Podcast fra Nationalmuseet

Fortællinger fra graven - Bjørn by Nationalmuseet

Lyt med til Fortællinger fra graven. Vi tager dig med tilbage til oldtiden. Her møder du fire børn og unge. En af dem er Di-Mut fra Ægypten. Hun elsker én, som hun ikke må elske. Hun kan kun se ham, når natten falder på.

Lyt med til Fortællinger fra graven. Vi tager dig med tilbage til oldtiden. Her møder du fire børn og unge. En af dem er Rolf fra jernalderen. Han må ofre én han har kær for at redde sit folk.

Fortællinger fra graven - Solveig by Nationalmuseet

Vikingen Helge var konge af Novgorod og Gnezedovo, og han var både snu og klog. Det gjorde ham til en dygtig handelsmand. Selvom vikingerne er kendt for at være brutale krigere, fortæller Jeanette Varberg om, hvordan de også fokuserede på at forbedre og videreudvikle handelsforbindelserne.

Fortællinger om vikingetidens heltekvinder er sjældne. Men her i fjerde episode af Viking fortæller Jeanette Varberg om den engelske kongedatter, Æthelflæd, Lady af Mercia, som med sin strategiske snilde og sans for retfærdighed bliver et billede på en vaske ægte powerwoman.

Vikingerne plyndrede, de var handelsmænd, og sidst men ikke mindst var de opdagelsesrejsende. Jeanette Varberg fortæller om vikingernes rejse til Grønland og om spåkonen, Thorbjørn Lillevølve, der på trods af kristendommens indførsel blev hidkaldt af vikingerne, når tiderne var svære på grund af sult.

I sidste episode af Viking fortæller Jeanette Varberg om vikingen, Knud, og hans slægtninge. Middelalderen er langsomt ved at vinde indpas i Danmark, men Knud gør et sidste forsøg på at komme vikingetidens store drøm til livs: at generobre England og herske over det store Nordsøimperium, men Knud fejler og bliver slået ihjel af et folk i oprør. Han ender dog med at bliver udråbt til helgen.

Odin er asatroens største gud. Hvem var han egentlig, og hvordan påvirkede han vikingernes måde at tænke og leve? Første episode af Viking handler om den nordiske mytologis guders betydning for tiden. Museumsinspektør Jeanette Varberg fortæller blandt andet om, hvordan Odins historie giver et indblik i folkevandringstiden og den nordlige befolknings krige og kampe.

Munken Findans fortælling begynder, da hans søster pludselig bliver taget til fange af nordmænd under et plyndringstogt i Irland. Findan blev solgt som slave et utal af gange, men undslap på mirakuløs vis med livet i behold. I anden episode af Viking fortæller Jeanette Varberg om, hvordan Findans historie er et eksempel på vikingetidens brutale fortællinger, men den giver samtidig et indblik i, hvordan vikingerne tænkte og handlede.

I ly af mørket satte hemmelig aktionsgruppe i 2013 nissehuer på de store, hvide palisadestolper i Kongernes Jelling. Byens borgere vågnede 1. december 2013 op til synet af 192 palisadenisser. Både lokale og nationale medier fulgte den mystiske sag. I denne podcast går museumschef Morten Teilmann-Jørgensen bag mysteriet for at finde svar på, hvad der egentlig skete.

Den tyske filolog Victor Klemperer registrerer i årene 1933-45 nazisternes sprog og udgiver efter krigen sine notater om Det Tredje Riges sprogbrug. Bogen er en grundig dokumentation for, hvordan nazisternes sprogbrug blev en stor del af tyskernes dagligdag. ”Ord kan virke som bittesmå doser arsenik: De sluges ubemærket, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel”, skriver han om den retorik, der banede vejen for massemord på befolkningsgrupper. Med udgangspunkt i Klemperers notater, tager politisk kommentator og Tysklandskender Jarl Cordua i selskab med debattør Mikkel Andersson, retoriker Knud Lindholm Lau og den herboende tyske journalist Thomas Borchert, sprogets magt op til revision. Både herhjemme og i Tyskland. Hvor går grænsen i dagens indvandrerdebat for, hvad man kan og må sige uden at blive slået i hartkorn med nazister og fascister? Kan sprogbrug flytte grænser for, hvordan debatten foregår – og hvornår bør dommerfløjtet lyde? Og ser vi også i dag eksempler på, at sproget bevidst anvendes til at dehumanisere befolkningsgrupper?

