Podcasts about hvorvidt

I dag skal vi tale om afvækst, som de fleste kender ved det engelske udtryk degrowth. Jeg har besøg af Timothée Parrique, en af de fremmeste stemmer inden for vækstkritik og økologisk økonomi og kendt for sin fremragende evne til at kommunikere om økonomiske begreber. Men hvorfor er degrowth så udskældt og hvorfor fortsætter vi ikke bare med den grønne vækst, som alverdens økonomer og politiske ledere har hyldet i kor? Timothée Parrique forklarer i denne dybdegående samtale, som i dag er på engelsk, hvorfor ”grøn vækst” ikke er bæredygtig, hvorfor teknologi ikke kommer til at redde os fra klimakollaps, hvordan man implementerer Degrowth og hvem der har ansvaret for at gøre det. Endelig har vi en samtale om hvorvidt virksomheder overhovedet kan tjene penge på at ”sælge bæredygtighed” og det paradigmeskifte, vi bør have, så hele verdensøkonomien ikke baseres på, at vækst er den eneste vej frem. Du kan høre om: • Timothées vej fra at studere økonomi til at blive kaldt ”the french degrowth guy” • Begrebet ”exnovation”, som er det modsatte af innovation • Hvorvidt vi mennesker er for griske for at kunne skalere ned og ikke købe mere end vi har brug for • Timothée Parriques trin for trin guide til at implementere degrowth i samfundet • Hvad der ville ske, hvis Europa vælger af afvækste – men resten af verden ikke gør • Hvorfor vi ikke kan opnå de samme resultater som degrowth, hvis der f.eks. blev indført en højere CO2 afgift • At planetens ve og vel er så fundamental for menneskeheden og for trivsel, at vi er nødt til at indrette økonomien så den passer til planeten – ikke til vækst og profit Nævnt i episoden: • Timothée Parriques bog ”Afvækst eller undergang” https://danskboghandel.dk/da/okonomi/83305-afvaekst-eller-undergang-9788702436532.html • Timothée Parrique på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/timoth%C3%A9e-parrique-7b593450/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Overvejer du at starte på wegovy? Så er her en samtale med min producer Jacob, som overvejer at starte. Det er der nogle interessante synspunkter og betragtninger i, og dem håber jeg du kan få ét eller andet reflektorisk ud af at lytte til. Rigtig god fornøjelse Har du et ønske om at arbejde sammen med mig i 2025 eller 2026? Så lad mig høre fra dig snarest muligt via én af nedenstående medier: mail@jschristensen.dk Eller send mig en DM via min instagram: @byjschristensen Du kan følge med på: Instagram & TikTok: @byjschristensen Facebook: Jacob Christensen - Coach & Personlig træner Og du kan skrive dig op til forløb via: www.jschristensen.dk mail@jschristensen.dk @byjschristensen på instagram

Re-commerce, også kendt som ”Reverse commerce”, er dér hvor brugte varer bliver sat i stand og solgt på ny. I dag diskuterer Steffen Max Høgh Re-commerce med sine to gæster, som begge har stor erfaring med modellen. Er re-commerce bedre for planeten? Eller skaber den reelt et merforbrug, således at vi forbrugere både køber for meget nyt tøj og oveni det for meget brugt? Det diskuterer jeg i dag med mine gæster, som er Thomas Vangsgaard, der er administrerende direktør i Spejder Sport og Thomas Østergaard-Geisler, som er direktør i virksomheden Create2STAY, en teknologivirksomhed, som hjælper brands og retailere med at de-accelerere deres produktion og salg af nye produkter via re-commerce. Du kan høre om: • Returkonceptet i Spejder Sport, som har gjort det muligt for dem at konkurrere med vintage og Den Blå Avis • At modellen med at sælge brugt og tilbyde reparationer er i meget stor vækst • Hvorvidt re-commerce og reparation vil erstatte nyproduktion eller blot føre til, at forbrugerne køber endnu mere tøj Nævnt i episoden: • Læs om Recommerce hos DI: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/ecommerce/nyhedsarkiv/nyheder/2024/03/re-commerce-er-en-europaisk-megatrend-men-hvordan-ser-det-ud-i-danmark/ • Thomas Vangsgaard: https://www.linkedin.com/in/thomas-vangsgaard-83b8b25/ • Spejder Sport: https://www.spejdersport.dk/om-spejder-sport/ • create2STAY: https://create2stay.com/ • Thomas Østergaard-Geisler https://www.linkedin.com/in/dkthomas/ • Patagonia Worn Wear: https://wornwear.patagonia.com/ og Repair: https://www.patagonia.com/returns.html Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Vidste du godt, at stress, depression, angst & mange andre tilstande også er forbundet til dit fordøjelsessystem? Og at din tarm konstant påvirkes af din hormonelle tilstand & cyklus, hvad end du er mand eller kvinde?Det er noget af det, du kan blive meget klogere på i denne her samtale. Den udkom første gang i episode 74 & den er ufattelig vigtig for hele din enhed, derfor vælger jeg at sende samtalen igen. Min gæst er Tine Jørgensen som har en kandidatgrad i klinisk ernæring & er ernærings- & sundhedsrådgiver samt forfatter af bogen ‘Fix din fordøjelse'.Lyt med når jeg taler med Tine om; Hvorvidt der er følelser i mavenHvad en normal fordøjelse egentlig erHvorfor vores fordøjelses tilstand er enorm vigtig for vores sundhed; både fysisk & mentaltOg meget mere. Lidt over halvvejs i samtalen får du også en grundig forklaring på, hvordan du finder præcis de mælkesyrebakterier du har brug for! Det kan nemlig godt være lidt af en jungle.Rigtig god lyttelyst & del endelig med alle du mener, vil få glæde af samtalen.Stort kram, NoellSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi fikk et gledelig gjensyn med fondsforvalter, Thomas Nielsen, porteføljeforvalter i FIRST Fondene. Siden sist har den svenske sentralbanken senket renten flere ganger og Thomas er blitt kåret til årets spare- og investeringsprofil! Vi gratulerer, Thomas - en velfortjent vinner.  I episoden kom vi innom en rekke temaer fra smått til stort. Blant annet temaer som hvordan ledelser ter seg og hva Thomas ser på når han vurderer ledelsen. Hvorvidt analytikere bør putte penger bak anbefalingene sine, og mye mer. Thomas er en forvalter som «hardtaster» alle regnskapstall manuelt og lager modeller for alle selskaper han følger. Vi spurte Thomas på direkten om enkelte spennende selskaper som Lagercrantz, Games Workshop, Assa Abloy, Novo Nordisk og mange flere. Vi fikk også diskutert litt rundt svenske serieoppkjøpere - og om hva Investor AB egentlig er. Med utsikter til lavere renter på horisonten, fikk også mulighet spurt Thomas litt om eiendomsfondet også! Episoden ble spilt inn 18.12.2024 (før Novo-krakket). Fondene til Thomas kan du finne på de fleste plattformer. Vi anbefaler alle å sjekke ut Thomas Nielsen på Twitter og podcasten hans, Børsbrøl. X (Twitter): https://twitter.com/th__nielsen?lang=en  Børsbrøl: https://podcasts.apple.com/no/podcast/b%C3%B8rsbr%C3%B8l/id1660052422  Episoden er spilt inn for informasjons- og underholdningsformål, og innholdet i episoden skal ikke anses som en investeringsanbefaling. Innholdet er ikke sponset. Thomas ble invitert av StockUp. Vel lytt! Ønsker du å være med på discord? Gå hit: https://discord.gg/CsxNmyXGbE  Hvis du ønsker å støtte podcasten, har vi satt opp en Patreon: https://www.patreon.com/StockUp831  StockUp kan anbefale FinChat. En nettbasert aksjeundersøkelsestjeneste med innebygd AI som bidrar til å spare tid på selskapsundersøkelser. Med denne rabattkoden får du 15% av på abonnementer og StockUp får 25% inntekt på salget (vinn-vinn):  https://finchat.io/?via=Stockup 

De amerikanske børsene har vist solid utvikling i november. Hvorvidt det vil fortsette i desember gjenstår å se. Den indiske børsen har også hatt en sterk utvikling, både nylig og over de siste 10-15 årene. Det store spørsmålet er om India kan bli det neste «Kina». Flere shippingsegmenter på Oslo Børs hadde utfordringer i tredje kvartal, inkludert stortank. Agenda: (02:42) - Sterk måned for amerikanske aksjer (12:11) - Indiske børsen i fokus (16:19) - Nedtur for shipping-aksjer Finansielle verdipapirer kan både øke og minke i verdi. Det er en risiko for at du ikke får tilbake pengene du har investert. Før du investerer i et fond bør du lese prospektet som er tilgjengelig hos fondsforvalter og nøkkelinformasjonen du finner på ordreleggingssiden og på fondets produktside på nordnet.no.

THEO PÅ MÅL OG TÆT I TOPPENAGF, FC København og FC Midtjylland ligger side om side i toppen af Superligaen med 27 point hver efter 15 spillerunder. FC København kunne have været alene i front, men en uafgjort i Aarhus satte en stopper for dette, så Jacob Neestrups tropper nu må nøjes med en delt førsteplads at gå på pause med.I denne nedtakt kan du blandt andet høre om:Theo Sanders overraskende startplads - og hvad det betyder for Nathan Trott.Hvorfor Amin Chiaka ikke kom på banen.Mere rodet end kønt spil.Hvorvidt spillet var for ensidigt.Styrkeforholdet i toppen af Superligaen.Hvor der skal investeres i vinterens transfervindue.Få det hele lige her i Kvart i Nedtakt.Vært: Alex Munk HjortStøt Kvart i Bold på Memberful.Du kan blive medlem fra 35,- om måneden og sikre at vi kan lave udsendelser som denne: https://kvartibold.memberful.com/join Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

THEO PÅ MÅL OG TÆT I TOPPENAGF, FC København og FC Midtjylland ligger side om side i toppen af Superligaen med 27 point hver efter 15 spillerunder. FC København kunne have været alene i front, men en uafgjort i Aarhus satte en stopper for dette, så Jacob Neestrups tropper nu må nøjes med en delt førsteplads at gå på pause med.I denne nedtakt kan du blandt andet høre om:Theo Sanders overraskende startplads - og hvad det betyder for Nathan Trott.Hvorfor Amin Chiaka ikke kom på banen.Mere rodet end kønt spil.Hvorvidt spillet var for ensidigt.Styrkeforholdet i toppen af Superligaen.Hvor der skal investeres i vinterens transfervindue.Få det hele lige her i Kvart i Nedtakt.Vært: Alex Munk HjortStøt Kvart i Bold på Memberful.Du kan blive medlem fra 35,- om måneden og sikre at vi kan lave udsendelser som denne: https://kvartibold.memberful.com/join Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Alt fra cypriotiske kærlighedssange til slovenske fredssange er sirligt oversat til engelsk i en EU-sangbog. Vi dykker ned i, hvad vi kan lære om vores naboer ved at synge deres sange. Stjerner, hjerter og ratings - anmeldernes domme fører os rundt i kulturlandskabet. I Sverige kører en diskussion om, hvad man vinder og taber ved at give kunst og kultur karakterer, fordi den store avis Aftonbladet giver efter for stjerneræset. Hvorvidt man mister noget, når kunst får karakterer, undersøger vi nærmere. Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.

