Podcasts about middelalderen

Håvard Hegdal er arkeolog og prosjektleder ved NIKU's utgraving i Bispevika i Oslo. ►  ⁠BLI ⁠⁠⁠⁠MEDLEM⁠⁠⁠⁠⁠  Fremover vil de som er støttemedlemmer få tilgang til episodene først. Da støtter du podcasten med det samme som prisen av en kaffe hver måned. Setter stor pris på om du blir støttemedlem. Tusen takk. ► VIPPS Om du ønsker å støtte arbeidet med denne podcasten, kan du bidra med et stort eller lite beløp, etter eget ønske. All støtte settes pris på, og du bidrar til arbeidet med å lage flere episoder. Bruk Vippsnummer: #823278 ► Du kan altså støtte podden ved å donere et beløp til: ➡ Vipps (lenke for mobil) eller bruk Vippsnummer: #823278 ➡ Eller bli MEDLEM og få tilgang til de nyeste episodene først. ► Omtale/rating: Legg gjerne igjen en omtale/rating på ⁠⁠Spotify⁠⁠ & ⁠⁠Apple Podcasts⁠⁠.  Det hjelper podcasten med å bli synlig for flere. ► Facebook-gruppe: Bli med i Facebook-gruppen her ► Linker: ⁠⁠Youtube⁠⁠ | Google | ⁠⁠Nettside⁠⁠ | ⁠⁠TikTok⁠⁠ | ⁠⁠Instagram⁠⁠ | Podimo | ⁠⁠Facebook⁠⁠ | ⁠⁠Apple Kapitler: 00:00 Japan 13:00 Arkeologi vs. historie og antropologi 17:00 Bjørvika, Middelalderbyen og utgravinger  22:00 Hvordan overlevde neanderthalerne og demisovaene? 36:00 Hvem var den aller første homo sapiens? 41:00 Epigenetikk 53:00 Kristiania, Oslo, Bispevika, Bjørvika, Middelalderen og kulturendring 01:06:00 Follobanen har gitt oss masse  01:17:00 Tjære, svovel og steinkjeller 01:23:00 Hverdagen til en tenkt familie i middelalderens Oslo 01:35:00 Klær i middelalderen 01:45:00 Slaget i 1240 og Håkon Håkonson 02:07:00 Skinnsko fra middelalderen 02:13:00 Krukke fra 1300tallet 02:18:00 Katt fra 1200tallet 02:32:00 Treverk fra en brygge i Bjørvika i 1606

Kongelige kjærlighetshistorier, blodige slag, bestialske henrettelser, intriger og kamp om den norske kongekronen utgjør kanskje de mest salgsvennlige delene av middelalderhistorien. Folk flest var imidlertid ganske fredelige bønder. Tilstedeværelsen til navngjetne konger som Olav den hellige, Sigurd Jorsalfare og Håkon Håkonsson, kunne likevel gjøre livet utrygt også for en ganske vanlig østfoldsk bonde. Bli med to middelaldrende menn tilbake til middelalderen når Østfolds middelalderhistorie står på Byhistoriepoddens meny! Historikerne Trond Svandal og Lars Thoresen byr på episode 22 om Østfold i middelalderen.

Nasjonalbibliotekar Aslak Sira Myhre og historiker Ole-Albert Rønning Nordby møtes på scenen for å snakke om to rettssaker fra middelalderen, og hva de kan fortelle om menneskene som levde i Norge den gangen. Den ene er en tvist om et ekteskap, den andre om en pilegrimsreise som fungerte som et slags boliglån. Anne Lise Lommerud er fortellerstemmen i historiene og Elizabeth Gaver spiller middelalderinstrumentet fiddle. Arrangementet ble spilt inn med publikum i salen 18. april 2024 og er en del av Nasjonalbibliotekets podkast Dømt - skjebner fra middelalderen. Serien tar for seg rettssaker som fant sted i middelalderen, og om ulike aspekter av middelaldersamfunnet. Du kan høre alle episodene her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Musik fra film og computerspil. Jakob Stegelmann og hans medvært Ida Rud spiller ny og gammel symfonisk musik fra film, spil og tv-serier.

Mange tenker kanskje på mellomalderen i Noreg som ei tid der alt var mørkt og brutalt, men det stemmer ikkje.Nasjonalbiblioteket sin historikar Ole-Albert Rønning Nordby gir oss eit krasjkurs i denne fascinerande delen av verdshistoria, som strekker seg frå om lag år 500 til 1500. Han tar oss med inn i ei lys, levande og hendingsrik tid der vi finn spirene til dagens moderne samfunn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De danske kirker blev bygget som en spejling af Jerusalem. At gå i kirke var at være pilgrim. Dr.teol Martin Wangsgaard Jürgensen fortæller om kirkerummet og valfarten som en nøgle til at forstå troen hos middelalderens danskere. TIlrettelæggelse: Anders Laugesen.

Aslak og Ole-Albert diskuterer middelalderen – perioden, kildene og mytene. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bli med meg til middelalderen, og lær om hva som skjedde med arkitekturen og kunsten i disse 1000 årene. Jeg lærer deg forskjellen på romansk og gotisk arkitektur, og jeg gir deg til og med et dikt! Har du noe du ønsker jeg snakker om i podcasten? Har du et spørsmål du ønsker jeg svarer på? Send meg en email på info@kristinetghardeberg.no   HER kan du kjøpe signert utgave av min bok Kunsthistorie for alle. Og HER kan du lære mer om kunst sammen med meg: KUNSTHISTORIER.NO

Inden forfatteren Michael Frisk igen skal tapetsere vores episode, skal vi lige runde alskens siden-sidst-oplevelser, inklusive en manglende fødselsdagsgave, to styks pilsnermandsøl og en skærmflue på fire celler, som koster 6000 bananer at få fjernet, og som muligvis er udsendt fra National Geographic, som podcast-spion. Michael Frisk forkæler vores stile-hjerter med en stil om en mystisk irsklærer, hvis navn ingen kan huske, samt en hovedkarakter med en forkærlighed for gamle borge. Lyt med og find ud af, om læderjakker og store støvler er almindelige beklædningsgenstande i Middelalderen, og eventuelt også, hvis du gerne vil til en Oregon-baseret koncert med keltiske kvinder.