Nora Krug kommer til verden i 1977. I skolen lærte hun at skamme sig over Tysklands historie, og som voksen lærte hun at skjule sin nationalitet, når hun rejste på ferier i udlandet. På et tidspunkt opdager Krug, at også hendes egen familie har en mørk historie. I Nora Krugs prisvindende og kritikerroste grafiske roman ’Heimat’, der udkommer på dansk i november 2019, går hun på opdagelse i sin egen families historie. Via gamle breve, fotos, loppemarkedfund og private samtaler, kaster hun lys over den skygge, der har præget hendes opvæks: Nazismens skygge, som ingen talte om. Journalist Marc-Christoph Wagner møder Nora Krug til en samtale om, hvad det vil sige at være tysk i dag, hvordan man formidler Holocaust til nye generationer, og hvorfor mindet om den tyske historie er så vigtigt i forsvaret for demokrati og retsstat i dag. Samtalen foregår på engelsk.

Mange af de træer, som blev plantet under 30-årskrigen (1618-1648), står der den dag i dag, skriver den tyske forfatter Daniel Kehlmann et sted i sin roman ’Tyll’, der udkom på dansk sidste år. Kehlmann understreger derved kontinuiteten i den tyske historie, der er mere og andet end Det Tredje Rige. Daniel Kehlmann er et fænomen i tysk litteratur. Kun 44 år gammel er han den forfatter i Tyskland, som har solgt flest bøger de sidste 30 år. Derudover er den prisvindende forfatter en klar og respekteret stemme i den offentlige debat, hvor han forsvarer demokratiet, retsstaten og en tolerant holdning i flygtningedebatten. Mød Kehlmann til en samtale med den tyske journalist Marc-Christoph Wagner, hvor der spændes en bue over 500 års tysk historie. Hvad har Gutenbergs trykpresse at gøre med Fakenews og sociale medier? Hvorfor er brødrene Humboldt så afgørende skikkelser for det moderne Tyskland? Hvad vil det sige at være tysk i dag - 30 år efter Murens fald? Og hvorfor er det vigtigt, at kulturen bliver ved med at blande sig i den offentlige debat? Samtalen foregår på engelsk.

12-talspiger og nulfejlskultur har længe slået tonen an i vores uddannelsessystem. Men er det godt eller skidt at gå snorlige igennem livet uden at træde forkert? Nationalmuseets direktør Rane Willerslev, politiker og iværksætter Tommy Ahlers og chefredaktør Lea Korsgaard favner fejlene og slår i denne samtale et slag for modet til at kvaje sig. De opfordrer os til at lave en brøler i ny og næ - og til at få fejl og rummelighed på skoleskemaet.

For lidt over 100 år siden fik kvinder i Danmark valgret ligesom mændene. Men i dag sidder kvinder kun på 17 procent af 350.000 bestyrelsesposter og direktørstillinger i Danmark, 835 ud af Danmarks 1.595 største virksomheder har ikke én eneste kvinde i bestyrelsen og kun hver fjerde kilde i medierne er kvinde. Denne aften stiller vi skarpt på, hvilke udfordringer kvinder står over for i dag, og hvordan de har kæmpet sig til magten igennem historien. Aftenens tre gæster er museumsinspektør Jeanette Varberg, professor Birgitte Possing og kulturredaktør og debattør Anne Sophia Hermansen. De giver perspektiv på kvinder i magtfulde positioner og forventninger til køn i dag og i fortiden.

