Podcasts about grundloven

Torsdag skal folketinget stemme om, hvorvidt amerikanske soldater og materiel kan blive placeret på danske flyvebaser. Tirsdag havde Enhedslistens Trine Pertou Mach så kaldt hele tre ministre i samråd for at få afklaret, om aftalen med USA strider imod Grundloven. Det lader imidlertid ikke til, at de tre ministre kunne overbevise hende om, at aftalen ikke er grundlovsstridig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Morgenkrydderen – uge 22 Nu kan du høre eller genhøre Morgenkrydderen fra søndag den 8. juni podcastformat. Denne uge byder på masser af spændende indhold fra Fredensborg-området:. - Reportage fra Grundlovsdag. Vores reporter John Macko, var forbi Byens Hus i Kokkedal til Grundlovsmøde. Talerne var Borgmester Thomas Lykke Pedersen fra Fredensborg Byråd, Folketingskandidat Louise Mehnke, Regionsrådskandidat Niels Christian Dahl og Udvalgsformand i Hørsholm Kommunalbestyrelse Marcus Guldager. Talerne var vidt forskellige, men havde tilsammen en god rød tråd igennem, hvordan Verden, Europa, Danmark og Fredensborg kommune står lige nu. Grundloven var selvfølgelig omdrejningspunktet og den 176 år gamle lov kan helt sikkert noget stadigvæk og de enkelte revideringer af loven er også en tanke værd. Der var god stemning foran det historiske Egedal, hvor grillen sydede og partiforeningens formand Lasse Lynæs ret hurtigt måtte melde udsolgt, der var stort rykind. I den kommende weekend starter sæsonen med Jazz i Rosenhaven. Ole Holde og John macko har besøg i studiet Stig Deichmann og Søren Wiberg samt den nye mande i spidsen for Rosenhaven Peter Jacob Larsen som vil fortælle om opstarten på programmet. Så er der nyt fra Fredensborg Bibliotekerne, hvor Julie Pehrson giver en opdatering fra bibliotekernes verden. Vi bringer endnu et afsnit om Fredensborg før og nu. Fortalt i ord og billeder af No Widding, der dykker ned i den lokale med et motiv fra det gamle Fredensborg. Derudover får du selvfølgelig: Lokale nyheder fra Humleborg Online, Cybervejret med Leif Jensen og Kulturkalenderen Oplev Fredensborg, med Søren Hybschmann. Programmet er sammensat og præsenteret af Kurt Kammersgaard.

Velkommen til Loven – en eksklusiv podcastserie, der udforsker og genopliver vores nationale arv, Grundloven, der fungerer som fundamentet for det danske demokrati og beskriver de grundlæggende principper for landets styreform.Podcasten Loven handler ikke kun om historie. Den handler om dig. Den handler om os og det samfund vi lever i. Tag med på en utrolig rejse tilbage i tiden, dybt ind i Danmarks hjerte, hvor historien og samfundet mødes i en symfoni af viden og lidenskab. Her er første afsnit, resten kan findes der hvor du hører dine podcast.

I anledning af Grundlovsdag giver vi Nattevagtens lyttere mikrofonen, og spørger dem, hvilken lov de kunne tænke sig, blev indskrevet i Grundloven, hvis de helt selv kunne vælge. Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag lancerer vi sammen med Rakkerpak Productions den store podcastproduktion Loven, som i 89 afsnit gennemgår alle grundlovens paragraffer en for en. Og derfor er det vigtigt at diskutere grundlovens berettigelse anno 2025 - er den tidssvarende? Kan ordlyd og indhold dække de behov vi har i dagens retssamfund? Og er der behov at modernisere den? Denne udsendelse af en debat optaget den 3. juni hos Poul Schmith med netop disse spørgsmål som omdrejningspunkt. Gæster: Generalsekretær hos Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton, lektor i forfatningsret Sune Klinge, advokat hos Poul Schmith Sune Fugleholm og advokat Jonas Christoffersen. Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS. K-NEWS er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark.

Intermetzo: I ugens kommentar taler Georg Metz om Grundloven som den er og helst forbliver at være, skønt en revision af paragrafferne under alle omstændigheder ville være på sin plads. Fødevareproduktionens natur og arkitektur. Højt eller lavt? : Medvirkende var Stifter af Nordic Harvest Anders Riemann og civilingeniør i arkitektur, ph.d. Camilla Brunsgaard Fugmann. Anne Eggen havde tilrettelagt. I programserien 'Nordisk...

Præsidenten for Højesteret åbner menneskerettighedskonferencen i Aalborg med sin keynote under overskriften ”175 år med Grundloven – og Højesterets fortolkning af dem”. På en lille time kommer han gennem de grundlæggende rettigheder, som vi hele tiden på en gang begrænser og kæmper for at fastholde. Og han kommer med eksempler på både en forsagt tyr, tørv fra en mose, hunde, som bliver filmet ulovligt ind Højesteret gjorde det lovlig og den svære balance i forhold til, hvornår en forsamling bliver til opløb. Note: Jens Peter Christensen har efter optagelsen gjort K-NEWS opmærksom på, at der i hans oplæg er to fejlagtige oplysninger. Han har skrevet til os at: ”Undervejs fik jeg nævnt, at det var justitsminister Zahle, der ville beholde lærer Berning under lås og slå. Det var imidlertid justitsminister K.K. Steincke. Jeg fik også nævnt, at der verserer en sag om forbud mod Hells Angels. Det er imidlertid Bandidos, og ikke Hells Angels, sagen angår.” De to korrektioner er indarbejdet af redaktionen til sidst i afsnittets outro. Vært: Dan Poulsen Medvirkende: Højesteretspræsident Jens Peter Christensen Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden og er tilmeldt Pressenævnet.

En advokat mener, at ytringsfriheden er under pres fra ingen andre end landets statsminister, Mette Frederiksen. Det mener han at kunne redegøre for ud fra en række konkrete retssager. Men hvordan beviser de her retssager andet, end at man i Danmark har ytringsfrihed under ansvar for domstolene - præcis som det står skrevet i Grundloven? Værter: Nicolai Dandanell og Anne Phillipsen. Gæst: René Offersen, advokatSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Den første af tre mildt sagt omdiskuterede, individuelle samtaler med ansøgere om dansk statsborgerskab afholdes i dag. Kritikerne tordner mod det flertal i indfødsretsudvalget, der har vedtaget samtalerne. Det er sindelagskontrol, lyder det. Netop sindelag er faktisk et centralt element i spørgsmålet om statsborgerskab, lyder det fra en ekspert i Grundtvig. Værter: Anne Phillipsen og Kasper Harboe. Gæst: Jens Wendel-Hansen, ph.d. i historie på Center for Grundtvigforskning på Aarhus UniversitetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

InterMetzo: Georg Metz har givet sit Intermetzo overskrifterne 'Sindelagsbedrag i demokratisk selvfedme' samt 'Ét er loven og profeternes ord'. At skrive under på Grundloven svarer i reel betydning til at lægge hånden på venstre side af brystkassen og sværge til et flag. Radio MB: Valget i Moldova: Radio Mælkebøtten har sendt os denne podcast om det netop overståede valg i Moldova. Vi skal møde journalist og...

(02:00): Live fra det sidste Harris-vælgermøde inden valget. Medvirkende: Peter Marstal, journalist RADIO IIII. (11:00): Optakt til valget med to danske vælgere i USA. Medvirkende: Jesper Hansen, republikansk vælger, bor i Scobey, Montana & Pia Hovgaard Ellison, demokratisk vælger, bor i Tampa, Florida. (31:00): Liberal Alliances Ungdom vil ændre Grundloven. Medvirkende: Tobias Jæger Pagh, Politisk Formand for Liberal Alliances Ungdom. Værter: Anne Philipsen & Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

(02:00): Løkkegaard: Lad det regne med bøder over Temu. Medvirkende: Morten Løkkegaard, medlem af Europaparlamentet, Venstre. (17:00): Ny måling viser en øget opbakning til Grundloven blandt danske muslimer. Medvirkende: Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. (29:00): Økonom: EU-sanktioner mod Rusland rammer europæerne hårdest. Medvirkende: Andreas Steno, makroøkonom. (45:00): Straffri aflevering af våben skal gøre livet surt for bandemedlemmer. Medvirkende: Sune Fletcher Hjortel, politikommissær i Rigspolitiet. Værter: Anne Phillipsen og Nicolai Dandanell See omnystudio.com/listener for privacy information.

