Podcasts about vestens

Hvad er de progressive, venstreorienterede svar på tidens store spørgsmål – klimaforandringer, ulighed, oprustning og en ustabil verdensorden? Det taler Rune Lykkeberg med den unge stjerneøkonom og aktivist, britiske Grace Blakeley, om i denne uges Langsomme samtale --- Når nu venstrefløjen har haft ret i sin analyse af oligarkiet, af frihandelsaftalerne og af klimaproblemet – og det véd lyttere af Langsomme samtaler, at den har – ja, hvordan kan det så være, at venstrefløjen bliver ved med at tabe politisk? Hvordan kan det være, at den kritiske analyse og den store indignation ikke kan oversættes til et politisk program eller en virksom appel, som almindelige mennesker kan tilslutte sig og forstå?  Det er dér, Rune Lykkeberg starter ugens langsomme samtale med den unge, socialistiske stjerneøkonom Grace Blakeley, der onsdag gæstede Dagmar-biografen i København i forbindelse med CPH:DOX. Grace Blakeley (f. 1993) er aktivist og politisk kommentator, uddannet fra Oxford University og én af de skarpeste intellektuelle i en ny generation af økonomiske tænkere.  I sin seneste bog, Vulture Capitalism, der er udkommet på dansk fra Informations Forlag under titlen Rovdyrkapitalisme, vender Blakeley op og ned på alt det, vi troede, vi vidste om kapitalisme. For eksempel at Vestens velstand beror på frie markeder. For som Grace Blakeley viser, er nogle af verdens største virksomheder – som Boeing, Amazon og hele den amerikanske bilindustri – godt og grundigt viklet ind i statsapparaternes økonomi.  I løbet af Lykkeberg og Blakeleys knap timelange samtale kommer de rundt om en række af tidens store udfordringer, som alle har det til fælles, at de kalder på et svar fra venstrefløjen:  Hvordan kan man f.eks. lave en klimapolitik, der appellerer til andre end de højtuddannede og de privilegerede i storbyerne? Og hvordan skal den europæiske venstrefløj forholde sig til en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor vi enten har valget mellem at leve på USA's vilkårlige nåde eller acceptere en oprustning, som vil føre til en øget militarisering af både staten og samfundet?  Grace Blakeleys bog Rovdyrkapitalisme kan købes på butik.information.dk. Er du abonnent på Dagbladet Information, får du tilmed 15 procents rabat.

"Det er på tide at gøre op med mentaliteten fra kolonitiden. Jeg vil sige, "tør øjnene". Denne æra er for længst forbi og vil aldrig vende tilbage. Aldrig!". Sådan sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tale i 2023 til en forsamling af blandt andre russiske, kinesiske, iranske og indiske politikere, forretningsfolk og generaler. Den æra, som er forbi, er Vestens globale dominans. På et tidspunkt hvor den tætte forbindelse mellem USA og Europa er kraftigt udfordret, er spørgsmålet, hvordan man i Rusland og Kina forstår Vesten? Hvordan ser de på den vestlige dominans op igennem historien? Og hvad forbinder de med vestlige værdier? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Flemming Rose, chefredaktør på Frihedsbrevet og tidligere ruslandskorrespondent og Peter Harmsen, ph.d. i kinastudier og forfatter. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Høyres nestor Michael Tetzschner kaller Donald Trump en «stigbøyleholder for Vestens fiender», mens han messer for EU-medlemskap sammen med resten av Høyre, som har vedtatt at det norske folk ikke er verdig en avstemning om EU-medlemskap.Isteden gjør de som Venstre: programfester EU-medlemskap så de kan overkjøre folk uten å spørre dem.Tetzschner gjør USA til fiende, likesom Høyre gjør det norske folk til fiender. Alt handler om EU og deres destruktive woke agenda. Det er et signal som ikke bare gir gjenklang i Høyres landsmøtesal, men i korridorene i Brussel. En gammel høyremann som ikke lenger skjuler sin EU-lengsel, og en partileder, Erna Solberg, som like godt oppfordrer nordmenn til boikott av amerikanske varer. Dette fra en tidligere statsminister i et parti som en gang så til USA som en søyle for frihet og sikkerhet. Nå vil de altså at du skal tenke deg om før du kjøper iPhone, reiser til Florida eller bruker amerikanske digitale tjenester.Når Tetzschner bruker uttrykket «stigbøyleholder», et begrep med røtter i nazismens framvekst, for å stemple meningsmotstandere, sier det mer om hans historieløshet enn hans argumenter. Det minner mer om tysk autoritær retorikk enn norsk borgerlig realpolitikk, og kan sammen med tyske og europeiske politikeres uttalelser gi assosiasjoner til et Europeisk rike vi helst ikke ser til gjentagelse.Så hvilket EU skal vi så inn i?Et EU i økonomisk og politisk oppløsning, med Tyskland i førersetet, hvor Annalena Baerbock fra talerstolen maner til et sterkt ledende Tyskland. Et EU hvor medlemslandene tvinges til å ta opp fellesgjeld og snike til seg private sparepenger, mens forsvaret ligger i kne.Det er dette Høyre vil binde Norge til?Senterpartiets Slagsvold Vedum har rett: EU blir den store valgkampsaken. Nå som Høyre har vedtatt aktiv innsats for medlemskap, må folk være årvåkne! Når Erna Solberg programfester EU-medlemskap og samtidig sier at det ikke blir noen folkeavstemning, bør alarmklokkene ringe: De vet at folket sier nei.Dette handler ikke bare om politikk, det handler om folkestyret.Hvem har ryggrad til å stå imot presset fra Brussel og Berlin? Hvem kjemper for norsk suverenitet når våre egne politikere overgår hverandre i lojalitet til en union nordmenn har sagt nei til – to ganger?Det er ikke Trump som er farlig for Norge. Det er norske politikere som bruker utenrikspolitisk uro som påskudd for å oppgi vår selvstendighet.Velkommen til Dagsorden med Christian Skaug og Rebecca Mistereggen.

