POPULARITY
I dette afsnit taler jeg med ekspert i positiv psykologi, nemlig forsker og professor i emnet, Hans Henrik Knoop. Mange taler om positiv psykologi og jeg må indrømme, at jeg selv synes, at emnet er enormt spændende. For hvis vi virkelig kan påvirke vores trivsel og glæde – og dermed vores liv - med vores mindset, så har vi en stor magt i vores hænder. Hans Henrik sætter os i dette afsnit ind i emnet, og trækker på sin årelange faglige og forskningsbaserede viden, når han fortæller om, hvorvidt vi reelt kan tænke os glade. Vi taler om, hvad positiv psykologi helt præcist er, vi taler om hvad studier peger på, om misforståelser og om hvad vi selv kan gøre for at dyrke positiv psykologi i hverdagen. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad positiv psykologi rent faktisk er - og hvilke misforståelser emnet indeholder.Hvorfor og hvordan vi kan påvirke vores liv, trivsel og sundhed med positiv psykologi.Hvorfor positiv psykologi og optimisme ikke er det samme, og hvorfor vi faktisk godt kan være for over-optimistiske.Hvad vi rent lavpraktisk kan gøre for at dyrke positiv psykologi i hverdagen.Hvorvidt positiv psykologi kan bruges til noget, når vi er i dyb sorg.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I starten af året startede diskussionen om, hvorvidt kønsopdelt undervisning i folkeskolen er en god ide. Diskussionen opstod efter, at den bornholmske Åvangsskolen valgt at kønsopdele deres 8. klasse frem til vinterferien. Et projekt, som udover at fylde i medierne, også skabte utilfredshed blandt forældrene. I sidste uge valgte ledelsen så at skrotte projektet, da det havde skabt en masse uro. Men kan det give mening at opdele skoleelever for at forbedre undervisningen? Og skal vi gentænkebetydningen af køn for trivslen i folkeskolen? Daniel Cesar taler med Hans Henrik Knoop, som er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.
En ny amerikansk undersøgelse har fundet frem til at mennesker, som er egoistiske, manipulerende og konfliktsøgende er ikke mere tilbøjelig til at ende i magtfulde positioner. Men hvorfor er det ikke en fordel? Og hvilken adfærd skal man så benytte sig af? Daniel Cesar taler med Hans Henrik Knoop, som er lektor på Aarhus Universitet og forsker i psykologi på arbejdspladsen.
Gør krisen til din frihed! Lyt med, når professor Per Schultz Jørgensen diskuterer pædagogik i en krisetid, når Hans Henrik Knoop guider i krisen med den positive psykologi, og når vi lytter til lærerstuderende i hjemmefængslet og meget mere. Dine værter er Ebbe Kromann og Andy Højholdt
Har du svært ved at brænde igennem? Det kan være på arbejde eller i de diskussioner, hvor du aldrig lykkes med at få sagt, det du vil, på den måde du kunne tænke dig. Så er der håb. Anne Kejsers gæster i dag kan klæde dig på til at få mere personlig gennemslagskraft - og en af gæsterne påstår, at alle kan lære det. Medvirkende: Sagar Constantin, erhvervspsykologisk rådgiver, forfatter og konfliktcoach. Hans Henrik Knoop, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet på Aarhus Universitet og ekspert i positiv psykologi. Jakob Fauerby, skuespiller og værtstræner. Vært: Anne Kejser.
Måske er du bare rimelig tilfreds - og skal du så stille dig tilfreds med dét? I Kejser i dag undersøger vi vores opfattelse af, hvad lykke er - og hvad det ikke er. Vi vil prøve at finde ud af, hvad der står i vejen for lykken, og hvordan man kan blive mere lykkelig - måske på trods af problematiske omstændigheder. Medvirkende: Chris Pedersen, tilrettelægger og vært på DRK-programmet "Verdens lykkeligste Land?". Christian Bjørnskov, lykkeforsker og professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Hans Henrik Knoop, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet på Aarhus Universitet og ekspert i positiv psykologi. Vært: Lisbeth Brocelius Meléndez.