5. juni er en lidt crowdet mærkedag herhjemme med både fars dag og Grundlovens 175-års jubilæum, men det forhindrer os ikke i at nå omkring både jazz til fædre og til demokratiet i denne morgens Snooze. Vært og tilrettelægger: Julian Svejgaard. Redaktør: Kasper Christensen. Skriv til Snooze med din morgenstemning eller med et bud på den bedste morgenmusik: Mail: p8jazz@dr.dk SMS: 1212, skriv jazz, mellemrum og din besked

Vi har inviteret præsidenten for Højesteret Jens Peter Christensen i vores podcaststudie. Kaffen var god og humøret ligeså og Jens Peter Christensens anekdotiske gennemgang af Grundlovens nedslagspunkter og Grundlovens betydning anno 2024 er både præcise, højstemte og holdningsklare. Det handler om grundlæggende rettigheder. Demokrati. Retsstat. Men det handler også om en lov, der er utrolig svær at ændre, og som har en ordlyd, der i dag kan virke forvirrende. Vi fejrer i dag Grundlovens 175 års fødselsdag. Gæst: Jens Peter Christensen, præsident for Højesteret Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Der har stort set kun været klapsalver over den nye museumsreform, der giver en anderledes fordelingsnøgle af museumstilskud. Men det er svært at gennemskue, hvorfor museerne er blevet puttet i lige de kategorier, de er endt i, så transparensen i det hele - som var et af de vigtige krav til reformen - mangler, lyder en kritik fra museumsdirektører. Vi taler med dem. Og så skal støvet pustes af den gode, gamle Grundlov. De fleste elsker den - men få kender den rigtigt. Nu skal tre litterære kunstnere skrive en præambel - en slags introduktion - til den, mens en ny bog tolker Grundloven så menigmand kan få mening ud af det. Værter: Linnea Albinus Lande og Karen Secher.

Alle vil gerne være på hold med Grundtvig, men hvad mente han egentlig? Hvad var hans holdning til demokrati og Grundloven? Og hvorfor var han nationalist?    Liberal Alliance har inviteret historiker ved Center for Grundtvigforskning, Jens Wendel-Hansen, i studiet til at gøre og klogere på Grundtvigs person.   Vært: Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver i Liberal Alliance.   Dette er sjette afsnit i podcastserien 'Den Liberale Danmarkshistorie'. Husk også at gå tilbage og lyt til de tidligere episoder, hvis du ikke allerede har gjort det.   Kan du lide, hvad du hører? Så vær med i Frihedsfonden, så vi kan lave mere indhold som dette. Det kan du på: https://www.liberalalliance.dk/frihedsfonden/

Hvordan gik det egentlig til, da Danmark fik Grundloven? Og hvem kæmpede for en fri forfatning?   Liberal Alliance har inviteret forfatter, historiker og borgerlig debattør Christian Egander Skov i podcaststudiet på Christiansborg til at gøre os klogere på historien om, hvordan Danmark blev et demokrati.   Vært: Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver i Liberal Alliance.   Dette er fjerde afsnit i podcastserien 'Den Liberale Danmarkshistorie'. Husk også at gå tilbage og lyt til de tidligere episoder, hvis du ikke allerede har gjort det.   Kan du lide, hvad du hører? Så vær med i Frihedsfonden, så vi kan lave mere indhold som dette. Det kan du på: https://www.liberalalliance.dk/frihedsfonden/

Højgaardkredsen var en kreds af berømte og indflydelsesrige erhvervsmænd, tidligere politikere samt få medlemmer af den danske adel. Kredsens formål var at afsætte den daværende Stauning-regering grundet håndteringen af den tyske besættelse af Danmark i april 1940, men også hvordan regeringen havde ageret over for den senere tyske besættelsesmagt i årene op til krigen. De mente, at der manglede handlestærke, hårde mænd, der ikke lå under for parlamentarismens luner.

Forældrene til en 11-årig pige vil sagsøge Prins Henriks Skole, fordi deres datter ikke måtte bære muslimsk tørklæde til undervisning. Men er det overhovedet tilladt at stille sådanne krav til elever? Og hvad siger Grundloven?Gæster:Mustafa A., far til den 11-årige pigeKlaus Josefsen, ekstern lektor på Aarhus Universitet og juridisk rådgiverVært:August StenbroenTilrettelæggere:August StenbroenToke GrippingProducer:Niels Frederik RickersRedaktør:Mille Ørsted

Hør Alex i debat med Lars Løkke om Grundloven, frihed, ansvar, velfærd og meget mere til Moderaternes grundlovsmøde i Odense d. 5. juni 2023.   Husk, at du kan opleve Alex i K.B. Hallen til Alex & Ansvaret d. 21. juni. Du kan købe billet her: https://www.billetlugen.dk/artist/alex-vanopslagh/   Kan du lide, hvad du hører, så følg vores kanal, for der kommer meget mere!

For tiden taler de fleste medier og politiske kommentatorer om Mette Frederiksen. Er hun i spil til topposten som den kommende generalsekretær for NATO, og hvad skal der ske med regeringen, hvis rygterne taler sandt? Vi tager debatten i dagens udsendelse, hvor vi også diskuterer, om en ny udvidelse til internetbrowseren Google Chrome, der kan modarbejde clickbait, er en god idé? Derudover debatterer vi, om vi skal skrive en beskyttelse af klimaet ind i Grundloven. Medvirkende: Pia Olsen Dyhr (formand i SF) Thomas Larsen (politisk redaktør på Radio4) Steffen Hjaltelin (tidligere rådgiver for Anders Fogh Rasmussen) Knud Brix (ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet) Andreas Scharnberg (journalist og lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) Jonas Christoffersen (advokat og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder) Peter Kofod (retsordfører i Dansk Folkeparti) See omnystudio.com/listener for privacy information.

I går fejrede vi Danmarks Riges Grundlov på Grundlovsdag og markerede samtidig 70 året for den seneste ændring i loven tilbage i 1953. En dag fyldt med politiske taler og store ord om vigtigheden af loven og dens beskyttelse af vores rettigheder. Men er Grundloven rent faktisk god nok til netop det? Har Grundloven fulgt nok med tiden, når det kommer til alt fra menneskerettigheder til klima? Martin Lidegaard fra Radikale Venstre vil have en grøn grundlov og Georg Metz vil have en omstillingsparat grundlov. Fingrene væk siger Dansk Folkeparti. Juristerne siger held og lykke med at få den ændret. Derfor debatterer vi i dag, om vi skal have en ny og revideret grundlov. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Martin Lidegaard politisk leder Radikale Venstre; Georg Metz Journalist Information & forfatter; Nikolaj Bøgh rådmand på Frederiksberg for Konservative; Jonas Christoffersen jurist og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder; Ditlev Tamm Professor emeritus jura og Marianne Stidsen Forfatter. Vært: Oliver Breum.

I går fejrede vi Danmarks Riges Grundlov på Grundlovsdag og markerede samtidig 70 året for den seneste ændring i loven tilbage i 1953. En dag fyldt med politiske taler og store ord om vigtigheden af loven og dens beskyttelse af vores rettigheder. Men er Grundloven rent faktisk god nok til netop det? Har Grundloven fulgt nok med tiden, når det kommer til alt fra menneskerettigheder til klima? Martin Lidegaard fra Radikale Venstre vil have en grøn grundlov og Georg Metz vil have en omstillingsparat grundlov. Fingrene væk siger Dansk Folkeparti. Juristerne siger held og lykke med at få den ændret. Derfor debatterer vi i dag, om vi skal have en ny og revideret grundlov. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Martin Lidegaard politisk leder Radikale Venstre; Georg Metz Journalist Information & forfatter; Nikolaj Bøgh rådmand på Frederiksberg for Konservative; Jonas Christoffersen jurist og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder; Ditlev Tamm Professor emeritus jura og Marianne Stidsen Forfatter. Vært: Oliver Breum.

