POINT of VIEW International

Ingen midtvejskrise at spore i heavy metal-året 1975, hvor vi i år fejrer 50 års jubilæum for hovedværker fra både Alice Cooper, Led Zeppelin og Black Sabbath. Vi kommer selvfølgelig omkring disse i dette podcastafsnit, men også andre virile 50-års jubilanter som Ritchie Blackmore's Rainbow, Queen, Aerosmith, The Sweet og Thin Lizzy. Og så er der den spøjse danske heavy-vinkel anno 1975: Røde Mor. Ja, sgu'! Som altid er studievært Jens "Jam" Rasmussen i engageret selskab med de tungt rockende eksperter Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen. Nedslagspunkter: - Alice Cooper går solo, optræder i København og sætter kursen for King Diamonds senere sceneoptræden. - I 1975 hedder King Diamond endnu blot Kim Bendix Petersen. Her gør han sig som rytmeguitarist i bandet Brainstorm, som bl.a. spiller Deep Purple covernumre. - Den ikoniske ex-Purple guitarist Richie Blackmore debuterer med sit nye band Rainbow, der har den magiske metalrock-sanger Ronnie James Dio i front. - Deep Purple rekrutterer ny guitarist i den unge amerikaner Tommy Bolin, der har godt greb om spaden, men kun en kort epoke i bandet. - Lemmy skriver og indspiller sit sidste nummer inden han forlader Hawkwind. Nummeret hedder... "Motorhead". - Det rocker på forskellig vis i Amerika: fra ZZ Top over KISS til Blue Öyster Cult. - Michael fortæller om raketguitaristen Ace Frehley, Steffen om en særlig guitarstemning i Blue Öyster Cult-balladen "Then Came The Last Days of May". - Queen indspiller "A Night at the Opera" og hæver baren op i himmelstørrelse med uforlignelige "Bohemian Rhapsody". - Rush og Thin Lizzy er fortsat produktive og på vej fremad. - Det danske venstrefløjs kunstnerkollektiv Røde Mor laver rødglødende heavy rock, og en satire over betonforstadens ulykkelige skæbner. - En epokegørende aften i netop betonforstaden: studieværten befinder sig vis á vis selveste glamidolerne The Sweet lige inden de forvandler sig til sorte metalrockere. - The Scorpions giver den som tysksproget Sweet-coverband, og laver deres eget tredje album... på engelsk. - Power balladen slår igennem hos Aerosmith, Nazareth, Alice Cooper og på hitlisterne, men ikke hos AC/DC. - Vi afrunder med to hovedværker: Led Zeppelins ambitiøse dobbelt album "Physical Graffitti" og Black Sabbaths eminente udkomme af ryggen-mod-muren "Sabotage". Tag med os tilbage til 1975 og kom i guldrandet jubilæumsstemning med vort metalrockende studiehold og hard rock- og heavy-klassikere ad libitum. God lytning! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Så er vi nået til det herlige heavy år 1974, hvor de "gamle" forløbere Black Sabbath, Led Zeppelin og Alice Cooper ikke udgav nye albums, men forberedte hver deres monsterværk til året efter. Til gengæld var der debutudgivelser fra de unge knøse i Judas Priest, AC/DC og KISS, og de første par albums fra den nye udgave af Deep Purple. 1974 var også året, hvor Bachman-Turner Overdrive begejstrede med fængende hard rock-hits á la '74, Slade hev rockfans i biografen, læderklædte Suzy Quatro var kvinden på scenen, og The Sweet affyrede en tidlig heavy metal-raket med kurs mod sen-70'erne og 80'erne. Vi er atter i selskab med studievært Jens "Jam" Rasmussen og vores sublime gæsteduo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen. Nedslag: - Flammen tilbage i det nye Deep Purple line-up med "Burn" albummet og den unge frontmand David Coverdale. - Men... flammen brænder hurtigt ud for Ritchie Blackmore, der kvitter Deep Purple efter "Stormbringer" pladen. - Efter fem års tilløb albumdebuterer Judas Priest med et forvarsel om de nye metaltider. - AC/DC singledebuterer