SYSSEL

Det her er sidste episode af Forestillede landskaber. Et sted i en skov husker Nikolaj Voldum, hvordan han begyndte at bygge træhuler. Det er også en historie om at forsøge et revitalisere ordet ‘vækst' i en PhD, som skal bruges på samtaler til at forstå, at vi menensker er natur. Og som Henrik Holm også kan fortælle med landskabsmalerierne på Statens Museum for Kunst - det er der, Forestillede landskaber slutter.   Redaktionen består af Sofie Zehngraff og Nikolaj Skjold, som arbejder sammen med et stort netværk af kunstnere. Fra UMMK deltager Claire Chevalley, Clara Imer og Ida Mehl Agerholm i produktionen, som desuden er gjort mulig med støtte fra Aalborgs Kulturpulje og Kulturalliancen under Hjørring og Frederikshavn Kommune.

Cecilie Rubow, der interesserer sig for indendørsmennesket, kom på et tidspunkt i tvivl om, hvorvidt hun nogensinde havde været i naturen. Den undren fik hende til at lave et feltarbejde om de forskellige natursyn. I løbet af arbejdet fandt Rubow ud af, at man kan karakterisere vores natursyn på tre måder. Et af dem sætter Livø Avlsgård nogle rammer op for. Rammerne er en stillekupé i Limfjorden, Anguskvæg og økologi. Blandt meget andet.  Dette er anden episode i serien Forestillede landskaber, som er en fortælling om, hvad det vil sige at gøre plads til naturen. Det er en fortælling om biodiversitetskrisens største spørgsmål. Et spørgsmål, som trænger sig på, hvis vi skal beskytte naturen. 

Det var i midten af 1800-tallet, de vidtstrakte heder udgjorde store dele af Jylland. De var blevet til under stenalderbøndernes rydning og afbrænding af skov, der skulle skabe plads til græsning og landbrug.  Etablering af kunstige enge, opdyrkning og tilplatning på den fattige jyske hede blev til det landvindingsprojekt, der bliver historien om de landskaber, vi har tabt.  Dette er første episode i serien Forestillede landskaber, som er en fortælling om, hvad det vil sige at gøre plads til naturen. Og om at forsøge at råbe et politisk system an - inden det er for sent - med udgangspunkt i en Rasmus Ejrnæs tanker om rewilding, indleder vi første episode med en spirende sanselighed af det tabte med kunstnerne Inga Gerner Nielsen og Noah Holtegaard. 

Hvad er det med Læs ånde? Og hvad har det med ragnarok at gøre?  Medvirkende - Lillian Kristensen, Kirsten Lynge, Rie Ladefoged, Leif Ladefoged, Henning Malmmose Johansen og Poul Christensen Manuskript - Sofie Zehngraff Musik og lyddesign - Nikolaj Skjold  Grafik - Helga Askehave  Sagaen om Læsø er støttet af Den Jyske Kunstfond, KulturKANten, Læsø Brand Fonden, Læsø Fiskeindustris Fond, Læsø Turist- og Erhvervsforening, Læsø Tangtage A/S, Museumsforeningen for Læsø og Læsø Kommune. 

Kvinderne er ikke, hvor de bør være, mener distriktslægen Christen Rasmussen i 1859. En ting er sikkert: Læsøkvinder er gjort af et særligt stof.  Medvirkende - Lillian Kristensen, Kirsten Larsen, Rie Ladefoged, Kirsten Lynge og Henning Malmmose Johansen. Manuskript - Sofie Zehngraff Musik og lyddesign - Nikolaj Skjold  Grafik - Helga Askehave  Sagaen om Læsø er støttet af Den Jyske Kunstfond, KulturKANten, Læsø Brand Fonden, Læsø Fiskeindustris Fond, Læsø Turist- og Erhvervsforening, Læsø Tangtage A/S, Museumsforeningen for Læsø og Læsø Kommune. 

