Podcasts about nationalmuseets

Det er den 5. oktober 1916. Den svenske opdagelsesrejsende og botaniker Carl Skottsbergstævner ud fra Göteborg. Han vil til Sydamerika. Ud på Juan Fernandaz-øerne og ud på denmytiske Påskeø, hvor de gådefulde kæmpestatuer ligger spredt ud over vulkanøen.Skottsberg drømmer om at finde en ny flora. Foran ham ligger en spændende, begivenhedsrigog til tider nervepirrende rejse, hvor han frygter at strande på en øde ø - præcis somvirkelighedens Robinson Crusoe.Medvirkende:Jens Soelberg, ph.d. med speciale i etnobotanik, biokulturelle samlinger, botanisk lægemiddelhistorie og arbejder i de botaniske samlinger på Statens Naturhistorisk Museum.Denne sæson af Den Yderste Grænse er produceret i et samarbejde mellem Nationalmuseets mediehus Vores Tid og Statens Naturhistoriske Museum. 

Den store opdagelsesrejsende Ole Olufsens oldebarn Nikolai Brun har indleveret et mystisk skrin,  som han aldrig har kunnet åbne. Men nu har skrinet været i hænderne på Nationalmuseets låsesmed, som har lavet en nøgle. Nikolai Brun åbner skrinet i selskab med Bjørn Harvig og Nationalmuseets Ole Olufsen-ekspert Jesper Kurt Nielsen, mens de fortæller om Olufsens store rejse til verdens tag, Pamir. Hvad gemmer sig i skrinet? Hvad siger det om Olufsen? Og er der et nyt eventyr, der venter derude ...

OBS:Du lytter til  Radio 24syvs gamle feed med Den Yderste Grænse, som snart lukker, men fortvivl ej. Nationalmuseets mediehus Vores Tid har sit eget parallelle feed med alle udsendelser af Den Yderste Grænse og hvis du søger, finder du det nemt under det rigtige logo. Så find os der og abboner, så er du sikker på at få meget mere Den Yderste grænse. Det er den 28. maj 1987. Vi befinder os i Helsinki. 19 år gamle Mathias Rust letter snartdet lille Cesna fly, som han et par uger tidligere har lejet fra den lokale flyveklub iHamborg. Missionen er på papiret ret simpel. Men i virkeligheden fuldstændig vanvittig:Rust vil lande på Den Røde Plads i Moskva for at aflevere sit eget manifest til selvesteGorbatjov. Rust er desillusioneret over verdens tilstand. Alt bliver værre og værre dag for dag. Allefrygter en atomkrig - men ingen gør noget. Reagan kalder Sovjetunionen for The Empireof Evil og ønsker ingen dialog og forsoning. Rust drømmer om at skabe mindre afstandmellem øst og vest. Og nu vil han gøre noget ved det selv!Med andre ord, er Rust vej på en fredsmission. Som ingen andre end ham selv kender til.Og uden nogen form for tilladelse. Men hvordan vil Sovjet reagere? Vil han blive skudtned? og tør han overhovedet gennemføre?Medvirkende:Uffe Elbæk, forhenværende politiker, stifter af Alternativet og tidligere kulturminister. Islutningen af 1980'erne var Uffe aktiv i Frontløberne og kulturudveksling projektet NextStop Sovjet og rejste rundt i Østeuropa herunder også til Moskva i 1989.Coverbillede:Rød dragt: Privatbesitz Stephan Horn

Theodore Roosevelt eller blot Teddy, som han blev kaldt, er formentligt allerbedst kendt som USA's 26. præsident. Han var præsident fra 1901 til 1909 og hans ansigt er sammen med Washington, Jefferson og Lincolns hugget ind i klipperne i det berømte Mount Rushmore Memorial. Hvad de færreste dog ved, er, at han også var opdagelsesrejsende. Så i dag dykker vi ned i Teddys spændende og meget dramatiske rejse, nemlig ”The Roosevelt– Rondon Scientific Expedition”, som forløb i 1913-14, og hvis formål var at kortlægge den ukendte flod Rio da Dúvida (Tvivlens flod) i Amazonas. Ekspeditionen blev ledet af Roosevelt og den brasilianske eventyrer og oberst Cândido Rondon, der et par år tidligere havde fundet flodens udspring.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Line Friis Frederiksen, uddannet biolog. Line er bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. Hun har i en længere årrække arbejdet med radio og tv og bl.a. været vært på DR-programmet ”Fra kyst til kyst”. Line har selv boet i en hængekøje i Amazonas og er aktuel med børnebogen ”Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser” hvori hun har skrevet om netop dagens hovedperson, Theodore Roosevelt og dagens ekspedition. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus

Theodore Roosevelt eller blot Teddy, som han blev kaldt, er formentligt allerbedst kendt som USA's 26. præsident. Han var præsident fra 1901 til 1909 og hans ansigt er sammen med Washington, Jefferson og Lincolns hugget ind i klipperne i det berømte Mount Rushmore Memorial. Hvad de færreste dog ved, er, at han også var opdagelsesrejsende. Så i dag dykker vi ned i Teddys spændende og meget dramatiske rejse, nemlig ”The Roosevelt– Rondon Scientific Expedition”, som forløb i 1913-14, og hvis formål var at kortlægge den ukendte flod Rio da Dúvida (Tvivlens flod) i Amazonas. Ekspeditionen blev ledet af Roosevelt og den brasilianske eventyrer og oberst Cândido Rondon, der et par år tidligere havde fundet flodens udspring.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Line Friis Frederiksen, uddannet biolog. Line er bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. Hun har i en længere årrække arbejdet med radio og tv og bl.a. været vært på DR-programmet ”Fra kyst til kyst”. Line har selv boet i en hængekøje i Amazonas og er aktuel med børnebogen ”Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser” hvori hun har skrevet om netop dagens hovedperson, Theodore Roosevelt og dagens ekspedition. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus

I dag skal vi stifte bekendtskab med Robert Stevenson. Manden bag Skatteøen, John Silver og Kaptajn Flint, som lige siden har tegnet billedet af den rigtige pirat. Stevensons berømmelse steg til uanede højder, da han senere skrev ”Doktor Jekyll og Mr. Hide”. Men Stevenson var ikke kun skrivebordsrejsende – han rejste rundt i Storbritannien, skrev ”Vandringer med et æsel i Cevennerne”, formentlig en af de allerførste vandre- og friluftsbøger, vi kender til, da han gik med et æsel gennem bjergene nord for Montpellier. Senere krydsede han USA, sejlede i Middelhavet, besøgte Hawaii og bosatte sig til sidst på Samoa.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Steen Harvig, cand.mag. i dansk og filmvidenskab fra Københavns Universitet, og har skrevet en lang række kriminalromaner og fagbøger om danske forfattere. Steen har gennem hele sin karriere, fulgt og læst og diskuteret og fortalt om dagens hovedperson Robert Stevenson. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I dag skal vi stifte bekendtskab med Robert Stevenson. Manden bag Skatteøen, John Silver og Kaptajn Flint, som lige siden har tegnet billedet af den rigtige pirat. Stevensons berømmelse steg til uanede højder, da han senere skrev ”Doktor Jekyll og Mr. Hide”. Men Stevenson var ikke kun skrivebordsrejsende – han rejste rundt i Storbritannien, skrev ”Vandringer med et æsel i Cevennerne”, formentlig en af de allerførste vandre- og friluftsbøger, vi kender til, da han gik med et æsel gennem bjergene nord for Montpellier. Senere krydsede han USA, sejlede i Middelhavet, besøgte Hawaii og bosatte sig til sidst på Samoa.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Steen Harvig, cand.mag. i dansk og filmvidenskab fra Københavns Universitet, og har skrevet en lang række kriminalromaner og fagbøger om danske forfattere. Steen har gennem hele sin karriere, fulgt og læst og diskuteret og fortalt om dagens hovedperson Robert Stevenson. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Spanske Francisco de Orellana gennemførte den hidtil første dokumenteredenavigation af hele Amazonfloden, da han i 1542 drog ud på en mageløs, spændende og brutalrejse, der samtidig blev den første krydsning af hele det sydamerikanske kontinent.Ekspeditionen jagtede det sagnomspundne El Dorado, gjorde store opdagelser,men førte også næsten konstant krig mod den oprindelige befolkning.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Maja Balle, uddannet biologilærer, cand. mag i indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet og nu phd. studerede på RUC, hvor hun skriver omemigration og religion for latinamerikanere i Danmark. Maja har arbejdet og boet istore dele af Syd- og Mellemamerika. Henrik Egede Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det engod historie”. Henrik har rejst og arbejdet i Sydamerika adskillige gange med bådefilm og foto. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Spanske Francisco de Orellana gennemførte den hidtil første dokumenteredenavigation af hele Amazonfloden, da han i 1542 drog ud på en mageløs, spændende og brutalrejse, der samtidig blev den første krydsning af hele det sydamerikanske kontinent.Ekspeditionen jagtede det sagnomspundne El Dorado, gjorde store opdagelser,men førte også næsten konstant krig mod den oprindelige befolkning.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Maja Balle, uddannet biologilærer, cand. mag i indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet og nu phd. studerede på RUC, hvor hun skriver omemigration og religion for latinamerikanere i Danmark. Maja har arbejdet og boet istore dele af Syd- og Mellemamerika. Henrik Egede Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det engod historie”. Henrik har rejst og arbejdet i Sydamerika adskillige gange med bådefilm og foto. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Amerikanske Cheryl Strayed var 22 år, da hendes tilværelse begyndte at krakelere. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college og hun var begyndt at tage heroin. Fire år senere, i 1995, ramte hun bunden og besluttede på dét tidspunkt at begive sig ud på The Pacific Crest Trail, der går op gennem det vestlige USA fra Mexico til Canada. Uden den store forberedelse, uden nogen erfaring drog hun ud på den lange vandrerute i håb om at komme på sporet af det, hun havde mistet. Cheryls historie er en fascinerende og inspirerende historie om at fare vild i livet og finde sig selv igen.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Gitte Holtze, journalist, forfatter og foredragsholder. Gitte er inkarneret vandrer, og har skrevet flere bøger om sine vandreture, bl.a. bogen ”Jeg Lever” om sin vandring af hele The Pacific Crest Trail. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Amerikanske Cheryl Strayed var 22 år, da hendes tilværelse begyndte at krakelere. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college og hun var begyndt at tage heroin. Fire år senere, i 1995, ramte hun bunden og besluttede på dét tidspunkt at begive sig ud på The Pacific Crest Trail, der går op gennem det vestlige USA fra Mexico til Canada. Uden den store forberedelse, uden nogen erfaring drog hun ud på den lange vandrerute i håb om at komme på sporet af det, hun havde mistet. Cheryls historie er en fascinerende og inspirerende historie om at fare vild i livet og finde sig selv igen.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Gitte Holtze, journalist, forfatter og foredragsholder. Gitte er inkarneret vandrer, og har skrevet flere bøger om sine vandreture, bl.a. bogen ”Jeg Lever” om sin vandring af hele The Pacific Crest Trail. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Montagu Parker er på jagt efter Kong Salomons guld og Biblens største skat – Pagtens Ark. Hans ekspedition havde gravet i Jerusalem i næsten to år og tilladelsen er ved at rinde ud. I desperation retter Parker blikket mod nye steder at grave, og hans øjne falder på Klippemoskéen. På toppen af Tempelbjerget sender den gyldne kuppel på et af Islams helligste steder lysglimt ud over det dalstrøg, han hidtil har gravet i. Briten træffer en skæbnesvanger beslutning: Han betaler en klækkelig bestikkelse til byens osmanniske guvernør og helligdommens vogter for at få lov til at grave i al hemmelighed. Den 3. april 1911 går Parker og hans mænd med raske skridt op til Klippemoskéen – ganske uvidende om, at hans beslutning ikke kun vil få alvorlige konsekvenser for hans egen ekspedition. Jerusalem vil for tid og evighed hade synet af en arkæolog.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, filminstruktør, undervandsfotograf og stuntmand med mange halsbrækkende eventyr bag sig. Det mest vanvittige, da han i 2014 - under en religiøs ceremoni i Filippinerne – blev korsfæstet for at se, om han kunne komme tættere på gud. Og så har Lasse, ligesom Parker, selv ledt efter Pagtens Ark. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Montagu Parker er på jagt efter Kong Salomons guld og Biblens største skat – Pagtens Ark. Hans ekspedition havde gravet i Jerusalem i næsten to år og tilladelsen er ved at rinde ud. I desperation retter Parker blikket mod nye steder at grave, og hans øjne falder på Klippemoskéen. På toppen af Tempelbjerget sender den gyldne kuppel på et af Islams helligste steder lysglimt ud over det dalstrøg, han hidtil har gravet i. Briten træffer en skæbnesvanger beslutning: Han betaler en klækkelig bestikkelse til byens osmanniske guvernør og helligdommens vogter for at få lov til at grave i al hemmelighed. Den 3. april 1911 går Parker og hans mænd med raske skridt op til Klippemoskéen – ganske uvidende om, at hans beslutning ikke kun vil få alvorlige konsekvenser for hans egen ekspedition. Jerusalem vil for tid og evighed hade synet af en arkæolog.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, filminstruktør, undervandsfotograf og stuntmand med mange halsbrækkende eventyr bag sig. Det mest vanvittige, da han i 2014 - under en religiøs ceremoni i Filippinerne – blev korsfæstet for at se, om han kunne komme tættere på gud. Og så har Lasse, ligesom Parker, selv ledt efter Pagtens Ark. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