USA og Europa har stået last og brast i generationer, men nu er der slået dybe skår i sammenholdet. Forestillingen om Vesten vakler. Hvad byggede denne forestilling på? Hvori bestod Vestens styrke? Og skal vi skrive Vestens nekrolog? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Rasmus Mariager, dr.phil. og professor i historie på Københavns Universitet og Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d. og professor i statskundskab på Københavns Universitet. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

De har netop set, hvordan Zelenskyj blev skældt hæder og ære fra i Det Ovale Kontor. Nu sidder USAs gamle allierede til et hasteindkaldt krisemøde i London. Forpustede og lettere forpjuskede forsøger de at finde fælles fodslag. Spørgsmålene står i kø: Hvordan tackler de Trump rigtigt, udviser de den rette mængde taknemmelighed - samtidig med at de holder skansen, sikrer grænsen og opruster i et uhørt tempo? Man krydser fingre. Drømmer om, at den gamle verden vil holde bare lidt endnu. Det vigtigste, siger statsoverhovederne, er, at Europa får bygget et forsvarsværn og holder sammen! Alberte Bové Rud, analytiker ved Tænketanken Europa med fokus på Vestens udfordringer fortæller, om et Europa der lige nu ser hinanden dybt i øjnene i erkendelsen af, at de ikke har andre at ty til. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 6. marts 2025.

Donald Trump og Elon Musk har midlertidigt lukket USAID fra den ene dag til den anden. Samtidig har Keir Starmer sagt, at han vil finansiere det øgede britiske forsvarsbudget ved at skære i udviklingsbistanden. I forvejen går en stor del af Vestens samlede bistand til Ukraine, og en del går også til os selv for at hjælpe med at betale omkostningerne ved at modtage flygtninge. Samlet må man sige, at de seneste dages begivenheder er dårligt nyt for de fattigste lande i verden. På den anden side ved ingen, hvad konsekvenserne vil blive, for noget lignende er slet ikke set før. Sammen med Lars Engberg-Pedersen, enhedsleder og seniorforsker ved DIIS, vil Udsyn i dag forsøge at blive klogere på, hvad der mere fundamentalt ligger til grund for, at ikke blot USA, men også andre vestlige lande, trækker eller reducerer deres udviklingsbistand, og hvad implikationerne af dette eksperiment vil blive. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Torkil Færø er lege, forfatter, fotograf og foredragsholder. Som legestudent var han den første som dro ut for norske Leger Uten Grenser da han i 1996 jobbet i krigsherjede Angola. Gjennom 25 år som frilanslege har han fått et unikt bilde av sykdommene som plager oss. Han har erfart at årsaken oftest finnes i en livsstil som stresser kroppen vår.I denne episoden forteller han hvordan vi kan bruke pulsklokken til å bli bedre kjent med vår egen kropp og få bedre kontroll på stressbalansen og det autonome nervesystemet. Han har selv gjort absolutt alle feilene i boken og fått et nytt liv ved å foreta pulsveiledede livsstilsendringer. Han forteller også om sin egen oppvekst og hvordan motstand har gjort han sterkere. Vi snakker også om hvor viktig solen er for vår helse.► STØTT SNAKK MED SILJE:Jeg setter enormt stor pris på alle som ønsker å støtte podkasten. Det gjør at jeg kan holde podkasten åpen og tilgjengelig for alle. For å gi donasjoner kan du søke opp “Snakk med Silje” i Vipps eller bruke vippsnummer: 806513► KANALER* Spotify:* YouTube: https://www.youtube.com/@SnakkMedSilje* Substack: https://open.substack.com/pub/psykologsilje► SOME* Instagram: https://www.instagram.com/psykologsilje?igsh=MW84MDE0MWplc2FwbA==* TikTok: https://www.tiktok.com/@psykologsilje?_t=8oc3HBC1r4z&_r=1* Facebook: https://www.facebook.com/psykologsilje* Twitter: https://x.com/Silje_Schevig* LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/silje-schevig-243750101?utm_source=share&utm_campaign=share_via&utm_content=profile&utm_medium=ios_app► KAPITLER00:00 Intro02:27 Om Torkil04:30 Vestens sykdommer07:00 Stress og puslvariasjon16:07 menstruasjonssyklus og PMS20:07 HRV og sykdom22:53 Alkohol24:36 Faste og ultraprosessert mat27:44 Dagens ungdom36:00 Konfortkrise40:41 Behandle rotårsaken59:23 Solas helende kraft01:23:40 Bjørnebærstien i Bærum01:29:10 Posttraumatisk vekst01:37:50 Du kan tjene 24 friske år på livsstilsendring► REFERANSERBøkene hans: https://cappelendamm.no/forfattere/Torkil%20F%C3%A6r%C3%B8-scid:44007Mestre livet med Sandra og Torkil: This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit psykologsilje.substack.com

Ruslands såkaldte skyggeflåde sejler rundt i vores farvande for at kringle sig uden om Vestens sanktioner. De kæmpestore olieskibe har uigennemskuelige ejerforhold og tvivlsomme tilladelser og forsikringer. Og så har de lasten fuld af russisk olie, som kan finansiere Putins krig i Ukraine. Og sejlruten? Den går lige igennem Danmark. Og som om det ikke var nok, at skibene undergraver Europas sanktioner mod russisk olie, så udgør flådens gamle skibe også sikkerhedsrisiko for vores have og kyster. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ forklarer graverjournalist Jakob Kjøgx Bohr fra mediet Danwatch, hvordan de skibe, der får Putins beskidte olieeventyr til at lykkes, kommer fra danske rederier som Mærsk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episoden kan vi lytte til et foredrag av Bjørn Hinderaker hvor ser på Vestens kultur som misjonsutfordring: Hvordan formidle til mennesker som opplever kristen tro som irrelevant? Foredraget er del av en "Logoshelg" i Bedehuskirken Lyngdal 30. august-1. september 2024 med følgende tema: Kristen tro – irrelevant eller gode nyheter? Kristen tro – grunnløs eller velfundert? (del 1) Kristen tro - grunnløs eller velfundert? (del 2) Kristen – ulykkelig eller håpefull? Bjørn Hinderaker er høgskolelektor ved NLA Høgskolen, medarbeider i Damaris Norge og programansvarlig for Veritaskonferansen.

Trump trækker USA ud af Paris-aftalen. På energiområdet har Trump erklæret en national nødsituation, som har til formål at udvide antallet af olieboringer i landet. Havvind skal rulles tilbage, og benzinen skal ud på vejene. Hvad betyder det for klimakampen? Er det et dødsstød til Vestens klimamål? Eller er USA's nye klimapolitik en nødvendighed for at Vesten kan tage yderligere afstand til Rusland og Kina? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Franciska Rosenkilde, politisk leder, Alternativet, Martin Ågerup, Direktør, Popoulos Analytics, fhv. direktør i tænketanken Cepos, Sebastian Mernild, Professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, Rune Baastrup, direktør v. teknologirådet og forfatter, Lars Køhler, medstifter og innovationschef i Elby, tidligere innovations- og klimarådgiver hos rådet for grøn omstilling og Nick Zimmerman, klimaordfører for DF. Vært: Oliver Breum. Producer og tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup.

