ManFred er Uniradioens formiddagsprogram, der sender live alle hverdage 9-11. På denne kanal kan du genhøre interviews med gæster, der har været inde i studiet hos os, lige når det passer dig.

Er du også gået helt 'bangaranga' efter at have fulgt med i Eurovision 2026? Lyt med når vi gennemgår de forskellige temaer under dette års Eurovision, samt dertilhørende problematikker. Derudover åbner vi op for vores egne oplevelser med sidste skoledag i 9. klasse og alkoholkulturen blandt unge mennesker i dag, i takt med oprettelsen af en ny endagsfestival i Fællesparken, som går under navnet 'Sidste Skoledag Festival'. Det er et nyt initiativ i Københavns kommune, der i år afvikles af foreningen UngFrekvens, og som skal agere som et nyt alternativ til høj promille og tidligere uroligheder. Ugens Uge-Uungåelige er i denne uge Sira Jovinas nye album 'Det, Man Vander, Vokser'. Afslutningsvist kommer vi med tips og tricks til gode snacks samt steder at læse i en eksamensperiode, som for mange er lige på trapperne... Dine værter: Sarah Klank, Thea Dragsbæk Kauffmann og Anneli Wæver Andreasen. Support ManFred by contributing to their tip jar: https://tips.pinecast.com/jar/manfred

Mandagens backtrack består af Manfred med Laura, Line Fie og Levring - denne gang med vores nyeste Spotify Wrapped ved vores side. Og vi løber stærkt i dag - næsten lige så stærkt som de kongelige næste mandag - når vi både kommer igennem ugens tv, vores hvad-vil-du-helst-quiz og fejrer en helt særlig persons 100-års fødselsdag. Vi tør godt love, at du glemmer tid og sted, men pas på – du skal af toget… Support ManFred by contributing to their tip jar: https://tips.pinecast.com/jar/manfred

I dag er det agurketid hos ManFred... Så vi deler alle vores bedste agurkeoplevelser og opskrifter med dig, kære lytter. Vi taler om, hvad der er værre end børn der ryger, for Mette Frederiksen siger, at det er børn på sociale medier. Et smut forbi Aarhus bliver det også til, og vi kan heller ikke undgå et lille Amager-segment. Glæd jer til at høre om den franske fupmager Monsieur Montaclair, der har lavet sin egen medalje og givet den til sig selv. Det bliver vi selvfølgelig inspireret af. God weekend, Kram fra Signe Valentin Bayer og Rosa Hallas Kierkegaard Support ManFred by contributing to their tip jar: https://tips.pinecast.com/jar/manfred

Dagens episode er lidt særlig, da den er todelt! Først snakker Thea og jeg om sommerferieplaner og samler en god liste med festlege til din sommerfest. OG så kan du blive klogere på ændringer i tilvalgsfag på humaniora, når vi får besøg af Billie, Karen, Maja og Marie, der studerer lingvistik på fjerde semester. Interviewet tager udgangspunkt i følgende debatindlæg: "Studerende i opråb: Stop med at styre universitetet som en fabrik". Sammen får vi vendt de aktuelle ændringer, samt prodekanens svar på deres kritik heraf. Begge indlæg kan findes på Uniavisen. Følg med når vi bliver klogere på, hvordan det påvirker de studerende på lingvistik – og hvordan det muligvis kan påvirke DIG som studerende! Dine værter: Sarah Klank og Anneli Wæver Andreasen Gæster: Karen Riis Jøvling Maja Gregersen Billie Tønner Christiansen Marie Rønne Jørgensen Support ManFred by contributing to their tip jar: https://tips.pinecast.com/jar/manfred

Oven på weekendens helt store sejr til AGF taler de ikke-så-fodboldloyale mandagsværter Line Fie, Laura og Levring om, hvorvidt vi helst ville være loyale eller forrædere i det omtalte program Forræder. Forrædere har vi også været over for vores pengepung, når vi taler om det dummeste, vi har brugt penge på. Du kunne jo lave en lille regel for dig selv, så du undgår samvittighedskvaler. Få fingeren ud og hør bl.a., hvordan Levring retfærdiggør at kunne spise flere is om dagen. Support ManFred by contributing to their tip jar: https://tips.pinecast.com/jar/manfred

