mener ministeren, at opførelsen af flere ejerboliger i stedet for private udlejningsejendomme vil løse problemerne med udviklingen med stigende bolig- og lejepriser i hovedstadsområdet? (Spm. nr. S 54, skr. begr.). 10) Til beskæftigelsesministeren af: Pelle Dragsted Mener ministeren, at det sikrer værdige og sikre fleksjob for sårbare borgere at afskaffe kravet om, at fleksjobansættelser skal være på overenskomstmæssig løn, som ministeren planlægger at fremsætte lovforslag om, jf. lovprogrammet? (Spm. nr. S 56). 11) Til børne- og undervisningsministeren af: Lotte Rod Hvad er ministerens holdning til, at regeringen i ord siger, at der skal være uddannelser i hele landet, men i handling fjerner det udkantstilskud, som netop sikrer gymnasier i hele landet? (Spm. nr. S 51). 12) Til børne- og undervisningsministeren af: Lotte Rod Hvad mener regeringen med, at der bruges for mange penge på specialundervisning, herunder om regeringen vil skære i ressourcerne til specialundervisning? (Spm. nr. S 52, skr. begr. (omtrykt)). 13) Til ældreministeren af: Nick Zimmermann Mener ministeren, at det er rimeligt, at hjemmehjælpsmodtagere i Køge Kommune, der bl.a. modtager praktisk hjælp såsom rengøring, nægtes hjemmehjælp, indtil de selv har gjort rent efter fund af asbest i deres lejlighed, selv om en læge påpeger, at det bør være professionelle, der rengør efter asbestfund? (Spm. nr. S 53, skr. begr.). 14) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt Hvad er ministerens holdning til, at fjernvarmepuljen er løbet tør for penge, selv om behovet for tilskuddet fortsat eksisterer? (Spm. nr. S 55, skr. begr.).

For to år siden lancerede realityprogrammet ellers et helt nyt koncept med fokus på mangfoldighed og inklusion. (02:00) Det bliver nu rullet tilbage til fordel for en model, der i højere grad spejler det gamle Paradise Hotel, og det er en kniv i hjertet på en tidligere vinder af programmet - som dog erkender, at seertal er Gud, når det kommer til reality. Gæst: Zilas Gregersen, tidligere vinder af Paradise. (12:00) Da Kristian Bang Foss skrev den humoristiske samtidsroman "Frank vender hjem" væltede han sig positiv omtale. Alligevel har han nu ændret både tid og tone. Hans nye roman "Manden der bar solen" foregår nemlig i Limfjorden i Bronzealderen, og er en historie om rå magtudøvelser i et univers, der nærmest ikke kunne ligge længere væk fra Foss' tidligere forfatterskab. Gæst: Kristian Bang Foss, forfatter. (25:00) Mens realitysuccesser som netop Paradis Hotel handler om at få smidt de andre ud, så handler et nyt realityprogram på TV2 om at sørge for, at så mange som muligt gennemfører programmet. Det skyldes et forstørret fokus på forpligtende fællesskaber, som spirede af coronakrisens aske. Gæst: Maj My Humaidan, journalist og forfatter. Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening. (41:00) I Aarhus kan man på Filuren købe teaterbilletter, som er billigere, hvis du transporterer dig hen til teatret på en bæredygtig måde. Men er det teatrets opgave at puste til klimaudskamningen, eller er det netop et initiativ som Filurens, der skal til, for at kulturen skubber på den grønne omstilling? Gæster: Ditte Felding, leder Teaterhuset Filuren. Solveig Roepstorff, klimapsykolog. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Louise Østerlund og Søren Berggreen ToftSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Undersøgelsen af Elbit-sagen bliver uden mundtlige kilder. Sven har boet ved Limfjorden i 50 år: "Engang var den fyldt med liv, nu er den død". Hvad mærker en dansker, der bor i Uppsala, hvor den igangværende svenske bandekonflikt har sit udspring til konflikten? SVM-regeringen har ikke i sinde at gennemføre aftale om at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed. Værter: Claus Andersen & Christina AnkerhusSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er nye tal for braklægning af landbrugsjord i 2023. En alliance af SF og Liberal Alliance vil redde miljøet i Limfjorden. Medie mener at vide, at det hælder til et ja til i kommende afstemning i næste måned om glyphosat. Og så øjner biogasbranchen muligheder i Tyskland efter ny dom.

