Håndboldbaren er en aktualitetspodcast om de største og vigtigste kampe i dansk- og international håndbold. Vi følger de største turneringer og de bedste spillere med analyser, interviews og spændende gæster i studiet. Værter er håndboldspiller Elias Krüger og håndboldkommentator Jonas Løytved.
Jaaaaaa! Danmark gjorde det igen! Herrelandsholdet forsvarede VM-guldet efter en flot finale mod Sverige. Vi analyserer finalen sammen med KIF Kolding-træner og tidligere landsholdsspiller Andreas Toudahl, vi udvælger vores største VM-øjeblikke, giver de danske spillere karakterer og sætte vores VM-all-stat-hold.Og så slutter vi af med et farvel: Det er nemlig Jonas’ sidste episode som vært på Håndboldbaren.Gæst: Andreas Toudahl.
Det skandinaviske drømmefinale spilles i eftermiddag. Vi varmer op til VM-finalen mellem Danmark og Sverige, stiller vores drømmehold af danske og svenske spillere, og så har vi masser af interviews fra både den danske og svenske lejr. Interviews: Nikolaj Jacobsen, Henrik Møllgaard, Mads Mensah, Lasse Svan, Jim Gottfridsson og Andreas Palicka. Ring til en håndboldven: Simon Jeppsson.
Danmark er klar til den 4. VM-finale på 10 år efter en fornem semifinale indsats mod Spanien. Vi analyserer den danske sejr, giver karakterer til de danske spillere og kigger så ellers frem mod drømmefinalen mellem Danmark og Sverige.
Danmark skal spille VM-semifinale, og vi glæder os helt vildt. Vi tjekker ind hos landsholdslejren og får seneste nyt, og så snakker vi selvfølgelig en masse om semifinalemodstanderen Spanien. Vi krydrer det med en top 10 over verdens bedste straffekastskytter. Interviews: Nikolaj Jacobsen, Mikkel Hansen og Mathias Gidsel. Dagens profil: Henrik Møllgaard.
Hvilket drama! Vi er helt forpustede og oppe at køre, men heldigvis hjælper tidligere landsholdsspiller og EM-guldvinder Michael V. Knudsen os med at analysere Danmarks kvartfinalesejr mod Egypten. Jaaaaaaa! Vi er i semifinalen! Gæst: Michael V. Knudsen.
Knald eller fald! Vi kigger frem mod en dramatisk kvartfinale mellem Danmark og Egypten. Rygtet vil, at egypterne er klar til krig, men heldigvis har danskerne vist tårnhøjt niveau. Interviews: Nikolaj Jacobsen, Mikkel Hansen og Morten Olsen. Dagens profil: Morten Olsen.
Ny dansk storsejr. Et skuffende kroatisk mandskab blev bøllebanket på plads af Danmark. Nu kan vi altså snart ikke vente på kvartfinalen, hvor Danmark møder Egypten. Vi analyserer den seneste danske storsejr og kigger lidt frem mod kvartfinalerne, og så var Elias utrolig uheldig i forudsigelseskonkurrencen, mens Jonas havde heldet med sig.
Ingen danske interviews i dag. Men! Det forhindrer os ikke i at se frem mod Danmark-Kroatien og zoome ind på en dansk profil. Og vi har meget mere guf til jer. Vi laver nemlig et all-star-hold over spillere, der ikke er med ved VM og udvælger en top 10 over de bedste unge spillere. Og så har vi fået tilsendt en lytterjoke. Dagens profil: Jacob Holm.
Danmarks sejr over Japan sender håndboldherrerne direkte i kvartfinalen. Det danske spil var ikke perfekt, men det var nok til en sikker sejr og til, at vi allerede før kampen mod Kroatien kan tillade os at kigge frem mod kvartfinalen. Det gør vi i selskab med Lemvig/Thyborøn-træner Anders Thomsen, der er dagens gæsteekspert. Gæst: Anders Thomsen
Danmark møder Japan og vinder højest sandsynligt igen. Vi ser frem mod landsholdets 5. kamp ved VM men har indset, at det nok først bliver rigtig spændende i kvartfinalen. Til gengæld har vi god tid til at snakke om både Emil Jakobsens forestående slutrundedebut og dagens profil. Interviews: Nikolaj Jacobsen, Emil Jakobsen og Simon Hald. Dagens profil: Simon Hald.
