Podcasts about den kolde krig

Det er ekstremt farligt, hvis vi alene fokuserer på større forsvarsbudgetter og forsømmer at adressere vores egne demokratiers indre politiske udfordringer, siger den snart 80-årige britiske fredsforsker Mary Kaldor i denne uges Langsomme samtale med Rune Lykkeberg --- Vi er i gang med en massiv oprustning af Europa, som kommer til at transformere vores stater, forandre vores verdenssyn, ændre vores sociale og politiske hierarkier og militarisere vores samfund. Vi har været igennem det før – sidste gang under Den Kolde Krig. Dengang blev oprustningen af samfundet ledsaget af fredsforskning, forskning i konfliktløsning samt adskillige kulturelle afspændingsinitiativer. Det vil sige med en bevidsthed om, at der skal være balance mellem sværdet og ordet, mellem samarbejdet og krigen, mellem oprustningen og udviklingen, det autoritære og det anti-autoritære. Men det ser ud til, at den igangværende oprustning finder sted uden nogen fredsforskningsinitiativer og uden nogen interesse for at opbygge en infrastruktur, hvor fjender kan blive til modstandere, der kan lave aftaler sammen. Spørgsmålet er, om vi kan lære noget af den gamle fredsbevægelse ved at se nærmere på, hvad den var, hvad den fik udrettet, og hvilken rolle den har spillet i historien.  Det er ambitionen bag denne uges Langsomme samtale, hvor Rune Lykkeberg taler med den næsten 80-årige britiske forsker Mary Kaldor. Hun blev født i 1946, voksede op under Den Kolde Krig, deltog i fredsdemonstrationer i 1960'erne og blev i 1980'erne en slags freds- og nedrustningsaktivist. En årrække arbejdede hun på det store svenske fredsforskningscenter i Stockholm, SIPRI, og blev her en stor autoritet med sin forskning i nye og gamle krige, sin begrebsudvikling og hele sin konceptualisering af, hvad menneskelig sikkerhed betyder. Hun er også forfatter til en række banebrydende bøger, herunder Human Security: Reflections on Globalization and Intervention fra 2007,  som handler om at tænke fred og sikkerhed bredere end bare et ophør af krig. Samt New and Old Wars: Organized Violence in a Global Era fra 1999, der gjorde Kaldor til et internationalt hovednavn på grund af sin begrebsliggørelse af såkaldt 'nye' og 'gamle' krige. I dagens afsnit gennemløber Rune Lykkeberg og Mary Kaldor hele fredsforskningens historie frem til i dag. De taler om Israel og om Ukraine og om hele den fredsarkitektur, der blev rejst og siden revet ned, og som nu – sideløbende med de stigende militærudgifter – må bygges op igen.

89-årige Bertel Heurlin betegnes som dansk sikkerhedsforsknings grand old man. Han har rådgivet regeringer, skrevet over 60 bøger om international politik og så har han oplevet både Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig på tæt hold.Ifølge Heurlin misforstår mange eksperter, politikere og borgere den verden, vi står overfor. Vi er ikke på vej ind i en ny verdensorden, hvor Kina, Rusland og USA deler magten, mens resten må dukke sig.Tværtimod har USA indtaget rollen som hyperunipolær magt – og det er både langt bedre og langt værre end alternativet.Artiklen er skrevet af Rasmus Karkov.Oplæser: Emma Özen DeinbekProducer: Frederik Riis-JacobsenRedaktør: Ida Hasgaard RøntorpFind alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Mens Mette Frederiksen kalder sikkerhedssituationen »værre end Den Kolde Krig«, er forfatter Maj My Humaidan aktuel med endnu et kampskrift. Humaidan mener, at tiden kalder på en prioritering af det nære fællesskab, håbet og tilliden. At det er tid til at møde verden “blødt”. Men hvad er et “blødt” liv? Og er det solidarisk at leve blødt i en hård tid? Gæst: Maj My Humaidan, forfatter til bogen “Blødt” Vært: Tine Toft Klip og produktion: Pernille Skytte Foto: Casper Dalhoff Læs Lasse Mommes reportage fra Maj My Humaidans Ærø her Til dagens episode er der lånt klip fra DR og TV 2 See omnystudio.com/listener for privacy information.

(03:00): Mette Frederiksen: Sikkerhedssituationen er værre end under Den Kolde Krig. Medvirkende: Peer Henrik Hansen, ph.d. i koldkrigshistorie og museumsleder ved Koldkrigsmuseum Langelandsfort. (15:00): Trump vil have Ukraine til at betale krigsskadeserstatning. Medvirkende: Stefan Weichert, journalist i Ukraine. (31:00): Venstres Ungdom: Musk har fat i den lange ende med DOGE. Medvirkende: Sebastian Sandgaard, Forretningsudvalgsmedlem, Venstres Ungdom. (39:00): Techjournalist: Vi kan ikke stole på, at amerikanere passer på vores data. Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, stifter af techmediet Radar og techkorrespondent på Ingeniøren. Værter: Kasper Harboe og Nicolai DandanellSee omnystudio.com/listener for privacy information.

"Europa befinder sig i en mere farlig situation end under Den Kolde Krig", lød det fra statsminister Mette Frederiksen, der i sidste uge turnerede landets store aviser med en dyster analyse af verdenssituationen. Men Danmark skal både kunne opruste, støtte Ukraine og have råd til velfærd. Danmark kan det hele. Så hvad vil Mette Frederiksen med sin analyse? Er det en udmelding, der splitter eller forener danskerne? Og har vi forstået alvoren? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Christian Rabjerg, politisk ordfører (S), Christian Jensen, chefredaktør på Politiken, Jan E. Jørgensen, politisk ordfører (V), Kasper Junge Vester, journalist på OLFI, Theresa Scavenius, Løsgænger (MF) og Kirsten Gunvor Løth, forkvinde i Landsforeningen for Socialpædagoger. Vært: Martin Plauborg. Tilrettelægger: Christian Ulloriaq Jeppesen. Producer: Nina Lorenz Grimstrup.

"Europa befinder sig i en mere farlig situation end under Den Kolde Krig", lød det fra statsminister Mette Frederiksen, der i sidste uge turnerede landets store aviser med en dyster analyse af verdenssituationen. Men Danmark skal både kunne opruste, støtte Ukraine og have råd til velfærd. Danmark kan det hele. Så hvad vil Mette Frederiksen med sin analyse? Er det en udmelding, der splitter eller forener danskerne? Og har vi forstået alvoren? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Christian Rabjerg, politisk ordfører (S), Christian Jensen, chefredaktør på Politiken, Jan E. Jørgensen, politisk ordfører (V), Kasper Junge Vester, journalist på OLFI, Theresa Scavenius, Løsgænger (MF) og Kirsten Gunvor Løth, forkvinde i Landsforeningen for Socialpædagoger. Vært: Martin Plauborg. Tilrettelægger: Christian Ulloriaq Jeppesen. Producer: Nina Lorenz Grimstrup.

"Europa befinder sig i en mere farlig situation end under Den Kolde Krig", lød det fra statsminister Mette Frederiksen, der i sidste uge turnerede landets store aviser med en dyster analyse af verdenssituationen. Men Danmark skal både kunne opruste, støtte Ukraine og have råd til velfærd. Danmark kan det hele. Så hvad vil Mette Frederiksen med sin analyse? Er det en udmelding, der splitter eller forener danskerne? Og har vi forstået alvoren? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Christian Rabjerg, politisk ordfører (S), Christian Jensen, chefredaktør på Politiken, Jan E. Jørgensen, politisk ordfører (V), Kasper Junge Vester, journalist på OLFI, Theresa Scavenius, Løsgænger (MF) og Kirsten Gunvor Løth, forkvinde i Landsforeningen for Socialpædagoger. Vært: Martin Plauborg. Tilrettelægger: Christian Ulloriaq Jeppesen. Producer: Nina Lorenz Grimstrup.

