Podcasts about Politiken

Det er som om, at den ene krise afløser den anden enten her i Danmark eller internationalt, og der er næsten daglige pressemøder om det ene eller det andet. Måske kan du også mærke, hvordan det stresser, men også trætter i det lange løb. Det kan jeg i hvert fald, og jeg har tænkt en del over, hvordan man på den ene side passer på sig selv og på den anden side ikke bare vender det hele ryggen.Jeg er også blevet interviewet om emnet på DR for et stykke tid siden og Politiken først på året. Og jeg har tidligere lavet en række podcast-episoder, der på den ene eller den anden måde tager emnet op. Derfor har jeg i dag lavet en playliste til jer, der hedder '"At bevare ro og optimisme i en urolig verden".I podcastepisoden i dag giver jeg en introduktion til playlisten, og så kan du finde de nævnte episoder herunder. Jeg håber, du kan få glæde af én eller flere episoder og få tips til at dreje dine dage i en mere positiv retning, hvor du har det bedre, har mere ro og samtidigt føler, at du engagerer dig og gør det, du kan for at gøre verden til et bedre sted.Nedenstående playliste består af fire episoder, der alle knytter sig til temaet. Det er helt op til dig, om du vælger at høre episoderne lige efter hinanden, eller om du strækker dem ud over flere dage - men jeg vil opfordre til at lytte til episoderne fra en ende af.Frank Poulsen om, hvordan vi kan bruge zen og Thich Nhat Hanhs budskaber i en krisetidSimple Living: MorgenroKunsten at kultivere ro i en verden af støj og uendelige mulighederSådan bevarer du ro og optisme i en urolig verden>>> Læs mere her

S på 20, V på 10, LA har 11 – og Lars Boje er inde. Det siger Merian, Voxmeter, Megafon eller Epinion. Men hvad siger vores eksperter Elisabet Svane og Noa Redington? Og kunne politikerne tale lidt mere grimt? Det ønsker vores satireredaktør Mads Zacho Teglskov sig. Hør det hele i dagens særafsnit af ’Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Peter Andersson från Skåne undrar hur det skulle se ut i Sverige om vi gjorde som i Danmark. Alltså utlyser val med en månads varsel. Vad skulle det finnas för fördelar respektive nackdelar med det? Torbjörn Nilsson minns en tid när valrörelserna i Sverige bara var några veckor. Henrik Torehammar har pratat med danskar. Maggie Strömberg tänker på sin egen arbetsbelastning. I SvD:s podd Politiken får du hjälp att ligga steget före i svensk inrikespolitik. Nya avsnitt varje tisdag och fredag. Producent är Tove Friman Leffler.

Podden spelas in i riksdagen precis efter den historiska pressträffen där Simona Mohamsson och Jimmie Åkesson berättar att de ska kunna sitta i samma regering efter nästa val. De har också enats om ett avtal på tre sidor, 15 punkter. Torbjörn Nilsson ser två personer som är väldigt kåta på att sitta i en regering. Maggie Strömberg utser den verkliga vinnaren på överenskommelsen. Henrik Torehammar tycker att Liberalernas process liknar 80-talets ”Fredag den 13:e”-filmer. I SvD:s podd Politiken får du hjälp att ligga steget före i svensk inrikespolitik. Nya avsnitt varje tisdag och fredag. Producent är Tove Friman Leffler.

I 1960’erne marcherede danskere i tusindvis i protest mod atomoprustningen i Europa. Og i 1980’erne ønskede et flertal i Folketinget, at Norden skulle være atomvåbenfri zone. Danmark ville ikke engang tillade amerikanske krigsskibe at have våbnene ombord, når de lagde til i danske havne. For atomvåben kan måske nok – hvis man er heldig – afskrække fjender og forhindre konventionelle krige, men de kan også koste os alle sammen livet. Så hvad er det, der sker nu? Hvor vi – måske – ikke længere kan regne med, at amerikanernes atomvåben beskytter os mod russiske angreb. Og alene tvivlen gør os mere udsatte. Nu vil Frankrig måske træde i stedet med sine atomvåben. Men skal vi danskere så til at elske atombomben? Kan Frankrig virkelig beskytte Europa? Og hvad kommer det til at betyde for Nato? Det spørger Nils Thorsen Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Podden är i riksdagen eftersom det händer så mycket. Det är utfrågningar i KU, Mp håller pressträff om elbilar och finansministern är optimistisk – trots allt. Maggie Strömberg har varit på Konstitutionsutskottet för att utröna om Sidas fd generaldirektör Jakob Granit är aktivist eller proffs. Henrik Torehammar har träffat Elisabeth Svantesson hos riksdagsjournalisterna men vågade inte ställa frågan som alla undrade: hänger klädstilen ihop med skilsmässan? Torbjörn Nilsson undrar varför alla har blivit dåliga socialdemokrater. Och så har Maggie dessutom varit på sin bästa pressträff i livet. I SvD:s podd Politiken får du hjälp att ligga steget före i svensk inrikespolitik. Nya avsnitt varje tisdag och fredag. Producent: Tove Friman Leffler.