4 på stribe. Endnu en dansk storsejr ved VM kom i hus mod Qatar. Danmark fortsatte de gode takter i mellemrunden og er nu meget tæt på kvartfinalen. Vi analyserer den danske sejr mod Qatar og tillader os at drømme lidt stort.
Vi ser frem mod den danske VM-mellemrunde og den første kamp mod Qatar. Danmark er i god form og meget skal gå galt, hvis danskerne ikke kommer videre til kvartfinalen. Vi udvælger også dagens danske profil og tager en status på den danske VM-lejr.Interviews: Nikolaj Jacobsen, Niklas Landin og Johan Hansen.Dagens profil: Niklas Landin.
3 kampe. 3 sikre sejr. Danmark tager 4 point med over i Mellemrunden efter endnu en overbevisende præstation og storsejr mod Argentina. Vi analyserer Danmarks sejr over Argentina sammen med KIF Kolding-træner og tidligere landsholdsspiller Andreas Toudahl, og så kigger vi frem mod, hvad der venter Danmark i Mellemrunden. Gæst: Andreas Toudahl.
Nu møder Danmark ordentlig modstand. I aften venter Argentina i gruppefinalen, hvor vinderen tager 4 point med over i Mellemrunden. Vi ser frem mod kampen, snakker om Argentinas styrker og vender situationen på den danske venstre fløj. Og dagens danske profil er en af dem, som vi altid sætter vores lid til, når det gælder. Interviews: Nikolaj Jacobsen, Mikkel Hansen og Emil Nielsen. Dagens profil: Mikkel Hansen.
Danmark har fortsat til gode at møde nævneværdig modstand ved VM. I anden kamp ved slutrunden blev det til en overbevisende sejr over D.R. Congo. Vi analyserer kampen sammen med Cherbourg-spilleren Kristian Ørsted, der til daglig spiller sammen med en af Congos spillere og har en fortid på U-landshold med en række af de danske spillere. Gæst: Kristian Ørsted.
I aften spiller Danmark deres anden kamp ved VM, og modstanderen er mægtige D.R. Congo (ironi kan forekomme). Vi ser frem mod kampen, giver en status på situationen på den danske venstre fløj, og så har vi gennemresearchet Congos mandskab og udvalgt to profiler til jer. Og så bliver I selvfølgelig heller ikke syndt for dagens danske profil, Mads Mensah.Interviews: Nikolaj Jacobsen, Mads Mensah og Mathias Gidsel. Dagens profil: Mads Mensah.
Danmark vandt overbevisende over Bahrain i VM-åbningskampen. Det blev en yderst vellykket Gidsel-tagning. 21-årige Mathias Gidsel fik en drømmedebut ved VM. Vi analyserer Danmarks åbningssejr sammen med Fredericia-spilleren Rasmus Boysen, og så uddeler vi karakterer til de danske spillere. Gæst: Rasmus Boysen
Håndboldbaren udkommer med en VM-update hver morgen under slutrunden i Egypten: I dag ser vi frem mod Danmarks åbningskamp mod Bahrain. Danskerne har stor respekt for modstanderen, men vi diskuterer, om der er grund til det. Vi vender også den omdiskuterede VM-corona-boble, og så udvælger vi dagens danske profil. Interviews: Nikolaj Jacobsen, Niklas Landin, Lasse Svan og Mathias Gidsel. Dagens profil: Mathias Gidsel.
Bliv klædt helt på til VM begynder: Vi går VM-favoritterne igennem gruppe for gruppe og diskuterer styrker og svagheder hos de enkelte hold. Det kommer der en stribe gode diskussioner ud af, og derfor bliver denne episode lidt lang. Vi slutter med at udvælge hver vores drømmehold over de bedste spillere ved VM. God lyttelyst og god fornøjelse med VM.
