Jeg tror, at jeg har Asperger. Jeg aner det ikke, og jeg har i mit liv indtil nu været velfungerende - udadtil. Men jeg har knoklet. Og det lægger jeg måske først rigtig mærke til nu, hvor jeg er blevet sygemeldt med en depression. Og det får mig til at overveje at starte en proces med at få en asperger-diagnose? Men hvad vil det sige? Hvad vil det gavne? Og hvad vil det egentlig sige, at have Asperger syndrom? Der er tusind spørgsmål, og hvis det her bliver den podcast, som jeg håber, at det bliver, så vil jeg få hjælp mange steder fra for at få besvaret spørgsmålene. Jeg forestiller mig, at jeg og mine "gæster" skal tale om stress, om spiseforstyrrelser, om arbejdssituationer, om diagnoser (selvfølgelig) og om meget andet, som jeg sikkert stadig ikke ved, at det er relevant at tale om, når man først har sagt Asperger. Jeg er i min spæde start i processen med at finde ud af, om jeg har en diagnose. Og det her er også en terapeutisk proces for mig. En proces, der skal hjælpe mig til at blive klogere på Asperger og på mig selv. Og en proces, der skal hjælpe mig til at få set på mange af de ting, som belaster mig i mit liv - måske fordi min hjerne er, som den nu engang er. Asperger eller ej. Så jeg håber, at du vil med på rejsen, og at du vil tage pænt imod mig, som er et sårbart sted i mit liv lige nu. Tak fordi du lytter med.
I afsnittet her kommer jeg så småt igang med at podcaste igen. :) Det er lidt en sludder for en sladder, men det er en god måde for mig at komme igang.
Om at være god og dygtig - eller bare at have det godt. Om at vælge interaktionen med andre mennesker - eller at lade være. Og så en lille bekymring fra min side ift. at fortolke autisme. Håber, at det vil give mening at lytte med. :)
Selvfølgelig er jeg ikke ved vejs ende. Det kommer jeg nok aldrig. Men jeg synes alligevel, at det er ved at være tid til, at sige tak for nu. I hvert fald i den her omgang. Jeg satser stærkt på en 2. sæson, hvor det skal handle langt mindre om mig og meget mere om rigtig mange andre.
Jep, endnu engang fra psykiaterens parkeringsplads - så helt friskt fra mine oplevelser og tanker om det derinde
Mød Mooji. :) Og så også tanker om, hvad det har betydet allerede nu at "få" en diagnose. Og hvordan mine nærmeste måske har skiftet lidt tilgang til det. :)
Pernille Aalund har også - som hun ville sige det - en asperger-profil. Og derfor har jeg inviteret hende med i min podcast. Her taler vi om tunnelsyn, og hvordan det både er en styrke og en svaghed, om sårbarhed og sensitivitet og også om, hvordan bøn og meditation kan give nogle af os den ro, som det ellers kan være så svært at opnå. Det var så dejligt at være en del af interviewet - og jeg håber, at det vil være mindst lige så dejligt at lytte med på. Rigtig god fornøjelse.
Et svært og måske mærkeligt afsnit. Jeg gør mig tanker om, hvad jeg er, og hvad jeg skal identificere mig med. Og at jeg er meget mere end min autisme. Hvis jeg altså har den. Jeg taler om klovne og om cirkus - og om at blive ramt af julehammeren, hvilket er SKØNT. God fornøjelse - eller hvad jeg skal sige. :D
Jeg er nervøs her til morgen, så jeg tager en snak med min mand om det at tage til psykiater og også om det at få en diagnose.
Jeg gør mig lidt tanker, inden jeg skal til psykiater imorgen. :)
Louise og jeg taler videre. Vi taler om Louises tanker bag at være meget åben om, at hun har autisme, vi taler om, hvorfor det er vigtigt, at tingene giver mening, og så får jeg et godt råd fra Louise til min diagnose-proces. Rigtig god fornøjelse.
Endelig får du lov til at møde Louise Egelund Jensen. Måske igen, for jeg har ladet mig fortælle, at mange i "autismeverdenen" kender hende eller i hvert fald ved, hvem hun er. Nu har jeg været så heldig at få lov til at tale med hende, og vi taler blandt andet om, hvad Louise synes er vigtigt for at holde sin stress nede, vi taler om at være "sær" på den sødeste måde, man kan forestille sig, og om at sige højt, at man har autisme. Rigtig god fornøjelse. :)
Du får det her afsnit - dårlig lyd og alt - fordi jeg her forsøger at give dig et indblik i, hvordan det er at være mig, når der er noget, der "vælter" indeni. Tankerne, der går amok, og mig, der står midt i det hele og bliver vred og frustreret - også på dem, der sætter mig i situationen. Ikke det kønneste afsnit ever - men det var vigtigt for mig.
