Dronning

8. Afsnit handler om abbedissen Benedetta Carlini (1590-1661) , som fødes i bjerglandsbyen Vellano lidt udenfor Firenze på natten for St. Sebastian. Hendes liv dedikeres til Gud af hendes far, og som 9-årig kommer hun i kloster og tager Jomfru Maria som mor. I klostret får Benedetta tiltagende syner om Jesus, engle og dæmoner, hun bliver abbedisse, har et seksuelt forhold til en anden nonne og bliver genstand for kirkens efterforskninger. Det er historien om en skræmmende og fascinerende Queen of the Convent.

I det 4. århundrede levede der en vis kvinde i den romerske by Alexandria. Kvinden hed Hypatia, et navn med betydningen "den højeste". Et stærkt og magtfuldt navn, der passede på hvem hun var. Som en anden Sokrates, gik hun rundt i byen og oplærte byens kloge hoveder i sine kundskaber. Men hendes magtfulde status blev også hendes makabre og tragiske død. Lyt med når vi går langt tilbage historien, til de helt glemte og svært tilgængelige kvinder.

Njinga Mbandi (1582 –1663) vokser op i det sydvestlige Afrika, som i dag er Angola. Hun bliver dronning af de daværende Ndongo- og Matambariger og kæmper mod portugiserne som har skabt en koloni i byen Luanda. Historien om Njinga Mbandi er historien om modstand mod kolonisering og retten til at bestemme over eget land. Det er også historien om en kvinde, der kæmper med økser som barn, har utallige elskere og er en exceptionel god forhandler og strateg.

Afsnittet handler om den engelske Ada Lovelace (1815-1852), verdens første computerprogrammør. Det er fortællingen om et liv, der overgår selv det vildeste Shakespeare drama. En fortælling om poesi, sygdom, gambling, svære familieforhold og midt i det: en fortælling om et matematisk geni, der med en logisk selvfølgelighed ser ind i fremtiden.

På kirkegården i Ballum ligger der en sten, som kaldes ”Sorgagrestenen”. Den har navn efter Sagnet om Sorgagre, som fjerde afsnit handler om. Sorgagre er en mark ved byen Ballum i Sydvestjylland, hvor en gårdmandsenke ifølge sagnet i 1630’erne med segl i hånden gik i marken for at høste 1 ager byg (Ca. 4046,86 m2), inden solen gik ned i det store blå Vesterhav - for at rede sin søn. Fortællingen om kvinden handler om viljestyrke, altopofrende kærlighed og magt.

Tredje afsnit handler om Alice Guy-Blaché (1873-1968). Verdens første kvindelige filminstruktør! Hun er en pioner, der er med til forme filmmediet i dets spæde start i Frankrig. Før kvinder får stemmeret, starter hun eget firma i USA og laver et hav af film. Trods sin uomgængelige bidrag til filmens verden, bliver hun glemt i historien. Det gør vi op med i dette afsnit, hvor hun bliver sat på filmhistoriens landkort, som en vigtig og visionær dronning af film.

Andet afsnit handler om Helena Petrovna Blavatsky (1831-1891), som er medstifter af Teosofisk samfund i New York, 1875. Hun rejser til Tibet, kan efter sigende flytte på møbler uden at røre ved dem og ønsker at forene Østens og Vestens filosofi. Hun er en stor personlighed med et åndeligt overskud, der gør hende til en sand dronning af mysticisme.

Første afsnit handler om Elisabeth Jerichau-Baumann (1819-1881), som er en polsk/tysk-dansk kunstmaler fra Guldalderen. Hun rejser til Egypten og Tyrkiet (1869-1870 & 1874-1875), har atelier ved Piazza del Popolo i Rom og er venner med H.C. Andersen. Hun er et forbillede og en ubestridt fantastisk karakter og maler i dansk kunsthistorie.