Podcasts about mette moestrup

De vildeste forfattere kommer fra Nordjylland. Se bare på den lidt glemte vendelbodigter, Hulda Lütken (1896-1946). Hun gjorde op med datidens krav og forventninger til 'et rigtigt' kvindeliv, og hendes bøger handler bl.a. om drifter, køn, syner....og gonoré! Sådan er det i hvert fald i den saftige roman, 'De uansvarlige', der er centrum i dagens program. Forfatter, Mette Moestrup, der selv kommer fra Vendsyssel, fortæller om Hulda Lütkens liv og litteratur, og lytterne får også smagsprøver på Lütkens ret erotiske digte. Vært: Nanna Mogensen.

I 2022 er det præcis 50 år siden, at en række hidtil hemmelige historier blev udgivet. De blev samlet i 'Kvindernes Bog' af kunstneren, Jytte Rex. I 'Kvindernes Bog' fortæller de interviewede kvinder om alt fra aborter og hvidkål til orgasmer og vorter. I dagens program taler vært, Nanna Mogensen med Jytte Rex og forfatter, Naja Marie Aidt om værket og dets betydning. Er det f.eks. litteratur eller dokumentarisme? Naja Marie Aidt drømte selv om at lave en ny 'Kvindernes Bog' i 1990'erne - og måske gjorde hun det med udgivelsen, 'Frit Flet' fra 2014 (sammen med Line Knutzon og Mette Moestrup). Vært: Nanna Mogensen.

Digteren Mette Moestrup er spritnyt medlem af Det danske akademi. Hun skal tilføre den gamle magtfulde institution fornyelse, så den kan rejse sig af asken ovenpå store interne stridigheder. Men hvad vil fornyelse egentlig sige, når det kommer til at læse bøger? Og hvordan kan Mette Moestrup, som har brugt meget af sit voksne forfatterliv på at læse og gendigte en 2600 år antik lyriker være garant for netop fornyelse? Vært Alberte Clement Meldal taler med Mette Moestrup om at være besat af Sapfo.

Sommeren er på vej, om lidt er det årets længste dag. Solen er vores fælles læselampe, men hvilke bøger skal vi have med ind og ud i ferien?Hvad skal vi læse på stranden mellem dukkerter? Hvad skal vi sætte os i havens svale hjørne med? Sommerferien er en tid til både lethed og fordybelse. Vi vil have det hele.Derfor går der endnu en gang bogpusher i Poptillægget, vi giver dig alt det, du ikke ved, du vil læse. Vi serverer digte, romaner og faglitteratur på nye og gamle flasker.Og så drømmer vi fremad, kaster vores litterære ønsker i fontænen og krydser fingre for at lukke hullerne i den kollektive bogreol. Så sæt et æseløre og puds læsebrillerne, det er sommerbog-tid. Panelets anbefalinger:Eva anbefalede: 'Ikke at dø' af Anne Boyer 'Ting jeg ikke vil vide' af Deborah Levy  Olga anbefalede: 'Væggen' af Marlen Haushofer 'Bøgetid' af Nanna Storr-Hansen Antologien 'Natural History of Books: A Messy History of Women in Printing'  Line anbefalede: 'Når vi ikke længere forstår verden' af Benjamin Labatut 'Eufori' af Elin Cullhed 'The Right to Sex' af Amia Srinivasan  Felix anbefalede: 'Sapfo' Gendigtet af Mette Moestrup og Mette Christiansen 'Om udregning af rumfang' af Solvej Balle 