og fjoller lidt rundt i dresseringen. Skoleunifomen sidder dog godt fast på Angus Young. - KISS debuterer med deres ikoniske maskering og festklædte syng-med-rock-og-rul. - Amerikansk rock'n'roll og heavy fra Aerosmith, Lynyrd Skynyrd og Blue Öyster Cult, og sprød europæisk hard rock-lyd fra Free, Queen, The Scorpions og Thin Lizzy. - Canada byder sig til med Rush og Bachman-Turner Overdrive, der skaber eufori hos gæstepanelet 51 år efter. - I Danmark spiller den 15-årige guitarist Michael Denner progressiv rock og heavy med syre-elementer i Iron Space, mens Mo I Rana laver solid Led Zep-inspireret rock. - Slade går til filmen med "Slade in Flame", som Vesterbro-knægten Michael Trampenau ser tre gange på sin konfirmationsdag. - Amerikanske Suzy Quatro hitter med sin tætsiddende læderdragt og numre som "Devil Gate Drive". - Vi går i dybden og afrunder med The Sweets pioner heavy metal-nummer "Set Me Free". Hav en fin tur tilbage til 1974, og på snarligt genhør i det næste afsnit fra 1975, som udsendes om ca. 14 dage! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

2. april var det præcis 60 år siden, The Byrds single, 'Mr. Tambourine Man' udkom. En af de mest betydningsfulde sange på 60ernes konstant pulserende rockscene. Sangen - såvel som lyden af The Byrds generelt - var med til at etablere fænomenet folk-rock og senere afledte genrer som bl.a. psykedelisk rock, countryrock og indierock. Johnny Marr fra The Smiths har sagt om kilderne til det, der skulle blive hans distinkte stil: “George Harrison and Roger McGuinn's influence was so all-pervasive. You can't get around it if you were born anywhere between 1963 and the present day.” Sagt på en anden måde var det i Roger McGuinns 12-strengede Rickenbacker, vokalharmonierne og den skarpe vellydende produktion, at The Beatles og Bob Dylan første gang mødtes udenfor deres egne udgivelser og liveoptrædener – så at sige. For Bob Dylans vedkommende var påvirkningen meget konkret. Som mange andre af The Byrds senere hit er 'Mr. Tambourine Man' skrevet af Dylan – som også 'All I Really Want To Do', 'Chimes of Freedom' og 'My Back Pages'. I dette ekstranummer af POV Mediano Music taler Jan Eriksen og journalist Jakob Lambertsen om The Byrds sange og betydning. - "Mr. Tambourine Man" – hvad gør den sang så fantastisk i The Byrds version – og hvordan endte den hos The Byrds? - Hvad var det med The Byrds og Bob Dylan? Hvordan gik det til, at fem unge mænd fra Californien (eller i hvert fald med L.A. som geografisk udgangspunkt) fik noget, der lignede et samarbejde, med den allerede berømte nordøststatsamerikaner? - The Beatles var en anden inspiration. Hvordan ytrede det sig? - Hvilket slags år var 1965 musikalsk? Hvad var The Byrds oppe imod? - Hvor meget var trend og attitude? Hvordan var det miljø, gruppen var en del af? - Hvilke personligheder var de Roger McQuinn, David Crosby, Chris Hillman, Gene Clark og Michael Clarke. Hvor kom de fra? - Hvori bestod modsætningerne, dynamikken ... hvorved adskilte de sig fra f.eks. The Beatles og The Beach Boys? - Efter tre store hits forlod Gene Clark, den ene af forsangerne, gruppen i februar 1966. Hvorfor og hvordan? - Hvilken betydning kan et tiltagende stofmisbrug have haft på musikken og kemien mellem gruppemedlemmerne? - I sommeren 1967 blev David Crosby fyret af de øvrige tilbageværende for at skabe historie med Crosby, Stills, Nash & Young. Han blev kortvarigt erstattet af ... Gene Clark. Hvorefter de var tre tilbage. Roger McGuinn, guitar og sang. Chris Hillman, bas og sang. Michael Clarke, trommer. - The Byrds musikalske udtryk forandrede sig indtil de stoppede i 1973. Hvordan?