'Love Story' er forårets ultimative serie-kaninhul! Vi taler i denne uge om den virkelige historie bag serien om romancen mellem USAs smukke prins JFK Jr. og hans fashionable hustru Carolyn Bessette Kennedy, som var allestedsværende i de tabloide magasiner i 90’erne indtil deres tragiske død i et flystyrt i 1999. Det var JFK Jr. selv, der fløj flyet den dag, det styrtede ned. Forventningerne hvilede tungt på hans skuldre, og også forventningerne til hans valg af hustru, som skulle leve op til ingen anden end hans mor, præsidentfruen Jacqueline Kennedy. Serien 'Love Story' rammer en analog stemning, vi er mange, der længes efter. Den dyrker moden, musikken og stemningen i det sidste analoge årti, men rammer den også i dybden? Det diskuterer vi i årets første forårsudgave af 'Poptillægget'. PANEL Line Miller, forlagsdirektør for People's. Anbefaling: Se serien 'How to get to heaven from Belfast' på Netflix. Camilla Stockmann, kulturjournalist på Politiken. Anbefaling: Læs Lea Ypis bøger 'Frihed' og 'Værdighed' og vend snuden væk fra USA. Mads Axelsen, DJ og musikformidler. Anbefaling: Se biograffilmen 'Hamnet'. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Se serien 'Industry' på HBO Max, læs Dean Butts debutroman 'Vi er rigtige engle' og lyt til Eros Ramazottis musik. REDAKTION Lucia Odoom og Inge Høeg.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det siges – skrev den store svenske avis Expressen i sidste uge – at det ville tage ni år at læse hele Palme-efterforskningen igennem i ét stræk. Så omfattende er opklaringsarbejdet. Men i 40 år er alle teorier om mordet faldet fra hinanden en efter en. Det fortæller Politikens Hans Davidsen-Nielsen i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. På et kontor i en baggård i indre København er opslagstavlen plastret til med billeder, bykort, plakater og avisartikler om sagen. Her har Hans Davidsen-Nielsen mødt de to tilrettelæggere af podcasten ’Det Hemmeligste Af Det Hemmelige’. Anders Christiansen og Christian Kirk Muff har nemlig skrevet en ny bog, hvor de lancerer deres egen teori om, hvem der var ansvarlige for mordet på Sveriges statsminister. Deres nørdede detektivarbejde er det seneste forsøg på at finde svar på det spørgsmål, der opstod en februarnat i 1986 i Stockholms gader: Hvem myrdede Olof Palme?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der ikke nogen eller noget, der kommer ud af ingenting. Det gør det dansk band Aphaca heller ikke, selv om det måske virkede sådan for et års tid siden, da de pludselig var over det hele. Men hvis man havde haft ørene helt tæt til den københavnske undergrund ville man vide, at Bertram Ask Plauborg, Bertil Engberg Nielsen, Noah Elias Rasmussen og Rumle Hueg Kærså nok er unge, men at de har været på vej i et stykke tid. Fra den mindste lille scene på deres egen skole til de allerstørste i kongeriget. Nu er deres tredje album ude, og i løbet af året vil de spille deres musik på hundredtusinder af mennesker over hele landet. Og dem, der møder op, vil høre sange fra et helt særligt sted. I dag taler jeg med Politikens musikskribent Pernille Jensen om Aphaca. Om en generation, der kæmper for et fællesskab de mistede, da de var på vej ud i livet. Om bløde værdier i en hård verden og om en kamp for at nå at leve, når det går virkeligt stærkt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ayatollah Ali Khamenei, Irans øverste leder, blev i weekenden dræbt efter makkerparret Netanyahu og Trumps fælles angreb på Iran. I hovedstaden, Teheran, gik mange iranere på gaden i jubel over at være sluppet af med den brutale despot, som har slået tusinder af demonstranter ihjel, mens de protesterede over hans benhårde regime. Andre iranere sørgede offentligt over at have mistet deres religiøse og politiske leder og samledes i gaderne med iranske flag og billeder af Khamenei for at begræde hans død. Trump har opfordret iranerne til at gå imod præstestyret – men er det på nogen måder realistisk, at krigen kan føre til et demokratisk ledet Iran? Eller vil præstestyret bare erstatte Khamenei med en ny tyran? Det fortæller Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow om i det her afsnit af 'Du lytter til Politiken', hvor han også sætter ord på den dybe splittelse, der hersker i det Iran, der nu (igen) er i krig med USA og Israel – en krig, der breder sig til andre lande i Mellemøsten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Irans præstestyre har i knap fem årtier været blandt USAs værste fjender. Så hvorfor er det lige netop nu, at de med Operation 'Epic Fury' har sendt dødbringende angreb mod landet og ayatollahen? Fire partier var mandag samlet om ét budskab: vores drikkevand skal sikres mod sprøjtegift. Men mest bemærkelsesværdigt var, at de ikke havde inviteret Socialdemokratiet. Det er ofte meget omtalt, når der begås partnerdrab i Danmark, men ikke så ofte hører man om de pårørende, der står tilbage. Det vil en ny bog gøre op med. Værter: Adrian Busk og Amalie Schroll Munk. Medvirkende: Matias Seidelin, forfatter og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent, Olfi. Line Vaaben, forfatter og journalist, Politiken.