Så er vi klar til VM! I denne episode kigger vi nærmere på, hvor det danske landshold står under en uge, før det går løs i Egypten. Vi snakker om Danmarks to testkampe mod Norge, diskuterer hvem der bliver de bærende spillere og vurderer håndboldherrernes chancer for at nå langt ved slutrunden. Og så introducerer vi vores nye interne konkurrence og dagens far-joke. Interview: Nikolaj Jacobsen
Aalborgs cheftræner Stefan Madsen gør det fremragende. Vores program til lydoptagelse gør det knapt så fremragende. Ja, der er desværre problemer med lyden i årets sidste program, men I skal ikke snydes for de dele af vores optagelse med Aalborg-træner Stefan Madsen, som heldigvis blev til noget. Så vi kommer bl.a. rundt om Aalborgs flotte præstationer i Champions League, og Stefan Madsens tanker bag rekrutteringen af holdet.Rigtig godt nytår fra Håndboldbaren! Vi ses i 2021! Gæst: Stefan Madsen (Aalborg Håndbold)
THW Kiel er Champions League-vindere efter en fantastisk finalepræstation mod Barcelona. Vi analyserer kampen, hvor de største profiler trådte i karakter for kielerne, og vi har flere interviewbidder med norske Sander Sagosen. Vi sætter også et all-star-hold for Final4, og så finder vi en vinder af vores efterårsquiz "Har han en landskamp?".Interview: Sander Sagosen.
Final4 er bare fantastisk! Tak for en semifinale som Kiel og Veszprem gav os. Vi analyserer dramaet i denne episode, hvor vi også vender Barcelonas overbevisende sejr over PSG. Og så varmer vi selvfølgelig op til Champions League-finalen i aften. Interviews: Niklas Landin, Niklas Ekberg (Kiel), David Davis (Veszprem) og Blaz Janc (Barcelona).
Elias og Jonas har Barcelona som favoritter til Champions Leagues Final4-stævner i den kommende uge. Vi ser frem mod de to semifinale og diskuterer, hvad vi kan forvente os af danskerne. Og så har vi kastet os ud i den svære disciplin at udvælge en top-15 over verdens bedste håndboldspillere. Episoden af optaget juleaftensdag, så både Elias og Jonas er i godt julehumør.
Glædelig jul! Vi gør status på Herreligaen efter en spændende efterårssæson, hvor kun 6 point adskiller nr. 5 og nr. 12. Kampen om slutspilspladserne er hård, men to hold har skilt sig ud i toppen og i bunden. Vi har en julegæst med fra Skanderborg Håndbold, og så sætter vi Efterårets Hold.Gæst: Lars Skaarup (Skanderborg). Interview: Emil Tellerup (Fredericia).
Nikolaj Jacobsen har sat navn på de 20 spillere, der skal spille VM for Danmark. Der er flere overraskelser og hele 4 slutrundedebutanter iblandt. Vi diskuterer truppen, Danmarks startopstilling og de største VM-favoritter i denne episode.Interview: Nikolaj Jacobsen.
Velkommen til en corona-edition episode af Håndboldbaren. Jonas har nemlig raget et styks virus til sig og er i isolation. Derfor er Elias med på en internetforbindelse. I denne episode zoomer vi ind på det forestående VM i Egypten og giver vores bud på, hvilke 20 spillere, som landstræner Nikolaj Jacobsen bør udtage til slutrunden. Det bliver til en stribe vurderinger af de bedste danske håndboldspillere netop nu.
Vi har fornemt besøg i Håndboldbaren: Af den målmand i Bundesligaen, der har flest redninger af alle! Vi dedikerer det meste af denne episode til at snakke med Mike Jensen, dansk målmand i HBW Balingen-Weilstetten. Han fortæller om sin (succesfulde) tilværelse i den tungere ende af Verdens bedste håndboldliga. Det er helt klart et lyt værd. Til sidst i episoden diskuterer vi også topstriden i Bundesligaen, vender kort Champions League og har naturligvis vores quiz. Gæst: Mike Jensen (HBW Balingen-Weilstetten).
Pga. corona må vi aflyse "Månedens Kamp "i Herreligaen. Men det skal ikke forhindre os i at lave en midtvejsstatus på Herreligaen. Vi diskuterer overraskelser og skuffelser og giver vores top 5 over de mest overraskende resultater. Så vender vi også corona i dansk håndbold og naturligvis Aalborgs imponerende sejr i Veszprem.