En unik indskrift med både runer og latinske bogstaver på en dansk kirkevæg viser, at også folk i små landsbysamfund havde en avanceret brug af skrift i middelalderen. Det åbner for helt nye perspektiver i vores forståelse af middelalderen, fortæller en af de runologer, der har afkodet teksten. Arbejdermuseet i København og Industrimuseet i Horsens har fået tre mio. Kr. fra Udlodningsmidlerne til en række projekter, som skal gøre fortællingen om Danmark som produktionsland mere synlig. Udstillingerne skal være med til at øge interessen for håndværk og produktion og i sidste ende erhvervsuddannelserne. Vært: Jesper Dein.

Hvor kommer det franske språket fra? Hvordan har det utviklet seg over flere århundrer? Hva er de største forskjellene på dagens fransk og den fransken man snakket i Middelalderen, eller i Renessansen? For å bli klokere på fransk språkhistorie har vi i ukas episode invitert Christine Meklenborg Nilsen, professor i fransk ved Universitet i Oslo.

Det kan godt være, at mange af os har et billede af middelalderen som mørk, mudret, pestramt og rottebefængt, og af os 2023-mennesker som voldsomt meget klogere end datidens jordboere. Men når man kaster et blik ud over filosofien frem mod år 1600, så er der adskillige bud på svar på Supertankers mantra-spørgsmål, "Hvordan kan filosofien hjælpe mig med at forstå min 2023-problematik?", både når det kommer til klimaspørgsmål, demokrati og retsstat og identitetspolitik, fx ligestilling mellem kønnene. Medvirkende: Joachim Wiewiura forsker, Filosofi, Aalborg Universitet. Mikkel Thorup professor i Idéhistorie, Aarhus Universitet. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Hvordan ser vi på historiske kilder med et skeivt blikk? Hvordan kan dette være med på å utvide vår forståelse, og hvordan vi forstår vår egen samtids kompleksitet bedre? Middelalderen er vidt anerkjent som viktig for historisk utvikling og identiteter i Europa. Hvordan utfordrer skeive perspektiver disse antatte sannheter? Panelet drøfte rollen forskningsinstitusjoner spiller i å formidle og forme oppfatninger av fortiden. Paneldeltagerne er: Aidan Conti, moderator (professor, UiB), David Carrillo-Rangel (phD, UiB), Michelle Sauer (professor, UND, De Gruyter), Kate Maxwell (professor, UiT) og Bjørn Bandlien (professor, USN). 24. 10. 2022, Babelstuen, Bibliotek for Humaniora. Full transkripsjon kan leses i Marcus.

Vi fejrer afsnit nr. 200 med et brag af en historie! Vidste du godt, at zombier ikke er en moderne opfindelse? I denne uge skal vi tilbage til middelalderen, for her var fyldt med levende døde eller døde levende. Vi kommer forbi liderlige franskmænd, perverse præster og utallige klamme zombier.

Vidste du, at man i middelalderen kun arbejdede omkring 150 dage om året?

Valget er udskrevet, og vi ser i denne uge tilbage på en tid, hvor kongemagten spillede en meget sjovere rolle, når magten skulle fordeles og udøves i Danmark. Det er i vores første afsnit af vores valgtema, hvor vi ser på monarkiets magt gennem historien. Vi runder også sagen om prins Joachim og de fratagede titler, hvor vi nu kan se tilbage på et lidt famlende kommunikationsforløb fra kongehusets side - og sidst men ikke mindst har Saudi Arabien fået en ny premierminister, nemlig kronprinsen. Gæster: kommunikationsrådgiver Tine Lund-Bretlau, lektor emeritus, Jørgen Bæk Simonsen, historiker og fatter Kåre Johannesen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Live-podcast fra middelalerkirla i Skaun. Dages gjest er arkeolog Kjell Brevik. Vi samtaler om temaet middelalder, både generelt og lokalt. Vi får høre litt om levesett, ferdselsveier og ikke minst snakker vi om funn gjort av metallsøker Magnus Meistad. Opptak av podcasten vil etter hvert bli lastet opp på podcastens YouTube kanal, der du kan se bilder av funnene, samt hele opptaket.

I mere end 40 år har historiker Grethe Jacobsen forsket i kvindehistorien og kæmpet for, at kvinderne blev skrevet ind i vores kollektive historie. Nu er hun aktuel med bogen ”Magtens kvinder før enevælden”, som handler om de mange kvinder, der sad i magtens top mellem 1400- og 1600-tallet. For netop i den periode havde kvinderne særlig god mulighed for at stige til tops – og det var et helt særligt tidspunkt i historien i forhold til researchmateriale. Vært, Karoline Kjær Hansen, besøger i programmet Grethe Jacobsen i sit hjem på Frederiksberg, hvor hun fortæller om sit arbejde mellem linjerne i bogen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er nok de færreste folk, der bryder sig om at tænke på døden. Men døden har altid været, og er derfor en uundgåelig del af menneskets historie, selvom forskningen i netop dette emne er ret begrænset. Derfor har Louise Hansen i dagens afsnit Speciale-special besøg af historiker Lydia Skov Jørgensen – hun har i sit speciale undersøgt, hvordan døden bogstaveligt talt var en del af livet for folk i middelalderens europa, og hvad det havde betydning for folkenes syn på livet – og døden. Det bliver dog bestemt hverken trist eller sørgeligt, i dette sidste afsnit af denne sæson af Speciale Special. Lyd og Mix: Per Buhl Ács Musik: Upright Music

Håvard Hegdal (arkeolog) og Jens Andreas Huseby

Mange mister luktesansen eller får luktforvrengninger etter covid-19. Vi snakker om hvordan dette kan behandles. Hvorfor blir det flere og flere møter på arbeidsplasser? Og visste du at jakt med falk var superpopulært i Norge i middelalderen? Forskningspodden er laget i forskning.no-studioet av Bjørnar Kjensli og Anne Synnevåg.

