Podcasts about mennesket

Det Gamle Testamente indeholder er tragisk realisme, som er stærkt savnet i dagens sentimentale samfund, mener psykolog Thomas Markersen. En tro på, at tingene nok skal vende og en tillid til fremtiden. Selv om alt ser sort ud, skal du fortsætte med at gøre det nødvendige. Ligesom det jødiske folk. I dagens episode taler vi om Det Gamle Testamente - jo, det! Om hvordan det kan siges at beskrive det moderne menneskes kvaler: forladt og alene. Din kone er måske skredet, dine børn er flyttet hjemmefra, dine venner findes kun på de sociale medier. Og dine bønner virker ikke! Fat mod, mener psykolog Thomas Markersen, der på baggrund af sin nylige læsning af både det gamle og Det Nye Testamente uddrager det vigtigste: Miraklet ligger i, at vi skal tænke selv. Det er en revolutionerende tanke. Og tro. Samtalen udspringer af Thomas Markersens kronik i Kristeligt Dagblad.

Hvad hvis skabelsesberetningerne, som vi kender dem, faktisk er løgn og den virkelige sandhed er meget, meget vildere? Kristian og Lauge undersøger, hvad Johannes Hemmelige Bog egentlig fortæller om skabelsen af mennesket. Tilrettelagt af Kristian Leth og Lauge Hendriksen. Klippet af Nina Vadsholt. Speak: Karen Straarup. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Produceret for DR af Munck Studios København.

En serie programmer oprindeligt lavet for ITU i en serie om digital velfærd.

Et av de kjæreste og mest kjente bildene Jesus bruker om seg selv, er bildet med sauene og hyrden. Mennesket er som lammet eller sauen, mens Jesus som den gode hyrde bærer oss. Og, nettopp denne bildebruken fungerte...

I et helt årti satte amerikanerne ALT ind på noget, der til at begynde med nærmest forekom umuligt. At sætte mennesker ind i en kabine i spidsen af en raket. Flyve til Månen. Lande. Og få dem sikkert tilbage igen. Og da det lykkedes i 1969, var det en milepæl og et vendepunkt i menneskehedens historie. Nu var rumrejsernes tid begyndt – troede vi. Men så skete der … ikke noget. I 50 år har astronauternes fodspor i månestøvet ligget uforstyrret hen deroppe. Så hvorfor vil amerikanerne nu igen af sted mod Månen? Er der igen gået et kapløb i gang? Og hvad kan det komme til at betyde for vores allesammens fremtid? Det spørger vært Nils Thorsen Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne udgave kommer vi helt tæt på Julie Nowak – mennesket bag anførerbindet i FC Københavns kvindehold.Det handler ikke om næste kamp, formationer eller standarder. Det handler om personen, der går forrest: om vejen fra baghaven og det sene gennembrud til ungdomslandshold, om udlandseventyret i Italien, om korsbåndsskaden, tvivlen og beslutningen om at vende hjem til Danmark.Vi taler også om:hvordan man er anfører på et ungt hold og et projekt i udviklinghvordan Julie ser på lederskab, ansvar og kulturbalancen mellem fodboldlivet og jobbet som revisorhvad der betyder mest for hende som menneske – både på og uden for banenog selvfølgelig også de mere skæve historier om tartelletter, lange løbeture, Disney og holdkammeraternes kærlige stikpillerDet er en ærlig og nærværende samtale med en spiller, der betyder meget for FC København – både på banen og i omklædningsrummet.Partner på udsendelsenUdsendelsen er lavet i samarbejde med erhvervspsykolog Sus Desirée, som støtter Kvart i bold og Løvinderne.Vil du stå skarpere i din organisation, så tjek hendes hjemmeside ud på https://susdesiree.dk/Sus er også en del af FCK Goal og støtter op om FC København. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne udgave kommer vi helt tæt på Julie Nowak – mennesket bag anførerbindet i FC Københavns kvindehold.Det handler ikke om næste kamp, formationer eller standarder. Det handler om personen, der går forrest: om vejen fra baghaven og det sene gennembrud til ungdomslandshold, om udlandseventyret i Italien, om korsbåndsskaden, tvivlen og beslutningen om at vende hjem til Danmark.Vi taler også om:hvordan man er anfører på et ungt hold og et projekt i udviklinghvordan Julie ser på lederskab, ansvar og kulturbalancen mellem fodboldlivet og jobbet som revisorhvad der betyder mest for hende som menneske – både på og uden for banenog selvfølgelig også de mere skæve historier om tartelletter, lange løbeture, Disney og holdkammeraternes kærlige stikpillerDet er en ærlig og nærværende samtale med en spiller, der betyder meget for FC København – både på banen og i omklædningsrummet.Partner på udsendelsenUdsendelsen er lavet i samarbejde med erhvervspsykolog Sus Desirée, som støtter Kvart i bold og Løvinderne.Vil du stå skarpere i din organisation, så tjek hendes hjemmeside ud på https://susdesiree.dk/Sus er også en del af FCK Goal og støtter op om FC København. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tale ved Johan Schmidt Larsen, Fredericia Missionshus, jan 2026

Kirsten Felters prædiken i Løvel kirke juledag 2025.

