Podcasts about antikken

Vi står på antikkens skuldre. Hør alle episodene i appen NRK Radio

Den legendariske el-guitar Fender Stratocaster fylder 70 i år, og i den sammenhæng kunne man måske forlenes til at tro, at den så er gammel og passé i moderne popmusik. Og sådan har det måske også været for nogle år siden, hvor elguitaren for en generation af musikere lugtede af fortid. Men faktisk er guitaren igen ved at blive en del af mainstreammusik. Det fortæller musikproducer Thor Nørgaard. For nyligt er der udkommet en ny oversættelse af "Venuskrigene - Antikke digte om kærlighed" og i næste uge udkommer Longos' såkaldte hyrderoman 'Dafnis og Chloe' om bl.a. forelskelse, uskyld, humor og kærlighed. Foruden de dugfriske udgivelser er nulevende forfattere også optagede af antikkens digtere - Harald Voetmann, Mathilde Moestrup med 'Elektras Breve. Men hvad er det for temaer og beskrivelser der bliver ved at kunne fascinere her mange tusinde efter og hvordan har den antikke lyrik især formet vores blik på erotik her i vesten? Værter: Chris Pedersen og Linnea Albinus Lande.

Grækenland (Den Hellenske Republik) kaldes Europas vugge og det har som bekendt sin rod i Antikken med de græske filosoffer og hele den demokratiske og politiske indflydelse. Derudover er den omfattende mytologi, deres teater tradition og den store betydning for den olympiske sport også en faktor helt op til moderne tid. Endelig skal de mange begreber, ord og fænomener tages med og jo netop oftest udspringer af alt det forrige. Sejrstimen hylder den græske forbindelse i dagens tema ved at spille sange der alle har en titel i en relateret kategori, delt op i enten mytologi, lokation, historie eller begreb. Uden dog at selve teksten nødvendigvis handler om det titlen kunne indikere. Alphaville, Abba, Anti/Beyond, Böbe, Dead Can Dance, Echo & The Bunnymen, Ganger, Ozark Henry, IAMJJ, Keane, Lonely Robot, Marina, Moi Caprice, Peter Murphy, Roisin Murphy, Rufus Wainwright, Julia Wolf, Patrick Wolf og The Wombats udgør dagens program. Men derudover er der også lidt meta-græsk i form af to navne fra selve landet, der begge har en særlig historie med den største græske helt i moderne musik: Vangelis. Den ene er naturligvis Demis Roussos og den anden er den store karakter skuespillerinde Papas, der også sang og i øvrigt blev 94 (Gik bort 4 mdr. efter Vangelis i 22).

Musikken slukkes i Afghanistan: I 2018 fik det afghanske nationale institut for musik, ANIM, den internationale Polarpris, for sit arbejde med musik i Afghanistan. Nu har Taleban taget magten i landet og flere års arbejde er forsvundet i løbet af få timer. Keld Hosbond, vicerektor på Det Jyske Musikkonservatorium, har arbejdet sammen med ANIM og haft flere elever fra skolen på udveksling, og han hjælper os med at tegne et portræt af skolen, der i disse dage evakuerer elever og ansatte. Hemmelig løn blandt skuespillere: Når skuespillere underskriver en kontrakt hos teaterproducenten Mikkel Rønnow, så skriver de under på, at de ikke må tale om lønnen med deres kollegaer. Og det er helt almindelig praksis blandt uorganiserede producenter, fortæller Dansk Skuespillerforbund. Men det er også grunden til, at det er rigtig svært at forhandle sig til en bedre løn, fortæller flere af de skuespillere, vi har talt med her hos Kulturen på P1. Mikkel Rønnow og Kim Hansen, jurist i Dansk Skuespillerforbund debatterer, om der er brug for et opgør med den hemmelige løn. Det vrimler med lgbt+-personer i gammel litteratur: I anledning af WorldPride får vi forfatter Luka Holmegaard i studiet til at hjælpe os med at finde queer litteratur fra Antikken og frem til i dag. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

"Oraklet i Delfi" Glyptoteket har bedt os om at se på nogle af tingene fra deres samling - de virkelig gamle ting fra Antikken - og lave 3 podcasts inspireret af Antikkens verden... Her er den tredje og sidste rejse gennem Antikken for nu. Denne gang er vi i Grækenland - ved Oraklet i Delfi...

