Podcasts about forestil

Forestil dig, at du har lavet en kæmpe brøler på jobbet. En rigtig fejl. Sådan en, der har kostet både kunder og penge. Hvordan rejser man sig igen og vigtigst af alt: hvordan genvinder man tilliden fra sine kollegaer? Det dilemma står Sarah i. Hun føler, at blikkene på kontoret har ændret sig siden fejlen, og hun ved ikke, hvordan hun skal komme tilbage på sporet. Det forsøger panelet i Karriereklubben at hjælpe hende med i denne uge. I studiet har vi: Charmaine Eriksen, ledelsesrådgiver og stifter af podcasten Hverdagsledelse Brian Greve, CEO hos Hunkemöller Patricia Plesner, CEO i Plugin Heat Club Vi tager også fat på to andre dilemmaer: Hvordan får Lasse et “rigtigt” job efter mange år som freelancer? Og: Skal Daniel skjule sin iværksætterbaggrund, når han søger job i corporate-verdenen, eller kan han bruge det som en fordel? Caroline Rossmeisl, vært Kasper Søegaard, PodcastredaktørSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I Rewind nr. 18 tager vi et kig på lovens lange arm, eller i hvert fald film, hvor den arm fægter lidt i blinde og måske holder en laserpistol. Vi har støvet uniformen af (den fra BR), ladet kniplen hvile tungt ved siden af mikrofonen og kaster os over tre film, der på hver deres skæve måde hylder/håner ordensmagten. Gør jer klar, for politiet kommer! Måske! ...med lidt forsinkelse og tvivlsom teknologi. Niels rykker ud som den første med John Carpenters lavbudget-mesterværk, 'Assault on Precinct 13' (1976). Her er det mest skræmmende ikke de hærgende bander, men den trykkende stilhed før kuglerne begynder at flyve som popcorn i en løbsk mikrobølgeovn. En benhård western forklædt som et urbant mareridt, hvor en politistation belejres. Filmen kickstartede ikke alene Carpenters karriere, men også Sonnys isbil-traume. Efter en vejrtrækningsøvekse følger Sonny op med 'Silent Rage' (1982) (på dansk: 'Dødsmaskinen'). Filmen hvor Chuck Norris med "stoisk ro" (klinisk mangel på udstråling) og karatespark forsøger at nedlægge en trussel, der for længst burde være skvattet ned i et af manuskriptets fantastisk mange plothuller. Det er en bizar cocktail af sci-fi, slasher og martial arts, hvor Norris kæmper mod en nærmest ustoppelig dræber bygget af tvivlsom dialog og brun sovs. En film så aparte, at vi stadig diskuterer, om Chuck overhovedet opdagede, at han var med i den. Ask lukker og slukker med 'R.O.T.O.R.' (1987), filmen, der får 'Robo Vampire' til at fremstå som et Oscarværdigt Bergman-drama. Forestil dig 'RoboCop', hvis plottet var blevet hvisket gennem en dårlig telefonforbindelse af én, der kun havde hørt om originalen. Resultatet er en dræberrobot med et imponerende overskæg og smarte solbriller, der cykler (!) rundt og skyder fartsyndere. Amerikansk B-films-trash med en grad af eksistentiel forvirring, der normalt kræver flere års terapi.

Forestil dig, at du står med en tom kurv og bliver bedt om at samle frugter, der kan mætte dig resten af livet. Vil du storme efter de nærmeste æbletræer, eller vil du tage dig tid til at plante din egen frugtplantage? Det er på en måde essensen af strategisk salg: at dyrke langsigtede forhold, der bliver ved med at give værdi, frem for at jagte hurtige resultater, som hurtigt er væk. Hvordan bygger man så denne her form for plantage ved hjælp af effektive kundestrategier? Det ved dagens gæst alt om. Gæst: Thomas Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Forestil dig et land, hvor ordet "klimaforandringer" forsvinder fra officielle hjemmesider og hvor olie, kul og kæmpebiler er en del af den nationale identitet. I dag kigger vi nærmere på USA, et land fyldt med grønne håb og sorte interesser. For hvor meget kan én præsident egentlig spænde ben for en global grøn omstilling? Trump gør, hvad han kan, for at viske det grønne væk; men måske er det for sent. Professor Katherine Richardson tager os med på en rejse fra 70'ernes optimisme til nutidens kamp om klimaets fremtid. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 16. april 2025.

Forestil dig, at du er rædselsslagen for vand og ikke kan svømme, men alligevel planlægger at rejse over Stillehavet i en tømmerflåde. Det gjorde den norske antropolog Thor Heyerdahl i 1947, da han ledede Kon-Tiki-ekspeditionen. Det bliver til en snak om eventyr, hajpulver og kannibaler... Vært: Huxi Bach. Gæst: Line Friis Frederiksen. Producer: Anna Olrik. Redaktør: Silke Fensman. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Hvad er det egentlig, helt almindelige drenge og unge mænd bliver mødt af på nettet i det, man kalder manosfæren? Forestil dig, at du var en dreng på 16 år, der gik på sociale medier og søgte lidt på noget, mange drenge i den alder nok søger på – lidt fodbold, lidt piger, lidt træning – hvad var det så for en verden, der ville åbne sig for dig? Og hvad ville den gøre ved dig? Det spurgte Politikens Emilie Maarbjerg Mørk og Lars Eriksen sig selv om, og så udtænkte de en måde at finde ud af det på. Det sendte dem ind i en verden, de hverken kender eller forstår sproget i. En verden, som blandt andet har chokeret mange, efter at have set den roste tv-serie ’Adolescence’. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Emilie Maarbjerg Mørk, hvordan det var at bevæge sig igennem manosfæren nærmest som i en båd med glasbund over et koralrev og se lige ind i en verden af afmagt, ensomhed, udnyttelse… og vrede.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Forestil dig at gå glip af en tredjedel af dit barns opvækst. Det har Jesper Nørgaard oplevet, fordi hans samvær med sin datter er blevet modarbejdet ad flere omgange. Da hun var 16 år, fandt han ud af, at hun var stukket af fra moderens hjem, og havde boet flere måneder hos bekendte. Siden har han været den primære forælder, og i dag vejleder han andre fædre og mødre - og taler med dem om det, han kalder aktiv ventning - så de er klar til at genskabe kontakten til deres børn.