Hvis verden går under, og al videnskabelig viden går tabt, hvilken sætning til en kommende generation, kan så rumme mest mulig nyttig information med færrest ord? Det spørgsmål stillede fysikeren Richard Feynman i 1961. Supertanker fejrer sit togt nr. 200 med svaret. For i denne særudsendelse giver en filosof, en fysiker/astronom, en religions- og grundtvigforsker/humanist, en billedkunstner, en forfatter, en idéhistoriker og en musiker/neuroforsker hvert sit bud på den sætning. Medvirkende: Anders Fogh Jensen; filosof, Anja C. Andersen; Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet, Katrine Frøkjær Baunvig; Centerleder & Lektor, Institut for Kultur og Samfund - Grundtvig Centeret, AU, Kirstine Roepstorff; billedkunstner, Mette Moestrup; forfatter, Mikkel Thorup; professor i Idéhistorie, AU og Peter Vuust; Leder af Center for Music in the Brain (MIB)/Prof. i Neurovidenskab, AU/Prof. i Musik ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus og Aalborg. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Nyfortolkning af ikonisk, antik digter: Jalousi, kærlighed, begær, tvetydighed, guddommelighed og medmenneskelighed er nogle af temaerne i en nyskrevet opera-performance, der er baseret på forfatter Mette Moestrups gendigtning af Sapho. Begge dele har premiere i dag, og vi var med til prøverne på opera-performancen i går, hvor Mette Moestrup også kom forbi. Afghanistankrigen i fiktion: Der er adskillige eksempler på, at Afghanistankrigen fylder i fiktionen. Både i skønlitteraturen, i film og på scenen. Men hvorfor er det vigtigt med kunstværkernes fortolkning af krigen og hvilken rolle spiller værkerne for vores kollektive erindring? Christine Strandmose Toft har set på de spørgsmål i en ny ph.d.-afhandling, som hun deler de vigtigste pointer fra. Benzin- og dieselbilens nekrolog: I dag åbner et nyt bilmuseum, der vil give gæsterne mulighed for at opleve mere end 135 års bilhistorie. Vi kører en tur i historien, og så hjælper vi med for alvor at parkere benzin- og dieselbilen på museum og skriver et udkast til dens nekrolog. Vært: Tore Leifer.

“I think a poem really is a statement of desire.” Meet the legendary American poet, writer – and homosexual icon – Eileen Myles. In this interview, Myles discusses the innate power of poetry and how to address the absence of the female genitalia.Eileen Myles was interviewed by the Danish poet Mette Moestrup in August 2017 in connection with the Louisiana Literature festival at the Louisiana Museum of Modern Art in Denmark.

Dette femte afsnit i rækken af LYT på BogForum 2019 er et interview med Mette Moestrup fra Litteratursidens stand, hvor LYTs Maria Louise Elgård Rasmussen bød på æbler og fulgtes med Moestrup tilbage til det gamle Grækenland og videre helt ud til solsystemets grænse på den anden side af Pluto. Interviewet omhandler Mette Moestrups "Til den smukkeste" (2019), der som eneste digtsamling var nomineret til Læsernes Bogpris 2020. 

Introduktion til LYTs minisæson med udsendelser fra BogForum 2019. Fra fredagen kan du høre interviews og samtaler med: Lea Marie Løppenthin, Knud Brix fra hedengangne Radio24Syvs Poesibogen samt et interview fra Turbines stand ml. Thomas Boberg og Martin Glaz Serup. Lørdagen byder på interviews og samtaler med: Mette Moestrup og Pia Juul. Om søndagen var det Asger Schnack, Søren Fauth og Morten Søndergaard, vi talte med. Både Moestrup og Fauth blev interviewet på Litteratursidens stand. Episoderne udkommer kronologisk i løbet af den første weekend i maj 2020.  God fornøjelse - og velkommen til et poetisk BogForum 2019. 

Molly Balsby dropper ud af gymnasiet efter et møde med digteren Mette Moestrup. Som attenårig bliver hun en af Forfatterskolens yngste elever nogensinde. Hun skriver på vredens grundstof, hun skiver om ponyer, privilegier og en forfatter-far, der flyttede til Kenya for at »genvinde sine privilegier blandt de uprivilegerede«. Men efter debuten »Ponyprivilegiet« føler hun et underskud af klassisk dannelse. På historiestudiet muterer hendes poesi over i prosa – og vreden bliver til tilgivelse. I denne uges udgave af Poesibogen fortæller Molly Balsby om sammenhængen mellem cute og hardcore, My Little Pony og nattoget til Mombasa. See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Børnekoncert med barske tekster: "En panser skal ligge i graven" og "Knytnæver til du spytter tænder. Stikker bliver stukket, til de ikke bløder længere." Sådan lyder det i rocker-rapperen ATYPISKs musikalske bagkatalog - og i februar 2020 står han på scenen i bydelen Løget i Vejle til en koncert for børn og unge mellem 15 og 19 år. Kulturen på P1 portrætterer en musiker, der for tiden trækker overskrifter og debat i Vejle. Tøj med god miljø-samvittighed: Det tøj, vi har på, og som ofte produceres i fjerne lande under kummerlige forhold, er blandt denne verdens allerstørste miljøsyndere. Nu mener et dansk firma at have fundet den trylleformular, der kan gøre tøjet både holdbart og bæredygtigt. Poesi der taler jysk: "Hendes feminisme er hårdtslående, men sjov. Hendes poesi er præget af en stor musikalitet og en leg med ordene. Og så taler den jysk". Sådan lyder en del af begrundelsen for, at digteren Mette Moestrup netop har fået tildelt Statens Kunstfonds livslange hædersydelse. Mette Moestrup er portrætgæst i Kulturen på P1. Fra hegnspæl-beskyttelse til musikinstrument: Når verdensstjernen Björk giver koncert i Royal Arena i København i aften, har hun et dansk opfundet instrument med på scenen. Hør i Kulturen på P1, hvordan en sydfynsk fabrikant opdagede, at de aluminiums-toppe, han producerede til hegnspæle, kunne bruges til langt mere kunstneriske formål. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