Slayer dit outfit eller slagter dit antræk? Er denne titel clickbait eller klik-lokkemad? I denne episode af Manfred diskuterer Thea og Sarah, hvorvidt vi bør udskifte de engelske udtryk, vi bruger hver dag, med danske alternativer? Sarah bliver testet af Thea i nye danske erstatninger af de engelske ord, der har gjort indtog i vores hverdagssprog. Afslutningsvis har vi brug for jeres hjælp, for der er nemlig et ord, der bare ikke kan erstattes af det engelske!! Det er ikke bare sproget, vi længes efter at få tilbage. Generelt fylder nostalgi meget for denne tids ungdom, der i højere grad drømmer sig tilbage til en mere simpel tid, væk fra mobiler og den konstante kliklokkemad. Vi snakker egen nostalgi og anbefalinger, der kan frembringe netop denne følelse. For hvem savner ikke nintendoen, pendlerkids, øjenkontakt og lidt performativ læsning i S-toget? Følg med I vores nostalgi-trip! Dine værter er Thea Dragsbæk Kauffmann og Sarah Klank Support ManFred by contributing to their tip jar: https://tips.pinecast.com/jar/manfred

Pling!! Ny notifikation - ikke fra Messenger eller marathonguruerne, men fra Mandagsmanfred med Laura, Line Fie og Levring som afsendere. Men hvad synes du egentlig om Messengers nye notifikationssystem? Det vender vi i dagens episode, hvor vi også tager fat i en helt særlig logik, der kan bruges, når det kommer til kombinationen af strømper og sol - nemlig genbrugslogikken. Skynd dig at få trykket afspil!

At flytte er ikke “bare lige”. Det er kaos, forventninger og jagten på en base. I denne episode tager vi udgangspunkt i, at Sarah står midt i en flytning, og snakker om, hvor meget vi egentlig har flyttet rundt, hvorfor det er så svært at finde “det rigtige sted”, og hvordan man navigerer i et boligmarked, der især som ung kan føles helt umuligt. Vi bor alle tre forskelligt. Thea med roomie, Anneli med sin kæreste og Sarah indtil nu i kollektiv, og vi deler ærligt, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, når et sted skal føles som hjem. I skal selvfølgelig ikke snydes for onsdagens kulturelle anbefaling som vi endelig har fået døbt “ugeundgåeligt”. I denne uges indslag vender vi Hotel Romantik på DR. Er det wholesome TV eller bare endnu et realityshow? Og hvordan står det i forhold til Bachelorette, som også kører lige nu? Til sidst vender vi også lige blikket mod 1. maj, arbejdernes kampdag, og hvad den betyder for os i dag. En hyggelig morgensnak om lidt af hvert

Vi tager pulsen på tidens trends, rejser over Atlanten og stiller skarpt på det seneste attentatforsøg på Donald Trump, oddser på hvornår der kommer en ny regering. Til slut giver vi vores bud på, hvilken slags sommer, vi går i møde. Bonusinfo: Morten giver sit besyv med om hvilke mænd der kommer længst i Bachelorette. Dagens værter: Sofie Døllner og Morten Skovrup

I dagens episode af Mandags-ManFred slår vi hul på Bachelorette-sladeren og så får Levring brug for at gyde olie på vandene, når hun tester sine medværter Line Fie og Laura i gamle danske udtryk. Hvis du ikke er en haj til det danske sprog, så er løbet ikke kørt for dig endnu - for man kan jo altid komme krybende tilbage til sine forældre. Men hvad får du sponsoreret af de gamle? Lyt med - det er i hvert fald helt gratis!

Vejret er godt og derfor er vi i højt humør i studiet! Snakken runder derfor en masse gode temaer: Festivalliv, reality tv og tattooveringer. Hvad ved vi om at campere, hvilke realityprogrammer vil vi følge med i det næste stykke tid, og hvad vil vi gerne have tatoveret som det næste? Lyt med og find ud af det. Dine værter: Nanna Lerche Nielsen & Sandra Kongstad Pedersen

Det er endelig blevet varmt, og derfor rykker vi kollektivt ud i solen og bruger lidt flere penge end vi plejer. Vi vender den tendens og kommer med råd til, hvordan man kan gøre det billigere at nyde forårssolen. Thea er 3 måneder clean fra Hinge, men foråret gør det svært. For hvad gør man egentlig, når man gerne vil date uden apps? Vi dykker ned i kunsten at møde nogen i virkeligheden – og hvorfor det føles sværere end nogensinde. I forlængelse af at vi bruger flere penge, taler vi også om et udtryk, der er begyndt at brede sig blandt unge, nemlig: “jeg er broke”. Med afsæt i en artikel fra Heartbeats spørger vi til, om vi virkelig er broke, eller om det er blevet den nemme udvej fra en aftale? Og hvad siger det om vores forbrug og selvforståelse? Og så er der selvfølgelig roser i luften, for Bachelorette er tilbage. Vi snakker om vores førstehåndsindtryk, finder tidlige favoritter og snakker om, hvorfor vi stadig ikke kan kigge væk. Er det bare guilty pleasure, eller siger det faktisk noget ret præcist om, hvordan vi dater lige nu? kh Dine værter: Thea Dragsbæk Kauffmann og Sarah Klank onsdag d. 22 april 2026