Trump trækker USA ud af Paris-aftalen. På energiområdet har Trump erklæret en national nødsituation, som har til formål at udvide antallet af olieboringer i landet. Havvind skal rulles tilbage, og benzinen skal ud på vejene. Hvad betyder det for klimakampen? Er det et dødsstød til Vestens klimamål? Eller er USA's nye klimapolitik en nødvendighed for at Vesten kan tage yderligere afstand til Rusland og Kina? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Franciska Rosenkilde, politisk leder, Alternativet, Martin Ågerup, Direktør, Popoulos Analytics, fhv. direktør i tænketanken Cepos, Sebastian Mernild, Professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, Rune Baastrup, direktør v. teknologirådet og forfatter, Lars Køhler, medstifter og innovationschef i Elby, tidligere innovations- og klimarådgiver hos rådet for grøn omstilling og Nick Zimmerman, klimaordfører for DF. Vært: Oliver Breum. Producer og tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup.

Trump trækker USA ud af Paris-aftalen. På energiområdet har Trump erklæret en national nødsituation, som har til formål at udvide antallet af olieboringer i landet. Havvind skal rulles tilbage, og benzinen skal ud på vejene. Hvad betyder det for klimakampen? Er det et dødsstød til Vestens klimamål? Eller er USA's nye klimapolitik en nødvendighed for at Vesten kan tage yderligere afstand til Rusland og Kina? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Franciska Rosenkilde, politisk leder, Alternativet, Martin Ågerup, Direktør, Popoulos Analytics, fhv. direktør i tænketanken Cepos, Sebastian Mernild, Professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, Rune Baastrup, direktør v. teknologirådet og forfatter, Lars Køhler, medstifter og innovationschef i Elby, tidligere innovations- og klimarådgiver hos rådet for grøn omstilling og Nick Zimmerman, klimaordfører for DF. Vært: Oliver Breum. Producer og tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup.

Millionærklubbens børsveteran, Lau Svenssen, sætter traditionen tro ord på året, der gik, og året, der kommer, i sin årlige nytårstale. Lau Svenssen beskriver tid som en afgørende faktor for økonomiske og politiske udviklinger, der ofte sker gradvist, men kan accelerere uventet. Han fremhæver ikke mindst Vestens stagnation, der for ham at se er præget af øget statslig kontrol, skatter og politisk magt, mens dynamikken især findes i Asien. I hans optik er afslutningen på Ukraine-krigen en mulig katalysator for økonomisk genrejsning i Europa, der kan føre til øget aktivitet, men også højere inflation. Samtidig advarer han om risikoen for økonomiske og politiske sammenbrud i Rusland og opfordrer til at fokusere på global sammenhængskraft og fremtidens udfordringer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om serien: En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise – og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie og diskuterer aktuelle kriser i RÆSONs gratis podcastserie. I dette særafsnit af Krisecast diskuterer Mikkel Vedby og Lars Struwe USA's luftbombardement af Nordvietnam i julen 1972 – og hvilken betydning operationen fik for både krigen og freden i Vietnam og dens symbolik for Vestens magtanvendelse i dag.

Julian Assange bliver for alvor berømt, da hans organisation Wikileaks i 2010 lækker amerikanske militærhemmeligheder fra krigene i Afghanistan og Irak. Men det var aldrig sket uden whistlebloweren Chelsea Manning, der dengang gik under navnet Bradley. De to rodløse hackere har været med til at afsløre vigtige sandheder om Vestens krige, men har måske samtidig smidt nogle uskyldige mennesker under bussen. Så hvem er de? Frihedskæmpere eller terrorister? Medvirkende: Sebastian Gjerding. Tilrettelæggelse: Martin Grønne og Isabella Askov Holbech. Vært, lyddesign og titelmusik: Martin Grønne. Redaktion: Celine Klint. Redaktør: Hanne Barslund.

I denne særudgave af Langsomme Samtaler fortsætter obduktionen af Trumps valgsejr. Denne gang taler Rune Lykkeberg med tidligere chefredaktør og embedsmand Bo Lidegaard. Samtalen er optaget live i Imperial-biografen i København, i samarbejde med Folkeuniversitetet.  Samtalen foregår i to dele. Den første, hvor Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard undersøger grundlaget for Trumps valgsejr, en sejr Lidegaard mener i høj grad blev vundet i kraft af de sociale mediers magt. Trump, siger Lidegaard, er en af dygtigste politikere i verden til at udnytte de sociale mediers struktur, en struktur der er bundet i én følelse: vreden. Det er vredens dynamik, der igennem de sociale medier har udbredt Trumps budskaber, og det er bekymrende, for andre politikere har utvivlsomt taget ved lære fra Trump. I anden del handler samtalen om konsekvenserne ved Trumps sejr, især for de institutioner, og den verdensorden Vesten har bygget de seneste 70 år. NATO, FN og Verdensbanken, er institutioner der, i følge Bo Lidegaard har tjent Vestens interesser, men nu for alvor er ved at blive udfordrede og magtesløse. Verden står for et vendepunkt, alternativer til Vestens globale institutioner bliver opbygget og Trumps anden valgsejr er muligvis det sidste søm i kisten for den verdensorden vi har kendt, og som Danmark i høj grad har draget nytte af. Heldigvis slutter samtalen med et håb, for selv når alt ser mørkest ud, er der altid en mulighed for en bedre verden. 