I anledning af Grundlovsdag stiller vi adjunkt i forfatningsret Sune Klinge et par spørgsmål om den danske Grundlov.

I går fejrede vi Danmarks Riges Grundlov på Grundlovsdag og markerede samtidig 70 året for den seneste ændring i loven tilbage i 1953. En dag fyldt med politiske taler og store ord om vigtigheden af loven og dens beskyttelse af vores rettigheder. Men er Grundloven rent faktisk god nok til netop det? Har Grundloven fulgt nok med tiden, når det kommer til alt fra menneskerettigheder til klima? Martin Lidegaard fra Radikale Venstre vil have en grøn grundlov og Georg Metz vil have en omstillingsparat grundlov. Fingrene væk siger Dansk Folkeparti. Juristerne siger held og lykke med at få den ændret. Derfor debatterer vi i dag, om vi skal have en ny og revideret grundlov. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Martin Lidegaard politisk leder Radikale Venstre; Georg Metz Journalist Information & forfatter; Nikolaj Bøgh rådmand på Frederiksberg for Konservative; Jonas Christoffersen jurist og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder; Ditlev Tamm Professor emeritus jura og Marianne Stidsen Forfatter. Vært: Oliver Breum.

I denne uge tager Katrine og Marie fat i Grundloven og giver den en ægte historisk behandling. Sandheden om Grundloven er beskidt og diskriminerende. Så glæd jer! God Grundlovsdag. 

Greedflation er ideen om, at inflationen skyldes, at grådige virksomheder skyder priserne på deres produkter i vejret for at tjene flere penge - Men inflationen skyldes, at centralbankerne har trykt for mange penge, og det er de stigende priser, der giver øget overskud i virksomhederne, ikke omvendt. Få hele forklaringen i denne uges afsnit af Bag Om Nyhederne, hvor panelet også diskuterer, om det er en god idé at indskrive klimaet i Grundloven. Dagens emner er: Greedflation – et fupbegreb Retfærdig løn findes ikke - læk fra lønstrukturkommissionen Gratis øl i morgen – ugens aftale om hav-vind fra Bornholms kyster Kommunernes økonomi - tænk, hvis man behandlede nye udgifter med samme omhu og forsigtighed som besparelser Har vismændende ret i kritikken i ministeriernes måde at vurdere selskabsskatten på? Deltagere: Vært og direktør Martin Ågerup, Otto Brøns-Petersen, analysechef og Karsten Bo Larsen, forskningschef. Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@cepos.dk Optaget d. 2. juni 2023.   Links: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/offentlige-organisationer-skal-i-dag-vaere-alting-for-alle-mennesker

Danskerne skal endnu engang høre, hvordan retssystemet og retsstaten er under pres. Lange ventetider, manglende advokater og borgere der efterlades i stikken. Men hvor galt står det egentlig til og, hvordan er vi nået hertil!Nikolaj Linneballe, advokat, medlem af afvokatrådet, formand for procesretsudvalget. Jesper Olsen Cand. jur, selvstændig og ekstern lektor, Københavns Universitet. Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen.

Fra slutningen af 90erne og mere end 10 år frem spillede Khalid Amin en afgørende rolle for etableringen og udbredelsen af Hizb ut Tahrir i Danmark. Han var med da en helt ny vækkelse og bevidsthed blandt unge muslimer i Danmark spirrede frem og bredte sig midt i krigen mod terror, og Anders Fogh og Dansk Folkepartis kulturkamp for danske værdier op igennem 00erne. Khalid holdt taler ved store anti-demokratiske møder, var med til at forme en helt ny og stærk mod-identitet blandt danske muslimer - og så var han igen og igen i medierne og på forsiden af de store danske aviser, som eksemplet på den muslimske fare og kaldet til det muslimske kalifat. Han trådte bogstaveligt talt på Grundloven. Idag, efter en lang og svær periode med indre konflikter og kampe, er Khalid definitivt ude af Hizb ut Tahrir og forholder sig kritisk til bevægelsen og dens rolle i samfundet. Han fortæller med insider-viden om partiets ideologi og mål, om kritikken af demokratiet og kampen for kalifatet, og samtidig fortæller han historien om Hizb ut Tahrir i Danmark gennem flere årtier.  Vi starter i 1997, hvor Khalid var en ung mand, der røg hash og hang ud på Blågårds Plads med sine mere eller mindre kriminelle venner. Men en dag kommer han i kontakt med de tidligste medlemmer af Hizb ut Tahrir og pludselig går det stærkt. Hele hans omgangskreds forandrer sig i en omfattende muslimsk vækkelse, der i den grad sætter sit præg på hans eget og mange andres liv og identitet som muslimer i Danmark - endda på hele det danske samfund, som mere og mere syntes at være i konflikt med den muslimske minoritet.10 år senere - efter 11. september, krigen i Afghanistan, invasionen af Irak og JPs tegningekrise - bliver Khalid fyret fra sit arbejde som uddannelsesvejleder pga sit tilhørsforhold til Hizb ut Tahrir, og det påbegynder en ny indre og ydre rejse, der ender i et opgør med partiet. Lyt med når Khalid fortæller om sin personlige rejse - fra hjertet og med hjernen - ind i Hizb ut Tahrir, til forsiderne af aviserne, og ud igen på den anden side til en mere nuanceret identitet.

Debatten om fri abort blusser op i USA, Polen og på Færøerne. Det bekymrer Venstres Ungdom, som nu foreslår at retten til fri abort i Danmark skal sikres ved at blive skrevet ind i Grundloven. Men er retten til fri abort sikret nok, som det er i dag? Eller skal den skrives ind i Grundloven? Og er det overhovedet vigtigt, at vi stadig debatterer retten til abort? Medvirkende: Søren Nørgaard, ligestillingsordfører i Venstres Ungdom. Ida Donkin, læge og medlem af Etisk Råd See omnystudio.com/listener for privacy information.

Spænd sikkerhedsselen, for vi har topspændende emner på programmet fra første til sidste sekund i denne udgave af Frontlinjen. Det skal først handle om Forsvarsministeriets bidrag (eller manglende bidrag) til den offentlige debat og tolkning af Grundloven. For hvorfor må værnschefer ikke stille op til konferencer og oplæg, bare fordi der ikke er en konstitueret regering? Det undersøger vi, inden vi går videre til hærens luftværn, der er til debat, den russiske flåde og slutteligt en stor debat om dækningen af krigen i Ukraine og det lettere provokerende spørgsmål: Må man gå kritisk til alle parter? Oversigt: - Intro - Forsvarsministeriet sætter en stopper for, at værnschefer kan deltage i konferencer og oplæg - Er Forsvarsministeriets tolkning af Grundloven rigtig? Interview med juraprofessor Sten Schaumburg-Müller - Hvad er op og ned i sagen om hærens nye luftværn? - Den russiske flådes strategi - Debat om den journalistiske og analytiske dækning af krigen i Ukraine med Flemming Rose, Anders Puck Nielsen og Henrik Qvortrup Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn. Medvirkende: Torben Ørting Jørgensen (formand, Folk & Sikkerhed), Sten Schaumburg-Müller (professor i jura, Syddansk Universitet), Kenneth Pedersen (viceforsvarschef og generalløjtnant), Johannes Riber (orlogskaptajn og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet), Anders Puck Nielsen (militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer), Flemming Rose (redaktør, Frihedsbrevet), Henrik Qvortrup (journalist, podcastvært og kommentator, Ekstra Bladet).See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når Danmark i morgen skal på græs mod Tunesien, bliver det uden et regnbuefarvet anførerbind. Simon Kjær vil nemlig få gult kort, hvis han har det på, har FIFA bestemt. Vi taler om FIFA og Qatars uskønne samarbejde om at holde enhver frihedsytring væk fra VM. Og så tester vi en ny bog, der gengiver Grundloven i en udgave for børn. Hør hvad en 2. klasse kan få ud af den bog - og om forfatternes vision. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Det nye Folketing har allerede fået sin første løsgænger. Mette Thiesen har nemlig meldt sig ud af Nye Borgerlige efter interne konflikter i partiet, men bliver siddende i Folketinget. Er det rimeligt, at et folketingsmandat er personligt? Eller burde vi ændre Grundloven, så mandatet overgår til partiet, der er stemt på, hvis en politiker vælger at blive løsgænger? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Webers venners mini-serie om Folketingsvalget.I en række podcasts i forbindelse med folketingsvalget i 2022 sætter podcasten fokus på de ting om valget, som ikke handler om politisk indhold. I mini-serien taler vi derimod om de juridiske, administrative og praktiske forhold omkring det at afholde et folketingsvalg.