I mulm og mørke og al hemmelighed landede Katherine Diez' bog 'I egen barm' boghandlernes hylder i nat. Hvordan man kan stole på en forfatter som tidligere har plagieret andres ord? Det taler vi med forlaget bag skandalebogen om. Sagen om franske kvinde Gisèle Pelicot, der i mere end 10 år blev kemisk bedøvet af sin mand og udsat for systematiske voldtægter, har chokeret Frankrig. Nu har 200 franske kulturpersoner skrevet et offentligt brev, hvor de kalder til kamp mod en kvindefjendsk kultur i landet. Hvorvidt det vidner om en helt rådden kultur i det frisindede Frankrig, dykker vi ned i. Værter: Chris Pedersen & Tony Scott.

Det her afsnit ved jeg, har ramt rigtig mange i 30'erne. Jeg taler i afsnittet med skuespiller og kreativ direktør, Heidi Keller, om emnet 'venskaber'. Nære relationer er ét af de elementer, flere studier peger på som værende essentielt for vores langsigtede glæde i livet. I dette afsnit taler vi om, hvad venskaber betyder for os i hverdagen, men særligt taler vi om, hvordan venskaber kan blive udfordret med alderen - især i 30'erne, når der pludselig, for alvor, kommer gang i familieliv, børn, karriere og logistik. I dette afsnit taler vi bl.a. om: Hvad venskaber helt grundlæggende betyder for os og vores hverdag. Hvad der er udfordrende ift. at holde live i venskaberne i 30'erne.Hvorfor Heidi tit savner sine venner allerede inden hun har krammet dem farvel. Hvilke nye former for venskaber, der kan opstå i 30'erne, og hvilken betydning de har. Hvorvidt venskaber, der rækker langt tilbage i tiden, er mere værdifulde end nye venskaber. Hvornår man skal "slå op" med en ven, og hvordan man mon gør. Hvordan man skal prioritere venskaber ift. sit parforhold. Hvorfor det er vigtigt at fortælle sine venner, hvad de betyder for en. Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dette afsnit taler jeg med hormon- og cyklusekspert, Caroline Fibæk. Vi taler om, hvad hormoner egentlig er for en størrelse, og om hvorfor det er vigtigt at kende noget til emnet. Emnet hormoner har uden tvivl en kompleks og lidt uhåndgribelig størrelse, men samtidig er vores hormoner helt tæt koblet til vores både fysiske og mentale sundhed. Derfor håber jeg, at dette afsnit kan gøre dig klogere på emnet. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad hormoner grundlæggende er.Hvorvidt flere i dag end tidligere kæmper med hormonel ubalance, eller om vi blot taler og ved mere om det.Hvad stress er for en størrelse på et hormonelt plan.Hvad vi aktivt kan gøre for at passe på vores hormonelle balance.Hvor afsindig vigtig kvindens cyklus er for kvindens sundhed - og hvor afslørende den er.Hormonelle kønsforskelle på mænd og kvinder.Hvorfor vi bør prioritere nydelse højt i livet, spise mere chokolade og droppe detoxkure. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forfatterne Terje Bjøranger og Gunnar Svensson, som til vanlig arbeider i Kripos, beskriver et kriminalitetsbilde hvor ære betyr alt. Omfanget er enormt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan kan man brande og reklamere for noget som helst, når vi bør minimere vores forbrug? Kan man tjene penge som ”grønt marketingbureau”? Lyt med i dag når min gæst Heidi Hansen sætter fokus på branding og bæredygtighed. Hun er lektor og underviser på SDU og så er hun forfatter til bogen ”Branding, teori, modeller, analyse”, en fagbog der er skrevet til alle, som interesserer sig for branding, marketing og kommunikation. Vi taler om, hvordan omstændighederne i verden, for eksempel klimaforandringerne, kommer til at påvirke brands og om at vi som forbrugere skal ind at holde brands ansvarlige. Det er nemlig os som forbrugere, der afgør om brands fortsat er legitime, og hvis vi ikke holder dem ansvarlige, kan de slippe afsted med at gøre ting, som fra et klimaperspektiv ikke er særlig ønskeligt. Lyt til en spændende samtale om branding og bæredygtighed, hvor vi taler om: • Positive og negative branddiskurser og hvad det betyder • At Heidi Hansen har et stærkt bæredygtighedsperspektiv med i sin undervisning • Hvorvidt man som ”grønt marketingbureau” overhovedet kan tjene penge • Om udskamning af brancher eller virksomheder • Om forbrugeradfærd, psykologi, forandring, brand purpose, brand activism og storytelling som værktøj • Hvad begrebet ”organiseret hykleri” betyder inden for organisationsteori Nævnt i episoden: • Heidi Hansen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/heidi-hansen-rlease/ • WeLovePeople der er blevet til Make: https://make.dk/ • Simon Sinek og The Golden Circle: https://simonsinek.com/golden-circle/ • Daniel Kahneman: https://kahneman.scholar.princeton.edu/ • Oxytocin: https://netdoktor.dk/hormoner-og-signalstoffer/ordbog/oxytocin/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

I dette afsnit har jeg besøg af psykolog, Birgitte Sølvstein. Birgitte beskæftiger sig især med stress, men mere overordnet beskæftiger hun sig med, hvordan vi opnår et godt liv, hvor vi trives, når vi lever i et moderne, hastigt samfund – hvor flere og flere rammes af netop stress, men også af angst, ADHD mv. Ligesom mig er hun optaget af, hvordan vi gør psykologiske redskaber og viden om mental sundhed mere relaterbare og almene. Som hun selv beskriver det, forsøger hun at tage psykologien ud af klinikken og at give folk hjælp til at bryde nogle af de normer og samfundsstrukturer, der gør, at vi ikke trives. Birgittes viden og erfaring er både spændende og virkelig relevant for det moderne menneske, som ofte har travlt. Hun deler egne erfaringer, nyttig viden og brugbare redskaber i relation til at undgå stress i livet. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:De primære årsager til at (ufatteligt) mange rammes af stress i det moderne samfund.Hvorvidt der reelt er flere, der oplever stress i dag end tidligere, eller om årsagen blot er, at vi taler mere om emnet.Konkrete greb og redskaber vi hver især kan bruge i livet for at trives og undgå stress.Hvad virksomheder og ledere skal kunne for at støtte medarbejdere i at undgå stress.Hvorfor Birgitte selv oplevede stress i livet – på trods af at have stor professionel erfaring med emnet.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I ”Kulturpodcasten” har vi som sædvanligt besøg af Alexander Hemstedt fra GAFFA. Men i denne udgave er der også besøg af Jakob Lose, som er formand for kultur- og fritid i Esbjerg Kommune. Der bliver i særdeleshed talt om situationen omkring Tobakken – hvad sker der, og er der overhovedet er flere skud i bøssen? Desuden bliver der talt om Esbjerg Kommunes satsning af ”Suset” festivalen, der har mødt både begejstring og kritik. Til sidst runder vi Huset, der fornyeligt måtte aflyse en koncert på grund af støjklager. Hvorvidt der er politiske løsninger på disse udfordringer, giver Jakob Lose også svaret på.