Han er her!!! Nikolaj Markussen er ENDELIG gæst i Håndboldbaren - efter adskillige forsøg. Vi forsøger at få det maksimale ud af vores 5 minutter med "Hammeren fra Helsinge", inden han skulle med flyet hjem til Ungarn. Og så analyserer vi ellers Aalborgs lige-ved-og-næsten-nederlag til Veszprem og diskuterer den første halvdel af Champions Leagues gruppespil. Polske Kielce er blandt topholdene, og derfor ringer vi impulsivt til Sigvaldi Gudjonsson, der er med fra et hotel i Skopje. Gæst: Nikolaj Markussen (Veszprem). Interviews: Rasmus Lauge (Veszprem) og Henrik Møllgaard (Aalborg). Med på telefon: Sigvaldi Gudjonsson (Kielce).
Bundesligaens tophold Rhein-Neckar Löwen var for stor en mundfuld for GOG i European League. Vi benytter lejligheden til at diskutere, hvor GOG står i forhold til den europæiske top, og så undersøger vi, hvor hårdt belastet GOGs unge spillere er i dette hårde spilleprogram. Gæster: Simon Pytlick og Nicolej Krickau (GOG). Interview: Niclas Kirkeløkke (Rhein-Neckar Löwen).
Tre røde kort og et nordjysk comeback: Kvartfinalen mellem Aalborg og Bjerringbro-Silkeborg havde det hele. Vi analyserer Aalborgs flotte kvartfinalesejr og vender også de tre øvrige pokalkvartfinaler. Interviews: Henrik Møllgaard, Buster Juul, Stefan Madsen (Aalborg), Klaus Thomsen (Bjerringbro-Silkeborg), Mathias Gidsel (GOG) og Anders Eggert (Skjern).
Danmark vandt også sikkert over Finland. Vi analyserer kampen, giver de danske spillere karakterer, og så diskuterer vi styrkeforholdet mellem de spillere, der er på vippen til VM-truppen. Og ja, så går vores quiz helt galt, og episoden stikker lidt af mod slutningen, hvor vi også runder de kommende pokalkvartfinaler.
Danmark besejrede sikkert Schweiz i EM-kvalifikationen. Vi analyserer sejren, hvor Nikolaj Jacobsen spillede meget med de samme spillere. Og så har vi selvfølgelig karakterbog og quiz. Interviews: Niklas Landin, Nikolaj Jacobsen, Emil Jakobsen og Mads Mensah
I den kommende uge skal Danmark spille EM-kvalifikationskampe mod Schweiz og Finland. Vi varmer op til landskampene med at gøre status på landsholdet og diskutere Nikolaj Jakobsens udtagelse. Og så hiver Elias et vildt navn frem i quizzen “Har han en landskamp”. Interviews: Nikolaj Øris og Mathias Gidsel
Elias er desværre syg. Men Ida Hummeluhr afløser og er medvært. Vi er i Aalborg til Champions League, hvor de danske mestre blev sat på plads af THW Kiel. Vi analyserer kampen, taler om Aalborgs ellers flotte Champions League-sæson og laver en top5 over de største danske Champions League-resultater de seneste fem år. Interviews: Henrik Møllgaard, Stefan Madsen (Aalborg), Sander Sagosen og Niklas Landin (THW Kiel).
GOG går efter at vinde European League. Det fortæller Mathias Gidsel, der er gæst i vores European League-optakt. Her diskuterer vi GOGs muligheder i den næstfineste europæiske turnering, vi snakker om de øvrige danskerklubber, og så fortæller Mathias Gidsel om en uge i rampelyset. Gæst: Mathias Gidsel (GOG)
For anden gang i træk ender Håndboldbarens "Månedens kamp" uafgjort. Aalborg og GOG er fortsat ubesejrede i Herreligaen, efter de spillede 33-33 i en vild topkamp. Dagens podcast er en form for GOG-bonanza, der er optaget på tribunen i Jutlander Bank Arena umiddelbart efter kampen. Vi har tre spændende GOG-gæster i studiet og stiller skarpt på det fynske tophold. Gæster: Nicolej Krickau, Anders Zachariassen og Emil Jakobsen. Interviews: Stefan Madsen, Buster Juul (Aalborg) og Mathias Gidsel (GOG).
Her er vores Bundesliga-optakt. Vi har VM-guldvinder Johan Hansen med direkte fra Hannover. Han scorede 6 mål i sin debut. Vi vurderer topholdene og snakker om danskerne i verdens bedste liga. Gæst: Johan Hansen. Interview: Gøren Søgard Johannesen.