Hver tiende voksne kan ikke stemme til folketingsvalget, fordi de ikke er danske statsborgere. De kan være født i Danmark, de kan have boet her i mange år og betalt skat, men de kan ikke stemme til folketingsvalget. Det står nemlig i Grundloven, at man skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til folketingsvalg. Skaber det et demokratisk A- og B-hold? Eller er det rimeligt, at man skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme? Medvirkende: Michala Bendixen, formand for foreningen Refugees Welcome og Mette Thiesen, indfødsretsordfører for Nye Borgerlige. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Grundloven er på plads. Men snart opstår der nye problemer, og dansk politik udvikler sig til et ægte kaos. Hvordan får man samlet danskere og tyskere under en ny grundlov? 'Løsningen' kommer med de Nationalliberale, der kaster en håndgranat ind i dansk politik i 1863. Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie, “Da Danmark blev Danmark” på fire afsnit, kigger vi på, hvordan det politiske danmarkskort blev til. Anden afsnit drejer sig om Novemberforfatningen i 1863, der baner vejen til katastrofen i 1864.

Du kender det… Du står med biblen i den ene hånd og grundloven i den anden - og hvem skal dog lede dig. Det skal vi prøve at finde ud af i dagens udsendelse. Vores gæst er en power-kvinde med stort P og K - hun er ligeså gammel som mig, men har allerede opnået 10 gange så meget. Hun tror på Gud og Grundloven - og så er hun den yngste partileder i Danmark - Dagens gæst er ingen ringere end formand i Kristendemokraterne: Isabella Arendt Vi skal i dagens program finde ud af, om det er Gud eller Fædrelandet der er vigtigst for Isabella, om hun ikke er lidt for dygtig til Kristendemokraterne og så skal vi selvfølgelig lege: Hvad gør Isabella! Tsunami lærte: - KD spiser ikke oblater til deres møder- Isabella vil ikke tage stilling til homovielser- Noget om en mærkelig holdning til abort- Hun tror, at Jens Rohde har sagt undskyld- Hun forlader ALDRIG KD - Hun er fandeme sød og sjov- Berthel Haarder er velkommen i KDGod lytterVærter: Sebastian Peebles & Chano Jørgensen Producer: Mathias Damborg Gæster: Isabella Arendt og Gud? Musik: Upright-Music

I dagens udgave af Bag om Nyhederne gæster professor i forvaltningsret Frederik Waage studiet, og sammen med panelet diskuteres der, hvorvidt forsamlingsforbuddet er i strid med grundloven. Dertil supplerer Jonas Herby med nogle af hans fund i en ny analyse, der undersøger, om forsamlingsforbuddet reelt har haft en positiv effekt på antallet af coronadødsfald i Europa og USA. Efterfølgende diskuterer Karsten Bo Larsen regeringens corona-strategi, her diskuterer han, om man kan argumentere for, at økonomernes rolle er blevet negligeret under coronakrisen? Dertil diskuteres der, om politikernes strategi i virkeligheden er for kortsigtet, og om vi ville have været bedre stillet som samfund, hvis vi havde satset på en naturlig immunitet?   Mads Lundby Hansen kommenterer på en ny OECD-rapport, som anbefaler, at Danmark sænker topskattegrænsen og aktieskatten med ca. 5pct. Derudover kommenteres der også på regeringens nye økonomiske redegørelse, som viser, at BNP er vokset med 4 pct. i indeværende år, beskæftigelsen er steget med ca. 80.000, og det offentlige er på sit højeste i over 20 år. Mads Lundby Hansen rejser spørgsmålet: Kan man som regering kan forsvare sådan en vækst i økonomien?    CEPOS-direktør Martin Ågerup agerer moderator og faciliterer dit ugentlige nyhedsoverblik.      Links:  https://www.berlingske.dk/samfund/overblik-se-forslagene-til-nye-restriktioner?referrer=RSS (https://www.berlingske.dk/samfund/overblik-se-forslagene-til-nye-restriktioner?referrer=RSS)    https://www.berlingske.dk/samfund/professor-er-tilbageholdende-med-at-anbefale-nye-restriktioner-det-kan (https://www.berlingske.dk/samfund/professor-er-tilbageholdende-med-at-anbefale-nye-restriktioner-det-kan)    https://www.oecd.org/economy/surveys/denmark-2021-OECD-economic-survey-overview.pdf (https://www.oecd.org/economy/surveys/denmark-2021-OECD-economic-survey-overview.pdf)    https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/december/oekonomisk-redegoerelse-dansk-oekonomi-staar-staerkt/ (https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/december/oekonomisk-redegoerelse-dansk-oekonomi-staar-staerkt/)  Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk  Optagelsen er lavet: 17.12.2021.

Danmark bestemmer på udenrigs- og sikkerhedsområdet i Rigsfællesskabet, men står det til Grønland og Færøerne, skal de have mere medbestemmelse på de områder. Får de det, når de tre lande fremover skal mødes i det nye kontaktudvalg? Altingets Arktis-redaktør analyserer.De største udenrigs- og sikkerhedspolitiske uenigheder og udfordringer i Rigsfællesskabet skal fremover drøftes i et kontaktudvalg, hvor Danmark, Grønland og Færøerne alle er repræsenteret. I lang tid har både Færøerne og Grønland ytret ønske om større indflydelse på eksempelvis den del af udenrigspolitikken, der påvirker dem, men det er et af de politiske områder, der ikke kan hjemtages. Det står nemlig i Grundloven, at det bestemmer Danmark over. Med det nye kontaktudvalg er det meningen, at emner som eksempelvis kinesiske investeringer i Grønland skal drøftes internt i udvalget, frem for at parterne tager uenighederne i medierne. Men betyder det så også, at landene får mere indflydelse på udenrigspolitikken fremover? Det analyserer Altinget Arktis-redaktør, Andreas Krog, i dagens udsendelse af Altinget Ajour. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Navneskift er blevet et hit under pandemien, hvor flere end tidligere har valgt at ændre deres navn. Og så må lokale politikere lægge øre til meget snavs. Til sidst vender vi dagens møde i Arbejdsretten, hvor Danske Regioner mødes med Dansk Sygeplejeråd om den lille gruppe af sygeplejerske, der fortsatte strejken, selvom den var ophørt. Medvirkende: Hussain Ali, byrådskandidat til borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for de konservative. Jøren Ullits, adjunkt ved Juridisk institut på Syddansk Universitet. Zialina Rasmussen, spirituel numerologGrete Christensen, Formand for Dansk Sygeplejeråd. Tilrettelæggere: Kasper Marquardtsen, Freja Paaschburg, Mathias Damgaard Holst, Razan El-NakiebVærter: Razan El-Nakieb og Freja Paaschburg Redaktør: Charlotte Bjerrekær.