Hvorfor sukker nogle virksomhedsledere, når Christina Lundsgaard Ottsen kommer på besøg for at ”træne deres inklusionsmuskel” og tale om bias og diversitet? Det er fordi de endnu ikke forstår, at det kan hjælpe dem med at træffe bedre og mere strategiske beslutninger! Christina Lundsgaard Ottsen er uddannet kognitiv psykolog og har en ph.d. i tværkulturel diversitet, og hun arbejder strategisk med diversitet og inkluderende ledelse. Hun er også forfatter til bogen ”Biasbevidst Ledelse”, og når du har lyttet til dagens podcast forstår du, hvorfor diversitet er vigtig og hvorfor vi alle har bias – hvad end vi tror det eller ej! Du kan høre om: • Det billede, vi oftest får i hovedet, når vi hører ordet ”virksomhedsleder” • At bias skaber genveje i vores hjerner, der gør, at vi har tendens til at ryge tilbage i ”normer og vaner” - og vanens magt er stor • At det faktisk vil hjælpe virksomhedsledere til at træffe bedre og mere strategiske beslutninger • Hvorvidt man ”bare” kan ansætte nogen, der ikke ligner en selv og derved opnå diversitet • Hvordan man træner sin inklusionsmuskel ved for eksempel at lytte til en person, man er uenig med • Life Balance versus Work Life Balance Nævnt i episoden: • Christina Lundsgaard Ottsen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/christinaoz/?originalSubdomain=dk • Bogen Biasbevidst Ledelse: https://www.saxo.com/dk/biasbevidst-ledelse_christina-lundsgaard-ottsensara-louise-muhr_haeftet_9788757452211 • Christina Lundsgaard Ottsen på CBS: https://www.cbs.dk/forskning/institutter-centre/institut-organisation/medarbejdere/cloioa • Daniel Kahneman: https://en.wikipedia.org/wiki/Daniel_Kahneman Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Det er ikke mange politikere, der er blevet inviteret til at være med i Bæredygtig Business af vært Steffen Max Høgh. Men Magnus Barsøe, som stiller op til Europa-Parlamentsvalget 9. juni 2024 for Socialdemokratiet, er en undtagelse. Hør hvorfor i dagens episode. Du kender måske Magnus Barsøe som tidligere podcastvært på Bundlinjen, debatredaktør på Politiken og erhvervsjournalist. Men for ikke så længe siden besluttede han sig for at stille op til Europa-Parlamentsvalget næste år for Socialdemokratiet. For Magnus agter at gøre noget ved problemerne, så han igen kan tage på fisketur med sine sønner i de lige nu meget døde, indre danske farvande. Du kan høre om: • De to tal Magnus fremhæver som centrale og groteske, nemlig 91 procent og 53 milliarder og hvad de dækker • At Magnus gerne ser både dem der er rigest og dem der forurener skal betale mere • Hvorvidt politikere skal til at være overdommere og bestemme, hvem der skal tjene penge og hvem der ikke skal • Lobbyisme. Kan du f.eks. gætte hvilken lobbyist der kontaktede Magnus Barsøe som den første og bad om en kaffesnak, efter han havde annonceret sit kandidatur til EU-parlamentet? • Hvordan man får danskerne til at interessere sig for EU • Hvordan vi får virksomheder og dermed forbrugere til at betale flere penge for deres produkter, som måske er produceret i Europa og mindre belastende men dyrere? • Hvad Magnus Barsøe tænker om den sociale ulighed Nævnt i episoden: • Magnus Barsøe på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/magnusbarsoe/ • Magnus Barsøe hjemmeside: https://www.magnusbarsoe.dk/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Hvis Green Claims direktivet bliver godkendt af EU, bliver det noget af en gamechanger, siger Simon Gjern Pedersen, advokat hos Partrade Legal. Simon sidder i den varme stol hos Steffen Max Høgh i dag og taler både om Green Claims og flere af de opsigtsvækkende sager, der har været på det sidste med f.eks. Danish Crown, Arla, Apple og Mercedes. Green Claims direktivet betyder, at der fremover vil blive stillet krav til virksomheders kommunikation af grønne påstande og dokumentation for det de siger. Hver eneste gang en virksomhed kommer med et Green Claim – altså kommunikation om et bæredygtigt tiltag – så skal den samtidig stille dokumentation til rådighed, så forbrugerne kan læse mere om påstanden. Og det skal vel at mærke ske på et let forståeligt sprog. Du kan høre om: • Hvordan Green Claims direktivet stiller nogle mere håndgribelige krav til virksomheders dokumentation for deres grønne påstande • Hvad Green Claims direktivet kan komme til at betyde for virksomheder og for medarbejdere som skal tale med kunderne • Hvorvidt jurister fremover skal på efteruddannelse, ligesom revisorerne skal • Nogle af de spændende og opsigtsvækkende sager fra den seneste tid - Danish Crown, Arla-sagen, Apple og Mercedes • Immaterielle rettigheder og hvordan det hænger sammen med Green Claims Nævnt i episoden: • Patrade: https://www.patrade.dk/ • Simon Gjern Pedersen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/simon-gjern-pedersen-25953a107/ • Immaterielle rettigheder (IPR) https://www.patrade.dk/ip-highlighter/ • Green Claims direktivet: https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2023/753958/EPRS_BRI(2023)753958_EN.pdf • Læs om Green Claims hos Patrade: https://www.patrade.dk/viden/hvad-kommer-green-claims-direktivet-til-at-betyde-for-danske-virksomheder/ • Forbrugerombudsmandens kvikguide til virksomheder om markedsføring: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/56731/kvikguide-om-miljoemarkedsfoering.pdf • Danak: https://danak.dk/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Vi dykker igen ned i AI-verdenen og taler denne gang om, hvordan man bedst muligt kan implementere kunstig intelligens i sin virksomheds risikostyring og administration samt i sit lederskab. Endnu en gang har vi fået selskab af Per Simonsen, der er løsningsrådgiver ved A-one Solutions.Skal man bruge AI til risikostyring, er det vigtigt med valide datakilder. Med implementering af kunstig intelligens kan man nemlig på baggrund af virksomhedens datagrundlag analysere og vurdere, hvilke tendenser den ser og samtidig forudsige potentielle trusler.I administrationen opleves en frygt for kunstig intelligens, da den især her kan spille en stor rolle i overtagelsen af rutineopgaver. Men det er der altså ingen grund til. Man skal prøve at se kunstig intelligens som den kollega man ikke før har haft i organisationen, men som man altid har manglet, til at tage nogle af rutineopgaverne.Hvorvidt kunstig intelligens vil påvirke måden man er leder på, kommer meget an på, hvordan den enkelte leder tager AI-værktøjerne til sig. Den store fordel ved implementering i lederskabet er, at kunstig intelligens kan frigive tiden fra driftsopgaverne foran skærmen til mere reel ledelse af sine medarbejdere.Implementerer man kunstig intelligens korrekt og opstiller de rette kriterier, så har man et værktøj, der er skræddersyet til lige netop ens virksomheds specifikke behov. De virksomheder, der vinder i en verden med AI, er dem, der er proaktive i brugen af det.

(DEL 2 af 2)I dette afsnit har jeg ekspert i Enneagrammet, Henriette Claydon, i studiet. I afsnittet (som på grund af sin længde, er delt i 2) taler vi om Enneagrammets 9 typer; vi taler om deres styrker, deres frygt i livet og deres udviklingsområder. Derudover taler vi om de grundelementer, denne personlighedstypemodel i øvrigt indeholder. Vi taler også om, hvorfor vi ofte kan opnå mere glæde, frihed og trivsel i livet, hvis vi kender vores egen og vores nære relationers personlighedstype. Jeg har tidligere haft et introduktionsafsnit med i podcasten om netop Enneagrammet (afsnit 45 med Kisser Paludan). Jeg ved, at der er rigtig mange af jer, der synes at emnet 'personlighedstyper' og herunder Enneagrammet, er rigtig interessant, og derfor tænkte jeg, at det ville være på sin plads med endnu et afsnit, hvor vi dykker en tand dybere ned i emnet. I afsnittet taler vi bl.a. om:De 9 typer, deres frygt i livet, deres styrker og deres udviklingsområder.Hvorvidt specifikke typer er bedre eller dårligere til at være i forhold til hinanden.Hvad Enneagrammet kan ift. andre personlighedstypemodeller, og hvad den ikke kan.Hvordan du kan, teste hvilken type du selv er.Hvis du endnu ikke har hørt DEL 1 af afsnittet, kan du med fordel gøre det. I DEL 1 taler vi mere overordnet om, hvad vi kan bruge Enneagrammet til i relation til at trives bedre i livet. Vi taler også om modellens grundelementer (om hjerte-, krop- og hoved-kategorierne, om vinger og om de 9 bevidsthedsniveauer mv.)Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