Baklänges i tiden längs en linje, det är temat för de reseböcker som Katarina Wikars har grottat ner sig i. Följ hennes färd på och utanför kartan. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. ESSÄ: Detta är en text där skribenten reflekterar över ett ämne eller ett verk. Åsikter som uttrycks är skribentens egna.Det var min mamma som ritade Uppsalas stadskarta på fyrtiotalet. I basker och dräktjacka med hårt stoppade axlar drog hon upp konturerna av Övre Slottsgatan på stadsingenjörskontoret innan hon tog bussen hem till tant Berta i Eriksberg där hon hyrde ett rum på övervåningen. Det tog lång tid att rita hela Uppsala, vartenda kvarter, varenda sevärdhet skulle prickas ut. Det fick inte råda någon tvekan. Hur många steg från Gustav Vasas grav till domkyrkans utgång, hur många meter till botten av Fyrisån? Mamma doppade ritstiftet i kolsvart bläck. Hon sa: Vart du än går, flicka, så släpp aldrig taget om kartan. Då kommer du bort.Och jag vågade aldrig släppa taget om kartorna. När jag var barn lekte jag resebyrå och ritade egna öar med berg, skogar, floder och städer, var det dit jag skulle? I tonåren samlade jag kartorna på hög för framtida bruk: Kairos. Berlins. Dom södra förorternas. Och när jag väl började resa såg jag ingenting av omvärlden och medmänskorna, men älskade dom prickade strecken för svårorienterade gångstigar, tänkte ofta på mamma och undrade: Har jag kommit till Bort nu?Hur ska man egentligen resa? Längre ut eller bara längre ner? Hur gör de andra?Den danska författaren Dorthe Nors reser längs en enda linje i ett helt år. I periferin, utmed Nordsjökusten, Skagen, västra Jylland och längs Frisiska öarna. En enslig Toyotatripp längs sanddynerna med några surfare och sälar i fonden. Boken som blev heter till och med ”En linje i världen”. Sandens flyktighet gör det är svårt att dra upp en beständig yttre linje men den halvt imaginära är också Dorthe Nors egen linje, för den är en del av barndomen. Och trots att hon inser att det aldrig går att återvända till samma landskap som man minns bestämmer hon sig för tråckla ihop resan med just sina föräldrars sönderfallande kaffefläckiga vägkarta som ciceron.En annan människas linje, tänker hon, skulle kunna sträcka sig från Alaska till Mexiko, eller från Gibraltar till Godahoppsudden. Jag med mitt mikroperspektiv och mamma för ögonen kommer att tänka på det gamla mastodontverket Med Dalälven från källorna till havet. Som jag lusläste som barn och där det stod angående min badsjö ”att Gimmen vill inte ha folk.” Det betydde att ingen någonsin drunknat där till skillnad från älven som gärna ville ha folk.Vad finns det då på Dorthe Nors linje? Det som hon där ute i världen alltid längtat tillbaka till. Hård kuling. Träd som tar stryk så de kravlar utefter marken. Salt på huden och av kråkris sönderrivna vader. Man måste gå i sidled utmed hennes linje. Till och med husen hukar. Allt mals ner till salt och sand. Grå horisont men också något hon kallar sund ensamhet.Hur många berättelser kan det finnas på en linje? Det finns inga gränser för dem, man måste bara gå in på linjen, snitta upp den varsamt med en skalpell och se efter, skriver hon i det inledande kapitlet. En metod hon själv inte riktigt lever upp till då hon reser mer i minnet än att hon slår sig i slang med lokalbefolkningen. Men kanske är det om platsens kraft hon ska berätta. Om minnesfragmenten som ligger kvar, som vid återkomsten lyfter som damm och dansar i ljuset. Alla ögonblicken som undsluppit en, kan de ligga kvar vid Hirthals fyr? Eller vid föräldrarnas pyttelilla sommarstuga mittemot kemifabriken vid Limfjorden?Jag är den perfekta läsaren för såna här intentioner, för jag vill tro att under speciella ljusförhållanden börjar de döda röra på sig, kan man se dem hasta runt där i sin tid.Hon hittar stigar. Stigar har alltid en anledning, har hon lärt av Kerstin Ekman, de är landskapets minnesarbete. Hon ser turister, men hon söker de åldrade badmödrarna hon minns från sin egen barndom, de tatuerade hårdhudade som ägde vattnet. Farmor förstås, brorsorna, sommarlovet. Vinthundarnas andar vid badhotellet. Det är som hela resan till slut blir några utfrätta diabilder.I På vägen till Babadag, den polska författaren Andrej Stasiuks reseskildring från mitten av 00-talet valde han också konsekvent bort storstäderna för byarna, spriten, flugorna. På hans hackiga tidslinje finns de rumänska, moldaviska och ungerska byarna, de i gränstrakterna som har namn på flera språk. Det är som om han söker universum i en lastbilshytt, eller snarare som vägen till självinsikt går genom stillaståendet, det är som om han vill hitta en värld som påminner om hans barndoms sommarlov. Ibland frågar han sig: Varför reser jag? När det är nästan likadant hemma i min by i Polen.Min favorit i genren resa baklänges i tiden längs linjen är den motvilliga resenären Jenny Diski. Hon var ständigt på resa, i bok efter bok: I ”På tunn is” sökte hon intigheten på Antarktis tillsammans med en grupp uppspelta amerikanska änkor och brittiska fågelskådare men tänkte mest på sin kylslagna mamma. På Nya Zeeland tänkte hon: ”Det enda trygga avståndet till ens hem är det mycket stora”. Hon blev oroad av inplanerade framtida händelser, bäst om det påminde en om en annan upplevelse man redan haft.Finns det en slutsats att dra av detta. Är en resa bara en halvt igenvuxen stig till den ursprungliga ensamheten? Om så bland gamla Mercor och lervällingar? Eller genom saltängar, förbi horder av surfare? Att bland valrossarna på Antarktis skymtar alltid mamma? Går alla stigar bakåt? Min pappa som hade varit en skicklig orienterare i sin ungdom lämnade ändå efter sig lådor fulla av kompasser. Det är väl lite av en ödets ironi att jag som produkten av en kartriterska och en orienterare är kroniskt förvirrad av en verklighet som inte ville passa ihop med kartorna. Kan det vara dags att ta ett kliv över kartans kant?Det är väl inte försent att tillämpa Tove Janssons råd, hon är ändå alla farliga resors urmamma. Och skrev så här: Att det viktigaste är att lära sig att bemästra en och annan farlighet. Och att det allra farligaste kanske inte ens syns. Det kan bara anas, som en skälvning, som en skugga, som ett stråk av frost i fjolårsgräset och om man träffar nån därute som om möjligt är ännu räddare än en själv, så tvingas man kanske bli den modigaste, bita Mårran i svansen. Så. Släppa taget om kartan, det finns faktiskt helt obemärkta platser, dit inget stadsingenjörskontor i världen kommer att hitta. Så slå av GPS:en. Avvik äntligen från rutten. Katarina Wikars, medarbetare på kulturredaktionenLitteraturDorthe Nors: En linje i världen – Ett år på Nordsjökusten. Översättare: Ninni Holmqvist. Ordfront förlag, 2023.Andrzej Stasiuk: På vägen till Babadag. Översättare: Tomas Håkanson. Ersatz förlag, 2015.Jenny Diski: På tunn is – en resa till Antarktis. Översättning: Meta Ottosson. Alfabeta, 2004.Främling på tåg – hur jag, med vissa avbrott, dagdrömde och rökte mig runt Amerika. Översättare: Meta Ottosson. Alfabeta, 2005.Den motvilliga resenären. Översättning: Cecilia Franklin. Alfabeta, 2007.

Vi skal høre fra fødevareminister Jacob Jensen, der lige nu er i Washington for at tale klimaløsninger i landbruget på globalt plan. Vi skal høre om et nyt klimasamarbejde mellem BASF og Danish Crown. En nordsjællandsk formand mener, at en gruppe mindre landbrugsejendomme bliver overset i sag om ejendomsvurderinger. Og så går det godt med at høste tang i Limfjorden.