Forestil dig: Det er i begyndelsen af 1970'erne, og verden er lige så sammenfiltret som ledningen på din vægtelefon, Beatles‛ er opløst, „The Godfather‟ er i biograferne, Watergategate skandalen ruller og tingene falder sammen lige så hurtigt, som de falder fra hinanden. Diskotekerne og disco musikken vokser til uanede højder i slutningen af årtiet.: Lyt … Læs videre "Rockens historie 9 (Disco)"

Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark. Foråret er endelig på vej, og det er tid til at skifte til sommerdæk – både på bilen og cyklen. Continental er igen leverandør til nogle af verdens bedste hold, heriblandt UAE med Tadej Pogacar og Mikkel Bjerg. Uanset om det gælder motorvejen eller bjergene, starter sikkerheden med dækket. Med Continental er du klar til forårets eventyr.  Årets La Classicissima var noget helt særligt – et af de største dramaer i denne bemærkelsesværdige cykelepoke. Men hvordan forklarer man egentlig præcis, hvad der skete i den sidste time af Milano-Sanremo 2025? Hvilke følelser vækkede det, og hvilke tanker sad vi tilbage med? Forestil dig så, at du skulle beskrive det hele i et brev – en flaskepost sendt ud i fremtiden til en cykelfan, der først ville opdage det 20 år senere. Hvordan ville du fortælle historien om thrilleren mod Via Roma lørdag den 22. marts 2025? Den opgave tager Per Bausager på sig, og efter optagelsen blev flaskeposten sendt ud i Roskilde Fjord – en hilsen til fremtidens cykelfans. Vi vender hver en sten fra årets første monument og tager lærdommene med os videre ind i den flamske brostensuge, hvor klassikerne venter: De Panne onsdag, E3 fredag og Gent-Wevelgem søndag. Medvirkende: Per Bausager & Anders Mielke

Forestil dig, at du er adopteret og kom til Danmark som spæd. Pludselig får du beskeden om, at du har status som indvandrer, hvorfor du nu er underlagt en særlig arbejdspligt og kan risikere lavere velfærdsydelser i tilfælde af, at du mister dit arbejde. Det lyder helt gak. Om ikke andet, er det konsekvensen af en ny lov, der skulle træde i kraft den 1. juli. Loven har kastet beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen ud i en kæmpe shitstorm. Hun har nu undskyldt og forsikret om, at loven bliver ændret. Så langt så godt. Men hvordan kan det overhovedet ske? Og hvor efterlader det tilliden til systemet? Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør og politisk kommentator på B.T. Gæst: Tine Gøtzsche, tidligere vært på DR og mor til Jakob, der er født i Etiopien Ane Halsboe-Jørgensen, beskæftigelsesminister Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Teis Thornberg og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke See omnystudio.com/listener for privacy information.

Skriv dig på ventelisten til 100 Days of Rejection Challenge:https://100daysventeliste.messyminds.dk/signupEpisode 100 af Messy Minds Show er dedikeret til et koncept, der har potentiale til at ændre dit liv: 100 Days of Rejection! Forestil dig, at du står foran en dør. På den anden side af den dør venter muligheder, nye oplevelser og måske endda drømme, der kan gå i opfyldelse. Men tør ikke sparke døren ind… For hvad nu hvis gatekeeperen siger nej? For præcis 5 år siden stod jeg selv der – med en idé om en podcast, men uden nogen plan, ingen erfaring og en frygt for afvisning, der næsten holdt mig tilbage. I dag, 100 episoder senere, kan jeg med sikkerhed sige én ting: Frygten for et nej er langt mere begrænsende end selve afvisningen. Men vigtigst af alt har jeg fået én ting foræret: Modet til at række ud – og det kan seriøst forandre alt. Og nu er det min tur til at give det videre til dig! Til at præsentere dig for 100 Days of Rejection-konceptet, har vi fået æren af Pernille Berg, der er Forsknings- og programdirektør i Fonden For Entreprenørskab. Hun gæster Messy Minds Show i dag for at gøre dig klogere på, hvordan afvisninger kan bane vejen for din fremtid.Det er en fuldstændig magisk episode! Jeg åbner også op for ventelisten på min nye Challenge!Skriv dig på ventelisten lige her:https://100daysventeliste.messyminds.dk/signupLær Pernille Berg bedre at kende:https://www.linkedin.com/in/pernilleberg/

Vi bliver ældre og ældre og kapitalpensionens engangsudbetaling i kombination med ratepensionens semi valgfri antal udbetalingsrater (mellem 10-30), har efterladt nogle med for lidt i bogstavelig talt sidste ende.  Det fik velfærdssamfundet og dermed politikerne til at ændre i vores muligheder og kapitalpensionen blev i store træk udskiftet med aldersopsparingen.  Det tilskyndede til større brug af blandt andet livspensionen, også kaldet livrenten, som er fokus i denne episode. Hvad kan den, hvad koster den og hvad kan vi forvente af den. Gæst og ekspert er meget inspirerende Liselotte Milting, filialdirektør for Nordnet Livsforsikring i Danmark. Har du spørgsmål til episodens emne eller andet relateret til investering, er du velkommen i min gruppe på Facebook, Aktieklubben Danmark og på mine profiler på hhv. LinkedIn og Instagram. Jeg håber du får noget ud af min samtale med Liselotte og vi høres forhåbentlig ved igen i næste uge. Husk: Investering er risikabelt, dette show er ikke økonomisk rådgivning og jeg er ikke ansvarlig for dine valg. Reklame: Denne episode er sponsoreret af Nordnet, som er min egen foretrukne handelsplatform. Jeg elsker at jeg kan have både frie midler, pensionsopsparinger og en konto til min lille søn samme sted og jeg elsker at jeg kan koble en månedsopsparing på alle tre ting. Kh Sarah Ophelia Møss Sociolog, ekspert i finansiel inklusion, bestseller forfatter og podcast host

Forestil dig, at du sidder med data fra hele din virksomhed. Salgstal, marketinganalyser og økonomiske prognoser. Alt skal samles for at give et klart overblik, men Excel kan hurtigt blive en flaskehals. Og her kommer Power BI ind i billedet. Microsoft Power BI kan forvandle komplekse data til letforståelige indsigter på få minutter. Men hvordan kommer du i gang? Det taler vi om i dagens afsnit. Gæst: Jørgen Koch Vært Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Forestil dig et æble.  Hvordan ser du det for dig? Står det knivskarpt og livagtigt for dit indre øje, eller er det slørret, simplificeret og tegneserieagtigt?  Forestil dig nu, at det rådner eller skifter farve. Kan du manipulere med æblets udseende, dreje det rundt og zoome ind på det, eller er din forestillingsevne mere begrænset? I de seneste år har videnskaben for alvor fået øjnene op for, hvor stor forskel der er på folks visuelle forestillingsevner. Interessen er især vokset for den kognitive ekstrem, der hedder hyperphantasia. Det er en sjælden evne til at danne så stærke og virkelighedstro forestillingsbilleder, som hvis der udspillede sig en film for dit indre blik. På den anden side af spektret findes folk, der har aphantasia. Et endnu sjældnere fænomen, hvor man slet ikke kan visualisere ting. Den indre skærm er helt sort. Denne tilstand har også nydt stor videnskabelig popularitet i de seneste år. Derfor sætter værterne Anne Sophie og Nana sig for at undersøge, hvorfor der er så kæmpestor forskel på, hvordan vi forestiller os ting visuelt. Undervejs finder de ud af, at både en meget veludviklet og en meget underudviklet forestillingsevne kan have store konsekvenser for folks liv og dagligdag. Endelig tager værtsduoen også en videnskabelig test, der vurderer, hvor god ens evne til at forestille sig ting er - og om man har hyperphantasia. Hvis du selv har lyst til at teste din forestillingsevne, ligger testen frit tilgængeligt her. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Erling Nørkær, ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Thomas Alrik Sørensen, lektor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Videnskabelig gennemgang af neurologien bag visuel forestillingsevne Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og skizofreni Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og PTSD