I dagens Vildspor sender Rasmus live fra Bogforum i København, hvor han har inviteret forfattere Aksel Haaning og Josefine Klougart med til en samtale om, hvorfor alle siger de elsker naturen, men alligevel har så svært ved at give naturen plads til at folde sig ud på egne præmisser? De tager blandt andet afsæt i Klougarts roman ”Alt dette kunne du få”, så frisk fra trykken at blækket næppe er tørt endnu, og dykker også ned i Haanings nyudgivne storværk "Naturens Lys" om naturkærlighedens opblomstring og tilbageslag gennem Middelalderen. Medvirkende: Josefine Klougart og Aksel Haaning. Vært: Rasmus Ejrnæs. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Historiker og forfatter Marlen Ferrer vet mer enn de fleste om hvordan menneskene tenkte i Middelalderen. Nå har hun skrevet sin første historiske roman og mener hun er mindre naiv om hva vi kan vite om fortidens folk enn andre forfattere. Her er hun hos Ruben Gran i Kulturstripa.

Hugað er að handritasafnaranum Þormóði Torfasyni sem Bergsveinn Birgisson hefur nýlega sagt frá í verki sínu Mannen fra Middelalderen eða Manninum frá miðöldum og nýrri skáldsögu sem von er á úr smiðju Bergsveins seinna í haust. Umsjónarmaður ræðir við Bergsvein um bæði verkin og Bergsveinn les jafnframt upp úr skáldsögunni Kolbeinsey sem bókaútgáfan Bjartur gefur út fyrir jól. Tilnefningar Finna til Bókmenntaverðlauna Norðurlandaráðs árið 2021 verða kynntar og lesarar þau Rúnar Freyr Gíslason og Þórhildur Ólafsdóttir lesa brot úr skáldsögunni Bolla eftir Pajtim Statovci og ljóðasafninu Autofiktiv dikt av Heidi von Wright eftir Heidi von Wright í þýðingu umsjónarmanns. Heidi von Wright heyrist lesa upp úr verkinu Autofiktiv dikt av Heidi von Wright en upptakan er fengin af síðu forlagsins Schildts & Söderströms. Brot úr laginu Love again af breiðskífunni Future Nostalgia í flutningi Bresk-Albönsku tónlistarkonunnar Dua lipa er flutt í þættinum ásamt titillaginu úr leiksýningunni Vertu úlfur í flutningi Emiliönu Torrini. Þættinum lýkur á stuttri umfjöllun um þær sex skáldsögur sem dómnefnd Booker verðlaunanna tilkynnti nýlega að hefðu ratað á svokallaðan stuttlista þeirra. Umsjónarmaður þáttarins er Marta Guðrún Jóhannesdóttir og lesarar með henni þau Rúnar Freyr Gíslason og Þórhildur Ólafsdóttir. Tæknimaður er Úlfhildur Eysteinsdóttir.

Hugað er að handritasafnaranum Þormóði Torfasyni sem Bergsveinn Birgisson hefur nýlega sagt frá í verki sínu Mannen fra Middelalderen eða Manninum frá miðöldum og nýrri skáldsögu sem von er á úr smiðju Bergsveins seinna í haust. Umsjónarmaður ræðir við Bergsvein um bæði verkin og Bergsveinn les jafnframt upp úr skáldsögunni Kolbeinsey sem bókaútgáfan Bjartur gefur út fyrir jól. Tilnefningar Finna til Bókmenntaverðlauna Norðurlandaráðs árið 2021 verða kynntar og lesarar þau Rúnar Freyr Gíslason og Þórhildur Ólafsdóttir lesa brot úr skáldsögunni Bolla eftir Pajtim Statovci og ljóðasafninu Autofiktiv dikt av Heidi von Wright eftir Heidi von Wright í þýðingu umsjónarmanns. Heidi von Wright heyrist lesa upp úr verkinu Autofiktiv dikt av Heidi von Wright en upptakan er fengin af síðu forlagsins Schildts & Söderströms. Brot úr laginu Love again af breiðskífunni Future Nostalgia í flutningi Bresk-Albönsku tónlistarkonunnar Dua lipa er flutt í þættinum ásamt titillaginu úr leiksýningunni Vertu úlfur í flutningi Emiliönu Torrini. Þættinum lýkur á stuttri umfjöllun um þær sex skáldsögur sem dómnefnd Booker verðlaunanna tilkynnti nýlega að hefðu ratað á svokallaðan stuttlista þeirra. Umsjónarmaður þáttarins er Marta Guðrún Jóhannesdóttir og lesarar með henni þau Rúnar Freyr Gíslason og Þórhildur Ólafsdóttir. Tæknimaður er Úlfhildur Eysteinsdóttir.