Forfatterne Poul Duedahl & Maria Clement Hagstrup fortæller om deres  dokumentarbog ”Afvigernes ø”, der handler om institutionen Livø Anstalten. En institution hvor man fra 1911 og frem til 1961 anbragte over 700 drenge og mænd på en ø i Limfjorden. Drengene og mændene på Livø var ofte dem som var stukket af fra andre institutioner. Eller dem som man ikke vidste hvad man ellers skulle gøre noget ved. En af dem var Oluf Nyrup Rasmussen Han blev som dreng stemplet 'moralsk åndssvag' og var kun 15 år, da han den 11. november 1924 blev tvangsanbragt på Livø. Et ophold der skulle komme til at vare 7 år. Senere fik Oluf en uddannelse som filmoperatør, blev gift og far til sønnen Poul. Danmarks senere statsminister. Til arrangementet "Månedens Forfatter" på Hovedbiblioteket i februar 2023 medvirkede også Poul Nyrup Rasmussen – sammen med Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup. Tilsammen havde de tre også været hovedpersoner i en DR-dokumentarfilm, men baggrunden for arrangementet var altså den aktuelle bog ”Afvigernes ø”. De blev interviewet af Liv Thomsen (Historieselskabet). Podcasten er tilrettelagt af Claus Vittus Musik: Epidemic Sound Læs mere

Historiker Maria Clement Hagstrup, som er aktuel med bogen Afvigernes Ø, gæster AFTENKLUBBEN til en snak om anstalten på Livø, som ligger i Limfjorden. Fra 1911 og frem til 1961 var øen et sted, hvor mænd der var "antisociale" eller"moralsk åndssvage" blev placeret. Hvad var formålet, hvad skete der med anstalten og hvad kan vi lære af dette mørke kapitel af Danmarks historien? Lyt med her. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Cecilie Rubow, der interesserer sig for indendørsmennesket, kom på et tidspunkt i tvivl om, hvorvidt hun nogensinde havde været i naturen. Den undren fik hende til at lave et feltarbejde om de forskellige natursyn. I løbet af arbejdet fandt Rubow ud af, at man kan karakterisere vores natursyn på tre måder. Et af dem sætter Livø Avlsgård nogle rammer op for. Rammerne er en stillekupé i Limfjorden, Anguskvæg og økologi. Blandt meget andet.  Dette er anden episode i serien Forestillede landskaber, som er en fortælling om, hvad det vil sige at gøre plads til naturen. Det er en fortælling om biodiversitetskrisens største spørgsmål. Et spørgsmål, som trænger sig på, hvis vi skal beskytte naturen. 

Verkligheten tar allt större plats i litteraturen. Katarina Bjärvall funderar över vad sanningsanspråken kan tillföra till dikten. Och tycker det är hög tid att kalla sakpoesin vid dess rätta namn. ESSÄ: Detta är en text där skribenten reflekterar över ett ämne eller ett verk. Åsikter som uttrycks är skribentens egna.Verkligheten överträffar dikten, heter det ju, men det händer också att verkligheten är dikten. Som i dokumentärdikter eller, med ett ord som tydligare placerar denna lyrik där den hör hemma, i sakpoesin.Litterära genrer är ett snårigt fält. Det har hänt att en prisjury som vill premiera en ovanligt stiligt författad fackbok kallar den för skönlitteratur. Liksom det har hänt att författare som skriver sant och samtidigt exceptionellt stilistiskt begåvat blir adlade till skönlitterära.På så vis dräneras facklitteraturen på kvalitet. Det är inte rättvist. Verkligheten måste kunna gestaltas med snits i en form som respekteras som facklitteratur. För till och med inom den finaste genren, poesin, finns det ett starkt verklighetsbaserat stråk. Det borde vi, analogt med det vedertagna begreppet sakprosa, kunna kalla sakpoesi.Som Göran Palms Vintersagan Sverige, ett verk först utgivet i fyra band under åren 19842005. Göran Palm själv menar att det är ett mellanting mellan journalistik och poesi, men enklare är att konstatera att det är sakpoesi. Det är skrivet på blankvers, ett orimmat rytmiskt versmått, och det är samtidigt ett vindlande reportage om Sverige, byggt på intervjuer och annan research och på Göran Palms egna intryck, tankar och analyser. Registret säger mycket: 17 sidor namn på verkliga platser och personer, från ABBA, Abisko och Abraham i Hornsjö till Överum, Övre Soppero och Öxabäck.Ett senare exempel på sakpoesi är dansk-palestinske Yahya Hassans lyrik, full av referenser till samhällsaktuella ämnen. Eller Ida Börjels dikter byggda på ryska soldaters autentiska meddelanden hem. Eller Osebol av Marit Kapla, poesi som fick Augustpriset i den skönlitterära klassen men som är helt byggd på citat ur intervjuer:"Jag hade ingen mamma om jag säger. Hon var borta. Så det är Karin och Lilly, fastarna mina och farmor som jag har vuxit upp med och pappa.Men jag tror inte att jag haft det... jag hade det då bra som jag hade det.Hon bodde i Malung.Hon var skinnsömmerska där."Dokumentärdikt kallas det alltså ibland. Begreppet sakpoesi finns knappt på svenska, men jag tycker om det, eftersom det samspelar så fint med sakprosa och tydligt placerar genren inom facklitteraturen. Och faktum är att beteckningen används både på norska och danska: sagpoesi.Den danske litteraturhistoriken Erik Skyum-Nielsen har till och med definierat det. För att särskilja den poetiska facklitteraturen från den opoetiska slår han fast att sakpoetiska texter ska ha ojämn högerkant och använda poetiska stilmedel, till exempel anaforer, allitteration, rytm, versbindning, bildspråk och strofkomposition. En rätt traditionell definition, men tydlig.För att sedan skilja sakpoesin från all annan lyrik slår han fast att den sakpoetiska ska ha ett sanningsanspråk och förmedla konkreta erfarenheter och/eller fakta. För att öka dess trovärdighet bör poeten enligt Erik Skyum-Nielsen vara frikostig med egennamn och siffror.Det är precis som i journalistiken: Specifik information om namn på personer och platser, antal, årtal, växt- och djurarter och tekniska detaljer gör texten mer verifierbar och trovärdig.Och det är ju för övrigt mest bara journalister som talar om sanning numera. Inom andra områden finns knappt några sanningar, åtminstone inga absoluta. Man talar hellre om bästa tillgängliga kunskap.Så vi kanske ska säga så: Sakpoesin ska förmedla bästa tillgängliga kunskap. Eller så säger vi helt enkelt: Det ska ha hänt.En dansk sakpoet som Erik Skyum-Nielsen fäster min uppmärksamhet på heter Knud Sørensen (19282022). Denne diktare har även haft ett annat och mer jordnära yrke: lantmätare vid Kungliga veterinär- och lantbrukshögskolan. Han arbetade under flera decennier på ön Mors i Limfjorden vid Danmarks västkust. Ett jobb som placerade honom mitt i jordbrukets smärtsamma strukturomvandling och som fick honom att formulera erfarenheterna i en form som var tänkt som minnesanteckningar men som växte till poesi. Som här, i inledningen till en dikt som har fått titeln "När Hans Nielsens gård blev genomskuren av landsvägen" och som handlar om när byråkratins ockupanter kommer för att expropriera mark:"/.../ Byggnaderna ligger vid landsvägen i det nordvästra hörnet (Bostads- huset moderniserat -58. Ny svinstia -64). Vid beräkningen -69 blev egendomen värderad enligt följande: Egendomsvärde 126 000, grundvärde 49 000. Familjen består av man och hustru och en hemmaboende dotter (kontorselev).Det börjar med lösa rykten. Så kommer ett meddelande om uppmätning. Så kommer utmärkningen. Så kommer det rekommenderade brevet med underrättelse om inspektion. Så kommer dagen."Dikten motsvarar många av de krav som Erik Skyum-Nielsen ställer på sakpoesin: där finns anaforer, alltså upprepningar i inledningen av satser, där finns versbindning, alltså att raderna bryts på annat ställe än där en prosaist skulle ha satt punkt eller komma, där finns rytm och strofer och egennamn och siffror.I Erik Skyum-Nielsens definition ingår också att dikten bör förmedla vissa ställningstaganden och försöka påverka läsaren i en bestämd riktning. Det ställer jag mig först frågande till. För det mesta tror jag nog att det räcker med att förmedla sanningen förlåt, den bästa tillgängliga kunskapen och det på ett effektfullt sätt, så att läsaren kan dra sina egna slutsatser. Men om man tolkar kravet brett så kan jag acceptera det. Marit Kaplas Osebol är på intet sätt en debattbok, den förmedlar tvärtom en mångbottnad och ovinklad sanning om livet på den värmländska landsbygden, men den har ändå ett ärende: Se byn.Vad är det då som griper mig så med detta? Det är både det poetiska och det sakliga. Att sakpoesi ofta är mer gripande än sakprosa beror nog på samma kvaliteter som kan göra skönlitterär poesi starkare än en rakt berättad roman: Det destillerade som lämnar så stort utrymme för mig att medskapa innehållet. Undertexten, om man så vill.Att sakpoesi ofta får starkare effekt på mig än annan lyrik beror förstås på den där sanningen, den bästa tillgängliga kunskapen, att det har hänt. Den attraktionskraften illustreras genom den dokumentära vågen i alla former av berättande böcker, film, tv, radio och alltmer poesi.Och har man väl fått syn på sakpoesin så kan man ana den på många platser i vardagen. Som här:Vitvalen som simmat vilse in i floden Seine i norra Frankrike har avlivats av dem som skulle rädda denEn nyhetsnotis, bara lätt redigerad, placerad på tidningens utrikessidor mellan ännu ett nytt virus från Kina och en brand i Norge.Katarina Bjärvall, författare