"I Caius Caligulas tid" - eller - "Hvorfor man ikke bør styre et imperium med tømmermænd..." Glyptoteket har bedt os om at se på nogle af tingene fra deres samling - de virkelig gamle ting fra Antikken - og lave 3 podcasts inspireret af Antikkens verden... Her er den anden rejse - denne gang til det gamle Rom...  

"Hjertevejningen" - eller - "Hvordan jeg lærte at leve for evigt på én nat." Glyptoteket har bedt os om at se på nogle af tingene fra deres samling - de virkelig gamle ting fra Antikken - og lave 3 podcasts inspireret af Antikkens verden... Det her er nummer 1, fra det gamle Egypten.

Den 23. juli løber de olympiske lege af stablen i Tokyo. Men vidste du godt, at det første OL blev afholdt i år 776 før kristi fødsel? Her handlede det KUN om at vinde, og nogen døde endda for at opnå olympisk hæder. Sammen med Lasse Sommer fra Nationalmuseet guider Lars Hauberg dig gennem det antikke OLs opståen og historie.

Huleliknelsen, idelæren, panta rei og stoisk ro. Alt dette kan vi takke antikkens tenkere for. Nå kommer en splitter ny bok om gresk filosofi. Studio 2s Jakob Arvola intervjuer forfatter Knut Saanum.

Wolfgang Wee Uncut #86: Thor Gotaas er en norsk folklorist og forfatter. I denne podcasten diskuterer vi: Kostholdsguruer, Ultraløping, Feite Amerikanere, Ekstrem Fasting, Carnivore, Geofedme, Sultekunstnere, Norsk Kosthold på 17- og 1800-tallet, Wim Hof, Isbading og Pusting, Ernæring og Kosthold I Antikken.Se hele episoden her: https://youtu.be/bJiuE4vcSTE *** Ny pod: Wolfgang Wee Uncut Høydepunkter***Hør Wolfgang Wee Uncut (Høydepunkter) i SpotifyHør Wolfgang Wee Uncut i SpotifyHør Wolfgang Wee Uncut i Apple PodcastSe Wolfgang Wee Uncut på YoutubeUkentlig Nyhetsbrev (påmelding her)HjemmesideInstagramFacebookTwitter See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Wolfgang Wee Uncut #86: Thor Gotaas er en norsk folklorist og forfatter.  I denne podcasten diskuterer vi: Kostholdsguruer, Ultraløping, Feite Amerikanere, Ekstrem Fasting, Carnivore, Geofedme, Sultekunstnere, Norsk Kosthold på 17- og 1800-tallet, Wim Hof, Isbading og Pusting, Ernæring og Kosthold I Antikken.Se hele episoden her: https://youtu.be/bJiuE4vcSTE *** Ny pod: Wolfgang Wee Uncut Høydepunkter***Hør Wolfgang Wee Uncut (Høydepunkter) i SpotifyHør Wolfgang Wee Uncut i SpotifyHør Wolfgang Wee Uncut i Apple PodcastSe Wolfgang Wee Uncut på YoutubeUkentlig Nyhetsbrev (påmelding her)HjemmesideInstagramFacebookTwitter See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Denne gang bevæger vi os tilbage til den spæde start for sporten, når professor Hans Bonde og analytiker Stanis Elsborg fortæller spændende historier om sporten i antikkens Grækenland og i Romerriget. Hør hvordan antikkens Olympiske Lege i de græske bystater og gladiatorkampe i Rom har haft betydning for den måde, vi oplever sporten helt op til i dag, ligesom udsendelsen også behandler den tidligere sammenblanding mellem sport, politik, krig, erotik, kunst og religion. Afsnittet tager udgangspunkt i bogen 'Med kroppen ind i kulturen - Idrætshistoriske strejflys', som de to gæster har udgivet tidligere i år, og netop begrebet “kropskultur” bliver udfoldet, bl.a. med inddragelse af et billede af Mikkel Hansen, der “som en lysende, langhåret Jesus - åbner sine arme foran folkemængden på Rådhuspladsen med pokalen i hånden”. Panel: Stanis Elsborg & Hans Bonde Vært: Andreas Juul Ingvartsen *Denne udsendelse er produceret af Idraetshistorie.dk* Musik: Departure af Ghostrifter Official fra Audio Library