Hugað er að handritasafnaranum Þormóði Torfasyni sem Bergsveinn Birgisson hefur nýlega sagt frá í verki sínu Mannen fra Middelalderen eða Manninum frá miðöldum og nýrri skáldsögu sem von er á úr smiðju Bergsveins seinna í haust. Umsjónarmaður ræðir við Bergsvein um bæði verkin og Bergsveinn les jafnframt upp úr skáldsögunni Kolbeinsey sem bókaútgáfan Bjartur gefur út fyrir jól. Tilnefningar Finna til Bókmenntaverðlauna Norðurlandaráðs árið 2021 verða kynntar og lesarar þau Rúnar Freyr Gíslason og Þórhildur Ólafsdóttir lesa brot úr skáldsögunni Bolla eftir Pajtim Statovci og ljóðasafninu Autofiktiv dikt av Heidi von Wright eftir Heidi von Wright í þýðingu umsjónarmanns. Heidi von Wright heyrist lesa upp úr verkinu Autofiktiv dikt av Heidi von Wright en upptakan er fengin af síðu forlagsins Schildts & Söderströms. Brot úr laginu Love again af breiðskífunni Future Nostalgia í flutningi Bresk-Albönsku tónlistarkonunnar Dua lipa er flutt í þættinum ásamt titillaginu úr leiksýningunni Vertu úlfur í flutningi Emiliönu Torrini. Þættinum lýkur á stuttri umfjöllun um þær sex skáldsögur sem dómnefnd Booker verðlaunanna tilkynnti nýlega að hefðu ratað á svokallaðan stuttlista þeirra. Umsjónarmaður þáttarins er Marta Guðrún Jóhannesdóttir og lesarar með henni þau Rúnar Freyr Gíslason og Þórhildur Ólafsdóttir. Tæknimaður er Úlfhildur Eysteinsdóttir.

Romantisk kjærlighet er faktisk en oppfinnelse fra middelalderen! Idéhistoriker Line Cecilie Engh og samlivsterapeut Sissel Gran tror det moderne mennesket kan ha mye å lære om kjærlighet og begjær fra middelalderens munker og trubadurer. I denne episoden diskuterer de hva dagens romantiske idealer er basert på, og hva som egentlig ligger i uselvisk, ekte kjærlighet. Programleder er Mari Lilleslåtten.

Det handler om utroskab, prostitution, sodomi og de grusommeste straffe, når jeg kravler ned under dynerne med historiker Kåre Johannessen. Han kalder sig privatpraktiserende historiker og er en af landets mest engagerede og medrivende historieformidlere, som du måske kender fra DRs 'Historiequizzen'. Kåre har skrevet bogen 'Lyst og lidenskab i middelalderen' om seksuel adfærd i Danmark og Europa i perioden ca. 1000-1500 e.Kr. Hans pointe er ikke helt overraskende: Vi har dyrket sex siden tidernes morgen, også i middelalderen, hvor det meste ellers var forbudt og farligt ifølge den altdominerende Romerkirke. Og det har ikke været kedeligt. Det viser nogle særdeles frække kalkmalerier og skriftlige kilder. Lyt til en særdeles underholdende og oplysende indføring (hø, hø) i vores forfædres seksuelle udskejelser og i middelalderen. Lyd & mix: Per Buhl Achs.  

Filosofien i middelalderen. Fra Augustin til Thomas Aquinas. Fra arvesynd til gudsbeviser.

Margrete 1. er bare 10 år, da hun i 1300-tallet bliver sat på et skib og sendt afsted mod Norge. Hun er blevet gift væk til den norske Kong Håkon, og hendes opgave er at føde en arving. Det gør Margrete så, men hun bliver samtidig også dén succesfulde Dronning, der samler Norden til et rige og får ekstrem stor magt og indflydelse. Det har Anne Lise Marstrand-Jørgensen skrevet den anmelderoste roman, Margrete 1, om. Vi taler med hende om, hvordan man gør en person fra Middelalderen levende på bogsiderne. Og så springer Rikke selv ud i at skrive en fiktionsroman om Dronning Margrete 2 i selskab med Tue Winther, vært på Monarkiet. Vi får også besøg af festivalleder på filmfestivalen MIX Copenhagen, Andrea Coloma og så synger musiker, Sidsel Lieknins Vestertejle ugen på vers.