I mange år troede svenskere, at det højeste bjerg i Sverige var Sarektjåkkå i nationalparken Sarek, men i 1883 fandt en gruppe kartografer et højere bjerg endnu længere mod nord. Nemlig Kebnekaise – eller Passekaise ”Det Hellige Fjeld”, som samerne kaldte det. På den anden side af grænsen, i Norge, vandrede, besteg og optegnede franskmanden Charles Rabot bjerge og gletsjere og via en ven, fik han en dag besked om, at der muligvis lå en helt ukendt juvel, Kebnekaise, som ingen tidligere havde besteget. Og så besluttede Rabot – uden kort og med mangelfuldt udstyr – sammen med tre andre og en hest – at drage ud i ukendt land for at komme på toppen af Sverige.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rene Ljunggren, vandringsguide, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om vandring i Sverige og i Lapland. Rene har bl.a. skrevet bøgerne ”Kebnekaisefjeldene” og ”Kungsleden – Abisko til Kebnekaise”. Få mennesker i Norden kender de svenske fjelde bedre end Rene, han besøgte området nord for Polarcirklen første gang i 1969 og har siden været tilbage næsten hvert år og har desuden arbejdet to sæsoner på Kebnekaise fjeldstation. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24SyvFoto: Bibliothèque nationale de France, département Société de Géographie.

I mange år troede svenskere, at det højeste bjerg i Sverige var Sarektjåkkå i nationalparken Sarek, men i 1883 fandt en gruppe kartografer et højere bjerg endnu længere mod nord. Nemlig Kebnekaise – eller Passekaise ”Det Hellige Fjeld”, som samerne kaldte det. På den anden side af grænsen, i Norge, vandrede, besteg og optegnede franskmanden Charles Rabot bjerge og gletsjere og via en ven, fik han en dag besked om, at der muligvis lå en helt ukendt juvel, Kebnekaise, som ingen tidligere havde besteget. Og så besluttede Rabot – uden kort og med mangelfuldt udstyr – sammen med tre andre og en hest – at drage ud i ukendt land for at komme på toppen af Sverige.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rene Ljunggren, vandringsguide, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om vandring i Sverige og i Lapland. Rene har bl.a. skrevet bøgerne ”Kebnekaisefjeldene” og ”Kungsleden – Abisko til Kebnekaise”. Få mennesker i Norden kender de svenske fjelde bedre end Rene, han besøgte området nord for Polarcirklen første gang i 1969 og har siden været tilbage næsten hvert år og har desuden arbejdet to sæsoner på Kebnekaise fjeldstation. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.Foto: Bibliothèque nationale de France, département Société de Géographie.