En delegation kommer til Læsø i 1932. De vil have Sines hus. Det bliver starten på en lang forhandling, for Sine giver sig ikke så let.  Medvirkende - Jette Munk, Kirsten Larsen og Lili Jepsen Manuskript - Sofie Zehngraff Musik og lyddesign - Nikolaj Skjold  Grafik - Helga Askehave  Sagaen om Læsø er støttet af Den Jyske Kunstfond, KulturKANten, Læsø Brand Fonden, Læsø Fiskeindustris Fond, Læsø Turist- og Erhvervsforening, Læsø Tangtage A/S, Museumsforeningen for Læsø og Læsø Kommune. 

Der er noget galt, da Prinz Friedrich mister sin kurs ud for Læsø i 1780. Det ender med en krigsretssag og fædre, der ikke giver sig ud for, hvem de i virkeligheden er.  Medvirkende - Jess Jessen Klixbüll og Lillian Kristensen Manuskript - Sofie Zehngraff Musik og lyddesign - Nikolaj Skjold  Grafik - Helga Askehave  Sagaen om Læsø er støttet af Den Jyske Kunstfond, KulturKANten, Læsø Brand Fonden, Læsø Fiskeindustris Fond, Læsø Turist- og Erhvervsforening, Læsø Tangtage A/S, Museumsforeningen for Læsø og Læsø Kommune. 

Danmarkshistoriens største sølvskat er en gåde, der løses ved hjælp af en sokkelrende. Mønterne rasler ud af jorden på Bogøgård - og det gør spøgelseshistorierne også.    Medvirkende - Holger Petersen og Winnie Høgly Manuskript - Sofie Zehngraff Musik og lyddesign - Nikolaj Skjold  Grafik - Helga Askehave  Sagaen om Læsø er støttet af Den Jyske Kunstfond, KulturKANten, Læsø Brand Fonden, Læsø Fiskeindustris Fond, Læsø Turist- og Erhvervsforening, Læsø Tangtage A/S, Museumsforeningen for Læsø og Læsø Kommune. 

På Læsø får nogle munke et æg til at flyde på vandet. I kirkebøgerne skriver de år 1239, og manden bag er bispen i Børglum.    Medvirkende - Flemming Larsen og Poul Christensen Manuskript - Sofie Zehngraff Musik og lyddesign - Nikolaj Skjold  Grafik - Helga Askehave  Sagaen om Læsø er støttet af Den Jyske Kunstfond, KulturKANten, Læsø Brand Fonden, Læsø Fiskeindustris Fond, Læsø Turist- og Erhvervsforening, Læsø Tangtage A/S, Museumsforeningen for Læsø og Læsø Kommune. 

Det er åbenlyst nødvendigt, at vi interesserer os for det, vi er ved at miste. Det er et klassisk dilemma, at man må kende noget, hvis man skal redde det. Det er der nogen på Læsø, der tager alvorligt. 

Nogen banker på, og andre lukker op. Forstår du, man skal bare be' om lidt palauer. Og som det er med palauer, må man smage og dufte til ordet, før man kan få, hvad man ønsker sig. Sådan er det, når børn møder kunsten med projektet Kunstgødning. Tre kunstnerduoer besøger mere end 500 børn fordelt på 18 daginstitutioner, som en den del af det nationale projekt tidlig kulturstart sammen med 7 andre projekter støttet af Kulturstyrelsen.  #ummkogbmmk#kunstgødning #børnsmødemedkunsten#kunstnerduoer

PODCASTSERIE OM CIVILISATIONENS BEDSTE I denne episode er du vidne til arbejdernes historie i en tid, hvor samfundet ser helt anderledes ud. Det er baseret på en industri, der er under hastig forandring indtil 1899, hvor havnens udbygning giver grobund for, at industrialiseringen skyder frem ved Limfjorden. Du vil i den kommende podcast være vidne til arbejdernes historie, som på mange måder er en anden historie. Du skal møde tidligere funktionær, Knud Johansen og de tidligere eternitarbejdere Lars Peter Glerup og Svend Skaaning Jensen. Manuskript: Sofie ZehngraffMedvirkende: Knud Johansen, Lars Peter Glerup og Svend Skaaning JensenMusik: Nikolaj Skjold Støttet af KulturKANten i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv

PODCASTSERIE OM CIVILISATIONENS BEDSTEPodcastserien ”Det Tveæggede Sværd” er historien, de færreste vil huske. De, der husker, hvad der skete fortæller i serien om Danmarkshistoriens største arbejdemiljøskadesag på Dansk Eternit-fabrik, som lå i et befolket område. I sidste og sjette episode undersøger vi, hvilke konsekevenser, der har haft selv efter fabrikkens lukning i 2004. Selvom sagen om Eternitten er ved at gå i glemmebogen, dør stadig flere på grund af asbest, end der dør i trafikken.  Manuskript: Sofie ZehngraffMedvirkende: Louise Faber, Stine Thidemann Faber og Øyvind OmlandMusik: Nikolaj Skjold Støttet af KulturKANten i samarbejde med Aalborg StadsarkivEn særlig tak til: Jens Toft-Nielsen Husk at du kan støtte Syssel på 10'er og at dele podcasten, hvis du kunne lide den

PODCASTSERIE OM CIVILISATIONENS BEDSTE Sandheden er genstridig. Sandheden er overrepræsentationen af kræfttilfælde – og særligt lungehindekræft – i Nordjylland, hvor Eternitfabrikken lå. Selv om problemstillingen først og fremmest har sin gang i Aalborg, er den almengyldig. Fra et mineral primært udvundet ved minedrift på Cypern, til en manifestation, som forsvinder i et kredsløb. I to år har vi gransket asbestsagen, og der tegner sig efterhånden ikke bare et billede af eternitarbejderen. Der toner også en samfundsmæssig og kollektiv problemstilling frem – en uhelbredelig forekomst af asbest-relaterede sygdomme, som formodentlig vil hjemsøge os mange år ud i fremtiden. Manuskript: Sofie Zehngraff Medvirkende: Ph.d. ved Aalborg Universitet Sussi Handberg og tidl. lastbilchauffør Torben Lund. Musik: Nikolaj Skjold  Støttet af KulturKANten i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv Husk at du kan støtte Syssel på 10'er og husk at dele podcasten, hvis du kunne lide den

PODCAST FOR DE MINDSTE'Udbryderkattekongen' er til dig, der besøger Aalborg Zoo i børnehøjde. Det sker i samarbejde med Niels Ingolf Rasmussen og Fili Scarab Børne- & Familieyoga med Bibi Frederiksen, der efter alle kunstens regler formidler historien for børn med Aalborg Zoo's helt egen Safari-Simon som fortæller. Du skal først sætte dig godt rette - og luk så øjnene, når du er parat til at høre historien. Prøv at mærke, hvordan din krop bliver tung som en elefants. Kan du forestille dig, at du selv er et dyr i zoologisk have? Nu skal du spidse ører som en elefant! For her kommer historien om en panter, som boede i Aalborg Zoologiske Have.  I maj måned 1971 var der vendt op og ned på verdenssituationen. Man måtte bevæbne sig med snobrødspinde, støvsugerslanger, stokke og alle former for stativer, når bare man gik ud på gaden...  Skrevet og researchet af Sofie ZehngraffFortalt af Sofie Zehngraff, Niels Ingolf Rasmussen og Bibi FrederiksenRedigeret og mixet af Nikolaj SkjoldMusik og lyddesign af Nikolaj Skjold#støttetafkulturkanten #filiscarabyoga #syssel #nielsingolf #aalborgzoo Husk at du kan støtte Syssel på 10'er og husk at dele podcasten, hvis du kunne lide den