Da Margaret Atwood begynte på mesterverket The Handmaid's Tale (Tjenerinnens beretning) i 1984, var hun på et skriveopphold i Vest-Tyskland, bare et steinkast fra muren mot Øst-Berlin, med sitt allestedsnærværende hemmelige politi. Verdenen på den andre siden av jernteppet var en klar inspirasjon for den verdenskjente framtidsdystopien hennes, der hun lagde seg en regel om å ikke legge til noe i Gileads univers som ikke allerede har skjedd på et tidspunkt i vår historie.På den andre siden av muren, i DDR, vokste Jenny Erpenbeck opp, og var vitne til både republikkens storhetstid og dens fall og det kapitalistiske Vestens seier bare få år senere. I sitt prisvinnende forfatterskap har Erpenbeck utforsket Tysklands og det øvrige Europas komplekse historie, der vanlige mennesker blir fanget av sin tids grandiose ideer og omveltninger.Både Atwood og Erpenbeck har befattet seg litterært med totalitarisme, med historien og hvordan den former nåtiden og framtiden, med den skjøre virkeligheten vi lever i, og hvor lett den kan vippe over i brutalitet. De skriver begge lyrisk og nyskapende skjønnlitteratur, og tar i bruk mytologi, annen litteratur og filosofi, men forbindelsene til verden rundt oss - enten det er fortiden, nåtiden eller mulige framtider vi er på vei mot - er aldri langt unna.Margaret Atwood står bak mer enn 70 utgivelser av romaner, poesi, noveller, barnebøker og essaysamlinger. Fortellinger som The Handmaid's Tale og MaddAddam-trilogien har gjort henne kjent verden over, og en rekke av bøkene hennes har blitt adaptert til film, TV, opera og ballett. I likhet med Erpenbeck trekkes hun ofte fram som en av de store favorittene til å vinne Nobelprisen i litteratur.Jenny Erpenbeck er forfatter av en lang rekke kritikerroste og prisbelønte romaner, novellesamlinger, skuespill og essays. Hennes seneste roman, Kairos, vant tidligere i år den gjeve internasjonale Booker-prisen.Denne podkasten er fra da disse to fabelaktige forfatterne møttes på en scene for første gang, til en samtale om historie og samfunn, erindring og framtidshåp. Samtalen ble ledet av Helge Jordheim, professor i kulturhistorie ved Universitetet i Oslo.Arrangementet foregikk i Universitetets Aula 2. November 2024. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugen med RÆSON er vores uredigerede podcast, der hver onsdag – fra vores redaktion ved Rådhuspladsen i København – stiller tidens store spørgsmål til nogle af RÆSONs skarpeste skribenter. Ugens gæster: Vincent Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og Alberte Bové Rud, ph.d. og forsker i europæisk politik ved Dansk Institut for Internationale Studier og Niels Byrjalsen, ph.d.-kandidat ved Institut for Statskundskab og akademisk medarbejder på Center for Militære Studier. Vært: Mathies Duch Gronemann. I redaktionen: Gustav Thyrri & Niels Koch.

I denne episoden kommer samfunnsviter og historiker Ola Tunander tilbake. Vi snakker om krigen i Ukraina og hvorfor han mener vi står på randen til tredje verdenskrig og atomkrig. Ola Tunander vet hva han snakker om. Han er professor emeritus tilknyttet Institutt for fredsforskning (PRIO) hvor han har jobbet i hele 30 år. Han har publisert en lang rekke forskningsartikler om sikkerhetspolitikk, terrorisme, marinstrategi, geopolitikk og den kalde krigens historie. Les mer om han her: https://en.wikipedia.org/wiki/Ola_Tunander ► STØTT SNAKK MED SILJE: Jeg setter enormt stor pris på alle som ønsker å støtte podkasten. Det gjør at jeg kan holde podkasten åpen og tilgjengelig for alle. For å gi donasjoner kan du søke opp “Snakk med Silje” i Vipps eller bruke vippsnummer: 806513 ► KANALER * Spotify:* YouTube: https://www.youtube.com/@SnakkMedSilje * Substack: https://open.substack.com/pub/psykologsilje ► SOME * Instagram: https://www.instagram.com/psykologsilje?igsh=MW84MDE0MWplc2FwbA== * Tiktok: https://www.tiktok.com/@psykologsilje?_t=8oc3HBC1r4z&_r=1 * Facebook: https://www.facebook.com/psykologsilje * Twitter: https://x.com/Silje_Schevig * LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/silje-schevig-243750101?utm_source=share&utm_campaign=share_via&utm_content=profile&utm_medium=ios_app ► KAPITLER 00:00 Intro 01:10 Ukraina var en rød linje 08:30 Statskuppet i 2014 11:58 Minsk avtalen 13:20 USA, Storbritannia og en maktelite i Ukraina ønsket konfrontasjon 14:05 Det finnes flere NATO 16:00 Krefter i vesten vil eliminere Russland 19:25 På randen til atomkrig 25:07 Det militærindustrielle komplekset 29:36 Town Hall med JFK 46:50 Russland ønsker ikke krig 48:45 Samarbeid mellom Kina og Russland 51:32 Russland endrer sin atomvåpendoktrine 54:00 På trappene til en tredje verdenskrig 01:05:12 Propaganda og sensur på begge sider 01:10:00 Uerfarne politikere 01:18:16 Unipolær verdensordning 01:25:05 Afrikansk valuta 01:28:05 USA har kunnet dominere verden 01:32:04 BRICKS 01:33:40 Skal folkeretten gjelde? 01:38:33 Teknologisk utvikling i Kina 01:41:46 Gassledningene 01:48:00 Storbritannia er ekstreme 01:52:43 Den norske etterretningens involvering 01:58:40 USAs dominans 02:00:38 Vestens imperialistiske holdning 02:04:55 Tredje verdenskrig ► REFERANSER Forrige episode med Tunander:Tunanders karriere: https://en.wikipedia.org/wiki/Ola_Tunander PRIO på YouTube: https://youtube.com/@prioresearch?si=AYkd6YTjQT0j3lpX This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit psykologsilje.substack.com

Filosoffen Ulrik Søberg rusker i denne podcast op i vores vante, vestlige forestillinger og giver krop og stemme til en mere opbyggelig borgerlighed, som værdsætter det nære, lokale og nationale som forudsætninger for at kunne møde verden, uden at miste fodfæste eller falde på halen for det fremmede. Det er ikke en systemfejl, at Vestens fineste og dyreste universitetet uddanner kultur- og rodløse mennesker, som fokuserer på nutiden og ignorerer fortidens erfaringer. Det er faktisk meningen, så de unge mennesker kan passe fleksibelt ind, bo og leve alle steder på kloden. Sådan siger den amerikanske universitetsprofessor Patrick Deneen, som advarer mod denne forestilling om det globale mennesker for hvem meningen med tilværelsen er at arbejde, rejse, dyrke digitale netværk, spille poker på nettet og se serier på Netflix. Forestillingen rummer Vestelandets afslutning, tilføjer den svenske etnolog Karl-Olav Arnstberg, som vi også runder i denne podcast. Har de ret? Findes det globale menneske? Og hvordan skaber vi en bedre balance mellem det globale og det nationale? Det taler jeg med vores Modløber Ulrik Søberg om. Ulrik er uddannet filosof og trænet i kinesisk kampsport og på alle måder beredt til en samtale om vestlige illusioner og den sociale, lokale og historiske virkelighed, vi kalder Danmark. Er det på tide at vinke farvel til drømmen om det globale menneske og erstatte denne arketype med en andet, mere empirisk og virkelighedstro persona - det får du svar på her.