Zissel udfordrer Christina til at læse på en helt særlige måde, der kræver skuespillertalent ud over det sædvanlige. Mens de to værter taler om dagens udvalgte bøger, En som os af Josephine Kuhn og Nanna Elizabeth Hovgaard samt Til Den Smukkeste af Mette Moestrup, kan du i dette afsnit også høre om nattelæsning, hvorfor Zissel ikke forstår alfabetet og hvordan Christina kan forklare, hvorfor det kan være lettere at have sex med sig selv end andre mennesker. 

Nogen skræller et æble, Mette Moestrup vågner. Lyden er virkelig, værelset er tomt. Hun er i tvivl om, hvad det er, der hjemsøgte hende. Men hun begynder at skrive igen. Det gamle hus, hun sover i, ligger ud til Wannsee-søen ved Berlin. På den anden bred ligger huset, hvor nazi-toppen mødtes i 1942 og planlagde Endlösung Æblet og nazi-spøgelserne går igen i hendes seneste digtsamling Til den smukkeste, hvor hun også gør op med den berømte digter i sin egen slægt, manden som blev hyldet som nationalskjald, manden som selv hyldede Hitler og senere blev glemt og så genoplivet af en dansk toppolitiker. I denne uges Poesibogen væver hun tråde fra den nordjyske landsby St Harridslev til Lesbos i antikken, fra feminisme til at frigøre sig fra forskerrollen og være tro mod digterkunsten. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om digtsamlingen 'Omina' (2016) Hovedbiblioteket i København inviterer hver måned til et arrangement med 'Månedens forfatter', som holder et foredrag eller bliver interviewet fra scenen.

Den danske poeten og oversetteren Mette Moestrup forteller om Sylvia Plath og hennes roman, The Bell Jar (1963). Moestrup vil bl.a. diskutere forholdet mellom det private og politiske, overflate og dybde i Glassklokken, som hun i 2016 nyoversatte til dansk sammen med kollegaen Olga Ravn. Moestrup vil også fortelle om oversettelsessamarbeidet som metode.

Den danske poeten og oversetteren Mette Moestrup forteller om Sylvia Plath og hennes roman, The Bell Jar (1963). Moestrup vil bl.a. diskutere forholdet mellom det private og politiske, overflate og dybde i Glassklokken, som hun i 2016 nyoversatte til dansk sammen med kollegaen Olga Ravn. Moestrup vil også fortelle om oversettelsessamarbeidet som metode.

