POPULARITY
I 1938, få uger før Østrig blev annekteret af det nazistiske Tyskland, dirigerede Bruno Walter en opførelse af Mahlers 9. Symfoni med Wiener Filharmonikerne. Bruno Walter var elev og ven af Mahler, og sammen med Wiener Filharmonikerne havde han i 1912 uropført symfonien. Efter nazisternes invasion måtte den jødisk-fødte Bruno Walter flygte for sit liv og forlade Europa, hvor han havde været en hovedfigur i årtier. Opførelsen af Mahlers Symfoni nr. 9 blev den mageløse afsked med Wiens musikkultur, som han var en førende repræsentant for. Mahler: Symfoni nr. 9. Wiener Filharmonikerne. (Koncert i Musikverein, Wien, 16. januar 1938). Vært: Mathias Hammer. www.dr.dk/p2koncerten (Sendt første gang 7. juli 2019).
I 2008 trak pianisten Alfred Brendel sig tilbage. Han er i dag 88 år, men foretrak at indstille karrieren, mens han var på toppen. Ved to afskedskoncerter i Wien og Hanover spillede han musik fra sit kernerepertoire af tysk-østrigske klassikere. Mozart: Klaverkoncert nr. 9, Jeunehomme. Haydn: Variationer, f-mol. Mozart: Sonate, F-dur. Beethoven: Sonate, Es-dur, opus 27 nr. 1. Schubert: Sonate, B-dur. Alfred Brendel, klaver. Wiener Filharmonikerne. Dirigent: Charles Mackerras. (Koncerter i Wien og Hanover, december 2008). Vært: Benedikte Granvig. www.dr.dk/p2koncerten (Sendt første gang 21. juli 2019).
Radiooptagelser fra Wien 1944, hvor den verdensberømte komponist dirigerer musik af Wagner og af sig selv. Præcist og nøgternt, som han var kendt for at gøre det. Hans råd til unge dirigenter lød: "Man skal ikke svede, når man dirigerer. Kun publikum skal få varmen."Wagner: Forspil til Mestersangerne i Nürnberg.Strauss: Sinfonia Domestica.Strauss: Till Eulenspiegel.Wiener Filharmonikerne.Dirigent: Richard Strauss.(Optagelser fra Wiens Radiohus, 1944). Vært: Celine Haastrup. www.dr.dk/p2koncerten (Sendt første gang 31. marts).
Dirigenten Hans Knappertsbusch var et af Tysklands store navne i første halvdel af 1900-tallet, og han koncentrerede sig næsten udelukkende om tysk-østrigsk musik. Han brød sig ikke om at lave plader, så man må lytte til ham på de spredte koncertoptagelser, der findes. Guldkoncerten i aften er en komplet koncert med Wiener Filharmonikerne fra slutningen af Knappertsbuschs karriere, der viser hans personlige fortolkninger og en fortidig stil, der er forsvundet i dag. Haydn: Symfoni nr. 88. Richard Strauss: Tod und Verklärung. Schumann: Symfoni nr. 4. (Koncert i Wiens Musikverein, 16. decembre 1962). Vært: Rie Koch. www.dr.dk/p2koncerten (Sendt første gang 17. februar).
Kirsten Rønn fortæller om Mozart og bydelen Freihaus i Wien. Musikken vi hører er: Bryn Terfel med Fuglefængerarien fra Tryllefløjten med Metropolitan Operaens Orkester ledet af James Levine. Ouverturen fra Trylleføjten med Wiener Filharmonikerne ledet af Georg Solti.
I 1938 dirigerede Bruno Walter (1876-1962) for sidste gang Wiener Filharmonikerne, inden han måtte flygte fra nazisterne. Han vendte tilbage til Wien i 1948 og gav de følgende år en række koncerter, med musik af bl.a. sin mentor Mahler. Mozart: Symfoni nr. 38. Mahler: Symfoni nr. 4 og 3 Lieder. Hilde Güden, sopran. Elisabeth Schwarzkopf, sopran. Wiener Filharmonikerne. Dirigent: Bruno Walter. (Koncerter i Wien, 1955 og 1960). Vært: Rie Koch. www.dr.dk/p2koncerten (Sendt første gang 8. april).
Wilhelm Furtwänglers afsked med Salzburg. Tre måneder inden sin død i 1954 gav den tyske dirigent Wilhelm Furtwängler (1886-1954) sin sidste koncert ved Salzburg Festpillene. På programmet stod musik, som Furtwängler havde haft med sig hele livet. Beethoven: Symfoni nr. 8. Grosse Fuge. Symfoni nr. 7. Wiener Filharmonikerne. Dirigent: Wilhelm Furtwängler. (Koncert ved Salzburg Festspillene, 30. august 1954). Vært: Mathias Hammer. www.dr.dk/p2koncerten (Sendt første gang 15. januar).
Klassiske legender: Herbert von Karajan - Den sidste diktator.Med sit bølgende hår og et diktatorisk greb om musikerne blev den tyske dirigent Herbert von Karajan (1908-1989) personificeringen af "den store klassiske maestro".En stjerne i tysk musikliv op gennem 1930'erne - og medlem af nazistpartiet. Som chefdirigent for Berliner Filharmonikerne i over 30 år var hans varemærke den store romantiske orkesterklang, og han var som en af de første dus med moderne stereo og video. Mozart: Symfoni nr. 41 Jupiter. Wiener Filharmonikerne.(Koncert London 1962).Richard Strauss: En Alpesymfoni.Berliner Filharmonikerne.(Indspilning 1981). Vært: Celine Haastrup. www.dr.dk/p2koncerten
Hør ham i Verdis Requiem. Den bulgarske bassanger Boris Christoff ville i år være fyldt 100. Hør ham som en af solisterne i en intens koncertoptagelse fra 1949, hvor også den danske tenor Helge Rosvænge medvirker. Hilde Zadek, sopran. Margarete Klose, mezzosopran. Helge Rosvænge, tenor. Boris Christoff, bas. Wiener Singverein. Wiener Filharmonikerne. Dirigent: Herbert von Karajan. (Koncert ved Salzburg Festspillene, 14. august 1949). Vært: Esben Tange.
Richard Strauss: Variationer over en folkesang fra Bayern, Dirndl is haub auf mi' for strygetrio. Rued Langgaard: Scherzo over Motiverne C A og Ach, du lieber Augustin for strygetrio. Strygekvartet nr. 2. Augustinusiana. En musikalsk spøg for strygetrio. Richard Strauss: Sekstet fra operaen Capriccio. Metamorfoser. Oprindelig version for syv strygere arrangeret af Rudolf Leopold. Esbjerg Ensemble (Ribe Domkirke 7. september). Ca. kl. 21.30: Wiener Filharmonikerne ledet af Sakari Orama spiller Per Nørgårds Symfoni nr 8. Vært: Mathias Hammer.