Hvis din mandag i sig selv ikke er udfordrende nok, så dyst med i dag, når vi har hele to quizzer med. Hør bl.a., når Line Fie dyster Laura og Levring i, hvorvidt vi kan kende forskel på kunstnernavne fra Coachella og cannabis. Med en ny sæson af Hotel Romantik er det også blevet tid til at få gang i snakkene hen over kaffemaskinen igen. Få vores take på det og se at få trykke play!

I dagens episode af Manfred tager vi dig med til Coachella, hvor Justin Bieber i år er det helt store hovednavn. Vi dykker ned i nostalgien omkring den ikoniske “Bieberfever”, var vi selv fans dengang, og hvorfor føles det pludselig som om, den er tilbage? Som altid har vi et kulturelt indslag, hvor vi denne gang hver især anbefaler noget, vi har oplevet på det seneste. Denne onsdag byder på anbefalinger af et museum og dokumentarserier, du virkelig ikke må gå glip af. Og så tager vi en mere seriøs snak: Skal unge i folkeskolen i højere grad tilbage til analog undervisning uden computer? Vi diskuterer fordele, ulemper og hvad det betyder for fremtidens læring. Lyt med til en episode fyldt med nostalgi, kultur og holdninger Dine værter er: Anneli Wæver Andreasen, Sarah Klank og Thea Dragsbæk Kauffmann Onsdag d. 15. april 2026

Solen er stået op på endnu en mandag og for at skyde ugen ordentligt i gang står vi klar med endnu en Mandagsmanfred – i denne omgang ledsaget af 2 x Laura. Lyt med, når vi udfordrer vores egne smagsevner, taler om fredagens helt store begivenhed, X Factor og hvordan den ene Laura bogstaveligt talt var ved at blive blæst omkuld af en mand. God mandag!

Så er det onsdag igen igen og vi er tilbage fra påskeferie med spritny energi:P Er du villig til at have makrelånde til fordel for 100.000 kroner? Det er blot et af dilemmaerne i dagens episode, hvor Sarah tester Thea og Anneli I hvor langt de vil gå i troskabstesten. Vi snakker nemlig om den overraskende, måske skuffende finale i Paradise hotel sæson 22. Vi har som sædvanlig vores kulturindslag, som vi stadig arbejder på at finde et navn til... høhø. Denne gang blev det til en gennemgang af de fem udvalgte kunstnere til P3's næste! Dem skal man lige holde øje med. Hvis du elsker koncerter, er der også i slutningen af programmet nogle fede anbefalinger til live musik på Nemoland og til Fredagsrock i Tivoli! God lytning fra værterne: Sarah Klank, Anneli Wæver Andreasen og Thea Dragsbæk Kauffmann Onsdag d. 08/04/2026

2. påskedag bliver i år skudt i gang af Line Fie og Laura fra mandagsredaktionen. Smør øregangene med snakke om, hvad vi har spurgt Chat om, hvem vi kalder som årets Først til verdens ende-vindere, hvilken koncertgænger det er fedest at stå ved siden af og når vi vender alle de dilemmaer, der dukker op, når man taler om påskefrokostens grundfundament: SMØR! Vi lyttes ved!

SÅ for søren... det er blevet onsdag, og så er det blevet d. 1 april! Det betyder for manges vedkommende, en dag hvor man skal være ekstra opmærksom på dagens nyheder. For er det nu sandt at Sofie Linde starter en sangkarriere? Og flytter din veninde nu også til Spanien? Eller er det hele en stor aprilsnar? Det hjælper vi dig med i denne uges onsdagssender. Thea har nemlig sammensat en lille musikquiz. Her får vi testet hvor godt Sarah og Anneli har fulgt med i den seneste tids nyheder. Du får i denne quiz et lille recap som (forhåbentlig) kan hjælpe dig med at navigere i dagens overflod af fake news. Derudover kommer vi som altid med en kulturanbefaling til dig. Denne uges anbefaling er en perfekt følgesvend til forårssolen, der så småt titter frem. Vi diskuterer nemlig Emily Bowens spritnye album "The Way She Says Goodbye" der landede i fredags d 27. marts. Et album på 13 sange der tager dig igennem et pludseligt breakup og alle de følelser der følger med det. Og hvis vi er lidt ekstra fjollede i denne uges ManFred skyldes det simpelthen at det er påske, og det betyder ferie. Så er du advaret! Dine værter: Anneli Wæver Andreasen, Sarah Klank og Thea Dragsbæk Kauffmann.