(DEL 1 af 2)I dette afsnit har jeg ekspert i Enneagrammet, Henriette Claydon, i studiet. I afsnittet (som på grund af sin længde, er delt i 2) taler vi om Enneagrammets 9 typer; vi taler om deres styrker, deres frygt i livet og deres udviklingsområder. Derudover taler vi om de grundelementer, denne personlighedstypemodel i øvrigt indeholder. Vi taler også om, hvorfor vi ofte kan opnå mere glæde, frihed og trivsel i livet, hvis vi kender vores egen og vores nære relationers personlighedstype. Jeg har tidligere haft et introduktionsafsnit med i podcasten om netop Enneagrammet (afsnit 45 med Kisser Paludan). Jeg ved, at der er rigtig mange af jer, der synes at emnet 'personlighedstyper' og herunder Enneagrammet, er rigtig interessant, og derfor tænkte jeg, at det ville være på sin plads med endnu et afsnit, hvor vi dykker en tand dybere ned i emnet. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvorfor vi kan opnå mere frihed, ro, glæde og kærlighed i livet med Enneagrammet.Hvad der afgør, hvilken personlighedstype du er.Hvorvidt du kan ændre type gennem livet.Hvad de 3 kategorier 'kropstype', 'hjertetype' og 'hovedtype' betyder.Hvad de 9 bevidsthedsniveauer er for noget.Hvad det betyder at have vinger til andre typer end ens primære type.I anden del af afsnittet dykker vi ned i de 9 forskellige typer, deres styrker og udviklingsområder, og vi taler desuden om, hvorvidt nogle typer passer bedre/dårligere sammen end andre i parforhold.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Man utvikler dataprogrammer ved hjelp av programmeringsspråk. Konstruksjon av kildekoder gir maskinen nye muligheter og et stadig større potensial. Hjernen ligner i visse henseende på en datamaskin, og vi har i prinsippet tilgang til kildekodene. Kan vi som mennesker analysere våre egne kildekoder, oppdage «bugs» i systemet, forestille oss hva vi egentlig ønsker oss ut av livet, hvilke verdier vi vil kultivere og dermed «programmere oss selv» slik at det er mulig å virkeliggjøre våre ønsker og forestillinger?Kanskje lever mange av oss som brukere av vårt eget mentale operativsystem, og sånn sett er vi prisgitt de kildekodene som er installert i oss gjennom alle erfaringer og relasjoner vi har hatt gjennom livet. Dersom noen av algoritmene sørger for angst, uro eller stadige konflikter, trenger vi kanskje å justere lit på disse mentale-algoritmene. I så fall må vi logge inn som superbruker på oss selv. Denne måten å se menneske på er kanskje litt «amerikansk», men til en viss grad tror jeg det er en nyttig og viktig analogi. Akkurat nå kan du lukke øynene og observere ditt eget sinn. Hva legger du merke til? Man kan faktisk observere sin egen psyke «in action».Men med en gang man begynner å vurdere eller dømme det man ser, har man falt fra superbruker til bruker-modus. Jeg tror mange som påstår å ha mye selvinnsikt eller bruke mye tid på å reflektere over seg selv, egentlig bare spinner rundt i ulike brukere fra et bruker-perspektiv, mens virkelig utvikling kan kun finne sted i superbruker-modus. Hvorvidt dette medfører noen grad av riktighet skal jeg utforske i dagens episode. Velkommen til SinnSyn og superbruker modus.Hvis du er mer interessert i denne måten å forstå menneske på, kan du høre en hel episode til om amme tematikk på mitt såkalte mentale treningsstudio. Her kan du skaffe deg et privat abonnement på patreon.com/sinnsyn, eller du kan tipse sjefen din om muligheten for et bedriftsabonnement. Uansett hvilken tilgang du eventuelt får, kan du bla deg frem til episode 77 som heter «Superbruker i eget mentalt operativsystem». Som medlem på SinnSyns mentale treningsstudio får du masse ekstra episoder av SinnSyn, mentale øvelser, et nøye gjennomtenkt mentalt treningsprogram, innføring i mindfulness og meditasjonsveiledning. Og som medlem vil du også støtte dette prosjektet som nettopp handler om å skape en viss interesse og nysgjerrighet på menneskers indre liv, da vi i neste omgang mener at et slikt fokus kan ha veldig positive konsekvenser for menneskers psykiske helse.  Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For noget tid siden meldte jeg ud, at jeg gerne ville dykke mere ned i et emne, jeg ser, fylder mere og mere hos flere og flere mennesker. Det handler om dét med at være i 30'erne uden at have en partner eller børn. Emnet er relevant at tale højt om, for der er ingen tvivl om, at det kan påvirke vores glæde og mentale trivsel, når vi ikke er der, hvor størstedelen af vores venner er, og når vi ikke er der, hvor samfundet på mange måder implicit fortæller os, at vi bør være. Derfor har jeg lavet to afsnit, der dykker ned i netop dette emne - et fra en kvindelig og et fra en mandlig vinkel. I afsnittet her har jeg Sophie Kampmann (som i dag er mor) og Sandra Athina (som i dag er single og endnu uden børn) i studiet, der deler ærligt ud af deres personlige erfaringer, tanker og perspektiver relateret til emnet. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvordan kan det påvirke ens hverdag, liv og glæde at være ”hende uden partner” eller ”hende uden børn”.Hvilke situationer, der kan være svære, irriterende eller udfordrende, når man er ”uden for normens kategorier”.Hvilke redskaber og mindsets Sophie og Sandra hver især har anvendt til at komme gennem svære single-perioder i voksenlivet.Hvad man kan og bør overveje som veninde til én, der endnu ikke har kæreste eller børn i 30'erne.Hvorvidt vi mon bør ændre den måde vi taler om familielivet på i samfundet.At vi bør være opmærksomme på, at nogle måske ikke ønsker hverken partner eller børn i 30'erne.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I nat taler Bubber med lytterne om, hvordan de har valgt at udsmykke deres kroppe, og hvad det betyder for dem. I dag er de mest almindelige former for kropsudsmykning tatoveringer og piercinger, og særligt tatoveringer har lytterne mange af. Hvorvidt det er pænt eller ej, er der delte meninger om, og det er der heldigvis altid plads til i Nattevagten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan vi spise os mentalt sunde? I afsnittet i dag har jeg besøg af sundhedsekspert, Morten Elsøe. Jeg taler med Morten om mad, myter og mental sundhed. Morten Elsøe er kendt fra sundhedsdebatten i Danmark, hvor han især arbejder med at forsøge at sikre at vi - folk i Danmark - får korrekt information om kost og sundhed. Sagt på en anden måde, bruger han tid og energi på at forsøge at aflive myter, der florerer i sundhedsdebatten. Vi kommer vidt omkring i afsnittet, hvor vi overordnet taler om hvorvidt der reelt findes mad, der er mere sund eller hensigtsmæssig for vores mentale sundhed end andet. Vi taler i øvrigt om, hvorvidt fysisk og mental sundhed hænger sammen, og så beder jeg Morten bringe 3 myter på bordet, som relaterer sig til mental sundhed. Myter som han er stødt på i sit arbejde eller på sociale medier. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:- Hvorvidt der findes mental sund mad.- Hvorfor Morten som værende sundhedsekspert argumenterer for, at han hellere ville vælge at leve af bland-selv-slik frem for broccoli, hvis han kun kunne vælge mellem de to ting.- Hvorfor der er en afgørende forskel mellem 'sund kost' og et 'sundt kostmønster'.- Hvorfor vaner, tanker og kritiske indre stemmer er afgørende elementer, hvis vi gerne vil være både fysisk og mentalt sunde.- Hvilken sunde vaner Morten altid prioriterer.- Hvorfor det er vigtigt, at vi forholder os kritisk, når vi bliver optaget af en sundhedstrend – og hvordan vi kan bære os ad med at være kritiske.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I nat taler Bubber med lytterne om, hvordan de har valgt at udsmykke deres kroppe, og hvad det betyder for dem. I dag er de mest almindelige former for kropsudsmykning tatoveringer og piercinger, og særligt tatoveringer har lytterne mange af. Hvorvidt det er pænt eller ej, er der delte meninger om, og det er der heldigvis altid plads til i Nattevagten. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Langt før sommer, faktisk helt tilbage i starten af maj var jeg på besøg hos skønne Cindie for at tale om hvordan vi kan, og om vi skal, kommentere på hinandens kroppe. Cindie har nemlig mærket på egen krop (bogstavelig talt), hvordan kommentarer som er velmente kan gøre rigtig ondt. I mange år har hun været i krig med sin krop, talt grimt til den, været hård ved den og ikke haft tillid til den. Dog har hun arbejdet meget med sig selv og sit forhold til kroppen, og forener sig igennem det arbejde på mange punkter med den, det eneste der nu mangler er hendes bevægelsesfrihed. I februar 2022 fik Cindie så en gastric sleeve operation, for netop at få sin bevægelsesfrihed tilbage. Efter operationen taber hun sig 35 kilo, og her kom kommentarerne ”Hvor er du blevet pæn” eller ”Du bliver pænere og pænere hver gang jeg ser dig”. Kommentarer der er velmente, men som hos Cindie landede knap så heldigt. De komplimenter der kom oplevede hun var på bekostning af den gamle krop, og selvom hun godt vidste at det var sødt ment, så føltes det ikke sådan, og hvad gør man så?Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvorvidt det er en god, eller dårlig, ide at kommentere på hinandens kroppeHvordan du bedst siger ”nej tak” til krops-kommentarerHvad gør du, hvis afsenderen går i forsvar? ”Det var jo bare for at være sød”Hvad du kan overveje hvis du gerne vil give et kropskompliment inden du giver detForskellen på et kompliment og et komplidisDe 5 kærlighedssprogHvordan du allerbedst giver komplimenter, hvis du skal give dem

I dette afsnit taler jeg med ekspert i positiv psykologi, nemlig forsker og professor i emnet, Hans Henrik Knoop. Mange taler om positiv psykologi og jeg må indrømme, at jeg selv synes, at emnet er enormt spændende. For hvis vi virkelig kan påvirke vores trivsel og glæde – og dermed vores liv - med vores mindset, så har vi en stor magt i vores hænder. Hans Henrik sætter os i dette afsnit ind i emnet, og trækker på sin årelange faglige og forskningsbaserede viden, når han fortæller om, hvorvidt vi reelt kan tænke os glade. Vi taler om, hvad positiv psykologi helt præcist er, vi taler om hvad studier peger på, om misforståelser og om hvad vi selv kan gøre for at dyrke positiv psykologi i hverdagen. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad positiv psykologi rent faktisk er - og hvilke misforståelser emnet indeholder.Hvorfor og hvordan vi kan påvirke vores liv, trivsel og sundhed med positiv psykologi.Hvorfor positiv psykologi og optimisme ikke er det samme, og hvorfor vi faktisk godt kan være for over-optimistiske.Hvad vi rent lavpraktisk kan gøre for at dyrke positiv psykologi i hverdagen.Hvorvidt positiv psykologi kan bruges til noget, når vi er i dyb sorg.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dette afsnit taler jeg med ekspert i motivation og performance, Søren Holmgren. Helt grundlæggende handler afsnittet om vores mindsets kæmpe betydning og fantastiske potentiale. Søren Holmgren blev blind som ung, og vi begynder afsnittet med at tale om, hvordan Søren trodsede sine kår i livet og valgte motivationen og livsglæden frem for at dvæle ved sorg og tanker om begrænsninger. Vi taler om vores tankers og bevidstheds power og om hvad vi kan gøre for at vende modgang til medgang. I dag arbejder Søren med virksomheder - både med medarbejdere og topledelser - og i den forbindelse fortæller Søren i afsnittet om, hvad der skal til, for at vi bliver (og forbliver) motiverede i livet, beholder vores livsglæde og performer bedst muligt.I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvordan Sørens handicap ændrede hans liv.Hvorvidt evnen til at se positivt på livet, er medfødt eller tillært.Hvorfor vores bevidsthed og mindset er altafgørende for vores trivsel i livet.Hvad et 'Growth mindset' fremfor et 'Fixet mindset', og hvorfor vi bør bestræbe os på at have førstnævnte.Hvordan vi sørger for at (for)blive motiverede i livet.Hvorfor det relevant at kende forskel på indre og ydre motivation.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