Korleis les den kvite offentlegheita bøker av ikkje-kvite forfattarar? Korleis forhandlar norske, ikkje-kvite skrivande med ei kvit, norsk lesande offentlegheit? I Sverige og Danmark har ein dei siste åra hatt fleire debattar omkring korleis møtet mellom den ikkje-kvite forfattaren og den kvite lesande ålmenta artar seg. I Sverige argumenterte den svenske litteraturforskaren Magnus Nilsson i boka "Den föreställde mångkulturen. Klass och etnicitet i svensk samtidsprosa" allereie i 2010 for at den svenske resepsjonen av ikkje-kvite forfattarar hadde klare rasialiserande trekk: Ikkje-kvite forfattarar blei ofte lesne som innvandrarforfattarar, uavhengig av kva bakgrunn dei sjølv hadde, eller kva tema som blei tatt opp i bøkene, på eit vis som ifølgje Nilsson førte til både homogeniserande og eksotifiserande lesnadar. I Danmark hadde ein våren 2014 «hvidhedsdebatten», ein stor debatt om det danske litterære feltet, kvitheit og strukturell rasisme i Danmark, i etterkant av utgivinga av Yahya Hassan og debatten Athena Farrokhzad initierte med si bokmelding av boka i Aftonbladet. Den danske poeten Mette Moestrup skreiv om denne debatten, at den var eit brot på «den larmende tavshed» som til no hadde regjert om emnet, ei forløysing, men også ei årsak til stor motstand. Men korleis står det til i Norge? Er denne tematikken relevant også her – og viss ja, kvifor har samtalen om litteraturen og kvitheita ikkje funne stad, i Norge som i nabolanda våre? Til Litteratur på Blå denne kvelden har vi invitert tre skrivande for å diskutere kvitheitas rolle i det litterære feltet – og korleis ein som ikkje-kvit kan eller må forhandle med ulike forventingar frå ei kvit offentlegheit når ein arbeider med skjønnlitterære prosjekt. Rita Paramalingam debuterte på Oktober Forlag i 2017, med romanen "La meg bli med deg". I boka møter vi femten år gamle Lara som må ta vare på lillebroren Felix, i ein roman som skildrar korleis ei oppvekst prega av prekaritet og omsorgssvikt kan forme både relasjonane ein har og blikket på seg sjølv, andre og verda. For romanen fekk Paramalingam ros i fleire bokmeldingar, og blei nominert til Tarjei Vesaas’ debutantpris. Camara Joof er scenekunstnar, musikar og dramatikar. Joof har tidlegare turnert med den sjølvbiografiske førestillinga "Pavlovs tispe", som er blitt oppført i overkant av 200 gongar på ulike scener i Skandinavia, i tillegg til å ha medverka i ei rekke andre førestillingar som dramatikar og skodespelar, som ofte har til felles at dei tematiserer identitet og kjønn, sexisme og rasisme. Med seg til Litteratur på Blå har jo debutboka si, Under huda, der ho skriv nettopp om desse tema. Nina Bahar er aktivist, styremedlem i Interfem, og skriv på si første bok, eit memoar om oppveksten i Trøgstad og Oslo, om erfaringane med rasisme som møtte familien der, i eit prosjekt som er ei ny litterær skildring av ein norsk oppvekst. Til Litteratur på Blå har ho tatt med seg utdrag frå boka, og tankar om refleksjonar om korleis ein kan forvalte familieerfaringar og erfaringar med rasisme i litterært materiale. Samtalen blir leidd av Kristina Leganger Iversen, som forsvarte avhandlinga "Når dikta tiltalar nasjonen. Kvitheit, kolonialitet og subjektivitet i sju samtidige, Skandinaviske diktbøker." I avhandlinga undersøkte ho rolla kvitheit og kolonialitet speler for korleis subjektet blir danna i diktbøkene, måten dei tiltalar nasjonane på, og korleis diktbøkene blir lesne av bokmeldarane.

Line Knutzon er aktuel med bogen 'Camille Clouds brevkasse'. Karakteren Camille Cloud dukkede første gang op i ‘Frit Flet’, den anmelderroste bog som Knutzon skrev i fællesskab med Mette Moestrup og Naja-Marie Aidt. Sidenhen har hun haft en spalte i Weekendavisen, hvor hun jævnligt er kommet med ubrugelige råd.Nu har Camille Cloud altså fået sin egen bog. Den er sjov. Men Knutzon skriver ikke for at være sjov. For hende er Camille og brevkasseformen en måde og en form at samtale om, hvad det vil sige at være menneske.Vært: Jes Stein PedersenRedaktion: Sille Westphal, Kathrine Wadsholt og Hanne Budtz-JørgensenJingle: Peter Kristian Sejersbøl