Hvad venstrefløjen og russerne ikke lykkedes med under Den Kolde Krig, har skiftende borgerlige og socialdemokratiske regeringer fuldbragt på 20 år: afviklet det danske territorialforsvar. Anklagen kommer fra journalist og forfatter Peter Ernstved Rasmussen, der i denne samtale sætter navne på de største skurke og forklarer, hvordan forsvaret gik fra at være en militær organisation til at være en politiseret civil organisation.   Peter Ernstved Rasmussen er uddannet i det danske forsvar. Men hans bog "Forsvarsløs - når den største trussel kommer indefra" (Lindhardt & Ringhof) er ikke bare en personlig skildring. Hans nye bog beskriver en strukturel, organisatorisk og politisk afvikling af det danske forsvar, som ikke længere har et luftværn, ikke længere har en hær, nogen ubåde, intet artilleri. Forsvaret er ifølge ham forvandlet til en civil organisation à la DJØF, Socialdemokratiet eller Folketinget. Læg dertil vennetjenester og korruption. Hvad Danmark i bedste fald står tilbage med er en milits, ikke et militær. I denne samtale sætter han navne på de største skurke i det aktive netværk mellem politikere, heraf flere borgerlige, højtstående embedsfolk og topofficerer, og ser frem mod, hvad det kræver, hvis Danmark igen skal have noget, der minder om et nationalt forsvar. Peter Ernstved Rasmussen er journalist, vært på programmet "Frontlinjen" på Radio IIII og driver forsvarsmediet OLFI, som Kontrast samarbejder med. Han er været udsendt til Bosnien og Irak.

Det bragte tankerne hen på Den Kolde Krig og actionfilm, da hundredvis af personsøgere i sidste uge eksploderede i hænderne og lommerne på folk i Libanon.  Flere efterretningseksperter peger på, at Israel står bag det, der ligner et målrettet attentat mod Hizbollah-bevægelsen. Men hvordan kan det rent teknisk lade sig gøre at omdanne et lille og - på ydersiden - ufarligt apparat til en dødelig bombe?  Gæst: Peter Hald, ekspert i sprængstof, ingeniørofficer samt ph.d. og sikkerhedsleder på Institut for Kemi ved Aarhus Universitet Vært: Kaare SvejstrupSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Rasmus Mariager, en historiker fra Københavns Universitet, har skrevet en bog om Den Kolde Krig, kaldet Sjælekampen. Bogen er flot med mange billeder og grundige kildehenvisninger, men den mangler at dykke ned i, at mange danskere faktisk bakkede op om kommunismen og venstreradikalismen i den periode. Forfatteren tør ikke gå planken ud. I denne podcast fortæller Bent Blüdnikow og hans søn Philip om Den Kolde Krig, og hvad Rasmus Mariager ikke turde fortælle.

Esben har historieprofessor Rasmus Mariager i studiet. De taler om Rasmus' nye bog ”Sjælekampen”, og hvordan Den Kolde Krig også var en kamp om den danske socialpsykologi.Den tredje ud af seks episode i #dkpol's sommerserie.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Rasmus Mølgaard Mariager, professor i historie ved Københavns Universitet.Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent.Shownotes:Rasmus sommer-anbefalinger:Professor Sten Rynnings bog ”Nato – From Cold War to Ukraine: A History of the World's Most Powerful Alliance”Cornerudstillingen på Gammelgaard i Herlev Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forfatteren Christian Ingemann Jensen har skrevet bogen Rød Terror, der genfortæller historierne om den yderste venstrefløjs ekstreme voldsparathed under Den Kolde Krig. En bog om vold, bombesprængninger, mord, bortførelser, flykapringer og likvideringer. Om hvordan kommunister og socialister i Vesten allierede sig med arabiske terrorister og blev finansieret af de kommunistiske diktaturer i øst.

Grækenlands kystvagt afsløret i systematisk at smide migranter over bord. Ny britisk handelsaftale vil styrke de danske virksomheder. Fake news bekymrer danskerne: Det er politikernes egen skyld. Verdenssituationen ligner slet ikke Den Kolde Krig, mener ekspert. Værter: Silas Moody Jakobsen & Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

"Er du fabriksarbejder, medlem af en fagforening eller en kirke? Så skal du være på stikkerne for at holde øje med folk, der promoverer den kommunistiske sag, og forsøger at bane sig vej ind i en magtposition." Sådan lyder det i en amerikansk propagandafilm fra 1960 om kommunismen. Den fandt også sin vej over Atlanten til vores kyster, og herhjemme var det politiske establishment ikke i tvivl. I den kolde krigs konfrontation mellem de to store systemer, det liberale demokrati og kommunismen, hørte den danske småstat til på amerikansk side. Hvilke spor satte det sig i den førte politik? Hvordan prægede det kulturlivet og samfundsudviklingen? Og hvorfor blev den danske folkesjæl med tiden 'ameridaniseret'? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med forfatter og dr.phil. i historie Rasmus Mariager. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.

En forårsdag i 1987 lander en tysk teenager sit lille propelfly på Den Røde Plads i Moskva. Han er fløjet helt fra Finland og ene mand trængt ind i et af verdens mest militært beskyttede områder. Men hvordan kunne det lade sig gøre for den unge Mathias Rust? Og var det bare en farverig handling eller var det en afgørende begivenhed for verdensfreden under Den Kolde Krig? Redaktion: Celine Klint og Martin Grønne. Redaktør: Hanne Barslund.

I dette eventyr følger I pigen Rikke, som i ly af mørket tager ind på det forbudte militærområde for at finde sin bedstefar, som er forsvundet på mystisk vis. Men på sin tur rundt i området opdager Rikke snart, at ikke alt er, som det ser ud, og at turen er langt farligere, end hun først havde troet. Eventyret tager jer tilbage til 1986, mens Den Kolde Krig endnu raser og fortæller både noget om områdets militære historie og det helt særlige dyreliv, der findes ved Stevns Klint. Ruten til dette eventyr ligger i  det smukke og fascinerede område ved Mandehoved og Flagbanken på Stevns Klint. Området byder både på overdrev, stejle klinter, fantastisk udsigt over Øresund og flere bygningsværker, som vidner om Flagbankens historie som militært område under Den Kolde Krig. . Eventyret er udviklet i samarbejde med Stevns Kommune. Skrevet af: Mathias Winther Ravnholt NielsenIllustration: Emma Kirk JeppesenIndtalt af: Christian EimingLyddesign af: Maja Bianka Jæger Thygesen

I mandags accepterede Ungarn – som det sidste land i NATO – at Sverige bliver medlem af militæralliancen. Dermed er mere end 200 års svensk neutralitet snart fortid.  Og svenskerne tager ikke let på det: De opruster massivt. De genindfører værnepligten. De hæver allerede fra næste år deres forsvarsbudget til de 2 procent af BNP, som NATO kræver – og som Danmark stadig ikke bruger.  Og så lægger Sverige lige nu land, vand og luftrum til den største NATO-øvelse siden Den Kolde Krig. Hvorfor rykker svenskerne så meget hurtigere end os? Og hvad betyder det for NATO – og for Danmark – at de blå-gule er kommet med i klubben?  Peter Suppli Benson, Berlingskes nordiske korrespondent, fortæller om broderlandet, der i mange årtier hørte til Europas stærkeste militære magter. Læs hans analyse af Sveriges NATO-medlemskab her.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.