Morten Olsen og Anders Zachariassen var de afgørende spillere, da GOG vandt pokaltitlen og brød 13 års titeltørke. Vi analyserer pokalfinalen fra Gråkjær Arena, få meter fra GOG-spillernes guldfest. Interviews: Anders Zachariassen, Morten Olsen, Nicolej Krickau, Kasper Jørgensen (GOG), Christoffer Cichosz og Sebastian Frandsen (TTH Holstebro).
Vi er helt høje efter to semifinaledramaer i pokalturneringen. TTH Holstebro møder GOG i pokalfinalen søndag. Vi glæder os og er selvfølgelig uenige om udfaldet. Jonas har lidt bøvl med teknikken, men ellers er der super god stemning over en schnitzel på Oure Kro. Interviews: Morten Olsen, Anders Zachariassen, Nicolej Krickau, Emil Jakobsen (GOG), Alexander Lynggaard (BSH), Johan Meklenborg, Søren Hansen (TTH) og Cornelius Kragh (Skanderborg).
Kække kommentarer, masser af grin og naturligvis uenighed i dagens episode. Vi snakker om de forestående pokalsemifinaler og går tæt på alle de fire hold. Elias og Jonas har ikke overraskende hver deres bud på en pokalmester. Interviews: Nikolaj Enderleit og Sebastian Skube.
Vi tager en status på Herreligaen. Podcasten er optaget i Skjern umiddelbart efter braget mellem Skjern og GOG. Gæst: Svend Rughave. Interviews: Magnus Bramming, Aaron Mensing, Jonas Tidemand og Emil Jakobsen.
Vi ser frem mod den nye Champions League-sæson, der begynder i den kommende uge. Vi går tæt på Aalborg Håndbold, giver en status på danskerne i de største europæiske klubber og laver en top10 over de bedste europæiske transfers. Interviews: Magnus Saugstrup (Aalborg), Sigvaldi Gudjonsson (Kielce), Rasmus Boysen (Elverum).
Vi jubler i Håndboldbaren. Danmark har nemlig fået en super-lodtrækning til VM i Egypten. Landsholdet møder Argentina, Bahrain og DR Congo i gruppespillet og har også en let mellemrunde.
Vi er i hopla! Herreligaen er i gang igen, og vi ser nærmere på guldkampen, hvor størstedelen af topholdene har skiftet en del ud. Og så laver vi en top 10 over ligaens bedste indkøb. Interviews: Stefan Madsen (Aalborg), Nikolaj Læsø (Aalborg), Sebastian Frandsen (TTH Holstebro) og Klaus Thomsen (Bjerringbro/Silkeborg).
Dette episode er fuldt og helt dedikeret til Michael V. Knudsen. Landsholdslegenden indstillede karrieren efter sidste sæson, og sammen ser vi tilbage på en flot karriere, der blandt andet har budt på EM-guld, DM-guld og en Champions League-titel. Gæst: Michael V. Knudsen. Interview: Lasse Svan.
Endelig er der håndbold igen! Vi har glædet os, og i denne episoder diskuterer vi den kommende sæson i dansk- og europæisk håndbold. Vi kommer med 10 forudsigelser om Herreligaen, Bundesligaen, VM, Champions League, European Handball League. Velkommen til en ny sæson af Håndboldbaren med masser af spændende nyheder.
Der er trukket lod til kvalifikationen til European Handball League, og der venter hård modstand til Bjerringbro-Silkeborg, som møder tyske MT Melsungen. Vi vender også Skjern og TTHs lodtrækning, snakker om IHF's kåringer af årets træner og årets spiller, og så glæder vi os over, at klubberne er begyndt forberedelserne til den kommende sæson.
Vi ønsker god sommer og vender både Champions League-lodtrækningen og IHFs nomineringer til årets spiller og årets træner. Vi kigger også lidt frem mod den kommende sæson, og så har vi hul igennem til Nikolaj Markussen - dog kun for en meget kort bemærkning.
Gæst: Simon Dahl. I vores all-star-runde er vi nået til Skjern Håndbold. Elias er på hjemmebane sammen med dagens gæst, hans tidligere træner Simon Dahl. Vi diskuterer Skjerns all-star-hold fra 2000 og frem.