Zdravo! I den seneste episode af Radiovagabond, var jeg i Prizren Kosovo. Herfra tog jeg en 300 km bustur vestpå til min næste destination, Montenegro. Det er et land, jeg ikke har besøgt før, og denne bustur tog mig tilbage gennem Albanien, som grænser op til dette lille, men smukke land. Inden jeg går i detaljer med denne del af min tur, vil jeg nævne, at det at rejse med bus gennem Balkan-landene er en god måde at komme fra sted til den i denne region. Afstandene er ikke så store og denne bus var ganske fin. Og det bedste er, at det samtidig er billigt. FALDER FOR MONTENEGRO Jeg havde planlagt to stop i Montenegro. Det første var Ulcinj, en lille by på den sydvestlige kyst og derefter Kotor, som er berømt for sin middelalderlige atmosfære. I Ulcinj havde jeg booket en Airbnb, der havde navnet ‘New Cozy Apartment with Perfect Sea View’ og den levede helt sikkert op til sit navn. Den havde en helt fantastisk udsigt, som du kan se på Radiovagabond.dk. Min vært, Marko er en 24-årig fyr, der studerer ved University of Tourism and Hospitality. Han måtte havde lært noget, for han gjorde noget ekstra, som ikke var forventet: Han sendte sin far til busstationen for at hente mig. Han skal nok klare sig godt i turistindustrien. MERE OM ULCINJ Ulcinj har en befolkning på bare lidt mere end 10.000 mennesker, hvor de fleste er albanere. Det er derfor også den albanske ”hovedstad” i Montenegro. Det er en af de ældste bosættelser langs Adriaterhavskysten og blev grundlagt i det 5. århundrede før Kristi fødsel. Det har været en del af Romerriget, i middelalderen var det under sydslavisk styre i et par århundreder og det har også været en del af Republikken Venedig og det osmanniske imperium. Så, som du sikkert kan forestille dig, er dette sted der bare er fuld af historie. I dag er det en populær turistdestination, dels på grund af deres lange strand (som de sjovt nok kalder Long Beach), men også Lake Šas, øen Ada Bojana og for deres 2000-år gamle Ulcinj Castle. Og det var præcis der, jeg var på vej hen, så snart, jeg havde parkeret min rygsæk hos Marko. RART AT VIDE OM MONTENEGRO Inden jeg fortsætter min fortælling om mine oplevelser i Montenegro, vil jeg lige dele et par detaljer om dette smukke land. Det er som nævnt på Adriaterhavskysten i det sydøstlige Europa og er som nævnt et meget lille land. Der bor kun 622.000 mennesker og det er kun 14.000 km2 i størrelse. Jeg er med andre ord i et land, der er mindre end Danmark. Til gængæld har de mange flere bjerge, end vi har, de har smukke strande og Middelhavs-klima med milde vintre og en lang, varm og tør sommer. Og bevæger du dig op i bjergene, kan du stå på ski.   ULCINJ SLOT OG DEN GAMLE BY At besøge Ulcinj Slot eller ”Kalaja”, som de kalder det, er en stor oplevelse. Området bag slotsmurene er samtidig også Ulcinj Gamle By, og det hele er bygget på en lille halvø i Adriaterhavet. Resten af byen, som ligger udenfor slottets mure, er mere moderne. Ulcinjs Gamle By har noget af den ældste arkitektur ved Adriaterhavet, og der er dem, der siger, at slottet ligner et skib, der er gået på grund. Det er en oplevelse at gå rundt i de smalle gader med små to- og tre-etagers stenhuse. Hele området er betragtet som et af de mest specielle områder med middelalder arkitektur i Montenegro. Jeg afslutter en spændende dag, sidder jeg på en lille restaurant med et glas vin i den gamle by og kigger på solen, der forsvinder ned i Adriaterhavet. Livet er skønt. ET PAR OVERRASKENDE FAKTA OM MONTENEGRO Selvom landet er kendt som en smuk sommerdestination med smukke strande, har landet fået sit navn fra de sorte bjerge. På italiensk betyder ’monte’ bjerge og ’negro’ sort. Så Montenegro er altså landet med de sorte bjerge. Apropos strande, så har Montenegro 117 af dem langs deres 293 km kystlinje, og der er lidt af hvert. Du finder både lange hvide sandstrande, små gemte strande, strande med klipper og dem med lyserøde småsten. Montenegrinere er meget afslappede og tager ikke livet særlig alvorligt. Faktisk har de deres egne 10 Bud, de lever efter. Blandt dem er ”Elsk din seng som du elsker dig selv”, ”Hvis du ser en mand slappe af, så hjælp ham” og ”Hvis du får lyst til at arbejde, så sæt dig ned og vent til følelsen går over”. Hvis du er James Bond fan, så husker du måske scener fra Casino Royal, hvor Bond og Vesper Lynd nød champagne på et tog gennem landet, hvordan de spillede på Hotel Splendids kasino og kom til hægterne på et hospital ved en smuk kystlinje. Disse scener satte for alvor Montenegro på verdenskortet og tusindevis af turister valfartede til landet. Men jeg har lidt skuffende nyheder… intet af det var filmet i Montenegro. Ikke et sekund. Montenegros jernbane serverer ikke champagne, kasino-scenerne er optaget i Tjekkiet og hospitalet ligger i Italien. Men det betyder ikke, at dette lille land ikke er et af de smukkeste steder, jeg har været i. Nu vi snakker om film, så er der rent faktisk optaget en film her i 1988. Filmen The Dark Side of the Sun, som var Bratt Pitts første hovedrolle, var filmet i Kotor i Montenegro. Han fik en ”fyrstelig” hyre på 1.523 dollars for syv ugers arbejde. Selvom han ikke fik så meget for rollen, så må han have haft en god oplevelse, for han tog sin daværende hustru, Angelina Jolie med på besøg for at vise hende det smukke land i 2010.   PÅ VEJ TIL KOTOR Kotor var faktisk præcis, hvor jeg var på vej hen efter to skønne dage i Uljinj. Jeg hoppede på endnu en bus mod nord langs med den smukke kystlinje, og da jeg ankom, kunne jeg ikke vente med at komme ud og udforske Kotor. Men en overraskelse ventede på mig, da jeg ankom til det vandrehjem, jeg havde booket. Jeg havde overset noget, der stod med små bogstaver på hjemmesiden. Hvem læser den slags? Da jeg stod i receptionen, fik jeg at vide, at jeg ikke var velkommen, fordi jeg var for gammel…!!! Ifølge deres politik skal man være mellem 18 og 40 og det værste var, at de ikke engang kiggede på mit pas for at se min alder. Jeg var lidt knust over, at jeg ikke længere kan gå for en person på 40, gik jeg slukøret ned til et andet vandrehjem – et vandrehjem for ’gamle mennesker’. Det var dog et plaster på såret at tænke på, at Bratt Pitt faktisk er et år ældre end mig og derfor heller ikke kunne bo her. Ikke at han kunne finde på det. På det nye vandrehjem forklarede jeg, hvad der var sket, grinede receptionisten og sagde ”vi er bedøvende ligeglad med din alder!”. Jeg var faktisk ikke den eneste over 40, der var fornærmet over deres politik. På det nye vandrehjem mødte jeg en 70-årig, som var sur over, at de sagde, at han var for gammel. Han fortalte at han havde været i en lang diskussion med den unge mand i receptionen og udfordret ham til at se, hvem af dem, der først kunne komme op på en bakketop i byen. ”Hvis jeg kommer først, giver du mig lov til at bo her”. Han bed dog ikke på krogen, og som mig måtte han (som mig) gå ned til det andet sted med skrammer i stoltheden. SIKKE DOG EN HYGGELIG LILLE BY Da jeg havde tjekket ind her i den gamle bydel i Kotor, var jeg klar til at udforske byen med smalle brostensbelagte gader uden biler og meget gamle huse. Jeg besluttede mig for at tage en lille pause på en café overfor en gammel kirke, der var bygget i 1166. Bag den kunne jeg se store bjerge, som indrammer den lille by på den smukkeste måde. Da jeg sad på caféen klokken 16.30 med en kold øl og frokost følte jeg næsten, at jeg befandt mig i Middelalderen. Den næste dag startede med lidt støvregn, men alligevel vrimlede det med mennesker. Et stort krydstogtskib havde netop lagt til i byen. Det var et kæmpe skib og jeg var overrasket over, at sådan et stort skib kunne komme herind. Som du kan se på kortet, så er det en meget speciel kystlinje, hvor skibe skal igennem nogle ret smalle farvande for at komme ind til byen. Mens jeg var på en ”Free Walking Tour” i den gamle Kotor, slog det mig, hvor meget det føles som Game of Thrones. Jeg ventede næsten, at der ville dukke en drage op omkring et gadehjørne. MØD PHILLIP Efter turen og lidt frokost, tog jeg tilbage på vandrehjemmet for at snakke med ejeren, Philip. Han fortalte mig, at turisterne fra krydstogtskibene betyder meget for byen. Det største skib, der har været her var 330 meter langt. Da jeg nævnte, hvor meget jeg føler, jeg er i Game of Thrones, sagde han: ”Det er faktisk interessant, at ingen helt præcis ved, hvor gammel byen er, men vi mener, den er mere end 1500 år gammel… hvilket betyder, at den er bygget i det femte århundrede”. Han tilføjer, at den gamle katedral, jeg besøgte dagen før, faktisk er ældre end den nu brændte Notre Dame i Paris. Philip har en stor viden om sit land, der har masser af historie og på samme tid er et meget ungt land. De fik deres uafhængighed i 2006. Vi snakkede videre om alle de fantastiske ting, Montenegro har at byde på, og Philip opfordrede mig til at tilbringe mindst en uge og se hele landet. Jeg opfordrer dig til at besøge Philip og hans vandrehjem Montenegro Hostel B&B uanset om du er ung eller gammel. Du kan booke det gennem Hotels25.dk. Husk at hilse fra mig. I den næste episode tager jeg dig med til Bosnien Hercegovina, så husk at komme tilbage og hør mere om min næste destination. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre.