Velkommen til oliekriseåret 1973, hvor Richard Nixon indtager det Hvide Hus, og Alice Cooper hærger de amerikanske koncertscener og hitlister med chok, rock og horror. Herhjemme betyder oliekrisen bilfrie søndage, og i stedet kommer støjen fra bands som Slade og "Cum On Feel The Noise", Nazareth og Black Sabbath, som endda komponerer blandt genfærd, mens danske Midnight Sun sætter "Kul På". Så, tag med os tilbage til heavyåret '73, der nok var fattig på olie, men ikke på tung rockenergi! Som altid er vi i selskab med studievært Jens "Jam" Rasmussen og vores formidable gæste duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen. Nedslagspunkter: - Alice Cooper går til tops med "Billion Dollar Babies", mens bandet imploderer indefra. - De fire new yorkere i Wicked Lester inspireres stort af Alice Cooper og bliver til... KISS. - Aerosmith debuterer, de transvestit klædte The New York Dolls lancerer deres præ-punk/glam og Iggy & The Stooges udviser frenetisk rå kraft. - Det amerikanske band Grand Funk hylder den søde, søde Connie, mens texanske ZZ Tops' hyldest til øldrikkerne inspirerer Lemmy i England. - Looooovende lyde på den nye britiske rockscene: Thin Lizzy, Judas Priest og Queen. - T-Rex hitter fortsat, og inspirerer blandt andre de senere Def Leppard- medlemmer i Sheffield. - Glad rock'n'roll til en krisetid fra Slade, Nazareth og Geordie med en ung Brian Johnson i front, syv år før AC/DC. - Led Zeppelin på amerikansk monsterturné og en musikalsk tur rundt i både funk, pop og reggae. - Uriah Heep.sanger David Byron med nok en solid blåkopi til den senere King Diamond. - Hollandske Golden Earrings "Radar Love" hitter hos både Kim Bendix Petersen og Michael Trampenau. - I KB Hallen er Lars Ulrich til sin første Deep Purple-koncert, og dagen efter køber han sin første heavy rock plade. - Black Sabbath indlogerer sig på et 1700-tals slot, hvor den gamle slotsherre optråder som genfærd, og hvor bandet vender tilbage til den tunge, okkulte stemning på "Sabbath Bloody Sabbath". - Lars Ulrich får "Sabbath Bloody Sabbath" i julegave, og hører "Kul På" med Midnight Sun. Hav en fornøjelig tur tilbage til 1973, og på snarligt genhør i det næste afsnit fra 1974, som udsendes om 14 dage! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Så går den hårde rocktur tilbage til 1972, som bød på både stener rock og tunge spidsfindigheder fra Black Sabbbath, signatursange fra Deep Purple, Uriah Heep, Thin Lizzy og Alice Cooper, og et par drengedrømmedrøn fra Status Quo og Slade. Vores faste gæste duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen, fortsætter topformen. Nedslagspunkter: - Black Sabbath laver tung stener rock på "Vol. 4". Det fjerde mesterværk ud af fire mulige. - Deep Purple laver fede numre på "Machine Head", men de lyder bare bedre på "Made In Japan", mener Steffen. - "Smoke on the Water". Hvad er det nu med dét riff? Michael Stützer forklarer. - Dobbelt op med det bedste Uriah Heep. - Vi hører danske beton rock toner fra både Horsens og Skive. - Vi kommer omkring Lemmy i Hawkwind, Dio i Elf og Marc Bolan i T-Rex. - Blue Öyster Cult, Thin Lizzy og Nazareth er også med. - Status Quo og Slade tænder drengedrømme hos både Steffen og Michael. - Vi takker af med Alice Coopers absolutte signatursang. God lytte-tur tilbage til 1972, og vi høres ved i det næste afsnit fra 1973, som udsendes om under to uger! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Efter vores første to-delte afsnit fra fødselsåret 1970 er vi fremme ved det gode år 1971, som blev et særdeles interessant inspirationsår for mange metalmusikere og rockfans, blandt andre vores faste gæste duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen. Nedslagspunkter: - Med "Fireball" laver Deep Purple forarbejdet til noget, der ligner speed metal. og rammer lige i øregangene på Steffen, Michael og knægten Lars Ulrich. - David Byron og Uriah Heep leverer falset-inspiration til teenagedrengen Kim Bendix Petersen. - Jethro Tull