Amerikanske Nellie Bly, var allerede som ung journalist optaget af kvinders rettigheder. I 1885 skrev hun sine første harmdirrende artikler om kvinders rettigheder, som blev et tema for hende gennem hele hendes karriere. Som 21-årig og efter at have givet udtryk for, ”at gøre noget som ingen pige nogensinde tidligere havde gjort”, rejste Nellie som journalist til Mexico for at skrive om folket og deres liv.Tilbage i USA gik hun undercover på et asyl for kvindelige sindssyge for at rapportere om forholdene set indefra. Artiklerne og den efterfølgende bog ”Ten Days in a Mad House” var med til at slå hendes navn fast i USA og kom til at danne skole for unge kvindelige journalister. Det var med den bog på sit CV, det lykkedes hende at overbevise avisen ”New York World” om at finansiere hendes opsigtsvækkende tur verden rundt bare to år senere. I 1889 tog hun ud på en rejse jorden rundt for at slå Jules Vernes fiktive Phineas Fogg og dennes ”Jorden rundt i 80 dage”.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lone Theils, forfatter og journalist. Lone arbejdede igennem 16 år som korrespondent i London for henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken og som krigskorrespondent fra Kosovo. Lone er forfatter til Nora Sand-serien samt Signe Brask-bøgerne og medforfatter til Globetrotter om eventyreren Jens Bjerre. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Amerikanske Nellie Bly, var allerede som ung journalist optaget af kvinders rettigheder. I 1885 skrev hun sine første harmdirrende artikler om kvinders rettigheder, som blev et tema for hende gennem hele hendes karriere. Som 21-årig og efter at have givet udtryk for, ”at gøre noget som ingen pige nogensinde tidligere havde gjort”, rejste Nellie som journalist til Mexico for at skrive om folket og deres liv.Tilbage i USA gik hun undercover på et asyl for kvindelige sindssyge for at rapportere om forholdene set indefra. Artiklerne og den efterfølgende bog ”Ten Days in a Mad House” var med til at slå hendes navn fast i USA og kom til at danne skole for unge kvindelige journalister. Det var med den bog på sit CV, det lykkedes hende at overbevise avisen ”New York World” om at finansiere hendes opsigtsvækkende tur verden rundt bare to år senere. I 1889 tog hun ud på en rejse jorden rundt for at slå Jules Vernes fiktive Phineas Fogg og dennes ”Jorden rundt i 80 dage”.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lone Theils, forfatter og journalist. Lone arbejdede igennem 16 år som korrespondent i London for henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken og som krigskorrespondent fra Kosovo. Lone er forfatter til Nora Sand-serien samt Signe Brask-bøgerne og medforfatter til Globetrotter om eventyreren Jens Bjerre. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Danske Olaf Lange gennemrejste til fods, på hest og i tog det fortryllende Kaukasus. Det bjergrige landområde, der strækker sig fra Sortehavet i vest til Det Kaspiske Hav i øst. Her mødes Europa og Asien, Islam og kristendommen – og et hav af etniske grupper på de høje bjerge og i de dybe dale, hvor mere end 15 bjergtoppe er højere end Mont Blanc.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hjalte Tin, medlem af Eventyrernes Klub og forfatter til et stort antal rejsebøger. Hjalte har skrevet en phd. i historie ved Center for Kulturforskning på Århus Universitet og har rejst adskillige gange i Kaukasus. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Danske Olaf Lange gennemrejste til fods, på hest og i tog det fortryllende Kaukasus. Det bjergrige landområde, der strækker sig fra Sortehavet i vest til Det Kaspiske Hav i øst. Her mødes Europa og Asien, Islam og kristendommen – og et hav af etniske grupper på de høje bjerge og i de dybe dale, hvor mere end 15 bjergtoppe er højere end Mont Blanc.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hjalte Tin, medlem af Eventyrernes Klub og forfatter til et stort antal rejsebøger. Hjalte har skrevet en phd. i historie ved Center for Kulturforskning på Århus Universitet og har rejst adskillige gange i Kaukasus. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Den 9. maj 1619 drog ekspeditionsleder Jens Munk og hans 64 mand store besætning af sted på skibene Enhjørningen og Lamprenen fra København. Målet var, som de første, at finde Nordvestpassagen. Christian IV og det danske rige var afhængig af indtægter fra den stigende handel med Det Fjerne Østen, og da en hollandsk ekspedition antydede, at det ville være muligt at gennemsejle den nordlige passage til Kina, så Danmark en mulighed for at gøre krav på sejlruten og toldindtægterne. Jens Munks kurs nordvest om Amerika i stedet for syd om Afrika ville kunne afkorte rejsetiden betydeligt. Mandskabet ventede derfor meget optimistisk at være i Kina til jul. Men sådan kom det ikke til at gå.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thorbjørn Thaarup, historiker, geograf, inspektør og skrivebordsrejsende på M/S Museet for Søfart gennem 20 år. Thorbjørn har tidligere bl.a. skrevet om venetianeren Alvise Ca' da Mostos rejser langs Vestafrika, Poul Løvenørns ekspedition med de første danske kronometre, om søsygens kvalmende historie og så har han skrevet om Jens Munk i forskellige tidsskrifter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Den 9. maj 1619 drog ekspeditionsleder Jens Munk og hans 64 mand store besætning af sted på skibene Enhjørningen og Lamprenen fra København. Målet var, som de første, at finde Nordvestpassagen. Christian IV og det danske rige var afhængig af indtægter fra den stigende handel med Det Fjerne Østen, og da en hollandsk ekspedition antydede, at det ville være muligt at gennemsejle den nordlige passage til Kina, så Danmark en mulighed for at gøre krav på sejlruten og toldindtægterne. Jens Munks kurs nordvest om Amerika i stedet for syd om Afrika ville kunne afkorte rejsetiden betydeligt. Mandskabet ventede derfor meget optimistisk at være i Kina til jul. Men sådan kom det ikke til at gå.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thorbjørn Thaarup, historiker, geograf, inspektør og skrivebordsrejsende på M/S Museet for Søfart gennem 20 år. Thorbjørn har tidligere bl.a. skrevet om venetianeren Alvise Ca' da Mostos rejser langs Vestafrika, Poul Løvenørns ekspedition med de første danske kronometre, om søsygens kvalmende historie og så har han skrevet om Jens Munk i forskellige tidsskrifter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Den glemte norske eventyrer, guldgraver og pelsjæger Hjalmar Dale, vil af enkelte friluftsnørder blive genkendt som vildmarkslegenden Helge Ingstads læremester. Hjalmar Dale flyttede til Nordamerika for at arbejde som farmer, dernæst i olieindustrien før han i midt 1920'erne slog sig ned som pelsjæger. Ingstad og Dale er uløseligt forbundne og Ingstad blev senere berømt med klassikeren Pelsjægerliv i Canada. Men hvorfor bliver Dale kun nævnt enkelte gange i bogen? Hvem var Hjalmar Dale egentlig, denne vildmand, denne utroligt dygtige pelsjæger? Og hvorfor blev han så overset? Det og meget kommer denne uges gæst ind på.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Troels Matz, inkarneret friluftsmenneske og fluefisker. Troels har boet og arbejdet som hundefører i svenske Jämtland i 4 år og har de seneste 20 år arbejdet i den danske outdoorbranche, i dag som marketingschef i Spejder Sport. Troels har længe været fascineret af Hjalmar Dales historie og har fornyeligt været på besøg i Helge Ingstads hytte på Holmekollen i Oslo i sin research til dagens historie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Den glemte norske eventyrer, guldgraver og pelsjæger Hjalmar Dale, vil af enkelte friluftsnørder blive genkendt som vildmarkslegenden Helge Ingstads læremester. Hjalmar Dale flyttede til Nordamerika for at arbejde som farmer, dernæst i olieindustrien før han i midt 1920'erne slog sig ned som pelsjæger. Ingstad og Dale er uløseligt forbundne og Ingstad blev senere berømt med klassikeren Pelsjægerliv i Canada. Men hvorfor bliver Dale kun nævnt enkelte gange i bogen? Hvem var Hjalmar Dale egentlig, denne vildmand, denne utroligt dygtige pelsjæger? Og hvorfor blev han så overset? Det og meget kommer denne uges gæst ind på.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Troels Matz, inkarneret friluftsmenneske og fluefisker. Troels har boet og arbejdet som hundefører i svenske Jämtland i 4 år og har de seneste 20 år arbejdet i den danske outdoorbranche, i dag som marketingschef i Spejder Sport. Troels har længe været fascineret af Hjalmar Dales historie og har fornyeligt været på besøg i Helge Ingstads hytte på Holmekollen i Oslo i sin research til dagens historie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I 1919 rejste de to danske søstre Helga Larsen og Bodil Christensen fra Holbæk tilColumbia. 4 år senere rejste de videre til Mexico, hvor de slog sig ned.Søstrene fik hurtigt en stærk interesse for landets fortid og den oprindeligebefolkning, og de blev involveret i flere arkæologiske og etnografiske projekter.Helga Larsen arbejdede i en årrække for mayaarkæologen Morley, med hvem hunrejste ud på en usædvanlig ekspedition til det østlige Yucatan. Målet var landsbyenXcacal Guradia, hvor ”Det talende kors” blev bevogtet af en gruppe oprørskemayaer.Begge kvinder var dybt fascinerede af volador-ritualet, hvor fire ”fuglemænd” medet reb om livet kastede sig ud fra en høj pæl. Bodil Christensen deltog selv i etvolador ritual, en bedrift som få - hvis nogen andre - etnografer tidligere ogsidenhen har medvirket i.Vært: Bjørn Harvig. Jesper Nielsen, phd. og lektor i Indianske Sprog og kulturer på KøbenhavnsUniversitet. Jesper har skrevet adskillige videnskabelige bøger om Mesoamerikaog er medforfatter til bogen ”Det urolige blod” om mayaforskeren Frans Blom.Under Jespers forskningsarbejde med at få dokumenteret, hvilke danskere dertidligere havde arbejdet i Mesoamerika, stødte han på de to søstre. Han haradskillige gange rejst de samme steder som de to søstre og overværet nogle af desamme ritualer som de beskrev og deltog i. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.Foto: Bodil Christensen og Helga Larsen på den store monolit i Coatlinchán, Mexiko, 1934. Foto: Sigvald Linné, Stockholm Etnografiske Museum.

I 1919 rejste de to danske søstre Helga Larsen og Bodil Christensen fra Holbæk tilColumbia. 4 år senere rejste de videre til Mexico, hvor de slog sig ned.Søstrene fik hurtigt en stærk interesse for landets fortid og den oprindeligebefolkning, og de blev involveret i flere arkæologiske og etnografiske projekter.Helga Larsen arbejdede i en årrække for mayaarkæologen Morley, med hvem hunrejste ud på en usædvanlig ekspedition til det østlige Yucatan. Målet var landsbyenXcacal Guradia, hvor ”Det talende kors” blev bevogtet af en gruppe oprørskemayaer.Begge kvinder var dybt fascinerede af volador-ritualet, hvor fire ”fuglemænd” medet reb om livet kastede sig ud fra en høj pæl. Bodil Christensen deltog selv i etvolador ritual, en bedrift som få - hvis nogen andre - etnografer tidligere ogsidenhen har medvirket i.Vært: Bjørn Harvig. Jesper Nielsen, phd. og lektor i Indianske Sprog og kulturer på KøbenhavnsUniversitet. Jesper har skrevet adskillige videnskabelige bøger om Mesoamerikaog er medforfatter til bogen ”Det urolige blod” om mayaforskeren Frans Blom.Under Jespers forskningsarbejde med at få dokumenteret, hvilke danskere dertidligere havde arbejdet i Mesoamerika, stødte han på de to søstre. Han haradskillige gange rejst de samme steder som de to søstre og overværet nogle af desamme ritualer som de beskrev og deltog i. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.Foto: Bodil Christensen og Helga Larsen på den store monolit i Coatlinchán, Mexiko, 1934. Fotograf: Sigvald Linné, Stockholm Etnografiske Museum.