"Konge" nævnes 47 gange og "demokrati" 0 gange. Grundlovens sprog er uddateret og kræver i højere grad fortolkning når vi læser den med det moderne samfunds briller på. Alligevel er den fundamentet for demokratiet og vores frihedsrettigheder, men hvordan skal det forstås når det er op til fortolkning? Vi taler med advokat og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, konsulent i Dansk Industri, næstformand for Radikale Venstre og styrelsesmedlem i DUF Clara Halvorsen og seniorredaktør ved Det danske Sprog og Litteraturselskab Henrik Lorentzen. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

John Christmas Møller og Ole Bjørn Kraft var begge unge politikere i et parti, der var og altid havde været præget af troen på alderdommens visdom og traditionernes vigtighed. De forsøgte at få deres parti, Det Konservative Folkeparti, til at leve op til sit navn ved ikke blot at være et parti for landets økonomiske elite, men et bredt favnende folkeparti, der i 30'erne nærmede sig Socialdemokratiet. De to kæmpede den samme kamp, men havde også deres forskelligheder, hvilket begyndte at ses under besættelsestiden. Begge var de dog med til at skabe store forandringer i det traditionsprægede parti, og de har på hver deres haft stor indflydelse på, at partiet er blevet til det, det er i dag - langt fra dets politiske udgangspunkt!

Jacob Haugaard har arbejdet som bl.a. rengøringsassistent, murerarbejdsmand, montør, sømand, pædagogmedhjælper, huslærer og portør. I dag er han komiker, tekstforfatter, sangskriver og musiker. Han var en af stifterne af 'bevidst arbejdssky elementer', og så er han tidligere politiker. Ved folketingsvalget 21. september 1994 blev Jacob Haugaard overraskende valgt i Århus Amtskreds med 23.253 personlige stemmer. Han var dermed den første, der efter Grundloven af 1953 blev valgt ind i folketinget som løsgænger Jacob Haugaard valgte ikke at genopstille ved folketingsvalget i 1998, men han tænker stadig over politik – og velfærdssamfundet.

Louise Rasmussen levede et skandaleramt liv, fra hun blev født i 1815, til hun døde i 1874. Hun blev født som uægte barn af en fattig tjenestepige i København og fik selv et uægte barn med Carl Berling, da hun var ung. Senere blev hun gift med Frederik 7., men blev aldrig anerkendt som dronning og fik i stedet titlen Grevinde Danner. Men da Grundloven skulle underskrives i 1848, besluttede kongen, at det skulle ske d. 5. juni, for det var grevindens søns fødselsdag. Louise gjorde det til sin livsopgave at hjælpe de dårligst stillede i samfundet, og det er på grund af hendes indsats, at Danner-huset blev oprettet, først som hus for ”trængende fruentimmere”, i dag som krisecenter for voldsramte kvinder og deres børn. Michael Bregnsbo, lektor på Syddansk Universitet, fortæller os historien. Senere taler vi med Agi Csonga, formand for Børnerådet, om hendes opvækst som barn af indvandrere og om det, hun brænder for: At hjælpe de svageste i samfundet. Og slutteligt taler vi om kvindelige skuespilleres vilkår i dag med skuespillerne Ditte Hansen og Louise Mieritz.

Knud Kristensen sad som den anden statsminister efter afslutningen af anden verdenskrig, og det var derfor på et bagtæppe af krigens følger, at Kristensen skulle regere. Blandt andet blev et ønske om en ny grænsedragning afgørende for hans embedsperiode, hvor han trak overskrifter ved at mene noget forskelligt som privat-Knud og som statsminister-Knud. Sagen endte ikke, som han havde håbet, og kostede ham i sidste ende posten som statsminister, og i tiden efter mente han, at Venstre bevægede sig for langt i en retning, som han ikke kunne være en del af. Ved underskrivelsen af Grundloven af 1953 meldte Kristensen sig helt ud af Venstre og var med til at danne partiet De Uafhængige. Du kan høre mere om Knud Kristensen i denne udsendelse af podcasten Danske Statsministre, hvor Andreas Bach Mortensen og Nicolai Søndergård Kjær er værter. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Knud Kristensen sad som den anden statsminister efter afslutningen af anden verdenskrig, og det var derfor på et bagtæppe af krigens følger, at Kristensen skulle regere. Blandt andet blev et ønske om en ny grænsedragning afgørende for hans embedsperiode, hvor han trak overskrifter ved at mene noget forskelligt som privat-Knud og som statsminister-Knud.  Sagen endte ikke, som han havde håbet, og kostede ham i sidste ende posten som statsminister, og i tiden efter mente han, at Venstre bevægede sig for langt i en retning, som han ikke kunne være en del af. Ved underskrivelsen af Grundloven af 1953 meldte Kristensen sig helt ud af Venstre og var med til at danne partiet De Uafhængige. Du kan høre mere om Knud Kristensen i denne udsendelse af podcasten Danske Statsministre, hvor Andreas Bach Mortensen og Nicolai Søndergård Kjær er værter.

“Jeg lægger ikke skjul på, at jeg ikke er forsvarer for forskellige grupperinger. Uanset om det er politifolk eller andre. Jeg er forsvarer for den enkelte”. Sådan lyder det bl.a. i denne episode 26 fra min gæst og tidligere arbejdsgiver forsvarsadvokat Henrik Garlik, der bl.a. har været forsvarer i Brønderslev-sagen, Solhaven-sagen, Kundby-sagen (i starten), og sagen mod ekspolitikeren Per Zeidler. Derudover en række større narkosager og meget andet. Denne episodes hovedperson er efter min opfattelse en af landets mest erfarne forsvarsadvokater, og derfor har jeg også valgt at dedikere lige netop dette afsnit til at finde svar på en række spørgsmål, som jeg anser for at være essentielle i rollen som forsvarer. Spørgsmål der kan forekomme banale for forsvareren selv, men som kan være til stor læring for alle de mennesker, der ligesom jeg ønsker at blive klogere på, hvordan man kan gribe arbejdet an. For hvornår forbereder han eksempelvis sagerne, når han samtidig går i retten fem dage om ugen? Er der nogle sager, der kan “tages på rutinen”? Er han med årene blevet en mere progressiv forsvarer - og hvad med sandsynligheden for at “vinde” sagen?… Fortæller han nogensinde sine klienter, at domfældelsesprocenten i Danmark reelt er et godt stykke over 90%, hvilket betyder, at sandsynligheden for en frifindelse statistisk set er ganske lille? Og hvad tænker han i øvrigt som forsvarer også for politifolk om, at domfældelsesprocenten i de sager faktisk er markant lavere end i andre sager? Bliver der rejst alt for mange tiltaler mod politifolk? Giver det i øvrigt nogensinde problemer både at være forsvarer for “politi og røvere”?Og hvorfor vil han desuden helst ikke vide, om hans klient er skyldig? Hvorfor er det aldrig en vigtig oplysning? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg stiller i det her afsnit, og særligt interessant var det for mig at høre om, hvorvidt der findes sager, som den person der sad overfor mig - en af landets førende forsvarsadvokater - ikke tager? Findes der med andre ord mennesker, som han ikke vil forsvare? Det spørgsmål blev han også stillet, engang han var inviteret ind i DR’s aftenshowet for bl.a. at tale om sagen mod Anders Breivik… Ville Henrik forsvare ham?Alt i mens Henrik sad der, og svarede på det spørgsmål, som naturligt lå mange mennesker på sinde, sad Henriks partner Niels Christian Strauss på søsterkanalen TV2, og svarede på selv samme spørgsmål. Men svarede de to garvede forsvarer det samme? Hør også Henrik forklare hvorfor det i dag i lang højere grad er en specialeopgave at forsvarer, end det var tidligere. “Det generelle billede er, at vi er mange forsvarer, som konstant mødes i de samme sager”, udtaler han bl.a. Det her er Forbrydelse og Moral episode 26. Mit navn er Jacob Barckmann. Rigtig god fornøjelse.

I 1852 blev der i London underskrevet en traktat mellem Danmark og Europas stormagter. Traktaten handlede egentlig om at slå tronfølgen til en barnløs konge fast, men endte med at få enorm indflydelse på noget helt andet! Som en del af traktaten stod bestemmelser omkring hertugdømmerne, Slesvig, Holsten og Lauenborg, også beskrevet, og dette endte med at blive så godt som den direkte årsag til krigen i 1864 og Danmarks tab af Sønderjylland og resten af hertugdømmerne!