Hep - husk at hele episoden kan høres på Podimo sammen med hele vores bagkatalog.Få 60 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdgEller få 3 mdr. med 50% rabat (kan bruges af tidligere Podimo-abonnenter): https://go.podimo.com/dk/hgdgtilbudTrump er tilbage! Var han nogensinde væk?TV2 har solgt vejret til Læsø, i Limfjorden er østersen ikke blevet vaccineret og så er den fuldstændig gal i Næstved hvor et orgeludvalg er ved at gå op i limningen

Velkommen til halvdelen af min sønderjyske familie. 10 unge over 16 år plus Hugo på elleve, der ved vildt meget om dyr. Alle sagde de ja til at sidde overfor faster, moster og mor, da vi var på efterårsferie sammen. Ja til at dele deres drømme om Danmark, bekymringer og bud på løsninger. Som optakt til valget lige straks. For mig er det afgørende at give de unge en stemme. Ikke kun som optakt til den 1. november, men mest af alt også tiden - fremtiden. Hvem end der sætter sig i førersædet på Christiansborg, så skal han/hun og hele holdet bag gøre sig fandens umage. Der er generationer derude (stadigvæk), der er trætte af tomme ord og alt for lidt action, når det kommer til at handle på de udfordringer, vi skal have klimaløst. De unge efterlyser næstekærlighed og endnu større fokus på unges trivsel, blandt andet. De efterlyser fly, kød, tøj-kvoter og CO2-mærkninger. De savner de gode historier og en mindre os-og-dem retorik. De ønsker sig et samlet og lige Danmark. Mine unge her er ikke alene med deres refleksioner. Tusindvis af andre har det ligesom dem. Nutidens unge tør og vil godt at forandre hele butikken. Fordi det er nødvendigt. Niece Karla (Fomsgaard Outzen) slutter sammen med Anna Lydal Laugesen med klimasangen "Simpel Change”. En sang, de selv har skrevet og produceret og for nylig også optrådt med fra hovedscenen på Klimafolkemødet i Middelfart. Godt valg derude. Grønt som håbets farve!

Forfatter, operasanger, underviser, folketingskandidat, tidligere landmand og forperson for Copenhagen Pride Lars Oskan-Henriksen, er en mand med mange talenter og interesser. Han fortæller om barndommen i det blæsende Jylland omkring Limfjorden, om hans møde med den klassiske musik og om at springe ud som homoseksuel i Vestjylland.

Sidste dag inden store bededag kalder på et skønt program, og det har vi. Det er med finansfredag på en torsdag. For C25 indekset er i enorm nedgang. Vi har selvfølgelig besøg af Jakob Ambrosius og Oskar Bernhardtsen fra podcasten Kapitalisterne, som guider os igennem det her kæmpe fald på det danske aktiemarked. I går aftes var der partilederdebat om forsvarsforbeholdet, som vi skal stemme om 1. juni. Det var selvfølgelig med hele Danmarks far-jokes-konge Kåre Quist som vært for løjerne. Vi ringer til Kåre for at høre, hvordan det egentlig gik for ham. For vi elsker ham jo alle sammen. Sidst men ikke mindst ringer vi til Ivar Høst, vildtkonsulent hos Naturstyrelsen. Han har den seneste tid fulgt sagen om spækhuggeren i Limfjorden tæt. Først var den døden nær og ved at blive spist af måger. Men pludselig var den væk. Vi ringer til Ivar og hører, hvad der er op og ned i spækhuggergate. Værter: Mikkel Rosendal, Andreas Kousholt, Liva Manghezi.