I dag skal vi stifte bekendtskab med Prins Luigi Amedeo, også kaldet The Duke of Abruzzi. Luigi nåede tættere på Nordpolen end nogen anden før ham og klatrede højere på noget bjerg i verden end mennesket havde været før. Som ung var han søofficer, sejlede jorden rundt, senere besteg han høje bjerge i Alperne, i Alaska og Karakoram, dernæst i skib mod Nordpolen, igennem Uganda inspireret af Stanley før han deltog i 1. verdenskrig og til sidst slog sig ned i Somalia.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, og har også stået på toppen af Everest. Søren har været i flere af de samme områder og på nogle af de samme bjerge, som dagens hovedperson,The Duke of the Abruzzi. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I dag skal vi stifte bekendtskab med Prins Luigi Amedeo, også kaldet The Duke of Abruzzi. Luigi nåede tættere på Nordpolen end nogen anden før ham og klatrede højere på noget bjerg i verden end mennesket havde været før. Som ung var han søofficer, sejlede jorden rundt, senere besteg han høje bjerge i Alperne, i Alaska og Karakoram, dernæst i skib mod Nordpolen, igennem Uganda inspireret af Stanley før han deltog i 1. verdenskrig og til sidst slog sig ned i Somalia.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, og har også stået på toppen af Everest. Søren har været i flere af de samme områder og på nogle af de samme bjerge, som dagens hovedperson,The Duke of the Abruzzi. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Russiske Helena Petrovna Blavatsky rejste som kun 17 årig alene ud i verden i søgen efter viden om mysterietraditioner og okkult viden. Hun rejste overalt i verden: Asien, Tibet, Nord- og Sydamerika og i USA blev hun medstifter af Det Teosofiske Samfund og skrev store esoteriske værker, der fik en massiv indflydelse på Vestens måde at tænke på. Blavatsky var en rebel. En antikolonist og hun er 'moderen' til stort set alle moderne, holistiske, mystiske og okkulte retninger, der fulgte i årene efter hendes virke. Blavatsky inspirerende både kunsterne, tænkere og senere verdenshistoriske skikkelser, bl.a. studerede Einstein ivrigt hendes værk ”Den Hemmelige Lære” og Ghandi besøgte hende i London.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Kirsten Puggaard, indehaver af forlaget Lemuel Books, som bl.a. har udgivet bøger af og om Madame Blavatsky. Kirsten er forhenværende bestyrelsesmedlem i Teosofisk forening i Århus - Teosofisk forening, som Blavatsky i sin tid stiftede. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Russiske Helena Petrovna Blavatsky rejste som kun 17 årig alene ud i verden i søgen efter viden om mysterietraditioner og okkult viden. Hun rejste overalt i verden: Asien, Tibet, Nord- og Sydamerika og i USA blev hun medstifter af Det Teosofiske Samfund og skrev store esoteriske værker, der fik en massiv indflydelse på Vestens måde at tænke på. Blavatsky var en rebel. En antikolonist og hun er 'moderen' til stort set alle moderne, holistiske, mystiske og okkulte retninger, der fulgte i årene efter hendes virke. Blavatsky inspirerende både kunsterne, tænkere og senere verdenshistoriske skikkelser, bl.a. studerede Einstein ivrigt hendes værk ”Den Hemmelige Lære” og Ghandi besøgte hende i London.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Kirsten Puggaard, indehaver af forlaget Lemuel Books, som bl.a. har udgivet bøger af og om Madame Blavatsky. Kirsten er forhenværende bestyrelsesmedlem i Teosofisk forening i Århus - Teosofisk forening, som Blavatsky i sin tid stiftede. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Vært Bjørn Harvig og gæster er i julehumør i denne særudgave, 'Jul ved den yderste grænse'. Vi fortæller historierne om opdagelsesrejsende, som midt i sult, kulde og livsfare tager en pause for at fejre jul. Historierne er lige så fantastiske, som de plejer at være i den prisvindende podcast om mænd og kvinder, som drager på ekspedition til verdens ende for at gøre nye videnskabelige opdagelser. Denne bonusepisode er optaget live i Nationalmuseets smukke Festsal. Med på scenen har vært Bjørn Harvig inviteret Hanne Strager (biolog, hvalforsker og forfatter) til at fortælle om den berømte naturforsker Charles Darwins jul i Argentina i 1832. Og Tore Grønne (forfatter og medlem af Eventyrernes Klub) fortæller om julen 1879 ombord på skibet USS Jeannette i Det Arktiske Ocean. Museumsinspektør Jesper Kurt Nielsen, Nationalmuseets ekspert i koloni- og ekspeditionshistorie, fortæller om julen og dens traditioner på ekspedition.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Grønne, forfatter og medlem af Eventyrernes Klub. Hanne Strager, biolog, hvalforsker og forfatter. Jesper Kurt Nielsen, museumsinspektør, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Vært Bjørn Harvig og gæster er i julehumør i denne særudgave, 'Jul ved den yderste grænse'. Vi fortæller historierne om opdagelsesrejsende, som midt i sult, kulde og livsfare tager en pause for at fejre jul. Historierne er lige så fantastiske, som de plejer at være i den prisvindende podcast om mænd og kvinder, som drager på ekspedition til verdens ende for at gøre nye videnskabelige opdagelser. Denne bonusepisode er optaget live i Nationalmuseets smukke Festsal. Med på scenen har vært Bjørn Harvig inviteret Hanne Strager (biolog, hvalforsker og forfatter) til at fortælle om den berømte naturforsker Charles Darwins jul i Argentina i 1832. Og Tore Grønne (forfatter og medlem af Eventyrernes Klub) fortæller om julen 1879 ombord på skibet USS Jeannette i Det Arktiske Ocean. Museumsinspektør Jesper Kurt Nielsen, Nationalmuseets ekspert i koloni- og ekspeditionshistorie, fortæller om julen og dens traditioner på ekspedition.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Grønne, forfatter og medlem af Eventyrernes Klub. Hanne Strager, biolog, hvalforsker og forfatter. Jesper Kurt Nielsen, museumsinspektør, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Maj 1996. Et af mest fatale år på Everest. Drømmen om at nå verdens top og det stigende antal besøgende, som havde betalt en halv million for at nå toppen, prægede og pressede både guider, sherpaer og klienter til det yderste. Topfeberen rasede for alvor - aftaler og principper blev brudt. Og da stormen ramte, var det pludselig hver mand og kvinde for sig selv.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide gennem fire årtier. Søren har klatret nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. Everest og kendte en del af de personer, som befandt sig på bjerget i 1996. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Foto: Scott Fischer på Annapurna i 1984. Foto: Wes Krause.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Maj 1996. Et af mest fatale år på Everest. Drømmen om at nå verdens top og det stigende antal besøgende, som havde betalt en halv million for at nå toppen, prægede og pressede både guider, sherpaer og klienter til det yderste. Topfeberen rasede for alvor - aftaler og principper blev brudt. Og da stormen ramte, var det pludselig hver mand og kvinde for sig selv.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide gennem fire årtier. Søren har klatret nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. Everest og kendte en del af de personer, som befandt sig på bjerget i 1996. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Foto: Scott Fischer på Annapurna i 1984. Foto: Wes Krause.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Franklin-ekspeditionen er et af de største tragedier og mysterier i opdagelsesrejsernes historie. Den engelske eventyrer John Franklin søgte i 1845 med skibene Erebus og Terror den sagnomspundne Nordvestpassage - men kom aldrig tilbage. 129 mand forsvandt sporløst og det fødte en af de mest omfangsrige eftersøgninger i verdenshistorien og i mere end 175 år har eventyrere, videnskabsfolk og historikere været fascineret af historien. Så sent som i 2016 dukkede der forbløffende nyt op!Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, uddannet biolog, forfatter og arbejder pt. på en bog om Vitus Bering. Hanne har været udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i Nordnorge. Hanne er medlem af De Kvindelige Eventyrere og har længe været fascineret af arktisk ekspeditionshistorie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Franklin-ekspeditionen er et af de største tragedier og mysterier i opdagelsesrejsernes historie. Den engelske eventyrer John Franklin søgte i 1845 med skibene Erebus og Terror den sagnomspundne Nordvestpassage - men kom aldrig tilbage.129 mand forsvandt sporløst og det fødte en af de mest omfangsrige eftersøgninger i verdenshistorien og i mere end 175 år har eventyrere, videnskabsfolk og historikere været fascineret af historien. Så sent som i 2016 dukkede der forbløffende nyt op! Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, uddannet biolog, forfatter og arbejder pt. på en bog om Vitus Bering. Hanne har været udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i Nordnorge. Hanne er medlem af De Kvindelige Eventyrere og har længe været fascineret af arktisk ekspeditionshistorie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I 1913 sejlede Karluk-ekspeditionen afsted for at måle og optegne de såkaldte ”hvide pletter på kortet” mellem Alaska og Nordpolen. Ekspeditionens leder, canadiske Vilhjalmur Stefansson, påstod, at Karluk var den største videnskabelige ekspedition, der nogensinde var foretaget i Arktis. Stefansson mente, at de arktiske egne var venlige, hvis man blot forstod at leve af landet som den oprindelig befolkning. Peary priste Stefansson, mens Amundsen mente, at ”Stefansson var den største svindler i live”. Der gik ikke længe, før Karluk mødte isen og blev skruet fast. Og i modsætning til Shackleton, der var af sted på sin berømte Endurance-ekspedition samtidig med Karluk, så efterlod Stefansson sine ekspeditionsmedlemmer, da problemerne begyndte at dukke op. Vært: Bjørn Harvig.Medvirkende: Thomas Ubbesen, journalist, senest som udenrigskorrespondent i DR, hvor Thomas har dækket krige og konflikter over alt i verden. Thomas har desuden arbejdet 2 år på Thule-basen - 1200 km fra Nordpolen - med kommunikation for det amerikanske luftvåben og har en stor viden om Arktis ekspeditionshistorie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.Foto: Canadian National Museum, Wikicommons

I 1913 sejlede Karluk-ekspeditionen afsted for at måle og optegne de såkaldte ”hvide pletter på kortet” mellem Alaska og Nordpolen. Ekspeditionens leder, canadiske Vilhjalmur Stefansson, påstod, at Karluk var den største videnskabelige ekspedition, der nogensinde var foretaget i Arktis. Stefansson mente, at de arktiske egne var venlige, hvis man blot forstod at leve af landet som den oprindelig befolkning. Peary priste Stefansson, mens Amundsen mente, at ”Stefansson var den største svindler i live”. Der gik ikke længe, før Karluk mødte isen og blev skruet fast. Og i modsætning til Shackleton, der var af sted på sin berømte Endurance-ekspedition samtidig med Karluk, så efterlod Stefansson sine ekspeditionsmedlemmer, da problemerne begyndte at dukke op.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thomas Ubbesen, journalist, senest som udenrigskorrespondent i DR, hvor Thomas har dækket krige og konflikter over alt i verden. Thomas har desuden arbejdet 2 år på Thule-basen - 1200 km fra Nordpolen - med kommunikation for det amerikanske luftvåben og har en stor viden om Arktis ekspeditionshistorie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.Foto: Canadian National Museum, Wikicommons