Forestil dig menneskelignende robotter overalt, hvor du plejer at møde servicepersonale. Selvkørende biler og chatbots, der er over en millard gange klogere end mennesker. Det lyder som sci-fi, men ifølge dagens gæst er det et fremtidsscenarie, der ligger lige rundt om hjørnet. Som i lige rundt om hjørnet. Og det kommer til at kræve ekstreme mængder energi. Derfor er der ifølge ham ingen vej uden om kernekraft - ellers bliver det værst for os selv.  Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør og politisk kommentator på B.T. Gæst: Lars Tvede, serieiværksætter, investor og forfatter  Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis-Jacobsen Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Forestil dig en elbil, der accelererer som en Porsche, men som kan fås til samme pris som en helt almindelig familiebil. Det lyder utroligt, men det er virkeligheden lige nu. Alligevel vurderer eksperterne fra Bilradio, at de fleste danskere ikke tillægger så mange kræfter i en elbil den store betydning. Priskrigen på elbiler intensiveres, og priserne fortsætter deres frie fald. Det seneste prisfald rammer en særlig model som en uventet lavine, der ruller ned ad bjergsiden. Kia EV6 GT – en elektrisk muskelbil med imponerende kræfter, som har været kendt for at give selv de mest frygtindgydende modeller fra Porsche og BMW baghjul – er nu prissat på niveau med en mere ordinær familiebil. Det markerer ikke blot en dramatisk udvikling i elbilernes prisstruktur, men afslører også, at de europæiske bilkøbere måske slet ikke efterspørger de overvældende mange hestekræfter, som bilproducenterne har satset på. I denne uges Bilradio kan du høre mere om denne historie, samt få et dybere indblik i de store forbedringer af Hyundai Ioniq, de nye toldsatser på kinesiske elbiler, og introduktionen af en ny, prisvenlig elbil. Desuden præsenteres verdens hurtigste elbil lige nu, som er så kraftfuld, at den kan give køresyge – et problem, som flere moderne elbiler kan give, ifølge en ny undersøgelse. I testgaragen kan du også finde ud af, hvorfor en bestemt Skoda-model lige nu rangerer som en af de bedste elbiler på markedet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Prædiken ved Jóannis Fonsdal 21. juli 2024. Forestil dig at leve sit liv på et selvbedrag og ende med at stå ansigt til ansigt med Jesus på den yderste dag og høre ham sige: "Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!" Disse alvorlige ord fra slutningen af Jesu Bjergprædiken skærer igennem som en skarp påmindelse om, at det handler om vores forhold til Jesus og det fundament, vi bygger vores liv på. Er vores livsfundament baseret på egen præstation eller på en relation til Jesus? Er vi som den vise mand, der graver dybt og bygger på klippen? Eller bygger vi på det usikre sand? Målet er at vi skal stå den solide grund, der er Kristus. Tekst: Matt 7,22-29 Søndag: 8. s. e. trinitatis

Forestil dig, at der står en masse bejlere foran dig, der prøver at vinde dit hjerte. Du skal date dem alle og til sidst vælge, hvem du bedst kan lide. Samtidig er der også en anden kvinde, der dater de samme. Hvordan sørger man for at være tro mod sig selv, stå ved sin mavefornemmelse og lytte til sine egne grænser under sådan en præmis? Det svarer dette års Bachelorette-kvinder, Lissa Paustian og Sofie Martinussen på, når de gæster dagens afsnit. For det har ikke altid været let for dem at sige fra, og de har begge to lært meget i dette års program. I afsnittet taler vi om, hvordan deres venskab har været afgørende for oplevelsen, og så får pigerne mulighed for at uddele deres sidste rose igen. Gæst: Lissa Paustian og Sofie Martinussen Vært: Karoline Hamm Redaktør: Mathilde Kjær Hansen Musik: Panamah

Vi bruger 85% af vores energi på vores egen fortælling!  Troels Bech, Danmarks mest fyrede og dermed også mest hyrede fodboldtræner, deler sin omfattende viden om personlig ledelse og viser, hvorfor samspillet mellem mennesker er vigtigere end de enkeltes faglige kunnen. Forestil dig et team af 10 x Michael Laudrups – det er ikke nødvendigvis opskriften på succes.   I denne SHOTGUN deler Troels, hvordan du som leder kan opnå større indflydelse ved at være mere menneske og mindre funktion. Troels udfordrer os til at turde være autentiske, indrømme fejl og være mindre "papfigur"-ledere. Han understreger vigtigheden af psykologisk tryghed på arbejdspladsen, så vi undgår at blive vogtere over for hinanden.  Troels deler også konkrete værktøjer til at forstå og lede os selv bedre. Han introducerer konceptet med den gode og onde ulve, der symboliserer de hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige sider, vi alle har. Ved at skrive disse sider ned kan vi blive mere bevidste om, hvilken ulv vi vælger at fodre.  Lyt med når Troels Bech's deler sine indsigter og konkrete råd, der kan inspirere din tilgang til lederskab og skabe en måske mere autentisk og effektiv lederstil.  

Forestil dig, at du har været mor for dine børn i næsten 20 år af deres liv, men pludselig er det slut. De vil ikke se dig, og der er intet, du kan gøre. Sådan er det for Nina, der efter sin skilsmisse ikke har kontakt til sine to børn. Hendes eksmand har ifølge hende nægtet at samarbejde og vendt børnene imod hende. Hendes eneste mulighed er at vente og håbe på, at de en dag kommer til hende. Hun er frustreret over, at systemet ikke gør nok, når der sker forældrefremmedgørelse.

Pinseprædiken ved Jóannis Fonsdal 2024 Prøv lige at stoppe et øjeblik, og bliv bevidst om at Helligånden er til stede. Også i dag kan vi mærke Helligåndens nærvær, en kraft der forvandlede disciplene for to tusinde år siden og fortsat gør det i dag. Forestil jer at stå som disciplene, fyldt med tvivl og usikkerhed, for så at opleve Helligånden bryde igennem som en kraftig vind og ildtunger, fjerne al frygt og fylde deres hjerter med mod og visdom. Den samme kraft er her iblandt os, usynlig men allestedsnærværende, klar til at vejlede os, styrke os, og lade os opleve Jesu kærlighed på ny. Helligånden tilhørte ikke blot fortiden, men er aktiv og levende i vores hverdag.

