’Vores Mentale Sundhed’ er en Mind Care Collective Podcast. Podcasten tager udgangspunkt i, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere; alligevel har vi det mentalt dårligt, og denne tendens er nedadgående. Det
(Arbejds)Livet betyder for mange fart, hverdag, hamsterhjul. Så hvad gør vi, hvis vi gerne vil passe på vores trivsel og sunde vaner i det forhastede liv? I dette afsnit taler jeg med vane-ekspert, Mads Friis. Vores liv består af vaner; både ubevidste, mere bevidste, hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige vaner. Vaner er også et essentielt element i forhold til at leve et både fysisk og mentalt sundt liv. Mads fortæller i afsnittet om, hvad vaner er for en størrelse og kommer med indsigt, tips og redskaber til, hvordan vi kan lykkes med at ændre eller skabe vaner, der holder på lang sigt. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvilke grundelementer en vane består af.Hvorfor nogle vaner mon er sværere at få til at holde end andre.Hvilken rolle vores biologi og vores samfund spiller i forhold til at skabe sunde vaner i livet.Hvor lang tid det tager at skabe en vane.Specifikke tips og redskaber relateret til at lykkes med at skabe vaner, der holder.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med Jacob Mark, der i dag (bl.a.) er Børne- og Undervisningsordfører i SF. Jacob blev som 23-årig valgt ind i Folketinget, og blev kort tid efter udvalgt Gruppeformand i SF. Vi taler i afsnittet om Jacobs sidste ca. 8 år, hvor han har arbejdet i top-politik, færdiggjort sin journalistbachelor og forsøgt at leve op til ambitionerne om at være en god ven, en god søn, en god kæreste og en god politiker. Afsnittet baserer sig på Jacobs nye bog 'Fartblind', hvori han fortæller om et stressforløb, der næsten gjorde ham blind. Jacob anerkendte først rigtig (og måske for) sent, at han var syg med stress, og vi taler i afsnittet om, hvorfor det nåede så vidt, som det gjorde, om hvordan stressen påvirkede Jacobs liv, tanker og trivsel, om hvornår Jacob begyndte at tage sin stress alvorligt, om hvor Jacob er i dag og om hvad han tager med sig fra sine erfaringer med stress. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor det tog rigtig, rigtig lang tid for Jacob at anerkende, at han var syg med stress.Hvordan stressen påvirkede Jacobs privat- og arbejdsliv både fysisk og mentalt.Hvilke uhensigtsmæssige løgne, der har fyldt - og stadig kan fylde - i Jacobs hoved.Hvorfor Jacob, som top-performende politiker, aldrig følte sig god nok.Hvad Jacob ville ønske, at han kunne fortælle en yngre version af sig selv.Jacobs budskaber til folk, der har en partner, ven eller kollega, der er syg med stress.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med ekspert i imposterfænomenet, Ann Schødt. Fænomenet handler helt grundlæggende om at bære på en frygt for, at andre vil 'afsløre os' i ikke at være så gode/dygtige/kloge/mv., som vi udgiver os for at være. I afsnittet taler vi om, hvorfor næsten alle mennesker oplever imposterfænomenet i løbet af livet, om hvilke mennesker, der særligt oplever det, hvorfor det opleves og om, hvad vi kan gøre for at blive frie af det. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad denne frygt for at 'blive afsløret' egentlig kommer af?Hvorfor særligt intelligente mennesker har en tendens til at opleve imposterfænomenet?Hvad vi kan gøre for at blive fri at impostertanker og -følelser?Hvilke jobtyper der kan forstærke imposterfænomenet i os?Hvad vi som forældre kan gøre ift. at hjælpe vores børn med at gå fri af impostertanker og -følelser.... og meget mere.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med ernæringsekspert og vanecoach, Anne Gaardmand, der sammen med Morten Elsøe driver Madro-instituttet.I afsnittet taler vi om koblingen mellem kost og mental sundhed. Vi taler især om, hvordan et overdrevent fokus på sundhed rent faktisk kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for vores mentale trivsel og livskvalitet.I afsnittet taler vi bl.a. om:Koblingen mellem mad og mental sundhed.Vigtigheden af at forstå de forskellige aspekter af sundhed (fysisk, mental og social sundhed)Hvorfor et overdrevent fokus på sundhed kan påvirke vores mental trivsel negativt.De bagvedliggende årsager til under- og overspisningHvorvidt en særlig type kost kan påvirke vores kost positivt.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Det her afsnit ved jeg, har ramt rigtig mange i 30'erne. Jeg taler i afsnittet med skuespiller og kreativ direktør, Heidi Keller, om emnet 'venskaber'. Nære relationer er ét af de elementer, flere studier peger på som værende essentielt for vores langsigtede glæde i livet. I dette afsnit taler vi om, hvad venskaber betyder for os i hverdagen, men særligt taler vi om, hvordan venskaber kan blive udfordret med alderen - især i 30'erne, når der pludselig, for alvor, kommer gang i familieliv, børn, karriere og logistik. I dette afsnit taler vi bl.a. om: Hvad venskaber helt grundlæggende betyder for os og vores hverdag. Hvad der er udfordrende ift. at holde live i venskaberne i 30'erne.Hvorfor Heidi tit savner sine venner allerede inden hun har krammet dem farvel. Hvilke nye former for venskaber, der kan opstå i 30'erne, og hvilken betydning de har. Hvorvidt venskaber, der rækker langt tilbage i tiden, er mere værdifulde end nye venskaber. Hvornår man skal "slå op" med en ven, og hvordan man mon gør. Hvordan man skal prioritere venskaber ift. sit parforhold. Hvorfor det er vigtigt at fortælle sine venner, hvad de betyder for en. Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med hormon- og cyklusekspert, Caroline Fibæk. Vi taler om, hvad hormoner egentlig er for en størrelse, og om hvorfor det er vigtigt at kende noget til emnet. Emnet hormoner har uden tvivl en kompleks og lidt uhåndgribelig størrelse, men samtidig er vores hormoner helt tæt koblet til vores både fysiske og mentale sundhed. Derfor håber jeg, at dette afsnit kan gøre dig klogere på emnet. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad hormoner grundlæggende er.Hvorvidt flere i dag end tidligere kæmper med hormonel ubalance, eller om vi blot taler og ved mere om det.Hvad stress er for en størrelse på et hormonelt plan.Hvad vi aktivt kan gøre for at passe på vores hormonelle balance.Hvor afsindig vigtig kvindens cyklus er for kvindens sundhed - og hvor afslørende den er.Hormonelle kønsforskelle på mænd og kvinder.Hvorfor vi bør prioritere nydelse højt i livet, spise mere chokolade og droppe detoxkure. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med Mette Skjærbæk, stifter af Karmameju Skincare. Første del af afsnittet handler om, hvordan Mette har formået at møde livets modgang med et lyst sind. Derefter stiller vi skarpt på selvomsorg, som er noget, Mette går særligt meget op i personligt og i sit arbejde. Selvomsorg er en grundlæggende del af virksomhedens "Do You"-slogan, og Mette giver sit perspektiv på, hvordan vi helt konkret kan være selvomsorgsfulde i hverdagen. I dette afsnit taler vi bl.a. om: Mettes tab af sin far da hun var 11 år og sin lillebror da hun var 36 år. Vi taler om, hvad de nære tab har betydet for hende. Hvordan Mette møder livet med et lyst sind. - Konkrete tips til hvordan vi kan være selvomsorgsfulde i en travl hverdag.Hvorfor det kræver benhård prioritering - og endda til tider en “rebelskhed” - at være selvomsorgsfuld.Hvorfor vi bør starte en revolution, der gør op med samfundets hastige fart. Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Taknemmelighed er et vildt og nemt tilgængeligt livehack! Derfor taler jeg i dette afsnit med erhvervssociolog, forfatter og ekspert i taknemmelighed, Rikke Østergaard. Vi taler om, hvorfor vi reelt kan få et bedre liv af at føle taknemmelighed. Rikke fortæller om studier, der undersøger hvilke konsekvenser dét at føle taknemmelighed har, og hun fortæller om, hvordan vi hver især (nemt) kan implementere taknemmelighed i vores liv.I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvad taknemmelighed helt grundlæggende er.Hvorfor det ikke er naturligt for mennesker at føle taknemmelighed.De (mange!) positive konsekvenser dét at føle taknemmelighed har. De omhandler både vores fysiske krop, vores mentale sundhed, vores økonomi og vores relationer.Hvilken kobling taknemmelighed har til meditation og positiv psykologi.Hvordan vi nemt kan implementere taknemmelighed i vores liv.Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med biohackerne, Nickolai Damgaard og Jeanette Oxlund, om både fysisk og mental biohacking. Biohacking handler helt grundlæggende om små vaner, vi kan implementere i vores liv for at optimere vores fysiske og mentale sundhed. Og faktisk drejer det sig om relativt små - men effektfulde - vaneændringer. Jeg taler med Nickolai og Jeanette om deres erfaringer, deres tilgang til og deres viden om koblingen mellem krop og sind i relation til biohacking.I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad biohacking helt grundlæggende er.Hvad Nickolai og Jeanettes mest populære og effektfulde biohacks er.Hvorfor helt simple vaneændringer kan have en kæmpe effekt på vores krop og sind.Hvordan biohacking kan påvirke vores fysiske sundhed, vores følelse af velvære og vores livsglæde.Hvorfor biohacking også er relevant i en arbejdskontekst.Hvorfor det er vigtigt, at vi går fra sick-care til health-care.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med iværksætter og millionær, Anders Bjergegaard. Efter 15 års hårdt arbejde som iværksætter, kan Anders kalde sig økonomisk uafhængig - noget mange måske inderst inde drømmer om. I dette afsnit taler jeg med Anders om, hvordan pengene på ingen måde har bragt ham lykke; snarere har det bragt ham det modsatte. Vi taler bl.a. om: Hvorfor millionerne bragte Anders tomhed og nærmest depressionslignende tilstande. Hvorfor Anders før i tiden ikke var i stand til at nyde en ferie. Anders' råd til hvad man bør huske på, hvis man har en skæv work-life-balance.Hvad Anders i dag gør for at sikre, at han lever efter sine vigtigste prioriteter i livet. Hvorfor Anders stadigvæk stræber efter økonomiske arbejdsrelaterede mål - på trods af sin viden om, at penge ikke bringer ham lykke....og meget mere Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit - som er et af podcasten allermest afspillede afsnit - taler jeg med psykolog og forfatter, Mette Louise Holland. Mette Louise har skrevet bogen 'Dit Selvhelbredende Sind', som bygger på det, der internationalt kaldes 'De 3 principper'. Vi taler i afsnittet om, hvad det betyder, at vores sind er selvhelbredende og at vi har en medfødt mental sundhed. Grundlæggende handler det om anerkendelsen af at:Vores tanker + Vores følelser = Vores virkelighed. Det vil sige, at vores individuelle virkelighed ikke er stabil. Den kan ændre sig, hvis/når vores tanker og følelser ændrer sig. Derfor er der et kæmpe potentiale for frihed og glæde i livet, hvis vi forstår og formår at leve efter denne forståelse ved ikke at tage vores tanker så alvorligt, som vi ofte gør. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad det betyder for vores mentale sundhed og trivsel, at vores sind er selvregulerende.Hvad 'De 3 Principper' er og hvorfor de, ifølge Mette Louise, er lige så sande som tyngdeloven.Hvor meget frihed og glæde vi kan opnå, og hvor mange bekymringer og problemer vi kan undgå, hvis vi ikke tager vores tanker så alvorligt, som vi ofte gør.Hvad det betyder, at vores virkelighed er formbar.Hvordan alt ændrede sig for Mette Louise i 2017, da hun lærte om 'De 3 Principper' og hvorfor det redede hendes ægteskab.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tænker du nogle gange over, hvad det ville gøre for din trivsel og sundhed at rejse ud i verden - og blive der?I dette afsnit taler jeg med Maja og Stefan. Et kærestepar, der i cirka 5 år har levet som digitale nomader. De har været på eventyr i forskellige verdensdele, mens de har arbejdet som freelancere i deres start 30'ere. Vi taler om, hvilken betydning deres "unormale" livsstil har for deres hverdag, deres tanker om og perspektiver på livet, og for deres følelse af frihed og glæde i hverdagen. I dette afsnit taler vi bl.a. om: Hvordan det var for Maja og Stefan at tage valget om at omlægge deres livsstil fuldstændig (sige deres jobs op, udleje lejligheden og købe en one-way-ticket til Bali).Hvordan Maja og Stefans nye liv påvirker deres perspektiv på livet og deres glæde i hverdagen.Hvor meget deres materialistiske behov fylder ude i verden. Hvordan "hamsterhjulet" til tider kan snige sig med ud i verden.Hvad der i øvrigt kan være svært, når man lever som nomader. Hvordan Maja og Stefan i dag lever et liv, der er styret af deres fritid og frihed frem for af rammerne udstukket af deres jobs. Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Dette korte afsnit af Vores Mentale Sundhed handler om noget så simpelt som; pauser. Mange taler om pauser, om at sætte tempoet ned, om at huske hvile, om at trække vejret mv. Men hvorfor er det egentlig vigtigt? Vi når jo mere, når vi "er i gang", og det kan også være dejligt. Men vi har brug for pauser. Punktum. og det stiller jeg skarpt på i dette afsnit - for pauser er faktisk afgørende for vores krop, sind og mentale trivsel. Jeg fortæller i dagens afsnit lidt om hjernen, og om hvorfor det giver mening at kende hjernens grundlæggende mekanismer, for at forstå at vi har brug for pauser. Pauser er vigtige for os alle sammen. Også for dem, der ikke mener, at de behøver dem. Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har jeg besøg af psykoterapeut, Meriam Al Erhayem, til en snak om, hvad psykoterapi egentlig er for en størrelse. Hvad kan vi bruge psykoterapeuter til og hvad er og kan psykoterapeuter i forhold til psykologer? Jeg ved, at mange – med god grund – er i tvivl om, hvad forskellen egentlig er på psykoterapeuter og psykologer, og derfor taler vi om, hvad deres respektive styrker er, og omvendt om, hvad vi ikke kan bruge dem til. Jeg ved også, at mange egentlig gerne vil gå i en form for terapi, men ikke ved, hvor de skal starte. Derfor beder jeg også Meriam give sit bud på, hvad vi kan gøre af overvejelser, når vi gerne vil gå i terapi, men ikke ved, hvor vi skal starte.I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad en psykoterapeut egentlig er og kan. Hvad forskellen er mellem en psykoterapeut og en psykolog: Hvad er deres styrker og svagheder hver især.Hvorfor vi kan få det bedre i livet af at være nysgerrig på og bevidste om vores egne tanker og reaktioner.Hvad vi med fordel kan gøre os af overvejelser, inden vi vælger en psykolog eller terapeut at gå i terapi hos.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har jeg besøg af psykolog, Birgitte Sølvstein. Birgitte beskæftiger sig især med stress, men mere overordnet beskæftiger hun sig med, hvordan vi opnår et godt liv, hvor vi trives, når vi lever i et moderne, hastigt samfund – hvor flere og flere rammes af netop stress, men også af angst, ADHD mv. Ligesom mig er hun optaget af, hvordan vi gør psykologiske redskaber og viden om mental sundhed mere relaterbare og almene. Som hun selv beskriver det, forsøger hun at tage psykologien ud af klinikken og at give folk hjælp til at bryde nogle af de normer og samfundsstrukturer, der gør, at vi ikke trives. Birgittes viden og erfaring er både spændende og virkelig relevant for det moderne menneske, som ofte har travlt. Hun deler egne erfaringer, nyttig viden og brugbare redskaber i relation til at undgå stress i livet. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:De primære årsager til at (ufatteligt) mange rammes af stress i det moderne samfund.Hvorvidt der reelt er flere, der oplever stress i dag end tidligere, eller om årsagen blot er, at vi taler mere om emnet.Konkrete greb og redskaber vi hver især kan bruge i livet for at trives og undgå stress.Hvad virksomheder og ledere skal kunne for at støtte medarbejdere i at undgå stress.Hvorfor Birgitte selv oplevede stress i livet – på trods af at have stor professionel erfaring med emnet.