Et vilt, spennende og omflakkende liv blir beskrevet i boken "Mannen fra Middelalderen". Forfatter Bergsveinn Birgisson er gjest hos David Vekony i Studio 2 på NRK P2.

I dag har vi quizzet i middelalder-covers af popsange, vores praktikant, Emma, har fortalt os noget vi ikke ved, og vi har talt om verdens mest kendte flue! Det er alt i denne her søde lille podcast. Tak fordi du lytter!

 Dette er fullstendig uforsvarlig. Men la gå: Vi vil i to korte episoder se på noen særtrekk ved forkynnelsen og ved særpregede forkynnere i den tusenårige perioden vi kaller Middelalderen. Episode 11 finner du her: Vi anbefaler å lytte til episoden i din podkaster (på din telefon, nettbrett etc.) og at du… 

 Dette er fullstendig uforsvarlig. Men la gå: Vi vil i to korte episoder se på noen særtrekk ved forkynnelsen og ved særpregede forkynnere i den tusenårige perioden vi kaller Middelalderen. Episode 11 finner du her: Vi anbefaler å lytte til episoden i din podkaster (på din telefon, nettbrett etc.) og at du abonnerer… 

I denne episoden av Labsnakk snakker Inge Christ med konservator og forsker Hege Hollund fra Arkeologisk Museum, UiS om hvorfor hun endte opp med å studere arkeologi og konservering, og om viktigheten av å forske på bevaring av kulturarven. Hun Les mer ...

Middelalderen, runkekonkurranse og Martins mensenskole er bare noe av det vi snakker om i Karakter denne fredagen!

I sidste episode af Viking fortæller Jeanette Varberg om vikingen, Knud, og hans slægtninge. Middelalderen er langsomt ved at vinde indpas i Danmark, men Knud gør et sidste forsøg på at komme vikingetidens store drøm til livs: at generobre England og herske over det store Nordsøimperium, men Knud fejler og bliver slået ihjel af et folk i oprør. Han ender dog med at bliver udråbt til helgen.

I sidste episode af Viking fortæller Jeanette Varberg om vikingen, Knud, og hans slægtninge. Middelalderen er langsomt ved at vinde indpas i Danmark, men Knud gør et sidste forsøg på at komme vikingetidens store drøm til livs: at generobre England og herske over det store Nordsøimperium, men Knud fejler og bliver slået ihjel af et folk i oprør. Han ender dog med at bliver udråbt til helgen.

Forsker i arkeologi Irene Baug tar oss med tilbake til middelalderens Norge. Hvordan er det å bli kristnet, hvordan luktet Bergen og hva gjorde man egentlig med skipet som tok med seg svartedauden til landet? 

