POPULARITY
Når eksamensfeberen raser værternes kalendre, er det rart, at vores redaktør på Uniradioen Mille Astrup har lyst til at kigge forbi og være gæstemedvært. I denne uge taler Andreas og Mille om kæmpe containere, der på mystisk vis er forsvundede, og at CNN kårer København som verdens bedste badeby. (Måske.) Og så hører vi fra en, der mener at gymnasieture skal holdes i Nordkorea…
I dette program taler vi om stress, pinse og madlavning. Kom med til HUMOR-event og mød Mille Astrup fra dette års udgave af Masterchef 2018. Dine værter er Mathilde Enghave Nielsen og Stine Riis Christiansen.
Mille Astrup fra årets Masterchef på TV3 fortæller i dette interview om sin rejse i programmet fra auditions til en 5. plads i finaleugen. Hør om hendes største kulinariske udfordringer samt hvilke retter, hun er mest stolt af at have lavet. Der bliver også plads til sjove anekdoter fra optagelserne. Værterne er Stine Riis Christiansen og Mathilde Enghave Nielsen.
Vi anmelder hele første sæsosn af David Fincher-serien Mindhunter som også danske Tobias Lindholm har instrueret afsnit af. VI har besøg af krimi-nørden Mille Astrup som er podcastaktuel med 'Kvartlivskrisen'. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.
I sidste afsnit af Kvartlivskrisen taler Mille med en person, der har skiftet retning i livet mange gange, og som Mille måske frygter at blive som - nemlig sin mor. Mille gør også status over hvad hun har lært om kvartlivskrisen og på hvordan det egentlig går med hendes egen krise nu. Tilrettelægger: Mille Astrup. Produceret af Munck Studios København.
Tværs er et radioprogram på P3, hvor unge kan skrive ind, med deres problemer og i dette afsnit mødes Milles med værten for Tværs, Sara Bovin. Sara må om nogen vide noget om, hvad unge mennesker synes er svært og kunne give nogle gode råd. Og det viser sig, at Sara selv havde en krise i 20'erne, der minder rigtig meget om Milles. Tilrettelægger: Mille Astrup. Produceret af Munck Studios København.
Mille er taget hele vejen til Sverige, for at blive klogere. Langt ude i den svenske skov bor nemlig en af Milles idoler, seriens anden Mette, kokken Mette Helbæk. Selvom Mette nu er succesfuld så ved Mille at hun har haft en svær krise i starten af 30'erne, som hun kom ud af og Mille håber, at Mette kan dele ud af de erfaringer hun har fra dengang. Tilrettelægger: Mille Astrup. Produceret af Munck Studios København.
I dette afsnit taler Mille med psykolog Mette Bratlann, der har rigtig mange unge klienter med kvartlivskrise-symptomer. Hun fortæller hvad det er, der sker i 20'erne som gør, at mange kan opleve en følelse af krise. Og så rammer Mette hovedet på sømmet, i forhold til nogle af Milles valg, hvilket gør Mille pinligt berørt. Tilrettelægger: Mille Astrup. Produceret af Munck Studios København.
Mille besøger uddannelsesforsker Noemi Katznelson, der ser rigtig mange unge i samme situation som Mille. Hun oplever stressede unge, der tror, at alle valg skal føles rigtig i maven og at man for alvor skal brænde for den uddannelse, man vælger. Men det er ifølge Noemi Katznelson alt for høje krav at stille. I stedet råder hun unge til at droppe forestillingen om det perfekte valg og turde at satse mere og håbe på, at glæden kommer senere. Tilrettelægger: Mille Astrup. Produceret af Munck Studios København.
Dagen før Mille skulle til den sidste optagelsessamtale på den filmskole, hun i flere år havde drømt om at komme ind på, sprang hun fra. Den drømmefremtid, som hun havde planlagt, virkede pludselig helt forkert. Så hvad skal hun nu? Følg med Mille undervejs på hendes rejse mod forhåbentlig at blive mere afklaret og føle sig mindre presset over et af ungdomslivets store valg i denne podcast, der starter med Milles historie. Tilrettelægger: Mille Astrup. Produceret af Munck Studios København.