På 40-årsdagen av Olof Palmes död samlade alla nu levande socialdemokratiska partiledare vid hans grav. Till och med Håkan Juholt. För många som varit med ett tag var det ofattbart – bredvid Ingvar Carlsson, som skulle kunna ses som den som avsatte honom. Men för dem som inte minns – eller behöver påminna sig om – den turbulenta tiden när Håkan Juholt var Socialdemokraternas partiledare kommer här ett specialavsnitt om Juholts väg till partiledarposten, hans tid där och att i dag vara hyllad influencer och medverka i lekprogram. Det handlar om smutsigt spel, nej som blir ja och oväntade hyllningar från Jan Emanuel. I SvD:s podd Politiken får du hjälp att ligga steget före i svensk inrikespolitik. Nya avsnitt varje tisdag och fredag. Med Maggie Strömberg, Henrik Torehammar och Torbjörn Nilsson. Producent Tove Friman Leffler.

Podcasten blev første gang sendt d. 30. juni 2025. Engang var Irans øverste åndelige leder Ali Khamenei en ung rebel, der satte sig op imod undertrykkerne. Nemlig Shahens enevældige – amerikansk støttede – og socialt dybt uretfærdige styre. I dag er han – for os i Vesten – næsten mere et billede end et menneske med sit lange hvide skæg og den høje turban. Arketypen på en iransk ayatollah – selve ansigtet på årtiers indædt og brutal religiøs undertrykkelse. Men der er meget i Iran, vi ikke forstår. Og hvis vi bare ser Khamenei som den sidste kustode i revolutionens vaklende museum, overser vi noget vigtigt. Det mener dagens gæst i 'Du lytter til Politiken’, Shahin Aakjær, der er forfatter, kandidat i Mellemøststudier og halv iraner. Lyt med og bliv klogere på, hvorvidt Israels og USA's angreb kan give Khamenei en ny chance for at vække den gamle fortælling om Vestens forbrydelser imod Iran til live igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Podden har fått en fråga angående Olof Palmes inrikespolitiska eftermäle. Frågeställaren menar att utrikespolitiken och mordet står i vägen. Men eftersom han satt i 10 borde han ju ha genomfört något. Torbjörn Nilsson har tittat på Olof Palmes begravning på SVT Play och redogör för Palmes katastrofsiffror i de inrikespolitiska valen. Maggie Strömberg nämner reformerna inom barnomsorgen och för kvinnors rättigheter, men var det egentligen Lisbeth Palme som stod bakom I SvD:s podd Politiken får du hjälp att ligga steget före i svensk inrikespolitik. Nya avsnitt varje tisdag och fredag. Producent Tove Friman Leffler.

Danska blaðið Politiken sagði í leiðara að aldrei hefði forseti logið jafn mikið og gert jafn mikið til að sundra landi sínu. Þarna var Politiken að fjalla um State of the Union-ræðu Donalds Trumps Bandaríkjaforseta. Þetta var til umfjöllunar í Heimsglugga vikunnar á Morgunvaktinni á Rás 1. Björn Þór Sigbjörnsson og Þórunn Elísabet Bogadóttir ræddu einnig við Boga Ágústsson um orð Finnlandsforseta um stríðið í Úkraínu sem sagði Pútín Rússlandsforseta ekki geta unnið stríðið en vildi heldur ekki semja um frið. Þá var rætt um mikilvægar aukakosningar til breska þingsins í dag þar sem þrír flokkar geta unnið. Raving Monster Loony Party er ekki í þeim hópi en hlustendur fengu að heyra í frambjóðanda flokksins sem kallar sig Sir Oink A lot eða Sir Rýta mikið.

Donald Trumps tale til nationen - State of the Union - var lidt af et stykke politisk teater, som vi kender det fra USA's præsident, hvor både pral, usandheder og løfter om en gylden fremtid strømmede ud. Men gjorde talen overhovedet det, den skulle? Greb Trump den chance en præsident har en gang om året for at tale til det amerikanske folk? Står han og hans parti bedre nu, end de gjorde, da han gik op foran mikrofonen? Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' Rasmus Sinding Søndergaard om, der er seniorforsker på DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier).See omnystudio.com/listener for privacy information.