 Under 1. verdenskrig forsøkte Tyskland med blandet hell å sende en rekker spioner inn i Storbritannia. Hvorvidt de tyske spionene oppnådde suksess var både avhengig av flaks og egen dyktighet. En mann som utmerket seg for å verken besitte flaks eller dyktighet var, Karl Lody, en mann som blant annet var elendig på hemmelig korrespondanse. Da Karl fikk i oppgave å spionere på britiske flåtestyrker i byen Edinburgh ble resultatet derfor en fadese.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dette afsnit taler jeg med hormon- og cyklusekspert, Caroline Fibæk. Vi taler om, hvad hormoner egentlig er for en størrelse, og om hvorfor det er vigtigt at kende noget til emnet. Emnet hormoner har uden tvivl en kompleks og lidt uhåndgribelig størrelse, men samtidig er vores hormoner helt tæt koblet til vores både fysiske og mentale sundhed. Derfor håber jeg, at dette afsnit kan gøre dig klogere på emnet. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad hormoner grundlæggende er.Hvorvidt flere i dag end tidligere kæmper med hormonel ubalance, eller om vi blot taler og ved mere om det.Hvad stress er for en størrelse på et hormonelt plan.Hvad vi aktivt kan gøre for at passe på vores hormonelle balance.Hvor afsindig vigtig kvindens cyklus er for kvindens sundhed - og hvor afslørende den er.Hormonelle kønsforskelle på mænd og kvinder.Hvorfor vi bør prioritere nydelse højt i livet, spise mere chokolade og droppe detoxkure.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vidste du godt, at stress, depression, angst & mange andre tilstande også er forbundet til dit fordøjelsessystem? Og at din tarm konstant påvirkes af din hormonelle tilstand & cyklus, hvad end du er mand eller kvinde?Jeg har glædet mig meget til, at du kan lytte til denne her enormt informative samtale med min gæst Tine Jørgensen, hvor vi dykker ned i vores fordøjelse & tarmen & du kan høre svarerne & nuancerne til de to ovenstående spørgsmål.Tine har en kandidatgrad i klinisk ernæring & er ernærings- & sundhedsrådgiver samt forfatter af bogen ‘Fix din fordøjelse'.Lyt med når jeg taler med Tine om; Hvorvidt der er følelser i mavenHvad en normal fordøjelse egentlig erHvorfor vores fordøjelses tilstand er enorm vigtig for vores sundhed; både fysisk & mentaltOg meget mere. Lidt over halvvejs i samtalen får du også en grundig forklaring på, hvordan du finder præcis de mælkesyrebakterier du har brug for! Det kan nemlig godt være lidt af en jungle.Du finder også en helt ny meditation inde i Klub ENHED. Det er en chakra meditation, hvor jeg guider dig til at forbinde dig til de syv forskellige hovedchakra du har, så vi kan aktivere dem & skabe et stærkt, smukt lys igennem hele dit energisystem & forbinde dig til det uendelige du også er.Du logger blot ind i Klub ENHED & kan lytte til den & de mange andre meditationer & ekstra optagelser der er. Hvis du ikke er medlem er der også plads til dig. Læs mere hér. Hvis du synes episodens tema er spændende, så kan du også lytte til episode #39 med læge & funktionel mediciner Ulrik Hjerpsted, hvis du vil høre flere nuancer om bakterier, tarm m.m.TAK fordi du træder ind i ENHED rummet sammen med mig & ugens gæst; jeg tager ikke din tilstedeværelse ikke for givet. Stort kram, NoellSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lyden du hører i mange buddhistiske mantra er en variant av «OM». Om Mantra messes gjerne med en dyp røst ved 417Hz. OM er i følge tradisjonen universets urlyd. Det er lyden som går igjen i hele kosmos og i hver celle i kroppen vår, og 417Hz er en utrolig vakker frekvens som fungerer som etter sigende skal fungere som et rensemiddel for kroppen vår, og fjerner negativitet, negative blokkeringer og annen «gift» fra kroppen og sinnet. Hvorvidt dette stemmer rent fysiologisk sett, spiller ikke så stor rolle. Poenget er et lyden virker svært beroligende og suggererende på mennesker. Ved å fokusere på lyden, og la andre tanker komme og gå som de vil (uten å dømme dem), kan du oppnå mental restitusjon. Dette kan fungere som en slags oppmerksomhetstrening hvor du ikke deltar i aktiv tenkning og grubling, men kobler av hjernens tankevirksomhet ved å la deg oppsluke av «OooooMmmmm». Når tanker og følelser kommer, skal du bare la de være, og deretter vende tilbake til lydbilde. Samme prinsippet som i annen meditasjon hvor man eksempelvis fokuserer på pust og pusteankeret. I Vestlig og moderne behandling av stress og angst, finner vi også anbefalinger knyttet til denne lyden av «Hmmm». Dersom man rammes av panikk eller uro, er anbefalingen at man ikke skal stritte imot, men snarere møte kroppens frykt-reaksjoner med nysgjerrighet. Dersom man klarer å beholde nysgjerrighet på seg selv, og ikke begynner å kjempe imot, forsøke å skjule sin uro, begynne å bebreide seg selv for sin egen reaksjon og så videre, men altså beholde et åpent og undersøkende sinn på de som foregår i kroppen og hodet her og nå, kan man for det første roe ned hele systemet, og for det andre vil hjernens cocktail av stresshormoner utlignes av blant annet dopamin som har en velgjørende effekt og aktiverer vår hukommelse - Slik at vi kan lære noe nytt om oss selv. I møte med angst, forsøker de fleste å vri seg unna, men all angst-behandling anbefaler det motsatte. Blant annet anbefales det at man ved tegn til angst og uro skal stoppe opp og si følgende«Hmmmm…» som altså er lyden vi lager når vi undrer oss over noe.Vi skal møte tanker og følelser med undring, ikke med frykt og unnvikelse. Hvis vi klarer det, vil vi være på god vei mot et langt mer harmonisk liv. Det interessante i dette tilfellet er at «hmmmm-lyden» dukker opp her også, og en del forskning viser at den samme lyden aktiverer vagusnerven, som også er den nerven som stimuleres i Yoga og med fordel kan aktiveres når vi er stressa for å roe oss ned. Kanskje er dette tilfeldig, men jeg har gang på gang registrert at denne lyden dukker opp i forbindelse med ulike øvelser som handler om å kultivere et mer åpent og balansert sinnelag, enten det foregår i et tempel i Tibet, eller på en poliklinikk for psykiske plager i Norge. Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Her er episoden, du ikke vil misse, for der er penge i at lytte til dagens udgave af Bæredygtig Business! Her taler Steffen Max Høgh med Nicholas Mohr Krøyer, som er senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, som sidste år vejledte over 250 virksomheder i bæredygtighed. Nicholas kalder selv de seks danske Erhvervshuse for ”Danmarks største hemmelighed”. I Erhvervshusene kan du og din virksomhed for eksempel både få gratis og uvildig vejledning samt tilskud til at betale løn til medarbejdere, der arbejder med bæredygtighed. Lyt med og bliv klogere på de fire puljer af penge, der ligger i SMV Grøn, Grønne Kompetencer, CO2-puljen og SMV Vækstpilot, og som kan hjælpe jeres bæredygtighedsarbejde et rigtigt godt stykke på vejen. Du kan høre om: • Klimakompasset, Bæredygtighedshjulet, (hvor alle typer virksomheder, kan screene sig selv for, hvor bæredygtige de er), Væksthjulet og andre gode værktøjer, man kan benytte ganske gratis • Virksomhedernes tre største udfordringer: o Greenwashing & kommunikation af bæredygtige tiltag o Rapportering så de kan følge den nye EU-lovgivning o Strukturering af virksomhedernes tiltag og hvordan de får størst effekt af mindst mulige penge • Hvorvidt erhvervshusene tager levebrødet fra de konsulenter, der lever af at rådgive om bæredygtighed – hertil svarer Nicholas nej. De ”varmer virksomhederne op”, så konsulenten kan tage over. Erfaringen viser, fortæller Nicholas, at virksomheder, der normalt ikke ville bruge konsulenter, begynder på det. Nævnt i episoden: • Erhvervsfremmebestyrelsen og en oversigt over alle Erhvervshuse i Danmark: https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/tvaerkommunale-erhvervshuse • Cradle to Cradle (bog): https://en.wikipedia.org/wiki/Cradle_to_Cradle:_Remaking_the_Way_We_Make_Things • SMV Grøn: https://virksomhedsprogrammet.dk/content/ydelser/smvgroen/bab6c5de-d96e-41d9-bc48-363d7d270776/ • Klimakompasset https://klimakompasset.dk/klimakompasset/ • New Loop: https://thenewloop.dk/ • Maria Black Jewelry: https://www.maria-black.com/dk/ • Væksthjulet: https://vaeksthjulet.net/ • Bæredygtighedshjulet: https://erhvervshushovedstaden.dk/baeredygtighed/ • European Sustainability Reporting Standards – ESRS: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/regnskab-og-rapportering/rapportering-om-baredygtighed/european-sustainability-reporting-standards---esrs/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Du kan også følge Nicholas Mohr Krøyer på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/nicholaskroyer/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

I dette afsnit taler jeg med psykolog og ekspert i særlig sensitivitet, Lise August. I afsnittet dykker vi ned i, hvad særlig sensitivitet egentlig er for en størrelse og hvorfor det er vigtigt at kende til. Helt kort fortalt er særlig sensitivitet et biologisk træk, der betyder, at den sensitives nervesystem simpelthen bliver påvirket hurtigere og mere end andres - og det kan i dén grad påvirke den mentale sundhed og trivsel i livet. Det interessante er, at mange, mange flere end vi tror, er særligt sensitive i en eller anden grad. Det er relevant, fordi særlig sensitivitet kan være både en udfordring (især grundet vores forhastede, larmende samfund), men også fordi, særlig sensitivitet kan være en ressource. Det vigtige er, at vi forstår hvad særlig sensitivitet reelt er, så vi, baseret på denne viden, kan behandle os selv og omgås andre bedst muligt. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad særlig sensitivitet helt præcist er og hvorfor nogle mennesker er særligt sensitive mens andre ikke er.Min egen og endnu sårbare erfaring med emnet.Hvorfor særlig sensitivitet kan være en udfordring og en kæmpe mulighed.Hvorfor det er vigtigt at ændre forestillingen om, at sensitivitet handler om at være sart og svag.Hvad særligt sensitive kan gøre på arbejdspladsen og derhjemme for have det bedst muligt i livet.Hvad forældre, venner og kollegaer til en særligt sensitiv bør være opmærksomme på.Hvorvidt særlig sensitivitet er arveligt og om vi kan komme af med det.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I løpet av den siste uken har det skjedd så mye at vi sliter med å få plass til alt. Julen kom tidlig til Wolverhampton i år, men likevel var det vel tross alt på tide at en ny manager kom inn dørene. Mens Julen har kommet til Wolves, er det takk og farvel til Ralph Hasenhüttl i Southampton. Vi snakker om østerrikerens tid i klubben, og ser på veien videre for Southampton. I tillegg har The Athletic meldt at Liverpool-eiere FSG ser på mulighetene for et salg av klubben. Hvorvidt et salg faktisk vil skje er mer usikkert. Som alltid får du også runden som var, runden som kommer, nerding og oddstips, i denne ukens episode av Premier League Podden.