"Til de folk rundt omkring i Europa som i dag slutter sig til os i den europæiske union, vil jeg strække en hånd frem og sige; det var jeres demokratiske valg og jeres indsats som gjorde dagen mulig". Sådan lød det glade budskab 1. maj 2004, her afleveret af Irlands daværende premierminister Bertie Ahern på vegne af EU. Ti nye land blev optaget, hvor de fleste tidligere havde befundet sig på den socialistiske side af Jerntæppet under Den Kolde Krig. I dag, tyve år senere, står Europa i en skæbnestund. Ikke alene er der valg til Europa-Parlamentet og udskiftning af EU's politiske lederskab, men det krigsramte Ukraine er på tærsklen til at blive budt velkommen ind i klubben. Vil det betyde at Unionen kommer i konflikt med sin historiske mission om fred og stabilitet? Hvad bør definere de endelige grænser for EU's udvidelse? Og er Krim-halvøen og Kaukasus også Europa? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis. Derudover medvirker historieprofessor fra Oxford University Timothy Garton Ash. Musik: Adi Zukanovic.

Hvilke planer havde Danmark, hvis Den Kolde Krig var blevet varm? Hvis en atomkrig var startet efter Cubakrisen, hvilket planer var så trådt i kraft og hvilke opgaver ville være blevet pålagt den danske befolkning? Og hvad kan vi lærer af de planer i dag? Bodil Frandsen, som er historiker og medforfatter til den nye bog "Hvis(atom)krigen kommer" gæster studiet. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

De kommende ti år kommer vi til at se amerikanske soldater i de danske gader, og USA kan opbevare militært isenkram på dansk jord.Dermed har forsvarsaftalen med USA forbundet Danmark endnu tættere til den amerikanske supermagt. Aftalen er mere vidtgående end det, vi så under Den Kolde Krig, men hvad kommer den konkret til at betyde for Danmarks og Europas sikkerhed?Gæst: Jette Elbæk Maressa, sikkerhedspolitisk korrespondent på Jyllands-PostenVært: Jacob GrosenTilrettelægger: Mathias Bonde

Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen taler om Den Kolde Krig og spørger, om den i virkeligheden allerede startede i 1917?

den2radio har modtaget en podcast fra Elektronisk Oplysningsforbund om Søværnets historie, som omtaler en bog med titlen 'Søværnet under den kolde krig, politik, strategi og taktik' skrevet af professor emeritus fra RUC Peter Bogason. Han har også gjort tjeneste i Søværnet i 4 år under den kolde krig og det fortæller han om.

den2radio har modtaget en podcast fra Elektronisk Oplysningsforbund om Søværnets historie, som omtaler en bog med titlen 'Søværnet under den kolde krig, politik, strategi og taktik' skrevet af professor emeritus fra RUC Peter Bogason. Han har også gjort tjeneste i Søværnet i 4 år under den kolde krig og det fortæller han om.

Berlin-muren lå i ruiner, fundamentet under Sovjetunion rystede og midt i afslutningen på Den Kolde Krig gjaldt det så VM i fodbold, denne gang i Italien. For Baggio skulle slutrunden blive en spejl på hele hans karriere. Presset. Forventningerne. De magiske øjeblikke. Skuffelserne...  Dette er kapitel 3 i vores serie om Roberto Baggios utrolige karriere. Kapitel 1, ”Gededrengen”, kan findes her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/legenden-om-baggio-1-9-gededrengen/id1581937604?i=1000618969781 Kapitel 2, "Maglia viola": https://podcasts.apple.com/dk/podcast/legenden-om-baggio-2-9-maglia-viola/id1581937604?i=1000620986158 Bliv medlem af Baggios Pisk – gruppen på Facebook: https://www.facebook.com/groups/152762283684602 Hvad synes du om Baggios Pisk? Giv os en anmeldelse, så er vi taknemmelige: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/baggios-pisk/id1581937604 Værter: Thomas Søgaard Rohde og Christian Nørgaard Larsen Musik: Theis Andersen

Det sølvgrå, skinnende metal nikkel er hårdere end jern. Og så blev det kaldt 'Djævlens kobber' af nedslåede minearbejdere, der hellere vil finde det værdifulde kobber end det værdiløse nikkel. Men bliver nikkel brugt i den rette kontekst som for eksempel mønter, så har det pludselig end helt anden værdi. Det gør sig gældende under Den Kolde Krig, hvor vi skal følge historien om en spionudveksling. Periodisk – en R*******K original produceret af R*******k Productions. Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta.De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dkAfsnittet er skrevet og tilrettelagt af Frederik HolstTor Arnbjørn og Dorte Palle er producereRené Slott står for lyddesign og mixSimon Bennebjerg er vært

I sidste uge havde Berlingske en “hvad ved du om Tyskland”-quiz. Genaus vært fik 10/10, hvilket nok mere skyldes held end forstand, men fred være med det. Dét, der fangede Genaus opmærksomhed, var snarere, at Berlingske havde valgt at ledsage quizzen med et billede af en række heilende Nazister, heriblandt Adolf Hitler. Vi ser nærmere på Berlingskes quiz og Adolf-automatreaktionen i det danske Tysklands-billede anno 2023. Dernæst dykker vi også ned i et andet spørgsmål fra quizzen om Tysklands hovedstad under Den Kolde Krig, der er blevet genstand for debat blandt Tysklands-nørder. Velkommen til Bonn-mysteriet! Derudover skal vi også runde borgmestervalget i den nuværende tyske hovedstad, der blev mere dramatisk end forventet, og tale om det såkaldte Deutschlandticket, som man nu kan købe. Billetten koster 49 euro om måneden, og med den i hånden kan man tage toget og busser rundt i hele landet - vi kommer med inspiration og ris og ros til ture i Tyskland. Vært: Mirco Reimer-Elster. Redaktør: Dorte Lind. Tilrettelægger: Patrick Pape Pedersen. Medvirkende: Nora Sina (Statskundskabsstuderenede, født og opvokset i grænselandet), Moritz Schramm (Lektor og studieleder ved tyske studier på Syddansk Universitet og formand for Dansk-Tysk Selskab), Mathias Sonne (Tyskland-korrespondent ved Dagbladet Information). See omnystudio.com/listener for privacy information.

Koldkrigshistoriker Rasmus Mariager fortæller om hvordan den kolde krig ændrede Danmark. I lyset af krigen i Ukraine er det aktuelt at overveje, hvilke konsekvenser en ny langvarig konflikt med Rusland vil have for det danske samfund.

Fra 1959-1981 lå der en militær raketbase på Gunderødvej i Karlebo. Den var en del af luftforsvaret af København under Den Kolde Krig. John Macko, der gjorde tjeneste på Raketbasen i Gunderød i næsten 20 år fortæller i dette program om raketbasen og dens virke.

I denne episode tager vi tilbage til en anden tid. Dengang træbrikker var anset som det dannede alternativ til plastik. Dengang man ikke brugte ord som "table presence", men i stedet blot nød den tid man brugte på samme spil, igen og igen. Det var lige meget om det ikke var så pænt, men man havde sit eget lille meta omkring det, og der var alligevel ikke så meget andet på hylderne. Den Kolde Krig var netop overstået, og mens Francis Fukuyama erklærede at vi var nået til "The End of History", opfandt tyskerne deres egen designtradition, i skarp kontrast til det usofistikerede Ameritra- ... vent, kom det her spil ud i 2005?

I Benni Bødkers nye spionkrimi, 'Et hus med tusind øjne', trækkes både hovedpersonen, Rune og læseren med tilbage til Den Kolde Krig. For at forstå denne angstfyldte periode i danmarkshistorien bedre er vært, Nanna Mogensen taget med forfatteren til Stevnsfortet. Her atten meter under jorden kunne man både overvåge fjender og beskytte sig imod angreb fra Sovjetunionen. Benni Bødker og Nanna Mogensen forsøger at blive klogere på konflikten mellem Øst og Vest dengang og nu. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 18. januar).