Næsten en halv million mennesker har mistet livet, mange flere er blevet såret, og over hele Europa lever ukrainere som flygtninge, langt fra deres hjem. Krigen har tvunget Danmark og Europa til at vælge våben over velfærd. Vi har ikke længere råd til ting, vi gerne vil have, fordi vi er nødt til at købe os til mere sikkerhed. Og den alliance, der skulle holde os trygge under Den Kolde Krig faldt fra hinanden, da der faktisk begyndte at regne missiler ned over en hovedstad et lille døgns kørsel fra Danmark. Det kan alt sammen være svært at begribe. Men i dag taler 'Du lytter til Politiken' med Politikens internationale kommentator Michael Jarlner og spørger ham, hvad vi skal forstå om krigen i Ukraine, der nu er gået ind i sit femte år.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump er USAs præsident, ikke landets konge. Det burde ikke være nødvendigt at skrive. Men Trump selv har leget med tanken, og for et år siden fejrede han en politisk sejr ved at skrive “Længe leve kongen” på Truth Social. Hertil videredelte Det Hvide Hus opslaget med en illustration af Trump, der bærer en krone. Derfor var der meget på spil, da USA's Højesteret fredag fældede dom over Donalds Trumps toldsatser. Og da Trump tabte, var overraskelsen til at fornemme hos præsidenten. For det er jo ham selv og hans partifæller, der har udnævnt seks af de ni dommere. Så hvorfor gik Højesteret imod Trump, og hvad betyder det for magtbalancen i USA? Det forklarer USA-korrespondent og uddannet jurist, Marcus Rubin, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikere taler aldrig om at hæve skatten på ejerboliger. For halvdelen af familien Danmark bor i sådan nogen. Og det kan de nok også godt selv huske, når de går ned og stemmer. Så hvad får udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til pludselig at løbe helt hen til klippekanten, læne sig ud og tale højt om, at man måske skulle indføre en skat på fortjenesten, når man sælger sit hus eller sin lejlighed? Og så oven i købet i et valgår? Og hvad er det egentlig, der er så skidt for os allesammen, at ejerboliger især i København stikker af i pris? Det spørger 'Du lytter til Politiken' Per Thiemann, Politikens økonomiredaktør, om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Som led i vores efterforskning har vi anholdt en mand i 60’erne fra Norfolk mistænkt for embedsmisbrug.« Da den knastørre sætning fra Thames Valley Police ramte den britiske offentlighed torsdag, var det engelske kongehus officielt i frit fald. For manden i 60'erne, der var anholdt, var Andrew Mountbatten-Windsor, tidligere kendt som Prins Andrew. Den engelske konge Charles' lillebror. Og nu altså hentet i en politibil og kørt væk som en simpel forbryder. Andrew Mountbatten-Windsors nedtur begyndte, da prinsen blev en del af skandalen omkring den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein, der nu har kostet ham hans titel og hans frihed. Men hvem er Andrew Mountbatten-Windsor, og hvordan endte han på bagsædet af en politibil? Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' journalist og forfatter Lone Theils om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er historien om en af verdens rigeste mænd. Om en mand der engang var fremtiden og forstod, hvordan internettet ikke kun var en mangesporet motorvej for informationer, ideer og kommunikation, men også verdens største købmandsbutik. Jeff Bezos blev en af dygtigste købmænd derude. Og en dag købte han så en af USAs og verdens fineste aviser. Washington Post vil være lyset i verden, for som avisens motto siger, så dør demokratiet i mørket. Og Bezos lovede at skrue op for lysstyrken. Indtil han for nogle uger siden fyrede en tredjedel af medarbejderne i noget, der bliver beskrevet som et drab på avisen. Med fyringsrunden fuldendte Jeff Bezos en forvandling fra håbefuld tech-pioner til noget der ligner en superkapitalistisk Trump-støtte. I dag taler 'Du lytter til Politiken' med kulturjournalist Lars Eriksen om Jeff Bezos. Og om alle os, der har gjort ham til den han er.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da det amerikanske justitsministerium lagde millioner af dokumenter om Jeffrey Epstein på nettet, begyndte jagten på de kendte mennesker, der havde sværmet om den dømte seksualforbryder, dem der havde besøgt ham på han ø, dem der havde fløjet med hans privatfly, dem der smilede på billederne sammen med ham – og på dem Epstein havde skaffet kvinder til. Og der var masser af navne på både kongelige, politikere, milliardærer og kunstnere. Men der var nogle navne, der manglede: kvindernes navne. De var en ‘hun’ eller en ‘hendes’ i en mail, eller en nøgen krop på et fotografi, hvor hovedet var dækket af en sort kasse. Sine Plambech har forsøgt at forstå, hvem de navn- og ansigtsløse kvinder er. Hun er seniorforsker på DIIS og har i mere end to årtiet arbejdet med menneskehandel og sexarbejdere. For på en måde er de rige og magtfulde mænd ligesom alle andre sex-kunder, men på ét punkt er de helt anderledes. Hør hvad vores gæst, Sine Plambech, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' har fået øje på i Epstein-filerne. See omnystudio.com/listener for privacy information.