Hvordan forsøgte oppositionen at udstille en splittelse i regeringen angående pension? Er Israel ved at genvinde Vestens opbakning efter Irans angreb? Og hvorfor så meget stor ståhej om grønlandsk oversættelse? Dagens værter: Pernille Rudbæk og Ole Brink.

For to år siden blev Ukraines præsident Zelenskyj hyldet med stående klapsalver af politikerne i den amerikanske Kongres. Men da han sidste uge var tilbage i USA, var hyldest udskiftet med en kold skulder.  Især Republikanerne har – med Donald Trump i spidsen – succes med at tegne et billede af den ukrainske præsident som en omvandrende regning for de amerikanske skatteborgere. Selv hos Joe Biden er der – trods venligere miner – grænser for støtten. Og dét er et problem for Zelenskyj og Ukraine, der står det måske sværeste sted siden krigens begyndelse – og som stadig mangler tilladelse til at bruge Vestens langtrækkende missilsystemer mod mål i Rusland.  Så hvad gør Zelenskyj?  Gæst: Simon Kruse, Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent Vært: Kaare Svejstrup See omnystudio.com/listener for privacy information.

Energisikkerhet er et av de viktige temaene på vår 31. årlige Energikonferanse i Holmenkollen 11. og 12. september. En av årets konferanseinnledere er stabsjef i NATO, Stian Jenssen, som sammen med sjef for Kongsberg Gruppen, Geir Håøy, gjester Paretopodden med aksjemegler Sebastian Baartvedt.Problematikken og fokuset rundt tilgangen på energi og sikkerheten rundt installasjonene er høyt på agendaen til NATO, men de må jobbe sammen med industrien og aktører som Kongsberg Gruppen som skal levere løsningene vi trenger for overvåkning og beskyttelse av kritisk energiinfrastruktur.Alle presentasjoner og opptak av hovedprogrammet, sammen med all analysedekningen vår finner du som Pareto-kunde i handels- og analyseplattformen for kunder: https://online.paretosec.com/Ikke kunde ennå? Se hva vi kan tilby norske privatkunder: https://www.paretosec.no/aksjehandel-paa-nett/verdipapirhandel/aksjehandel-paa-nettDisclaimer:Pareto Securities' podkaster inneholder ikke profesjonell rådgivning, og skal ikke betraktes som investeringsrådgivning. Handel i verdipapirer medfører til enhver tid risiko, og historisk avkastning er ingen garanti for fremtidig avkastning. Pareto Securities er verken rettslig eller økonomisk ansvarlig for direkte eller indirekte tap, eller andre kostnader som måtte påløpe ved bruk av informasjon i denne podkasten.Se våre nettsider https://paretosec.com/our-firm/compliance/ for mer informasjon og full disclaimer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om bare 26 år vil hver fjerde indbygger på kloden være afrikaner, så alene af den grund skal vi tage Afrika alvorligt. Sådan siger Udenrigsministeriet i en ny Afrika-strategi, hvor vi skal møde afrikanere ligeværdigt og i øjenhøjde. Den vante moraliseren skal væk og erstattes af samarbejde om økonomi, politik og sikkerhed. Målet er at sikre Vestens indflydelse i Afrika i kapløb med Kina og Rusland. Og så sikre, at Afrika bliver et så godt sted at leve, at millioner ikke vælger at tage mod Europa. Vil strategien hjælpe? Og hvad siger afrikanerne? Gæster: Søren Bendixen - DR's korrespondent i Sydafrika. Marie Gad - Direktør for global udvikling og bæredygtighed i DI. Gerd Kieffer-Døssing - Ph.d-studerende på DIIS. Vært: Jakob Vinde Larsen.

Det er snart to år siden, at Nord Stream-gasrørene blev sprængt i luften. De fleste var dengang hurtige til at anklage Rusland for at stå bag. Men nu tyder meget på, at det i virkeligheden var Ukraine, der udførte sabotagen. Hvorfor var vi så hurtige til at give Rusland skylden? Og kan det få konsekvenser for Vestens opbakning til Ukraine, hvis det virkelig er dem, der står bag? Rusland- og ukrainekorrespondent Andrey Kazankov og redaktionschef Klaus Wivel er dagens gæster i Avistid med Nikolaj Arve. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Han træder ud af flyet til store klapsalver. På landingsbanen venter både Kamala Harris, Joe Biden og hans mor, som han løfter højt op i luften i et kram. Journalisten Evan Gershkovich har siddet bag tremmer i Rusland i mere end et år, men nu er han hjemme igen, efter USA, Rusland og flere andre lande er blevet enige om en historisk stor fangeudveksling. Aftalen bliver hyldet som en diplomatisk sejr, men den får også kritik for at tilskynde Putin til at fængsle endnu flere uskyldige mennesker for at bruge dem til at forhandle sine egne lakajer ud af Vestens fængsler. Som for eksempel Vadim Kraikov, der skød og dræbte en mand ved højlys dag i Berlin, og som nu vender hjem til et luksusliv i Moskva. Så hvad er det i virkeligheden for en pris, USA og dets allierede betaler for at få Evan og de andre ud af Ruslands fængsler? I dagens udsendelse fortæller Evans ven og kollega på The Wall Street Journal, korrespondent Sune Engel Rasmussen, om at få Evan hjem igen. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 12/8.

Nogle har nydt stilheden. Andre har vansmægtet i fraværet. Efter en meget lang sommerpause er det faste Nej til nyt-panel tilbage med knivskarpe analyser og sandheder i metermål. Denne gang skal det handle om de helt store spørgsmål. Hvorfor falder Storbritannien fra hinanden? Hvad skal vi stille op med det amerikanske præsidentvalg? Og endnu vigtigere: Hvad i alverden foregår der i Legoland? De sorgmuntre panelister tager os naturligvis også med ind i populærkulturen, hvor de forsvarer en ny woke Disney-produktion, postmodernisme og AI. Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen forfatter til bogen ”Tidens tegn” samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen “Borgerlig krise”.