Vi har pakket nogle af de bedste artikler fra Politikens kulturredaktion ned i en slags weekendkuffert til dig. Din vært er Ida Herskind, og de enkelte artikler er læst op af skribenterne selv. Har du allerede læst eller hørt en af de fire artikler, kan du altid 'spole' videre til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene her:Michael Bo læser sit interview med skuespilleren Tom Hanks op (1:24)Ida Herskind læser sin interview med kunsthistoriker Kristian Handberg, der har fundet ud af, at Danmark brugte Cobra-kunst som våben i den kolde krig (25:16)David Dyrholm læser sin guide til hvilke tv-serier, du skal streame i 2023 (38:31)Og endelig kan du høre madanmelder Joakim Grundahl læse en meget begejstret restaurantanmeldelse, hvor han blandt andet har spist en kyllings røv (52:32)

Efter Anden Verdenskrig kommer Den Kolde Krig. En del af Tyskland bliver del af NATO og Vesten, den anden del bliver del af Warszawa-pagten og Østen. Vi undersøger det tysk-russiske forhold i en tid, hvor der blev bygget en mur tværs ned igennem Tyskland, og hvor den første gas begyndte at strømme fra Rusland ind i Tyskland. Medvirkende: Lars Hovbakke Sørensen, historiker og forfatter.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Magtens Korridorers forsanger Johan Olsen elsker stadig Pink Floyd albummet ”The Wall”. Men efter at have lyttet intenst til albummet i sine teenageår, blev han nødt til at holde en pause fra The Wall. En pause der skulle vise sig at vare næsten 20 år. I denne anden del af ugens Portrætalbum udsendelse kan du høre hvorfor der gik 20 år før Johan satte den på pladespilleren igen. Og midt i udsendelsen, så dukker et gammelt atomspøgelse fra Den Kolde Krig op igen og skaber frygt i Johans hjerte og stemme. Sendt første gang d. 02.09.2022 Udsendelse nr.: 34 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Medvirkende: Johan OlsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I 1954 sprængtes den kraftigste atombombe nogensinde i atmosfæren. Bomben var en brintbombe kaldet Castle Bravo. Testsprængningen skete på atollen Bikini på Marshalløerne. Radioaktivt støv spredte sig i en radius på 18.000 kvadratkilometer og faldt ned som hvid sne over indbyggerne på naboøerne. Seniorforsker Rens van Munster forsker i de lokale effekter af de mange atomprøvesprængninger, USA foretog på Marshalløerne under Den Kolde Krig. I denne podcast fortæller han om, hvordan befolkningen i dag lever med eftervirkningerne af at bo i en radioaktiv ruin. Han forklarer også, hvordan forskning i spredning af radioaktivt støv fra atombomber gav os en forståelse af jorden som et sammenhængende system, hvor lokale handlinger kan have globale konsekvenser. Dermed var våbenkapløbet og atomprøvesprængninger under Den Kolde Krig med til at starte på den tidsalder, vi lever i i dag. Nemlig den antropocæne tidsalder, hvor mennesket er den primære naturkraft, der former kloden. Klippet i starten af podcasten er fra en atomprøvesprængning på Bikini i 1946. Klippet har vi lånt fra Washington Post Vi har desuden lånt klip fra Pacific Tourism Organisation Medvirkende: Seniorforsker Rens van Munster Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse Klip: Anne Blaabjerg og Marie Barse

En forårsdag i 1953 må beboerne i den nordgrønlandske bygd Uummannaq straks pakke deres liv ned på hundeslæder. Den danske stat har besluttet, at de skal flytte, og de har kun få dage til at forsvinde. Dalen skal nemlig huse den amerikanske Thule Air base. Men hvorfor skal det lokale inughuit-folk flytte så hurtigt, og hvordan hænger en tvangsflytning sammen med tidens krav om afkolonisering i hele verden? I denne tredje del bliver Grønland officielt et dansk amt, og vi finder frem til en foruroligende sammenhæng mellem grundlovsændringen, Den Kolde Krig, Danmarks manipulation af FN og den hastige tvangsflytning fra Uummannaq.

Fra Uffe Ellemann-Jensens stuer kan man se ud over Øresund. At svenskerne på den anden side af vandet nu bliver en del af NATO »forandrer alt« siger han. Han er stærkt påvirket af, at Norden nu vil stå samlet i alliancen, og at svenskerne og finnerne træder ind foran Danmark i fronten mod Rusland. Men er Sveriges og Finlands NATO-medlemskab udtryk for, at Ellemanns verdensbillede var en illusion? At Vesten alligevel ikke kunne skabe et samlet og fredeligt Europa? Skal demokratierne – som nogen foreslår – tilpasse sig og have mere forståelse for autokraters og diktatorers krav – sådan som de gjorde under Den Kolde Krig for at sikre os selv? Mød Uffe Ellemann-Jensen i ugens Avistid, hvor han også taler om folkeafstemningen om Danmarks forsvarsforbehold. Er man forvirret over den afstemning, siger han, er det »udtryk for dovenskab«: »Helt ærligt: man kan jo bare sætte sig ind i tingene!« Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oleg Gordijevskij er blevet kaldt en af historiens vigtigste spioner. Han har fået æren for at være afgørende for afslutningen af Den Kolde Krig. Men hvor meget kan en enkelt person lige betyde for verdens gang? I denne sjette del vælger Oleg at tage tilbage til hjertet af det imperium, han har forkastet. Men allerede ved sin hoveddør i Moskva kan han mærke, at der er noget helt galt.

Rusland har netop fejret sejren over Hitler-Tyskland under 2. verdenskrig. Ved den årlige parade på Den røde Plads i Moskva stod præsident Putin og inspicerede sit militære isenkram, deriblandt en kolonne med atombomber. Mens krigen raser i Ukraine, er den russiske atomvåbenstyrke sat i 'særligt beredskab'. For nylig viste en undersøgelse foretaget for DR, at fire ud af ti danskerne frygter, at der udbryder atomkrig, eller at 3. verdenskrig nærmer sig. Og det er ikke første gang at truslen om et nukleart ragnarok truer menneskeheden. Den Kolde Krig var én lang øvelse i at håndtere frygten for at blive blæst i luften i en paddehattesky. Men hvordan adskiller nutidens trussel om atomkrig sig fra truslen fra før 1989? Det taler Adam Holm med ph.d. i historie Steen Andersen og ph.d. i historie Casper Sylvest om. Begge har beskæftiget sig indgående med Den Kolde Krig. Musik: Adi Zukanovic.

Oleg Gordijevskij er blevet kaldt en af historiens vigtigste spioner. Han har fået æren for at være afgørende for afslutningen af Den Kolde Krig. Men hvor meget kan en enkelt person lige betyde for verdens gang? I denne femte del afslører Oleg tophemmelige dokumenter fra hjertet KGB og får hovedrollen i en paranoid efterretningskrig mellem Sovjetunionen og Vesten.

Oleg Gordijevskij er blevet kaldt en af historiens vigtigste spioner. Han har fået æren for at være afgørende for afslutningen af Den Kolde Krig. Men hvor meget kan en enkelt person lige betyde for verdens gang? I denne fjerde del begynder Olegs parallelle identiteter at tære på hans psyke. Dobbeltlivet bidrager til vigtige afsløringer i skyggekrigen mellem øst og vest, men det truer også med at blive livsfarligt for den russiske spion.