For et år siden stillede J.D. Vance sig foran en mikrofon i München og leverede det, som Politikens Europakorrespondent, Karin Axelsson, kalder talernes 11. september. For da USA's vicepræsident gik ned fra scenen på den årlige sikkerhedskonference, stod det klart, at der var et før og et efter hans hårde melding til et chokeret Europa.I år sendte amerikanerne så en diplomat. Han udtrykte sig mere diplomatisk. Og bagefter klappede Europas diplomater pænt af talen. Men hvad betød det egentlig, det udenrigsminister Marco Rubio sagde? Var det bare høflig snak? Vil USA kun være venner med os, hvis vi bliver et kontinent af mini-MAGA-lande? Og tror europæerne nu på, at amerikanerne vil dem det godt?Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' Karin Axelsson om. Og for at få svaret må vi en tur tilbage til München for et år siden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan I huske Elon Musk? Ham der ville bruge en motorsav til at skære i det amerikanske statsapparat så hans bedste ven Donald Trump kunne få styr på USA. Han er videre nu, for han har en plan, der skal redde ikke kun USA, men hele verden. For vi er ved at løbe tør for en helt bestemt ting, vi ikke kan undvære. Og løsningen ligger ude på den anden side af Jordens atmosfære. I rummet, som Elon Musk er ved at gøre til sit eget. Hvordan det hænger sammen, og hvorfor vi både skal være imponerede og nervøse over det, der foregår, er emnet i dagens 'Du lytter til Politiken', hvor gæsten er Politikens internationale kommentator Michael Jarlner.See omnystudio.com/listener for privacy information.

In this episode of "World Review," Ivo Daalder, Alexander Ward of the Wall Street Journal, Steven Erlanger of the New York Times, and Karin Axelsson of Politiken explore significant geopolitical developments as of February 14, 2026. You'll discover how European leaders are fiercely defending their version of the rules-based order against American actions they see as disruptive, from Greenland to NATO. They dive into the underlying threats: Russia's military posture, China's ambitions, and the battle over global influence. They unpack the sharp differences between Vance and Rubio, illustrating the disconnect between external threats and internal priorities driving U. S. and European policies.We break down the shifting perceptions around NATO's core threat focus, the debate over strategic autonomy, and the future of transatlantic trust. Why do Europeans feel they must defend a world order that the U.S. seems ready to abandon? What's ultimately at stake if this fragile alliance fractures? And, crucially, what happens next — will we see a rupture or a pivotal opportunity to rebuild? If you're curious about how global powers are recalibrating their relationships amid chaos, and what that means for the future of international stability, this episode is your essential guide. Perfect for policymakers, students of geopolitics, or anyone wondering whether the old rules still matter — or if a new order is emerging in real time.

Det skulle have været så godt, men nu går det faktisk skidt for den britiske premierminister Keir Starmer. Han har kun siddet på posten i halvandet år, men han har med en politiske kommentators ord fået “en ung regering til at se gammel ud”. I stedet for at rydde op efter Brexit og mange år med konservative premierministre, slås Keir Starmer nu imod møgsager og dårlige meningsmålinger - og for sit politiske liv. I denne uge blev han så udsat for noget, der lignede et kupforsøg, efter en af hans betroede medarbejdere dukkede op i Epstein-sagen. Så hvordan gik det så hurtigt galt for Starmer? Og hvad skal han gøre for at redde sin karriere, sit parti og landet? De spørgsmål sender vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ videre til journalist og forfatter Lone Theils, der i mange år har fulgt britisk politik.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En aften i oktober 2025 skriver Peter sammen med en kvinde fra North Carolina. De har fundet hinanden på hjemmesiden ChitChat, og ret hurtigt kommer samtalen ind på sex. Kvinden, der kalder sig Amelia, spørger Peter, om han vil sende et billede af sig selv. Peter tøver, men ender alligevel med at sende hende et dickpic. Straks efter får han en isnende besked. Der står I’VE GOT YOU. Peter er kommet i kløerne på en udenlandsk sexafpresser. Og i den her episode fortæller Peter sin historie og om den aften, han blev svindlet for flere tusind kroner. Samtidig dykker journalisterne ned i, hvor stort et problem sextortion er på globalt plan. I den nye podcastserie 'Cyberslaverne' jagter Thomas Foght fra Jyllands-Posten og Sebastian Stryhn Kjeldtoft fra Politiken de mennesker, der afpresser uskyldige mennesker som Peter – og de reelle bagmænd, der står bag svindlen? Historien: Thomas Foght og Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Tilrettelæggelse: Lea Katrine Dam og Jonas Schrøder-Andreasen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvert år samles familien USA foran deres skærme, når amerikansk fodbold slutter sæsonen af med Super Bowl. Udover, at der skal findes en vinder, er der et andet højdepunkt, som med garanti giver noget at tale om - nemlig underholdningen i pausen. Og ikke mindst i år, hvor det var musikeren Bad Bunny, der fik mikrofonen. For valget af en puertoricaner, der har kritiseret Donald Trumps ICE-agenter, blev set som en hård kritik af præsidenten, og MAGA-bevægelsen svarede igen ved at lave sit eget pause-show med fuldfed patriotisme og gudfrygtig countrymusik. I dagens afsnit fortæller Politikens musikredaktør Simon Lund, hvordan Super Bowl 2026 både blev en kamp mellem Seattle Seahawks og New England Patriots - og et opgør mellem Bad Bunny og Donald Trump. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Frank Hvilsom er journalist på Politiken og har i mange år skrevet om bander og kriminalitet. I tirsdags sad han i Københavns Byret og så to unge svenske mænd få terrordomme på 12 og 14 års fængsel for at have kastet håndgranater mod Israels ambassade i Danmark. Det er ikke nemt at forklare, hvorfor de gjorde det – men for at forstå hvad der skete, har vi Frank Hvilsom med i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken', som har talt med nogle af de unge, der er endt i banderne og hørt om at leve i den parallelle virkelighed uden for den svenske. Et sted hvor det giver mening, at en dreng på 11 år bliver en del af et netværk, der fem år senere betaler ham for at tage til København med en taske med fem håndgranater og en besked om at kaste dem mod en bygning i Hellerup, hvor mennesker ligger og sover.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad var det egentlig, den amerikanske rigmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein kunne? Hvad var det, der satte ham i stand til ikke bare at manipulere helt unge piger til at tjene som en slags sexslaver for ham og hans rige, berømte og magtfulde omgangskreds? Og hvad fik præsidenter, milliardærer og kongelige til at sænke paraderne og betragte ham som en ven? Det er spørgsmålene, som presser sig på, efter en række kendte navne er dukket op i den seneste bunke af Epstein-filer, som det amerikanske justitsministerium har offentliggjort. Et af navnene er Mette-Marit. Den norske kronprinsesse, som har skrevet en stribe varme, nærmest flirtende e-mails til Jeffrey Epstein. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor hun vidste, at han var en dømt seksualforbryder. Og det har kastet det i forvejen ramponerede norske kongehus ud i sin måske alvorligste krise. Men hvad ville Epstein egentlig med sine berømte venner? Og hvad ville de med ham? Det spørger 'Du lytter til Politiken', forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien Lone Theils om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Måske du har mærket det: at der er sket noget med de sociale medier. Eller nærmere at der er sket noget med dig og hvordan du selv har det med den tid, du bruger på Facebook, Instagram, Tiktok og Snapchat. Rigtig mange siger, at de gerne vil forlade de sociale medier. Og nogen mener ligefrem, at de sociale medier, som vi kender dem, ligger for døden. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' tager vi med Politikens Camilla Stockmann på en tidsrejse tilbage til 2007. Til dengang Facebook blev allemandseje og videre op gennem de sociale mediers nu 18 år lange, omskiftelige liv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ditte Giese døde i mandags efter længere tids kræftsygdom. Hun blev 48 år gammel og efterlader sig sønnen Alfred på 15 år. Hun var en kvinde, mange følte, de kendte. Følelsen for dog ikke kun forbeholdt hendes kollegaer, venner og bekendte. For Ditte var debattør på en måde, der gjorde, at alle, der læste hendes tekster – eller hørte hendes podcasts eller så hende optræde i medierne – lærte hende at kende. For hun brugte sig selv. Uden filter. Råt for usødet. Hun gjorde det private politisk, som hun havde lært af sin mor, den store rødstrømpe Suzanne Giese. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner vi et portræt af et menneske, der levede og arbejdede med alle skuffer åbne. Det gør vi sammen med Dittes ven, kollega og tidligere chef – Politikens Mads Zacho. Vi spørger ham: Hvad betyder det for den offentlige samtale, at der er debattører, der har modet til at åbne alle skuffer?See omnystudio.com/listener for privacy information.

