Lyt

Follow Lyt
Share on
Copy link to clipboard

LYT præsenterer danske digtere gennem personlige samtaler. I hvert afsnit slår vi tematisk ned i lyrikken og taler om, hvad digtene gør ved læseren. Med LYT får du indblik i digternes maskinrum og kan blive inspireret til din næste læseoplevelse. Podcasten er produceret af Silkeborg Bibliotekerne i…

Silkeborg Bibliotekerne, Vejle Bibliotekerne

  • May 5, 2020 LATEST EPISODE
  • weekly NEW EPISODES
  • 25m AVG DURATION
  • 30 EPISODES


Search for episodes from Lyt with a specific topic:

Latest episodes from Lyt

Bonus: Da digter Knud Sørensen kom i kløerne på Gestapo

Play Episode Listen Later May 5, 2020 9:31


I anledning af 75-årsdagen for Danmarks Befrielse har LYT-redaktionen været i gemmerne og fundet en spændende fortælling fra krigens tid. Fortællingen kom frem i løbet Frederik Schølers interview med 92-årige Knud Sørensen og handler om, hvordan han som 17-årig havnede i Gestapos søgelys. Denne del af interviewet er ikke tidligere udgivet.    Det er en fortælling om ungdommeligt vovemod og om hvor tæt det kan komme på at gå galt. Det var barskt, men sådan var tiderne dengang, som Knud Sørensen på sin rolige maner fastslår mod slutningen af den gribende beretning.  

LYT på BogForum 2019: Morten Søndergaard

Play Episode Listen Later May 3, 2020 17:36


Sidste afsnit er med digteren Morten Søndergaard, der læser fra sine to fantastiske 2019-udgivelser. Den første, gendigtningen af det oldgamle assyriske epos Gilgamesh, deler han med sønnen, oversætter Sofus Pryds Helle, mens han helt og holdent selv har forfattet den smukke Journal 2019. Morten Søndergaard bliver også præsenteret for sin antologi Digt til natten som han lavede samen med Janus Kodal.

LYT på BogForum 2019: Søren R. Fauth

Play Episode Listen Later May 3, 2020 32:04


Næstsidste afsnit af LYT på BogForum 2019 er endnu et interview fra litteratursidens stand, hvor LYTs Thomas Glud ligesom i LYT#8 mødes med oversætter, filosofiprofessor og digter Søren R. Fauth. Denne gang på Litteratursidens scene på et pulserende BogForum. Ligesom Mette Moestrup tager han os med på noget af en tur - denne gang er det på cykel ud til stjernerne.

LYT på BogForum 2019: Asger Schnack

Play Episode Listen Later May 3, 2020 20:38


I afsnit 7 af LYT på BogForum 2019 mødes vi med forlægger, aficionado, antologist og digter Asger Schnack, som også er Pia Juuls meduddeler af Morten Nielsens Mindelegat. Det var Asger Schnack, der fik ideen om at tildele Knud Sørensen mindelegatet for anden gang, hvilket man kan høre i LYT#12 betyder ikke så lidt for den aldrende digter. Schnack beretter om et langt liv i lyrikkens tjeneste og til undertegnedes begejstring lykkes det også at komme til at tale om den legendariske orange antologi 365 digte.

LYT på BogForum 2019: Pia Juul

Play Episode Listen Later May 3, 2020 15:50


I sjette afsnit møder Frederik Schøler Pia Juul, der bl.a. sætter ord på, hvordan lyrikken sker mellem digtet og læseren samt hvorfor hun egentlig ikke vil sættes som autoritet over betydningen af digtet, bare fordi hun har forfattet det. Og så har hun medbragt det skønneste Hans-Jørgen Nielsen digt.

LYT på BogForum 2019: Mette Moestrup

Play Episode Listen Later May 2, 2020 27:09


Dette femte afsnit i rækken af LYT på BogForum 2019 er et interview med Mette Moestrup fra Litteratursidens stand, hvor LYTs Maria Louise Elgård Rasmussen bød på æbler og fulgtes med Moestrup tilbage til det gamle Grækenland og videre helt ud til solsystemets grænse på den anden side af Pluto. Interviewet omhandler Mette Moestrups "Til den smukkeste" (2019), der som eneste digtsamling var nomineret til Læsernes Bogpris 2020. 