EEEPISK!... Nej, ordet dækker ikke. Findes der overhovedet ord, der kan dække det monumentale projekt, du her sidder foran? "Ambitiøst"? "Sejt"? "Tosset"? Umiddelbart passer alle disse ord, for vi ved egentlig ikke hvorfor vi har planlagt seks timers live, direkte, uafbrudt podcast sendt via net-radio på filmnoerden.dk og nu udgivet som to-delt podcast. Vi ved bare, at vi havde lyst til at afslutte sæsonen med et brag og det lykkedes rimelig godt. Hele Hjørnet var samlet: Casper Christensen, Jesper Laursen, Brian "Brie" Iskov, Mille Astrup og Niels Paridon. NÆSTEN hele Hjørnet i hvert fald, for Anders var desværre på sommerferie, men han var så sandelig med i ånden. Dagens program en smule løst planlagt, men du kan se hele indholdsfortegnelsen for Del 1 her: 00.00.00 - En besked fra stranden 00.01.19 - Reklamedudes velkomst 00.07.56 - Hele Hjørnet byder velkommen og hyggesnakker 00.31.07 - Anmeldelse: Bjerget 00.39.07 - Anmeldelse: Monsieur Chocolat 00.49.58 - Retro-klip: Foley 00.53.18 - Musik: The Warriors - Main Theme 00.54.56 - Gæst Jannik Hansen om Grand Teatret og sjove filmarrangementer 01.15.47 - Jespers Roman Polanski-update 01.24.08 - Brie og de danske titeloversættelser 01.41.00 - Retro-klip: Musical-intro 01.45.08 - Retro-klip: Reklamedude-montage 1 01.53.12 - Tillykke til Arnold Schwarzenegger 01.58.46 - Forberedelse til filmquiz 02.02.07 - Musik: Scent Of A Woman - Main Title 02.03.24 - Gæst Kristian Enevoldsens Hjørne-battle-filmquiz 02.23.59 - Debat om Hjørnets mangel på respekt for publikum 02.51.16 - Musik: The Spy Who Loved Me - Bond ‘77 02.52.18 - Gæster Ask Hasselbalch og Sonny Laheys Cannon Show 03.31.59 - En besked fra Stranden II Der er vel egentlig ikke meget mere tilbage end at ønske god fornøjelse. Del 2 vil være online fredag d. 5. august. Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Mille & Niels
Som om vi ikke har snakket om film fra 2015 i løbet af 2015, så gør vi det lige igen her på årets sidste dag. Problemet er, at vi ikke har set nok af dem, men når vi er ude på tynd is, er der jo kun et sted at gå hen - til jer! Endnu engang kommer I, kære lyttere, os til undsætning, for i denne podcast er det nemlig jer, der bestemmer hvilke film, der har været årets bedste... og værste. Vi har således afholdt en afstemning i 16 forskellige kategorier, og selvom der er en del gengangere i de forskellige kategorier, har vi forsøgt at gøre plads til, at alle (slags) film kunne komme frem i lyset. Alle deltagere i afstemningen har kunnet afgive tre stemmer i hver kategori, såfremt man mente, at der var op til tre værdige vindere af kategorien. Filmnørdens Hjørne har en ret særegen lytterskare, hvis filmkærlighed vi med stolthed kan konstatere balancerer perfekt mellem popcorn og pindemadder - mellem blockbustere og arthouse - nøjagtigt som vi selv gør... eller gerne vil gøre. Derfor er det også ret sjovt at høre, hvad netop I stemmer ind som årets film i de forskellige kategorier, og vi kan godt love, at der er et par overraskelser i mellem. Værterne denne gang udgøres af Casper Christensen, Brian 'Brie' Iskov og Mille Astrup. Vi flankeres i dagens anledning af den uforlignelige 'Mama' Maria Månson - vært på Filmselskabet på DR K, når hun ikke lige er på barsel. Ja, dermed mangler Jesper Laursen, men Maria har været gæstevært før og hun er en noget nær perfekt erstatning. Hør selv. En lille advarsel: Dette er i ordets bredeste forstand en løssluppen podcast. Vi har bobler i glasset og horn i munden og stemningen er indimellem en smule... festlig. Der kan derfor forekomme "man skulle ha' været der"-episoder, men vi håber I overlever. Vi havde det I hvert fald sjovt, og håber inderligt, at det smitter bare lidt af på jer. Tusind, tusind tak for I år. I ved vi elsker jer meget højt og vi glæder os usigeligt til, at lulle jer ind i filmens lune verden mange gange igen i 2016. Godt nytår og god fornøjelse. Med venlig hilsen, Casper, Brie, Mille og Maria. P.s. Resultaterne af afstemningen vil blive gjort tilgængelige efter en uges tid.