Nogle har nydt stilheden. Andre har vansmægtet i fraværet. Efter en meget lang sommerpause er det faste Nej til nyt-panel tilbage med knivskarpe analyser og sandheder i metermål. Denne gang skal det handle om de helt store spørgsmål. Hvorfor falder Storbritannien fra hinanden? Hvad skal vi stille op med det amerikanske præsidentvalg? Og endnu vigtigere: Hvad i alverden foregår der i Legoland? De sorgmuntre panelister tager os naturligvis også med ind i populærkulturen, hvor de forsvarer en ny woke Disney-produktion, postmodernisme og AI. Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative

Anders Fogh Rasmussens virksomhed rådgiver Volodymyr Zelenskyj og hans stab - kvit og frit. Og i dagens afsnit af Pilestræde melder han sig klar til at gå meget langt for at sikre Ukraine sejren over Rusland. Modsat samtlige vestlige ledere, frygter han ikke Putins svar. Hvorfor ikke? Gæst: Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister (2001-2009) og NATO-generalsekretær (2009-2014), hvorefter han stiftede Rasmussen Global, der rådgiver virksomheder og regeringer. Vært: Kaare Svejstrup. Programmet er en genudsendelse. Det blev sendt første gang d. 15. maj. See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Russofobien er gået amok,« skriver Hans Mouritzen i en kronik i Politiken. Putin er ikke vor tids Hitler. Han drømmer ikke om at invadere flere nabolande og skabe et russisk imperium, lyder det fra seniorforskeren, som samtidig kalder Vestens frygt for Putin for en »krigspsykose«.  Men hvis ikke Putin er interesseret i at erobre mere land, hvad laver han så i Ukraine? Gæst: Hans Mouritzen, Dr.scient.pol. og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

De udgør en livsvigtig åre i Putins økonomi og krig. De enorme, rustplettede olieskibe, der hver dag glider gennem Danmarks farvande, og som hjælper ham med at sno sig uden om Vestens sanktioner. Nu begynder flere eksperter at tale højt om frygten for, at Rusland vil bruge skibene til at udløse en miljøkatastrofe af dimensioner i Danmark. Kan Danmark stoppe Putins olieskibe? Det spørger vi undersøgende journalist på Danwatch Jakob Kjøgx Bohr om i dagens Genstart. Vært: Annika Wetterling.

Marie Bjerre investerer millioner i mænds ligestilling. Professor roser handlingsplan fra miljøministeriet. Donald Trump er som den første tidligere præsident nogensinde dømt som kriminel. Mogens Lykketoft revser Vestens støtte til Israel. Værter: Michael Robak & Anne PhillipsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer. I denne episode taler Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe om, hvordan Vestens røde linjer har rykket sig i løbet af krigen, og hvordan grænserne for vestens støtte rykker, som Rusland gør fremskridt på slagmarken med en langsigtet strategi i Ukraine. Og nu har russerne medvind på slagmarken, så spørgsmålet er: Har Vesten stadig røde linjer i Ukraine?

Anders Fogh Rasmussens virksomhed rådgiver Volodymyr Zelenskyj og hans stab - kvit og frit. Og i dagens afsnit af Pilestræde melder han sig klar til at gå meget langt for at sikre Ukraine sejren over Rusland.  Modsat samtlige vestlige ledere, frygter han ikke Putins svar. Hvorfor ikke?  Gæst: Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister (2001-2009) og NATO-generalsekretær (2009-2014), hvorefter han stiftede Rasmussen Global, der rådgiver virksomheder og regeringer.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvert år siden 2009 har en europæisk forfatter kunne lune sig ved - ikke bare - forårssolen, men også med EU's litteraturpris "The European Union Prize for Literature". I torsdags gik den til den danske forfatter Theis Ørntoft, som modtog hovedprisen for romanen "Jordisk", der udkom i august sidste år. "Jordisk" er lidt af en murstensroman om kærlighed, kapitalisme, Vestens langsomme undergang, og så er det også en slægtsroman om tre generationer forbundet på tværs af tid og rum. Vi genbesøger "Jordisk" med Theis Ørntoft. I sidste uge blev en 28-årig mand idømt syv dages betinget fængsel i en sag om racistiske vittigheder. Manden har styret to hjemmesider med vittigheder, der var inddelt i kategorier som "jøde jokes", "neger jokes" og "racistiske jokes" og for det blev han dømt for at overtræde straffelovens racismeparagraf §266b. I Kulturen i dag taler vi om grænserne for ytringsfrihed og humorens kår i 2024. Det gør vi sammen med en jurist, en satireforsker og to politikere. For hvad fortæller dommen os om humorens kår i dag, og bør det være ulovligt at dele racistiske vittigheder? Vi tager debatten. Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.

Wolfgang Wee Uncut #478: Asle Toje er forfatter og statsviter som jobber innenfor internasjonal politikk. 0:00 Dune 11:00 True Detective 12:28 Norsk filosofi i True Detective 18:00 Elendig historiefortelling 26:18 True Detective sugde 28:00 Hollywood 31:58 Hollywood er erobret av woke 37:17 Indisk film 40:00 Nils Rune Langeland 43:47 Langelands Pride-analyse 45:40 «Underrepresenterte» grupper 47:30 Vestens problem 48:06 Staten kuppet moralen 54:43 Arbeiderpartiet 57:56 NATO og G20 1:05:43 Regjeringen og toprosentmålet 1:07:53 Regjeringens manglende grep om virkelighetne 1:10:00 Samfunnet

Nato har været Vestens garanti for sikkerhed i årtier. Nato - og EU - har været med til at sikre fred i Europa og styrke demokratiet. Nu bliver Europa truet af Trump i Vest og Putin i Øst - der har besluttet sig for at omskrive historien, vælte den europæiske sikkerhedsarkitektur - og genskabe en ny, sin egen. Det er den udfordring Europa står over for i dag - den udfordring ledere fra den vestlige verden blev konfronteret med i München sidste weekend. Selvtilliden har fået et knæk - og udfordringerne tårner sig op. Det er Verden ifølge Gram. Gæster: Flemming Splidsboel, Bo Lidegaard og Rasmus Sinding. Vært: Steffen Gram.