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har jeg besøg af designer, Tobias Birk Nielsen, og tidligere fodboldspiller, Frederik Møller. De to unge mænd har på hver deres måde stiftet bekendtskab med døden i en alt for ung alder. Frederik oplevede for et par år siden 2 hjerteanfald, der resulterede i, at han skulle gennem en efterfølgende hjerteoperation, og Tobias mistede i 2021 sin kone til kræft. Moderen til deres lille søn. Frederik og Tobias åbner i afsnittet her op for deres historier på ærlig og sårbar vis, og jeg taler med dem om, hvad deres erfaringer har lært dem om livet. Vi stiller især skarpt på, hvordan deres erfaringer har ændret deres tanker om livet, deres valg og prioriteter. Hele formålet er at sætte fokus på, hvad vi (måske) bør være bedre til at prioritere i livet – i vores ofte lidt fortravlede liv -, før det er for sent.I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Tobias' møde med døden, da han mistede sin kone - moren til sin lille søn - til kræft.Frederiks oplevelse med hjertetilfælde og en efterfølgende hjerteoperation i sine slut-tyvere.Hvilke konkrete valg Tobias og Frederik har taget i livet på baggrund af deres erfaringer med døden – både privat og professionelt.Hvad Tobias og Frederik i dag gør mere af og hvad de er stoppet med at bruge tid på grundet deres erfaringer,Hvordan vi som mennesker mon – uden at skulle nå ”ud til kanten” – kan blive endnu bedre til at leve og nyde livet. Hvad Tobias og Frederik frygter mest i livet i dag og ser som værende meningen med livet.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har jeg besøg af klimapsykolog Solveig Roepstorff. Vi taler om, hvordan dét, at vi befinder os i en klimakrise, der truer verdens ressourcer, i stigende grad påvirker flere og flere menneskers mentale sundhed. Vi taler om, på hvilken måde klimakrisen påvirker vores tanker, glæde og trivsel i hverdagen, og vi taler om, hvorfor klimakrisen kan lede til stressende tanker og endda angst. Og så taler vi selvfølgelig om, hvad vi kan gøre ved det, når vi kan mærke, at vi bliver mentalt påvirkede – og måske endda pressede – af klimakrisen. Vi diskuterer altså, hvordan vi bedst muligt kan leve med klimakrisen, der er et vilkår for samtiden og for fremtiden, samtidig med, at vi ikke lader den påvirke os og vores glæde og trivsel for meget.I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvordan klimakrisen kan påvirke vores hverdag, trivsel, nervesystem og (dermed) vores mentale sundhed.Hvorfor det ifølge Solveig er nødvendigt, at vi erstatter ordet 'klima-angst' med 'klimaubehag'.Hvilke psykologiske principper i os mennesker, der er på spil, når vi møder klimakrisen i livet.Hvorfor det er afgørende, at vi taler højt om vores klimavenlige vaner, deler konkrete erfaringer og inspirerer hinden – uden at dømme.Hvordan vi kan navigere i at ville passe på verden samtidig med, at vi gerne vil bibeholde det liv, vi har, og alle de goder, det indeholder.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har jeg besøg af journalist og forfatter, Karen Pallisgaard. Hun har blandt andet skrevet bøgerne 'Langsom Livsstil' og 'Hverdagsmeditation', og hun er meget optaget af selv at praktisere og at lære andre om at sætte farten ned i livet, hvilket netop er omdrejningspunktet for afsnittet her. Vi taler om fart, tempo og især om langsomhed – og om hvorfor disse emner i den grad relaterer sig til mental sundhed og trivsel i livet. Vi taler om, hvorfor det er en god ide for mange moderne, forhastede mennesker at sætte farten lidt ned, vi taler om, hvorfor det er svært for mange reelt at gøre, og Karen deler sine råd til, hvordan vi egentlig helt lavpraktisk bærer os ad med at leve en langsom livsstil. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Karens egen historie fra overhalingsbanen ind i den langsomme livsstil. Hvorfor vi egentlig har så travlt, som vi har, og især om, hvorfor det er så afsindig svært for mange af os at sætte farten ned.Hvorfor dét at sætte tempoet ned gavner nærmest alle mennesker – og deres mentale sundhed.Konkrete råd til langsom livsstil – som kan se forskellig ud for os hver især.Hvorfor vi bør afmystificere meditation, hvad de videnskabeligt beviste positive konsekvenser ved meditation egentlig er.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har jeg besøg af psykolog, Trine Lind. Trine er erfaren psykolog og har i mange år arbejdet med angst og angstrelaterede sygdomme – noget mange kæmper med i dag. I afsnittet taler vi om, hvad angst egentlig er for en størrelse, vi taler om, hvem der især får angst, om hvordan det påvirker et menneskes liv, om hvorvidt der er noget man proaktivt kan gøre, for at undgå at få angst, og om hvad man kan gøre for at leve bedst muligt, hvis man først har fået angst. I den forbindelse taler vi også mere bredt om, hvorfor vores tanker kan have en enorm magt over os, og vi taler om hvilke tankestrategier, der er brugbare for at leve et liv med frihed og glæde. Afsnittet er både relevant for dig, som lider af angst eller mange bekymringer, for dig, som frygter angst, eller for dig, som kender en, der lever med angst – og så er det selvfølgelig også relevant for dig, der blot er nysgerrig på emnerne angst, bekymringer og tankestrategier. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor flere oplever angst i dag.Hvorfor stress kan lede til angst.Hvad angst hjernemæssigt og fysiologisk er for en størrelse.Hvorfor angst og en overflod af bekymringer helt lavpraktisk begrænser trivsel og glæde i livet.Konkrete redskaber og mindsets, der er gavnlige til at deale med angste og overbekymrede tanker.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Har du tænkt over, hvad du mon vil fortryde, når du forlader dette liv? I denne uges afsnit har jeg Poul Rasmussen og Stine Buje på besøg. Poul er 80 år og er dermed et livsvidne. Han er en mand, der har levet rigtig mange gode år og som stadig er frisk og rask, men som, trods alt, lever i livets sidste kvartal. Stine Buje er kun halvt så gammel som Poul, men har professionelt valgt at udforske emnet om, hvad vi bør prioritere i livet, inden det er for sent. Hun har bl.a. skrevet 'Bogen om Livet', der baserer sig på en række interviews med mennesker, der er uhelbredeligt syge. Formålet med afsnittet er er at stille skarpt på, hvad vi mon bør huske, mens vi er her – fra en både privat og mere faglig vinkel. Det er noget, mange af os ofte glemmer at reflektere (nok) over, når vi løber i hamsterhjulet i det moderne, forhastede liv. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:De 7 indsigter fra Stines bog, 'Bogen om livet', om hvad uhelbredeligt syge, prioriterer i livet.Hvad Poul, som 80-årig, fortryder i livet og hvad han er særlig glad for, at han har prioriteret.Hvilken værdi det kan bringe os i livet at blive bedre til at tale om døden.Hvad der ofte står i vejen for, at vi husker at gøre (nok) af de ting, der er allermest vigtige for os inderst inde.Hvad der mon skal til for at vi bliver bedre til at tænke over og handle på de ting, der reelt betyder noget for os i livet – inden det er for sent.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har jeg besøg af Svend Aage Madsen. Udover at være enormt erfaren psykolog, ph.d. og klinikchef på Riget, er han også ekspert på emnet 'mænd og ensomhed', som netop er fokus for dette afsnit. Flere og flere mænd og kvinder lider af ensomhed, men især antallet af ensomme mænd stiger. Og sagen er, at det ikke kun er ældre mænd, der bliver ensomme. Også flere og flere mænd i 30'erne og 40'erne med partner og børn, oplever ensomhed. I afsnittet her taler vi om, hvorfor vi mon er endt der, hvor ensomhed fylder mere hos flere og flere. Vi taler om, hvordan ensomhed påvirker vores både fysiske og mentale sundhed mærkbart, og vi taler om, hvad mænd selv kan gøre for at undgå ensomhed eller for at deale med ensomheden, hvis den først rammer den. Vi taler også om, hvad kvinder, som partnere til mænd, kan gøre for at reducere risikoen for, at deres mænd bliver ensomme. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor ensomhed ofte er lig med forkortet levetid. Hvordan ensomhed derudover påvirker mental sundhed, trivsel og fysisk sundhed.Hvorfor flere mænd i 30'erne og 40'erne i dag mon er ensomme.Hvorfor der formentlig findes enormt mange mørketal i relation til målinger på mænd og mental sundhed.Hvad mænd (og kvinder) kan gøre, for at undgå ensomhed.Hvad vi som samfund kan gøre for at nedbringe ensomhed blandt mennesker. Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvis du er interesseret (og måske lidt bange for) samfundets fart, stimuli og strukturer, så skal du lytte med til dette afsnit, hvor jeg har forfatter, Maj My Humaidan, og meditationsekspert, Kristian Humaidan, i studiet. Maj har skrevet bogen Ærømanifesten, som har fået rigtig meget omtale, og Kristian, som de fleste måske kan huske som Ufo fra rap-duoen Ufo og Yepha, har efter en livskrise i dag viet sit liv til at arbejde med meditation og til at hjælpe folk med at kigge indad. Maj og Kristian bor på Ærø med deres 4 børn, hvor de i øvrigt har hjemmeskolet deres børn i en periode. I afsnittet taler jeg med Maj og Kristian om samfundets fart og om nogle af de samfundsstrukturer og normer, mange af os glemmer at sætte spørgsmålstegn ved - hvilket kan have konsekvenser for vores hverdag, liv, trivsel og glæde. Vi taler om, hvorfor Maj og Kristian har taget de livsvalg de har, og vi taler selvfølgelig om, hvad deres valg har lært dem om livet. Og jeg lover, at Maj og Kristian deler perspektiver, der er relevante at reflektere over i den moderne, forhastede verden, hvor flere og flere brænder ud. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor vi bør gøre op med samfundets fart og kassetænkning, som mange af os glemmer at sætte spørgsmålstegn ved.Hvorfor Maj og Kristian valgte at flytte med deres børn til Ærø og hjemmeskole dem i en række år.Hvorfor man også godt kan få migræne, når man bor på Ærø.Hvorfor Kristian gik fra at være Ufo i rap-duoen Ufo og Yepha til at dyrke meditation på fuldtid.Hvilke primære elementer i samfundet, Maj og Kristian mener bør ændres for at vi alle kan trives bedre.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har jeg coach, Sofia Manning, på besøg i studiet. Vi taler grundlæggende om to emner; nemlig om 'livsværdier' og om at 'navigere i ambitioner i livet'. Vi taler altså først og fremmest om, hvorfor det kan være en god idé at definere de værdier, vi gerne vil leve efter i livet. Det hjælper os nemlig med at leve det liv, vi rent faktisk ønsker os. I den forbindelse taler vi også om, hvordan vil rent lavpraktisk udfører værdiarbejdet og hvordan vi reelt lykkes med at leve efter vores definerede værdier. Og så taler vi altså desuden om ambitioner; om hvordan vi lykkes med at vælge, hvilke ambitioner i livet vi bør (eller ikke bør) løbe efter. Sofia deler virkelig mange brugbare perspektiver og konkrete redskaber du kan bruge til refleksion og egen selvudvikling. Og så deler hun desuden også personlige erfaringer fra sit eget liv. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad coaching helt grundlæggende er og kan.Hvorfor der ofte kan være forskel mellem de værdier, vi lever efter, og dem vi rent faktisk ønsker at leve efter.Hvordan vi finder frem til vores ønskede livsværdier, og hvordan vi lykkes med at leve efter dem. Dvs. hvordan vi lykkes med at leve det liv, vi ønsker os. Hvordan vi navigerer i vores ambitioner på en sund måde.Hvilke spørgsmål vi bør besvare for at trives bedst muligt i livet.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har jeg Manu Sareen i studiet til en snak om mænd, overgangsalder og mental trivsel. Manu har skrevet bogen ”Overgangen mænd ikke taler om”, som samtalen tager udgangspunkt i. Vi taler i afsnittet om, hvorfor og hvordan overgangsalderen påvirker mænd, deres trivsel og deres liv, og vi taler om, hvorfor det kan være en kæmpe gave at vide mere om og tale højere om emnet - som for mange stadig er tabuiseret eller ukendt. Der ligger nemlig en gave i at kende til mænds overgangsalder; både for mænd, men også for de kvinder, der lever med mænd i overgangsalderen. Manu deler desuden råd og erfaringer i forhold til hvad man kan gøre for at komme bedst muligt gennem overgangsalderen i relation til hvad denne livsperiode gør ved kroppen, seksualiteten og sjælen. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor det kan gavne både mænds og kvinders trivsel at forstå mænds overgangsalder og hvordan vi kan blive bedre til både at kommunikere om emnet.Hvordan vi kan bruge forståelsen af mænds overgangsalder til at leve et bedre liv.Hvad overgangsalderen gør ved mænds krop, seksualitet og sjæl.Hvad mænd lavpraktisk kan gøre for at leve bedst med overgangsalderen i forhold til disse tre elementer (krop, seksualitet og sjæl).Manus egne personlige erfaringer og sunde vaner i forhold til emnet.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har jeg besøg af cyklus-eksperterne, Ayoe Ramati og Emma Libner (aka Kh Underlivet), i studiet til en snak om vores cyklus. Godt og vel halvdelen af alle mennesker har en menstruationscyklus, hvorfor cyklus og menstruation burde være helt almindelige emner og begreber at kende til og tale højt om. Men det er endnu ikke tilfældet. I afsnittet her taler jeg med Ayoe Ramati og Emma Libner om, hvilken gave der – både for individer, for virksomheder og for samfundet, ligger i 1) at forstå vores menstruationscyklus bedre og 2) at være bedre til at lytte til og indrette os efter den. Jeg lover, at det er en snak, der er relevant i relation til mental sundhed, trivsel og tempo i livet I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor vi kan trives bedre i livet, hvis vi forstår og lytter til vores cyklus.Hvilke primære hormoner, der er koblet til cyklussens 4 faser, og hvilken virkning de har på vores liv.Hvad der desuden definerer menstruationscyklussens 4 faser; hvad er de primære udfordringer, muligheder og opmærksomhedspunkter i de 4 faser. Lavpraktiske råd og redskaber ift. hvad vi hver især kan gøre for at leve mere ideelt i tråd med vores cyklus.Hvad virksomheder (og samfundet) bør gøre mere af for bedre at omfavne menstruationscyklussen(s potentiale)Hvorfor ligestilling og ligeværd er to vigtige begreber i relation til snakken om cyklus.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
ÅRET DER GIK (2 af 2 afsnit) I dette andet af mine to nytårs-highlight-afsnit, dykker jeg ned i sæson 4 af 'Vores Mentale Sundhed' og tager dig tilbage til nogle af de afsnit, pointer og konklusioner, jeg synes er særligt vigtige at huske på. Jeg fortæller om, hvad essensen var i de forskellige afsnit, og så fortæller jeg, hvad jeg særligt har taget med fra snakkene med de respektive eksperter. Du får også lov at genhøre korte klip med eksperternes egne konkluderende ord fra de forskellige afsnit. Dette nytårsafsnit er altså en bouillonterning af sæson 4, som forhåbentlig giver dig en masse vigtige refleksioner og remindere omkring mental sundhed med på vejen. Som altid er mit fokus på at undersøge, hvordan vi bliver gladest og friest i det liv, vi har.I afsnittet genbesøger jeg viden, erfaringer og tips fra afsnit med:Læge og forsker, Imran RashidForældrerådgiver, Rikke WincklerÅndetrætseksperterne, Lotte Paarup & Malthe NygaardEksperterne i bæredygtig ledelse, Louise Sparf & Mirja BangEkspert i Enneagrammet, Henriette ClaydonPsykolog og parterapeut, Frej PrahlKost og sundhedsekspert, Morten ElsøeKost og sundhedsekspert, Umahro CadoganVil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