I Formiddag på 4'eren vil Lotte og Knud tælle hvor mange der stadig er i tvivl om hvor krydset skal sættes, når vi skal stemme om at afskaffe eller beholde forsvarsforbeholdet den 1. juni. De prøver også at finde ud af hvem der sidst har set den spækhugger, som nu - efter en måned - på mystisk vis er forsvundet fra Nørre Uttrup Lystbådehavn i Limfjorden. Og så giver Formiddagens helt egen Grand Prix-ekspert en status på Eurovision Song Contest, efter at Danmark i går røg ud af konkurrencen. www.dr.dk/formiddag

Energiekspert: Det er en stor logistisk opgave at få 400.000 husstande væk fra gasfyr. Spækhugger i Limfjorden. Den største stigning i forbrugerpriser siden 1985. København skal byde ind på de Olympiske Lege. Spørg om krigen. Værter: Jacob Grosen & Dagmar Eben Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

"De er bare fra en ny generation." Den 24. november 2021 har LIMFJORDSTEATRET premiere på en helt ny forestilling MANDEN MED DE GYLDNE KUGLER. Noget af det interessante ved forestillingen er, at 10 elever fra teatrets scenekunstakademi medvirker og dermed får deres første professionelle debut. På den lille ø Mors, som ligger i Limfjorden i Nordjylland, har Limfjordsteatret har nemlig siden 2009 drevet en SGK - Scenekunstnerisk Grundkursus - som med tiden har udviklet sig til et tæt samarbejde med det lokale gymnasium. Her kan elever opleve en synergi, hvor de som et af de eneste stedet i Danmark både kan få Drama på A-niveau og en 2-årig SGK, vel og mærke i samme bygning.  I podcasten sætter var skarpt på hvad det kan give til en kunstnerisk process at have 10 uge teenagere, der er sultne på teater, med i en professionel opsætning. Samtidig kigger vi også på, hvordan det er både at drive og gå på den her specielle scenekunstneriske konstalation, som de har skabt på Mors. Tak til de medvirkende Asger Kjær, Marlene Schmidt og Mia Lodahl Carlsen. Podcasten er produceret, tilrettelagt og klippet af Alex Hein. Redeaktøren er Rie Hammer. Musikken er fra Free Music Archrive. Podcasten er produceret i et mediesamarbejde med Limfjordsteatret. © iscene.dk

Nej tak til flere vindmøller! I 2017 sagde et enigt byråd stop for flere vindmøller på Mors i Limfjorden. I Vestjylland står mange af de største vindmøller i Danmark og snurrer grøn energi. Men de lokale har fået nok af de hvide kæmper. Nogle taler om atomkraft, andre om at møllerne skræmmer fugle og folk væk. Og lokalt koster vindmøllerne stemmer. P1Debat sender direkte fra valgkampen fra DR i Holstebro, med kritiske borgere og deres kommunalpolitikere. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Nej tak til flere vindmøller! I 2017 sagde et enigt byråd stop for flere vindmøller på Mors i Limfjorden. I Vestjylland står mange af de største vindmøller i Danmark og snurrer grøn energi. Men de lokale har fået nok af de hvide kæmper. Nogle taler om atomkraft, andre om at møllerne skræmmer fugle og folk væk. Og lokalt koster vindmøllerne stemmer. P1Debat sender direkte fra valgkampen fra DR i Holstebro, med kritiske borgere og deres kommunalpolitikere. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Nej tak til flere vindmøller! I 2017 sagde et enigt byråd stop for flere vindmøller på Mors i Limfjorden. I Vestjylland står mange af de største vindmøller i Danmark og snurrer grøn energi. Men de lokale har fået nok af de hvide kæmper. Nogle taler om atomkraft, andre om at møllerne skræmmer fugle og folk væk. Og lokalt koster vindmøllerne stemmer. P1Debat sender direkte fra valgkampen fra DR i Holstebro, med kritiske borgere og deres kommunalpolitikere. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Årets mest omtalte lastbil var den, der i sidste uge havnede på bunden af Limfjorden. Den sag kommer vi omkring i denne udsendelse, hvor vi taler med vognmanden selv, Benny Nielsen fra Fredsø Vognmandsforretning, ugen derpå den spektakulære episode. Vi vender også en markant anbefaling om fremtidens lastbiler, og vi samler op på episoderne med studenterkørsel-episoder fra de seneste somre. Vi skal igen quizze om en kendt vognmands-jubilar, vi kigger på de korte nyheder og uddeler skulderklappet til sidst i udsendelsen. Bag mikrofonerne er Jakob Bargmann, Ditte Toft Juste og Rasmus Haargaard. Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og præsenteret i samarbejde med Volvo Trucks of Euromaster. Music by: Summer Nights by LiQWYD | https://www.instagram.com/liqwyd Music promoted by https://www.free-stock-music.com Creative Commons Attribution 3.0 Unported License https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/deed.en_US

Blæsten frisk over Limfjordens vande, men det var altså også en ret så frisk idé, som ingen ringere end Valdemar den Store fik sammen med ærkebiskop Eskil i 1158:Himmerland skulle have et storslået cistercienserkloster ved fjorden, og den skulle have tilknyttet en af Nordens allerstørste kirker.I dag ser tingene ganske anderledes ud. En brand i 1200-tallet fik bygherrerne til at skrue ned for ambitionerne, og den kirke, som trods alt blev til noget, forfaldt efter Reformationen. I dag kan man nok få indtryk af kirkens proportioner, men teglstensmurene rækker kun få meter i vejret ved siden af den endnu eksisterende del af klostret, som i dag blandt andet rummer et uddannelsescenter, hostel og konferencelokaler.Så var der mere swung over det i middelalderen. Cistercienserordenen Danmarks vigtigste munkeorden, og Vitskøl Kloster dominerede i Himmerland og nød mange privilegier. Piben fik dog en anden lyd, da Reformationen fra 1536 blev gennemført i Danmark. Det katolske kloster døde ud og tog navneforandring til Bjørnsholm under sin nye verdslige ejer.Den store klosterkirke var alt for stor for den nye virkelig og gik efterhånden i forfald. Men endnu i dag kan man få et godt indtryk af munkenes flotte kirke, ligesom der endnu i dag er tilknyttet en klosterhave - lidt som i middelalderen. Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.