Åndehulsfangst er en fangstmetode, hvor sæler harpuneres gennem deres åndehuller i isen. Inuitter i Netsilik området i det arktiske Canada har i århundredes generationer levet på isen, og de fleste grupper var afhængige af netop denne fangstmetode for at kunne sikre sig mad i den lange, arktiske vinter. I vintermånederne boede man derfor ofte i fangstlejre på havisen, hvorfra man kunne tage på åndehulsfangst. På den 5. Thuleekspedition indsamlede Knud Rasmussen en komplet samling redskaber, som de arktiske jægere brugte, når de tog på åndehulsfangst. Redskaberne er udstillet i De Etnografiske Skatkamre på Nationalmuseet i København, og oven for kan du hører Nationalmuseets forskningsprofessor Bjarne Grønnow fortælle om åndehulsfangstens forløb. Lyt med!

Du kan her høre om drengen Tertâq, der boede i området omkring den magnetiske nordpol i arktisk Canada. Tertâq bar på over 80 amuletter, der var syet ind i hans inder- og yderpels. Museumsinspektør Bjarne Grønnow fortæller her om amuletter som ravnen, der skulle sikre Tertâq et godt overblik på jagt; om tang, der skulle gøre ham til en dygtig kajaksejler; og om sneuglen, der skulle sikre, at han blev en rigtig kraftkarl, med dygtige næver!

Nationalmuseets seniorforsker Martin Appelt fortæller om sol- og månemaskerne, der er en del af Nationalmuseets samling af masker fra Nunivak øen, der ligger i Beringshavet på Alaskas vestkyst. Fortællingen handler om en bror og en søster, om månens vandring over nattehimlen, og om årstidernes kommen. Foto: Ceremoniel maske fra Nunivak / Edward S. Curtis, 1928-29 / Library Of Congress

I podcast serien Slædesporet kan du tage med på 5. Thule ekspeditionens rejse over Arktisk Amerika. Hvem finder på at krydse tværs over den arktiske isørken på hundeslæde? Hvem mødte de på vejen, og hvad var ekspeditionens formål? Tag med i Slædesporet og lyt dig frem gennem de hvide jagtmarker og den arktiske skrueis!

I podcast serien Slædesporet kan du tage med på 5. Thule ekspeditionens rejse over Arktisk Amerika. Hvem finder på at krydse tværs over den arktiske isørken på hundeslæde? Hvem mødte de på vejen, og hvad var ekspeditionens formål? Tag med i Slædesporet og lyt dig frem gennem de hvide jagtmarker og den arktiske skrueis!

I podcast serien Slædesporet kan du tage med på 5. Thule ekspeditionens rejse over Arktisk Amerika. Hvem finder på at krydse tværs over den arktiske isørken på hundeslæde? Hvem mødte de på vejen, og hvad var ekspeditionens formål? Tag med i Slædesporet og lyt dig frem gennem de hvide jagtmarker og den arktiske skrueis!

I podcast serien Slædesporet kan du tage med på 5. Thule ekspeditionens rejse over Arktisk Amerika. Hvem finder på at krydse tværs over den arktiske isørken på hundeslæde? Hvem mødte de på vejen, og hvad var ekspeditionens formål? Tag med i Slædesporet og lyt dig frem gennem de hvide jagtmarker og den arktiske skrueis!

De ultimative spørgsmål: Hvad stiller vi op med jordens undergang? Krig, klimakrise og kaos. Dagligt konfronteres vi med dommedag. Hvordan påvirker de mørke prognoser os, og hvordan skal vi navigere i de dystre fremtidsudsiger? Og hvad har vi egentligt at frygte? En samtale mellem Nationalmuseets direktør Rane Willerslev, forfatter Tor Nørretranders og professor Svend Brinkmann, der følger op på det udsolgte debatarrangement på Nationalmuseet af samme navn. Podcast vært er Nationalmuseets Jacob Frische. Læs mere om dette og kommende ultimative spørgsmål der tages under behandling på Nationalmuseet - https://natmus.dk/nyhed/de-ultimative-spoergsmaal/

Smid excel-arket på museum – ikke museet på excel-ark! Museernes rolle i samfundet handler om alt det mystiske, overraskende og udfordrende, der ikke kan måles i et excel-ark. Derfor skal museerne være fri til at eksperimentere, i stedet for at blive katedraler for ubestridelige fakta. Det er nogle af de centrale budskaber fra en samtale mellem ’grand old man’ Christian Gether og Nationalmuseets 24 år yngre direktør, Rane Willerslev.