ÅRET DER GIK (1 af 2 afsnit) I dette første af mine to nytårs-highlight-afsnit, dykker jeg ned i sæson 3 af 'Vores Mentale Sundhed' og tager dig tilbage til nogle af de afsnit, pointer og konklusioner, jeg synes er særligt vigtige at huske på. Jeg fortæller om, hvad essensen var i de forskellige afsnit, og så fortæller jeg, hvad jeg særligt har taget med fra snakkene med de respektive eksperter. Du får også lov at genhøre korte klip med eksperternes egne konkluderende ord fra de forskellige afsnit. Dette nytårsafsnit er altså en bouillonterning af sæson 3, som forhåbentlig giver dig en masse vigtige refleksioner og remindere omkring mental sundhed med på vejen. Som altid er mit fokus på at undersøge, hvordan vi bliver gladest og friest i det liv, vi har.I afsnittet genbesøger jeg viden, erfaringer og tips fra afsnit med:Søvnekspert, Mikael RasmussenPsykolog og mentaltræner, Jørgen SvenstrupAstrologieksperterne, Marianne Gellert og Amalie BendixenEkspert i bakterier, tarmflora og functional medicine, Ulrik HjerpstedPsykolog og ekspert i særlig sensitivitet, Lise AugustPsykolog, Mette Louise HollandEkspert i hormoner og cyklus, Caroline FibækBuddhistisk lære og ekspert i mindfulness og meditation, Marie KronquistEkspert i vaner, Mads FriisCEO i Deloitte, Anders Dons og People and Purpose Leader i Deloitte, Camilla KruseSociolog, Maria AkselvollForsker og ekspert i positiv psykologi, Hans Henrik KnoopVil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har jeg besøg af Andrea Elisabeth Rudolph. Andrea fik i 2021 konstateret brystkræft og hendes kræftforløb er udgangspunktet for afsnittet. Jeg taler med Andrea om, hvad hendes sygdomsforløb især har lært hende om livet; hvad har det medført af tanker og refleksioner om livet, og hvordan har det påvirket Andreas prioriterer i hverdagen.Derudover taler vi også om, hvordan sundhed mere generelt – både fysisk og mental sundhed – fylder i Andreas liv. Vi kommer omkring mange emner, som jeg ved, er relevante for det moderne menneske, der har fuld gang i karrieren og fart på i livet. Andrea deler så fint, ærligt, sårbart og reflekteret ud af sine erfaringer med livet, og jeg har glædet mig helt vildt til at dele afsnittet med jer. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad det især medførte af tanker og følelser at få konstateret kræft.Hvilke parametre der var afgørende for Andrea for at blive rask.Hvordan Andreas sygdomsforløb har påvirket hendes syn på og prioriteringer i livet.Hvordan Andrea helt lavpraktisk lytter til og respekterer sin krop i dag.Andreas holdninger til og vaner relateret til alt fra søvn og kost til taknemmelighed og naturens vilde powerUdfordringen og styrken i at sige nej … og meget, meget mereVil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har besøg af psykolog og parterapeut, Frej Prahl, til en snak om parforholdet. Mange ønsker sig – af gode grunde – et varmt, intimt parforhold der er kærlighedsfuldt hele livet. Men forhold bliver udfordret. Vi udfordrer hinanden med vores behov (eller med vores mangel på at kommunikere dem), vi udfordrer hinanden med vores særheder, og mange parforhold udfordres især i småbørnsårene, hvor skilsmisseraterne desværre eksploderer. Simpelthen fordi vi ikke har det samme overskud til og fokus på forholdet, som vi havde inden vi fik børn. I afsnittet her taler jeg med Frej om, hvad vi kan gøre for at passe på parforholdet og på kærligheden og intimiteten på kort og på lang sigt. Det gør jeg fordi, der selvfølgelig ikke er tvivl om, at vi trives mentalt bedre, når vi har det godt i vores parforhold. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvorfor moderne forhold ofte udfordres (af bl.a. perfekthedskultur, travlhed, selvrealisering mv.).Konkrete eksempler på og redskaber relateret til, hvordan vi passer på os selv, vores egne grænser og hinanden i parforholdet.Hvorfor det er en god idé at forstå, hvad der rent faktisk ligger ”bagved”, når vi bliver sure på hinanden, stiller konstante krav og kaster med mudder.Hvorfor kommunikation og sårbarhed er altafgørende i et forhold.Hvorfor det er relevant at kende til sine sår fra barndommen, hvis man vil trives godt i sine tætte relationer.Hvorfor sexlivet – især med småbørn – ofte udfordres, og hvad vi kan gøre, for at holde det ved live.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
For noget tid siden meldte jeg ud, at jeg gerne ville dykke mere ned i et emne, jeg ser, fylder mere og mere hos flere og flere mennesker. Det handler om dét med at være i 30'erne uden at have en partner eller børn. Jeg anerkender, at jeg ikke selv er der. Jeg har en mand og børn og et liv, som mange nok ville kalde det klassiske familieliv. Alligevel synes jeg, at emnet er virkelig relevant at tale højt om, for der er ingen tvivl om, at det kan påvirke vores glæde og mentale trivsel, når vi ikke er der, hvor størstedelen af vores venner er, og når vi ikke er der, hvor samfundet på mange måder implicit fortæller os, at vi bør være. Derfor har jeg lavet et par afsnit, der dykker ned i netop dette emne. I afsnittet her har jeg Morten Svane i studiet, der deler ærligt ud af sine erfaringer, tanker og perspektiver som værende mand i slut 30'erne uden partner og børn. Han fortæller om, hvordan det er at være den, der ikke har nogen at holde i hånden med, ikke har børn, villa eller svigerfamilie. Vi taler om svære følelser, men også om hjælpsomme mindsets - og i øvrigt om hvordan Morten helt generelt passer på sin mentale sundhed i livet. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvordan kan det påvirke ens hverdag, relationer, liv og trivsel at være ”ham uden partner” eller ”ham uden børn”.Hvordan Morten har tilgået dating i løbet af sine 30'erne.Hvilke situationer, der kan være svære, irriterende eller udfordrende, når man er ”uden for normens kategorier”.Hvorfor jagten på frihed både kan være frisættende og fængslende.Hvilke vaner, mindsets og tankestrategier der helt generelt hjælper Morten til at trives mentalt i livet.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503. Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har besøg af sundhedsekspert og ekspert i functional medicine, Umahro. Vi taler om, hvordan vi med et fokus på kost, krop og sundhed kan skabe mere energi og overskud i hverdagen, mere glæde i livet, bedre kognitive evner og bedre vilkår for at performe. Vi taler også om, hvordan vi ved at leve sundt kan forlænge vores levetid og, måske endnu vigtigere, forlænge antallet af år i slutningen af livet, hvor vi har det så godt som muligt – trods alderdom. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvorfor vi bør dét at spise sundt og at motionere som 'selvomsorg' frem for 'disciplin'.Hvad vi konkret kan gøre, for at opnå mere glæde, mere overskud, bedre vilkår for topperformance i livet. Hvad vi konkret kan gøre, for at øge chancerne for, at vi lever så mange år af livet, hvor vi har det godt - også når vi bliver gamle. Hvad 'KRAMS'-modellen er og hvorfor den indeholder Umahros vigtigste grundregler i relation til sundhed.Hvorfor vi med fordel bør tilgå sygdom og sundhed på en anden måde, end sundhedsvæsnet gør i dag.Hvornår vi (ofte) bør lukke ørene for råd om sundhed, der deles på sociale medier. Umahros egen vilde historie med sygdom, kost og sundhed.... og meget mere.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit har besøg af to kvinder, der begge ved enormt meget om bæredygtig og regenerativ ledelse, og om, hvordan vi passer bedst muligt på travle hjerner på arbejdsmarkedet. De to ledelsesrådgivere med tidligere erfaring fra toppen af erhvervslivet, Louise Sparf og Mirja bang, er begge optagede af, hvordan vi passer på vores hjerne og vores mentale trivsel, når vi har professionelle ambitioner og gerne vil performe (godt) på arbejdet. Afsnittet handler altså om et af de emner, jeg er særligt optaget af med Mind Care Collective og med podcasten her. Nemlig, hvordan vi lykkes med at performe professionelt samtidig med, at vi passer på os selv. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvorfor det kan være en kæmpe hjælp at forstå hjernens grundlæggende strukturer, hvis vi gerne vil passe på os selv (og vores medarbejdere) i en travl verden.Hvordan det er muligt at skabe mere fritid, mere ro, mere overblik og bedre resultater på én og samme tid.Hvad vi som ledere og medarbejdere bør huske på samt praktisere for at lykkes med at være professionelt ambitiøse samtidig med, at vi passer på os selv.Hvorfor det er vigtigt at forstå, at ubalance og travle perioder kan være helt okay, så længe vi ved, hvordan vi navigerer i den.Hvorfor der er brug for, at flere af os tager vores krop og hjerte med på arbejde – og hvad det lavpraktisk betyder.