Forestil dig at bo på syv kvadratmeter i op til flere døgn. Hvis du er klaustrofobisk anlagt lyder det måske ikke rart. Men det er forholdene for forsøgspersonerne på Steno Diabetes Center Aarhus. Her har man for nyligt fået installeret nogle af Danmarks eneste hermetisk forseglede metabolske kamre, hvor forsøgspersoner lige nu indgår i et eksperiment der skal gøre os klogere på stofskiftet. Peter Løhde har besøgt kammeret for at blive klogere på potentialet som de to kamre gemmer på... Medvirkende: Niels Jessen, forskningschef, Steno Diabetes Center Aarhus og Simon Bøggild Hansen, læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Aarhus og Hormon- og Knoglesygdomme ved Aarhus Universitetshospital. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Forestil dig, at du tager en bid af en knasende, sprød småkage - for så at spytte det hele ud igen, fordi du kan smage, der er NUMSE-CREME i småkagerne..! Aaardr! Det lyder ret klammo, men der er faktisk et dyr, hvis numse-creme har været puttet i småkager, og det er.. bæveren, som du kan høre om i dette afsnit! _ _ Det her er en gratis episode fra GoLittle PLAY - Danmarks eneste podcast-app kun til børn. Vil du høre flere historier om alt fra dyr og videnskab til godnathistorier, Mars og Messi, så hent GoLittle PLAY-app'en i App Store eller Google Play og lyt lige så meget, du vil - det koster 39 kr. om måneden. Go' fornøjelse!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Priskrigen på bilmarkedet er intens, og en bilgigant har netop annonceret et privatleasingtilbud, der underbyder alle tidligere sete priser.Forestil dig en elbil, der rummer den lille familie, tilbyder en respektabel rækkevidde og er konstrueret med en robust kvalitet. Det har længe lydt som en uopnåelig drøm for mange, især for dem, der foretrækker privatleasing, eftersom mulighederne har været begrænsede. Men nu ændrer den kinesiske producent BYD på dette med deres nye tilbud på den kompakte model Dolphin. Markedsanalytiker Jan Lang betegner tilbuddet som ekstraordinært fordelagtigt.Dyk dybere ned i emnet i denne uges udgave af Bilradio, hvor eksperterne også vil diskutere Polestars seneste model, som har potentialet til at blive en stor succes. De vil også afsløre prisen på en længe ventet model fra Renault.Programmets vært, Christian Schacht, vil desuden give indblik i løsninger for dem, der skylder mere på deres billån, end hvad bilen reelt er værd. Og den faste gæst, Jan Lang, vil give en opdatering på det dynamiske brugtbilmarked i 2023.01:10-11:30 Polestar 4, priser 11:39-23:10 Renault Scenic, priser 23:18-33:08 BYD Seal U33:18-37:05 Opel Frontera37:06-44:57 Privatleasing: BYD Dolphin, VW T-Roc45:05-51:46 Årsrapport brugtbilmarkedet51:47-55:40 Tilbagelevering af bil ved lån55:48-58:20 Lytterspørgsmål

Forestil dig en fremtid uden ensomhed, hvor AI ikke kun er en teknologi, men en livsledsager. Vi diskuterer de store dilemmaer: Skal vi omfavne AI som menneskelige partnere eller holde fast i, at de er maskiner? Lyt med på en tankevækkende samtale om vores ret til privatlivet og personlig AI's rolle i at forme vores mål og drømme. Det her vil berøre os alle! Det rammer epicentret af vores digitale fremtid.Værter:Liselotte Lyngsø - LinkedInIværksætter og forfatter Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Kasper Juul - LinkedInTilrettelægger:Liselotte Lyngsø og Denis Rivin - LinkedInProducent:Kim Pihl-Vester - LinkedIn

Hvad skal med i min nytårstale? Statsminister Mette Frederiksen har opfordret alle danskere til at komme med input til den tale, hun holder nytårsdag d 1. januar 2024. Forestil dig et øjeblik at du var statsminister. Hvad ville du sige til befolkningen? Hvad synes du, er det allervigtigste at få med i den tale? Er det en super idé at spørge folket, eller giver det bagslag? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende:Henrik Qvortrup, politisk kommentator, Sigrid Friis (RV) spidskandidat EU-parlamentet, Dennis Kristensen, tidl. fagforeningsboss FOA, Sebastian Klein TV-vært, Jens Joel (S) beskæftigelsesordfører, Anna Thygesen, direktør Wedocommunication, Kristian Thulesen Dahl, havnedirektør Aalborg og Magnus Barsøe (S), kandidat til EU-parlamentet. Vært: Gitte Hansen.

Hvad skal med i min nytårstale? Statsminister Mette Frederiksen har opfordret alle danskere til at komme med input til den tale, hun holder nytårsdag d 1. januar 2024. Forestil dig et øjeblik at du var statsminister. Hvad ville du sige til befolkningen? Hvad synes du, er det allervigtigste at få med i den tale? Er det en super idé at spørge folket, eller giver det bagslag? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende:Henrik Qvortrup, politisk kommentator, Sigrid Friis (RV) spidskandidat EU-parlamentet, Dennis Kristensen, tidl. fagforeningsboss FOA, Sebastian Klein TV-vært, Jens Joel (S) beskæftigelsesordfører, Anna Thygesen, direktør Wedocommunication, Kristian Thulesen Dahl, havnedirektør Aalborg og Magnus Barsøe (S), kandidat til EU-parlamentet. Vært: Gitte Hansen.

Hvad skal med i min nytårstale? Statsminister Mette Frederiksen har opfordret alle danskere til at komme med input til den tale, hun holder nytårsdag d 1. januar 2024. Forestil dig et øjeblik at du var statsminister. Hvad ville du sige til befolkningen? Hvad synes du, er det allervigtigste at få med i den tale? Er det en super idé at spørge folket, eller giver det bagslag? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende:Henrik Qvortrup, politisk kommentator, Sigrid Friis (RV) spidskandidat EU-parlamentet, Dennis Kristensen, tidl. fagforeningsboss FOA, Sebastian Klein TV-vært, Jens Joel (S) beskæftigelsesordfører, Anna Thygesen, direktør Wedocommunication, Kristian Thulesen Dahl, havnedirektør Aalborg og Magnus Barsøe (S), kandidat til EU-parlamentet. Vært: Gitte Hansen.