The Beckhams var det perfekte par. Victoria fra Spice Girls mødte fodboldhelten David fra Manchester United. De blev gift, fik børn, og alle kunne følge med, når familien solgte sig selv til medierne. Men nu er børnene blevet store, og den ældste af dem, Brooklyn, har revet glansbilledet midt over og meldt sig ud af familien, da han overførte familiefejden til Instagram. Politikens kulturjournalist Lars Eriksen har fulgt fortællingen om den offentlige familie - fra dengang han arbejdede i Storbritannien, og da Victoria mødte David. I dagens afsnit fortæller han om deres søn, Brooklyns oprør, der bliver set som Instagram-babyernes opgør med de forældre, der har solgt deres børn på sociale medier.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis man først begynder at kigge efter det, er de overalt: Kendte mennesker, der taler, skriver og synger om Gud. Politiken har endda konkluderet, at det nu er 'de seje', der er blevet kristne: Casper Christensen, Rosalía, Lily Allen. Samtidig viser tallene, at flere unge tror på noget i dag, end deres forældre gjorde, og i England slår bibelsalget rekord. Er tro blevet moderne igen? Og hvad er det, den lover? Det spørger vi digter, sanger og præst Nikolaj Zeuthen om. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 25. januar 2026.

Der er noget derude. Et eller andet sted i det store verdensrum hænger der en lille rød prik. Den har været der meget længe, men vi har kun lige fået øje på den – og lige siden har vi forsøgt at regne ud, hvad det er, den kan fortælle os. Nu har et hold af forskere fra Niels Bohr-instituttet i København afsløret den røde priks hemmelighed. Og deres opdagelse endte på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor der kun er plads til de allerstørste historier. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, hvad det er, der blinker derude.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis man har penge, kan man købe sig til magt. Det ved alle. Men én ting, Donald Trump i det seneste år i verdens mest magtfulde embede har demonstreret, er, at det regnestykke også gælder den anden vej. At hvis man har magt, kan man veksle den til næsten ubegribeligt store formuer ved at sælge vennetjenester, indgå studehandler og anlægge retssager. Sådan har Donald Trump skovlet penge – rigtig mange penge – ned i sine egne og sin families lommer. Men hvordan har han haft held til det? Hvorfor har politi og domstole ikke for længst standset ham? Og er jobbet som amerikansk præsident nu for altid forvandlet til en slags globalt tagselvbord? Det spørger vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ Politikens Jesper Thobo-Carlsen om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Normalt er der mest bare stille i Nuuk – men det sidste år har været anderledes. Nu er der medier på alle hjørner, demonstrationer i gaderne og militærfly i luften over Grønland. Så hvordan er det at være grønlænder lige nu? Det har Politikens Kirsten Nilsson forsøgt at finde ud af, som er i Nuuk lige nu og gæst i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

