POPULARITY
Velkommen til “Dansk i ørerne” - en podcast på dansk, til personer med et andet modersmål end dansk. Denne podcastserie består af korte afsnit, hvor jeg på langsomt og tydeligt udtalt dansk, vil fortælle om emner med relation til Danmark og danskere. Målgruppen er skandinavere, og personer på DU2Mo5-6, samt DU3Mo3-6 (A2-B2). Du finder teksten til episoderne på www.danskioererne.dk. Hvis du har feedback eller forslag til episoder, kan du sende en mail til podcast@danskioererne.dk. Du kan støtte podcasten og finde ordlister til episoderne her: www.buymeacoff.ee/danskioererne Tak fordi du lyttede med!
Vi skriver november 1901 og Jens Grane er på vej til Caribien. Han sejler som maskinist på flådens stolthed: krydserkorvetten Valkyrien. Det er første gang, han er uden for Danmarks grænser. Foran venter eksotiske havne som Falmouth, Cadiz, Funchal, Charlotte Amalie og New York.Blandt besætningen går rygter om, at Valkyriens togt har forbindelse med den danske regerings forsøg på at sælge Dansk Vestindien til USA. At det er derfor, man skal sejle derhen netop nu.Besætningen holder juleaften i Caribien. Jens Grane holder en andagt for tre værnepligtige, og den er så god, at den ene lægger sit liv fuldstændigt om. Nu ved Grane, at han kan være et nyttigt værktøj for Gud - men snart begynder de dårlige nyheder at melde sig...Sejlplanen siger, at Valkyrien skal sejle videre mod USA d. 26 december. Men det politiske spil om ø-salget betyder at rejsen udsættes igen og igen. Midt i det hele står den mystisk Walter Christmas, der vist har lovet lidt ofr mange gaver til de amerikanske politikere... Men hvad betyder skandalen for vores hvoedperson, Jens Grane?
I Danmark bryster vi os ofte af i 1792 at have været den første nation i verden til at afskaffe slavehandlen. Det faktum kan på ingen måde benægtes, men hvad, der ofte bliver glemt, er, at begivenheden langtfra fortjener en større hyldest. Slavehandlens afskaffelse skete nemlig i forsvindende grad af menneskelige hensyn til slaverne, men næsten udelukkende af praktiske og økonomiske hensyn til Danmark og de plantageejere, der nød godt af slavernes arbejdskraft. Vi ser nærmere på, hvordan afskaffelsen af noget så slemt som slavehandlen kan være en skidt historie, når vi gennemgår den såkaldte "Forordning om Neger-handelen," som var den forrykte proklamation af slavehandlens ophævelse.
I denne udsendelse kan du møde Marquis Caldwell, der i 2014 flyttede den lange vej fra Californien til København. Få dage efter han landede i Københavns lufthavn stod han på Østerbro Stadion og havde fået en træningsgruppe, der bød ham velkommen i klubben og i Danmark. Marquis havde allerede en hæderlig sprintkarriere med sig fra USA og løb i flere år op med den absolutte danske top-elite på 400m. Marquis har dog også måtte erfare, at hans mørke hudfarve vækker mere opsigt i Danmark end i USA. Med en baggrund i sine personlige erfaringer og sin bachelor i historie kan du i denne udsendelse høre Marquis fortælle om: - Hvordan føles det ikke at blive bakket op af andre, når man siger fra over for den racisme, man selv bliver udsat for? - Hvordan adskiller racisme i Danmark fra racisme i USA? - På hvilken måde er Danmark i virkeligheden mange år bagud i forhold til USA, når det kommer til diversitet? - Hvorfor er det relevant at tale om kolonitid og slavehandel mere end 100 år efter Danmark solgte de Vestindiske Øer? - Hvilken indflydelse har kolonitiden haft på verden som den ser ud idag? - Hvilke forskelle er der på, at dyrke atletik i Danmark og USA? Og hvad har Dansk Atletik betydet for Marquis’ muligheder for at integrere sig i Danmark? Vært: Julie Rivold Gæst: Marquis Caldwell Udsendelsen er produceret af Team Thempo
I de her dage ville der have været folkemøde på Bornholm. Det har coronavirus-pandemien sat en stopper for. Men det stopper ikke os i at tale om nogle af de emner, der ville være blevet diskuteret på solskinsøen disse dage. I dag er vi på besøg hos en folkeskole og en arbejdsplads. Britisk økonomi skrumpede med en femtedel i april, og aktiviteten er nu 25 procent lavere end i februar. Det er aldrig sket før for et udviklet land i fredstid. Men Storbritannien risikerer nu at få den største coronaøretæve i Europa. Gader og stræder i den nye bydel Nordhavn i København skal opkaldes efter helteskikkelser og oprørsledere fra Danmarks fortid som kolonimagt og slavehandler-nation på de Vestindiske øer. Det mener Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen. Vi taler med en idéhistoriker om, hvorfor det er en god ide. Marianne Skovlund og Louise Windfeld-Høeberg er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering
Salget af De Dansk Vestindiske Øer i 1917 er en fantastisk og barsk fortælling om slavehandel, slaveoprør, Danmarks op- og nedture i moderne tid og ikke mindst et storpolitisk spil imellem stormagterne under 1. Verdenskrig. Øerne blev forsøgt solgt ad flere omgange fra 1860'erne og frem til 1917, og vi fortæller om den lange proces for at belyse, hvorfor det krævede så lang tid at sælge øerne, og hvad det i sidste ende kom til at betyde for Danmark.
Mange kender nok til Slaget på Reden, der udspillede sig i 1801, men færre kender nok til Hans Jonathan fra de Vestindiske øer, som deltog i slaget. Hans begivenhedsrige liv bliver kort gengivet i seriens sidste afsnit.
Vestindisk Pakhus er en bygning, der blev brugt til opmagasinering af varer fra de Vestindiske øer, bl.a. rom, sukker og kaffe. Foran bygningen er i 2018 kommet en ny statue til, en statue af en ganske særlig kvinde, Mary Thomas, også kendt som Queen Mary.
På adressen Amaliegade 23 bliver vi præsenteret for en af de mange velstillede familier, som havde bånd til de Vestindiske øer. Men fokuspunktet for afsnittet er familiens slaver, som blev bragt med fra de Vestindiske øer til Amaliegade 23.
I dagbladet Politikens spæde år, rejste journalisten Henrik Cavling til de Vestindiske øer. Med hjem havde han en række historier om øerne, men han havde også den unge Sebastian Marwick, en sort dreng, som fik sin gang i Politikens hus.
i 2017 var det 100 år siden, at Danmark solgte de danske vestindiske øer til USA. For at markere dette har Christiansborg slot en udstilling om Peter von Scholten - manden der gav slaverne friheden. Alex og Ulrik har derfor været inde og se udstillingen og tager en snak om mandens meget farverige liv. Det er en podcast, der indeholder krig og kærlighed, så hvad mere kan man forlange?