Liselotte bruger iPad, apps og alskens digitale værktøjer i hverdagen – men har meldt sig helt ud af de sociale medier.Hvordan lever du med det? spørger Kirsten.Lige så godt som du gjorde, før de fandtes, svarer Liselotte.Ud af det enkle svar vokser en samtale om teknologiens rolle i vores liv – og om de valg, vi hver især træffer i en verden, hvor opmærksomhed er en handelsvare.I denne episode taler vi om tech-giganternes indflydelse på samfundet og på vores måde at være mennesker på.Om frygten for at blive hægtet af, hvis man vender ryggen til udviklingen.Og om bestræbelsen på at beskytte sin opmærksomhed mod at blive solgt, målt og udnyttet.Kirsten insisterer på, at vi ikke må melde os ud af samtalen om AI og sociale medier og derfor skal forblive "på".Liselotte insisterer på det modsatte: at det er et aktivt og bevidst valg at træde ud – og at livet, relationerne og tankekraften trives og gror alle andre steder end netop dér.En episode om at stå forskellige steder i den samme virkelighed – og om at tage ansvar for sine valg, uanset om man bliver eller går.Omtalt i denne episode: Mo Gawdat  Bog: Technofeudalism- What Killed Capitalism af Yanis VaroufakisArtikel: Sociale medier og apps er designet til at skabe afhængighedArtikel om den danske forfatter Solvej Balle i The New York Times Artikel i Weekendavisen om Europæiske tiltag til at skabe europæiske sociale medie-platforme.

Kan ondskab egentlig altid forklares som noget, der har en psykologisk baggrund? Eller findes der en uforklarlig, intenderet ondskab i verden, som kun har destruktion og ødelæggelse for øje? Det har en kvindelig lytter spurgt præstepanelet om. "Jeg tror, Jesus ville sige ja. Ondskaben findes. Men hvad siger I", spørger hun. En anden lytter vil gerne have et godt råd fra præsterne til, hvad hendes gamle mor skal sige til, at der i hendes hjemby nu sladres ondt om hende og hendes nye kæreste. Og endelig er der kommet et spørgsmål i den mere teologiske afdeling: Er det egentlig kannibalisme, der foregår ved en kristne nadver? Sognepræsterne Kristine Krarup Ravn fra Blovstrød Kirke og Hans Engelhardt fra Annisse Kirke er sammen med frikirkepræsten Thomas Hansen fra Hillsong gæster hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis. Du kan altid skrive dine spørgsmål til Jesus@dr.dk.

“Det er blændende indlysende, at vi er dyr, og alligevel er der en del af os, der ikke tror på det.”  Livet som isbjørn, havørred eller lus er ensbetydende med at leve i konstant fare for at sulte – eller blive spist af andre dyr. Og gennem historien har mennesket gjort alt for at benægte, at vi skulle være en del af dyrenes barske og usikre verden.   Den britiske videnskabsforfatter Melanie Challenger daterer vores hukommelsestab til, da de første filosoffer, videnskabsfolk og religiøse tænkere placerede mennesket øverst i livets hierarki og gravede en kløft mellem os og naturen.  Om det er løfter om en guddommelig himmel eller en teknologisk fremtidsutopi, hvor vores kroppe smelter sammen med maskiner, så lever idéen om menneskelivet som adskilt fra dyrenes skæbne i bedste velgående.    I sin bog ‘How To Be Animal' forsøger Challenger at bygge en bro over kløften til naturens verden – eller endnu mere præcist: at minde os om, at der slet ikke er nogen kløft til at begynde med.  I et imponerende ridt gennem videnskabelige discipliner som evolutionshistorie, filosofi og bioetik forklarer hun, hvordan idéen om menneskets særstatus har formet sig. Hun trækker tråde fra antikkens menneskesyn til Darwins evolutionsteori og moderne teknologi og understreger, hvorfor vi i dag gør klogt i at huske på, at det at være menneske også er at være dyr.   Mennesket er nemlig ikke en enestående skabning, der står uden for naturen og betragter dyrene på afstand. Vi skal også spise og sove, blive syge og dø. Til forskel fra de andre dyr gør vores bevidsthed dog, at vi bliver overraskede over vores skrøbelige kroppe og har svært ved at acceptere naturens usikre vilkår.    Men hvad hvis livet som dyr ikke kun er en konstant kamp for overlevelse?   Challenger foreslår, at vi begynder at hylde det skønne ved at være et dyr, og at vi må vænne os til en ny måde at definere, hvad det vil sige at være menneske – og dermed hvad det vil sige at være et dyr.  “Mange af de ting, vi værdsætter mest – vores relationer, de romantiske følelser af tiltrækning og kærlighed, graviditet og fødsel, glæden ved foråret, ved at spise et måltid – er fysiske, i høj grad ubevidste og tydeligvis dyriske.”  Ved at omfavne vores dyriske ophav går vi altså ikke et skridt tilbage i evolutionen – for vi er allerede dyr. Og i den erkendelse ligger måske en af nøglerne til at føle en stærkere forbindelse med den naturlige verden, som vi mennesker hele tiden har været en del af.