Kig oppe, kig nede, du skal bare lede... Det er blevet påskeferie, men trods kalenderen siger ferie, skal du ikke lede længe efter Line Fie og Laura i dagens episode af mandags-Manfred. Mærk din chokoladesult, find dine bedste købmandskunstner frem og gør dig klar på en tur ned af nostalgiens allé med Hannah Montana - Det er blevet tid til at trykke play!

Vi starter selvfølgelig dagens sender med at runde FV26, som fylder i de fleste danskeres hverdag. Fokus ender dog hurtigt i kærlighedens verden, når vi snakker om dating. Det planlagte program omlægges desuden, da vi opdager en vildt fed quiz! Lyt derfor med, når vi svarer på ‘10 Slightly Exposing Questions' og lader quizzen spå, hvilken romance vi vil opleve i fremtiden. Dine værter: Nanna & Sandra

Onsdag d. 25. marts I dagens episode taler vi om DAGEN DERPÅ, vedrørende valgresultater, valgfest og fejring af demokratiet! I forlængelse af dette dykker vi ned i forskellene på at bo på landet vs. i byen, med henblik på hvilken påvirkning dette har på den enkeltes hverdag samt den generelle afstand derimellem. Vi taler derudover om ugens popkulturelle indslag: 'Louis Theroux: Inside The Manosphere'. En dokumentar omhandlende manosfæren, der for alvor har vundet indpas i det senmoderne samfund. Og meget mere...;) Dine værter er: Thea Dragsbæk Kauffmann, Sarah Klank og Anneli Wæver Andreasen.

Vi har (lænestols)eksperter i studiet, når ManFred dækker valgdagen. Vi uddeler karakterer til partiernes præstation under valgkampen, diskuterer regeringskonstellationer og afslører hvordan vi skal fejre demokratiets festdag (veggiepølser/økopølser). Dagens værter: Cecilie Straarup Jensen, Asger Duborg Rasmussen og Morten Skovrup.

Med én dag til den store valgdag går vi i dag på gaden for at høre Københavns unge, om de har besluttet, hvem de vil sætte deres kryds hos. Derudover har Mandags-ManFred fået endnu en Laura i folden, så holdet nu består af Line Fie, Lau Lev og Laura. Lyt med, når vi lærer den nye Laura endnu bedre at kende, hører hvordan det er gået til, at Levring er kommet i flæskehumør og hvorfor Line Fie vil gå med mandeparfume.Vi høres ved!

Fredags Manfred har været på udflugt. Rosa har været til debatarrangement på CSS, og det er der kommet en reportage ud af. Vi taler med en masse mennesker, som blandt andet indbefatter Alexander Ryle fra Liberal Alliance, som var en af debattørerne. Desuden er det voldsomt, hvor meget mad har indflydelse på om folk gider at komme til sådanne arrangementer. God fornøjelse! Dine værter: Marcel Przewozniak og Rosa Hallas Kierkegaard

Der er dømt valguge, og vi har selvfølgelig en politiker med. Lyt derfor med for at finde ud af, hvordan Maria Georgi Sloth (B) foretrækker at dele valgflyers ud, og spids ører, når hun giver et vigtigt råd, inden du sætter dit kryds til FV26. Som filminteresserede kan vi desuden ikke komme udenom, at der har været Oscaruddeling. Vi dykker ned i sejrer og fiaskoer, succeser og skandaler, mens vi gennemgår vinderne, og tæller på en hånd, hvor mange af filmene vi rent faktisk har set. Dine værter: Nanna Lerche Nielsen og Sandra Kongstad Pedersen