A public statement by Brooklyn Beckham has prompted extensive media coverage and online debate about how celebrity families manage press narratives. Katie Razzall is joined by Simon Boyle, former executive showbiz editor at The Sun, and Alexandra Shulman, former editor of British Vogue.Donald Trump's demands about Greenland have triggered an international crisis, with journalists tracking his statements made through official channels and on social media. Elisabet Svane, political analyst at Politiken, and Michael Birnbaum, White House reporter for The Washington Post, discuss their approach to the story.As the UK considers restrictions on children using social media, Australia's recent ban on accounts for children under 16 has become a reference point in media coverage. The Australian experience is explained by Bronte Gossling, reporter at The Sydney Morning Herald.Presenter: Katie Razzall Producer: Lisa Jenkinson Content producer: Lucy Wai Researcher: Phil Hawkins Technical Coordinator: Mark Dickins Sound: Robin Schroder

As tensions rise between the US and Europe over Greenland, how are international media reporting the story? Elisabet Svane, political analyst at Politiken in Denmark, and Michael Birnbaum, White House reporter for The Washington Post discuss their approach. Jamie Angus, former head of the BBC World Service, says the BBC should move faster into unblockable technologies to reach people in repressive regimes. He explains why, alongside Evie Aspinall, Director of the British Foreign Policy Group. One month on, how successful is Australia's under 16s social media ban? We hear from Bronte Gossling from the Sydney Morning Herald as the UK government considers a similar move. And we unpack the media storm surrounding Brooklyn Beckham's bombshell Instagram post with Simon Boyle, freelance showbiz journalist and former showbiz editor at The Sun; and Mail on Sunday columnist and former editor of British Vogue Alexandra Shulman.