Af Jan Simmen, http://freelance-danmark.dk , mail@freelance-danmark.dk Opdag flere ukendte vinkler bag ”klimaresultaterne” og hør om, at demokratiet er truet fra en ny og overraskende front i vores seneste podcast. Dyk ned i politikkens verden, hvor dunkle magtspil truer vores globale klima. EU har spillet en nøglerolle, men har vores politikere levet op til forventningerne? Er det politiske system funktionelt i klimakampen? I denne episode udforsker vi forskeres og klimakrigeres dystre syn på demokratiets mulige afskaffelse i kampen for miljøet. Hør hvad nøglespillere som minister Dan Jørgensen, MEP Morten H. Petersen, Greta Thunberg og endda Donald Trump og Le Pens har at sige. Dyk ned i kampen, der truer vores klode og samfundets fundament. Forestil dig en verden, hvor politiske uenigheder er mere end blot ord, men potentielle masseødelæggelsesvåben. Her i den forbindelse nævner vi blot et par navne: Donald Trump, Bolsonaro. Kritikken hagler ned over politikere, og mistilliden truer vores demokratiske grundvold. Er politikernes handlinger blot tom snak, eller er det figenblade for at dække over en manglende vilje til at handle? Nogle går endda så langt som at foreslå afskaffelse af demokratiet for at redde kloden. Men husk, i et demokrati har du magten til at ændre kurs. Deltag i kampen mod miljøfjender ved at træffe bevidste valg – fra politikere til pensionsfonde. Hver beslutning tæller, og det er vores kollektive ansvar at sikre en bæredygtig fremtid. Lyt til vores podcast og få indblik i klimakrigen, der former vores skæbne. Fra mennesker til dyr. Gå ikke glip af denne dybdegående analyse af, hvor vores verden er på vej hen, og hvilken rolle politik og demokrati spiller i klimakampen. Dette er ikke blot en podcast – det er et opkald til handling. Tid til at lytte, tænke og handle.

Forestil dig, at du ser din kammerat blive slået ihjel og bagefter bliver DU frihedsberøvet og truet til at skære ham i stykker.Ellers slipper du ikke levende fra dit fangeskab… Det er bare en del den sag, vi går tæt på i denne udgave af Danske Drabssager. Du hører om politiets massive efterforskning, de henkastede ligdele gemt i kufferter og IKEA-poser og et enkelt af de mange knivstik, som fik afgørende betydning for sagens udfald.Medvirkende: Tidligere drabsefterforsker Arne Woythal, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og forsvarsadvokat Jesper Storm Thygesen.Vært: Krimireporter Stine

Brainstorm er rykket ud af podcaststudiet! De næste uger bringer vi i alt seks live-episoder, der er optaget på Experimentarium Temaet er neuroteknologi. og i denne første særepisode kan du blive skarp på, hvordan vi kan styre teknologi med hjernen. Forestil dig, at du kunne kommunikere med andre blot ved tankens kraft. Helt uden at tale eller bruge fagter. Eller at du kunne spille FIFA, Counterstrike - eller Hogwarts Legacy, uden en controller. Du skal bare tænke på dit næste træk i spillet, og så kan du styre det med din hjerne. Det lyder måske som noget fra en sci-fi-film, men det kan være en virkelighed, der er tættere på, end du måske tror. Ved hjælp af hjernestyret teknologi - neuroteknologi - kan vi nemlig i princippet styre alt med hjernen.  Men hvad kan vi vente os af teknologien i fremtiden, og hvilke etiske dilemmaer følger med den? Hvor går grænsen mellem mennesker og maskiner, og kan teknologien på sigt være farlig for os mennesker? Det kan du få svar på i denne episode af Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om hjernen - som er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en sal fuld af spørgelystne gymnasieelever under Hjernedag 2023 - et arrangement lavet i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Værterne er som altid Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, og de to forskere, hvis hjerne de plukker, er hjerneforsker Andrew Stevenson og professor i etik, Thomas Søbirk Petersen.    Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet   Andrew Stevenson, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Links: Her kan du læse om den første gang, det lykkedes forskere at styre en mus hen over en computerskærm med hjernen i 1977 Her kan du læse om en forsker, der fjernstyrer sin kollegas finger med sin hjerne Og her er to Videnskab.dk-artikler om forskere, der har afkodet hjerneaktivitet: Kunstig intelligens tegner det, forsøgdeltagerne tænker på Forskere ‘læser tanker' ved hjælp af kunstig intelligens      Følg os på Instagram - vi hedder brainstorm.podcast!

Nicklas Brendborg, forfatteren til Vanedyr, guider os gennem et virvar af lykke og adfærdsændrende verdener. Forestil dig et år 2050, hvor vores hjerner er underholdt til bristepunktet, og vores selvkontrol er på ferie. I det første scenario tumler vi ned i en spiral af ensomhed, ekspanderende taljemål og digitale fristelser, orkestreret af tech- og fødevaretitanernes lokkende labyrinter. Men frygt ej! Vi har ikke bare én, men to redningsflåder i form af alternative fremtider, hvor lyset i tunnelen er andet end skærmen på din nyeste gadget. Så spænd sikkerhedsselen og forbered dig på en rejse gennem det værste, det kedeligste og det decideret utrolige – og glæd dig, Lars Tvede mener der er håb forude.Værter:Liselotte Lyngsø - LinkedInIværksætter og forfatter Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Nicklas Brendborg - LinkedInTilrettelægger:Liselotte Lyngsø og Denis Rivin - LinkedInProducent: Kim Pihl-Vester - LinkedIn

Hør hvordan teknologien – især AI – vil forme vores nyhedsforbrug. Forestil dig dialog med en politikers avatar. Vær med alle steder. Hele tiden. Eller modtag konverserende nyheder versioneret netop til dig. To af Danmarks førende medieeksperter Ida Ebbensgaard og Jan Birkemose deler deres bud på, hvordan fremtidens mediebrugere, journalister og mediehuse vil forandres radikalt, og hvordan den 4. statsmagt bliver afgørende for vores demokrati i 2050.Værter:Liselotte Lyngsø - LinkedInIværksætter og forfatter Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Ida Ebbensgaard - LinkedInJan Birkemose - LinkedInTilrettelægger:Liselotte Lyngsø og Denis Rivin - LinkedInProducent: Kim Pihl-Vester - LinkedIn

Forestil dig at jordens rumprogrammer i virkeligheden er instigeret af kvindelige klon-aliens, der af grunde de har glemt vil løfte menneskeheden ud til stjernerne. Det lyder weird. Det er "A History of What Comes Next" af Sylvain Nouvel. Indlægget Ep. 109: Sylvain Nouvel, A History of What Comes Next blev først udgivet på SCIFI SNAK.