”Hvis vi pludselig skal til at fratage borgere deres grundrettigheder, fordi “politiet synes det er et effektivt værktøj”… Så er vi med stormskridt er på vej ind i en George Orwellsk verden”…Sådan lyder det bl.a. i denne episode 24 fra generalsekretær I Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton, da snakken faldt på retssikkerhed anno 2020. Jeg spurgte Andrew, om han kunne tænke sig at være gæst her i podcasten, da jeg som bekendt ofte har talt med advokaterne om deres arbejde, men kun ganske sjældent har jeg egentlig drøftet de regler eller retningslinjer, om man vil, som advokaterne skal følge, når de varetager deres hverv. I det her afsnit drøfter Advokatsamfundets generalsekretær og jeg derfor de skrappe interessekonfliktsregler, som skal sikre advokaternes uafhængighed. Regler som i sidste ende er til for sikre borgernes retssikkerhed.Det bliver derfor i dette afsnit også aktuelt at drøfte, hvorvidt adgangen til advokatmarkedet er for lukket. I dagens Danmark er det kun advokater, der må eje advokatvirksomheder, men hvad ville der ske hvis man "liberaliserede" reglerne, og gav eksempelvis revisionshuse eller forsikringsselskaber mulighed for at eje advokatvirksomheder? I England havde man en tilsvarende regel frem til 2011, hvor man fjernede den, men hvad har det haft af konsekvenser i England, og kan vi forvente lignende herhjemme? Helt centralt og højaktuelt bliver vores samtale også, da snakken netop falder på retssikkerhed. For hvad er retssikkerhed overhovedet, og har vi efterhånden har levet i et samfund med retssikkerhed så længe, at vi har glemt hvordan et samfund UDEN retssikkerhed ser ud? Eller med andre ord… Er den intuitive fornemmelse for retssikkerhed under pres og hvorfor har vi et problem hvis politikerne og måske endda også advokaterne, i mindre og mindre grad lader sig arbejdsmæssigt motivere af retssikkerheden og kampen for denne? Advokatsamfundet offentliggjorde eksempelvis selv den 1. september i år en ny undersøgelse, som viste, at kun 28% af de adspurgte 356 advokatfuldmægtige finder sit "juridiske brændstof" i retssikkerhedens navn. Hvorfor er det et retssikkerhedsmæssigt problem, når der eksempelvis sidste år kom et lovforslag om at mennesker, der har været dømt for pædofili, i en lang periode efter at have udstået deres straf ifølge forslaget skulle tåle, at politiet ville få mulighed for uanmeldt at gå ind og beslaglægge deres computere, se indholdet af mails osv. uden dommerkendelse? Og skal vi virkelig som borgere i en retsstat acceptere politiske argumenter om, at politiet synes, at ”det er et effektivt værktøj”? De fleste af os kan vel blive enige om, at retssikkerhed er for alle, om så man er lovlydig, kriminel, hjemløs eller med tag over hovedet, statsborger eller ej? At retssikkerheden er presset i 2020 kommer næppe som en overraskelse for nogen, og det ER en naturlig følge af de indgreb vi har måtte acceptere som følge af en verdensomspændende pandemi. Men ser man bort fra selve pandemien et øjeblik, ja så vil man kunne opdage, at retssikkerheden de seneste år alligevel har været under pres. Andrew forklarer således, at man i en række love de sidste par år, har set et skred, hvor man ligeså stille er inde og begrænse borgernes rettigheder. Hvad der mere konkret ligger heri, taler vi om i afsnittet, hvor Andrew desuden fremhæver nogle eksempler for at understøtte sine pointer. Det her er et afsnit om retsstatslige principper, grundloven, overvågning, retssikkerhed, advokat etik, hastelovgivning og mere til. På mange måder nogle emner og begreber der i nyere tid næppe har været mere aktuelle, end de er lige nu i disse dage. Det her er Forbrydelse og Moral episode 24 med gæst Andrew Hjuler Crichton. Mit navn er Jacob Barckmann – Tak for din tid, og tak fordi at du lytter med. God fornøjelse.

I denne uges 'Det, vi taler om', taler vi videre om den stjålne gips-buste af Frederik d. 5., som fik en tur i havnen. Insitutlederen på Kunstakademiet har taget ansvaret, men mener overhovedet ikke, der er tale om tyveri - det er det nemlig ikke, når det er en kunstnerisk happening, siger hun.  Og så fastholder Mette Frederiksen, at hun ville træffe samme beslutning om at aflive samtlige danske mink - også selvom der ikke er hjemmel i Grundloven. En beslutning, der for alvor optegner fløjene på Christiansborg. Lidt royalt bliver det også, når panelet diskuterer den tilsyneladende nye udgave af Prins Joachim, der for første gang siden blodproppen i sommer, har givet et interview. Har blodproppen fået ham til at indse, hvad der er vigtigt i livet? Panelet består i denne uge af Per Kuskner, Anne Kirstine Cramon og Jonas Kuld Rathje. I anden time får vi naturligvis igen besøg af Poul Pilgaard, og så kigger Henrik Qvortrup også forbi.  Programmet er produceret af Johanne D. Holgersson See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan har det danske demokrati det anno 2020? I anledning af Grundlovsdag ser Kraniebrud nærmere på, hvordan demokratiet i DK har udviklet sig siden Grundloven blev en realitet i 1848. Hvordan gik det til, at vi fik demokrati i Danmark? Hvordan kan det være, at Grundloven faktisk slet ikke skriver noget om demokrati - hverken dengang eller i dag? Og hvordan står det til med demokratiet i dagens Danmark - har det det godt eller skidt? Alt det og meget mere kan du være med til at diskutere i dagens afsnit af Kraniebrud, hvor historiker Bertel Nygaard hjælper os med at blive klogere på, demokratiet i Danmark i fortid, nutid - og fremtid. Medvirkende: Bertel Nygaard. Vært: Anne Engedal

Den danske forfatning, Grundloven, bliver markeret i dag, hvor den første udgave for 171 år siden blev underskrevet. Men hvorfor har vi ingen national mærkedag? ”Hvad fatter gør, det er altid det rigtige” er titlen på et eventyr af den verdensberømte forfatter H.C. Andersen. Men hvordan harmonerer det med rollen som far i dagens Danmark, og er der overhovedet grund til at fejre fædre i dag? Derudover: børn og skærm, corona-status, mere hjemmearbejde, Jordskred i Norge. Medvirkende: Svend Åge Madsen, psykolog og mandeforsker. Marie Keiding, forsker på GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Uffe Østergaard, historiker og professor emeritus ved Copenhagen Business School. Bertel Nygaard, historiker på Aarhus Universitet. Peter Busch-Jensen, lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet. Christian Wejse, Læge med speciale i infektionssygdomme og lektor på Aarhus Universitet.

Hip hurra for grundloven, der i dag fylder 171 år. Vi fejrer den gamle dame her på grundlovsdag. Men er der i virkeligheden så meget at råbe hurra for. For er grundloven i virkeligheden outdated? Techgiganterne krænker privatlivets fred. Kongehuset skovler penge ind, mens prinserne lejer deres sommerhuse ud og skrider til Frankrig for at studere. Og ytringsfriheden er presset - offentlige ansatte, kvinder og minoriteter har svært ved at udtrykke deres holdninger. Vi vender om grundloven stadig har betydning, og om der er brug for en revidering? Gæster: Geeti Amiri, lærer og lærerstuderendeHarald Toxværd, religionsvidenskabsstuderende og forfatterKatrine Fischer, gymnasieelev og medlem af Liberal Alliances ungdomVærter: Cecilie Lange og Kevin ShakirRedaktør: Andrea Bøtker

"Den danske forfatning, Grundloven bliver markeret i dag, hvor den første udgave for 171 år siden blev underskrevet. Men hvorfor har vi ingen national mærkedag? ”Hvad fatter gør, det er altid det rigtige” er titlen på et eventyr af den verdensberømte forfatter H.C. Andersen. Men hvordan harmonerer det med rollen som far i dagens Danmark og er der overhovedet grund til at fejre fædre i dag? Derudover: børn og skærm, corona-status, mere hjemmearbejde, Jordskred i Norge. Medvirkende: Svend Åge Madsen Psykolog og mandeforsker. Marie Keiding Forsker på Geus De nationale goelogiske for DK og Grønland. Uffe Østergaard, Historiker og professor emeritus ved Copenhagen Business School. Bertel Nygaard Kommer måske i studiet Historiker, Aarhus Universitet. Peter Busch-Jensen, Lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet. Christian Wejse, Læge med speciale i infektionssygdomme og lektor på Aarhus Universitet.