Sorry guys! Der skal ævles om udenrigspolitik. Kan du ikke overskue at følge med på SoMe, så hop på mailinglisten her (https://linktr.ee/altdetsjove) Har du lyst til at prøve Zetland, så kan du gøre det på www.zetland.dk/ministeriet

Det japanske filmgeni Hayao Miyazaki har gennem et helt liv været et vildere og mere poetisk alternativ til Vestens disneyficerede tegnefilm. Nu er han aktuel med sin tolvte spillefilm som instruktør, 'Drengen og hejren'. Det ikke altid tydeligt, hvem der er de gode og de onde i hans universer, som han befolker med underfundige væsner som fiskepigen Ponyo og det kæmpestore pelsede skovdyr Totoro. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken' er kulturjournalist Emilie Mørk i studiet for at tegne et portræt af Miyazaki, som bl.a. har udtalt, at han håber at leve længe nok til at se Manhattan forsvinde under vand.

Ytringsfriheten er aldri absolutt, men er underlagt lover og sosiale normer. Trusler mot det frie ord kan komme direkte fra autoritære stater og religiøse institusjoner, men de kan også være selvforskyldt, i form av selvsensur. Begge former for sensur finner sted i demokratier så vel som i diktaturer, og ofte med stor overlapp.Særlig forfattere har blitt gjort til gjenstand for mektige institusjoners begrensninger opp igjennom historien, enten ved eksplisitt befaling eller vegring for å skrive litteratur som utfordrer og sjokkerer.Få kjenner dette landskapet bedre enn historiker, forfatter og kritiker Ian Buruma. Han har utgitt en rekke bøker om asiatisk (særlig kinesisk og japansk) kultur og historie, europeisk historie og Vestens møte med islam, og er i år aktuell med boken Kollaboratørene (til norsk ved Christian Rugstad). Buruma er i tillegg en høyt anerkjent kritiker og skribent for blant annet The New Yorker og The New York Review of Books, som han også var redaktør for.Denne kvelden vil Buruma holde et innledende foredrag om hvordan sensur har formet kunsten og politikken i både østlige og vestlige land, før han intervjues av forfatter og professor i kulturhistorie ved UiO, Helge Jordheim. Han møter Buruma til samtale om hvordan trusselen mot det frie ord har endret seg over tid, og hvilke begrensninger forfattere står overfor i dag.Arrangementet innleder Litteraturhusets serie om Forbudte bøker, som kaster lys over måtene litteratur forbys, sensureres og undertrykkes på, historisk og i dag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Russiske Helena Petrovna Blavatsky rejste som kun 17 årig alene ud i verden i søgen efter viden om mysterietraditioner og okkult viden. Hun rejste overalt i verden: Asien, Tibet, Nord- og Sydamerika og i USA blev hun medstifter af Det Teosofiske Samfund og skrev store esoteriske værker, der fik en massiv indflydelse på Vestens måde at tænke på. Blavatsky var en rebel. En antikolonist og hun er 'moderen' til stort set alle moderne, holistiske, mystiske og okkulte retninger, der fulgte i årene efter hendes virke. Blavatsky inspirerende både kunsterne, tænkere og senere verdenshistoriske skikkelser, bl.a. studerede Einstein ivrigt hendes værk ”Den Hemmelige Lære” og Ghandi besøgte hende i London.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Kirsten Puggaard, indehaver af forlaget Lemuel Books, som bl.a. har udgivet bøger af og om Madame Blavatsky. Kirsten er forhenværende bestyrelsesmedlem i Teosofisk forening i Århus - Teosofisk forening, som Blavatsky i sin tid stiftede. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

"Jeg vil gerne slå fast at Ukraine ikke bare er et naboland for os. Det er en del af vores historie, kultur og åndelige fælles rum". Sådan sagde Rusland præsident Putin i en tale tre dage før invasionen af Ukraine. Putin er kendt for sin brug af historien som rettesnor for den politik han fører. Det har vi flere gange fået demonstreret i relation til krigen i Ukraine og hans forståelse af Vestens rolle. Sovjetunionens kamp mod Hitlertyskland under Anden Verdenskrig - også kendt som Den Store Fædrelandskrig - spiller en særlig rolle for ham, men hvordan er hans syn på historien i grunden blevet formet? Og hvilke andre kapitler af den russiske historie lægger han vægt på? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfattere samt Ruslands-kendere Flemming Splidsboel og Flemming Rose. Musik: Adi Zukanovic.

Året der gik i international politik med to forhenværende udenrigsministre. Vi taler de to store krige i Rusland-Ukraine og Israel-Gaza. Og så ser vi nærmere på os selv. Vakler Vesten? Hvad vil en genkomst af Trump betyde for Ukraine, for Nato og for Vestens sammenhold?Gæster:Jeppe Kofod, forhenværende udenrigsminister og medlem af Europa-Parlamentet, Socialdemokratiet.Per Stig Møller, bl.a. forhenværende kultur- og kirkeminister, udenrigsminister og formand for Det Konservative Folkeparti, Konservative.Vært og tilrettelægger:Simon Emil Ammitzbøll-Bille, forhenværende økonomi- og indenrigsminister, Liberal Alliance.