LYT på BogForum 2019: Knud Brix

Play Episode Listen Later May 2, 2020 11:11


Fjerde afsnit fra BogForum 2019 er en kollegial snak mellem LYTs Frederik Schøler og journalist, radiomand og lyriker Knud Brix.  Han bliver naturligvis udsat for skarpe spørgsmål og kritik for at gå LYT-redaktionen i bedene med sit Radio24syv program Poesibogen. Afsnittet ender ikke i håndgemæng – måske "desværre" nærmest det modsatte?

LYT på BogForum 2019: Martin Glaz Serup

Play Episode Listen Later May 1, 2020 11:37


Denne podcast-episode blev til med baggrund i en snak i umiddelbar forlængelse af Thomas Bobergs interview af Martin Glaz Serup. Lyt til en meget glad Glaz Serup, der har medbragt et William Carlos Williams-digt, hvilket jvf. LYT#10 om modernisme, jo er en fryd for jeres udsendte, kulturformidler Frederik Schøler.

LYT på BogForum 2019: Martin Glaz Serup og Thomas Boberg

Play Episode Listen Later May 1, 2020 32:45


Kom med på Turbines scene og mød digteren Thomas Boberg, der interviewer vennen og kollegaen Martin Glaz Serup om hans digtsamling Endnu er dagen ikke spildt. Optagelsen bringes med tilladelse fra Turbine. 

LYT på BogForum 2019: Lea Marie Løppenthin

Play Episode Listen Later May 1, 2020 12:11


I det første afsnit fra BogForum 2019 møder Frederik Schøler Lea Marie Løppenthin, der som den første LYT-poet slipper afsted med mest at tale om en roman – men Sæson, som den hedder, er nu også noget lyrisk i det. Lea må godt - og som Sternberg sikkert ville have sagt det i LYT#2 – JEG er ikke digter.

Intro: LYT på Bogforum 2019

Play Episode Listen Later Apr 30, 2020 7:11


Introduktion til LYTs minisæson med udsendelser fra BogForum 2019. Fra fredagen kan du høre interviews og samtaler med: Lea Marie Løppenthin, Knud Brix fra hedengangne Radio24Syvs Poesibogen samt et interview fra Turbines stand ml. Thomas Boberg og Martin Glaz Serup. Lørdagen byder på interviews og samtaler med: Mette Moestrup og Pia Juul. Om søndagen var det Asger Schnack, Søren Fauth og Morten Søndergaard, vi talte med. Både Moestrup og Fauth blev interviewet på Litteratursidens stand. Episoderne udkommer kronologisk i løbet af den første weekend i maj 2020.  God fornøjelse - og velkommen til et poetisk BogForum 2019. 

#16 Konkretpoesi og Kamilla Jørgensen

Play Episode Listen Later Apr 24, 2020 20:43


LYT er taget til Grenaa Havn for at snakke med Kamilla Jørgensen. Den særlige retning, hun arbejder indenfor, kaldes konkretpoesi. Interviewet handler om både den klassiske konkretpoesi og den nye anno 2020, imens hun fortæller om den smukke kunstinstallation, uret KNALV KNOLV, som hun lavede som en hyldest til Vagn Steen i 2018. Interviewer er Thomas Olesen fra Norddjurs Biblioteker.    

#15 Lyrik og fællesskab - BMS og Poesi på en torsdag

Play Episode Listen Later Jan 8, 2020 41:36


Maria Louise Elgård Rasmussen har været til Poesi på en torsdag på Knudsens i Holstebro og efterfølgende interviewet de fire kvinder bag digterkollektivet BMS - Blod, måne, søndag, Dorte Limkilde, Fine Gråbøl, Mette Kierstein og Ronja Johansen. Lyt med når de fortæller om at være flere, der taler som med én stemme, om hvordan de skriver sammen samt hvilken rolle naturen og forbindelsen mellem mennesket og naturen spiller i deres skrift. De fortæller om, hvorfor de i BMS er interesserede i at undersøge forbindelser mellem nutiden og ældre fællesskaber, og hvordan de bruger ritualer til at nærme sig hinanden og et fælles sprog og endelig hvorfor de er optagede af fællesskaber, der er større end os selv, men også opmærksomme på, at fællesskaber kan være ustabile og ekskluderende. I slutningen af afsnittet fortæller Ulrik Skeel fra Odin Teatret lidt om det særlige fællesskab, Poesi på en torsdag, som bl.a. Holstebro Bibliotek, Holstebro Gymnasium & HF samt Odin Teatret står bag. 