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I denne uges afsnit har jeg Emilie Lilja i studiet. Vi taler overordnet om mental trivsel i livet i 30erne – i Emilies liv i 30erne. Vi taler om at være drevet af frygt, om at være en pleaser, vi taler om at mærke – og om ikke at mærke – efter i sig selv og i sin krop, vi taler om at acceptere tingenes tilstand, om selvkærlighed, og om tilstedeværelse i nuet. Det er alle emner, der fylder hos Emilie, og jeg er overbevist om, at mange derude kæmper med nogle af de samme ting, som Emilie gør. Lyt med når Emilie på ærlig, sårbar og reflekteret vis fortæller om hendes erfaringer med mental trivsel i 30'erne. I afsnittet taler vi om:Hvorfor Emilie oplevede behovet for at blive bedre til at mærke efter i sig selv – og være mindre 'pleasende'.Hvorfor Emilie oplevede behovet for at øve sig mere i at være til stede i nuet og acceptere tingenes tilstand.Hvorfor mange er drevet af frygt, og om hvad Emilie lavpraktisk gør for ikke at være drevet af frygt i sit liv.Hvordan man mon formår at elske sig selv, præcist som man er.Hvordan man lykkes med at være i og med (alle) sine følelser.Fordelen ved terapi, og om hvorfor forskellige former for terapi kan noget forskelligt og samtidig kan gå hånd i hånd.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I denne uges afsnit har jeg to vejrtrækningseksperter, Lotte Paarup og Malthe Nygaard i studiet. Afsnittet handler om åndedrættets vilde potentiale. Vi taler om, hvorfor åndedrættet i den grad kan påvirke vores hverdag, sundhed og mentale trivsel, vi taler om de ting, mange af os glemmer, når vi trækker vejret, og så taler vi selvfølgelig om, hvad vi hver især helt lavpraktisk kan og bør gøre for at trække vejret mere ideelt. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvorfor åndedrættet er afsindigt vigtigt at være bevidst om for det moderne, fortravlede menneske.Myter koblet til åndedrættet.De konkrete positive (fysiologiske og mentale) konsekvenser der kobler sig til at trække vejret bedre.Konkrete råd og redskaber til at trække vejret bedre.Lotte og Malthes personline historier, der har ført til, at åndedrættet har fået fuldt fokus i deres liv. Hvis du er yderligere interesseret i emnet, har jeg også haft elitefridykker og vejtrækningsekspert, Stig Pryds, i studiet til en snak om emnet, hvor han blandt andet deler sin egen personlige og ret vilde historie relateret til vejrtrækningens potentiale. Det er afsnit 29 af Vores Mentale Sundhed.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
(DEL 2 af 2)I dette afsnit har jeg ekspert i Enneagrammet, Henriette Claydon, i studiet. I afsnittet (som på grund af sin længde, er delt i 2) taler vi om Enneagrammets 9 typer; vi taler om deres styrker, deres frygt i livet og deres udviklingsområder. Derudover taler vi om de grundelementer, denne personlighedstypemodel i øvrigt indeholder. Vi taler også om, hvorfor vi ofte kan opnå mere glæde, frihed og trivsel i livet, hvis vi kender vores egen og vores nære relationers personlighedstype. Jeg har tidligere haft et introduktionsafsnit med i podcasten om netop Enneagrammet (afsnit 45 med Kisser Paludan). Jeg ved, at der er rigtig mange af jer, der synes at emnet 'personlighedstyper' og herunder Enneagrammet, er rigtig interessant, og derfor tænkte jeg, at det ville være på sin plads med endnu et afsnit, hvor vi dykker en tand dybere ned i emnet. I afsnittet taler vi bl.a. om:De 9 typer, deres frygt i livet, deres styrker og deres udviklingsområder.Hvorvidt specifikke typer er bedre eller dårligere til at være i forhold til hinanden.Hvad Enneagrammet kan ift. andre personlighedstypemodeller, og hvad den ikke kan.Hvordan du kan, teste hvilken type du selv er.Hvis du endnu ikke har hørt DEL 1 af afsnittet, kan du med fordel gøre det. I DEL 1 taler vi mere overordnet om, hvad vi kan bruge Enneagrammet til i relation til at trives bedre i livet. Vi taler også om modellens grundelementer (om hjerte-, krop- og hoved-kategorierne, om vinger og om de 9 bevidsthedsniveauer mv.)Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
(DEL 1 af 2)I dette afsnit har jeg ekspert i Enneagrammet, Henriette Claydon, i studiet. I afsnittet (som på grund af sin længde, er delt i 2) taler vi om Enneagrammets 9 typer; vi taler om deres styrker, deres frygt i livet og deres udviklingsområder. Derudover taler vi om de grundelementer, denne personlighedstypemodel i øvrigt indeholder. Vi taler også om, hvorfor vi ofte kan opnå mere glæde, frihed og trivsel i livet, hvis vi kender vores egen og vores nære relationers personlighedstype. Jeg har tidligere haft et introduktionsafsnit med i podcasten om netop Enneagrammet (afsnit 45 med Kisser Paludan). Jeg ved, at der er rigtig mange af jer, der synes at emnet 'personlighedstyper' og herunder Enneagrammet, er rigtig interessant, og derfor tænkte jeg, at det ville være på sin plads med endnu et afsnit, hvor vi dykker en tand dybere ned i emnet. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvorfor vi kan opnå mere frihed, ro, glæde og kærlighed i livet med Enneagrammet.Hvad der afgør, hvilken personlighedstype du er.Hvorvidt du kan ændre type gennem livet.Hvad de 3 kategorier 'kropstype', 'hjertetype' og 'hovedtype' betyder.Hvad de 9 bevidsthedsniveauer er for noget.Hvad det betyder at have vinger til andre typer end ens primære type.I anden del af afsnittet dykker vi ned i de 9 forskellige typer, deres styrker og udviklingsområder, og vi taler desuden om, hvorvidt nogle typer passer bedre/dårligere sammen end andre i parforhold.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
For noget tid siden meldte jeg ud, at jeg gerne ville dykke mere ned i et emne, jeg ser, fylder mere og mere hos flere og flere mennesker. Det handler om dét med at være i 30'erne uden at have en partner eller børn. Emnet er relevant at tale højt om, for der er ingen tvivl om, at det kan påvirke vores glæde og mentale trivsel, når vi ikke er der, hvor størstedelen af vores venner er, og når vi ikke er der, hvor samfundet på mange måder implicit fortæller os, at vi bør være. Derfor har jeg lavet to afsnit, der dykker ned i netop dette emne - et fra en kvindelig og et fra en mandlig vinkel. I afsnittet her har jeg Sophie Kampmann (som i dag er mor) og Sandra Athina (som i dag er single og endnu uden børn) i studiet, der deler ærligt ud af deres personlige erfaringer, tanker og perspektiver relateret til emnet. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvordan kan det påvirke ens hverdag, liv og glæde at være ”hende uden partner” eller ”hende uden børn”.Hvilke situationer, der kan være svære, irriterende eller udfordrende, når man er ”uden for normens kategorier”.Hvilke redskaber og mindsets Sophie og Sandra hver især har anvendt til at komme gennem svære single-perioder i voksenlivet.Hvad man kan og bør overveje som veninde til én, der endnu ikke har kæreste eller børn i 30'erne.Hvorvidt vi mon bør ændre den måde vi taler om familielivet på i samfundet.At vi bør være opmærksomme på, at nogle måske ikke ønsker hverken partner eller børn i 30'erne.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Kan vi spise os mentalt sunde? I afsnittet i dag har jeg besøg af sundhedsekspert, Morten Elsøe. Jeg taler med Morten om mad, myter og mental sundhed. Morten Elsøe er kendt fra sundhedsdebatten i Danmark, hvor han især arbejder med at forsøge at sikre at vi - folk i Danmark - får korrekt information om kost og sundhed. Sagt på en anden måde, bruger han tid og energi på at forsøge at aflive myter, der florerer i sundhedsdebatten. Vi kommer vidt omkring i afsnittet, hvor vi overordnet taler om hvorvidt der reelt findes mad, der er mere sund eller hensigtsmæssig for vores mentale sundhed end andet. Vi taler i øvrigt om, hvorvidt fysisk og mental sundhed hænger sammen, og så beder jeg Morten bringe 3 myter på bordet, som relaterer sig til mental sundhed. Myter som han er stødt på i sit arbejde eller på sociale medier. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:- Hvorvidt der findes mental sund mad.