**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank** Det er sjældent, at 1. divisionsklubber betaler transfer for nye spillere, men Vejle gjorde det i sommer, da de hentede Kristian Kirkegaard. Superliga-nedrykkerne betalte i omegnen af én millioner kroner for den 24-årige offensivprofil, og der har vist sig som et røverkøb. Kirkegaard, der i sidste sæson nettede 14 gange for Fredericia, er allerede noteret for seks scoringer i den røde Vejle-trøje i denne sæson og har været 1. divisions mest iøjnefaldende spiller. I denne udgave af Mediano 1. division taler vi naturligvis om den lille store 1. divisionsprofil, og Steffen Dam, spilekspert og fast ekspert på Mediano, undrer sig over, at Kirkegaard 'fik lov' at spille videre i 1. division. Han mener, at der er nogle Superliga-klubber, der har sovet i timen, og peger i udsendelsen på flere spillere, som ifølge ham burde være interessante for Superligaen. I denne udgave af Mediano 1. division kommer vi hele vejen rundt og diskuterer de 12 klubbers sæsonstart og ser på perspektiverne for resten af sæsonen. Vært er Gisle Thorsen. Hør blandt andet om: - Hvidovres oprykningsattentat med profilerne 'Greko' og Carlsen - FC Helsingørs forvandling - Hvem der kan ende i Superligaen fra et yderst gedigent Næstved-hold - Hvorvidt sejren over Vejle kan blive startskuddet for Daniel Aggers HB Køge - To kunstgræshold uden en kunstgræs-spillestil - Defensive kvaler i Fredericia - Manglen på en mand med mål i støvlerne i Hobro - Hvorfor sejrsløse Nykøbing FC ikke får reddet sig - Og meget, meget mere… Vi taler i rækkefølge om: - Toppen – Hvidovre, Vejle og SønderjyskE (00:06:04) - Forfølgerne – Næstved, Helsingør og Vendsyssel (00:23:44) - 1. divisions ingenmandsland – HB Køge og Fremad Amager (00:37:42) - Bunden – Hobro, Fredericia, Hillerød og Nykøbing FC (00:47:10) -- Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner. Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano (www.mediano.nu/stot) eller læs her om planerne med Støt Mediano: cutt.ly/uCkOybW

I dette afsnit taler jeg med ernæringsekspert og vanecoach, Anne Gaardmand, der sammen med Morten Elsøe driver Madro-instituttet. I afsnittet taler vi om koblingen mellem kost og mental sundhed. Vi taler især om, hvordan et overdrevent fokus på sundhed rent faktisk kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for vores mentale trivsel og livskvalitet. I afsnittet taler vi bl.a. om:Koblingen mellem mad og mental sundhed.Vigtigheden af at forstå de forskellige aspekter af sundhed (fysisk, mental og social sundhed)Hvorfor et overdrevent fokus på sundhed kan påvirke vores mental trivsel negativt. De bagvedliggende årsager til under- og overspisning Hvorvidt en særlig type kost kan påvirke vores kost positivt. Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Dette afsnit er sponsoreret af @Rethinkit_Studios, der laver lækkert bæredygtigt sportstøj. Tøjet har en god pasform og kan med sine flotte neutrale farver både bruges til sport og i hverdagen. Brug rabatkoden 'MCC30' for 30 % på https://rethinkit-studios.dk/. Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dette afsnit taler jeg med skuespiller, Heidi Keller, om emnet 'venskaber'. Nære relationer er ét af de elementer, flere studier peger på som værende essentielt for vores langsigtede glæde i livet. I dette afsnit taler vi om, hvad venskaber betyder for os i hverdagen, men særligt taler vi om, hvordan venskaber kan blive udfordret med alderen - især i 30'erne, når der pludselig, for alvor, kommer gang i familieliv, børn, karriere og logistik. I dette afsnit taler vi bl.a. om: Hvad venskaber helt grundlæggende betyder for os og vores hverdag. Hvad der er udfordrende ift. at holde live i venskaberne i 30'erne. Hvorfor Heidi tit savner sine venner allerede inden hun har krammet dem farvel. Hvilke nye former for venskaber, der kan opstå i 30'erne, og hvilken betydning de har. Hvorvidt venskaber, der rækker langt tilbage i tiden, er mere værdifulde end nye venskaber. Hvornår man skal "slå op" med en ven, og hvordan man mon gør. Hvordan man skal prioritere venskaber ift. sit parforhold. Hvorfor det er vigtigt at fortælle sine venner, hvad de betyder for en. Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Krigen i Ukraina fører til enorme flyktningstrømmer, særlig til Polen, som allerede har et overbelastet helsevesen grunnet pandemien. Mange flyktninger har kroniske sykdommer som ikke er direkte knyttet til krigen, og også disse har behov for helsehjelp. De mange sanksjonene mot Russland fører dessuten også til at den russiske befolkningen lider, særlig de som har behov for kreftbehandling. Hvorvidt det er riktig å boikotte russiske forskningsinstitusjoner diskuteres fortsatt – og hva betyr alt dette for den russiske koronavaksinen, Sputnik V? Det foreligger dessuten mer forskning på langtidseffekten av covid-19-sykdom, hvilke koronavaksiner som funker best som boosterdoser, bruk av litium mot demens og gjeld i forbindelse med bruk av helsetjenester i USA. Are Brean forteller om dette og mer i ukens episode.Tilbakemeldinger kan sendes til stetoskopet@tidsskriftet.no. Stetoskopet produseres av Caroline Ulvin Johansson, Are Brean og Julie Didriksen ved Tidsskrift for Den norske legeforening. Ansvarlig redaktør er Are Brean. Jingle og lydteknikk: Håkon Braaten / Moderne Media Coverillustrasjon: Stephen Lee Artikler nevnt:  Growing concern over Ukrainian refugee health Russia's war in Ukraine is killing cancer care in both countries Ukraine conflict: Global research community reviews links with Russia Covid-19: Ukraine conflict calls Russia's vaccine diplomacy into question Ukrainian researchers pressure journals to boycott Russian authors Estimating excess mortality due to the COVID-19 pandemic: a systematic analysis of COVID-19-related mortality, 2020–21 COVID's true death toll: much higher than official records Neuropsychiatric and Cognitive Outcomes in Patients 6 Months After COVID-19 Requiring Hospitalization Compared With Matched Control Patients Hospitalized for Non–COVID-19 Illness Association of Homologous and Heterologous Vaccine Boosters With COVID-19 Incidence and Severity in Singapore Association between lithium use and the incidence of dementia and its subtypes: A retrospective cohort study Association of Type of Oral Anticoagulant Dispensed With Adverse Clinical Outcomes in Patients Extending Anticoagulation Therapy Beyond 90 Days After Hospitalization for Venous Thromboembolism Evaluating the Association Between Low-Density Lipoprotein Cholesterol Reduction and Relative and Absolute Effects of Statin Treatment: A Systematic Review and Meta-analysis Medical Debt Burdens Millions of US Adults

Morgenkaffen med Finansavisen er en daglig oppdatering om toppsakene i Finansavisen fra klokken 05.00. De viktigste nyhetene på to minutter, presentert av Henning Christensen og Torgeir Kveim Sti. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