Oleg Gordijevskij er blevet kaldt en af historiens vigtigste spioner. Han har fået æren for at være afgørende for afslutningen af Den Kolde Krig. Men hvor meget kan en enkelt person lige betyde for verdens gang? I denne tredje del træffer Oleg et afgørende valg, da han møder den tweed-klædte brite Bromhead under en badmintonkamp i København. Et valg, der bliver starten på et spændende, men farligt dobbeltliv.

Oleg Gordijevskij er blevet kaldt en af historiens vigtigste spioner. Han har fået æren for at være afgørende for afslutningen af Den Kolde Krig. Men hvor meget kan en enkelt person lige betyde for verdens gang? I denne anden del forelsker Oleg sig i den danske kultur, men samtidig stiger hans foragt for sit hjemland, da Sovjetunionen invaderer Tjekkoslovakiet. Vært og tilrettelægger: Martin Grønne. Redaktør og manuskonsulent: Mikkel Clausen. Faktatjek og arkiv: Nanna Emtoft.

Oleg Gordijevskij er blevet kaldt en af historiens vigtigste spioner. Han har fået æren for at være afgørende for afslutningen af Den Kolde Krig. Men hvor meget kan en enkelt person lige betyde for verdens gang? I denne første del følger vi Oleg gennem hans barndom i Stalintidens Moskva og på hans første rejse for KGB til Berlin, hvor han en morgen vågner op til larmen af maskiner, der er i gang med at bygge en mur. Vært og tilrettelægger: Martin Grønne. Redaktør og manuskonsulent: Mikkel Clausen. Faktatjek og Arkiv: Nanna Emtoft.

Natten til torsdag angreb russiske styrker flere mål i Ukraine, og dermed er der nu krig i Europa. Hvad er det, der har ført til den situation, Ukraine nu befinder sig i? Og hvor skelsættende er krigen for resten af verden? Vi spørger Uffe Ellemann-Jensen, som var udenrigsminister, da Den Kolde Krig sluttede, og Sovjetunionen gik i opløsning, når han fredag kl. 9.05 er Ugens Gæst på P1. Vært: Mette Vibe Utzon.

Man troede måske, at ugens politiske historie handlede om transportminister Benny Engelbrecht. Det gjorde den ikke. Statsministeren benyttede fyringen af ham til en lille rokade, hvor forsvarsminister Trine Bramsen også blev fjernet. »Regeringen viser nu, at den tager området dybt alvorligt«, siger Hans Mortensen i denne ekstraudsendelse af Avistid. At skifte forsvarsministeren ud med Morten Bødskov midt i den største sikkerhedspolitiske krise i Europa siden Den Kolde Krig er et klart signal: »Forsvarsministeriet bliver for første gang socialdemokratisk kerneområde.« Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen og Leah Skovby Burke.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Skrot ældrelovgivningen og begynd forfra! Lad kommunerne bestemme selv og giv mere frihed til at levere bedre ældrepleje, varslede statsministeren i nytårstale. Det skal væres slut med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer. Det lyder herligt, men hvordan vil regeringen så sikre, at de ældre får den nødvendige ældrepleje? Vi taler med sundheds-og ældreminister Astrid Krag (S).   Coronakrisen har afsløret afgørende svagheder i kriseberedskabet. I 30 år har vi herhjemme høstet fredsdividenden efter Den Kolde Krig, mens nabolandene har investeret i beredskabet. Danmark ligger lavt i sammenligning med kriseberedskabet i både Norge og Finland. Det fremgår af en frisk analyse skrevet af Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og medforfatter Alexander Høgsberg Tetzlaff, som begge kommer i studiet.   Varslede statsministeren en ny mere positiv EU-politik? I nytårstalen siger statsministeren, at Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent og EU skal være en klimaunion. Det diskuterer vi med Socialdemokraternes EU-ordfører Jens Joel og Venstres EU-ordfører Kim Valentin. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I den store sammenhæng huskes 1991 primært som det år, hvor Den Kolde Krig mellem det daværende Sovjetunionen og Vesten fandt sin afslutning, da førstnævnte union simpelthen faldt fra hinanden. USA fremstod som vinder af en konflikt, der havde varet siden afslutningen på 2. verdenskrig, og manifesteret sig i et afsindigt våbenkapløb. Musikalsk set var det året, hvor rocken fik en renæssance grundet grungen fra Seattle og trioen Nirvanas gennembrud. Gruppens frontfigur og sangskriver, Kurt Cobain, repræsenterede med sine slacker-hymner den såkaldte Generation X, der gjorde det svært at høre, at USA netop havde vundet Den Kolde Krig, for de emmede af trøstesløshed, frustration og fremmedgjorthed. Hvad der ramte en nerve og tog bands som blandt andre Pearl Jam og Soundgarden med i spotlyset.Fra Bristol i England kom triphoppen med Massive Attack som dens første succesfulde ambassadører, mens Primal Scream fornemt fusionerede rock og electronica, hvad også U2 med held forsøgte. Jazzen sneg sig ind i hiphoppen via A Tribe Called Quest, mens gangstarappen fik et godt tag i publikum, som det hørtes på Cypress Hills fremragende debut-lp. Og den elektroniske musik bevægede sig fra under- til overgrund, ikke mindst gennem The Orbs skelsættende udgivelser. Endvidere udsendte diverse veteraner uforglemmelig musik, så jo, 1991 var et på alle måder stort musikår.Rockhistoriers værter havde ikke færre end firs kandidater oppe at vende, før valget faldt på de tyve, der kan høres i denne hyldest til en række afgørende nybrud, som stadig giver ekko i den musik, vi hører i dag. Massive Attack: Safe from Harm (Blue Lines)Electronic: Tighten Up (Electronic)Nirvana: Breed (Nevermind)Stina Nordenstam: He Watches Her from Behind (Memories of a Color)U2: Mysterious Ways (Achtung Baby) Primal Scream: Movin' on Up (Screamadelica)A Tribe Called Quest: Check the Rhime (The Low End Theory)my bloody valentine: sometimes (loveless)Soundgarden: Rusty Cage (Badmotorfinger)This Mortal Coil: You and Your Sister (Blood)Sort Sol: Tatlin Tower (Flow My Firetear)Kirsty MacColl: Walking Down Madison 7” Mix (Electric Landlady)The Orb: Fluffy Little Clouds (Adventures Beyond the Ultraworld)Cypress Hill: How Could I Just Kill a Man (Cypress Hill)Robert Wyatt: Worship (Dondestan)The Sugarcubes: Hit (Stick Around for Joy)Miss B. Haven: Jeg bor i november (Mellem hjerter og spar)Gangway: Going Away (The Quiet Boy Ate the Whole Cake)Talk Talk: Runeii (Laughing Stock) Queen: These Are the Days of Our Life (Innuendo)

Det var på en sørgelig baggrund, at H.C. Hansen overtog statsminister-posten i 1955.På et møde i Nordisk Råd døde den daværende socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft, og H.C. Hansen var som udenrigsminister den naturlige efterfølger.Under krigen blev H.C. Hansen censureret, fordi han var klar i sin kritik af nazisterne, og han var ligeledes kritisk over for kommunisterne i sin tid som folkevalgt og statsminister.H.C. Hansen var særligt interesseret i udenrigspolitik, og han havde et nært samarbejde med USA – og var på den måde central i at placere Danmark på den vestlige side, før Den Kolde Krig rent faktisk brød ud.Hans dårlige forhold til Jens Otto Krag er ligeledes centralt for fortællingen om H.C. Hansen, hvilket atomvåben i Grønland og et regeringsindgreb i en strejke i 1956 også er.I 1960 blev H.C. Hansen ramt af kræft, og døde imens han var statsminister.Hør Nicolai Søndergaard Kjær og Andreas Bach Mortensen fortælle om H.C's eftermæle i denne udgave af Danske Statsministre. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