For femte år i træk sætter vi os bag mikrofonerne og guider dig gennem årets kommende Oscarshow, med alt hvad dertilhører af pomp og pragt. Rygraden i de 4 timer og 39 minutter, du skal til at kaste dig ud i, er som altid gennemgangen af Oscaruddelingens samtlige kategorier. Vi prøver med snilde at regne og snakke os frem til, hvem vi tror vinder årets priser, og det er der åbenbart ingen grænser for, hvor lang tid vi kan bruge på. Dine guider er Hjørnets tre faste værter, i form af Casper Christensen, Brian Iskov og Jesper Laursen, men de er langt fra alene. Med sig har de nemlig en historisk medvært, ved navn Mille Astrup. Yup, for første gang i Filmnørdens Hjørnes historie kommer du til at høre en PIGE i vores podcast! Verden bliver aldrig det samme igen. Mille er nemlig blevet Hjørnets første praktikant og hvordan hun er blevet det, kan du høre meget mere om i podcasten. Under alle omstændigheder har hun allerede præsteret at gøre sig komplet uundværlig. Udover Mille kommer du også til at møde tonemester Peter Albrechtsen. Check hans IMDb-profil for et cv - det er omfattende. I kraft af sin profession er Peter lidt af en lyd-guru og derfor den perfekte mand til at gennemgå lyd-og musik-kategorierne. Derudover kommer han også med en lille milliard anekdoter og godbidder fra filmverdenen, men det kan du høre mere om i denne og et par kommende podcasts. Sidst, men ikke mindst, er der lidt joint venture på menuen, da David Bjerre fra Dobbelt Ds Definitive DVD Podcast også dukker op. Han er nemlig lidt af en ekspert på dokumentarfilmene, så han lukker lidt op for sine forudsigelser indenfor netop denne kategori. Det er jo meget lang tid siden vi har været på podcast-spil. Faktisk har Hjørnet vist aldrig holdt så lang en pause som vi har siden Seven-After Dark'en og til denne. Det er ganske enkelt fordi vi ikke kan producere podcasts som vi plejer. Vi har ikke tid. Da Casper og Jesper startede Filmnørdens Hjørne var de begge freelance-journalister, men nu har de begge fået fuldtidsjobs og det stjæler naturligvis en hel del tid. Især Casper redigering og postproduktion er der ganske enkelt ikke tid til mere. Løsningen er: Filmnødens Hjørne, version 3.0! Vi begynder nemlig med denne podcast at producere vores podcasts "live". Altså, ikke at vi transmitterer direkte fra Studie 2, men at vi eksekverer hele podcasten under optagelsen. Der bliver ikke lagt baggrundsmusik og effekter på bagefter. Det du hører er præcist, det der er blevet optaget. Dette er lykkedes via programmet ProppFrexx, der er et stykke såkaldt radio automation software. Denne podcast er den første vi prøver at producere under disse nye forhold og resultatet er blevet derefter. Lyden er ikke helt så poleret og lækker som vi gerne vil have den, og nogle af vokalerne overstyrer i ny og næ, men det er (forhåbentlig) ikke noget du lægger synderligt mærke til. Det var alt vi ville. Vi håber du nyder denne ultra-lange podcast og ellers får et godt Oscar-show. Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Praktikanten, Peter og David