POPULARITY
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: STOLTHED & FORDOM (Betty Nansen Teatret), NYE TIDER (Folketeatret), SLAGMARK (Teater Får302) og KOREORAMA 01 (Det Kongelige Teater). Line Kirsten har haft travlt og set forestillinger om alt fra ung liderlighed og gammel kærlighed til et teksttungt værk, der sætter fokus på Israel-Palæstina-konflikten. Og vi snakker selvfølgelig om det hele. Clara har været på Gamle Scene for at se ballettens nye udviklingsprogram KOREORAMA udfolde sig for første gang. Og så gennemgår vi CPH STAGE-programmet og kommer med et par anbefalinger til forestillinger, vi glæder os til at opleve. God lyttelyst
Juni er teaterfestivalssæon, og i dette afsnit guider vi dig derfor til CPH Stage og ILT festival i Aarhus. Derudover snakker vi om Årets Reumert. Vi har tidligere forholdt os kritisk til det, og det har vi ikke tænkt os at stoppe med bare fordi Line Kirsten er kommet med i juryen. Det er nemlig vigtigt at forholde sig kritisk til Danmarks måske største scenekunstpris, så den fortsat kan holde sig relevat og udvikle sig. Derfor har vi bedt vores redaktion og jer, der lytter, om at stille spørgsmål til prisen og jury-arbejdet, som Line Kirsten og formand for Dansk Teater Peter Mark Lundberg svarer på i afsnittet. GOD FORNØJELSE
Fælles markedsføring, instagram og konkurrencer – alt tages i brug for at få budskabet ud. Her i K7 – kulturugen 37 – får unge gratis adgang til 150 museer og billige billetter til 15 teatre. Erfaringen fra tidligere år viser, at de unge er til at få i tale, når man fjerner kulturens økonomiske barrierer. Gerne mange flere siger Svante Lindeburg og Morten Krogh i denne POVcast. Morten Krogh var lidt misundelig, da Golden Days for 2 år siden lanceres med gratis adgang for unge til en lang række museer. Som festivaldirektør for CPH Stage ville han også have sådan en uge. Lad os prøve ting af og få flere erfaringer med, hvad der virker i formidlingen, tænkte han. Nu er teatrene så kommet med i K7, som i det hele taget har vokseværk. 35 flere museer og udstillingshuse og altså de 15 teatre. Og erfaringen er, at det virker, når man fjerner kulturens økonomiske barrierer. Fra 2020 til 2021 havde vi en vækst i publikum på 200 %, fortæller Svante Lindeburg, der som festivalleder hos Golden Days er glad for at få teatrene med (og her er der selvfølgelig også den pointe, at vi er i 300-året for teater på dansk). Men han er også glad for at de ”nye” museer i K7 er spredt godt ud over landet.< For efter Inger Støjbergs angreb på ”de fine saloner” og kulturstøtten, er det selvfølgelig vigtigt at understrege, at kunst og kultur ikke kun foregår i København og de store byer. Men det er et nemt argument for splittelse, når vi selvfølgelig ikke har samme smag. POVcast-serien 'Kultur for alle – fælles kultur' ser på, hvad der skaber vores kulturelle vaner: Hvad der får os til at vælge Copenhell frem for kammermusik, John Mogensen frem for John Lennon, musicals til 5-600 kroner per billet frem for årskort til et lille teater for de samme penge, Netflix frem for Nationalmuseet. Serien kommer forbi forskellige dele af kunsten og kulturen og stille relevante spørgsmål til aktørerne – institutionernes direktører, de udøvende kunstnere, publikum og politikere.
Kunstneriske uddannelser til Holstebro - Det bliver 30 studiepladser fra Den danske Scenekunstskoles danse-uddannelser og 30 musikuddannelses-pladser, der nu skal rykkes fra København til Holstebro. Udflytningen er et led i den store uddannelses-udflytningsplan, regeringen lancerede i dag. Hvad koster det for de københavnske musik- og dansemiljøer - og hvad kan Holstebro tilbyde byens nye studerende. Vi spørger i begge byer. Kontrafiktivt - En ny roman for unge tager sin læser med ind i eksisterende værker og fortællinger, hvor romanens hovedperson, fiktionsagenten Olivia, skal redde fortællingen fra andre agenter. Og på den måde får de unge også et blik ind i nogle af de store fortællinger, verden allerede rummer. Forfatteren til romanen 'Den usynlige krig' er vores gæst i dag. Videnskabsteater - Scenekunst møder forskning, når CPH Stage inviterer til Banket med Bier og Vandringsforelæsning om Myrer. Hvordan kan de to meget forskellige discipliner berige hinanden, og hvad gør det ved oplevelsen for os publikummer? Værter: Karen secher og Jesper Dein.