URBAN LEGENDEDet er næsten midnat, og den sorte panter er som sunket i jorden. Den vil blive skudt omgående, eller så snart det lykkes politiet eller dyrepasserne at finde rovdyret. Det er den nyhed, som aalborgenserne vågner op til lørdag d. 8. maj 1971. Et rovdyr i sin mest fuldkomne skikkelse – smidig – stærk – dristig – er undsluppet og vil tage en chance for at fange sit bytte. Det er stadig nat, men der går ikke længe, før solen kaster sine første stråler over byen, der stadig intetanende ligger og sover: ”Hør, tigere brøler sin aftensang, og spejder mod alle kanter – ved vadestedet med slebet klo, der lister den sorte panter”. Vi byder på en stedsspecifik lytteoplevelse i rovdyranlægget i samarbejde med Aalborg Zoo fortalt fra førstehånd af dyrepasserne Svend Guldhammer og Frank Thomsen, foruden samler Poul Marcus.  Skrevet og researchet af Sofie ZehngraffFortalt og sunget af Sofie ZehngraffRedigeret og mixet af Nikolaj SkjoldMusik og lyddesign af Nikolaj SkjoldInterviewede er Svend Guldhammer, Poul Marcus og Frank Thomsen#støttetafkulturkanten #syssel #densortepanter #aalborgzoo Husk at du kan støtte Syssel på 10'er og husk at dele podcasten, hvis du kunne lide den

PODCASTSERIE OM CIVILISATIONENS BEDSTE. Du befinder dig i en retssal. På anklagebænken er Aalborgs flagskib, Dansk Eternit-fabrik, foruden Arbejdstilsynet, som er stævnet for medansvar i asbestskandalen, som vi i de forrige afsnit har kastet lys over. Udover Folketingets asbestforbud i 1980, der sker på baggrund af den videnskabeligt veldokumenterede viden om asbestens helbredsskader, kommer befolkningen på banen i 1985. Og her bliver den faglige kamp en politisk kamp, hvor hensynet til de politiske konsekvenser ved lukningen af Dansk Eternit-fabrik og virksomhedens profitinteresser må se sig slået af befolkningens miljøbevidsthed. Manuskript: Sofie ZehngraffMedvirkende: Fagforbundsformand i 3f, Per Christensen og Tove Nielsen, AalborgMusik: Nikolaj Skjold Skuespiller: Troels Mikaelsen Støttet af KulturKANten i samarbejde med Aalborg StadsarkivHusk at du kan støtte Syssel på 10'er og husk at dele podcasten, hvis du kunne lide den

PODCASTSERIE OM CIVILISATIONENS BEDSTE I 1936 køber FLSmidth en åben mine i Troodosbjergene på Cypern. På daværende tidspunkt ved ingen i byen Amiandos – der betyder asbest på græsk – at asbestfibre er livsfarlige at indånde. Børnene i landsbyen leger med sten fra minen i det krater, der er flere kvadratkilometer stort. Bjerge af hvid sne fylder bjergluften med asbeststøv. "Mænd og kvinder ligner genfærd pudret til i asbeststøv", beskriver den berømte forfatter Lawrence Durrel landsbyboere i Amiandos i en roman fra 1957. Mange år senere skal det blive et spørgsmål om, hvorvidt ansvaret skal placeres hos de Cypriotiske myndigheder eller Dansk Eternitfabrik. Sammen med Professor ved Copenhagen Business School går turen til den middelhavsø, de fleste nok forbinder med sandstrand, flamingoer og middelhavsmad. Med sine 340 solskinsdage er Cypern et populært rejsemål, men det gamle asbestkrater i den nu forladte landsby Amiandos er alt andet end turistparadis.  ​Manuskript: Sofie ZehngraffMedvirkende: Poet og stifter af Kommunistisk Parti, Klaus Riis og Professor ved Copenhagen Business School, Kurt JacobsenMusik: Nikolaj Skjold Støttet af KulturKANten i samarbejde med Aalborg StadsarkivHusk at du kan støtte Syssel på 10'er og husk at dele podcasten, hvis du kunne lide den