Knap 300.000 kvinder i Danmark tager p-piller for at undgå uønsket graviditet. De fysiske bivirkninger ved p-piller er efterhånden velkendte: De kan blandt andet give forhøjet risiko for blodpropper og for brystkræft, men hvad med p-pillernes effekt på psyken? Det skal et nyt studie nu gøre os klogere på. Når det gælder grøn omstilling, bør resten af verden lade sig inspirere sig af Danmark. Sådan lyder konklusionen i en amerikansk bæredygtighedsrapport. Men kan det nu passe - selv om rapporten er lavet af forskere fra Yale og Colombia? Vi ser også på Grundloven. For da corona-smitten for alvor fik fat i Danmark i marts fik regeringen hurtigt vedtaget en hastelov, som blandt andet begrænsede vores frihed til selv at bestemme, hvor vi ville opholde os og hvor mange, vi ville være sammen med. Ting, der strider mod principperne i Grundloven. Så hvordan har vores Grundlov det egentlig? Værter er Anders Bech-Jessen og Maria Dohn. www.dr.dk/p1morgen

Umiddelbart efter afslutningen på 2. verdenskrig i 1945 begyndte en verdensomspændende diskussion om afvikling af kolonierne i verden. Diskussionen foregik i det nyligt oprettede FN og kom til at få betydning for Grønlands afkolonisering. Grønland havde været knyttet til Danmark siden missionæren Hans Egedes ankomst til landet i 1721, og landet blev styret som en dansk koloni. I årene 1945-1954 blev spørgsmålet om Grønlands statsretlige stilling et vigtigt led i dansk FN-politik. Den danske regering forsøgte ihærdigt via en række forhandlinger i FN at bevare Grønland som en del af det danske rige. Det lykkedes for regeringen, og ved ændring af Grundloven den 5. juni 1953 ophørte Grønlands status som koloni, og landet blev formelt en ligestillet del af Danmark. Statusændringen blev i 1954 anerkendt af FN. Artiklen er læst højt af Karoline Corfitz, studentermedhjælper hos nordics.info. Her kan du læse artiklen på engelsk.#nordicsinfo #ReNEWhub

”Den magt der er givet til regeringen, er meget meget vidtgående, og den bliver brugt meget meget vidtgående - Nogen i regeringen må have overvejet, hvad konsekvenserne er på den lange bane, og det er de tal, som jeg ikke synes man har fået nogen som helst specifik viden fra regeringens side om”. Sådan lyder det blandt andet i denne 10 episode af Forbrydelse og Moral fra advokat og Dr.jur. Jonas Christoffersen, idet han giver udtryk for, at han savner at blive præsenteret for regeringens konkrete mål. Hør Jonas uddybe og nuancere denne pointe lige her.Jonas Christoffersens juridiske baggrund er imponerende, og fra 2009 til 2020 har han været direktør i Institut for Menneskerettigheder. Det var derfor også oplagt at tage en snak om hvorvidt de beslutninger, som politikerne den seneste tid som følge af covid-19 har truffet, egentlig er i overensstemmelse med henholdsvis grundloven og menneskerettighederne. Og hvad med begreber som ”undtagelsestilstand” og ”nødret”? Jonas er netop i disse dage sammen med tænketanken Justitia i gang med at undersøge de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af alle de initiativer, som vi pt. oplever, og det var derfor også oplagt, at drøfte nogle af de konkrete initiativer nærmere. Vi kommer med andre ord vidt omkring i denne her episode, og du kan høre meget fra Jonas Christoffersen selv ved at høre det her afsnit. God fornøjelse.

Et af de tiltag vi alle sammen mærker lige nu, er, at vores ret til at forsamle os er begrænset, og herudover giver epidemiloven vidtrækkende muligheder for, at myndighederne kan gøre indgreb i den personlige frihed og integritet – eksempelvis ved tvangsvaccination, indgreb i retten til familie og ikke mindst ved indgreb i den fri bevægelighed. Dertil kommer desuden, at regeringen netop i dag fremsætter et hastelovforslag om højere straf for en række lovovertrædelser. Eksempelvis lægger regeringen op til, at man vil firedoble straffen for virksomheder, der begår svindel i forbindelse med de hjælpepakker, som regeringen og folketinget har indført for at hjælpe virksomheder og iværksættere, der er ramt af nedlukningen af Danmark.Da jeg besluttede mig for at lave en Corona-special, var jeg ikke i tvivl om, at den helst skulle give et bud på en skeptisk eller kritisk, om man vil, tilgang til nogle af de tiltag, som vi oplever pt. fra politisk hold. Det ville simpelthen være mest interessant. Idet forsvarsadvokat Peter Secher i episode 4 af Forbrydelse og Moral havde forklaret mig, at han anså det som sin opgave at være professionelt skeptisk og kritisk overfor politiets arbejde, slog det mig, at jeg nok næppe ville finde en bedre kandidat end lige præcis Peter Secher, når jeg ønskede en kritisk tilgang til myndighedernes arbejde. Jeg forsøgte at medtage nogle spørgsmål, som i en eller anden grad tog afsæt i den Corona krise vi alle oplever lige nu, men hvor fokus var på, hvordan retssystemet påvirkes. Jeg håber, at de af jer som giver episoden et skud vil finde den interessant.

Karsten Hønge råber 'fantasibeløb' efter Ole Birk Olesen. Lene Rishede Hansen blev udsat for 3F-chikane i lufthavnen. DR skaber unødig frygt for blodpropper hos mobbeofre. Og DF'er beskylder Facebook for at bryde Grundloven. I denne udgave af Detektor ser vi tilbage på året, der er gået. Vært: Camilla Stampe.

Fra systemskiftet i 1901 til grundlovsændringen 1915 gennemgik det danske demokrati en politisk slåskamp om magt, moral og principper. En af mændene, der i højeste grad prægede kampen, var J.C. Christensen, en af landets absolut største politikere. Som en anden Dr. Jekyll og Mr. Hyde gik han fra at have været en af de største forkæmpere i den demokratiske udvikling ved Systemskiftet, til at modarbejde både sit eget parti og vejen imod en mere demokratisk grundlov frem mod 1915.

Menneskerettigheder, a hva' for en fisk? Har du også svært ved at finde rundt i menneskerettigheder, Grundloven og internationale forpligtelser? Så frygt ej længere, Snapstinget har din ryg! I denne episode har Snapstinget besøg af Lise Garkier Hendriksen, jurist fra Institut for Menneskerettigheder. Undervejs i programmet får vi både vendt fremmedkrigere, "dynamisk fortolkning" af menneskerettighederne og så opfinder Snapstinget også en ny menneskerettighed i slutningen af programmet. Værter: Sofie Hvemon & Mads DannemandThis podcast is powered by Pinecast.

Medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse Erik Høgh-Sørensen anklager Facebook for at bryde Grundlovens paragraf 77 om censur. En række juraeksperter vurderer dog, at Erik Høgh-Sørensen misforstår Grundloven. Det fremgår af en pressemeddelelse fra optikerkæden Louis Nielsen, at halv så mange danskere ville miste synet, hvis flere begyndte at gå til synstjek. Vi undersøger, om det er rigtigt. Vært: Camilla Stampe.

I en periode på 19 år fra 1875-1894 sad J.B.S. Estrup som statsminister (dengang konseilspræsident). Han sad med Folketingets flertal imod sig, og var med til at skabe udemokratiske tilstande i et spædt dansk demokrati.