I slutningen af januar 1982 drager den 30. årige amerikanske eventyrer, opfinder og sejler, Steven Callahan afsted fra De Kanariske Øer for at krydse Atlanten. Han er alene om bord på sin 7 meter lange hjemmebyggede båd, Napoleon Solo. Den første uge skinner solen. Der er blå himmel. Blankt vand. Steven tænker, at det ikke vil tage mere end 2-3 uger at nå det endelige mål, Antigua. Men så kommer uvejret og pludselig – midt om natten rammer båden noget stort, måske en hval og via et stort hul i skroget begynder vandet at fosse ind. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thorbjørn Taarup, historiker og geograf og museumsinspektør på M/S Museet for Søfart. Thorbjørn er ved at færdiggøre en bog om skibsmodeller med arbejdstitlen ”De Små Skibe”. Thorbjørn har igennem 20 år arbejdet med søfartshistorie og har et godt indblik i mange dramatiske beretninger, forlis og overlevelseshistorier herunder også den om dagens hovedperson, Steven Callahan. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I slutningen af januar 1982 drager den 30. årige amerikanske eventyrer, opfinder og sejler, Steven Callahan afsted fra De Kanariske Øer for at krydse Atlanten. Han er alene om bord på sin 7 meter lange hjemmebyggede båd, Napoleon Solo. Den første uge skinner solen. Der er blå himmel. Blankt vand. Steven tænker, at det ikke vil tage mere end 2-3 uger at nå det endelige mål, Antigua. Men så kommer uvejret og pludselig – midt om natten rammer båden noget stort, måske en hval og via et stort hul i skroget begynder vandet at fosse ind.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thorbjørn Taarup, historiker og geograf og museumsinspektør på M/S Museet for Søfart. Thorbjørn er ved at færdiggøre en bog om skibsmodeller med arbejdstitlen ”De Små Skibe”. Thorbjørn har igennem 20 år arbejdet med søfartshistorie og har et godt indblik i mange dramatiske beretninger, forlis og overlevelseshistorier herunder også den om dagens hovedperson, Steven Callahan. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I dag skal vi stifte bekendtskab med flere af de første antropologer, der besøgte og studerede de oprindelige folk i det nordøstlige Sibirien i slutningen af det 1900 århundrede. Vi skal ud på den 5 år lange Jesup North Pacific Ekspedition med Waldemar Bogoraz, høre historien om general Dmitry Pavlutsky, der fik hovedet hugget af og ikke mindst, skal vi blive klogere på Chukchi-folket, deres spændende naturforståelse og shamanisme. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi-folket.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi folket. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I dag skal vi stifte bekendtskab med flere af de første antropologer, der besøgte og studerede de oprindelige folk i det nordøstlige Sibirien i slutningen af det 1900 århundrede. Vi skal ud på den 5 år lange Jesup North Pacific Ekspedition med Waldemar Bogoraz, høre historien om general Dmitry Pavlutsky, der fik hovedet hugget af og ikke mindst, skal vi blive klogere på Chukchi-folket, deres spændende naturforståelse og shamanisme. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi-folket.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi folket. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Junko Tabei var første kvinde på Everest og første kvinde på ”The 7 Summits” (det højeste bjerg på hvert kontinent). Junko var – frem til sin død – i gang med at forsøge at bestige det højeste bjerg i hvert land i verden. På trods af hendes kun 145 cm og 49 kilo, var hun en fænomenal bjergbestiger og besat af de høje toppe. Men Junkos største bedrift var ikke rekorderne. Hun søgte aldrig opmærksomheden. Hun tjente som forbillede for en ny generation af kvindelige bjergbestigere og eventyrere i Asien og tog aktivt børn og unge ud i naturen i Japan. Men hvorfor er hun helt overset i Vesten?Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lene Gammelgaard. Bjergbestiger og var første danske og skandinaviske kvinde på toppen af Everest, som hun besteg i 1996. Foredragsholder og forfatter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Vi kalder dagens afsnit for Den 3. Mand. Hjalmar Johansen er uden tvivl en Norges største polare helte – men i samtiden stod han i skyggen af Nansen og Amundsen. Nansen, med hvem Johansen tilbragte 8 måneder sammen med i 1895-96 før de blev reddet og Amundsen, med hvem Johansen drog afsted til Sydpolen med i 1910. Virkeligheden er den, at de to verdensberømte norske helte aldrig havde fået den berømmelse, hvis ikke det havde været for netop Hjalmar Johansen. Så hvorfor blev Johansen glemt? Og hvorfor endte hans liv så tragisk som det gjorde?Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Naja Mikkelsen, polarforsker med stor viden om arktiske opdagelsesrejsende og medlem af de kvindelige eventyrere. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Den nigerianske skibskok, Harrison, er strandet inde i en luftlomme i vraget af et sunket skib, 102 fod under havets overflade 40 sømil ud for Nigerias kyst. Der er næsten ingen ilt dernede. Og ingen kan i deres vildeste fantasi tro, at han kan være i live. Tre dage senere ankommer den nyuddannede dykker, Nico for at bjærge de døde lig fra vraget, og til sin overraskelse finder han kokken, stadig i live, dybt inde i det sunkne skib. Men hvordan får han reddet Harrison ud? Først da to mænd, i skibsvraget på havets bund, tager hinanden i hånden begynder det egentlige drama.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, medlem af Eventyrernes Klub, stuntmand, dykker og filminstruktør. Lasse har i forbindelse med en dokumentarfilm haft unik adgang til de autentiske optagelser fra dykkernes kameraer og deres interne radiokommunikation, og så har han interviewet adskillige af hovedpersonerne, bl.a. redningskoordinatoren Toni, dykkeren Nico og kokken Harrison. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Danske Frans Blom var en banebrydende mayaforsker. I 1919, som 25-årig, rejste Blom til Mexico, hvor han hurtigt fattede interesse for Mayaerne og deres ruinbyer. Han blev uddannet i arkæologi på Harvard og blev senere leder af flere arkæologiske ekspeditioner til uudforskede maya ruinbyer, hvoraf flere var dramatiske og tæt på at koste ham livet. Blom arbejdede senere sammen med sin visionære kone, Trudi, for at bevare regnskoven og den oprindelige kultur. Men Blom var også en rastløs mand, en rebel, der hele livet kæmpede med sine indre dæmoner.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Leifer, Cand.mag, redaktør på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Jesper Nielsen, Phd. og lektor i Indianske Sprog og kulturer på Københavns Universitet. Jesper har skrevet adskillige videnskabelige bøger om Mesoamerika. Tore og Jesper er begge, sammen med afdøde Toke Sellner Reunert, forfattere til biografen ”Det urolige blod”, som senere kom på engelsk i udgaven Restless Blood - Frans Blom, Explorer and Maya Archaeologist. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Baldwin-Zieglers Nordpolsekspedition var sponsoreret af rigmanden Ziegler, som ville stille en dåse af sit berømte bagepulver på Nordpolen. Med om bord på skibet Amerika var den alkoholiserede chef Baldwin, men heldigvis, for resten af besætningen, også en ung Ejnar Mikkelsen, der havde en afgørende rolle. Allerede på vej nord over begyndte det at gå galt for det fuldstændig overlæssede skib: En last falder overbord, det samme gør en del af deres slædehunde, og snart bliver det endnu værre…Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Claus ”Tavse” Birkbøll, der har gjort tjeneste ved slædepatruljen Sirius, hvor Tavse bl.a. nåede Kaffeklubbens Ø, verdens nordligste landpunkt. Senere blev han chef for Sirius i to år. Tavse har været konsulent og slædekusk ved DR's "Den sidste slæderejse" og har en stor viden om Nordøstgrønland. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Sommeren 1986. Vi befinder os højt på K2. Verdens næsthøjeste bjerg. En lavine har slået to amerikanere ihjel og dernæst rammer en kædereaktion af ulykker mange andre på bjerget. Hele 13 bjergbestigere omkommer – mens andre overlever med det yderste af de svært forfrosne fingre. I dette afsnit skal vi stifte bekendtskab med K2. Dets farverige og spændende historie og så dykker vi ned i et af de mest skæbnesvangre år på bjerget. Nemlig 1986 – hvor næsten alt går galt!Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide. Søren har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, og har b.la. stået på toppen af Everest. Han har stor viden om dansk og international bjergbestigning og har mødt flere af de bjergbestigere, som var på bjerget det skæbnesvangre år i 1986. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I 1984 rejste den schweiziske fårehyrde Bruno Manser til Borneo. Her mødte han de nomadiske Penan, det oprindelig folk i Borneos Sarawak region og blev boende hos dem i 6 år. Han lærte deres sprog og adopterede deres kultur. Penanerne accepterede ham som en af deres egne og gav ham navnet Laki Penan – Penan Manden. Manser hjælp Penanerne med at kæmpe mod de store skovrydningsvirksomheder, som ødelagde – eller rettere stjal - Penanernes hjem. Manser vendte hjem til Schweiz og forsøgte i mange år at skabe opmærksomhed omkring Penanernes kamp. I 2000 rejste han tilbage til Borneo, ind i junglen og forsvandt. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Henrik Egede-Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det en god historie”. Henrik har rejst på Borneo talrige gange. Han har opholdt sig der sammenlagt i mere end et år og mange gange sammen med Penanerne, og så har Henrik flere gange mødt dagens hovedperson Bruno Manser. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

I løbet af 13 somre i årene 1990-2003 rejste Timothy Treadwell til Alaska for at studere og leve med Grizzly-bjørnene. Mange havde stærke holdninger til Timothy. Hvorfor boede han sammen med bjørnene – ville han blive én af dem? Timothy, en ener, en excentrikker, skør eller genial, blev en berømthed i USA og turnerede landet rundt med foredrag om bjørnene. Og når Tim var i ødemarken tog folk ud for at finde ham. Men til sidst gik det galt for Timothy og hans kæreste Amie. De blev fundet dræbt og spist af en bjørn. Historien gik verden rundt. Nogle mente, at han selv var skyld i det og fik som fortjent. Andre, at han havde kæmpet for at gøre omverden opmærksom på at bjørnene var truede.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Bengt Holst, medlem af Eventyrernes Klub og uddannet zoolog. Bengt var i 37 år ansat i Zoologisk Have i København, hvor han blandt andet var videnskabelig direktør. Formand for Det Dyreetiske Råd og Den Danske Naturfond. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Hillary & Tenzings bestigning af Mount Everest i 1953 blev en verdenssensation. Endelig satte mennesket fødderne på det toppen af det højeste bjerg. Men var de egentlig de første? 29 år tidligere forsvandt de to englændere Mallory & Irvine på bjerget. Igennem skyerne så resten af ekspeditionen de to mænd tæt under toppen. Men nåede de mon op? Mallory, der var en af verdens bedste bjergbestigere, skulle lægge et billede af sin kone på toppen af Everest. Fik han gjort det? Mallory & Irvines utrolige historie er uden tvivl et af de største mysterier i moderne ekspeditionshistorie. Et mysterium, som flere gange er blevet forsøgt løst – senest i 1999, hvor Mallorys lig blev fundet. Uden billedet af sin kone på sig. Det er som om, at jo mere man forsøger at finde et svar på, hvad der skete, jo flere spørgsmål dukker op. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lars Gundersen. Medlem af Eventyrernes Klub, har siden 1987 rejst over alt i Himalaya, stifter af Kipling Travel, en stor kender af dansk og international bjergbestigning. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Den franske eventyrer Étienne Brûlé var den første europæer, der rejste op til The Great Lakes og området nord om, i dag bedre kendt som Canada. Han brugte store dele af sit voksne liv sammen med de oprindelige amerikanere, først hos Huron-stammen, senere sammen med Iroquois. Under den engelsk-franske krig i 1629 lykkedes det ham at flugte fra et fangenskab hos Seneca stammen. Brûlé mestrede de oprindelige folks sprog, han navigerede i deres kultur og tilegnede sig deres sædvaner. Men til sidst gik det galt, da Bjørnestammen hos Huron-folket mente, at han havde forrådt dem. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: David Trads, journalist og forfatter og har over flere omgange boet i USA. David har skrevet flere bøger om landet b.la. ”Amerika, hvor er du?” og er nu aktuel med ”På jagt efter Amerikas sjæl”. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

”The Coppermine Ekspedition” blev ledet af Sir John Franklin, der senere blev berømt for have ført verdenshistoriens mest fatal arktiske ekspedition. Franklin ville med The Coppermine Ekspedition kortlægge området omkring Hudson Bay og nord over Canada for at finde vej gennem Nordvestpassagen. Men ekspeditionen slog fejl. Den blev ramt af dårligt vejr og den fik mindre hjælpe af lokale pelsjægere og Inuit end forventet, og besætningen var undervejs konstant på sultens rand. Ekspeditionen udvikler sig til en odysse i vanvid med både drab og kannibalisme undervejs.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager. Forfatter og arbejder pt. på en bog om Vitus Bering.. Hanne har været udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum, arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i Nordnorge og medlem af de Kvindelige Eventyreres Klub. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv. Foto: Scott Polar Research Institute