Er meningsfuldhed afgørende for vores trivsel og præstation på arbejdspladsen, og hvis det er tilfældet, hvordan sikrer vi så, at arbejdet giver mening? Hans Henrik Knoop er professor ved Aarhus Universitet og en eftertragtet foredragsholder inden for emner som positiv psykologi, trivsel og flow, og sammen med ham er vi dykket ned i sammenhængen mellem meningsfuldhed og motivation i arbejdslivet. Det er blevet til 40 minutter spækket med guldkorn og store tanker, og du kan blandt andet blive klogere på, hvad reciprok altruisme og ledende idéer er for størrelser - lyt med før dine kollegaer og vind i smalltalk over næste uges kantinefrikadeller. Episode 8: Gæst - Hans Henrik Knoop, Vært og tilrettelægger - Steffen Max Høgh,
TAK er kun et fattigt ord, hedder det i en kendt sang. Men de tre bogstaver er faktisk rigtig meget værd. Det mener en sociolog, som gerne vil inspirere os allesammen til at være mere taknemmelige i hverdagen, fordi ny forskning viser, at vi vi bliver lykkeligere, hvis vi er mere taknemmelige i hverdagen - både ved middagsbordet, på en kold regnvejrsdag i december, og når livet gør rigtig ondt. Og taknemmelighed er faktisk noget man kan lære. Medvirkende: Rikke Østergaard, forfatter. Tine Heidtmann, ekstra taknemmelig for livet, fordi hun har prøvet at være død. Hans Henrik Knoop, lektor i positiv psykologi, Aarhus Universitet. Vært: Anne Kejser.
Mennesket er et vanedyr, siger man. Hvad betyder det for vores måde at arbejde på - og hvordan bryder man dårlige vaner på jobbet og dyrker nogle gode i stedet? Anne Kejser har studiet fuld af folk, der kan klæde dig på til at blive bedre til at bryde de dårlige vaner. Medvirkende: Thomas Vovemod, Vanebrudspalæet; Henrik Stenmann, adm. direktør, IIH Nordic; Hans Henrik Knoop, lektor på DPU og forsker i positiv psykologi og psykisk arbejdsmiljø, Aarhus Universitet. Vært: Anne Kejser. (Redigeret genudsendelse fra 9. maj). (Sendes også 19.03).
Ledelse hænger sammen med stress. Dårlig eller mangelfuld ledelse påvirker mere end noget andet vores stressniveau på jobbet. Muligheden for at gøre en helhjertet indsats, være en del af en større sammenhæng og se en sammenhæng er afgørende vigtige faktorer i vores arbejdsliv, hvis vi vil undgå stress. I denne episode af Update Insight går Trine Nebel tæt på videnskaben bag stress og har Hans Henrik Knoop fra Aarhus Universitet til at forklare det komplekse ved stress. Hør podcasten før din leder og bliv klogere på stress - og hvad der skal til for at undgå det.
Forestil dig at du og dine kolleger spiller på et håndboldhold. I vil gerne vinde kampen og gør hvad I hver især kan for at få bolden op af banen og score mål. Positiv psykologi handler blandt andet om, hvordan du både bruger dine egne styrker, gør dit bedste, når du har bolden og gør dig spilbar for dine medspillere, når de har bolden, sådan at I sammen lykkes med at vinde. Din succes er holdets succes og omvendt. Vi taler med professor i positiv psykologi, Hans Henrik Knoop ved Aarhus Universitet. Han vil udfordre dit mind-set, og give dig gode råd til, hvordan du kan bruge dig selv optimalt uden at blive stresset. Lyt med og bliv klogere på, hvordan du jobmæssigt holder retning hen imod trivsel fremfor, at du bliver udfordret over evne eller keder dig ihjel.