"Fiat lux" - la det bli lys ! Gud skaper verden med lys. Slik tenkte man i middelalderens kirkekunst, og det er også nøkkelen til å forstå hvorfor det funklet og skinte inne i stavkirkene. - Man tenkte seg at alt lys utgår fra ett lys, som eksploderer og kondenserer og lager ti sirkler, og til slutt er jorden igjen i midten med de fire elementer. Og regnbuelyset er også et lys. Regnbuen er jo i mange kulturer broen til gudene, sier Kaja Kollandsrud i MUSEUM. Sammen med museumsinspektør Sissel F Plathe, som har sine røtter i Norge, går vi med museumskonservator Kaja Kollandsrud fra Kulturhistorisk Museum i Oslo rundt i den enorme samlingen av kirkekunst fra middelalder og renessanse på Nationalmuseet i København. Vatnåsskrinet fra Sigdal I tillegg til flotte altertavler og mangefargede treskulpturer finner vi frem til to av de flotteste gjenstandene fra Norge som fant veien til København på 1600 og 1700-tallet. Det er Vatnåsskrinet fra Buskerud og Sankt Olavsfiguren fra Tyldal. Relikvieskrinet i gullforgylt kobber, med dragehoder og flotte detaljer er fra 1200-tallet, mens den mangefargede Olavsfiguren er 1300-tall. Kongens kunstkammer I MUSEUM møter vi også museumsinspektør Vivian Etting, som forteller om den berømte antikvitetssamlingen til kong Frederik III. Hun blar litt i katalogen for det kongelige museum anno 1695, "Museum Regium", men det kommer vi tilbake til i del 2) av denne reportasjen fra Nationalmuseet i København. Dette er del1) av tilsammen 2. Første del sendt 14/12 2019.

Hvis man vil se en farverig middelalder, så er tøjet et godt sted at rette blikket, for der er ingen grænser for fantasi og farver i middelalderens tøj. Det gælder i hvert fald hvad de unge i overklassen kunne finde på, mens det var noget mere afdæmpet på landet. Arkæologien er en af de kilder til viden om tøj i middelalderen, men der er også andre, hvor nogle er nemt tilgængelige rundt om i Danmark.

Hvis man vil se en farverig middelalder, så er tøjet et godt sted at rette blikket, for der er ingen grænser for fantasi og farver i middelalderens tøj. Det gælder i hvert fald hvad de unge i overklassen kunne finde på, mens det var noget mere afdæmpet på landet. Arkæologien er en af de kilder til viden om tøj i middelalderen, men der er også andre, hvor nogle er nemt tilgængelige rundt om i Danmark.

Hvis man vil se en farverig middelalder, så er tøjet et godt sted at rette blikket, for der er ingen grænser for fantasi og farver i middelalderens tøj. Det gælder i hvert fald hvad de unge i overklassen kunne finde på, mens det var noget mere afdæmpet på landet. Arkæologien er en af de kilder til viden om tøj i middelalderen, men der er også andre, hvor nogle er nemt tilgængelige rundt om i Danmark.

Denne podcast handler om, hvordan man kommer længere ind i historien ved at tage en helt særlig slags røntgenbriller på, og hvad man kan se med dem. Podcasten er blevet til som en del af projektet 'Fortiden i Fremtiden', der fortæller om ukendte og usynlige sider af en række historiske genstande.  bl.a. medaljer med Josef Stalin og  bling-bling fra Middelalderen som kunne være guld.  

Bobby Firmino, Teemu Pukki og racisme i landet fra middelalderen by Den Kolde Langside

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ulrik Andersen, Thomas Djursing og Magnus Bredsdorff. I denne uges Transformator skal vi se på det, der må være verdens mærkeligste bog. 240 håndskrevne sider fra middelalderen, skrevet i kode og udstyret med farverige og smukke tegninger af mærkværdige planter, drager, stjernetegn og nøgne kvinder. Bogen er kendt som Voynich-manuskriptet. Lingvistikere hævder, at bogen skjuler et nyt sprog. Programmører aner til gengæld en kompliceret kode, som ingen dog har kunnet knække endnu. Men en britisk forsker mener nu at have løst mysteriet. Men vi skal også høre om noget mere jordnært. Grundvandet stiger så meget, at forsyningsselskaber over hele landet efterlyser en løsning, der kan beskytte vores boliger. Problemet kender vi: stigende regnmængder, tætte kloakrør og lukning af de bynære vandboringer. Og løsningen kender vi også – men lovgivningen giver ikke mulighed for at gennemføre den. Vi forklarer problemet og anviser en løsning. Endelig skal vi have ugens holdning: Hvorfor skal bøderne for brug på reglerne om persondata være så høje, mens bøderne for at skade naturen er så latterligt lave? Links Lovgivning bremser effektiv indsats mod stigende grundvand Forsyningsselskaber om kloakrenovering: Vi løser ét problem, men skaber et andet Tag med på en rejse bag om verdens mærkeligste bog Leder: De danske bøder for at forurene naturen er til grin

Et menneskelignende væsen uden hoved og med ansigt på torsoen, en et-benet mand med en kæmpe fod, drager, trolde, enhjørninge - og en bæver!? Ugens afsnit er et Historiehjørne, hvor vi snakker om mystiske væsner fra middelalderen. Og ja, der er en bæver. Med en meget mærkelig forsvarsrefleks. 

Mød Anders, der bare gerne vil bygge en hule at lege i. Lær om kampen om magten, om finansiering og forhandlinger i forbindelse med et borgbyggeri. En fortælling om konkurrence blandt drenge.

Mød Sofie, et almindeligt barn i middelalderen. Lær om barndom i middelalderen, om gammelt legetøj, om forskellen mellem hverdag og fest. En fortælling om et usædvanligt venskab mellem en terne og en ridders datter.