- Hvorfor Morten som værende sundhedsekspert argumenterer for, at han hellere ville vælge at leve af bland-selv-slik frem for broccoli, hvis han kun kunne vælge mellem de to ting.- Hvorfor der er en afgørende forskel mellem 'sund kost' og et 'sundt kostmønster'.- Hvorfor vaner, tanker og kritiske indre stemmer er afgørende elementer, hvis vi gerne vil være både fysisk og mentalt sunde.- Hvilken sunde vaner Morten altid prioriterer.- Hvorfor det er vigtigt, at vi forholder os kritisk, når vi bliver optaget af en sundhedstrend – og hvordan vi kan bære os ad med at være kritiske.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med Kamilla Kongsbak, der deler sin vilde oplevelse med kropsterapi. Jeg har tidligere haft et afsnit med om kropsterapi fra en ekspertvinkel (afsnit #42), fordi jeg synes, at koblingen mellem vores fysiske krop og vores mentale sind er enormt spændende, men i afsnittet her er vinklen personlig. Kamillas historie er et eksempel på, hvor vild vores krop er, og hvor meget den faktisk fortæller os, hvis vi lytter til den. Kamilla havde i flere år fysiske udfordringer som eksempelvis en kronisk tårnhøj hvilepuls og konstant trykken for brystet. Ingen læger kunne rigtig forklare hende hvorfor. Kamilla fortæller om, hvordan hendes traumer, erfaringer, følelser og tanker fra barndom til voksenlivet manifesterede sig i hendes krop, og hvordan hun via (især) kropsterapi fik det godt igen. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvilke fysiske gener Kamilla oplevede i flere år, uden at nogle læger kunne forklare den reelle årsag til disse.Hvorfor kropsterapien ledte til, at Kamilla endte med at gå fra faren til sine to børn - selvom hun, siden hun var barn, havde svoret aldrig at ville blive skilt.Hvordan kropsterapien medførte alt fra gråd og ekstrem kvalme til klarsyn og en tilbagevendt sexlyst hos Kamilla.Hvordan livets oplevelser og undertrykte følelser og tanker kan manifestere sig fysisk i kroppen.Hvorfor vores krop fortæller os mere, end mange ved, hvis vi lytter til den.Hvad vi kan bruge kropsterapi til.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med læge, forfatter og foredragsholder, Imran Rashid. Vi taler om et emne, der er mere diskuteret end nogensinde. Vi taler nemlig om, hvordan skærme (i sig selv og det der foregår på skærmene især via sociale medier og algoritmer) påvirker vores mentale sundhed. Hvor slemt er det egentlig med de skærme og indholdet på dem? Hvordan påvirker det os hjernemæssigt, kognitivt og socialt? Skærmene og indholdet bag skærmene er kommet for at blive, og vi taler om, hvilke konsekvenser de har for os som voksne og for vores børn, og så taler vi selvfølgelig om, hvordan vi kan være bedst muligt i verden med skærme samtidig med, at vi passer på os selv og vores mentale sundhed. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor skærme påvirker os og vores mentale sundhed negativtHvorfor det er afgørende at forstå vores biologiske hjerne i snakken om skærmes påvirkning af osHvorfor og hvordan skærme påvirker både børn, unge og voksneHvor ubevidste, irrationelle og manipulative vi reelt er som menneskerHvorfor emnet om skærme og digitalisering stadig er en svær størrelse – men trods alt er en, vi bør være bevidste om og handle påKonkrete overvejelser vi bør gøre os og råd ift. vores eget og vores børns skærmbrugVil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med psykoterapeut, forældrerådgiver og indehaver af Forældresparring.dk, Rikke Winckler. Vi lever i en verden, hvor der er mange krav til opdragelse, og vi ønsker alle at opdrage glade, robuste børn med et stærkt selvværd. Men hvordan bærer vi os ad med dette, når vores børn opfører sig anderledes, end vi forventer og når hverdagen ruller og overskuddet er lavt? Hvordan opdrager vi mentalt robuste børn? Og hvordan minimerer vi skæld-ud og konflikter i hverdagen samtidig med, at vi lytter til vores egne behov og grænser? Det taler jeg med Rikke Winckler om, som er ekspert på emnet. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor det moderne samfund og dets krav udfordrer forældreskabet – og måske skaber flere konflikter end tidligere.Hvordan vi skruer ned for skæld-ud og konflikter og skaber en mere harmonisk opdragelse.Hvordan vi navigerer i både at ville opdrage "korrekt" samtidig med at håndtere den dårlige samvittighed, vi rammes af, når vi ikke gør det godt nok.Hvordan vi opdrager børn til at være glade, føle sig elskede og have et stærkt selvværd.Konkrete redskaber og vigtige remindere relateret til hvordan vi passer både på vores børn og os selv i opdragelsen.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med psykolog og mentaltræner, Jørgen Svenstrup, om selvværd, selvtillid og sammenligninger. Vi taler om, hvad de tre begreber egentlig indebærer, om hvordan vi arbejder med vores selvværd, selvtillid og sammenligningstanker i vores eget liv, og så taler vi om, hvordan de tre ting er koblet til vores mentale sundhed.I dette afsnit taler vi bl.a. om: Hvad er forskellen mellem selvværd og selvtillid?Hvordan opbygger man de to ting?Hvordan kobler selvværd og selvtillid sig til hvordan vi går og har det indeni?Hvorfor sammenligner vi os egentlig med andre?Hvad er fordelene og ulemperne ved at sammenligne sig?Hvad kan vi gøre for at lade sammenligninger fylde mindre i vores liv?AFSNITTET ER EN GENUDSENDELSE FRA SÆSON 1 I ANLEDNING AF SOMMERFERIEN.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med psykolog og ph.d. i metakognitiv terapi, Pia Callesen. Metakognitiv terapi har fået mere og mere fokus de sidste par år - og af gode grunde. Terapiformen viser nemlig høj succesrate når det handler om at få os til at bekymre os og gruble mindre og dermed være med til stedet i nuet. Mange af os bruger meget tid på tanker (bekymringer og grublerier) om fremtiden, og sagen er, at det fjerner vores nærvær. Og det kan i værste tilfælde i angst, stress og depression. I afsnittet taler vi bl.a. om: Hvorfor du får mere nærvær ved at tænke (gruble) mindre. Pias eget meget personlige livseksempel hvor metakognitiv terapi blev afgørende.Metakognitive strategier; særligt om hvordan du bør og kan være doven ift. dine tanker.At sindet er selvregulerende; også når du oplever sorg, nederlag og svigt. Hvorfor metakognitiv terapi, ifølge Pia Callesen, giver mere mening end både kognitiv terapi, positiv psykologi og mindfulness. Hvorfor du kan styrke dit selvværd med metakognitiv terapi. AFSNITTET ER EN GENUDSENDELSE FRA SÆSON 1 I ANLEDNING AF SOMMERFERIEN.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med stresslæge, Trine Rønnov, indehaver af www.stresslæge.dk om emnet stress. Stress bliver mere og mere udbredt, og vi taler i afsnittet her om de biologiske, fysiske og mentale elementer (og konsekvenser) af stress, om årsagerne til stress og om forebyggelse af stress. Trine deler ud af sin årelange viden og erfaring om emnet, og hun åbner også op om sin personlige historie med stress.I dette afsnit taler vi bl.a. om: Hvad stress er, helt grundlæggende: Hvad sker der i hjernen, når vi bliver stressede?Hvad forskellen på kortvarig og langvarig stress er. Hvorfor så mange i dag rammes af stress.Hvordan stress påvirker os fysisk og mentalt i hverdagen. Hvordan selvværd og stress hænger sammen.Hvordan vi både kan være ambitiøse og balancere alle livets parametre (karriere, hus, børn, venner, sundhed mv.) uden at blive stressede. Trines egen historie med stress. AFSNITTET ER EN GENUDSENDELSE FRA SÆSON 1 I ANLEDNING AF SOMMERFERIEN.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med læge og ph.d. i mental sundhed, Jeanette Frost Ebstrup, om, hvorfor vi mon ser de nedadgående samfundstendenser inden for mental sundhed, som vi gør. Vi taler også - og især - om, hvad vi hver især kan og bør gøre for at holde os mentalt sunde og for at stortrives i livet, resten af livet. I dette afsnit taler vi bl.a. om: Hjernens tre følelsesregulerende systemer, som vi bør balancere brugen af.Hvad Jeanette mener med, at vi bør "tage poweren hjem til os selv"Hvorfor vi ikke bør nøjes med at "trives", men bør stræbe efter at "stortrives".Hvad vi kan bruge meditation til.Hvad 'compassion' egentlig er.Hvad det er være 'selvomsorgsfuld' egentlig betyder, og hvordan vi lavpraktisk bærer os ad med at være det.AFSNITTET ER EN GENUDSENDELSE FRA SÆSON 1 I ANLEDNING AF SOMMERFERIEN. Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med forfatter og foredragsholder, Niels Overgaard. Snakken baserer sig på Niels Overgaards bog, 'Det hele handler ikke om dig', som jeg personligt er kæmpe fan er. Niels Overgaard præsenterer i bogen 5 livsprincipper, der baserer sig på den stoiske filosofi; 5 principper vi med fordel kan leve efter, hvis vi ønsker at leve et liv med mere mening, frihed og sindsro. Og hvem gør ikke det? Jeg lover dig, at snakken vil give dig relevante refleksioner med, som du kan bruge til at trives i livet.I dette afsnit taler vi bl.a. om: Princip 1: Fokusér på det du kan kontrollere. Om hvordan vi bør møde livets medgang og modgang, og om hvorfor vi bør minimere vores bekymringer og brok. Princip 2: Succes er at gøre det rigtige. Om hvorfor succes er noget, vi selv kan og bør definere.Princip 3: Selvdisciplin gør dig fri. Om hvad vi kan opnå med disciplin - både i forhold til skolegang, karriere og mental sundhed. Princip 4: Døden er din ven. Om hvorfor vi med fordel - og ofte - bør minde os selv om, at vi en dag skal dø.Princip 5: Det hele handler ikke om dig. Om hvorfor det er vigtigt at huske på den helhed, vi er en del af. AFSNITTET ER EN GENUDSENDELSE FRA SÆSON 1 I ANLEDNING AF SOMMERFERIEN.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I anledning af sommerferien får du her en gratis meditation til sommerpauserne. Hvis du følger med på min Mind Care Collective-profil på Instagram eller er fast lytter, så ved du, at jeg prædiker, at vi skal huske at tage pauser - jeg øver mig selv på det. Vores krop og hjerne har helt biologisk brug for pauser i et samfund, hvor vi mentalt er på overarbejde. Det er afgørende for vores fysiske og mentale sundhed. I sommerafsnittet her, giver jeg en helt kort introduktion til et par myter relateret til meditation, for jeg mener, at meditation bør afmystificeres. Vi bør få meditation helt ned på jorden; for grundlæggende handler meditation om at tage en pause for tanker, bekymringer, planer, to-dos, gøremål mv. Derudover styrker meditation vores bevidsthed, vores opmærksomhed og koncentration. Derfor kan vi alle(!) bruge meditation. Og du kan iintroduktionen til afsnittet (også) høre, hvorfor vi alle kan finde ud af at meditere. Hvis du vil skippe introduktionen og spole direkte til meditation, skal du spole til minut 8 (8.00).God fornøjelse.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med ekspert i positiv psykologi, nemlig forsker og professor i emnet, Hans Henrik Knoop. Mange taler om positiv psykologi og jeg må indrømme, at jeg selv synes, at emnet er enormt spændende. For hvis vi virkelig kan påvirke vores trivsel og glæde – og dermed vores liv - med vores mindset, så har vi en stor magt i vores hænder. Hans Henrik sætter os i dette afsnit ind i emnet, og trækker på sin årelange faglige og forskningsbaserede viden, når han fortæller om, hvorvidt vi reelt kan tænke os glade. Vi taler om, hvad positiv psykologi helt præcist er, vi taler om hvad studier peger på, om misforståelser og om hvad vi selv kan gøre for at dyrke positiv psykologi i hverdagen. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad positiv psykologi rent faktisk er - og hvilke misforståelser emnet indeholder.Hvorfor og hvordan vi kan påvirke vores liv, trivsel og sundhed med positiv psykologi.Hvorfor positiv psykologi og optimisme ikke er det samme, og hvorfor vi faktisk godt kan være for over-optimistiske.Hvad vi rent lavpraktisk kan gøre for at dyrke positiv psykologi i hverdagen.Hvorvidt positiv psykologi kan bruges til noget, når vi er i dyb sorg.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med ekspert i krop, metabolisme og aerob kapacitet, Mads Tærsbøl. Mads ved ufatteligt meget om vores fysiske sundhed, men også om koblingen mellem fysisk og mental sundhed. Afsnittet fokuserer på 'longevity'; altså på hvordan vi lever længst muligt, mens vi har det bedst muligt, hvilket formentlig er noget, vi alle ønsker os. Mads gør os, med sin faglige viden og personlige erfaring, især klogere på emnerne 'metabolisme' og 'aerob kapacitet', og han gør det klart, hvorfor disse begreber er afgørende for vores fysiske og mentale sundhed. Vi taler også om myter vedrørende sundhed; for eksempel fortæller Mads, hvorfor mange har et uhensigtsmæssigt syn på træning og han fortæller også om perspektiver på periodisk fasting - et moderne fænomen -, som sjældent kommer frem i lyset. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad metabolisme og aerob kapacitet helt lavpraktisk betyder og hvorfor disse begreber er afgørende for vores sundhed.Hvorfor lav- og mediumintensitet-træning er den vigtigste træningsform for vores sundhed.Generelle myter om og råd til træning, hvis vi gerne vil leve længe og godt.Hvorfor periodisk faste ikke kun er en god idé.Og meget, meget mere.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med Naomie - en kvinde i 30'erne opvokset i Nordsjælland. Naomie fortæller i afsnittet ærligt og sårbart om at leve i et parforhold med psykisk vold. Da Naomie mødte sin ex-kæreste, blev hun hovedkulds forelsket, og efter kun et par måneder bliver hun gravid med hende og ex-kærestens tvillinger. Hurtigt begynder ex-kæresten at ændre karakter, og Naomie ender med at leve flere år med psykisk vold – hvilket har påvirket hende mentalt både under og efter at forholdet stod på. Afsnittet der tager udgangspunkt i Naomies historie har især til formål at belyse 1) hvor meget psykisk vold i forhold påvirker vores mentale trivsel og glæde i livet og 2) hvor svært det kan være at komme ud af en dysfunktionel relation, når der er følelser indblandet. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvordan Naomies stormende forelskelse endte med at blive hendes livs helvede.Hvorfor Naomie i lang tid ikke turde at fortælle venner eller familie om alt det, hendes ex-kæreste udsatte hende for.Hvordan Naomie slap ud af forholdet med sin x-kæreste og hvorfor det var enormt kompliceret at "komme fri".Komplikationerne ved at være mentalt og fysisk drænet og samtidig skulle kæmpe for forældremyndigheden over sine børn.Hvordan dysfunktionelle relationer kan påvirke mental trivsel og sætte langvarige sår på sjælen.Hvad man kan gøre, hvis man selv befinder sig i noget, man frygter, er en dysfunktionel relation - eller hvis man kender andre, der gør.... og meget mere.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit taler jeg med sociolog og forfatter, Maria Ørskov Akselvoll. Vi taler i afsnittet om, hvorfor og hvordan det kan være mentalt udmattende at leve op til 'Det Nye Børnsesyn' og opdrage sine børn på den "rigtige" måde. Maria har forsket i emnet, og hendes (og andre internationale) undersøgelser peger på, at forældre, herunder især mødre, i stigende grad rammes af forældreudbrændthed. Vi taler om, hvorfor idealet om den "perfekte opdragelse" ser ud, som det gør, og om hvorfor denne opdragelse for mange afføder en konstant og enormt uhensigtsmæssig dårlig samvittighed og frygt for ikke at gøre det godt nok som forældre. Maria fortæller både om årsager og konsekvenser, og så diskuterer vi selvfølgelig, hvad vi som forældre rent faktisk kan gøre, for at passe bedre på os selv og på vores mentale sundhed, samtidig med at vi tager os godt af vores børn.I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor forældreskabet er blevet så grænseløst og intensivt, som det er.Hvilke spillere i samfundet der særligt bærer ansvaret for at diktere den "perfekte opdragelse", der i dag dominerer.Hvorfor dét bedste for sine børn, er mentalt drænende for mange forældre, og i flere og flere tilfælde fører til udbrændthed.Hvad vi skal huske på, når den dårlige samvittighed rammer os som forældre.Andre konkrete ting vi kan gøre for at passe på os selv og vores mentale sundhed som forældre.... og meget mere.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.