I den omveltningstid vi lever i er det en søken etter mening med tilværelsen. Den finnes ikke til salgs på gater og streder. Man må søke, så skal man finne. Vi fant en gresk filosof Panagiotis Pavlos, hjemmehørende på Universitetet i Oslo.Foranledningen var et langt intervju han gjorde med en av redaktørene for Breitbart.com i Washington, Matthew Boyle. Pavlos slapp inn i miljøet rundt Steve Bannon som også Document føler en tilhørighet til.Europa befinner seg i krise, det er ikke vanskelig å fornemme. Vi har en rik historie, en stor arv, men menneskene er løsrevet fra den.Med Pavlos var det mulig å føre en samtale om de eksistensielle ting slik de gamle grekere gjorde.Disse ordene er som regn. Slik oppleves det. Menneskene lever ikke av brød alene.

Mennesket skylder planterne sin eksistens.    Den italienske filosof Emanuele Coccia har mere end nogen anden tænker i nyere tid taget konsekvensen af vores dybe forbundethed til planter. I sin poetiske plantefilosofi har han flyttet mennesket væk fra centrum af det hele og på en original måde vist, hvordan planter skaber grundlaget for vores verden.   ”Hver eneste dag suger vi næring af gasser udledt af planter: Vi kan ganske enkelt kun leve i kraft af de andres liv.”  Uden planternes fotosyntese ville livsformer som vores ganske enkelt ikke findes. Planterne er naturens eget, store aircondition-system, som vi er udviklet til at bo i, og man glemmer let, at Jorden oprindeligt slet ikke var til at ånde på, før cyanobakterier og planter begyndte at omdanne CO2 og ilte atmosfæren for milliarder af år siden.  Åndedrættet kan minde os om vores afhængighed af planterne, men for Coccia er det også en anledning til at gentænke hele vores verden og eksistens.   I sit ambitiøse og nyklassiske essay 'Planternes liv – blandingens metafysik' – der af blandt andre den danske sociolog Nikolaj Schultz er blevet kaldt en ny, mere grøn og fællesskabsorienteret eksistentialisme – foreslår han at se på verden som flydende frem for opdelt. Vi er vant til at tænke på os selv som organismer adskilt fra vores miljø, men når vi trækker vejret, ophæver vi konstant grænsen mellem organisme og omgivelser, indre og ydre.  Sådan er det også for planterne, der lever i en grænseløs og flydende virkelighed, hvor der ikke er skarpe skel mellem dem selv og verden. Vi kan lære meget ved at lade tænkningen udspringe fra planteriget.  Planten er for Coccia det perfekte billede på et væsen, der er helt og aldeles forbundet med naturen og kosmos – fra rødderne i jorden til blomsterne, der strækker sig mod himlen.   Med sine filosofisk nytænkende studier af planternes betydning for livet på Jorden giver Coccia nyt perspektiv på de aktuelle klima- og biodiversitetskriser, vi står over for.   Oplev en af vor tids store økologiske tænkere, når Emanuele Coccia for første gang slår vejen forbi Bloom til maj.

Hvor kommer tonene fra, som dukker opp i hodet på komponisten? Hvordan kan noe strømme ut fra stillheten, gjennom fingrene og ut på klaviaturet, som ingen har hørt før? Er vi koblet til noe vi ikke ennå helt forstår? Hva er egentlig "Det Skapende Mennesket"? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dagens gjest er Kristin S.Heldaas. Hun beskriver selv at hun løper i hamsterhjulet som 3-barnsmor og spesialist i allmennmedisin. Fastlege i Bærum.Kan det viktigste ved et menneske måles og veies?I denne episoden snakker vi om hva et menneske er og om hva som gjør et menneske til et menneske. Har menneskedyret for stor plass? Hva må til for at vi kan betegnes som "et menneske", har psyke og kropp eget liv, og hva vil det egentlig si å bli voksen. Hva skjer i hamsterhjulet og hvilke konsekvenser ser vi for oss om tempoet opprettholdes? Og: hva skjer når legen går på en smell?Til sist går vi inn i ærlighet som tema.