Ellinor, Berenice og Kristin

Ovid (43 fvt. – 17 evt.) var en av den romerske antikkens største og mest betydningsfulle diktere i tiden under keiser Augustus’ styre. Han er kjent for blant annet sine kjærlighetselegiske verk, som for eksempel "Kjærlighetseventyr" (Amores) og "Kunsten å elske" (Ars amatoria), og det episke verket "Forvandlinger" (Metamorphoses). I år 8 evt. skjer det noe som skal få store konsekvenser for retningen hans forfatterskap tar; han blir dømt til eksil av keiseren, delvis på grunn av hans Kunsten å elske, og må forlate urbane Roma, venner og familie, og tilbringe resten av sitt liv i en romersk provins ved Svartehavet – en skjebne på linje med døden, ifølge dikteren selv. Det første verket Ovid tar fatt på i eksil er det som blir hans "Tristia", fem bøker med brev skrevet til ulike bekjente i Roma. Iris Aasen Brecke forteller i dette foredraget om Ovid, en av den romerske antikkens største og mest betydningsfulle diktere. Hvordan påvirkes skrivingen når forfatteren opplever uventet og ufrivillig isolasjon?" I foredragsserien «30 minutter med …» får akademikere, forskere og formidlere 30 minutter til å presentere et tema som engasjerer dem innenfor eget forsknings- eller interessefelt. Iris Aasen Brecke leverte nylig sin doktorgrad om den romerske dikteren Ovid (43 fvt. – 17 evt. ) og hans resepsjon av den romerske komedieforfatteren Terents (død 159 fvt.) ved Institutt for historiske og klassiske studier, NTNU. Hun har gjendiktet til norske vers komediene Evnukken (2017) og Svigermora (2018), begge av Terents, i Gyldendals bokserie Kanon. Antikken på norsk.» Foredraget hadde videopremiere tirsdag 16. juni klokken 19:00.

Tykhed forbinder vi med alt det, vi ikke kan lide. Tykke mennesker symboliserer i populærkulturen både grådighed og dovenskab. Sådan har det været siden Antikken. Og vi mennesker har altid snøret den naturlige krop ind i stramt shapewear. Derfor udsættes tykke mennesker stadig den dag i dag ofte for hån, spot og latterliggørelse. Det fortæller kulturforsker og tykaktivist Dina Amlund, som kæmper for, at vi alle skal blive opmærksomme på de strukturer, der undertrykker og diskriminerer tykke mennesker. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Cand. mag. i moderne kultur og tykaktivist Dina Amlund og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Tykhed forbinder vi med alt det, vi ikke kan lide. Tykke mennesker symboliserer i populærkulturen både grådighed og dovenskab. Sådan har det været siden Antikken. Og vi mennesker har altid snøret den naturlige krop ind i stramt shapewear. Derfor udsættes tykke mennesker stadig den dag i dag ofte for hån, spot og latterliggørelse. Det fortæller kulturforsker og tykaktivist Dina Amlund, som kæmper for, at vi alle skal blive opmærksomme på de strukturer, der undertrykker og diskriminerer tykke mennesker. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Cand. mag. i moderne kultur og tykaktivist Dina Amlund og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Arkeolog Astri Karine Lundgren gjester podden og lærer oss det vi ikke hadde på pensum i historie. Astri Karine fokuserer på antikken, og har forsket mye på sex, kjønn og prostitusjon i antikkens Pompeii. Hun er også veldig interessert i antikkens lov og rett, kvinnesyn samt klassiske kjønnsroller. Hovedmålet med forskningen hennes har vært å komme inn under huden på antikkens mennesker og hvordan de forholdt seg til sex. // Link til bilder av fresker her // "Could This Ancient Porn Change The Way We Think About Christianity And Homosexuality?" Les mer, se video og mer bilder her. // Link til masteroppgaven til hennes: "The pastime of Venus" https://www.duo.uio.no/handle/10852/41621?fbclid=IwAR11VkQtrlTF3Ho7LQk1jrWkSe-qdYUYojWkI2HUc-RG4OhouveeLIwO-ww // Host: @iselinmork www.iselinmork.com // Følg på Facebook Intro sang "It's only a matter of time" av Linn Kathrin Taklo.

I det 4. århundrede levede der en vis kvinde i den romerske by Alexandria. Kvinden hed Hypatia, et navn med betydningen "den højeste". Et stærkt og magtfuldt navn, der passede på hvem hun var. Som en anden Sokrates, gik hun rundt i byen og oplærte byens kloge hoveder i sine kundskaber. Men hendes magtfulde status blev også hendes makabre og tragiske død. Lyt med når vi går langt tilbage historien, til de helt glemte og svært tilgængelige kvinder.