00.11: Verden er på vej mod en ny orden, hvor usikkerhed dominerer, hvor frihandel er på retræte, og hvor vi i stigende grad må forholde os til sikkerhedstrusler på samme niveau som under Den Kolde Krig – blot med en digital karakter. Den analyse kommer tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Thomas Ahrenkiel med, da ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon tager samtalen med ham, om den stigende konflikt mellem USA og Kina, og hvad den betyder for danske borgere og danske virksomheder. 29.25: Joe Biden kom godt fra start, da han for 12 måneder siden blev valgt til præsident. Sidenhen er billedet imidlertid mere mudret, hvor tilbagetrækningen fra Afghanistan, usikkerhed om amerikansk økonomi og coronahåndteringen har ført til modgang. Alligevel kan den aldrende præsident sætte fluehak ved en række store politiske sejre. Corydon tager temperaturen på et splittet Amerika med Børsens USA-korrespondent Lasse Ladefoged og USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj. OBS.: I indslaget om Biden omtales det store tilskud til køb af elbiler som vedtaget politik. Det er ikke stemt i gennem. Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver onsdag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.

Lige siden Anden Verdenskrig har Grønland spillet en afgørende strategisk rolle for Danmark og gjort USA til vores vigtigste allierede. Og lige siden Den Kolde Krig har ”Grønlandskortet” sikret danske politikere og embedsmænd rabat på NATO-medlemsskabet, når vi ville slippe med små forsvarsbudgetter. Eller det har i hvert fald været den etablerede sandhed. For en ny bog gør op med idéen om, at Danmark vil miste et strategisk vigtigt aktiv, hvis Grønland blev selvstændigt. Overvurderer vi værdien af Grønland? Frontlinjen tager debatten med Pele Broberg, grønlandsk minister med ansvar for udenrigsanliggender, Camilla Sørensen, medforfatter til bogen Sikkerhedspolitik i Arktisk og Nordatlanten og lektor ved Forsvarsakademiet, og forsvars- og Grønlandsordfører Søren Espersen (DF).See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad betød amerikanernes chok over Sputnik for rumkapløbet og Den Kolde Krig? Og hvad fortæller forløbet os om supermagternes rivalisering idag og i fremtiden?

Sponsoreret af Zetland - støt Idraetshistorie.dk her: www.zetland.dk/ih Under den kolde krig kunne sporten bidrage til både afspænding og til optrapning af konflikter. Sporten kunne fungere som en form for lynafleder, hvor udenrigspolitiske spændinger blev forløst via fredelig kappestrid. Panelet fortæller også om sportens totaliseringsproces, hvor doping også blev en vigtig del af østblokkens kamp for at placere sig øverst på sejrsskamlen. Hør også om, hvordan supermagternes boykotter af hinandens OL i henholdsvis Moskva 1980 og Los Angeles 1984 bidrog til en eskalering af konflikterne, hvor man ikke engang længere kunne mødes i fredelig sportsudveksling. Panelet kommer også ind på atletaktivisme med udgangspunkt i OL i Mexico City 1968 og herunder hvad den ene gæst kalder ‘det olympiske paradoks'. Vært: Andreas Juul Ingvartsen Panel: Stanis Elsborg & Hans Bonde Musik: Departure af Ghostrifter Official fra Audio Library

Vi er begyndt på en ny uge, og en ny uge i selskab med En Uafhængig Morgen. Dagens program: - Det amerikanske forsvar har langt om længe lagt deres UFO-rapport frem. Hvad er der egentlig kommet frem? Vi spørger Christina Ayo Toldbo, som er Ph.d på National Space Institute, og Frederik Dirks der har podcasten "Den Flyvende Tallerken". - Skal Danmark have en Palæstina Plads nu hvor vi har en Israels Plads? Hvorfor og hvorfor ikke? Finn Rudaizky  (DF) er igennem. - Ardashir Sulaiman flygtede fra borgerkrigen i Syrien for fem år siden. Nu er han student med et karaktergennemsnit på 11,6. - Fundet af næsten 1.000 børnegrave i Canada tegner et dystert billede af den måde, europæiske kolonister og særligt den katolske kirke har behandlet det oprindelige folk på. Vi snakker med Marianne Stenbæk, der er professor i Kulturstudier på McGill University i Montreal - I sidste uge kunne man læse, at russerne havde affyret missiler mod britiske skibe, men der hersker stor skepsis om rigtigheden af den nyhed. Michael Aastrup Jensen (V) var hurtigt ude og erklære at Den Kolde Krig var vendt tilbage. Vi spørger om, hvilke tegn han ser på det. Han er med sidst i programmet. Dagens værter: Alexander Wils Lorenzen & Asger Juhl.

Sådan lyder det fra den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov om forholdet mellem supermagterne Rusland og USA. Men har han ret i det? Det ser vi nærmere på i UDSYN i dag, hvor vi nørder de to giganters armlægning. For det her forhold, der er helt afgørende for, hvor meget krig der er i verden. Medvirkende: Andrey Kazankov, Ruslandskorrespondent for Weekendavisen. Vært og tilrettelægger: Christine Randa. Redaktør: Pola Rojan Bagger.

I dette afsnit får vært Martin Ågerup besøg af Christopher Arzrouni, der bl.a. har været medlem af CEPOS' bestyrelse, medlem af Etisk Råd, rådgiver for tidl. socialminister Eva Kjer Hansen og tidl. udenrigs- og finansminister Kristian Jensen, redaktør på Weekendavisen og Dagbladet Børsen, og som i dag arbejder som kommunikationschef hos Philip Morris. Christopher Arzrouni har i mange år være stærkt optaget af den tidl. britiske premierminister Margaret Thatcher, og derfor taler Martin Ågerup og Christopher Arzrouni om hende i dette afsnit, og portrætteringen af hende i Netflix-serien The Crown. Martin mener ikke, at Margaret Thatcher portrætteres ordentligt i serien, men her er Christopher Arzrouni uenig. De gennemgår bl.a. Margaret Thatchers opgør med den gængse økonomiske politik i Storbritannien, hendes udenrigspolitik, herunder hendes tanker vedr. Storbritanniens forhold til Sydafrika, Falklandskrigen og Den Kolde Krig, og hendes liv og personlighed.     Lyt til afsnittet og hør Christopher Arzrounis skarpe fortælling om ”Jernladyen”.    Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk      Links:  Young, Hugo (1989) One of Us: A Biography of Mrs. Thatcher (New York: Macmillan Publishers Ltd.).     Optagelsen er lavet: 21. februar 2021.  

Under den kolde krig var frygten for invasion og atombomber særdeles konkret og meget udbredt i Danmark - men både befolkning og myndigheder var i hvert fald i et vist omfang nødt til at gætte på hvordan truslen så ud og hvor konkret den var. I dag er vi heldigvis på venskabelig fod med flere af de gamle fjendelande. Derfor kan historikere nu også dykke ned i de planer der lå for at invadere Danmark i tilfælde af en militær konflikt med Østblokken. Fokus er i høj grad på vores naboland Polen da de inden for Warszawapagten havde “ansvaret” for Danmark. Medvirkende: Historiker og koldkrigsforsker ved Rigsarkivet Steen Andersen. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.

Den Kolde Krig var også spionagens krig. Det var alle mod alle. Man kunne ikke stole på nogen, man vidste aldrig om den, der udgav sig for en ven i virkeligheden, var en fjende. I dette vildt komplicerede spil navigerede Oleg Gordievsky. Hans liv får selv James Bond til at ligne en spejderdreng!