I 1844 endte den sidste gejrfugl i en naturhistorisk samling i Bruxelles. Europæiske museer havde bidraget til udryddelsen af den forsvarsløse Atlanterhavs-fugl med de eftertragtede dun, og en dag var der ikke flere levende individer tilbage. Mennesket lider af arkivfeber. Gennem århundreder har mennesker indsamlet, konserveret og dokumenteret naturen. På ekspeditioner til fjerne steder og i egne baghaver har videnskabsfolk og naturinteresserede opdagelsesrejsende samlet pressede planter, dyreskeletter, insekter på nåle, bjergarter og meteoritter. De store samlinger udgør et uvurderligt grundlag for at forstå naturen. I dag er museernes praksis blevet mere etisk og orienteret mod at bevare en mangfoldig natur, og samtidig gør nye videnskabelige metoder, at nutidens forskere kan gå i de gamle arkiver for at skabe ny viden og fortælle en større og mere nuanceret historie om vores natur og klima. Biolog Eline Lorenzen undersøger i sin forskning, hvad en talrig samling isbjørneskeletter kan fortælle os om dyrets usikre fremtid. Plantegeograf Naia Morouta-Holme bruger indsamlede planter fra fortidens ekspeditioner til at undersøge, hvordan klimaet påvirker verdens plantesamfund. Glaciolog Anders Svensson kan aflæse fortidens klima i kilometerlange iskerner, boret op fra iskapperne i Grønland og Antarktis. For kan svaret på videnskabens uløste spørgsmål findes i de gamle arkiver? Kan supercomputere finde nye mønstre i millioner af indsamlede genstande? Og hvad fortæller vores trang til at indsamle og udstille naturen om os mennesker?

Hvad vil det sige at tro i dag? Og hvor finder vi håb, når verden brænder?I denne særlige liveoptagelse fra Rimsø Kirkegård samles vi til en dyb samtale om kristendom, åndelighed og menneskelig længsel efter mening. Præst Christina Philipstatt og astrolog og religionshistoriker Marcus Myhr mødes i et respektfuldt og ærligt rum, hvor deres forskellige trosforståelser udfolder sig.

Mennesket er skapt i Guds bilde. Hva betyr egentlig det? Jan Ivar Andresen løfter frem tre sider å forstå dette fra og hvordan det utfordrer oss i hvordan vi elsker vår neste.  The post Skapt i Guds bilde – Menneskesyn | Fokusperiode Elsk din neste, Del 5. appeared first on Hamar Frikirke.

I denne episode dykker vi ned i et banebrydende klinisk forsøg fra Japan, kan mennesker virkelig gro nye tænder? Julian har sendt os en artikel fra Popular Mechanics om antistof-terapi, der potentielt kan erstatte gebisset. Vi snakke om Katsu Takahashi, cheftandlæge fra Kitano Hospital i Osaka, som står bag forsøget. 30 voksne mænd der mangler tænder skal teste antistoffet intravenøst for at få deres manglende tænder til at gro ud igen. Går alt som planlagt kan bhandlingen være klar allerede i 2030. Er gebisset snart historie, og skal vi begynde at sende blomster til molekylærbiologer? Lyt med, og få svaret på, om fremtidens tandlæge bare bliver en nål i armen.Kilder:Humans May Be Able to Grow New Teeth Within Just 5 Yearshttps://www.popularmechanics.com/science/health/a64188957/human-tooth-regrowth-trials-japan/https://www.kitano-hp.or.jp/info/20240503https://www.popularmechanics.com/science/health/a64188957/human-tooth-regrowth-trials-japan/https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33579703/https://med.libretexts.org/Bookshelves/Allied_Health/Histology_and_Embryology_for_Dental_Hygiene_%28Sheldahl%29/01%3A_Chapters/1.08%3A_tooth_development?utmHvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan dustøtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.app Du kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er enhønsetrøje! Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook,Instagram eller vudfordret@gmail.com Tak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret. Husk at være dumme

På søndag startet Daniel vår tredelte serie «Tro i arbeid» hvor vi vil se nærmere på troens betydning i vårt arbeid i vår hverdag. Daniel begynte med å løfte opp hvordan vi møter arbeid fra bibelens første vers og at det er Guds gode idé før syndefallet. Vi møter vår arbeidsbeskrivelse i «Kulturmandatet», som forenklet handler om at vi skal: «forme», «fylle» og «forvalte» Guds gode skaperverk. Mennesket er kalt til å foredle natur til kultur – vår kall er primært til kultur (byggende arbeid), ikke cash eller karriere. Dette hever statusen for mange yrker og det hjelper oss til å forstå hva suksessparameterene våre burde være. Når vi skal finne vårt yrke skal vi ikke stille spørsmålet: «Hva gir status» eller «hva gir mest penger» - men heller: «Hvilken talenter og egenskaper har jeg?» og «Hvordan kan jeg bruke dem til byggende arbeid som ærer Gud, tjener min neste og som jeg kan trives med?» Den bibelske visjonen for arbeid er langt større og bedre enn vi ofte tror! Vi alle er skapt til å arbeide!____Hovedtekst: 1 Mos 1,28-30Tilleggstekster: Rom 12,16; Kol 3,23-24; 1 Kor 15,58____Spørsmål:1.     Les gjennom skriftstedene. Hva er de første tankene som står ut for deg etter å ha lest og hørt talen? 2.     Når vårt kall er «kultur» - byggende arbeid – hvordan forandrer dette ditt perspektiv? 3.     Er du på et sted hvor dine talenter og ditt arbeid «matcher» godt? 4.     Avslutt med å be for hverandre inn i tema.