I denne episoden kan du høre de danske forfatterne Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup snakke om og lese fra felleboka Frit flæt. Samtalen ble ledet av feminist og journalist Helle Vaagland, og fant sted 30. januar 2015.   Litteraturhusets podkast presenterer bearbeidede versjoner av samtaler og foredrag i regi av Stiftelsen Litteraturhuset. Musikk av Apothek. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Politikens Frit Flet-pris går i år til forfatter Louis Jensen, som begyndte sin enestående og firkantede udgivelsesserie i 1992 og som nu afslutter livsværket så smukt, at man får lyst til at starte forfra. Hør ham i denne uges Bogfolk.I Bogfolk har vi længe fulgt de 7 nominerede til Politikens Litteraturpris 2016. En pris, som engagerer mange tusind læsere i afstemningen om, hvilket værk, der skal belønnes med æren og med 200.000 kr. Prisen er de seneste år gået til forfattere som Yahya Hassan, Jens Andersen, Maria Gerhardt og i år Merete Pryds Helle. Men også andre fremragende bøger lever et mere stille liv og får - trods indlysende kvaliteter - ikke altid den opmærksomhed, de fortjener. Derfor indførte vi her på avisen i 2015 den såkaldte Frit Flet-pris, som tager navn efter det originale bogværk om sammenhængen mellem litteratur og liv, ’Frit Flet – Fællesbogen’ (FFF) af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup.Politikens Frit-Flet-pris går i år til forfatteren Louis Jensen for bogen 'Der er ingen ende – altid en ny historie' - et eksperimenterede og nytænkende værk, som belønnes med æren og 50.000 kroner.I denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Louis Jensen om de mange firkantede fortællinger, som er blevet trykt som små firkanter i de blanke siders gyldne snit. Louis Jensen fortæller om begyndelsen på værket for 24 år siden, om de 1.001 firkanter, som han har sendt ud i livet, om arbejdsprocessen, tankerne og den evindelige begyndelse - for med Louis Jensen kan man altid starte forfra.Medvirkende: Louis JensenVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Mikkel Vuorela

Mette Moestrup og Naja Marie Aidt fortæller om deres fælles digtsamling 'Omina', og besvarer spørgsmål fra det fremmødte publikum. Omina er stærke og dunkle varselsdigte, der kredser om amazonen som figur. Omina er flertalsform af det latinske omen, som også findes på dansk. Et omen er et varsel eller tegn. Naja Marie Aidt og Mette Moestrup har arbejdet på digtsamlingen sammen siden 2014. Dagen efter udgivelsen optrådte de på Hovedbiblioteket. Kulturformidler Daniel Rastèn fra Københavns Hovedbibliotek introducerer. Lån bogen Lån ebogen  Lyt til lydbogen  på Københavns Biblioteker

Danish writer Mette Moestrup praises the way artist Pia Arke explored the difficult relationship between Denmark and Greenland, its former colony. Arke was the child of a Danish father and a Greenlandic mother. "My pictoral work deals almost exclusively with the silence that surrounds the bonds between Greenland and Denmark," she wrote. "I was myself born into that silence."One of Arke's projects involved the construction of a giant Camera Obscura on the site of her long demolished childhood home at Cape Nuugaarsuk in Greenland. The camera looked like "a big ice-cube among the barren mountains", says Moestrup. The artist was able to sit inside the camera as she took landscape and portrait shots. "Here," says Moestrup, "she created beautiful, haunting, hazy photographs of the bare rocky formations, the water and the ice. A lost home, and a lost view recreated via the nomadic camera house."This edition of The Essay is one of a series in which five writers each consider the significance of a work of art to their nation, as part of Radio 3's Northern Lights season.Producer: Andy Denwood.

Det her er Third Ears udforskning af julens vrangsider. Tim Hinman har sammensæt en julemedley med en mørk juleaften i fortidens Sønderjylland, et Luciaoptog med den virkelige sct. Lucia, hvis hår ingen kunne få ild i, Rene der igennem karrieren har spillet Søren Banjomus for over 50.000 julefrokostgæster, taxachaufføren Rais, der har set lidt af hvert i taxaens bakspejl, en ægte nissehistorie fra det Islandske snelandskab og en psykotisk nisse i et radiodigt af Jens Blendstrup. Medvirkende i programmet er Solveig Sandness, Mette Moestrup, Rikke Houd, Jón Hallur Steffanson, Julie Bang, Krister Moltzen, Anna Thaulow og Tim Hinman. Rigtig god Jul fra Third Ear