27. maj går det løs med 10 dages teaterfestival i København (og en lille smule Odense). CPH Stage, som blev aflyst af corona sidste år, kan i år heldigvis gennemføres, og københavnerne har taget festivalen til sig, fortæller festivaldirektør Morten Krogh i denne POVcast. Nogle forestillinger er allerede udsolgt, men der er stadig masser at opleve for den nysgerrige. Selvfølgelig var der nerver på, da Danmark lukkede ned for anden gang i december sidste år, men Morten Krogh fortæller, at man satsede på at gennemføre på en eller anden måde, og derfor kom programmet i hus. Selvfølgelig gennemføres alle forestillinger efter sundhedsmyndighedernes forskrifter, så der er færre billetter til rådighed i år. Og ja - ærgerligt, at en spændende forestilling er udsolgt: så er der heldigvis andet i programmet, og Morten Krogh kommer med et par anbefalinger i POVcasten. En af de forestillinger, Morten Krogh anbefaler som "en på opleveren" under CPH Stage 2021 er Amduat - en iltmaskine på Teater Republiuque. Desuden Teater Møllens Romeo og Julie spillet med den regionale twist fra Sønderjylland, at Shakespeares romantiske tragedie præsenteres på to sprog: Romeo på dansk, Julie på tysk. Den spiller på Teater-V. Det med sproget bør i øvrigt ikke skræmme nogen. Morten Krogh forklarer, at CPH Stage har sin egen tekstapp, der gør det muligt at følge forestillinger på andre sprog – dem er der en del af – og i øvrigt kan den også anvendes af hørehæmmede på forestillingen 'My Deer Hunter'. Morten Krogh kommer omkring det populære, det elitære, det eksperimenterende og det klassiske. Hele vejen frem til årets Reumert-uddeling. Den er flyttet til Odense Teater. Det er der også en grund til. For CPH Stage vil gerne være hele landets teaterfestival. Lyt til POVcasten med festivaldirektør Morten Krogh her og tjek programmet for CPH Stage. Der er stadig billetter at få – og der er ovenikøbet en halv snes events, der er ganske gratis.
Episode 7: Åbningsforestillingen til dette års CPH STAGE i maj er 50 Grades of Shame med den tyske performancegruppe She She Pop. I Berlin tager Tom Kampman sammen med I SCENEs skribent Nina Branner pulsen på tysk teater.
I denne podcast taler vi CPH stage og de forestillinger, vi har set og om det årlige Reumert show. Derfor har vi talt med én af frontkvinderne for Reumert showets "redningsaction", Rie Rammer. Til sidst besøger vi Kitt Maiken Mortensen på hendes nye kontor på Den Danske Scenekunstskole, hvor hun netop er tiltrådt som uddannelsesansvarlig for skuespillinjen. Vi taler om de utallige teaterkollektiver, hun er en del af, samt det nye job og fremtiden. God fornøjelse
Under CPH Stage 2018 inviterede vi til live-podcast under overskriften "We need to talk about scenekunst". Vi skal nemlig snakke om scenekunsten, men hvordan gør vi det? Og hvordan gør og skal anmelderne gøre det? Og hvem er egentlig rigtige anmeldere? Vi havde inviteret et panel af forskellige anmeldere til at diskutere med os. I panelet sad: Jakob Steen Olsen - teateranmelder på Berlingske Rie Hammer - Redaktør og anmelder på iscene.dk Katherine Diez - Kulturdebatør og anmelder på Berlingske Jeanett Albeck - Scenekunstner Jeanett Albeck underholdte undervejs med sange fra forestillingerne Tove! Tove! Tove! og Hvid Magi. Vi blev slet ikke færdige med snakken om anmelderi, og det var nok også utopisk at tro, at det var muligt. Vi håber denne podcast kan sætte tanker i gang og give lyst til videre diskussion. Alle stemmer er velkomne, når vi snakker om scenekunst
En special dedikeret til teaterfestivalen CPH Stage. 1 anmeldelse, 3 anbefalinger og et interview med de kommende Reumert-værter: Platt-Form.
Vi optager live fra Hovedbibliotektet under CPH Stage. Temaet er remedieringer, hvilket vi diskuterer med teaterdirektør Mette Wolf, dramatiker Simon Boberg og instruktør Rolf Heim.
I denne CPH STAGE special kan du høre interviews med Nassim Soleimanpour og Henrik Grimbäck, som er instruktørerne bag henholdsvis 'Cook' og 'Det Ny Kgl'. Begge forestillinger havde deres premiere i Odense, og kan nu opleves under festivalen.
DU HAR VIRKELIG ÆNDRET DIG MEGET Live på CPH Stage NatCabaret, juni 2016 Manuskript: Jonas Wilmann Instruktion: Nicolai Nyholm Medvirkende: Youssef Hvidtfeldt, Jesper Groth og Christian Gade Bjerrum Lydscenografi: The Bowdashes Teknik: Morten Frank
AFTENRØDE Live på CPH Stage NatCabaret, juni 2016 Manuskript: Lars Kramhøft Instruktion: Daniel Kragh-Jacobsen Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Sune Kofoed og Janus Elsig Lydscenografi: Marc Breidfjord Teknik: Morten Frank
Da vi skiftede til vores nye podcastfeed, kunne vi desværre ikke rykke alle vores gamle afsnit med over. Det nye feed startede derfor ved afsnit 28. Vi synes dog ikke, I skal snydes for de 27 første afsnit, hvorfor vi nu udgiver dem løbende i let redigerede udgaver. I denne arkivudgave, kan du høre et interview med skuespiller Laus Høybye fra juni 2016. Han var på det tidspunkt netop gået i gang med prøverne til musicalen 'Jordens Søjler', og lavede radiosatire på P1 med satiregruppen 'Platt-form'.