#14 Poesi for børn - rim RYTMEog FoRm med Marianne Iben Hansen

Play Episode Listen Later Nov 27, 2019 35:10


Marianne Iben Hansen skriver rimede rytmiske fortællinger for børn. Når man læser dem går det let som en leg, men når man går i maskinrummet med Marianne ser man, hvor komplekst et bygningsværk der skal til for at holde fortællingen svævende.  LYT med og lad dig tryllebinde mens Marianne Iben Hansen i samtale med Thomas Glud fortæller og læser op af sit forfatterskab.

#13 Arbejdsdigte - Nikolaj Zeuthen

Play Episode Listen Later Nov 12, 2019 27:00


I denne episode af LYT er formidler Sebastian Bune taget til Frederiksberg for at interviewe digteren Nikolaj Zeuthen om hans seneste digtsamling – Viceværtsdigte. I løbet af samtalen kommer de blandt andet ind på, hvordan arbejdet inspirerer og bliver til tekst, men også hvad det vil sige at gå til viceværtsjobbet, når man har en baggrund som akademiker og digter. 

#12 Knud Sørensen - Lad mig ældes langsomt

Play Episode Listen Later Oct 23, 2019 32:20


 Dette afsnit af lyt består af en samtale med Knud Sørensen om hans lange digterliv og handler bl.a. om at digte om det nære, det konkrete og om at ældes som kunstner. Dagens vært er Frederik Schøler fra Silkeborg

#11 Faser i et forfatterskab - Søren Ulrik Thomsen

Play Episode Listen Later Oct 9, 2019 48:08


Søren Ulrik Thomsen debuterede i 1981 med digtsamlingen City Slang. Han har siden debuten fået udgivet 6 digtsamlinger, senest Rystet Spejl i 2011. Herudover har Søren Ulrik Thomsen udgivet en håndfuld tekst- og essaysamlinger, blandt andet en hyldest til København sammen med fotograf Jokum Rohde. Søren Ulrik Thomsens samlede digte og essays udkom under titlen Samlede Thomsen i 2014. Han har et omfattende forfatterskab og et væld af interviews bag sig, han er medlem af det danske akademi og har modtaget en række priser. Maria Louise Elgård Rasmussen har interviewet Søren Ulrik Thomsen om forfatterskabets faser med udgangspunkt i udvalgte digte og nedslag i temaer såsom byen, 80’er-generationen, litteraturprogrammet Bazar, den blå farve, tiden, stederne og de mange forbindelser, der løber som metrolinjer gennem forfatterskabet.

Intro: sæson 3

Play Episode Listen Later Oct 8, 2019 5:43


Hvad kommer der til at ske i tredje sæson af LYT - en podcast om lyrik? Lyt med her!

#10 Modernisme - Peter Nielsen og Peter Laugesen

Play Episode Listen Later Jun 6, 2019 45:04


Anden sæson af LYT afsluttes med et af de lidt længere afsnit, der tager afsæt i en periode, nemlig modernismen. Når vi taler om modernismen i dansk litteraturhistorie, er det typisk perioden i 1960’erne med sine eksperimenterende, vilde og systembaserede tekster, vi refererer til, men lyrikken blev moderne langt tidligere – faktisk helt tilbage i 1920’erne. Hvorfor gjorde den dét? Hvad er modernismen og hvad skete der med lyrikken, da den blev moderne? Hvornår skete det egentlig og hvorfor? Kulturformidler Frederik Schøler giver i første del af podcasten sit bud på en definition på modernismen. Han har undervejs søgt råd hos digterne Peter Nielsen (f. 1980) og Peter Laugesen (f. 1942). Nielsen, der er midt i en skriveraptus, har sendt en fyldig mail, mens Laugesen i et interview med Schøler udfolder sit syn på den modernistiske tradition – og hudfletter modernismens betydning for sit eget forfatterskab. I løbet af podcasten er der eksempler på Laugesens lyrik, men vi møder også P. S. Shelly, Peter Nielsen, Gertrude Stein, Williams Carlos Williams og Klaus Høeck.