Jens Thomsen har ringet til Vildspor og spurgt om vi kunne kigge forbi med nogle gode råd til hvordan han kan gøre sin fædrene går vildere. Han går nemlig med planer om at lægge sine 330 hektar ud til natur. Rasmus og Lærke tager den lille færge til Egholm i Limfjorden for at få historien om hvordan tiderne skifter fra grisenotering til CO2-kvoter og rewilding. Undervejs taler de om græssende dyr, genopretning af natur fra tidligere mark, og om hvordan man egentlig kan få økonomi i at omlægge fra intensivt landbrug til ekstensiv kødproduktion og natur. Værter: Rasmus Ejrnæs, Lærke Sofie Gleerup. Medvirkende: Jens Thomsen

Solvej Nygaard skifter Limfjorden ud med Vesterhavet. Håbet er at skiftet fra Aalborg C til Vestjyllands høje himmel fører til et mere alsidigt liv. Et liv vævet sammen af mange forskellige interesser. Solvej er uddannet grafisk designer. Jeg mødte hende for flere år siden, da vi begge arbejdede på DR Nordjylland. Solvej udgiver også fantastisk musik! I denne samtale taler vi om den skaberkraft der bor i os begge. Vi taler også om den subtile kontrakt der må være mellem at stille sig op på scenen og rent faktisk nå et publikum. Om at udgive værker fordi det er en nødvendighed for at fordøje livet- uanset om der et publikum at interagere med. Vi taler om drømmen om at væve sin karriere sammen af mange ting. Om at købe et hus. Om at finde en mand. Om at makke noget mere i haven. Efter samtalen hoppede vi for sidste gang i Limfjorden sammen inden Solvej to dage efter tog hjem til Fjaltring for at plante endnu dybere rødder. Underfladisk PatreonSupport this show http://supporter.acast.com/underfladisk. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lige nu sidder en jury og drøfter, hvilken dom de skal afsige i en af de mest fulgte retssager i moderne amerikansk historie. De tolv personer i juryen er lukket inde på et hotelværelse i Minneapolis og må først komme ud, når de er blevet enige om, hvorvidt den hvide betjent Derek Chauvin, som anholdte den sorte amerikanske mand George Floyd, lagde ham i håndjern på ryggen og satte et knæ på hans hals, mens han bad for sit liv, er skyldig i mord? I USA opstod der i dage, uger og måneder efter drabet de største demonstrationer i landets historie, og mordet fik millioner af mennesker verden over til at gå på gaden og demonstrere mod racisme, diskrimination og politivold. Vi zoomer ind på selve retssagen i Orientering i dag. Bagmandspolitiets anklageskrift mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt handler ikke kun om misbrug af EU-penge. Morten Messerschmidt bliver også tiltalt for at have begået dokumentfalsk, kom det frem i går. Sagens hovedperson gæster programmet, og så ser vi på, hvad sagen kan få af betydning for Dansk Folkeparti. Og så er der gang i debatten på en lille ø midt i Limfjorden. Der er masser af marker på øen, og stort set lige meget hvor du er, kan du se vandet. Men det kan en motorvej meget muligt sætter en stopper for på den lille ø Egholm, som ligger blot tre minutters færgetur fra Aalborg. En motorvejsforbindelse over Egholm er nemlig en del en stor infrastrukturplan for Danmark, hvor der er afsat 106 milliarder kroner til nye infrastrukturprojekter. Et af de projekter er en tredje limfjordsforbindelse vest om Aalborg over øen Egholm. P1 Orientering har besøgt øen for at tale med beboerne om, hvordan de ser et fremtidigt motorvejsprojekt for sig, og vi tager debatten, om motorvejsplaner skal have lov at forstyrre freden på Egholm? Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Lige nu sidder en jury og drøfter, hvilken dom de skal afsige i en af de mest fulgte retssager i moderne amerikansk historie. De tolv personer i juryen er lukket inde på et hotelværelse i Minneapolis og må først komme ud, når de er blevet enige om, hvorvidt den hvide betjent Derek Chauvin, som anholdte den sorte amerikanske mand George Floyd, lagde ham i håndjern på ryggen og satte et knæ på hans hals, mens han bad for sit liv, er skyldig i mord? I USA opstod der i dage, uger og måneder efter drabet de største demonstrationer i landets historie, og mordet fik millioner af mennesker verden over til at gå på gaden og demonstrere mod racisme, diskrimination og politivold. Vi zoomer ind på selve retssagen i Orientering i dag. Bagmandspolitiets anklageskrift mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt handler ikke kun om misbrug af EU-penge. Morten Messerschmidt bliver også tiltalt for at have begået dokumentfalsk, kom det frem i går. Sagens hovedperson gæster programmet, og så ser vi på, hvad sagen kan få af betydning for Dansk Folkeparti. Og så er der gang i debatten på en lille ø midt i Limfjorden. Der er masser af marker på øen, og stort set lige meget hvor du er, kan du se vandet. Men det kan en motorvej meget muligt sætter en stopper for på den lille ø Egholm, som ligger blot tre minutters færgetur fra Aalborg. En motorvejsforbindelse over Egholm er nemlig en del en stor infrastrukturplan for Danmark, hvor der er afsat 106 milliarder kroner til nye infrastrukturprojekter. Et af de projekter er en tredje limfjordsforbindelse vest om Aalborg over øen Egholm. P1 Orientering har besøgt øen for at tale med beboerne om, hvordan de ser et fremtidigt motorvejsprojekt for sig, og vi tager debatten, om motorvejsplaner skal have lov at forstyrre freden på Egholm? Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Bør Danmark køre solo i forhold til at skaffe vacciner mod corona? Skal vi være bekymrede for en tredje corona-bølge? Rekordmange har ansøgt om at drive muslingefarme i Limfjorden. Muligt terrorangreb i Sverige. Værter: Jacob Grosen og Dagmar Eben Østergaard

Borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen, om stigende incidenstal. Boom i ansøgninger til muslingeopdræt i Limfjorden, men en af metoderne kritiseres for at være "ekstrem grim". Fodbold-reportage fra første træning efter genåbning hos U15-drengene i VSK Aarhus. Naturpark Amager vil have et særligt fokus på gæsternes færdsel i naturen. Inger Støjberg mener, at rigsretssagen mod hende selv bør sendes på live-tv.

Tungtvejende ære: Den er lavet af massiv messing, belagt med 24 karat guld og vejer næsten 20 kg. Og nu har Landin, Hansen, Gidsel og de andre vundet den tilbage til Danmark - den skulptur, der er det synlige bevis på, at de danske håndboldherrer er verdensmestre. Men hvor kommer den fra? Hør historien bag den forgyldte håndbold-hånd i Kulturen på P1 i dag. Fangeøen i Limfjorden: Det er et mørkt stykke Danmarkshistorie, der nu kommer på museum, historien om flere end 700 mænd, der i perioden 1911-1961 blev holdt interneret på Livø i Limfjorden - og som måtte betale med deres formeringsevne, hvis de ville væk derfra. Historien er mindre kendt end den om pigerne på Sprogø, men nu bliver den fortalt for de mange - på Vesthimmerlands Museum og i Kulturen på P1. Danmarks bedste bogsamling: Der findes 245 folkebiblioteker i Danmark, og hvert og ét af dem råder over hylde på hylde med bøger, bøger og atter bøger. Hvorfor er det lige i Middelfart, at Danmarks bedste bogsamling ifølge foreningen Danske Skønlitterære Forfattere befinder sig? Kulturen på P1 kigger sig omkring på de prisbelønnede vestfynske boghylder. Lille kold hånd gennem 125 år: Det var den første februar 1896, at en vis Puccini-opera blev uropført på Teatro Regio i Torino. Resten er historie - operahistorie. For i dag er La Bohème et af verdens allermest elskede og hyppigst opførte operaværker. Kulturen fejrer en 125 års fødselar, der trods sin alder stadig er i sit livs form. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

Theodor Langston er blevet inviteret på mikrofisketur af Mark Hemmingsen. En for Theodor helt ny fiskeform, hvor man med stang og krog fisker efter Danmarks mindste fiskearter. De to fiskere er stået tidligt op og kørt til Limfjorden for at fiske på den store bestand af trepigget hundestejle. Det bliver koldt, nørdet og fangstrigt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem tør spå om fremtiden? SMK har i hvert fald planer. Store planer. Planer, der involverer en smukt beliggende købmandsgård i Thy. Tag med til kanten af Limfjorden i det sidste afsnit af serien Mysterier fra Museet.