Så er der ikke længe til valget! Det får vi selvfølgelig vendt her på onsdagssenderen, når vi tager temperaturen på de unges stemning omkring valgkampen. Vi diskuterer alt fra politikerenes heftige brug af sociale medier, hvad vi savner fra dem samt hvordan vi selv får information i en valgkamp, der finder sted på så mange medier. Men først kommer vi med tips og tricks til hvordan du kan undgå, at aftalerne med vennerne bliver til en halvårlig MUS-samtale. Som trofast lytter ved du måske at vi i sidste uge vendte Timothée Chalamet dramaet. Det kommer der i denne episode en opfølgning på. For hvad skete der med den Oscar. I tråd med Oscar-uddelingen skal i selvfølgelig heller ikke snydes for denne uges kulturelle anbefaling fra os, som er en lille fejlring af den danske Oscar sejr. Lyt med! Dine værter: Anneli Wæver Andreasen, Sarah Klank og Thea Dragsbæk Kauffmann Onsdag d. 18/03/2026

Der er en uge til valgdagen, og tirsdagsværterne laver valg vrøvl. De to lænestolseksperter kigger nærmere på det seneste nye kommunikation i valgkampen. Det er jo blevet populært at ryge (hvis man hedder Lars Løkke), derfor træder værterne desuden i rollen som rådgivere og parrer partiledere med cigaretter. Til sidst vendes blikket udad. Der har været et umage møde mellem præsident Donald Trump og youtube bokser Jake Paul, der sveder ualmindeligt meget til en rally i Kentucky, mens han prøver at sælge deodorant. Go buy it MAGA! Dine værter: Morten Skovrup og Bertil Jarløv Busch

Det er blevet mandag, og vi skyder ugen i gang med ny musik og gode snakke. Vi vender blandt andet konceptet med en madklub med vennerne, St. Patrick's Day i København, hvad vi egentlig synes om DR's nye tv-hit Uniformen, og så tager vi også en snak om, hvad vi i hvert fald ikke vil have vores børn skal gå til i fritiden. Tag et lyt - vi lover, at du ikke kommer til at kede dig.

Fredag den 13. marts Vi lægger hårdt ud med luftforurening i København. I denne episode finder vi en erstatning for Store Bededag og laver en bodega. Vi kan love jer for, at det kommer til at lugte brunt og brændt. Som det store nyhedsmedie vi er, har vi fundet ud af at vi er first movers på breaking news! Clickbait radio... Vi skal igennem den helt store ABBA-talk og Alex Vanopslaghs kokain forslag... for hvad var det nu liiiige han mente om det? Jeres værter er: Signe Valentin Bayer og Rosa Hallas Kierkegaard.

Så er det onsdag venner! Og denne gang kommer vi vidt omkring. Vi får vendt Timothée Chalamets stikpille til opera og ballet. Som er en kunstform vi - uden at afsløre for meget - holder meget af her på onsdagssenderen. Det bliver til en samtale om cancel-culture, AI og relevansen af kunst der udspiller sig live. Vi får også testet politikernes Tiktok game når Thea tester Sarah i en lille leg. Som altid er der et lille kulturelt indslag, hvor vi i denne uge snakker om DR-programmet: "Andreas Odbjergs popmanifest". Vores had til nybyggeri kommer frem, når vi i denne sender afslører Danmarks grimmeste bygninger. Det bliver mega sjovt!

Fredag den 6. marts. Det er endelig blevet fredag igen og det har vi glædet os til! Just Eat er lukket i Danmark og det skal vi tale om! Hvad blev der egentligt af dem? Hvis krisen rammer, er det vigtigt at have kontanter... men hvor mange? og prepper vi med vores roomies? Det bliver også quiz-tid, hvor vi finder ud af om der muligvis er en af os, der har synæstesi... Vi kommer ikke udenom, at der er udskrevet valg, og vi undersøger derfor hvad der skal til før at vi kan komme på stemmesedlen. Spoiler alert, vi når det nok ikke i denne omgang. Alt dette og meget mere kan du glæde dig til i dagens udgave af ManFred. Dine værter: Marcel Przewozniak, Signe Valentin Bayer og Rosa Hallas Kierkegaard.

Dine værter: Nanna og Sandra Lyt med, når vi er all over the place og dykker ned i alt det, der sker omkring os. Vi snakker om alt fra valg og krig til vejr og fashion, mens vi rocker ny underlægningsmusik og vågner op til sol og forårsstemning i studiet.

Som både kalenderen og titlen på dagens episode løfter sløret for, er det blevet forår og det skal vi lige love for kan mærkes i studiet, når Line Fie og Laura i dag er på pinden. Lyt med, når vi taler om, hvilket realityprogram vi ville være bedst i, om vores bogambitioner og hvor du får det bedste street food i København. Vi lyttes ved!