#9 En blandet familie: Julie Sten-Knudsen

Play Episode Listen Later Apr 24, 2019 29:26


Julie Sten-Knudsen er en af dansk litteraturs stærkeste yngre stemmer. Hele to gange er hendes værker præmieret af Statens Kunstfond som ”udgivelser, der særligt rager op i det litterære landskab og derfor fortjener en særlig anerkendelse.” I dette afsnit af LYT, er Sebastian Bune taget med lyntoget til København, for at interviewe digteren om digtsamlingen Atlanterhavet vokser (Gyldendal, 2013). Et værk, der tager svære emner op, som ophav, når søskende har forskellige fædre, identitet, når man nu engang ser forskellige ud i familien, og ikke mindst, den særlige erfaring det giver at vokse op i en blandet familie.  

#8 Cykeldigte og Digt om døden med Søren Fauth

Play Episode Listen Later Apr 11, 2019 37:11


På en gåtur gennem Fredericias gader taler Thomas Glud med forfatter Søren Fauth om, hvordan der gik hul på skrivningen hos den 48-årige professor bl.a. gennem en række dogmer. De kommer omkring Fauths seneste digtsamling, som viser sig at indeholde en række henvisninger til cykling. Hvor er sammenhængen mellem cyklingen og skrivningen og hvordan kan kan begge elementer indeholde en form for smadringens poetik?  Undervejs læser Søren Fauth op af digte fra Digt om døden og endnu ikke publicerede cykeldigte.  

#7 Kunst koster penge: Peter H. Olesen

Play Episode Listen Later Mar 20, 2019 30:33


Hvad sker der, når man snakker om livets poetik og kulturpolitikkens liv med en digter? Forfatter, sanger og digter Peter H. Olesen, giver i denne episode af LYT et bud på hvad det vil sige at leve indenfor kunstens rammer. Olesen er på forfatterweb.dk blevet beskrevet som en oprejst mørkemand, men alligevel rammes man af et livsmod, der måske mest af alt er til stede i digtenes stemme som en insisteren på at være til her i verden, på trods af modstand og melankoli. Hvordan denne insisteren er tilstede i digterens eget liv, og hvad han har at sige om tilværelsen som kunstner i den danske velfærdsstat, kan du høre meget mere om i dette afsnit. Sebastian Bune er i dette afsnit af LYT taget på Harbo Bar i Blågårdsgade i København, for at interviewe digteren Peter H. Olesen om, hvad det vil sige at være kunstner i et land som Danmark, og hvad det er for en stemme, der taler i hans digte.

#6 Lyrik og musik: UHØRT

Play Episode Listen Later Mar 6, 2019 30:52


Hvad sker der, når lyrik møder lyd og musik? Forfatter Lone Hørslev, der blandt andet arbejder sammen med komponist og musiker Jesper Mechlenburg i UHØRT, er i en anmeldelse i Gaffa blevet kaldt ”Danmarks mest musikalske forfatter”. UHØRTs debutalbum udkom i 2016, de har fået 5 hjerter af Politikens musikanmelder Kim Skotte og en femstjernet anmeldelse i Gaffa. Alligevel føler Lone Hørslev sig som forfatter mere end noget andet, selv når hun står på scenen og spiller på et legetøjsklaver eller synger. Hvordan kan det være? Og er der egentlig forskel på, hvordan man går til opgaven, når man skal skrive hhv. et digt og en sangtekst? Og hvad mener Jesper Mechlenburg med, at der er en skjult musik i Hørslevs digte? Det kan du blive klogere på i denne episode af LYT, der handler om musik og lyrik.  I denne episode har Maria Louise Christensen interviewet Hørslev og Mechlenburg om deres musikalske samarbejde og om hvordan det er at arbejde i et spændingsfelt mellem lyrik og musik. Episoden er naturligvis krydret med musik fra UHØRT.   

Intro: sæson 2

Play Episode Listen Later Feb 20, 2019 5:59


Vi løfter sløret for, hvad der kommer til at ske i anden sæson af LYT - en podcast om lyrik. 

#5 - Systemdigtning: Klaus Høeck og Rasmus Nikolajsen

Play Episode Listen Later Dec 22, 2018 33:30


I dette afsnit af LYT dykker vi ned i systemdigtningen. Du kan møde Rasmus Nikolajsen og Klaus Høeck og høre, hvordan de hver især arbejder med systemer i deres lyriske praksis.  