Knud Høirup er stenhugger og spillemand, og han har en livslang forelskelse i Limfjorden og det omkringliggende landskab, som han udtrykker gennem sine sange, digte og granitskulpturer i denne reportage. Forelskelsen startede da han som dreng begyndte at finde hilsner fra fortiden i form af tusinder af år gamle flinteredskaber; hele livet har han søgt efter disse hilsner i bakkerne omkring fjorden. De er et vidne om en simplere tid, hvor mennesket skulle kende landskabet for overhovedet at leve. Medvirkende: Knud Høirup Tilrettelæggelse: Jais Nørgaard Alstrøm

Andedammen handler i dag om Hjørring og Frederikshavn, der er blevet Danmarks nye epicenter for corona. Om Brønderslev, der har udnævnt ambassadører og har givet nyt liv til vandrestier. Og om et Tower Bridge-inspireret forslag til en gang- og cykelbro over Limfjorden. Skriv til programmet: anders@radionordjyske.dk

Andedammen handler i dag om et nyt satellit-projekt fra Aalborg, hvor målet er at være de første i verden, der kan forsyne alverdens skibe med sikkerheds-data. Om frygt for kæmpevindmøller ved Als Enge. Og om hvad det betyder for huspriserne i Nørresundby, hvis kommunen bygger en 400 mio. kroners ny cykel- og gangbro over Limfjorden. Skriv til programmet: anders@radionordjyske.dk

Andedammen handler i dag om 80 mio. kroner, der skal puste liv i Limfjorden og Mariager Fjord. Om AaBs chancer for en top 6-placering, hvis Lucas Andersen kun får en joker-rolle. Og om Fælles skoleledelse: ideen der nu bliver droppet efter massiv kritik. Skriv til programmet: anders@radionordjyske.dk

PODCASTSERIE OM CIVILISATIONENS BEDSTE I denne episode er du vidne til arbejdernes historie i en tid, hvor samfundet ser helt anderledes ud. Det er baseret på en industri, der er under hastig forandring indtil 1899, hvor havnens udbygning giver grobund for, at industrialiseringen skyder frem ved Limfjorden. Du vil i den kommende podcast være vidne til arbejdernes historie, som på mange måder er en anden historie. Du skal møde tidligere funktionær, Knud Johansen og de tidligere eternitarbejdere Lars Peter Glerup og Svend Skaaning Jensen. Manuskript: Sofie ZehngraffMedvirkende: Knud Johansen, Lars Peter Glerup og Svend Skaaning JensenMusik: Nikolaj Skjold Støttet af KulturKANten i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv

I dag handler det om flere muslingefarme på vej i Limfjorden og Mariager Fjord. Om hvordan de forholder sig til Covid-19 på Aalborg Universitet, UCN og Tech College Aalborg. Og om jazzen, der langt fra er død – den er faktisk på vej tilbage med et nyt ungt miljø, der vil gøre Aalborg kendt som jazzby. Skriv til programmet: anders@radionordjyske.dk

Pia Olsen Dyhr melder ud, at Socialdemokratiet kan regne med SF som støtteparti trods stramninger på børnerettigheder. Udlændinge og integrationsordfører fra Socialdemokratiet Rasmus Stoklund forsvarer regeringens linje overfor coronavirus. Og så har to danskere, der sidder i corona-karantæne i et sommerhus ved Limfjorden, oprettet facebookgruppen ”Karantæneramte danskere 2020”.

Andedammen er tre goe' historier fra NORDJYSKE – og handler i dag om vandpresset i Limfjorden, der i dag stod op over kajen i Aalborg. Om Kenneth, der er værkfører og snart går på otte ugers barsel – snart kan hans kolleger gøre det samme. Og om en dramatisk evakuering af syv danskere – oprindeligt fra Wuhan i Kina – der landede på flyvestation Aalborg. Skriv til programmet: anders@radionordjyske.dk

I 1825 ændrede en stormflod på naturen, fiskeriet og livsbetingelserne i Limfjordsområdet. Historiker Bo Poulsen fra Aalborg Universitet fortæller om naturkatastrofen og dens konsekvenser, der rækker frem til i dag. Og så giver han en miniguide til gode oplevelser langs fjorden.

Andedammen er tre goe' historier fra NORDJYSKE – og handler i dag om unges forhold til kroppen. Om Birds Of Prey – en slå-på-tæven-komedie med psykopatiske undertoner. Og om klimasikring for 700 mio. ved Limfjordens vestlige indløb. Skriv til programmet: anders@radionordjyske.dk