Krigen mellem Athen og Sparta, seksualitet og køn samt politiske rænkespil i antikken diskuteres med udgangspunkt i computerspillet Assassin's Creed Odyssey. Historienørd har i denne omgang besøg af cand.mag. i dansk og oldtidskundskab Katrine Ohlendorff, der med stoisk ro og athenes visdom fører os tilbage til det gamle Grækenland.Glæd dig til Togaklædte intellektuelle, krigeriske spartanere, demokratiets vugge, poesi, teater, bemalede skulpturer og templer.Lydklip er fra Assassin's Creed Odyssey (2018), udgivet af Ubisoft.

Krigen mellem Athen og Sparta, seksualitet og køn samt politiske rænkespil i antikken diskuteres med udgangspunkt i computerspillet Assassin's Creed Odyssey. Historienørd har i denne omgang besøg af cand.mag. i dansk og oldtidskundskab Katrine Ohlendorff, der med stoisk ro og athenes visdom fører os tilbage til det gamle Grækenland.Glæd dig til Togaklædte intellektuelle, krigeriske spartanere, demokratiets vugge, poesi, teater, bemalede skulpturer og templer.Lydklip er fra Assassin's Creed Odyssey (2018), udgivet af Ubisoft.

Idéhistoriker og forfatter av boka Hva er antikken?, Christine Amadou, viser oss hva antikken var og hvordan den er blitt det den er for oss i dag. Hun forteller historien om hvordan ulike deler av antikken er blitt formidlet, oversatt, rekonstruert og anvendt i ulike sammenhenger opp gjennom historien.Antikken har en særegen status. Det er derfor keisere har fått slept hjem tonnevis av stein og omhyggelig rekonstruert antikke bygninger i hagene sine. Og når Ajax i dag er mer kjent som skuremiddel enn som trojansk helt, og gudene Hermes og Nike som dyre vesker og raske sko, har merkevarebyggerne gjort det samme som vi har holdt på med i over 2000 år: Brukt antikken til å gjøre inntrykk på folk.Christine Amadou er førsteamanuensis i idéhistorie ved Universitetet i Oslo. Hennes faglige interesser er mangfoldige. Særlig har hun arbeidet med gresk idehistorie fra antikken til bysantinsk tid, senantikken, hagiografi, antikkresepsjon, oversettelseshistorie, kirkehistorie og kjønn og kjønnskategorier i antikken og tidlig kristendom. Hun har publisert en rekke bøker og artikler. Noen av de siste er «Vestens idéhistorie. Antikken og middelalderen» (2012) og «Bibelsk» (2011 med Anders Aschim). Amadou er også oversetter av skjønnlitteratur. Amin Maalouf, Simone Weil, Albert Camus, Jean Cocteau og Pierre Bayard er noen av dem hun har oversatt, alle fra fransk. Hun oversetter også fra gresk.Arrangementet er et samarbeid mellom Litteraturhuset Fredrikstad og Forskningsgruppen AreaS ved Høgskolen i Østfold (HiØ). Introduksjon ved Rania Maktabi (HiØ). See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Antikken strekker seg fra ca 800 f.Kr. til ca 500 e.Kr. Den kjennetegnes ved at gresk og romersk kultur; filosofi, språk, arkitektur, styresett og kunst preget Middelhavsområdet. Perioden starter med framveksten av den greske bystaten, polis, og avsluttes med Vest-Romerrikets fall. Utviklingen av demokratiet i Aten er særlig viktig.

En hemmelighed på størrelse med et punktum har rejst fra Antikken og frem til i dag. Hør om det overraskende fund af en forsvunden farve.

Når gammelt nag afgøres med stridsvogne i en arena fuld af sand og blod! Ben Hur (1959) af William Wyler. Den 12. film på Morten og Thomas liste over de 100 bedste film. Charlston Heston har hovedrollen i denne legendariske skildring af opgøret mellem den jødiske høvdinge søn Judah Ben Hur og romeren Messala. Fra den visse død som slave ved de romerske galejer, vender Judah Ben Hur tilbage for at tage hævn over sin gamle barndomsven, der har ødelagt hans familie. Vi møder Kristus, en hesteelskende arabisk sheik og et utal af sandaler og statister, hvor selv Kristus har en rolle at spille. Thomas og Morten tager snak om hvad der sker når skæbne, hævn og tilgivelse krydser klinger.