Forestil dig at sende en e-mail afsted uden at skulle bruge et tastatur. Se en god film uden at tænde for fjernsynet. Eller have en meningsfuld samtale uden overhovedet at skulle åbne munden. Med Elon Musk og hans virksomhed NeuraLink i front er fremtiden lige om hjørnet. Ved hjælp af neuroteknologi vil de indoperere en chip i din hjerne - først og fremmest for at hjælpe mennesker med lammelser, men ultimativt for at “foretage den ultimative kobling af menneskekroppen og kunstig intelligens”. Hjerneforsker og læge Benjamin Svejgaard vurderer Elon Musks vilde planer og giver sit bud på, hvor tæt på fremtiden er. Gæst: Benjamin Svejgaard, læge, PhD-studerende og klinisk lærer. Aalborg Universitetshospital. Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Forestil dig en stor, saftig, rød, lækker bøf. Med bearnaise, gyldne fritter, og en lille sprød salat med vinaigrette. HMMMM.. Men det er 2023. Så hvorfor fanden forestiller du dig egentlig det!? Kød er yt. Du kan få lov til at spise din lille sprøde salat, og så kan du tage din elbil hjem.Men okay, en lille sprød salat kan også smage meget godt. Altså hvis den selvfølgelig er lavet af en kokkeelev der er blevet talt pænt til, som i øvrigt har fri hver 3. weekend og som IKKE arbejder mere end 37 timer på en uge… Puha.. 2023.. Dagens gæst er selvfølgelig Per Tøstesens bedste ven, Bo Bech!I dag skal vi finde ud af hvorfor Geist lukkede, vi skal snakke om at åbne en ny restaurant midt i København, og så skal vi selvfølgelig lære at give et fast håndtryk. Tsunami lærte: Man skal IKKE sige “Ja tak”Han er ikke et pikhoved, ifølge ham selvMakrel med kanel kan man sagtens Hvordan man skal give håndHvornår Peebles møder At Chano møder for tidligt____________________Værter: Sebastian Peebles & Chano Jørgensen Musik: Upright-Music & BlivIkkForelsket

Forestil dig, at du sidder i en transportkapsel, der suser gennem et vakuumrør med lydens hastighed. Der er ingen vinduer, men dit sæde er komfortabelt, og der er film, lydbøger og musik på tabletten. Og vigtigst af alt: Du sparer timevis i transporttid. Du kører i hyperloop - en af de mange innovative konceptideer, som er opstået i hjernen på tech-milliardær Elon Musk. Siden har ideen spiret i et årti på universiteter verden over.For fire år siden besøgte Techtopia første gang et af de mest vellykkede projekter på TUM, det tekniske universitet i München. Og her i september 2023 vendte vi tilbage, fordi TUM's hyperloop har bevæget sig fra et modeltog til en (lettere klaustrofobisk) transportkapsel med plads til seks passagerer. Medvirkende:Gabriele Semino, Project Lead Links:TUM Hyperloop https://tumhyperloop.com/Techtopia 93: Verdens hurtigste hyperloop https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/techtopia/techtopia-episoder-2019/techtopia-93-verdens-hurtigste-hyperloop

Er du lige nu sygemeldt med stress, eller overvejer du, om du skal sygemeldes? Denne guide er lavet til dig. Jeg er autoriseret psykolog og har stor erfaring med stress. Jeg har været i kontakt med flere tusinde stressramte over årene, bl.a. gennem mit forløb RO, som er udviklet til dig, der ønsker mindre stress og mere ro, nærvær og glæde. Min dybeste erfaring med stress har jeg dog fra mit eget liv. Jeg blev selv alvorligt stressramt og sygemeldt i 2014. Det var en blanding af, at mit barn har en kronisk sygdom samt et krævende arbejdsliv, der samlet set blev for stor en belastning. I denne guide har jeg samlet viden og tips til dig, der er sygemeldt med stress, så du ved, hvordan du skal forholde dig – og så du kan tage næste skridt i den rigtige retning. Ønsker du RO i krop og sind?Hop over og læs mere om RO – et 8 ugers online forløb for stressramte. Læs mere om RO her >> Indholdsfortegnelse Her kan du se, hvad indlægget og lydguiden indeholder. Du kan se minuttal i indholdsfortegnelsen, som angiver, hvor du kan lytte til de enkelte emner. Hvorfor denne guide til dig, der er sygemeldt med stress? (05:00) Grader af stress (05:49) Om symptomer på stress (08:24) Sammenhængen mellem stress, angst og depression (10:43) Hvornår bør du sygemelde dig med stress? (13:16) Hvor lang tid kan man være sygemeldt med stress? (17:43) Hvorfor det at være sygemeldt kan være stressende (23:17) Stresssygemelding og jobcenter – hvad gør du? (25:49) Sådan får du ro under din sygemelding (29:51) Næste skridt... (40:18) Lyt til podcasten om at være sygemeldt med stress: Hvorfor denne guide til dig, der er sygemeldt med stress? Når man bliver sygemeldt med stress, er man ofte forvirret og overvældet. For hvad med jobbet, hvad med kommunen, hvad med familien, hvad med økonomien – og får du det nogensinde bedre? Da jeg selv blev ramt af stress, lovede jeg mig selv, at når jeg fik det bedre, ville jeg gøre viden tilgængelig, der ville gøre det lidt nemmere at navigere i en så svær situation. Derfor har jeg lavet denne guide, der besvarer alle de vigtigste spørgsmål, man som stressramt ofte har i forbindelse med en stressygemelding. Grader af stress Er du først ramt af alvorlig stress, så påvirker det både kroppen, hjernen og resten af nervesystemet samt tanker og følelser. Fordi stress påvirker os på så mange måder, er listen over mulige stressymptomer også nærmest uendelig. Det er som regel overvældende og skræmmende at blive ramt af alvorlig stress, og det kan føles som om, det kommer som et lyn fra en klar himmel. Men husk, at selv en alvorlig stresstilstand kan bedres over tid. I denne guide kommer jeg ikke ind på årsagerne til stress, men her kan du lære mere om forskellige årsager til stress. Stress findes i mange grader og former, og det kan være gavnligt at dele stress op i forskellige grader. På billedet herunder kan du se de forskellige grader af stress. Om symptomer på stress Det kan virke mærkeligt, at stress kan give fysiske symptomer, men stress giver ofte fysiske symptomer i første omgang. Det sker, fordi krop og sind er i alarmberedskab og efterhånden bliver overbelastet. Krop og sind hænger sammen, og det mærker vi i den grad, når vi rammes af stress, fordi det føles som en "totalskade". På sin vis er kroppens og hjernens måde at reagere ved stress en beskyttende mekanisme, der gør, at du tvinges til at stoppe op frem for at belaste systemet yderligere. Forestil dig, at din krop ikke sagde stop – det ville ikke være hensigtsmæssigt. Ikke desto mindre kan det være skræmmende, når vi tvinges til at stoppe op på grund af stress, og det kan være svært at få hovedet til at forstå, hvad kroppen ved. Det mest almindelige er, at du som tidligere nævnt reagerer med fysiske symptomer i begyndelsen, derefter psykologiske symptomer og derefter adfærdsmæssige og kognitive.