I denne episoden av «Det du ikke visste!» har jeg besøk av Karl-Fredrik Tangen – samfunnsgeograf, førstelektor og foreleser ved Høyskolen Kristiania. Med en sjelden evne til å gjøre komplekse temaer forståelige (og faktisk ganske underholdende), tar han oss med på en reise gjennom menneskets historie sett gjennom arbeidslivets utvikling.Hva har arbeid betydd for oss mennesker gjennom tidene? I denne episoden møter vi samfunnsgeograf og foreleser Karl-Fredrik Tangen, som gir oss et engasjerende blikk på arbeidets rolle i samfunnets utvikling – fra steinalder til skjermtid.Vi snakker om: – Menneskelig utvikling og arbeid – Historien om hvorfor vi jobber – Hva som gjør "vår tid" unik – Og misforståelsene vi har om våre forfedre og arbeidets verdiHvordan har arbeidet formet oss? Hva var jobb før – og hva er det som gjør "vår tid" så spesiell, eller kanskje ikke så spesiell likevel? Karl-Fredrik utfordrer våre moderne forestillinger om effektivitet, mening og hvordan vi måler suksess – og viser oss at kanskje vi ikke er så unike som vi tror.En tankevekkende samtale om menneskets plass i tiden, og hvorfor vi bør stille oss spørsmålet: Er vi egentlig mer moderne enn de før oss? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I kveldens Dagsorden forteller Elena Figenschau hvordan det var å følge rettssaken mot en mann tiltalt for gjentatte voldtekter og mishandling av sin tidligere kjæreste. Lydopptak, blåmerker og vitneforklaringer legges frem – men likevel tviler retten.Mens tilliten til systemet rakner her hjemme, samler Giorgia Meloni det hun kaller «fornuftens Europa» – og får besøk av Jonas Gahr Støre.Ideologisk uro preger nå både politikk, psykisk helse og rettssikkerhet. Når samtykke må dokumenteres, men følelser kan straffe – hva slags samfunn formes da?Alt dette – og mer – i kveldens Dagsorden med Lise Sørensen og Christian Skaug kl. 20.00.

Når vores eget forråd slipper op, så må vi dele med hinanden. Men selv når vi deler, så er vi stadigvæk afhængige af, at vores små madpakker bliver omfavnet af Guds velsignelse. Prædiken i Pederstrup kirke 30. marts 2025.

Dagens gjest er nok en lærer ved utdannelsen og nok en venn; Henrik Mathisen. Henrik er tidligere munk, akupunktør, oversetter av bøker fra Tibetansk og forfatter. Vi snakker om:- at vi er tolkere av eksistensen- at det ikke er klokt å høre mer enn det du er moden til å forstå- å synliggjøre den andre for seg selv- den indre læreren som kan dukke opp- manipulering av energi - for innsikt- modenhetsnivåer og energiarbeid- tyngden ved egen erfaring- dekkoperasjoner som koster konsentrasjon- viktigheten av egen faktisk erfaringog mye, mye mer.

Naveed og Kasper drøfter dagens emne, og Isam Bachiri læser novellen "En helt ny verden". Vi har besøg af Lutfi Radwan, der driver en økologisk halalgård i England.Manifestpunkt 22Klodens økosystemer og dyre- og planterigernes mangfoldighed er blandt tegnene på Allahs magt og nåde. Dyr og planter har deres egne samfund og deres egen form for bevidsthed og tilbedelse. Mennesket har et enormt ansvar for opretholdelsen af klodens liv og miljø, som muslimer i langt højere grad skal involvere sig i sammen med mennesker med andre livsopfattelser.Al musik i episoden er fra Artlist.io.Medvirkende:Lutfi Radwan, Naveed Baig, Kasper Mathiesen, Sofie Clausager Dar ​

Luk 11, 14-28

Mennesket er en bygger. Vi bygger samfunn og vi bygger våre liv, men vi blir aldri fornøyd. Hvorfor? I denne talen får du høre hvorfor våre byggeprosjekt mislykkes og hvordan du kan bli med på noe mye bedre, nemlig Guds byggeplaner. Han holder nemlig på med et levende bygg. Bibeltekst: 1. Pet 2.4-10, 1. Mos 11.4, Rom 12.1, Hebr […]