Det var en af de nyhedshistorier, man ikke havde lyst til at læse. Og som man ikke kunne glemme igen, når man alligevel havde gjort det. Kort før jul kastede en 32-årig mand en lille dreng ud fra syvende sal i højhus uden for København. Det to-årige barn døde, og i dagene efter stod det klart, at det var det andet liv, manden havde taget. For 10 år efter slog han nemlig sin mor ihjel. Dengang blev han anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling, men i 2024 blev han lukket ud. Drabet på den lille dreng rejste derfor mange spørgsmål, ikke mindst hvorfor manden var på fri fod? Det spørger jeg Anders Legarth Schmidt om, som er gæst i dagen afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Han har skrevet om psykiatrien i en årrække og fortæller om de svære valg, vi træffer, når vi behandler psykisk syge mennesker, der begår alvorlig kriminalitet. Og hvad man kunne gøre for at forhindre tragedier som den før jul.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det føltes virkeligt godt i sidste uge. Efter lille Grønland og næsten lige så lille Danmark havde følt sig alene i kampen mod kæmpestore USA, skete der noget. De pæne ord fra vores europæiske allierede blev til mere end det – pludselig gik der soldater fra vores nabolande rundt i Grønland som uniformerede symboler på deres støtte til Kongeriget. Men så hev Donald Trump toldhammeren frem og truede de lande, der havde sendt tropper mod nord. Nu er den amerikanske tågesnak om Grønland blevet til en iskold handelskrig, og Europa skal finde sit svar. Vil de andre lande blive ved vores side, når det kan koste dem dyrt? Det taler vi med Politikens Europa-korrespondent i Bruxelles, Karin Axelsson, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Johanne Lerhards vindueskarm står der en lampe, som ligner en langstilket champignon med lakeret hat. En såkaldt Flowerpot VP9. For Johanne og en masse andre er det ikke nogen tilfældig lampe. Deres hjerner har indstillet sig på, at det er lige netop den, de bare må eje. Men hvorfor har den lille, trådløse bordlampe fået Johanne og mange andre til brændende at ønske sig sådan en? Udover at være en basic bitch, ja, det kalder hun sig selv, er Johanne Lerhard 28 år og arbejder på Politikens kulturredaktion. I dagens afsnit fortæller hun, hvad der sker i vores hjerner, når vi gentagne gange bliver udsat for reklamer gennem influencere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt tre oplæste artikler til dig fra os på Politiken: Først kan du høre Kim Skotte en klumme i serien Natursporet op. Det handler om vores forhold til dyr. Og ikke mindst de dyr, der ligger i køledisken i supermarkedet. Dernæst læser Anders Tornsø Jørgensen en artikel om Trumps første år i Det Hvide Hus op. For i den forholdsvis korte tid har den amerikanske præsident formået ændre præsidentboligens arkitektur ret så kraftigt. Til sidst kan du høre en anmeldelse af en ny dansk film med David Dencik og Trine Dyrholm i hovedrollerne. Politikens anmelder Joakim Grundahl har været i biografen og se et anderledes skilsmissedrama. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Renee Good. Det er navnet på den 37-årige amerikanske kvinde, der i sidste uge blev dræbt af en agent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE. Skudt i hovedet ved højlys dag, mens hun sad i sin bil. Renee Good havde deltaget i folkelige protester mod ICE-agenternes jagt på immigranter i byen. »Vi havde fløjter, de havde pistoler«, som hendes kone efterfølgende har udtrykt det. Kort efter drabet blev Renee Good, der var ustraffet og mor til tre, udråbt til at være terrorist af Trumps folk. ICE-agenten gjorde det rigtige, sagde Trump-regeringen. Drabet var selvforsvar. Men den udlægning er mange amerikanere rasende over. De har demonstreret over hele USA. De kan ikke kende deres land. For på videoer fra skuddrabet ligner drabet ikke selvforsvar. Og Renee Good ligner ikke en terrorist, men en kvinde, der forsøger at komme væk fra ICE-agenterne. Anders Tornsø dækker USA for Politiken. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om et liv, der sluttede med tre skud på gaden i Minneapolis. Det er en sag, der rummer store principielle spørgsmål. Om politisering af de offentlige myndigheder. Om kampen om virkeligheden. Og om Trump, der nu ligger i åben krig med de store byer, han burde være præsident for.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hver tredje dansker på 18 år har på et tidspunkt gået med selvmordstanker – og hver femte af os er pårørende til en, som har forsøgt selvmord. De seneste 20 år har antallet af selvmord i Danmark ligget på det samme niveau på lige under 600 om året – så noget skal vi gøre. Vi har længe vidst, at offentlig omtale af selvmord kan få antallet af selvmordsforsøg til at stige. Lige siden Goethes roman ’Den unge Werthers lidelser’ i 1774 udløste en bølge af selvmord. Derfor har medierne prøvet at begrænse omtalen. Men nu viser forskning, at der er måder at tale om selvmord på, som kan have den stik modsatte effekt og ligefrem få antallet af selvmordsforsøg til at falde. Og det er ikke kun medierne, der kan hjælpe med til, at flere søger og får hjælp i stedet for at tage deres eget liv – det fortæller Politikens Emilie Stein om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det meste af Kongeriget holdt vejret, da to mennesker i pænt tøj kom ud fra et møde i Washington onsdag eftermiddag og... begyndte at ryge cigaretter. De lignede nogen, der havde vundet, eller i hvert fald spillet uafgjort på en svær udebane. Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt havde diskuteret Grønland med USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio. Og da kongerigets forhandlere senere holdt pressemøde, stod det klart, at det var lykkedes dem at sende krisen i udvalg. Hvilket i hvert fald i de første timer blev tolket som en grønlandsk-dansk sejr. Men så åbnede USAs præsident Trump igen munden. I det her afsnit taler vi med Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om mødet i Washington, og det næste som kommer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I de seneste uger har protester spredt sig over hele Iran, og landet står midt i sin alvorligste krise i mange år. Demonstranter ønsker død over Irans religiøse leder Khamenei og hans styre. Men det er svært at vide præcist, hvad der foregår i landet. For Khamenei har slukket for internettet og gjort landet tavst. Shahin Aakjær er dansk Iran-ekspert med iransk baggrund. Han har boet i landet, taler sproget, er kandidat i mellemøststudier og holder foredrag om sin opvækst og Irans moderne historie og litteratur. I dagens afsnit fortæller han, hvordan det er at følge nyhederne uden at vide noget – imens han håber på, at den voksende splittelse i den iranske befolkning ikke udvikler sig til borgerkrig. Også Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow tegner et billede af krisen, og han forklarer, hvorfor Trump truer med at gribe ind militært i konflikten mellem ayatollahen og den voksende iranske protestbevægelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'. Journalist Kirsten Nilsson banker på hos den dansk-islandske erhvervsmand og direktør for Boozt.com, Hermann Haraldsson. Han har haft en opvækst med noget frihed og en del disciplin. I dag giver han opdragelsen hele æren for sin succes.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Politikens Line Vaaben tager ud til journalist Anders Lund Madsen, der har otte børn. Otte børn, som han har fået igennem de sidste fem årtier. Derfor har det været år med forskellige modebølger indenfor børneopdragelse. Men hvad har han taget med sig fra de forskellige tilgange til opdragelse, og hvad har han lagt fra sig igen?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Journalist Elisabeth Astrup er taget hjem til den danske mom-fluencer Christina Sander. Hendes familie består af fem, som alle har masser af energi. Derfor kan det være svært at skabe ro. Så hvad gør Christina Sander? Og hvad tager hun med fra sin egen barndom i børneopdragelsen?Alt det kan du blive meget klogere på i dette afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.