Jeres værter: Nanna og Sandra Torsdags manfred er endnu en gang i studiet! Vi starter morgenen ud med en snak om kærlighed og runder også Berlin filmfestival, hvor Sandra har film-anbefalinger. Derefter springer vi selvfølgelig med hovedet først ind i realityverdenen med en dejlig quiz, og ender til sidst i en snak om foråret som er på vej!

Manfred torsdag 19/2 2026. Vært Nanna Lerche og gæstevært Magnus historiemand med feltarbejde fra incelculture.

Temaet for tirsdagens ManFred er ai dating. Bertil er nemlig begyndt at få reklamer for Blush.ai, der angiveligt skal fungere som en slags opvarmning til det virkelige datingliv. Sammen med Daniel Käfer dykker vi ned i den virtuelle ai-dating verden. Daniel gør os klogere på fremtiden for fænomenet, da han er ekspert i blandt andet fremtid og kunstig intelligens. Han var fra 2014-2019 dansk landechef for META og har gennem årtier rådgivet virksomheder i brugen af teknologi til at øge vækst. Han er desuden forfatter til flere bøger og manden bag tech-youtubekanaler Mindblowers. Derudover byder menuen på økonomisk forældrestøtte, en utro OL atlet, Trump, der påstår at kvinder ser Melania Trumps nye film gentagende gange og til sidst gode råd til din frosne cykel. Vi spiller klip fra Blush.ai, TV2 og DailyBeast. Dine værter: Morten Skovrup, Laura Constance Sønder og Bertil Jarløv Busch

Onsdag 11. januar 2026 I dagens episode er de spritnye onsdagsværter samlet for første gang! Dette indledes med en omgang vennespørgmål/speed-dating, hvor i kan lære os bedre at kende. ;) Derudover kredser vi om temaet nostalgi. Både hvad angår Lotte og Totte, bamser i en uforudsigelig verden og Matador. Dagens værter: Thea Dragsbæk Kauffmann, Sarah Klank og Anneli Wæver Andreasen.

Jeres værter: Nanna & Sandra Meget er nyt, men meget er også som det plejer. Onsdagsredaktionen er rykket til torsdag med alt det kaos og sjov, I kender og elsker. Det meste handler om os, når vi lukker jer ind i vores liv den seneste måned: hvad har vi lavet og hvad skal der ske fremover? Vi vender selvfølgelig også den popkulturelle verdenssituation, når vi snakker celebrity gossip, superbowl, fastelavn og valentines day.

Hils på den nye mandagsredaktion Har du hørt om radioduoen Line Fie og Laura Levring? Det kommer du i hvert fald snart til. Lyt med, når vi i dag sætter skuden i vandet og sender mandags-ManFred for allerførste gang. Mangler du inspiration til din vinterferie, går du også og tænker på den kommende valentinsdag eller mangler du sparetips til SU-budgettet? Så har du endnu en grund til at få fingeren i omdrejninger og få trykket play. Vi lyttes ved!

Mandag morgens Manfred byder på en særudgave - nemlig en rejse special. Villads Gerstorff Buch er gæst i studiet, og udover at være en utrolig smuk og veltrænet ung herre, er han også noget af en rejse ekspert. Som 18-årig droppede Villads ud af 3G og tomlede til Gambia - uden en krone på lommen. Det er vinter og koldt, og mange af os drømmer os væk til de varme lande, men uden så meget mønt på lommen. I dagens ManFred bliver vi klogere på, hvordan man kan rejse for ingen penge, på Villads vilde eventyr og lægger det sammen til en liste over ting, der skal til for at rejse uden en rød reje. Lyt med!

Vi gennemgår de kulturoplevelser vi hver især (mest nanna) har oplevet på det seneste: Alt fra museer og teater til talkshow og skøjte på søerne. Derudover har I æren af at lytte til verdens to mest kompetente Golden Globe-eksperter - så må I vurdere hvordan vi gør det når vi gennemgår årets vindere. Til sidst giver vi desuden endnu en omgang in-or-out for 2026.

Tirsdag 13. januar 2026 I dagens episode er vi vidt omkring. Morten har afleveret eksamen, og har været ude og fejre det, men hvad sådan en fejring ved kroppen? Vi kommer også ind på hvordan man deler en regning op, for hvem hader ikke millimeterdemokrati? Derudover er rundt om fænomenet "Smash Burger" og dykker ned i hvad det er for en størrelse. Alt dette og meget mere kan du glæde dig til at høre mere om i dagens afsnit. Velbekomme.