Supertanker - om mennesket Prædiken af Hans-Christian Vindum Pettersson Tekstlæsning: 1. Mosebog 1,26-29 og 1. Korintherbrev 6, 18-20

Mathias Gidsel behøver ingen introduktion. Lyt med når han i dette afsnit fortæller om de styrker svære tider kan føre med sig og hvordan han håndterer nervøsitet.   Lyt til flere afsnit med Mathias Gidsel her:   https://podcasts.apple.com/dk/podcast/mathias-gidsel-01-u-hold-klejn-og-faldteknik/id1482597703?i=1000514966715   https://podcasts.apple.com/dk/podcast/mathias-gidsel-02-forventninger-fremtidsplaner-og-sprogidiot/id1482597703?i=1000516655497   ............................... Følg med på Instagram https://www.instagram.com/duftenafharpiks_niklas_landin/ Facebook https://www.facebook.com/duftenafharpiks/ ................ Kontakt angående samarbejde: radioteket@radioteket.dk Musik af Jacob Lee og Jonas Landin

TØMMERMÆNDS TV/PODCAST:

Mennesket består av en uløselig forbindelse mellom kropp og psyke. Vi er dessuten sosialt konstruert på den måten at vi ”blir oss selv” i møte med andre mennesker. I tillegg formes vi i tett kontakt med den kulturen og det sosioøkonomiske systemet vi fødes inn i. Med andre ord blir vi mennesker som følge av våre evolusjonsmessige tilpasninger, biologiske disposisjoner, evne til å integrere og tolke informasjon, tilknytning til omsorgspersoner, samfunnets kulturelle klima og samfunnets kollektive organisasjonsstrukturer og sannsynligvis mye mer. Det er ingen overdrivelse å si at vi er resultatet av en kompleks utviklingslinje.Når mennesket ønsker å utvikle seg selv, er det derfor vanskelig å vite hvor man skal ha sitt fokus. Dersom man ønsker en generell utvikling mot mer energi, overskudd og balanse, holder det ikke å konsentrere seg om kun én utviklingspraksis. Forskning viser at en konstruktiv og selvutviklende bevegelse hos mennesket handler om å utøve flere ulike selvutviklingspraksiser på en gang. I denne episoden forsøker jeg å understøtte denne påstanden, samt peke på et knippe ulike strategier som til sammen kan representere et solid utgangspunkt for personlig vekst.  Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Larry Niven og Jerry Pournelle fortæller i The Mote in God's Eye en opfindsom historie om mødet mellem menneskeheden og en udenjordisk civilisation. Romanen, fra 1974, er både en old school first contact-historie og et forsøg på filosofisk undersøgelse af konsekvenserne af mødet med det radikalt fremmede. Et møde med "Moties" Romanen foregår i år 3017 i et fremtidigt menneskeligt imperium kaldet "Det Andet Imperium af Mennesket". Historien begynder, da en ekspedition ledet af Kaptajn Lord Roderick Blaine opdager et fremmed rumskib nær New Caledonia-stjernesystemet. Det fremmede fartøj viser sig at indeholde et enkelt væsen fra en hidtil ukendt alien-race. Denne race bliver senere kendt som Motierne på grund af deres hjemstjernes placering i forhold til en tåge, der ligner et støvkorn i Guds øje. Det bliver afsættet for en videnskabelig og militær ekspedition til Mote Prime systemet og mødet med Motierne. Biologisk specialisering Motierne er teknologisk avancerede, men meget forskellige fra menneskene. De er inddelt i forskellige racer, der er fysisk og mentalt tilpassede til specialiserede roller, som de udfylder med enorm effektivitet. En motie ingeniør kan reparere en fremtids-ipad med hænderne og deres forhandlere/ambassadører kan lære sprog lynhurtigt, og næsten læse tanker. Efterhånden opdager menneskene, at Motierne skjuler vigtige oplysninger om deres historie og biologi. Det afsløres, at Motierne er fanget i en cyklus af vækst, overpopulation, krig og sammenbrud på grund af deres ukontrollerede reproduktion; en ukontrolleret reproduktion, som vil overvælde menneskeheden, skulle Motierne slippe ud fra deres stjernesystem og sprede sig til resten af galaksen. Frygten for det ukendte The Mote in God's Eye er lige dele military scifi og old school first contact. Romanens styrke ligger i dens spekulationer om, hvad der sker, når to radikalt forskellige kulturer mødes. Når den er bedst fascineres man af at opleve menneskeheden gennem Motiernes øjne. Når den er svag, skyldes det, at verdensopbygningen, særligt på Mote Prime, ikke virker særlig troværdig og gennemtænkt. Jens og Anders har SCIFI Snakket The Mote in God's Eye. Shownotes til The Mote in God's Eye Intro og siden sidst Anders  Har set Dark Matter – stadig underholdende og superflot Fik endelig set Silo færdig i forberedelse til kommende sæson 2, men synes nok stadig den er lidt træg… Fik læst Quantum Magician af Derek Künsken færdig, og må indrømme at jeg småløb gennem anden halvdel. Måske var det bare mig, men jeg kunne ikke holde overblik i det komplicerede heist-plot, og var inderligt ligeglad med karaktererne… Har læst Ann Leckies Translation State Har læst Marie-Helene Bertino's Beautyland (sær men cool bog, der handler om en pige/kvinde som måske er alien, måske “bare” autist…) Har læst Some Desperate Glory  af Emili Tesh (military YA-scifi med multiverser og moralske dilemmaer) Har læst In Ascension af Martin MacInnes (samme vibes som Meg Howrey's Wanderers– fokus på drama omkring en tre-personers ekspedition i ultrahurtigt rumskib på vej ud af Solsystemet) Er gået igang med Sunny på ATV+ (men har foreløbig droppet den igen…) Keanu skriver bog med Mieville?! https://www.wired.com/story/china-mieville-writes-a-secret-novel-with-the-internets-boyfriend-keanu-reeves/ Jens  Læst dispossesed af Ursula K. Le Guin. Mind. Blown! - Meget meget interessant bog om anarkisme/sociale og samfund (odonians) og hvordan det føles, hvis man er vokset op i et stærkt idealistisk samfund, og køber totalt ind på principperne om total frihed og anarki. Samtidig følger vi Chevek, som er fysiker og forsker i temporal teori (noget som kan bruges til at FTL) - han ender med at skabe det der “Ansible” device som også refereres i Left Hand. Den er del af samme bogserie. Hainish cycle. Adrian tchaikovsky - Service Model. Nyeste bog fra juni 2024. Når vi har overladt alt til robotter og det så begynder at gå ...