Rane Willerslev skal som museumsdirektør navigere i bølgen af krav, der ruller ind over europæiske museer, fra lande, som vil have deres fortidsklenodier igen. Hør, hvad Nationalmuseets øverste chef siger til grækernes seneste anmodning om tilbagelevering af antikke skulpturer - og om hvem, der har ret til at fortælle et lands historie. Og så er ALDI også blevet historie i Danmark. I dag drejer de nøglen om i alle deres supermarkeder og opgiver helt det danske marked. Ikke fordi danskerne ikke kan lide et godt tilbud. Men fordi det aldrig lykkedes ALDI at forstå danskerne. Tilrettelæggelse: Elise Normann og Henrik Lerche. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Jonas Johs Andersen og Morten Arvedsen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

För exakt hundra år sen, i november 1922, var fyndet av Tutankhamons grav en sensation. Det skapa en Egypten-vurm, som prägla arkitektur, inredning, frisyrer, sminkningar och mode ända in i vår tid. Det som hände den 4 november 1922 har kallats den största arkeologiska upptäckten i världen. Det var då som ingången till Tutankhamons grav skönjades i Konungarnas dal i Luxor. Det arkeologerna fann var mumien av en 19-årig farao, omgiven av tusentals föremål, de flesta i guld. Men det var också en kung som varit klen och sjuklig, och som snabbt blivit bortglömd efter sin bortgång. Tutankhamon har beskrivits som en liten pojke som var: den minst aktade av alla faraoner under sin livstid, men den mest hyllade efter sin död. För upptäckten av hans grav, tusentals år efter han begravdes, blev en världssensation.I veckans Stil berättar vi om de 1920-tals formgivare, arkitekter och musiker från Europa och USA som fick Egypten-feber. Med lika delar entusiasm och koloniala blickar sög de i sig av fornegyptiska mönster och motiv. Ut kom en vacker fantasivärld av guld och gudomlighet filtrerad genom den europeiske mannens blick. Dessa motiv återfinns även i Sverige, förklarar Nationalmuseets enhetschef för samlingarna Cilla Robach. Vi berättar även historien om den klänningsmodell som mumien agerat inspiration för. Det var på 1980-talet den fransk-tunisiska modeskaparen Azzadine Alaïa genom bilder på just mumier kom på idén att skapa en bandageliknande dress. Vi träffar Plaza Magazines modechef Robert Nordberg, som berättar om plagget som kom att gå under namnet bandageklänningen. Men som först på 1990-talet fick sitt stora genomslag, och då med en helt annan modeskapare.Ett av de mest ikoniska föremålen i Tutankhamons grav var hans begravningsmask i elva kilo guld. Att avbilda en döds persons ansikte genom att gjuta en mask, är besläktat men inte samma sak. Vi pratar med konstnären Anders Krisárs som när hans mamma avled valde att använda arvet för att i just guld avgjuta hennes ansikte i en så kallad dödsmask.Veckans gäst är Sofia Häggman, Egyptolog, Intendent på Medelhavsmuseet i Stockholm och författare till boken Mumier: fakta, forskning och fiktion.

I denne sær-udgave af Den yderste grænse rejser vi fra scenen i Nationalmuseets brostensbelagte palægård ud i verden. Vi skal høre Tore Grønne fortælle om Annie Londonderry cykeltur ud i verden, vi skal med Helle Løvevild Golman til en stillehavsstrand i Canada, hvor en kystulv tygger i hendes mands gummistøvle, og vi skal høre Lars Gundersen fortælle om Klavs Becker Larsen, som kæmpede for at blive den første på toppen af Mount Everest.Medvirkende: Helle Løvevild Golman, naturfotograf. Tore Grønne, journalist, forfatter og til daglig chefredaktør på Opdag Verden. Lars Gundersen, har siden 1987 rejst i hele Himalaya, har stiftet Kipling Travel.Produceret i samarbejde med 24syv.

I denne sær-udgave af Den yderste grænse rejser vi fra scenen i Nationalmuseets brostensbelagte palægård ud i verden. Vi skal høre Tore Grønne fortælle om Annie Londonderry cykeltur ud i verden, vi skal med Helle Løvevild Golman til en stillehavsstrand i Canada, hvor en kystulv tygger i hendes mands gummistøvle, og vi skal høre Lars Gundersen fortælle om Klavs Becker Larsen, som kæmpede for at blive den første på toppen af Mount Everest.Medvirkende: Helle Løvevild Golman, naturfotograf. Tore Grønne, journalist, forfatter og til daglig chefredaktør på Opdag Verden. Lars Gundersen, har siden 1987 rejst i hele Himalaya, har stiftet Kipling Travel.Produceret i samarbejde med 24syv.

I denne sær-udgave af Den yderste grænse rejser vi fra scenen i Nationalmuseets brostensbelagte palægård ud i verden. Vi skal med Rane Willerslev på ekspedition i Uganda, hvor han møder Ik-folket, vi skal med Naja Mikkelsen til Grønland, hvor to mænd efterlades i tre år i en lille træhytte, og vi skal høre Jesper Kurt-Nielsen fortælle om Ole Olufsens rejse ned ad Niger-floden. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør på Nationalmuseet. Jesper Kurt-Nielsen, museumsinspektør på Nationalmuseet. Naja Mikkelsen, barnebarn af polarforskeren Ejnar Mikkelsen.Produceret i samarbejde med 24syv.

I denne sær-udgave af Den yderste grænse rejser vi fra scenen i Nationalmuseets brostensbelagte palægård ud i verden. Vi skal med Rane Willerslev på ekspedition i Uganda, hvor han møder Ik-folket, vi skal med Naja Mikkelsen til Grønland, hvor to mænd efterlades i tre år i en lille træhytte, og vi skal høre Jesper Kurt-Nielsen fortælle om Ole Olufsens rejse ned ad Niger-floden. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør på Nationalmuseet. Jesper Kurt-Nielsen, museumsinspektør på Nationalmuseet. Naja Mikkelsen, barnebarn af polarforskeren Ejnar Mikkelsen.Produceret i samarbejde med 24Syv.

'Danmark før os' præsenterer 50 genstande med tilhørende historier fra Danmarks fortid. En ravamulet, der er 12.000 år gammel, et fjernsyn fra Philips fra 1956 og en ottehundrede år gammel mursten med et fodaftryk i, fordi en eller anden engang satte foden i det endnu våde ler.Den gennemgående skribent er Rane Willerslev, Nationalmuseets direktør, og for ham er historie altafgørende. Han vil suge danskerne til Nationalmuseet gennem fascinerende historier.Men hvad skal vi med fortiden?  

Nationalmuseets beholdning af danefæ er blevet kæmpestor, og nu skal en del af det tilbage til de museer, der ligger tættest på, hvor skattene er fundet. Det bliver måske ikke lige Solvognen, der kommer retur, men alle mulige andre fund. På museerne ude i landet slikker man sig om munden ved tanken om at få skattene hjem, og mange af dem allerede i gang med at skrive ønskesedler til Nationalmuseet. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Hvad skal en ny DR Drama-chef? - DR har sagt farvel til sin dramachef efter den planlagte tv-serie om Leonora Christine blev stoppet lige inden, optagelserne skulle gå i gang. Siden er der kommet massiv kritik af DRs lønninger og til dels arbejdsforhold, så i dag spørger vi i branchen og blandt anmelderne - hvad skal en ny chef gøre anderledes? Kulturjournalistikken ud af reservatet - Kulturen er alt for vigtig til at være begrænset til kulturspalterne og derfor bør landets medier lukke kulturredaktionerne - og på den måde slippe kulturen fri. Sådan siger Nationalmuseets mediechef i dag. Men hvordan vil kulturvinkler klare sig i konkurrence med død, ødelæggelse og politiske tovtrækkerier? Vi spørger blandt andet en tidligere kulturredaktør - og en avis, hvor de faktisk HAR nedlagt kulturredaktionen. Musikbranchens mentale sundhed - Det er forbundet med forventningspres og stress at være en del af musikbranchen, der til overflod også har store traditioner med stoffer og afterparties. Hvordan kan man som musiker blive bedre til at passe på sig selv. Kan man som branche passe bedre på hinanden. Og kan man lære noget fra sportens verden? SPOT Festivalen i Aarhus har et seminar om det i dag, og vi hiver et par af de centrale deltagere til side. Vært: Tore Leifer.

I dagens Morgenbriefing fra Børsen handler flere af historierne om det glohede boligmarked, der lige nu pumper afsted herhjemme. Vi kommer også forbi bitcoins store fald, der har kostet en dansk milliardær et trecifret millionbeløb. Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, runder podcasten af med at fortælle, hvor han finder sin ledelsesmæssige inspiration.

Nikolaj Kunsthal fylder 40: I fire årtier har Nikolaj Kunsthal været et centralt omdrejningspunkt for samtidskunst i København. Vi taler med kunstnerisk leder Helene Nyborg Bay om, hvordan samtidskunsten har udviklet sig og er på vej hen, og hvad Nikolaj Kunsthals rolle skal være i fremtiden. Skydevåben på museer: Rigspolitiet har for første gang lavet en vejledning til, hvordan museer skal håndtere skydevåben i deres udstillinger. Nationalmuseets sikringschef fortæller, hvorfor der er brug for sådan en, og så taler vi med et af de ikke-statslige museer, der har ventet længe på sådan en, fordi de er bange for at gøre noget forkert. Sportsminister: Hører sport til i Kulturministeriet eller skal vi i stedet have en sportsminister? Vi tager bl.a. snakken med Søren Riiskjær, der er tidligere kontorchef i Kulturministeriet og blogger om idræts- og kulturpolitik. Andet: Og så bliver Ny Carlsbergfondets Kunstpriser uddelt i dag, og vi skal høre om et nyt nordisk sommertopmøde om litteratur, der vil dykke ned i det litterære vanvids afkroge og undersøge forbindelser mellem galskab, skønhed, familie, vold og kapitalisme. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

De amerikanske valgkampe, der har fokus på de to præsidentkandidater, har i den grad de senere år smittet af på Europa - blandt andet Danmark. Vi har fået et øget fokus på to kandidater frem for partier og udbredelsen af spindoktorer, som er en direkte afsmitning fra USA.Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet.Produceret af Kiss Content for LOUD og Nationalmuseets medie 'Vores Tid'.

I 30'erne og 40'erne bølgede tegneserierne over Atlanten og skabte på den måde en af de mest markante kulturpåvirkninger fra USA. Den blev dog mødt med stor skepsis i mange europæiske lande, hvor man frygtede, at tegneserierne ville føre til blandt andet homoseksualitet.Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet.Produceret af Kiss Content for LOUD og Nationalmuseets medie 'Vores Tid'.