Det var i denne kælder, at Beredskabet i Roskilde skulle koordinere en indsats, hvis der f.eks. under "Den Kolde Krig" faldt en atombombe i nærheden af Roskilde elelr udbrød krig.   Niels Villadsen (ROMU, Roskilde Museum) har arbejdet med at indsamle en masse viden om kælderen. Han viser rundt i kælderen og fortæller om dens funktion i krisesituationer. Desuden hører vi om ROUM's arbejde med at dokumentere den tidligere kommandocentral under Klostermarksskolen.

På første sal over en herretøjbutik i Ringsted lå en tv-station ledet af en gruppe eksiliranere. Bag den nydelige facade viste den sig at være en del af et magtspil mellem Iran og Saudi-Arabien. Og da konflikten eskalerede, kom dansk politi på overarbejde. Det førte til en historisk menneskejagt og to sager fremmede landes spioner i Danmark. I sidste uge blev tre af mændene fra tv-stationen sigtet for at finansiere terror for millioner af kroner. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

Udsendelsen er sponsoreret af Zetland - støt Idraetshistorie.dk her: www.zetland.dk/ih Under den kolde krig kunne sporten bidrage til både afspænding og til optrapning af konflikter. Sporten kunne fungere som en form for lynafleder, hvor udenrigspolitiske spændinger blev forløst via fredelig kappestrid. Panelet fortæller også om sportens totaliseringsproces, hvor doping også blev en vigtig del af østblokkens kamp for at placere sig øverst på sejrsskamlen. Hør også om, hvordan supermagternes boykotter af hinandens OL i henholdsvis Moskva 1980 og Los Angeles 1984 bidrog til en eskalering af konflikterne, hvor man ikke engang længere kunne mødes i fredelig sportsudveksling. Panelet kommer også ind på atletaktivisme med udgangspunkt i OL i Mexico City 1968 og herunder hvad den ene gæst kalder ‘det olympiske paradoks'. Vært: Andreas Juul Ingvartsen Panel: Stanis Elsborg & Hans Bonde Musik: Departure af Ghostrifter Official fra Audio Library

Søndag 24. juli 1960 lyder en serie plask i Gedser Havn, og med ét er havnen på den anden ende. Fem mennesker befinder sig i havnebassinet – de er tjekkoslovakker og er hoppet fra borde for at hoppe af til Vesten. En båd er blevet sat i vandet fra den østtyske færge, de er hoppet fra, og fra dansk side nærmer en anden båd sig. Det er et kapløb mod tiden. Fortællingen om familien Rocek er en vild historie om afhoppere og om forholdet mellem Øst og Vest under Den Kolde Krig.

Bulgarien føler sig fanget i et stormagtsspil om naturgas mellem USA og Rusland, samtidig med, at landet forsøger at dæmme op for russisk indflydelse via EU fortæller den danske ambassadør i Bulgarien, Søren Jacobsen, i denne podcast. Bulgarien og Rusland har traditionelt set haft et meget tæt forhold politisk og kulturelt– både før, under og efter Den Kolde Krig. Siden kommunismens fald i 1989 har Bulgarien forsøgt at dæmme op for den russiske indflydelse, men specielt på energiområdet er den russiske tilstedeværelse enorm. Russiske firmaer har opkøbt den bulgarske energisektor, og Rusland leverer hele 97 pct. af Bulgariens naturgas. USA har for nylig kastet sig ind i kampen om det bulgarske energimarked. USA og Bulgarien har underskrevet en partnerskabsaftale, som skal øge konkurrencen på det bulgarske energimarked og på sigt også mindske EU's afhængighed af russisk gas – i dag leverer russerne knap 40 procent af al den naturgas, som Danmark og EU-landene importerer. Bulgarien havde håbet, at deres medlemskab af EU var første skridt på vejen til en større udvidelse af lande i Vestbalkan. Den bulgarske tanke er, at udvidelsen vil dæmme op for den russiske indflydelse i regionen, men der har ikke været stor lydhørhed i de andre EU-lande.

I sjette episode af ‘POTUS' har Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner besøg af Mikkel Vedby Rasmussen, der er dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og en af landets fremmeste forskere i forsvarspolitik, Den Kolde Krig og ikke mindst internationale forsvarsforhold. Sammen taler de om manden, der gik fra slagmarken til Det Hvide Hus og blev USA’s 37. præsident, nemlig Dwight David Eisenhower.

Himmelev Gymnasium, Historie 2019 Magnus, Victor P, Frederikke, Cecilia og Malou. Emne: den kolde krig

Berlinmuren faldt og Den Kolde Krig sluttede for 30 år siden. Europaekspert Lykke Friis har inviteret Undervejs i Historien til sit Berlin for at finde spor af Berlinmuren, beskrive år 1989s betydning for nutidens Europa og ikke mindst fortælle om sin nye bog "Håbets Europa 89 billeder". Vil du høre flere podcasts fra Gads Forlag, så abonner på "Undervejs i historien". Besøg os på www.gad.dk/historie

Koncerndirektøren for Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, voksede op under Den Kolde Krig og var som ung en ballade-liberal, der var meget aktiv omkring Ungdomshuset. I denne episode fortæller han blandt andet om en tid præget af truslen om den fuldstændige udslettelse, hvordan klimadebatten har fået samme stemning og om et Vesteuropa og USA der i dag er blevet alt for politiseret. »Den smukke borgerlighed« er tilrettelagt af Søren Pind, Pierre Collignon og Mia Svenningsen. See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I det allerførste afsnit af »Den smukke borgerlighed« har Søren Pind inviteret Kasper Holten, direktør for Det Kongelige Teater, i studiet. Samtalen sporer sig blandt andet ind på angsten og minderne fra Den Kolde Krig, om følelsen af eufori da muren faldt i 1989 - og om festen, der fortsatte, indtil terrorangrebet d. 11. september 2001 forandrede verden. Programmet er tilrettelagt af Søren Pind, Pierre Collignon og Mia Svenningsen. See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Med støtte fra Trelleborg Fonden graver Museum Vestsjælland ned under overfladen og finder de historier, som sjældent fortælles​. Hør om de hemmelige foranstaltninger, som Vestsjællands befolkning gjorde for at beskytte de civile under den kolde krig. I denne udsendelse kan du høre om, hvordan selv børnehaverne I Korsør gjorde sig klar til en atomkrig. Og hvordan de som arbejdede frivilligt i civilforsvaret, forberedte sig på at tage imod 100.000 flygtninge, som kunne komme fra de atomare ødelæggelser i København. Det gjorde de selv under sportsstævner og andre ellers fredelige begivenheder. For Den Kolde Krig har efterladt forsvarsværker overalt. Det kan man f.eks. se i kælderen på næsten alle skoler, hvor de fleste vil være forstærkede og klar til at guide eller tage imod flygtninge. Læs mere på: www.vestmuseum.dk/podcast  Medvirkende: Katastrofehistoriker Rasmus Dahlberg fra ForsvarsakademietLene Harritz, pædagogmedhjælper Per og Else Nielsen, tidligere frivillige i civilforsvaret.  Tilrettelæggelse: Sarah Sander Laugesen Foto: Lene Harritz

Våbenkapløb, missilkrise, russisk millitær på Cuba, mordet på den amerikanske præsident, paranoia og kommunist forskrækkelse. Alt sammen kunne forårsage et lille tryk på den røde knap og dommedagsraketterne var i luften. Ak, ja disse tider under Den Kolde Krig - de kommer nok aldrig helt tilbage. Men med denne film kommer du tæt på.Dr. Strangelove - eller hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og elske bomben (1964) instrueret af Stanley Kubrick efter en roman af Peter George med titlen Red Alert (eller Two Hours to Doom) fra 1958. Den 16. film på Morten og Thomas liste over de 100 bedste film. I dette absurd komiske drama, hvor verden er på nippet til at blive kastet ud i en alt udslettende atomkrig, ser vi Peter Sellers i hele tre roller: gruppekaptajn Mandrake, præsident Merkin Muffley og sidst, men ikke mindst, videnskabsmanden Dr. Strangelove. Filmen er i sort-hvid og foregår på en amerikansk luftbase, i The War-room i Pentagon, og ombord på et amerikansk bombebombefly lastet med atomvåben på vej mod russiske mål.Thomas og Morten tager snak om spændingen mellem supermagterne i Den Kolde Krig, hvorfor amerikanske officerer er så dumme og diverse kropsvæsker.