Russiske komikere har endnu engang fået hul helt ind til den europæiske magtkerne og ladet verden kigge med ind i noget, der kan ligne politikernes ægte tanker om Ukraine. Det lyder ikke helt som det, vi ellers hører dem sige, men er det et problem, at der tilsyneladende foregår andre overvejelser bag lukkede døre? Dødstallet for civile ofre i Gaza er nu næsten 10.000. Blandt dem er der også 36 journalister - og selvom det er en lille del, så betyder det meget for hvilken dækning af krigen vi kan få. Gæster: Ole Wæver, professor i International Politik på Københavns Universitet og Jesper Højbjerg, direktør i International Media Support. Tilrettelæggelse: Inge Scheel Kelstrup og Sven Johannesen. Vært: Nickolaj Sander. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Enkelte mener at det mangler noe innenfor psykologien som fagfelt, og da er det ofte de spirituelle og åndelige sidene ved livet som savnes.Psykosyntese er en integrativ psykologi som kombinerer østens visdom om selvet med vestens innsikt i det ubevisste. Dens formål er å formulere en visjon for menneskeheten og vårt potensiale.Som psykolog har jeg vært opptatt av etterrettelighet og godt belegg for det man uttrykker av psykologiske påstander om mennesket. Behandling og teorien bak behandlingen bør være solid forankret slik at man ikke sklir over på banehalvdelen til kvakksalvere og alternative guruer. Mye av det alternative er bra og fornuftig, men siden de mangler metoder som skiller klinten fra hveten, er landskapet broket og sjansen for å havne med forhåpninger i en krystallkule er til stede, noe jeg er skeptisk til. Imidlertid har jeg flørtet med det spirituelle på min egen måte. Jeg har utforsket ulike religiøse tradisjoner i forbindelse med mitt bokprosjektet, Psykologens journal, og jeg mener at enkelte høydepunktsopplevelser av natur eller sammenheng kan ha et slags spirituelt tilsnitt. I behandling ved poliklinikken har vi grupper som driver med mindfulness meditasjon og medisinsk yoga. Dette er elementer hentet fra de Østlige visdomstradisjonene, og dette blir i stigende grad et integrert behandlingstilbud i psykisk helse. Da Psykosyntesen ble populær på 70-tallet, og siden har eksistert som en slags subkultur innenfor psykoterapeutisk praksis, var det kontroversielt å kombinere Østen og Vestens tradisjoner. Derfor ble psykosyntesen sett på som alternativ, og til en viss grad er den også det. Jeg vil likevel lage en episode om psykosyntese basert på en artikkelen av Maria Therese Føll som skrev på WebPsykologen tilbake i 2011.Ingressen lyder som følger: Psykosyntesen er en holistisk og transpersonlig psykologi som også rommer individets åndelige sider. Målet er vekst gjennom dyp innsikt i egen personlighet med fokus på vilje og ressurser. Bli kjent med deg selv!Dette lyder som noe man kan finne på et koldtbord på alterantivmessen, og kanskje hører det hjemme der. Jeg vil likevel bruke litt tid på å redegjøre for tankene i psykosyntese, da det har interessert meg fordi det baserer seg mye på Sigmund Freud. Frykten for at jeg propagerer en alternativ teori, som virker ekskluderende fra det gode selskap, er til stede. Men ta denne episoden med en klype salt, hør ut argumentene, og så kan du vurdere selv. Jeg tror ikke det er så mye nytt og kontroversielt i psykosyntesen at vi berører å avskrive den som humbug. Sannsynligvis har den en del kloke elementer, også har det enkelte ideer som overskrider akademiske rammer, og kanskje bør vi la de ligge. Jeg vil jo nødig assosieres med det alternative, i alle fall slik det fremstilles i populærkulturen. Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nigers præsident Bazoum sidder fanget i et kælderrum i sit palads. Chefen for præsidentens egen garde fjernede den demokratisk-valgte præsident og truer med at anklage Bazoum for landsforræderi. Niger er et af Afrikas store lande - og en krumtap i Vestens forsøg på at dæmme op for islamisk terror i Sahel og det vestlige Afrika. Nu er tusinder af vesterlændinge evakueret - og demonstranter i hovedstaden kalder på Putin. Men kuppet er mere end et tilbageslag for Vesten. Det truer også med at vælte landets fremskridt - og forstærke den islamiske terror, der hærger Vestafrika. Gæster: Birgitte Nygaard Markussen, Thomas Mandrup og Signe Marie Cold-Ravnkilde. Vært: Steffen Gram.

Sent onsdag aften annoncerede officerer fra Nigers nationalgarde på nationalt tv, at de havde gennemført et militærkup; afsat præsidenten, suspenderet forfatningen og indført udgangsforbud. Det risikerer at sætte hele Vestens mulighed for indflydelse i Sahel-regionen over styr. Niger har været EU, USA, Frankrig og Danmarks sidste håb efter militærkuppene i Mali og Burkina Faso. Afrikamedarbejder Christina Nordvang Jensen fortæller. Den brutale hedebølge, der har plaget Italien og resten af Sydeuropa denne sommer, har for mange udviklet sig til en udholdenhedstest. Og varmen udgør en ny klassemarkør: Er du blandt dem, der har mulighed for at undslippe heden, eller er du nødt til at udstå den? Sydeuropakorrespondent Martin Gøttske rapporterer fra et land, hvor hedebølgen forstørre ulighederne, og fagbevægelsen kræver forandringer. Og så kommer kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen forbi og anmelder Barbie, Greta Gerwigs hypede film om den blonde plastikdukke. Den er alt, hvad man kunne drømme om. Og alt, hvad en venstresnoet intellektuel kunne frygte. Men at give efter for den føles helt rigtigt, mener vores anmelder. Kan du mon overbevises?

Vladimir Putin vendte op og ned på den internationale dagsorden, da han beordrede sine russiske tropper ind i Ukraine sidste år. Men hvordan gik Putin fra at være en rod i Leningrad med spiondrømme til at være præsident, der bestemmer skæbnen for millioner af mennesker? I første afsnit af serien om Putin undersøger vi, hvad der har formet hans forhold til magt - og hvordan han gik fra at drikke fadøl med vestlige ledere til at spille rollen som Vestens måske største skurk. Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent, leder efter svar sammen med Brita Kvist, journalist og Ruslandskender, i denne særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå verden fra Putins perspektiv med hjælp fra kyndige gæster. Vært: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Gæster: Brita Kvist, journalist og ruslandskender og Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister. Tilrettelægger: Elise Normann. Redaktør: Johanne Hesseldahl.

I Vesten har vi været vant til, at verden spillede efter vores regler, og gennem århundreder har de vestlige lande skabt en verdensorden med os selv i centrum. Det var op til de andre lande at følge efter, men sådan er det ikke længere. Politikens Jesper Thobo-Carlsen er sammen med kollegerne på Politikens udlandsredaktion i gang med en større dækning af, hvordan magten i verden er ved at skifte. I dette afsnit af Du lytter til Politiken forklarer han, hvordan verden har set ud for os, og hvordan vi er nødt til at acceptere, at den bliver.

En gang imellem er det på sin plads at råbe »Stoooooop! Den her tv-serie skal du se« midt i det bombardement af indhold, som streamingtjenesterne udsætter os for. 'Beef', en ny komedie- og dramaserie på Netflix, er sådan en anledning. Bodil Skovgaard Nielsen har set den. Hun lover ikke at spoile, men har et råd, før du går i gang: Hold øje med kragerne … Rune har optur over den amerikanske miljøstyrelse, EPA. Onsdag fremlagde styrelsen en række forslag til nye regulativer, der nedsætter den øvre grænse for biler og lastvognes CO₂-udledning til et så lavt niveau, at det skulle blive mere rentabelt for bilindustrien i USA at satse på elbiler. Det betyder, at to ud af tre nye personbiler solgt i 2032 bliver en elbil! Og så skal vi tale om det interview, som den franske præsident, Emmanuel Macron, gav på et fly hjem fra Kina. Tore Keller maner til besindelse. For den ulmende strid om Taiwan og den stiltiende kinesiske opbakning til Rusland har endelig afsluttet naivitetens tid i Vestens forhold til Kina.