Trakerne var et folk som levde i et stort område ved Svartehavet for mer enn to tusen år siden. Det var et krigerfolk som sterkt påvirket den greske kulturen i Antikken og blant annet var alliert med Aleksander den store. Gudenavn som Apollon, Orfeus og Dionysos stammer fra de trakiske legendene. Også historien om Spartacus har trakisk opphav. Siden trakerne ikke hadde en skriftkultur er det i de greske og romerske overleveringene fra Herodot, Homer og Vergil. - Dette er den absolutt største og flotteste utstillingen jeg har vært med på, sier formidlingsleder og arkeolog Jannicke Larsen ved Bryggens Museum. Mer enn 300 utsøkte gjenstander, mange i rent gull, er på utlån fra Nasjonalmuseet i Bulgaria. – Dette er Bulgarias nasjonalskatt, sier prosjektleder Per Øyvind Riise. I MUSEUM forteller også sjefskurator Lyubana Konova om hvordan Bulgaria ser på historien om trakerne som en viktig "kultureksport". – Den trakiske kulturen er en del av vår felles, europeiske kulturarv, sier hun. I MUSEUM forteller også Jannicke Larsen om utstillingen "Reiser til Tadmor" som handler om ødeleggelsen av kulturarven i Palmyra. – Vi har alle et ansvar for å ta vare på vår felles kulturarv, sier Per Øyvind Riise. Sendt første gang 9/9 2017. Programleder Øyvind Arntsen

-Trodde du at bikinien var en ny oppfinnelse? Tro om igjen. Et sted på Sicilia finnes det et bilde, en mosaikk av kvinner i todelt (og ikke altfor stor) badedrakt.

Trollkvinner i antikken De gikk med bare føtter, hadde bustete hår og en løst hengende kjortel. Antikkens hekser var hevet over datidens kleskoder og normer. I Norge brant vi hekser på bålet på 1600-tallet, men i i tidligere tider fantes det også hekser eller trollkvinner i Roma, men der fikk de bedre behandling.

Mange av oss avslutter gjerne et godt måltid mat med en god kopp kaffe. Men det kan gjøres annerledes. Den unge romerske keiseren Elagabal valgte nemlig på begynnelsen av 200-tallet å si takk for maten ved å la enorme mengder roseblader drysse fra taket slik at gjestene "druknet" i et av hav av blomster. Reporter: Ivar Grydeland

Antikkens Hellas med polisstatene, fortrinnsvis Sparta og Athen. I tillegg Romerrikets vekst og fall i korte trekk. Vi diskuterer også utbredelsen av demokrati i disse områdene. Litt om krigføring og generelle betraktninger rundt overgangen mellom republikk og keisertid i Romerriket.

De gamle grekerne hadde sin helt spesielle teori om hvordan barn ble til. Og selvfølgelig var mannens sæd den viktigste ingrediensen. Men også kvinnens menstruasjonsblod spilte en rolle. Reporter: Ivar Grydeland

I det gamle Hellas skulle kvinnene - ikke overraskende kanskje- holde seg ved hjemmet. I avbildninger var kvinnen ofte tildekket, mens menn gjerne stod fram i all sin nakne prakt. Ekkos reporter Ivar Grydeland har møtt lege og filolog Einar Berle for å finne ut av hvordan den greske kjernefamilien egentlig hadde det.

Antikkens Hellas med polisstatene, fortrinnsvis Sparta og Athen. I tillegg Romerrikets vekst og fall i korte trekk. Vi diskuterer også utbredelsen av demokrati i disse områdene. Litt om krigføring og generelle betraktninger rundt overgangen mellom republikk og keisertid i Romerriket.

Leif Ekle, Knut Hoem og Marta Norheim diskuterer et av hovedverkene fra Antikken. "Ars poetica. Brevet om diktekunsten" av Horats er gjendiktet til norsk av Peter Astrup Sundt, og kommer ut tidlig i januar 2016. Lasse Lindtner leser utdrag fra boken.

I antikken var gravskikkene både like og svært ulike de tradisjonene vi har idag. Når en gammel etrusker hadde trukket sist siste åndedrag, var det ikke uvanlig at de gjenlevende hadde sex, for å hjelpe den avdødes sjel. Vill dansing rett etter dødsfallet var også bra. Reporter Ivar Grydeland. Del 3 i Ekkos serie om gravskikker i antikken, handler om begravelses-ritualer.

Antikkens gravplasser er ikke som våre kirkegårder. Romas nekropoler, dødebyer, ble anlagt utenfor byen, langs innfartsveiene - siden byen var hellig. Der ute var det lettere å opprettholde kontakten mellom de døde og de levende. Reporter: Ivar Grydeland