De to hjernehalvdelene eller sidene av hjernen - venstre og høyre - har litt forskjellige jobber. Men kan den ene siden være dominerende og påvirker dette personligheten? Det er et spørsmål de lærde fortsatt strides om.Noen tror at en person enten er venstre- eller høyre-dominert, og at dette avgjør måten de tenker og oppfører seg på. Det kan ha en viss betydning, men at det er bestemmende for får personlighet er i beste fall en overforenkling av det man i dag vet om hjernens uhyre kompleksitet.Hjernen er utvilsomt et komplekst og hardtarbeidende organ. Den består av så mange som 100 milliarder nevroner, men veier bare 1,4 kilo.Det er et energiintensivt organ som utgjør rundt 2 prosent av en persons vekt, men bruker enorme 20 prosent av kroppens energi.Venstre og høyre side av hjernen er forbundet med et stort antall nervefibre. I en sunn hjerne kommuniserer de to sidene med hverandre. De to sidene trenger ikke nødvendigvis å kommunisere. Hvis en person har en skade som skiller de to hjernehalvdelene, er vedkommende fortsatt i stand til å fungere relativt normalt, men det vil oppstå visse abnormaliteter.De som har kastet seg på den litt mer populariserte hjernehalvdels-varianten, mener at at mennesker skiller seg i graden av dominans hos den ene eller den andre siden. Dett er således bestemmende for deres personlighet, tenkemåte og atferd.Siden vi har mennesker som er høyre- eller venstrehendte, er ideen om den samme forskjellen i hjernen ganske fristende.Det antas at den venstre hjernehalvdelen koder for egenskaper som det å være analytisk, logisk, detaljfokusert, faktaorientert og spårkbasert.Den høyre delen av hjernen antas å være mer kreativ, fritenkende, i stand til å se helhet, intuitiv og mer visuell enn verbal.Det er nok noe i disse populære antakelsene, men forskningen vil ikke godta såpass grove forenklinger.En studie fra 2013 så på over 1000 bilder av ulike hjerner i aktivitet ved hjelp av en MR-skanner, og resultatet viste at personene i studien bruker begge hjernehalvdelene og at det ikke ser ut til å være en dominerende side. Imidlertid varierer en persons hjerneaktivitet avhengig av hvilken oppgave de gjør, noe som tyder på at det finnes litt mer spesialiserte områder i hjernen, akkurat som en stor fabrikk har ulike avdelinger som jobber med ulike sider av bedriftens produksjon. Hjernen er en fabrikk som produserer våre opplevelser, og disse opplevelsen er såpass intrikate at det krever ulike avdelinger med ulike innspill for å fremskaffe den kompleksiteten som utgjør homo sapiens. For eksempel viser flere studier at språksentrene i hjernen som regel veier tyngst på venstre side, mens høyre side bidrar med følelser og ikke-verbal kommunikasjon. Imidlertid har disse funnene blitt innlemmet i populærkulturen på en måte som overdriver og gjør forståelsen av hjernen unyansert, og derfor har det kommet en del motreaksjoner fra forskerne, spesielt rettet mot de som mener at personligheten vår best lar seg beskrive ut i fra hvilken hjernehalvdel som er mest dominant.Selv om det blir unyansert å definere folk i en dype lateraliserings-dikotomi, er det etterhvert ganske mange studier som viser at de ulike sidene og områdene i hjernen har ulike funksjoner.Følelsene våre er eksempelvis høyre hjernehalvdels domene, både hos mennesker og andre primater. Følelser uttrykkes og gjenkjennes i andre av den høyre hemisfæren.Språket hører til i vestre halvdel. Hos de aller fleste mennesker er de to viktigste språkområdene, kjent som Brocas og Wernickes område, funnet i vestre del. Tegnspråk hører også til på venstre side. Mennesker som er døve, viser taleaktig hjerneaktivitet, når de ser på tegnspråk.Venstre- og høyrehendte bruker venstre og høyre hjerne forskjellig. For eksempel bruker en venstrehendt person sin høyre hjerne til manuelle oppgaver og omvendt.Hvorvidt vi er venstre eller høyrehendte, er så vidt man vet medfødt. Det kan til og med oppdages mens babyen er i livmoren. Noen babyer foretrekker å suge venstre eller høyre tommel så tidlig som 15 uker etter fødsel.De to hjernehalvdelene skiller seg også med hensyn til fokus og prioriteringer.Venstre side av hjernen er mer involvert med oppmerksomhet mot den indre verden. Høyre side er mer interessert i å ivareta den ytre verden. Nyere forskning har heller ikke vist store forskjeller på menn og kvinner hva angår lateralisering. Ulike mennesker er også litt ulikt organisert. Akkurat som vi velger å innrede huset vår litt forskjellig, noen sover i første etasje og ser på TV i loftsstua, mens andre har TV og stue i 1. etasje og sove i 2. etasje. På samme måte er hjernen til enkeltindividet litt ulikt disponert. En studie fra 2014 antyder at 99 % av høyrehendte individer har språksentrene til venstre i hjernen. Mens spårket er lokalisert til venstre hos 70 prosent av venstrehendte individer. Det vil si at hjernen er litt ulikt koblet for ulike mennesker og den aktiveres i tråd med hva vi gjør og hvilke oppgaver som skal løses. Dermed er det umulig å si noe helt spesifikt om lateralisering uten mye mer forskning, og sannsynligvis blir svarene vi får så kompliserte at populærkulturen umulig kan uttale seg om hjernen med veldig stor grad av treffsikkerhet. Likevel skal jeg våge meg ut på en fritt-fabulerede refleksjon over hjernens ulike hemisfærer og hva det vil si for vår fungering som menneske. Kanskje er det deler av hjernen som overdøves på en måte som begrenser oss. Kanskje er det mulig å stimulere deler av hjernen som kommer i skyggen av noe annet. Kanskje er det en type overdreven bruk av logikk som skaper ubalanse for det mer intuitive og spontane og så videre. Velkommen til en ny episode av SinnSyn i spenningsfeltet mellom nevropsykologi, meditasjon og psykoterapi. Jeg starter med en av mine favoritt fagpersoner, nemlig dr. Daniel Siegel som er mannen bak begrepet mindsight, som igjen er det begrepet jeg har oversatt til norsk og døpt denne podcasten med: SinnSyn. Her snakker Siegel om de ulike hjernehalvdelene og hvordan ulike psykiske utfordringer stammer fra en manglende balanse og kommunikasjon mellom de to hemisfærene.PatreonTakk for at du hører å SinnSyn. Det siste segmentet, altså den frie fabuleringen, i denne episoden var kun et kort utdrag for en lengre refleksjonsrunde omkring hjernehalvdeler og deres innvirkning på hvordan vi tenker, føler og handler. Venstre hjernehalvdel er altså logisk og analytisk, mens høyre er mer kreativ og intuitiv. Kan nevropsykologisk innsikt fungere selvutviklende? Det er et spørsmål jeg er interessert , og nettopp det jeg reflekterer videre over i episode #42 på Patreon. Episoden heter rett tog slett «Venstre og høyre hjernehalvdel» og inneholder hele foredraget du kun fikk en smakebit av her. I tillegg finner over hundre andre poster fra denne podcasten inne på Patreon. Her er det over 40 ekstra-episoder av SinnSyn, mentale øvelser, mye videomateriale og jeg leser bøkene mine, kapittel for kapittel, slik at Patreon til slutt huser lydbokversjonen av mine tre bøker. Hvis du finner verdi her på SinnSyn, vil ha mer SinnSyn hver måned, og har lyst til å støtte prosjektet, slik at jeg kan holde hjula i gang her på podcasten, er et abonnement på Patreon av stor betydning for dette prosjektet. Du kan selv velge beløp per måned, og beløpet vil altså gi deg et medlemskap på mitt såkalte mentale treningsstudio. Jeg vil også nevne at et slikt abonnement kan avsluttes når som helst med et par tastetrykk. Jeg vil også benytte anledningen til å takke alle dere som allerede er Patreon supportere. Det er lyttere som dere som sørger for at lysene er på her inne på SinnSyn uke etter uke, måned etter måned, år etter år. Det er kostnadskrevende og tidskrevende å drive denne podcasten, men jeg elsker å gjøre det, og med støtte fra Patreon-lyttere kan jeg prioritere SinnSyn hver uke! Tusen takk for det! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

De to hjernehalvdelene eller sidene av hjernen - venstre og høyre - har litt forskjellige jobber. Men kan den ene siden være dominerende og påvirker dette personligheten? Det er et spørsmål de lærde fortsatt strides om.Noen tror at en person enten er venstre- eller høyre-dominert, og at dette avgjør måten de tenker og oppfører seg på. Det kan ha en viss betydning, men at det er bestemmende for får personlighet er i beste fall en overforenkling av det man i dag vet om hjernens uhyre kompleksitet.Hjernen er utvilsomt et komplekst og hardtarbeidende organ. Den består av så mange som 100 milliarder nevroner, men veier bare 1,4 kilo.Det er et energiintensivt organ som utgjør rundt 2 prosent av en persons vekt, men bruker enorme 20 prosent av kroppens energi.Venstre og høyre side av hjernen er forbundet med et stort antall nervefibre. I en sunn hjerne kommuniserer de to sidene med hverandre. De to sidene trenger ikke nødvendigvis å kommunisere. Hvis en person har en skade som skiller de to hjernehalvdelene, er vedkommende fortsatt i stand til å fungere relativt normalt, men det vil oppstå visse abnormaliteter.De som har kastet seg på den litt mer populariserte hjernehalvdels-varianten, mener at at mennesker skiller seg i graden av dominans hos den ene eller den andre siden. Dett er således bestemmende for deres personlighet, tenkemåte og atferd.Siden vi har mennesker som er høyre- eller venstrehendte, er ideen om den samme forskjellen i hjernen ganske fristende.Det antas at den venstre hjernehalvdelen koder for egenskaper som det å være analytisk, logisk, detaljfokusert, faktaorientert og spårkbasert.Den høyre delen av hjernen antas å være mer kreativ, fritenkende, i stand til å se helhet, intuitiv og mer visuell enn verbal.Det er nok noe i disse populære antakelsene, men forskningen vil ikke godta såpass grove forenklinger.En studie fra 2013 så på over 1000 bilder av ulike hjerner i aktivitet ved hjelp av en MR-skanner, og resultatet viste at personene i studien bruker begge hjernehalvdelene og at det ikke ser ut til å være en dominerende side. Imidlertid varierer en persons hjerneaktivitet avhengig av hvilken oppgave de gjør, noe som tyder på at det finnes litt mer spesialiserte områder i hjernen, akkurat som en stor fabrikk har ulike avdelinger som jobber med ulike sider av bedriftens produksjon. Hjernen er en fabrikk som produserer våre opplevelser, og disse opplevelsen er såpass intrikate at det krever ulike avdelinger med ulike innspill for å fremskaffe den kompleksiteten som utgjør homo sapiens. For eksempel viser flere studier at språksentrene i hjernen som regel veier tyngst på venstre side, mens høyre side bidrar med følelser og ikke-verbal kommunikasjon. Imidlertid har disse funnene blitt innlemmet i populærkulturen på en måte som overdriver og gjør forståelsen av hjernen unyansert, og derfor har det kommet en del motreaksjoner fra forskerne, spesielt rettet mot de som mener at personligheten vår best lar seg beskrive ut i fra hvilken hjernehalvdel som er mest dominant.Selv om det blir unyansert å definere folk i en dype lateraliserings-dikotomi, er det etterhvert ganske mange studier som viser at de ulike sidene og områdene i hjernen har ulike funksjoner.Følelsene våre er eksempelvis høyre hjernehalvdels domene, både hos mennesker og andre primater. Følelser uttrykkes og gjenkjennes i andre av den høyre hemisfæren.Språket hører til i vestre halvdel. Hos de aller fleste mennesker er de to viktigste språkområdene, kjent som Brocas og Wernickes område, funnet i vestre del. Tegnspråk hører også til på venstre side. Mennesker som er døve, viser taleaktig hjerneaktivitet, når de ser på tegnspråk.Venstre- og høyrehendte bruker venstre og høyre hjerne forskjellig. For eksempel bruker en venstrehendt person sin høyre hjerne til manuelle oppgaver og omvendt.Hvorvidt vi er venstre eller høyrehendte, er så vidt man vet medfødt. Det kan til og med oppdages mens babyen er i livmoren. Noen babyer foretrekker å suge venstre eller høyre tommel så tidlig som 15 uker etter fødsel.De to hjernehalvdelene skiller seg også med hensyn til fokus og prioriteringer.Venstre side av hjernen er mer involvert med oppmerksomhet mot den indre verden. Høyre side er mer interessert i å ivareta den ytre verden. Nyere forskning har heller ikke vist store forskjeller på menn og kvinner hva angår lateralisering. Ulike mennesker er også litt ulikt organisert. Akkurat som vi velger å innrede huset vår litt forskjellig, noen sover i første etasje og ser på TV i loftsstua, mens andre har TV og stue i 1. etasje og sove i 2. etasje. På samme måte er hjernen til enkeltindividet litt ulikt disponert. En studie fra 2014 antyder at 99 % av høyrehendte individer har språksentrene til venstre i hjernen. Mens spårket er lokalisert til venstre hos 70 prosent av venstrehendte individer. Det vil si at hjernen er litt ulikt koblet for ulike mennesker og den aktiveres i tråd med hva vi gjør og hvilke oppgaver som skal løses. Dermed er det umulig å si noe helt spesifikt om lateralisering uten mye mer forskning, og sannsynligvis blir svarene vi får så kompliserte at populærkulturen umulig kan uttale seg om hjernen med veldig stor grad av treffsikkerhet. Likevel skal jeg våge meg ut på en fritt-fabulerede refleksjon over hjernens ulike hemisfærer og hva det vil si for vår fungering som menneske. Kanskje er det deler av hjernen som overdøves på en måte som begrenser oss. Kanskje er det mulig å stimulere deler av hjernen som kommer i skyggen av noe annet. Kanskje er det en type overdreven bruk av logikk som skaper ubalanse for det mer intuitive og spontane og så videre. Velkommen til en ny episode av SinnSyn i spenningsfeltet mellom nevropsykologi, meditasjon og psykoterapi. Jeg starter med en av mine favoritt fagpersoner, nemlig dr. Daniel Siegel som er mannen bak begrepet mindsight, som igjen er det begrepet jeg har oversatt til norsk og døpt denne podcasten med: SinnSyn. Her snakker Siegel om de ulike hjernehalvdelene og hvordan ulike psykiske utfordringer stammer fra en manglende balanse og kommunikasjon mellom de to hemisfærene.PatreonTakk for at du hører å SinnSyn. Det siste segmentet, altså den frie fabuleringen, i denne episoden var kun et kort utdrag for en lengre refleksjonsrunde omkring hjernehalvdeler og deres innvirkning på hvordan vi tenker, føler og handler. Venstre hjernehalvdel er altså logisk og analytisk, mens høyre er mer kreativ og intuitiv. Kan nevropsykologisk innsikt fungere selvutviklende? Det er et spørsmål jeg er interessert , og nettopp det jeg reflekterer videre over i episode #42 på Patreon. Episoden heter rett tog slett «Venstre og høyre hjernehalvdel» og inneholder hele foredraget du kun fikk en smakebit av her. I tillegg finner over hundre andre poster fra denne podcasten inne på Patreon. Her er det over 40 ekstra-episoder av SinnSyn, mentale øvelser, mye videomateriale og jeg leser bøkene mine, kapittel for kapittel, slik at Patreon til slutt huser lydbokversjonen av mine tre bøker. Hvis du finner verdi her på SinnSyn, vil ha mer SinnSyn hver måned, og har lyst til å støtte prosjektet, slik at jeg kan holde hjula i gang her på podcasten, er et abonnement på Patreon av stor betydning for dette prosjektet. Du kan selv velge beløp per måned, og beløpet vil altså gi deg et medlemskap på mitt såkalte mentale treningsstudio. Jeg vil også nevne at et slikt abonnement kan avsluttes når som helst med et par tastetrykk. Jeg vil også benytte anledningen til å takke alle dere som allerede er Patreon supportere. Det er lyttere som dere som sørger for at lysene er på her inne på SinnSyn uke etter uke, måned etter måned, år etter år. Det er kostnadskrevende og tidskrevende å drive denne podcasten, men jeg elsker å gjøre det, og med støtte fra Patreon-lyttere kan jeg prioritere SinnSyn hver uke! Tusen takk for det! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Supersæt er en ret smart træningsteknik, hvor du kører to øvelser uden pause imellem. Det kan både bruges til at gøre træningen mere tidseffektiv, men supersæt kan faktisk også bruges som en avanceret metode for muskelopbygning. Hvorvidt supersæt er det ene eller det andet afhænger så af øvelsesvalget. I denne episode forklarer vi om supersæt, og hvilke øvelser der er oplagte at udføre på denne facon, alt efter din målsætning.