Verdens korteste podcast-afsnit. Jeg mærker særheder - og jeg elsker det. :)
Jeg føler mig en lille smule slået hjem. Men det her er første skridt, hen imod at komme tilbage igen, til hvor jeg var, før det begyndte at gå ned af bakke for mig igen.
Ja, det er nemt at lyve både for andre og sig selv, når det handler om, om man skal være bekymret. Jeg er ved at gå ned i det her afsnit - og det deler jeg selvfølgelig med dig. ;)
En super kort update fra mig, mens jeg er på farten og igang med mine tre helvedesuger.
Kathrine og jeg taler videre. :) Vi taler om stereotype tanker, om hvordan diagnosen kan gøre en forskel, og så får jeg endelig stillet spørgsmålet: "Er jeg autist?" Det var ikke nemt, men jeg gjorde det. God fornøjelse. :)
Endelig bliver du nu lukket ind i samtalen med Kathrine Felland Gunnløgsson fra Molis. Jeg har glædet mig til at lade dig høre alle de gode ting, Kathrine har at sige til os med autisme. Rigtig god fornøjelse
I afsnittet her ligger jeg i min hotelseng og taler om, hvordan det er pludselig at kunne mærke, at der er ting, jeg ikke kan "holde til". Og så taler jeg en del om, hvordan jeg skal lære at være underviser på en anden måde. Jeg synes, at det er super svært, men heldigvis - da jeg ellers har sagt farvel - kommer der en ny idé til mig, og den forsøger jeg at folde ud for mig selv og dig.
Et helt impulsivt afsnit fra Vejle midtby kl. 23 om natten. Jeg har kørt i tog i dag. Og det uden mundbind. Jeg overvejede faktisk at køre i bil for at undgå mundbindet, men det skulle filme være løgn, at jeg ikke skulle gøre det, jeg har det bedst med bare for, at der ikke var nogen, der skulle blive sure på mig. Jeg fortæller lidt om oplevelsen - og så taler jeg om, at jeg skal undervise i morgen. Og at jeg har raskmeldt mig. Det kræver så sindssygt meget koncentration og bevidsthed at være i verden på en ny måde. Men jeg VIL klare det. For jeg skal have det godt!
Der sker noget med mig, når jeg holder foredrag og underviser. Og det er en stor del af alt det, som jeg skal til at undersøge. Hvordan skal jeg være i det her, og hvordan passer jeg bedst på mig selv, sådan at jeg undgår at blive syg igen. I dag, efter et foredrag, er det gået op for mig, at jeg ikke er den, de ser. Og at jeg nok i mange år har identificeret mig med den, som andre ser. Selvom det ikke er sådan, at jeg har det bedst. Det taler jeg lidt om i dette afsnit.
Så blev jeg glad - og det var noget værre noget. Ej, men altså. Det er filme mærkeligt det her. Men ikke desto mindre er det sådan, at det er at være mig i dag. Jeg har været glad i nogle dage nu, og det betyder, at jeg på en eller måde har "taget en runde mere" som normal. At jeg forventer meget af mig selv igen, og at jeg helt glemmer, at en del af mig altså ikke kan holde til den slags.
Her ét af de annoncerede dagbogsafsnit. Jeg får en følelse, og jeg taler om den. ;) Det gav så også stress og alt muligt andet i maven at tænke på at arbejde - men det er dog alligevel fremskridt. :)
Endnu en behagelig og dejlig snak med Marie om det at have autisme. Hvordan er det fx at være mor (eller forælder), når man har autisme? Og dukker der accept op af at være som man er, når man bevæger sig ind i forløbet? God fornøjelse. :)
Tanker fra to dage - som føles vidt forskelligt.
Jeg kommer ikke udenom det længere - min hverdag skal ændres. Og jeg starter med at prøve at skabe struktur i mit private liv. Følg med i mine tanker og processen i afsnittet her.
Louise er en sød kvinde, der har skrevet til mig for at sikre sig, at jeg var ok i stormen af processen her. Vi får os en lang snak (i tre afsnit) om autisme, om hvordan det påvirker vores liv, og om hvordan man lever godt med det. God fornøjelse. :)