PODCASTSERIE OM CIVILISATIONENS BEDSTE I begyndelsen af det 20. århundrede blev asbest markedsført som "Lady Asbestos", en græsk gudinde der værner om civilisationen. Historien om Dansk Eternit-fabrik - i folkemunde Eternitten - er en universel historie om det tveæggede sværd, hvor fremskridtet både kan gavne og komme på gale veje. Nogen gange kan troen på fremskridtet være så stærk, at man sætter alle midler ind for at sikre et spring fremad - også menneskeliv. I podcasten undersøger vi civilisationens bedste i en serie om den eternitproduktion, der førte til Aalborgs transformation, men som på den anden side kostede mange menneskeliv. I første episode tager vi dig med på rundvisning i Aalborg Historiske Museums udstilling om arbejderbyen Aalborg. Manuskript: Sofie ZehngraffMedvirkende: Museumsinspektør Inger BladtMusik: Nikolaj SkjoldStøttet af KulturKANten i samabejde med Aalborg Historiske Museum og Aalborg StadsarkivHusk at du kan støtte Syssel på 10'er og husk at dele podcasten, hvis du kunne lide den

PODCAST OM KOLLEKTIV BEVIDSTHED: PEJLEMÆRKERPodcasten Pejlemærker er en lokalt forankret historie fra 2. Verdenskrig. Dels er Pejlemærker en historie om mordet på aalborgenseren og spejderen Niels Erik Vangsted, som foranledigede Aalborgs hidtil største folkeopstand, og dels er Pejlemærker vidt forskellige personlige historier om at kæmpe for alt, hvad man har kært. Podcasten handler nødvendigvis ikke om modstand, men om menneskers tankesæt før, under og efter en krigstid.  Pejlemærker beskæftiger sig i overvejende grad med spejderen og jernbanesabotøren, som hver især kæmpede for at opretholde de frihedsrettigheder, vi ofte tager for givet i dag. De bliver to billeder på samme tid. På podcasten spørger vi: Hvordan taler modstandsbevægelsens mænd? Og hvad var tankegodset bag handlingerne, som gav disse mænd en stemme? Det er mændene: Hans Frederik von Lillienskjold, Palle Zehngraff og Niels Erik Vangsted, der taler fra det hinsides på Pejlemærker kommenteret af henholdsvis forfatter, Knud Sørensen og spejder, Robert Madsen.  Men det sætter en begrænsning, hvis kvinderne ikke har en stemme. Uden hustruernes, døtrenes og søstrenes hjælp var modstandsbevægelsens succes under 2. verdenskrig næppe blevet så omfattende. Af den grund har Hans Frederik von Lillienskjold hustru Ellen Margrethe von Lillienskjold også en stemme på podcasten. Kvinderne har ofte haft en lille plads i historiebøgerne eller helt været udeladt. Sidst sætter podcasten spørgsmålstegn ved vores kollektive bevidsthed om Danmark som allieret nation set i lyset af, at kun få gjorde modstand, som har bidraget til vores selvforståelse og status som FN-nation. For hvornår er en krig slut? Er det, når krigstropper har forladt landet – eller når der ikke længere er nogen til at huske den uret, der blev begået. Dette er historien om de mænd og kvinder, der ofte ikke var givet nogen stemme med hidtil uhørte lydoptagelser om unge, danske mænd, deres bevæggrunde for at gøre modstand og vores kollektive bevidsthed om at være en allieret nation.Manuskript: Sofie ZehngraffMedvirkende: Jernbanesabotør, Hans Frederik von Lillienskjold, Forfatter, Knud Sørensen, KFUM-spejderne, Sigrid Zehngraff og Robert MadsenMusik: Poul Henningsen og Kai Normann Andersen: Man binder os med mund og hånd (fra 'Dyveke') 1940 og I dit korte liv (fra 'Dagmar') 1941Originalmusik: Nikolaj SkjoldStøttet af KulturKANten i samarbejde med Frihedsmuseet og Aalborg Historiske MuseumHusk at du kan støtte Syssel på 10'er og husk at dele podcasten, hvis du kunne lide den