På årets Roskilde Festival er der flere - og mangeartede - bookinger af afrikanske navne end nogensinde før. Og det er ikke tilfældigt, for både i musikken og i resten af verden er vi ved at ændre vores syn på verdensdelen. Vi ser på Afrika med nye briller. På Mungo Park giver forestillingen 'Verdensherskerne' et 100.minutters bud på menneskets historie. Vi taler om til- og fravalg - og så prøver vi at komme tættere på, hvordan mennesket som race har det i verdensordenen lige nu. Har vi med bevidsthed og teknologi cementeret vores plads i toppen af hierakiet - eller er vi tværtom på et historisk lavpunkt som race? Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.

Mange mennesker faller utenfor dagens krevende og mangfoldige yrkesliv. De greier ikke presset og blir stresset og til slutt utbrent. Små valg og prioriteringer kan oppleves overveldende og vanskelige.Undersøkelser av hjerterytme, og andre objektive, fysiologiske og målbare funn viser positive sammenhenger mellom natureksponering og helsetilstand.Opplevelsen av egen helse og livskvalitet påvirkes altså positivt i møte med natur. Hjerterytmen endres, og følelsen av velvære stiger ved å se på naturbilder, se ut på et fint naturlandskap, eller ved å gå gjennom en park eller grønn lunge i et urbant miljø.Ved Universitetet for miljø- og biovitenskap forsker de på helsegevinster knyttet til naturopplevelser. De bruker blant annet virteulle virkeligheter for å måle hvilken effekt naturskjønne landskaper har på mennesket. I dagens episode skal jeg også snakke en del om min nye «hobby», nemlig naturopplevelser i VR briller.Mennesker reagerer fysisk og psykisk på omgivelsene de utsettes for. Og vi reagerer med en gang. Men hvor lenge effekten varer, er ikke helt kartlagt enda.Da de startet disse studiene rundt 2006, ble forskerne overrasket over at forskjellen mellom “å være i” naturen og å eksponeres for naturen via bilder, ikke var større. Det er en uttalelse fra professor Gary Fry til forskning.no.Han er imidlertid ikke redd for at det å se på bilder eller filmer av flotte landskap vil føre til mindre satsning på fine og helsefremmende uteområder, men det kan nok hende at den digitale virkeligheten fanger oss så ettertrykkelig i smarttelefonen at tiden vi tilbringer i naturen blir stadig mindre. Det er i så fall en utvikling med ganske alvorlige konsekvenser hvis vi skal tro på forskningen som viser en viktig sammenheng mellom natur og helse.Biologisk og fysiologisk er vi der vi var for 10 000 år siden. Mennesket vil være ute i naturen, og for mye inneliv påvirker oss negativt.Disse konklusjonene er ganske veldokumenterte i forskningen på området, og i dagens episode skal du få være med inn i biblioterapi hvor tema er friluftsliv og psykisk helse. Har naturen en kurativ, forebyggende og velgjørende effekt på menneskers psykiske og fysiske helse? Svaret ar et rungende «JA», og nå skal du få høre hvorfor. Jeg vil også adressere forholdet mellom teknologi og natur. Det er umulig å komme forbi at vi er en teknologisk art, men skjermer, algoritmer og sosiale medier har dratt vår oppmerksomhet vekk fra naturen, og spørsmålet er om det er mulig å finne et slags kompromiss hvor natur og teknologi ikke utelukker hverandre, men snarere integreres.  Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Bibelen siger Gud at mennesket skal herske over jorden og alle dyr og alle planter. Men med magt følger ansvar, så hvad betyder det egentlig? Og hvordan er naturen forstået gennem historien? Tilrettelagt og klippet af Kristian Leth og Lauge Hendriksen. Speak: Karen Straarup. Redaktør: Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