I anden time taler vi om Klaus Riskær, som ifølge Søren Pind ikke er værdig til at sidde i Folketinget. Prins Joachim tager apanagen med til Frankrig, selvom det er i direkte strid med Grundloven. Joan Ørting fortryder at have forsvaret voldtægtsdømt krammeterapeut, Per Brændgaard. Britta Nielsens datter er gået konkurs, fordi hendes virksomhed bygger på mor Brittas svindelpenge. Og så venter vi i spænding på at få Steen Schvarzengrens rapport om dokumentfalsk. Ditte Okman er vært, og i panelet sidder journalist på ugebladet Her & Nu, Nikolaj Vraa, direktør i WeDoCommunication, Anna Thygesen, direktør i Impact Tv, Thomas Heurlin, og kommunikationsrådgiver, Anne Kirstine Cramon.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I første time taler vi om skuespilleren Liam Neeson, som anklages for at være racist. Amazon-direktør, Jeff Bezos, ligger i åben strid med The National Enquirer – en strid, som har en politisk bismag. Smykkedesigner Mai Manniche har i al hast lukket sin forretning på Strandvejen og angiveligt stukket af fra huslejen. Og så tager prins Joachim apanagen med til Frankrig, selvom det er i strid med Grundloven. Ditte Okman er vært, og i panelet sidder journalist på ugebladet Her & Nu, Nikolaj Vraa, direktør i WeDoCommunication, Anna Thygesen, og kommunikationsrådgiver, Anne Kirstine Cramon.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danmarks regeringsform er 'indskrænket-monarkisk', står der i Grundloven. Vi undersøger med Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, og professor emeritus Tim Knudsen, hvad det egentlig betyder. Og så har Karen Ellemann været i pengeskabet og har noget helt særligt med, som hun viser os.

Pædagoger har som alle andre ret til ytringsfrihed. Det er en formel rettighed sikret gennem Grundloven. Men reelt er pædagogers ytringsfrihed under pres. En undersøgelse fra BUPL viser, at hver anden pædagog ikke ytrer sig om kritisable forhold i arbejdslivet. Det er en stor stigning i forhold til tidligere undersøgelser, og det vækker bekymring mange steder. I denne episode af Børn&Unge Podcast kan du møde sociolog Rasmus Willig, der giver et bud på, hvorfor pædagoger vælger tavsheden og holder kritikken inde. Du kan også høre om norsk forskning, der dokumenterer, at kritikken kan gavne både pædagoger og børn. Og så kan du møde pædagog Malene Seest Holmqvist, der gerne tager bladet fra munden og blander sig i den offentlige debat. Læs hele temaet om ytringsfrihed i Børn&Unge 01/2019

På trods af at Carl Theodor Zahle havde en baggrund som søn af en skomager, så sad han i spidsen for en dansk regering over to perioder. Særligt hans anden periode som konseilspræsident var proppet med store sager. Et særligt stort emne var ændringer af Grundloven af 1915, hvor kvinder og tyendet fik stemmeret, hvor valgretsalderen bliver sænket til 25 år og man samtidig ændrer regeringslederens titel. Zahle bliver derfor den sidste konseilspræsident i Danmark - fremover er titlen statsminister. Derudover skal Zahle og hans regering forholde sig til første verdenskrig, og efter krigen beslutte, hvordan man drager grænsen mellem Danmark og Tyskland. Zahles regeringsperiode slutter med et brag, da Kong Christian 10. afskediger Zahles regering, fordi konseilspræsidenten ikke vil udskrive valg på det tidspunkt, han ellers har lovet. Den afskedigelsen leder til påskekrisen, hvor både socialdemokraterne og Radikale Venstre åbent taler om et statskup. Denne udsendelse med Zahle er den sidste i 3. sæson af Danske Statsministre.

Grundloven gælder for alle. Men også for alle alle? Nix, kun for danske statsborgere, siger Dansk Folkeparti. Og selvom alle juridiske eksperter siger, at grundloven gælder for alle, så er Dansk Folkeparti ligeglade. For det synes de bare ikke. Hvor går grænsen mellem holdning og fakta egentlig i dansk politik? Regeringens eget rådgivende organ, Klimarådet, har for nylig rådgivet regeringen om, at deres klimaplan ikke er helt god. Men det er klimaminister Lilleholt ligeglad med. Han tror på den. Og tro er åbenbart nok. Men er det virkelig det? For nylig blev regeringens ghettoplan vedtaget. Den tror et stort flertal i folketinget på. Kritikere siger, at man bare flytter problemerne. Men hvad skal man ellers gøre? Og så var FN lige blevet enige om en uforpligtende hensigtserklæring omkring flygtninge og migranter… men så er der gået Trump, Ungarn og Naser Khader i den. Kan vi nogensinde blive enige om noget som helst på det område? Bjørn Elmqvist (R), Torben Lund (S) og Preben Wilhjelm (VS) er på tinge hos formand Huxi Bach. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Grundloven gælder for alle. Men også for alle alle? Nix, kun for danske statsborgere, siger Dansk Folkeparti. Og selvom alle juridiske eksperter siger, at grundloven gælder for alle, så er Dansk Folkeparti ligeglade. For det synes de bare ikke. Hvor går grænsen mellem holdning og fakta egentlig i dansk politik? Regeringens eget rådgivende organ, Klimarådet, har for nylig rådgivet regeringen om, at deres klimaplan ikke er helt god. Men det er klimaminister Lilleholt ligeglad med. Han tror på den. Og tro er åbenbart nok. Men er det virkelig det? For nylig blev regeringens ghettoplan vedtaget. Den tror et stort flertal i folketinget på. Kritikere siger, at man bare flytter problemerne. Men hvad skal man ellers gøre? Og så var FN lige blevet enige om en uforpligtende hensigtserklæring omkring flygtninge og migranter… men så er der gået Trump, Ungarn og Naser Khader i den. Kan vi nogensinde blive enige om noget som helst på det område? Bjørn Elmqvist (R), Torben Lund (S) og Preben Wilhjelm (VS) er på tinge hos formand Huxi Bach. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Debatten om forholdet mellem stat og kirke er aktuel og har altid været det historisk set.I grundloven står der, at vi har religionsfrihed i Danmark, og det må betyde, at religion er en privat sag - at alle har ret til at dyrke deres egen religion. Men samtidig står der, at folkekirken har en særlig status, og at dronningen er folkekirkens overhoved. Så hvordan er forholdet mellem kirke og stat i Danmark, og er det virkelig dronningen, der bestemmer over folkekirken? Se med, når de to religionshistorikere Jes Heise Rasmussen og Brian Arly diskuterer, om vi har en statskirke i Danmark, og hvad kristendommens status er i folkeskolen.

  "Grundloven er en af hjørnestenene i vores demokrati”. Sådan siger dagens gæst, Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder. Denne udtalelse kommer i forlængelse af en udtrykt bekymring for Regeringens nylige indgreb i Grundlovens frihedsrettigheder. Vi sætter derfor i denne uge fokus på, hvad der sker når man udfordrer grundværdierne i et samfund, og vi snakker bl.a om konsekvenserne ved de stærkt omtalte maskeringsforbud og zoneforbud.    Vi har for et kort stund fået ny medvært nemlig Rosa Lund, som giver et personligt indblik i livet som studerende og folketingsmedlem, og som sammen med Mai Villadsen kommenterer på de faste indslag. Ugens roser kommer fra Københavns Rådhus og en næsten alt for venlig opkast kommer fra Socialdemokratiet. I ugens liste gives der en podcast anbefaling, et ønske om at vi husker at læse skønlitteratur samt et indblik i Mais håndværker-skills.    God Grundlovsdag!

den2radio’s seje Ronkedorer stiller op 3 mand høj i denne uge: Georg Metz, Jens Raahauge og Egon Clausen og de tre fagbøger de diskuterer er: Kaare R. Skou’s ’Lov og Land. En fortælling om Danmarks grundlove gennem 800 år’, (Gads Forlag) Hans Hertels ’Bogmennesker’-  100 essays, hvor litteraturprofessor Hans Hertel fortæller om bøger i sit eget liv og om bøgernes liv i den store verden. (Tiderne skifter)...