Vi kører hård Fredagsmandag-stemning fra start og går på jagt efter nogle, der tog på ferie med én kæreste og kom hjem med en ny. Rasmus tog til Tyrkiet for at overraske sin kæreste. Hun tog hjem fra Tyrkiet 3 dage før ham, og i mellemtiden finder Rasmus en ny pige dernede, som han bliver kæreste med i 3 år. Prins Harry og Meghan Markle har forladt det britiske kongehus uden at orientere dronning Elizabeth. Derfor efterlyser vi andre der har gjort noget uden at orientere de relevante mennesker. Anders købte en telefon til sig selv for fælleskontoen, og Kenneths kone købte i smug en hund, mens Kenneth var udenlands. Ugens første gang 'Sjovt Du Sir' Det' kører, og næste led i historiekæden kommer fra Andreas, som sammen med vennerne i en kæmpe brandert fik en stiv fransk kvinde til at tatovere et regnestykke på sin fod. På torsdag sender vi Danskerbingo fra DM i SKILLS i Bella Centeret i København. Vi vil gerne klædes ordentligt på til lejligheden, så vi efterlyser tips til valg af arbejdstøj. Kasper er blikkenslager med speciale i at lægge tag. Han foreslår hvide overalls. Justian er bygningssnedker og taler varmt for, at vi skal gå med brune bukser, da overalls kun er for landmænd. Vi tager en ny runde SHOKT! I dag skal vi finde en sjov historie om noget kedeligt, og vi forsøger med et meget specifikt ønske: Er der nogensinde sket noget sjovt i forbindelse med opsætning af et partytelt? Cecilie stillede an til den helt store havefest, men teltet styrtede sammen henover natten, og festen blev flyttet ind i et skur og blev legendarisk. Vi runder af med at trække en tilfældig seddel fra Bjørne Corydon og bliver sendt på jagt efter en, der har fejlvurderet vejret fuldstændig. Daniel er nærmest blind, men lever livet som havde han perfekt syn. Derfor købte han 8 meter båd og tog på sejltur i Limfjorden. Det endte dog helt galt for det rasende inkompetente mandskab. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Andedammen er tre goe' historier fra NORDJYSKE. I dag om spøgelsesnet i Limfjorden – de troede der var tre, men måske er der 1000. Om vores egen bogorm på vej til Bogforum for at interviewe Jan Guillou og David Lagercrantz og for selv at blive interviewet. Og om et rygeskursdrama ved Mariager Havn. Skriv til programmet: anders@radionordjyske.dk

I denne udgave af Rød Aalborg prøver panelet at se bort fra Kvalifikationsspillets dårlige indtryk og bruger det meste af tiden på ar diskutere potentielle sommersalg, hvem der er anførerbindet værdig og om ideen med flere talenter og færre penge holder ved Limfjorden. Derudover beslutter Lasse sig for at Mads hedder Emil. Åbenbart... I studiet: Emil Kjær Jørgensen og Mads Aagaard. Vært: Lasse Yde Hegnet

Boy Leslie er en "Brixham trawler", en seilkutter bygget i England i 1911. Med sine 79 fot og 6 m bredde, et dypgående på 3,10 gaffelrigget med storseil og mesan, baugspryd og klyvere, hadde den kraft nok til å trekke en 12 meter bred bom bak seg, hvor trålen var festet. Det ble bygget flere tusen slike kuttere i England fra slutten av 1800-tallet og fram til første verdenskrig, men de ble fort for gammeldags da større dampbåter og moderne ismaskiner kunne forsyne London og industribyene med fisk på en mer effektiv måte. Mange av dem fikk et nytt liv på norske hender, til bruk i makrellfiske eller lastefart langs kysten. Da ble de ombygd og forandret og etter hvert kondemnert. Slik gikk det også nesten med Boy Leslie, men i 1979 ble den kjøpt av en forening med private entusiaster i Arendal. - I dag er Boy Leslie et seilende kulturminne for hele Nordsjøområdet når det gjelder denne typen båter, sier styreformann Bjørn Abrahamsen i Fartøyvernforeningen som eier og driver Boy Leslie. Etter en flere år lang restaurering, med et budsjett på rundt 14 millioner kroner og med store tilskudd fra Riksantikvaren, er nå Boy Leslie mer enn ship shape. Nå fremstår denne seilkutteren slik den gjorde da den kom fra verftet i England. I MUSEUM blir det seiltur ut fra Pollen i Arendal, gjennom Galtesundet og ut for å smale på kulingen ved Lille Torungen. - Skuta kan godt gjøre både 10 og 12 knop, sier skipper Abrahamsen, som også kan fortelle at Boy Leslie på andre året på rad vant den prestisjefylte "Limfjorden rundt"- regattaen for klassiske seilbåter i september 2017. Programleder Øyvind Arntsen, sendt første gang oktober 2017

På kanten til Limfjorden står Cimbrertyren hævet over trafikken fnysende, olm og kampklar. Det bliver ikke mere Aalborg end Cimbrertyren. Men siden en nat for sytten år siden, har byens vartegn ikke lignet sig selv. Og trods statuens berømmelse er det de færreste - hvis overhovedet nogen - der har bemærket det. For at finde en forklaring på, hvorfor tyren ikke længere er, som den var, skal vi tilbage til en efterårsaften og -nat i år 2000. Her er Anders Hansen på besøg i sin fødeby, Aalborg, som han har forladt fire år tidligere. Tilrettelæggelse: Dan Grønbech. (Sendt første gang 28. maj 2017).

Dette indlæg blev først udgivet på Hummer og østers i Limfjorden med snorkling og uvjagt – uvpodcast 18 Hummeren er det absolut mest eftertragtede skaldyr i Danmark og der er flere steder hvor den trives godt og hvor bestanden er fin. I uvpodcast.dk/18 dykker vi i Limfjorden på jagt efter hummer og østers – og diverse muslinger. Anledning var at værterne Johan og Morten skulle fejre nytår sammen, og derfor kørte i bil med […]

- I de første hundreårene av vår tidregning får vi en hel ”pakke” av påvirkning fra Romerriket, sier seniorforsker Lars Jørgensen. På Nationalmuseet i København viser han fram hvordan kimbrerne, som ifølge den romerske historiker Tacitus, levde på Jylland, var sterkt påvirket av både keltisk og trakisk religion og kunst. – Kimbrerne reiste på krigstokter til Sentral-Europa og tok med seg hjem praktfulle gjenstander som krigsbytte, sier Jørgensen. I MUSEUM forteller han om Dejbjergvognen, en prosesjonsvogn rikt utsmykket med keltiske bronsehoder og beslag som var i bruk på Jylland for to tusen år siden. Den 10 kilo tunge offekjelen av sølv som ble funnet ved Gundestrup øst for Limfjorden viser en fantastisk, mytologisk bildeverden som er hentet fra områdene rundt Svartehavet. Elefanter, bjørner og løver med og uten vinger kjemper med menneskene på en måte vi ikke lenger forstår. – Men det vi kan forstå, sier Jørgensen, er at mange av gudene i vårt nordiske ”Pantheon” har romerske forbilder. Freja er inspirert av Venus, Tyr av de romerske krigsguder, mens Odin antakelig går enda lenger tilbake i tid, med sine sjamanistiske evner, sier Jørgensen. I et stort forskningsprosjekt, som nettopp har fått mer enn 11 millioner danske kroner fra A.P. Møller stiftelsen, skal Jørgensen lede et forskningsprosjekt over fem år som skal ta for seg kultbygninger, offeranlegg og rituelle handlinger som kan spores i det arkeologiske materialet fra de store jernaldergårdene på Tissø og Gudme. Målet er å få mer kunnskap om førkristne ritualer og hvordan Nordens folk utøvde sin religion i det første årtusen etter Kristus.