Du kan blive til noget stort, hvis du arbejder hårdt, og staten ikke generer dig. Den amerikanske liberalisme kontra den europæiske socialdemokratisme er et af hovedelementerne i The American Dream. Om drømmen er virkelig eller en illusion, hvor kritikere mener, at det faktisk er lettere at få succes med social mobilitet i de socialdemokratiske samfund, er en evig diskussion.Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet.Produceret af Kiss Content for LOUD og Nationalmuseets medie 'Vores Tid'.

Anden Verdenskrig søndersmadrede Europa. USA iværksatte Marshall-hjælpen, der skulle redde kontinentet økonomisk. Men det var ikke uden betingelser. Og det betød en manifestation af USA som den dominerende magt i den vestlige verden.Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet.Produceret af Kiss Content for LOUD og Nationalmuseets medie 'Vores Tid'.

11. september 2001 forandrede verden sig, da USA blev ramt af en række voldsomme terrorangreb. Verden blev igen stor og farlig, og det gik op for os, at der er nogen derude, der ikke ønsker at leve frit og sekulært. Samtidig blev Danmark igen krigsførende nation, da vi gik ind i alliance med USA uden om FN og angreb Afghanistan og Irak.Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet.Produceret af Kiss Content for LOUD og Nationalmuseets medie 'Vores Tid'.

På Ford-fabrikken i Detroit satte man i 1913 det første samlebånd i gang, og på den måde startede man en ny industriel industrialisering. En industrialisering, der også havde direkte indflydelse på Danmark.Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet.Produceret af Kiss Content for LOUD og Nationalmuseets medie 'Vores Tid'.

Omkring 300.000 danskere udvandrede til USA fra midten af 1800-tallet og de næste 70 år. Danskerne blev nogle af de bedst og hurtigst integrerede indvandrere i det amerikanske samfund. Fra Danmark forsvandt masser af unge mennesker, men uden at det nødvendigvis skadede landet.Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet.Produceret af Kiss Content for LOUD og Nationalmuseets medie 'Vores Tid'.

Efter en lang række gamle mænd i det ovale værelse i Det Hvide Hus kom John F. Kennedy til. Han - og konen Jackie - blev mere end bare et præsidentpar. De blev kulturfænomener og verdens kendispar nummer et. Alt de gjorde var interessant. Ikke kun den politiske del. Deres tøj, deres stil, og deres personer prægede verdens medier og den kulturelle udvikling.Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet.Produceret af Kiss Content for LOUD og Nationalmuseets medie 'Vores Tid'.

Hippiebevægelsen kom fra USA. Men den bredte sig med lynets hast til resten af den vestlige verden. Det var et opgør med den normale tankegang om samfundets indretning, det var protester mod krige, det var fri sex, og det var masser af stoffer. I Danmark opstod blandt andet Thy-lejren som en direkte afløber.Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet.Produceret af Kiss Content for LOUD og Nationalmuseets medie 'Vores Tid'.

I 1987 holdt Ronald Reagan sin legendariske tale med ordene “Tear Down This Wall” ved Brandenburger Tor. I årene efter lærte vi, hvordan verden omkring os kan forandre sig ekstremt hurtigt. For i 1989 faldt muren, og Europa åbnede sig.Medvirkende: Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet.Produceret af Kiss Content for LOUD og Nationalmuseets medie 'Vores Tid'.

Skinddragter, fangstknive og masser af papskilte med ordet "eskimo". Nationalmuseets udstilling om de arktiske folk har stået næsten urørt hen siden 1992, men i juli besluttede ledelsen at skrotte eskimoerne. Ligesom den gamle eskimo-is er blevet omdøbt. Debattens bagtæppe er Black Lives Matter-bevægelsen, men Nationalmuseet understreger, at deres beslutning alene beror på faglighed. Vi spørger museumsdirektør Rane Willerslev, hvad sommerens diskussioner har betydet for hans beslutning, og om den gør ham til et pjok, som Morten Messerschmidt beskylder ham for at være.

Kulturminister i samråd om Radio LOUD: "Blå blok på spring for at vælte minister" er bare én af de overskrifter man har kunne læse i aviserne det seneste døgn. Debatten om den nye DAB-kanal fortsætter i dag, hvor de blå partier har kaldt Joy Mogensen i samråd. Vi følger op på samrådet og tænder for DAB- radioen i Kulturen på P1 i dag. Sygdom og kunst: Journalist Niels Frid-Nielsen udgiver i dag sine erindringer "I en tynd tråd". I bogen skiver han bl.a. om kunstens vigtige rolle i hans sygdomsforløb. Vi besøger forfatteren og taler med en professor om den nyeste forskning i feltet kunst og sygdom. Pinlig formidling på Nationalmuseet: Det er bl.a. en ægyptisk pyramide i det mellemamerikanske rum, som gør at Nationalmuseets etnografiske udstillinger får høvl af en kulturformidler. Museet er enige i kritikken af den næsten 30 år gamle udstilling, men i sidste ende handler det om penge og kulturpolitik. I dagens program fortæller vi også om et nyt JK Rowling-eventyr. Vi lytter til Tom Waits og taler med en dansker, der er med i en ny Netflix-serie. En slags bagedyst. Med blomster. Vært: Jesper Dein.

"Udfordringen ligger ikke i at folk ikke er interesserede i historie. Udfordringen ligger i at gøre historien relevant."En af de ting, som naturligvis er ramt af Coronakrisen er de danske museer. Men ser man bort fra denne ekstraordinære situation, så er tendensen faktisk at rekordmange mennesker besøger museerne, hvilket kan undre, for hvilken relevans spiller en økse fra stenalderen egentlig for vores hverdag i dag? Dette og meget mere kan du høre om i dagens afsnit af Lægens Ord, hvor Rane Willerslev er gæst. Han er antropolog, professor og Direktør for Nationalmuseet, så han har en del at skulle have sagt om emnet. Hør om ekspeditioner til Sibirien, Indiana Jones og Coronakrisens betydning for vores langsigtede adfærd, hvor følgende spørgsmål bl.a. også bliver behandlet: - Hvad er forskellen på at være drevet af jagten på oplevelser og angsten for status quo? - Hvordan er det at være drevet af et højere formål fremfor penge? - Hvad har Coronakrisen betydet for en museumsdirektør? - Hvad laver Nationalmuseet, og hvorfor er det vigtigt for borgerne og samfundet i dag? - Hvorfor er historie vigtig for vores forståelse af verden? - Har vores moderne samfund noget at lære af stenalderen og jæger/samler-samfund i Sibirien? - Hvordan bliver samfund bundet sammen af fælles fortællinger, og er det vigtigt for et samfund? - Har Coronakrisen været med til at styrke Danmark og forestillingen om det danske samfund? - Er det Nationalmuseets opgave at spejle danskerne eller i højere grad at forme vores fælles identitet og oplevelse? - Og er Rane Willerslev egentlig mest til Indiana Jones eller Robert Langdon-figuren fra Da Vinci-mysteriet? Vært: Imran Rashid Klip og mix: Oliver Ørskov Musik: Kasper Holm Larsen

Nationalmuseets igangværende udstilling om Tyskland og tysk kultur har fået Mathias Hammer og Frederik Cilius til at pakke en taske med tysk musik, for uanset hvordan man vender og drejer det - Tyskland er et af den klassiske musiks vigtigste fixpunkter. I dag fortæller Hammer og Cilius om tysk musik foran et publikum, og musikken er sprællevende og leveres af strygere fra Copenhagen Phil og pianisten Kristoffer Hyldig. www.dr.dk/p2

Episode 11: Nationalmuseets store særudstilling om Tyskland er startskuddet til Det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020. NACHBARs vært Tom Kampman er taget til Nationalmuseet i København for at blive klogere på den tyske historie og kultur. Her møder han seniorforsker Mikkel Venborg Pedersen og musiker, radiovært og kommentator Torben Steno. Lyt med, når de ser på udstillingen og taler om milepæle og dramatiske vendepunkter i den tyske historie og kultur.

12-talspiger og nulfejlskultur har længe slået tonen an i vores uddannelsessystem. Men er det godt eller skidt at gå snorlige igennem livet uden at træde forkert? Nationalmuseets direktør Rane Willerslev, politiker og iværksætter Tommy Ahlers og chefredaktør Lea Korsgaard favner fejlene og slår i denne samtale et slag for modet til at kvaje sig. De opfordrer os til at lave en brøler i ny og næ - og til at få fejl og rummelighed på skoleskemaet.

Nationalmuseets seniorforsker Martin Appelt fortæller om sol- og månemaskerne, der er en del af Nationalmuseets samling af masker fra Nunivak øen, der ligger i Beringshavet på Alaskas vestkyst. Fortællingen handler om en bror og en søster, om månens vandring over nattehimlen, og om årstidernes kommen. Foto: Ceremoniel maske fra Nunivak / Edward S. Curtis, 1928-29 / Library Of Congress

Åndehulsfangst er en fangstmetode, hvor sæler harpuneres gennem deres åndehuller i isen. Inuitter i Netsilik området i det arktiske Canada har i århundredes generationer levet på isen, og de fleste grupper var afhængige af netop denne fangstmetode for at kunne sikre sig mad i den lange, arktiske vinter. I vintermånederne boede man derfor ofte i fangstlejre på havisen, hvorfra man kunne tage på åndehulsfangst. På den 5. Thuleekspedition indsamlede Knud Rasmussen en komplet samling redskaber, som de arktiske jægere brugte, når de tog på åndehulsfangst. Redskaberne er udstillet i De Etnografiske Skatkamre på Nationalmuseet i København, og oven for kan du hører Nationalmuseets forskningsprofessor Bjarne Grønnow fortælle om åndehulsfangstens forløb. Lyt med!