Mød Valde og spillebrikken, som alle børnene kæmper om. Lær om alliancer, politik og diplomati. Valdemar den Store i børnehøjde.

Mød Niels og hans kat, Sorte. Lær om munkesten og borgbyggeri, og hvorfor det er så meget bedre at bygge med sten end med træ.

Mød Mikkel og hans krukken med sølvmønter. Lær om angreb på borgen og om belejringer.

Mød Anna, der kommer til at stjæle fruens kam. Lær om dronninger, om hvem der bestemmer og holder med hvem. En fortælling om hvad der sker, når piger leger dronning og terner.

Samfunnsforhold i middelalderen, kjennetegn i kunst og litteratur, Trymskvida, Gunnlaug Ormstunge og middelalderlitteraturens relevans i dag.

Middelalderen er epoken mellom antikkken og renessansen. Den strekker seg fra ca 500- 1500-tallet. Vi deler denne perioden i tre faser: tidlig middelalder, høymiddelalder og senmiddelalder. Framveksten av føydalsamfunnet, kristendommen og statene i Europa er viktige tema i Middelalderen.

I denne udsendelse kan du høre om Middelalderen. En af de familier som satte dagsordenen – og var med til at ændre det landskab du kan se både i Sorø by og rundt om, var familien Hvide. Og blandt dem sønnen Absalon og hans fosterbror, den senere kong Valdemar den Store Medvirkende: Michael Kræmmer Ph.d. i Historie og Anette Månsson, Souschef i Museum Vestsjælland. Musik komponeret og fremført af Frederik Lose Engberg. Tilrettelægger og vært: Sarah Sander Laugesen

Fra Game Of Thrones og The Tudors til Hobbiten og Vikings – middelalderen har gjort sitt inntog på tv, i bøker og på film. Men hva er det vi egentlig assosierer med middelalderen, og hvorfor? Og kanskje viktigst av alt: hvorfor elsker vi middelalderen så mye? Vi har snakket med en ekspert, og besøkt en middelalderfestival i Sverige for å lete etter svaret.

Oss i middelalderen

Oss i middelalderen See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

#2 episode Så er 2. episode af Historiske samtaler live! Podcasten handler om bylivet i middelalderen. I denne episode tager vores grønne tidsrejsende Darko Nikic tilbage til 1219, for at snakke med den lokale bryggerske i Århus: Margareta Brygger.

Første episode av Uke til Uke med Tarjei og Markus - 10 temaer på 10 uker, verre er det ikke handler om middelalderen. Hvorfor levde de som de gjorde? Hvordan var en helt vanlig dag? Hva er de legendariske tre? Last ned podkasten, din kølle!

I Norge klapper vi og håper er at dette er starten på et ras av likestillings - og menneskerettigheter i landet der kongen fortsatt har all makt. Det håpet kan fort vise seg og være syltynt. Det som skjer i dag er det motsatte: Jerngrepet strammes og folk som sier i mot kongen kastes enda oftere i fengsel enn før

Den som ikke lærer fra historien er dømt til å spille den igjen.

Middelalderen - bare vadmel og gjørme?

Middelalderen - bare vadmel og gjørme?

I Middelalderen trodde folk at steinene hadde sjel, og at de vakre smykkesteinene kunne helbrede sykdom og lidelser. Ekko har besøkt utstillingen «Ta det personlig» ved Kulturhistorisk museum i Oslo hvor vakre smykker fra middelalderen er stilt ut. Reporter Ivar Grydeland har snakket med professor og utstillingsanvarlig Marianne Vedeler om steiner og overtro

Det å pynte kroppen og håret har vi gjort til alle tider, i dag skal vi til jernalderen og middelalderen der hårfrisyren og kammen var symboler på status, både hos menn og kvinner. (reporter: Ivar Grydeland)

I dag er hele PostKåkk samlet og snakker om mat i den mystiske middelalderen.

Middelalderen hadde også sine skrytegjenstander. Aristokratiets personlige tidebønnebøker var en slik ting. Der var om å gjøre å overgå hverandre i vakker innbinding og forseggjorte illustrasjoner. Reporter: Ivar Grydeland. Nå må beslutningstagerne våkne og bevare de utdøende rasene, for det blir ensomt på jorda om dyr fortsetter å forsvinne i den takten de gjør i dag, sier Bredo Berntsen, som har skrevet boka Død som en Dodo.

SALAFISTER: Stadig støter vi på begrepet salafist i media: f eks ”salafister marsjerer i Egypt” eller ””sterk salafist opposisjon på Gazastripen”. Salafistene er lette å kjenne igjen med sine lange kjortler og niqaber. Men hva er salafisme? MISBRUK AV FN? -FN er iferd med å bli mindre kjent for sitt langsiktige fredsarbeid enn for å stå bak krigføring i organisasjonens navn og bak regionale intervensjoner, hevder tidlligere UNESCO-direktør, som også mener at Sikkerhetsrådet er FN’s mest udemokratiske organ. Å STIRRE: Det er naturlig for oss å stirre på det som er annerledes og uvante. Vi har også vært villige til å betale for å se på de uvanlige – freakene. Samtidig er stirring på f eks funksjonshemma et tabu. Barn får streng beskjed om ikke å se den kortvokste kvinnen. Hva er det med oss og stirring? DEN NORSKE DUGNADEN: Dugnaden er en tradisjon som har levd i Norge siden Middelalderen, og ”dugnad” er sogar kåret til Norges nasjonalord. Men vil dette ubetalte fritidsarbeidet overleve videre i det moderne forbrukersamfunnet, der individualismen og eksprtene overtar?