Fra nederlaget i 1864 var Danmark en fredsommelig lilleputnation. Men efter afslutningen på Den Kolde Krig har Danmark gentagende gange været i krig. Fra Kosovo og Irak til Libyen og Afghanistan. Men hvordan kan det være? Hvorfor er vi begyndt at gå i krig? Lyt med, når Bo Lidegaard og kontreadmiral Nils Wang diskuterer dansk krigsindsats.

Hvordan er temperaturen egentlig på grænsen mellem Rusland og Vesten? Nogle vil mene at vi er på vej ind i en ny kold krigs-æra, imens andre vil argumentere for, at Putins forhold til Vesten, aldrig har bevæget sig over nulpunktet.Kampagnesporet kigger i dag på den kolde krig, før og måske nu? Med som gæst i studiet er Mirco Reimer-Elster, som i øjeblikket skriver en Ph.D. om lige netop den kolde krig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

7. september 1978. En mand venter på bussen i én af Londons gader. Pludselig mærker han et lille prik. Det bliver begyndelsen på ét af de mest omtalte - og endnu uopklarede - mord under Den Kolde Krig. Vi fejrer derudover, at vi har nået episode 50! Tak til alle jer, der lytter med og kan holde os ud!

Spillet Fallout er stærkt inspireret af den frygt og fascination, der var for atomkraft i 50'ernes USA.Fallout er et sciencefiction spil, men anvender 1950'ernes forventninger til fremtiden som univers.Jeg har budt historiker Katrine Stegelman på kaffe og samtale om, hvad der påvirkede efterkrigstidens USA's syn på fremtiden. Vi snakker om den kolde krig, civil og militært brug af atomkraft, beredskabsplaner og bunkerbebyggelse i USA men også i Danmark. Vi får blandt andet opklaret hvorfor de fleste atombunkere er uden et rigtigt toilet.Katrine er også kendt fra "Katrine og Maries historiepodcast Find den på itunes https://itunes.apple.com/us/podcast/katrine-maries-historiepodcast/id1195705261?mt=2eller Podbean https://historiepodcasten.podbean.com/God fornøjelseHenning Romme LundLydeffekter anvendtLyd fra Fallout 4, Bethesda Games Studio, 2015.https://www.youtube.com/watch?v=LtWpU6BetjQAtombombe: https://freesound.org/people/Taira%20Komori/sounds/215596/Sirene: https://freesound.org/people/fmagrao/sounds/80761/Walt Builds a Family Fallout Shelter: https://www.youtube.com/watch?v=OHmGn-oL2uU’Baggrundssnak: https://freesound.org/people/soundtracvkradio/sounds/345742/Dele fra spil vi så på:Fallout intro: https://www.youtube.com/watch?v=sbmZN12drqo (Med kvindelig hovedperson)Fallout SPECIAL: https://www.youtube.com/watch?v=AY2jPAb6BOQWalt Builds a Family Fallout Shelter: https://www.youtube.com/watch?v=OHmGn-oL2uU’Oplysningshæftet "Hvis krigen kommer" http://www.museumskanderborg.dk/Files/Billeder/0100_SKANDEBORG_MUSEUM/0400_BOERN_OG_UNGE/0400_DOKUMENTER/HvisKrigenKommerLille.pdf

Spillet Fallout er stærkt inspireret af den frygt og fascination, der var for atomkraft i 50'ernes USA.Fallout er et sciencefiction spil, men anvender 1950'ernes forventninger til fremtiden som univers.Jeg har budt historiker Katrine Stegelman på kaffe og samtale om, hvad der påvirkede efterkrigstidens USA's syn på fremtiden. Vi snakker om den kolde krig, civil og militært brug af atomkraft, beredskabsplaner og bunkerbebyggelse i USA men også i Danmark. Vi får blandt andet opklaret hvorfor de fleste atombunkere er uden et rigtigt toilet.Katrine er også kendt fra "Katrine og Maries historiepodcast Find den på itunes https://itunes.apple.com/us/podcast/katrine-maries-historiepodcast/id1195705261?mt=2eller Podbean https://historiepodcasten.podbean.com/God fornøjelseHenning Romme LundLydeffekter anvendtLyd fra Fallout 4, Bethesda Games Studio, 2015.https://www.youtube.com/watch?v=LtWpU6BetjQAtombombe: https://freesound.org/people/Taira%20Komori/sounds/215596/Sirene: https://freesound.org/people/fmagrao/sounds/80761/Walt Builds a Family Fallout Shelter: https://www.youtube.com/watch?v=OHmGn-oL2uU’Baggrundssnak: https://freesound.org/people/soundtracvkradio/sounds/345742/Dele fra spil vi så på:Fallout intro: https://www.youtube.com/watch?v=sbmZN12drqo (Med kvindelig hovedperson)Fallout SPECIAL: https://www.youtube.com/watch?v=AY2jPAb6BOQWalt Builds a Family Fallout Shelter: https://www.youtube.com/watch?v=OHmGn-oL2uU’Oplysningshæftet "Hvis krigen kommer" http://www.museumskanderborg.dk/Files/Billeder/0100_SKANDEBORG_MUSEUM/0400_BOERN_OG_UNGE/0400_DOKUMENTER/HvisKrigenKommerLille.pdf

Den kolde krig er forbi, men debatten om den fortsætter på fuld styrke. Det er sagen mellem professor […]

Britta Andersen var barn under den kolde krig, og med en far, der var ansat på Langelandsfortet, var hun én af øens mange fort-unger. Hun fortæller om sin opvækst i en tid, hvor det at være datter af en militærmand satte sine spor helt ned i dåbsattesten.    Medvirkende:  Tidl. fort-unge Britta Andersen Museumsinspektør Gese Friis Hansen   Indslaget var produceret af Dorthe Chakravarty

Filip Nilsen blev som 19-årig en af de første elever i det nyoprettede frømandskorps. Han tøver ikke med at kalde sin elevtid et halvt år i helvede, for skolen var benhård. Korpset fylder nu 60 år og det bliver markeret på Langelandsfortet med en udstilling om frøernes historie. Udstillingen hedder Frømandskorpset – barn af den kolde krig. Filip Nilsen fortæller om sin tid som frømand, om den forhadte Maren, om bjergning af lig og Marokko, der var en god fyr, men alt for vild til eliteenheden. Se mere på www.langelandsfortet.dk   Medvirkende: Tidl. frømand Filip Nilsen Museumsleder Peer Henrik Hansen Producent: Dorthe Chakravarty

I femte udsendelse af Nordisk samarbejde fortæller Professorer i historie Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume om de nordiske landes samarbejde under den kolde krig.  Det undersøges hvor samarbejde lykkedes og hvor det ikke gjorde. Hør hvordan det påvirkede den politiske situation i mellem øst og vest, og hvilken rolle det spillede for de nordiske landes udenrigspolitiske forhold.