Forestil dig et uspoleret tropisk paradis med lange hvide sandstrande, fisk og koraller i alle regnbuens farver - og turkisblåt vand, hvor små frodige grønne øer skyder op af havet som små paddehatte. Det emmer af stilhed og idyl, for meget få turister kommer herud. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det sådan Indonesiens paradisøer Raja Ampat bedst beskrives. Og det er her, du skal en tur med hen i dette afsnit. Podcasten præsenteres af Maja Grønholdt og Stefan Landgreve. 

Forestil dig, at din tatovering er et levende billede på din krop. Eller at gavlmaleriet på din husmur er en tegnefilm. Den slags kunst laver animator Sara Koppel, hvis møjsommeligt håndtegnede animationsfilm bliver gemt i malerier og tegninger. Her kommer de til live som augmented reality, der er et digitalt lag ovenpå vores analoge virkelighed. Hør hvordan Sara Koppel med appen Artivive transformerer sine erotiske billeder fra gammeldags håndtegning til sprællevende film i vores smartphones. Links: Sara Koppel, http://nakedlovefilm.com Artivive, https://artivive.com

Synes du nogle gange af chefen behandler dig uretfærdigt? Så er tanken om at udskifte ham eller hende med teknologi fri for fordomme og nag måske tillokkende. Forestil dig et arbejdsliv hvor du bliver mødt præcist på det du laver, og ingen kommenterer hverken dit køn, din alder, din hudfarve, din seksualitet, dit udseende eller dit dårlige humør. Du bliver simpelthen blot objektivt vurderet på din performance. Det hedder algoritme management. Og det bliver stort. Men bliver det godt? Vi tager livtag med algoritmechefen i dagens afsnit af Del og Like. I panelet: Digital rådgiver Peter Svarre. Ekspert i the future of work(ers) Christina Jayne Colclough. Vært er Christiane Vejlø. Programmet er produceret af Elektronista Media for ADD projektet. Social media tekst. Ikke alle elsker deres chef. Men er vi klar til at skifte hende eller ham ud med en algoritme? Vi kender den nye management metode fra Amazon, Uber og Wolt. I denne uge tager vi livtag med algoritmechefen i dagens afsnit af Del og Like. Digital rådgiver Peter Svarre er gæst. Ekspert er Christina Jayne Colclough.

Forestil dig at dine følelser er noget du ved hvordan du skal håndtere på en sund måde uden frygt. Og uden at bruge maden som mellemmand eller tage andre usunde måder i brug. I denne episode 183 af Overskudslivets podcast skal vi tale om, hvad de fleste af os gør, når vi bliver sat overfor […] The post 183. Sund vs usund følelseshåndtering appeared first on OVERSKUDSLIVET.

Katrine og Marie er tilbage! Denne gang taler vi om det grandiose jernbarneprojekt: Breitspurbahn. Forestil dig en jernbane der strækker sig fra Paris til USA. Vognene er topmålet af luksus for de tyske statsborgere og en milepæl for den tyske ingeniørkunst. Dog ville projektet også have en mørk side, hvor millioner af tilfangetagne østeuropæere skulle transporteres i noget mindre luksuøse forhold. Lyt med og bliv klogere på jernbaner, 2. Verdenskrigs skøre projekter samt hvorfor banen aldrig blev bygget.    

Måske er du lige nu sygemeldt med stress, eller også overvejer du, om du skal sygemeldes. Denne guide er lavet til dig. Jeg er autoriseret psykolog og har stor erfaring med stress. Jeg har været i kontakt med flere tusinde stressramte over årene bl.a. gennem mit forløb RO, som du kan læse mere om lige her. Min dybeste erfaring med stress har jeg dog fra mit eget liv. Jeg blev selv alvorligt stressramt og sygemeldt i 2014. Det var en blanding af, at mit barn har en kronisk sygdom samt et krævende arbejdsliv, der samlet set blev for stor en belastning. Jeg håber, du vil finde hjælp i denne guide, så du ved, hvordan du skal forholde dig og tage næste skridt i den rigtige retning. Ønsker du dig RO i krop og sind?Hop over og læs mere om RO – et 8 ugers forløb for stressramte. Tilmelding er åben nu.Tjek det ud her Indholdsfortegnelse Her kan du se, hvad indlægget og lydguiden indeholder. Du kan se minuttal i indholdsfortegnelsen, som angiver, hvor du kan lytte til de enkelte emner. Hvorfor denne guide (05:00)Grader af stress (05:49)Om symptomer på stress (08:24)Sammenhængen mellem stress, angst og depression (10:43)Tegn, der kan betyde, du skal sygemeldes med stress (13:16)Hvor længe skal man være sygemeldt? (17:43)Hvorfor selve dét at være sygemeldt kan være stressende (23:17)Særligt om at håndtere et forløb i jobcentret, når du er sygemeldt (25:49)Sådan får du ro under din sygemelding (29:51)Næste skridt (40:18) Hvorfor denne guide? Når man bliver sygemeldt med stress, er man ofte forvirret og overvældet. For hvad med jobbet, hvad med kommunen, hvad med familien, hvad med økonomien, og får du det nogensinde bedre? Da jeg selv blev ramt af stress, lovede jeg mig selv, at når jeg fik det bedre, ville jeg gøre viden tilgængelig, der ville gøre det lidt nemmere at navigere i en svær situation. Derfor har jeg lavet denne guide, der besvarer alle de vigtigste spørgsmål, man som stressramt ofte har i forbindelse med en stressygemelding. Grader af stress Er du først ramt af alvorlig stress, så påvirker det både kroppen, hjernen og resten af nervesystemet samt tanker og følelser. Derfor er listen over mulige stressymptomer også nærmest uendelig, fordi stress påvirker os på så mange måder. Det er som regel overvældende og skræmmende at blive ramt af alvorlig stress, og det kan føles som om, det kommer som et lyn fra en klar himmel. Men husk, at selv en alvorlig stresstilstand kan bedres over tid. I denne guide kommer jeg ikke ind på årsagerne til stress, men her kan du lære mere om forskellige årsager til stress. Stress findes i mange grader og former, og det kan være gavnligt at dele stress op i forskellige grader. På billedet herunder kan du se de forskellige grader af stress.   Om symptomer på stress Det kan virke mærkeligt, at stress kan give fysiske symptomer, men stress giver ofte fysiske symptomer i første omgang. Det sker, fordi krop og sind er i alarmberedskab og efterhånden bliver overbelastet. Krop og sind hænger sammen, og det mærker vi i den grad, når vi rammes af stress, fordi det føles som en "totalskade". På sin vis er kroppens og hjernens måde at reagere ved stress en beskyttende mekanisme, der gør, at du tvinges til at stoppe op frem for at belaste systemet yderligere. Forestil dig, at din krop ikke sagde stop – det ville ikke være hensigtsmæssigt. Ikke desto mindre kan det være skræmmende, når vi tvinges til at stoppe op på grund af stress, og det kan være svært at få hovedet til at forstå, hvad kroppen ved. Herunder kan du se en række almindelige symptomer. Det mest almindelige er, at du i begyndelsen reagerer med fysiske symptomer, derefter psykologiske symptomer og og derefter adfærdsmæssige og kognitive. Men igen – vi er forskellige og reagerer forskelligt. Fysiske symptomer: Smerter fx hovedpine og muskelsmerterAnspændthed og uroGentagne infektionerProblemer med fordøjelsenSvimmelhedTræthedKroniske lidelser og allergier forværresTinnitu...