Velkommen til endnu en omgang Radio Information, hvor Anita Brask Rasmussen har besøgt Nationalmuseets nye vikingeudstilling, der jo som bekendt er designet, til dels, af Jim Lyngvild. Ikke fordi du så bliver fri, men fordi hun er klog og derfor ikke bare forfalder til hån over det – hmm – usædvanlige valg. I stedet ser hun udstillingen som en art kulmination på museumsverdenens heftige formidlingsdebat. Rune Lykkeberg er på pletten. Med en optur over, hvad De Gule Vestes protester har ført med sig. For han var ikke begejstret over bevægelsen – der jo blandt andet er imod klimavenlige afgifter på benzin.  Men da Emanuel Macron mødte dem med en række indrømmelser, herunder en hævelse af mindstelønnen, ændrede Rune Lykkeberg mening.  Jørgen Steen Nielsen har været til mange COP'er. Og lige nu befinder han sig i den polske by Katowice til den firetyvende af slagsen, COP24. Vi ringer ham op om torsdagen, hvor han netop havde deltaget i et møde mellem dem, der for alvor skal leve med konsekvenserne: De sårbare østater og fremtidens generation, repræsenteret ved den 15 år gamle svenske skoleelev Greta Thunberg. Ikke en uge uden Brexit. Theresa May klarede lige netop ærterne i ugen, men hvad nu? Og hvad er udlandsredaktør på Danmarks klogeste avis tanker om, hvordan man dækker en sag, der trækker så meget ud, at den nødvendigvis må sætte læsernes tålmodighed på prøve. Udlandsredaktør Emil Rotbøll prøver at overbevise jeres vært om, at hun skal læse videre.  Og så slutter vi af med et lille digt i anledning af øen Lindholms nye plads i verden. I fredagens litteraturtillæg har 15 danske forfattere kastet sig over nye fortolkninger af den engelske poet John Donneden berømte sætning No Man is an Island.  Hvis du er glad for Radio Information, så smut ind i iTunes og giv os nogle stjerner. Så hjælper du andre med at finde podcasten.

De ultimative spørgsmål: Hvad stiller vi op med jordens undergang? Krig, klimakrise og kaos. Dagligt konfronteres vi med dommedag. Hvordan påvirker de mørke prognoser os, og hvordan skal vi navigere i de dystre fremtidsudsiger? Og hvad har vi egentligt at frygte? En samtale mellem Nationalmuseets direktør Rane Willerslev, forfatter Tor Nørretranders og professor Svend Brinkmann, der følger op på det udsolgte debatarrangement på Nationalmuseet af samme navn. Podcast vært er Nationalmuseets Jacob Frische. Læs mere om dette og kommende ultimative spørgsmål der tages under behandling på Nationalmuseet - https://natmus.dk/nyhed/de-ultimative-spoergsmaal/

Smid excel-arket på museum – ikke museet på excel-ark! Museernes rolle i samfundet handler om alt det mystiske, overraskende og udfordrende, der ikke kan måles i et excel-ark. Derfor skal museerne være fri til at eksperimentere, i stedet for at blive katedraler for ubestridelige fakta. Det er nogle af de centrale budskaber fra en samtale mellem ’grand old man’ Christian Gether og Nationalmuseets 24 år yngre direktør, Rane Willerslev.

Tænk, hvis mure kunne tale De historier, de kunne fortælle. Især hvis du besøger et af de mange hvide danske middelalderkirker, der ligger spredt ud over Danmark. De ville kunne fortælle om menneskelige tragedier, om krige, om glade bryllupper og barnedåb. De har stået der, kirkerne, i rigtig mange år. Nogle af dem i næsten 1000 år. Så hvis bare deres mure kunne fortælle… Udsendelsen fortæller en del af de gamle kirkers historier, fx om mennesker der slæbte sten og træstubbe ind på kirkegulvet for at kunne side ned. Præster der klagede over at de skulle bære det hele ud igen. Om ændringerne der skete på grund af reformationen. Vi tager lytterne med til Rynkeby kirke hvor vi mødes med Martin Wangsgaard Jürgensen. Han er oprindeligt uddannet middelalder arkæolog og er redaktør på Danmarks Kirker, som er Nationalmuseets store bogværk om kirkerne herhjemme. Han vil vise lytterne rundt i den fynske landsbykirke, og fortælle om de forandringer reformationen medførte for kirkerne herhjemme. For kirkerne er ikke bygget på én gang, men ved knopskydning. Hver tilbygning eller udvidelse fortæller sin egen historie. Som et glimt fra en nu fjern fortid, fastholdt i kvader- og mursten fortællingerne om forandringerne i de samfund, der omgav kirkerne. Logikken bag er lidt den samme, som et parcelhus jo først får bygget en carport til, når beboerne har fået en bil. Mennesker bygger normalt først, når der er et behov. Det danske Folketing har været med til at finansiere udsendelsen. Journalisten heder Jan Simmen, det er Radio Mælkebøtten der har stået for produktionen. Du kan finde flere udsendelser enten her, eller på radiomb.dk/podcast eller freelance-danmark.dk/podcast

Inden en særudstilling som Historier om Langeland ender i montrene, er der gang i et stort forarbejde på museet.  Ida Hovmand er konservator på Langelands Museum, og da hun var i gang med det årlige sundhedstjek af museets genstande, kunne hun se, at smedeværktøjet fra jernalderen ikke var i topform. Det var ikke så godt, for værktøjet skulle med i udstillingen. For at være sikker på hvad hun nu skulle gøre for at sikre de gamle ting, var hun nødt til at finde ud af, hvad hendes forgængere i jobbet havde gjort for at konservere genstandene, da de blev gravet ud i 1920'erne. Hun måtte derfor en tur omkring Nationalmuseets afdeling i Brede, hvor et stort arkiv gemmer på den slags oplysninger. I denne podcast kan du høre, hvorfor værktøjet i sin tid endte i en grav. Og du kan tage med konservatoren på historisk detektivarbejde. når hun åbner arkivskufferne for at finde frem til de optegnelser, der kan give et sikkert praj om, hvad hun nu skal gøre for, at værktøjet kan får et godt og langt liv fremover - og selvfølgelig være i god form til særudstillingen.  Medvirkende: Konservator Ida Hovmand, Langelands Museum. Konservator Eva Salomonsen, Nationalmuseet. Museumsinspektør og arkæolog Otto Uldum. Læs mere om udstillingen Historier om Langeland på www.langelandsmuseum.com  

På Videnskab.dk kunne vi for nyligt afsløre, at Skrydstrupkvinden var indvandrer. Karin Margarita Frei, der er professor i arkæometri på Nationalmuseet, er hende, der lavede de afslørende analyser af Skrydstrupkvindens tænder og hår, som viste at kvinden fra bronzealderen var vokset op udenfor Danmark. Det var også Karin Margarita Frei, der to år tidligere viste, at Egtvedpigen også var indvandrer. I denne uges podcast får du mulighed for at møde Nationalmuseets første kvindelige professor, som står bag de to skelsættende opdagelser. Skal man komme is på skader? Hvis vi får et spark over skinnebenet til fodbold, falder på rulleskøjter eller bare får en bule i panden, mens vi kigger dybt efter noget lækkert i køkkenskabet, så hører vi tit det samme råd - kom is på. Men en af Videnskab.dk’s læsere er stødt på en artikel på nettet, der påstår, at isposen faktisk ikke hjælper, tværtimod skulle den stoppe de celler, der vil reparere skaden. »Det er så langt fra min børnelærdom, at jeg er nødt til at vide, om det holder vand,« skriver vores læser Niels Randrup-Thomsen til Spørg Videnskaben. I ugens podcast kan du høre nærmere om, om is rent faktisk er gavnligt for en skade, hvor forskerne også giver deres bud på, hvad man ellers kan gøre. **Medvirkende**: * Karin Margarita Frei, forskningsprofessor i arkæometri (Nationalmuseet) * Journalist Anne Ringgaard (Videnskab.dk) **Vært og producent**: Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch

Da flyktningestrømmen fra Syria kom vandrende nordover langs de danske motorveiene i september 2015 bestemte Nationalmuseet i København seg for å dokumentere det som skjedde. Kurator Gitte Engholm, som tok sin doktorgrad på de bosniske flyktningene som kom til Norden på 1990-tallet, reiste til Lesbos for å samle inn gjenstander og intervjue de syriske flyktningene kom over fra Tyrkia i gummibåter. - Det begynte egentlig allerede i februar 2015, etter terroranslaget mot den jødiske synagogen og kulturhuset Kruttønden, sier Engholm, Vindusruten med kulehull fra Kruttønden ble sikret og konservert og sendt til Nationalmuseets magasin. – Det samme hadde vi tenkt å gjøre med gjenstandene fra flyktningene, sier Engholm. Kanskje kunne det bli bruk for samlingen om 50 eller 100 år hvis noen ville lage en utstilling. Men så forsto vi at vi måtte gjøre det nå, sier Engholm. Utstillingen skal ikke ta standpunkt i den opphetede, politiske debatten i Danmark om flyktningespørsmålet. Vårt mål er å skildre begivenhetene på en stillferdig og nøytral måte. Det er flyktningenes opplevelser som er i fokus, ikke den politiske debatten. I de neste tre årene skal Nationalmuseet fortsette å engasjere seg i flyktningespørsmålet i Danmark. – Vi vil bruke museet og de historiene vi kan fortelle som ramme for å hjelpe flyktningene til å oppfylle kravet i Flyktningeloven om at de skal være aktive medborgere, sier Engholm. Sendt første gang 4/2 2017. Programleder Øyvind Arntsen

Sophia Elisabet Brenner var 1600-talets svenska kändispoet och landets första uttalade feminist. I bröllopsdikter och begravningspoem kom hon att förtjusa den svenska stormaktens ekonomiska och kulturella elit, men hon nådde också berömmelse runt om i Europa. Vid hennes död 1730 hyllades hon som den tionde sånggudinnan. - Idag kan hon lära oss att historiens utveckling inte är linjär, utan att det på 1600-talet fanns möjligheter för kvinnor med hennes begåvning att gå mycket långt, berättar Valborg Lindgärde, en av redaktörerna till en aktuell antologi om Sophia Elisabet Brenner. Mer om Sophia Elisabet Brenner kan du läsa . Vetenskapsradion Historia uppmärksammar också det i dagarna 100-åriga konstverket Midvinterblot som pryder Nationalmuseets entréhall. Redan från start har verket upprört och kritiserats, till konstnärens egen stora irritation. - Såväl arkeologer, som konstkritiker och konstnärer tyckte att verket inte höll måttet, berättar Karin Sidén, forskningschef på Nationalmuseum, som sedan 1990-talet köpt tillbaka konstverket med hjälp av privata donationsmedel. Programledare är Tobias Svanelid.

Lars Jørgensen forteller om Nationalmuseets store samling av gullfunn fra jernaldergården Gudme på Fyn. Innenfor et lite område er det funnet 10-12 gullskatter som ble ofret rundt år 400 e Kr. Vi får også historien om de to gullhornene som ble stjålet og smeltet om i 1802. Ekstraklipp fra programmet om Gudme