#4 - Udtryk

Play Episode Listen Later Nov 30, 2018 31:44


Som læsere er vi vant til at litteratur, også lyrik, udfylder nogle bestemte konventioner - fx ved at være at finde i en bog med omslag, sider og ryg. Så hvordan reagerer vi som læser, når digtene ikke er ordnede på den måde? Når de findes i en kjolelomme, i et apotekerskab, et blomsterbed eller en bog, i hvis forside vi kan spejle os selv? Hvad kan vi egentlig genkende som lyrik? Denne episode handler om udtryk. Om de digte og digtsamlinger der ved hjælp af deres udtryk giver læsere et andet indtryk, end vi er vant til. Maria Louise Christensen har interviewet Gerd Laugesen (f. 1979) om hvordan hun har arbejdet med at skabe anderledes, kunstneriske udtryk i sine digtsamlinger og om, hvad hun mener, når hun siger at "digte er ikke svære at forstå, man skal bare tage dem på". I samtale med Sebastian Bune inddrages også eksempler fra en række andre forfattere, herunder Morten Søndergaard og Athena Farrokhzad, der også har benyttet sig af at give deres udgivelser overraskende og spektakulære udtryk.

#3 - Faser i et forfatterskab: Pia Tafdrup

Play Episode Listen Later Nov 16, 2018 35:42


Pia Tafdrups forfatterskab spænder vidt. Da hun debuterede i 1981 blev hun del af en markant ny generation af digtere, som gav lyrikken en renæssance i Danmark. Tafdrup har i dag 18 digtsamlinger og en række skuespil bag sig, er medlem af Det Danske Akademi og modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1999. I marts 2018 udkom ”Synet af lys”, den tredje digtsamling i sanse-serien, som indtil videre også tæller ”Smagen af stål” (2014) og ”Lugten af sne” (2015). Sebastian Bune har interviewet Pia Tafdrup om de forskellige faser, som hendes forfatterskab kan inddeles i – en tankegang hun ikke selv havde fulgt, før dette interview. Interviewet kan således tilbyde en ny indgang i et af de mest omfattende og roste forfatterskaber inden for dansk digtning.    

#2 - Jeg er ikke digter

Play Episode Listen Later Nov 1, 2018 34:55


Når der står jeg i et digt, kan vi ikke regne med, at det er digterens eget jeg. Alligevel bliver der ofte sat lighedstegn mellem digtets jeg og digterens jeg. Det har digteren Sternberg (Jesper Sternberg Nielsen) oplevet, da det blev antaget, at han selv har haft en klinisk depression, fordi han har skrevet digtsamlingen Depressionsdigte. Men er Sternberg selv i stand til at lave en fuldstændig adskillelse af sit eget liv fra digtenes? Frederik Schøler har interviewet Sternberg om forholdet mellem digter og digt, særligt i hans tids-serie, som indeholder digtsamlingerne Tidsrejsedigte, Guldalderdigte og Stenalderdigte, der alle er udkommet på forlaget Kronstork. Samtalen runder også Sternbergs litterære forbilleder, forsamlingen Øverste Kirurgiske og værdien af baldrede tekster.

# 0 - Intro

Play Episode Listen Later Oct 10, 2018 7:25


Introepisode: Hvem laver LYT? Hvad kan du forvente af vores podcast? Få svar på de spørgsmål i denne introepisode, hvor vi også præsenterer os selv og fortæller, hvad vi læser af lyrik lige nu, og hvad vi vil anbefale til dig, der gerne vil i gang med at læse lyrik

# 1 - Hverdagen

Play Episode Listen Later Oct 9, 2018 27:27


Kan man skrive digte som handler om hverdagen? Hvordan får man læst digte i en travl hverdag og hvor kan man begynde sin læsning? Det kan du blive klogere på i dette afsnit af LYT.  Hverdagens små begivenheder, sansninger og gentagelser spiller en væsentlig rolle i forfatter Mads Myginds digte. Samtidig kan man spørge sig selv: Hvem kan have en mindre hverdagsagtig hverdag end en digter?  I interviewet fortæller Mads Mygind, hvilken rolle hverdage spiller i hans digtning, og hvorfor det er interessant at beskæftige sig med hverdagen i lyrikken. 

Claim Lyt

In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

Claim Cancel