Forestil dig, at du bor på en kostskole og bliver slået af andre elever med et baseballbat. Eller bliver udsat for seksuelle krænkelser. Siden TV2 dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder', har kritikken haglet ned over skolen, og nu reagerer myndighederne. I det her afsnit fortæller Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang om den seneste udvikling i sagen om Herlufsholm.

Forestil dig at du er tidsrejsende. Det lyder spændende. Så forestil dig at du rejser i tid spontant uden kontrol. Lidt for spændende! Time Traveler's Wife er af Audrey Niffenegger, og udkom i 2003 som hendes debutroman. Det er sagt helt kort en romantisk historie om parret Claire og Henry og hvordan de mødte hinanden […] Indlægget Ep. 95: Audrey Nifenegger, The Time-travellers Wife blev først udgivet på SCIFI SNAK.

"Et droneangreb er et terrorvåben. Vi taler ikke om det som sådan. Dét er det. Forestil dig, du går ned ad vejen, og du ved ikke, om der om 5 minutter er en eksplosion på den anden side af vejen, sendt fra et sted oppe i himlen, du ikke kan se. Ordene er den amerikanske filosof, Noam Chomskys, og de kan suppleres med disse ord fra tv-værten, John Oliver: "...børn i andre lande fortæller os, at vi har fået dem til at frygte himlen". Medvirkende: Sune With Tryk Christensen filosof AU. Iben Yde folkeretsjurist og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet. Astrid Pedersen: tilrettelægger. Bettina Ohlsen: tilrettelægger. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.

Forestil dig, at du har en tidsmaskine, men mest af alt bruger den til at gemme dig for dit liv, ved at tage årelange time-outs, hvor din tid går, men alt andet står stille, indtil du en dag skyder dig selv. Charles Yu leger gevaldigt med tidsrejsetroperne i How to Live Safely in a Science Fictional Universe. Indlægget Ep. 92: Charles Yu, How to Live Safely in a Science Fictional Universe blev først udgivet på SCIFI SNAK.

I dette indlæg (og i podcastepisoden, som du kan lytte til herunder) præsenterer jeg 5 spørgsmål til din dagbog, som du kan svare på sidst på dagen. De kan hjælpe dig med at få lagt din dag til side på en god måde, så du kan gå i seng med ro i sindet og få en god nats søvn. Hvorfor skrive dagbog sidst på dagen? Jeg har skrevet dagbog siden, jeg var omkring 10 år, og det har givet mig utroligt meget. Jeg har ikke skrevet hver dag men nok til, at det har været en vedvarende praksis over årene. At skrive dagbog har gjort en enorm forskel for mig, og videnskaben peger også på, at dét at skrive dagbog er gavnligt. At skrive dagbog kan bl.a. hjælpe os med at: finde ud af, hvordan vi har detklare tankerne og sove bedreevaluere dagenfå nye idéer og sætte nye målfå et bedre fysisk og mentalt helbred Jeg har oftest bare skrevet dagbog ved at skrive derudaf om tanker og følelser. I perioder har jeg dog haft særlige skriveøvelser, som har været gode. De 5 spørgsmål jeg præsenterer nedenfor, bruger jeg lige for tiden om aftenen som en god måde at slutte dagen af på. 5 spørgsmål til din dagbog #1 Hvor har jeg handlet med sund fornuft og hjertet på rette sted? Med "sund fornuft" mener jeg ikke rationel tænkning men en dybere form for sund fornuft. Når du gør ting med ægte sund fornuft, gør du tingene på måder, der er vigtige og rigtige. "Hjertet på rette sted" handler om, at du gør ting, der er i overensstemmelse med dine vigtige værdier. Vigtige værdier kan være kærlighed, tålmodighed, ro eller ærlighed. Du er ikke altid rar og glad, når du gør ting med hjertet på rette sted. Det kan lige så godt handle om at sætte en grænse eller vise en sund vrede. #2 Hvad har jeg gjort, som bærer præg af manglende sund fornuft eller, at mit ego har taget over? Når du mangler sund fornuft, er dine handlinger og det, du tænker og siger, ikke styret af, hvad der er vigtigt og rigtigt fra dig. At det, du gør, bærer præg af dit ego, handler ikke kun om at være egoistisk. "Ego" skal forstås i en bredere forstand. Dit ego handler ud fra frygt. Frygt for hvad andre tænker om dig, hvad der kan ske i fremtiden osv. Ego'et tjener en selvbeskyttende funktion, og det er naturligt. Men det er vigtigt, at egoet ikke styrer dit liv. Spørgsmålet handler om at finde ud af, hvor du har handlet i uoverensstemmelse med dine vigtige værdier. # 3 Hvordan har jeg haft det i dag? Hvilke følelser har du haft, og hvordan har du haft det. Forestil dig, at én, du kender, spørger, hvordan din dag har været. Du har sikkert haft mange forskellige følelser, men skriv lidt om de vigtigste. Du behøver ikke analysere, stille spørgsmålstegn ved eller overdramatisere dine følelser. Det er bare et spørgsmål om lige at tjekke ind og finde ud af, hvordan du har haft det og har det i dag. #4 Hvad har jeg brug at gøre anderledes i morgen? Dette spørgsmål går tilbage til de 3 tidligere spørgsmål. Måske skal du gøre noget anderledes, hvor du ikke har handlet med sund fornuft. Måske skal du havde rettet op på en fejl. Måske skal du gøre noget igen. Måske opdager du via dine følelser, at der er en grænse, som du skal have sat eller, at du har brug for at snakke med nogen om noget. Det behøver ikke være en hel masse – måske bare en lille ting, du skal gøre i praksis eller en enkel ting, du skal minde dig selv om. #5 10 ting jeg er taknemmelig for + bonusøvelse 10 ting er måske for overvældende – så begynd evt. med 3. Det kan være de helt nære ting, som du har omkring dig lige nu: at du har en varm sengat du er glad for din partneren klar stjernehimmel Det kan også være ting, som du har gjort eller mere overordnede ting som din familie eller dit job. Følelsen af taknemmelighed er en god følelse at installere i kroppen de sidste sekunder inden, du skal sove. Dette gør dig nemlig tryg og glad. Rick Hansson (amerikansk neuropsykolog) beskriver en øvelse, som han kalder "taking in the good". Den kan du slutte din dagbogsøvelse af med ved at tæ...