I denne episode tager vi en snak om smerter.  Vi får fornemt besøg af Morten Høgh der er fysioterapeut, forsker, forfatter, behandler, underviser og overall good-guy.  Som i kan høre på sætningen og (lidt for) meget i podcasten - så er vi fanboys. Vi snakker om den generelle forståelse af smerter fra biomekaniske tilgange til inddragelsen af andre faktorer som eksempelvis de psykosociale. Vi taler også om hvordan vi kan håndtere smerter, hvad der bør være fokus på fra behandlernes side - og om alt fra menneskesyn til en solid lille debat om hvorvidt den biopsykosociale model ikke længere er nok, hvis overhovedet noget.  ... For ER den biopsykosociale model død? Det her er så absolut en af vores egne absolut favorit episoder og vi håber i finder den ligeså spændende og oplysende som vi selv gjorde.  Hvis du arbejder med mennesker, der oplever smerter - længerevarende som akutte - så er den her episode et absolut must fra vores side.  Kæft, Morten. Du ka' noget.  Mvh. Christian Amdi - www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPT Niklas Meier - www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier I kan finde Morten her:  https://videnomsmerter.dk Smertebogen Læg smerterne på hylden

I 1918 løsrev Island sig fra Danmark og blev en selvstændig stat, hvilket naturligvis er en stor milepæl i landets historie. En mere ukendt side af landets historie er dog måske, at der allerede skete en revolution i landet godt 100 år forinden, hvor det faktisk lykkedes at løsrive Island fra Danmark i et par måneder. Det særlige ved revolutionen var dog, at den ikke opstod blandt befolkningen, men ene og alene blev udført af en enkelt mand, som rejste til landet og befriede det fra det danske "tyranni." Hvorvidt, det lykkedes, må være en grundigere diskussion værd!

Semesterforelæsning på Menighedsfakultetet d. 12/10 2021 Claudia Welz: ”Skulle han, som plantede øret, ikke høre”? : Bønnens teologi og fænomenologi. Hvad betyder det, at Gud hører eller bønhører? Hvorvidt kan bønnen forstås som en dialog mellem Gud og menneske – og hvordan kan vi 'høre med Guds ører' (Bonhoeffer)? Disse tre spørgsmål diskuteres med udgangspunkt i Salmernes Bog og luthersk teologi sammenlignet med en fænomenologisk tilgang til bønnen, der fokuserer på den menneskelige erfaring, og forskellige fortolkninger af Guds 'tavshed' i en post Holocaust situation.

I dette afsnit får vært Martin Ågerup besøg af Kåre Lauring, der er historiker, medlem af The Anti-Slavery Society og tidligere museumsinspektør på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg i Helsingør. Samtalen omhandler slaveriets historie i Danmark, og drøfter den moderne kapitalismekritik, der påpeger, at Danmarks velstand er bygget på slaveri og kolonisme. Kåre Lauring forklarer, at man i kolonitiden ikke tjente penge på slavehandel. Derudover fortæller Kåre Lauring om den arabiske slavehandel, og hvordan Afrika som kontinent har tabt på slavehandel.  Lyt til afsnittet, udvid din horisont og hør hvorfor slavehandlen foresatte trods de økonomiske tab.   Links: Lauring, Kåre (2014) ”Slaverne dansede og holdt sig lystige: En fortælling om den danske slavehandel”.  Lauring, Kåre (2020) ”Slavehandelsmyten”, Weekendavisen: https://www.weekendavisen.dk/2019-42/samfund/debat (https://www.weekendavisen.dk/2019-42/samfund/debat) Om den arabiske slavehandel: https://africaglobalnews.com/the-arab-muslim-slave-trade/ (https://africaglobalnews.com/the-arab-muslim-slave-trade/) Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk Optagelsen er lavet: 2. februar 2021

I dette indlæg fortæller jeg dig om vigtige ting du kan gøre som hjælp til selvhjælp ved traumer. Når jeg taler om traumer her, taler jeg om traumer i bred forstand, og det er ikke så vigtigt, hvad der er sket eller præcis, hvordan du er påvirket på symptomniveau. Indlægget er en del af en serie i 5 dele: Første del handler om forskellige typer af traumer og årsager til traumerAnden del fokuserer på hvordan traumer påvirker os - om almindelige symptomer og konsekvenserTrejde del er en guide til behandling af traumer - både psykoterapeutisk og andre former for behandlingI denne fjerde del lærer du om hjælp til selvhjælp til traumer - hvad du selv kan gøre for at komme ud af traumets grebFemte del handler om posttraumatisk vækst, og hvordan du bruger traumer som katalysator for god udvikling I denne del lærer du om hjælp til selvhjælp og her kan du læse eller lytte med om: Hvorvidt man overhovedet kan hjælpe sig selvAt de kloge ved, hvad de ikke vedDyb forandring - horisontal vs. vertikal forandringHvorfor rejsen er målet, når det kommer til traumeheling5 veje du kan gå, når du skal hjælpe dig selv ud af traumets greb   Hjælp til selvhjælp til traumer - kan man overhovedet hjælpe sig selv? Måske tænker du, at selvhjælp til traumer er umuligt. Skal der ikke professionel behandling til, når der er tale om voldsomme traumer? Og jo, det skal der måske. Men som jeg siger meget mere om i denne del, der handler om behandling, så er professionel behandling kun en del af rejsen. Vi lever i en kultur, hvor vi langt hen ad vejen har givet al magt til eksperter, når det kommer til fx, hvordan man kommer sig over traumer og andre alvorlige psykologiske eller fysiske problemer. Og det er ikke fordi, vi skal holde helt op med at lytte til eksperter som fx psykologer og læger. Men vi har brug for en balance i tingene, hvor vi tager noget af den magt tibage og minder os selv om, at vi selv har de ressourcer, der skal til. Dermed ikke sagt, at du skal gøre tingene alene. Du har brug for andre på rejsen – det siger jeg mere om længere nede, når jeg kommer ind på betydningen af fællesskab. De kloge ved, hvad de ikke ved Du kan og skal benytte dig af den viden og eksperthjælp, du har tilgængelig, men ingen sidder inde med løsningen på så store og komplekse ting som traumer. (Hvis du møder en ekspert, der påstår at have fundet løsningen på traumer så løb!). Som Russ Harris sagde på et traumekursus, jeg deltog i i foråret: Hvis du går til en behandler som garanterer, at han eller hun kan hjælpe dig, så enten lyver de eller er selv blevet vildledt Det betyder ikke, at der ikke findes effektive metoder, derude, der hjælper mange. Men for traumer - som med mange andre store almenmenneskelige temaer - findes der ikke nogen nem løsning, der virker for alle. Jo mere man ved om den menneskelige natur, om hjernen, om kroppen og om helende processer, jo mere ved man, hvad vi ikke ved, og jo mere respekt får man for et komplekst fænomen som traumer. Den bedste viden og hjælp er den, der giver dig din handlekraft tilbage og giver dig håb og retning. At vriste dig fri det greb, traumet har om krop sind er en proces, der ikke kan sættes på formel, og det er en rejse, kun du selv kan tage. I én af mine absolut yndlingsartikler nogensinde How Psychotherapy Lost it´s Magic beskriver psykoterapiforsker Scott Miller, hvordan helbredelse til alle tider og alle steder har været indbegrebet af mystik og at vi skal passe på med at påstå, at vi forstår hvad der foregår. Livet er langt mere storslået, overraskende og interessant end noget, der nogensinde kan beskrives i 10 trin i en manual. På den anden side, så er det, der hjælper ikke indviklet men derimod enkelt og tilgængeligt. Er det nemt? Nej, det er sjældent nemt. Men det betyder ikke, at det er kompliceret. Dyb forandring tager som regel tid - om horisontal vs. vertikal forandring Inden vi dykker ned i, hvad du kan gøre som selvhjælp til traumer,