Endringen er skremmende, men angsten kan og hjelpe oss. Hør episoden i appen NRK Radio

Mennesket er ikke født til at dø, men til at begynde. Det skrev den tyske filosof Hannah Arendt i 1958. Vi har ALLE det til fælles, at vi er født. Og lidt under halvdelen af jordens befolkning HAR født. Den "fødthed" eller "natalitet", som Arendt kalder det, placerer os i verden, i samfundet, i fællesskabet som arbejdende, fremstillende og ikke mindst handlende mennesker. Og nej, det var ikke julehandlen, hun mente... Medvirkende: Christina Prinds Lektor uddannelsesleder på kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab, Det sundhedsfaglige fakultet Syddansk Universitet og Hannah Lang Ph.d.-stipendiat i filosofi AU. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With.

Mennesket hadde verken skarpe tenner eller store muskler - men kjærlighet! Den er vår superkraft! Hør episoden i appen NRK Radio

Mennesket kan være mange ting. Sjovt. Dumt. Godt... og så kan det være ondt! Men hvad er ondskab egentlig? Har vi alle sammen ondskab i os? Er nogen af os født onde? Eller kan vi alle sammen skubbes ud i ondskaben? Vært: Huxi Bach. Gæst: Morten Dige.

Mennesket er født til å lage språklyder, og vi snakker uten å tenke over hvordan vi gjør det. Men det er gøy å kjenne hva som skjer! Hør episoden i appen NRK Radio

Besøg vores partner på Indersiden, Tjeks her: Growth Hacking af Tjeks ApS. Find os i hjertet af KøbenhavnStøt Kvart I bold og bliv medlem:https://kvartibold.memberful.com/joinStøt Kvart i bold: Køb merchandise:https://www.kvartibold.dk/Din mening betyder noget:Hvad synes du om Kvart i bold? Vi har brug for din mening for at kunne lave bedre indhold. Den kan du fortælle os i dette spørgeskema:https://surveys.hotjar.com/3b5e5cb4-e98b-43e5-809f-e0fab49e9e9aFølg Kvart i bold på:Facebook: https://www.facebook.com/Kvart-i-bold-116131853845876Facebook-gruppen: https://www.facebook.com/groups/462533425118037Twitter: https://twitter.com/kasperlarsen11Instagram: https://www.instagram.com/kvartibold/?hl=da Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Chimpanser lytter ikke til musik. Delfiner heller ikke. Mennesket er det eneste dyr, der lytter til musik. Så hvad ER musik egentlig? Og hvordan er det opstået? Vært: Huxi Bach. Gæst: Peter Vuust.

Hvad skete der på jorden før vi mennesker kom til? Hvordan finder vi ud af det? Hvordan vil kontinenterne tage sig ud om 250 millioner år hvis de fortsætter i samme bane som nu? Hvem var Alice Rasmussen? Var Grønland engang en tropeø? Hvad fortæller fossiler os? Vært: Peter Lund Madsen. Gæster: Jesper Milàn og Lars Stemmerik. Redaktør: Morten Krøgholt.

Mennesket havner igen og igen i selvskabte kriser. Måske er intelligent liv en evolutionær blindgyde, hvor vi er smarte nok til at opfinde alle mulige teknologier til at underlægge os jorden, men ikke smarte nok til at gennemskue konsekvenserne af vores handlinger, hvorfor vi ender med at destruere vores eget livsgrundlag. Vi ser på, hvad både astrofysikkerne og biblen siger om den sag.

Vi kan i snitt konsentrere oss om noe i 47 sekunder før oppmerksomheten trekkes til noe annet. Denne fragmenteringen av oppmerksomheten har dramatiske konsekvenser for vår evne til å løse problemer, men også for vår livskvalitet. Heldigvis er det mulig å gjøre noe med problemet! Become a member at https://plus.acast.com/s/mindfulness-med-viggo-and-filip. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mennesket er overutviklet for livet på jorda og leter etter mening. Men noen mening finnes ikke. Vi snakker om Zapffe og "Om det tragiske". Hør episoden i appen NRK Radio