inspirerer Michael, og får Steffen til at sige noget flabet om Tony Iommi (hvor er den gule breaking news bjælke, når man skal bruge den!?) - Led Zeppelin laver en album klassiker, genopdager 50'er rock'n'roll, og lader John Bonham banke ekstrahårdt til gryderne, noterer Michael. - Black Sabbath's tredje album, "Master of Reality": På højde med det højeste, mener Steffen. Ikke kun i bandkataloget, men i hele rockhistorien. - Moses fra Esbjerg byder på et af Danmarks første heavy rock albums, og med en vis inspiration fra Black Sabbath. - Grand Funk og Budgie tænder også ilden hos den unge Kim Bendix. - The MC5 besørger Motörheads senere eksistens. - Marc Bolan og T-Rex introducerer glam rock, og optegner måske et spor til melodisk hard rock? Steffen Jungersen var ikke T-Rex fan, men han anskaffede deres plader af smålumre grunde. - Alice Coopers gennembrud, både kommercielt og kunstnerisk. Lyt endelig med, og vær klar igen til det næste program, Afsnit 3: 1972, som udsendes om cirka 14 dage! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Det handlede meget om Black Sabbath dengang i 1970. Det handler fortsat meget om Black Sabbath i disse februardage i 2025, men det er så en anden historie. Men, der var en masse andre gode, tunge bands og heavy rock pionerplader i det herrens første heavy år 1970, som vi gennemgår i denne anden del af vort første afsnit om heavy metal-genrens fødsel. Igen sammen med vores kære, kyndige gæster, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen. I “Afsnit 1. 1970: Den smertefulde fødsel - del II” har vi blandt andet følgende nedslagspunkter: - Deep Purples nye “mark II” line-up lægger et gedigent grundfundament med albummet “In Rock”. - Den tidlige tunge lyd hos Uriah Heep, Grand Funk, Mountain og The Doors (!) - Den rå rocknerve hos MC5, The Stooges og Alice Cooper - Den første danske præ-heavy kommer via den hårde blues rock og det psykedeliske power format hos Blues Addicts nord for København, Cinderella i Randers, Terje, Jesper og Joachim i Esbjerg og hos Pan i hovedstaden - Heavy metal-ordet tages i anvendelse af amerikanske anmeldere, mens “beton rock” (den danske betegnelse) bliver genstand for både ørefigner, forståelse og ivrig debat. - Den følsomme side af beton rocken: Purple, Heep, Sabbath (ja, selvfølgelig sniger de sig også med ind i dette afsnit). - Led Zeppelin bliver klodens største rockband, laver akustisk folk rock og en metaforisk slagsang for heavy rockens indtog anno fødselsåret 1970. Stor tak til Jungersen og Stützer, til producer Jan Eriksen og POV Mediano Music, for at facilitere denne 50 minutters tunge heavy-snak fra fødselsåret ‘70! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Så oprandt den store, tunge dag endelig: torsdag den 13. februar 2025, selve 55-årsdagen for Black Sabbaths debutalbum, og dermed for selve heavy metals-genrens fødsel. Og hvordan fejrer man så lige dét? Man kunne måske lytte til en Black Sabbath-podcast om fødselsåret 1970? Vi udsender i alle fald netop I DAG det første afsnit af vores lydfortælling, "1970: Den smertefulde fødsel - del 1", hvor vi gennemgår de to hjørnesten, Black Sabbath og opfølgeren Paranoid, der begge udkom i det historiske år 1970. Til at understøtte vores tilbageblik til fødselsåret og Black Sabbath-pladerne har vi landets førende heavy metal-skribent Steffen Jungersen og Artillery-guitarist Michael Stützer Hansen, som begge har været Black Sabbath-fans i over 50 år. Stort tak til begge d'herrer, til producer Jan Eriksen og POV Mediano Music for at facilitere denne lille times Black Sabbath-snak. Værsgo' og lyt, og hiphip for de(n) 55-årige! Nedslag: - Det tunge stedbarn fødes i og af smerte - Hvad F..... foregår der her? Black Sabbath skaber en ny stemning - Kritikerne giver stedbarnet klø, mens Steffen Jungersen møder Black Sabbath på en helt særlig skoledag - Tony Iommis nedstemte, dunkle guitartone. Gibson-eleven Michael fortæller - Black Sabbath beder Gud og ikke Satan om hjælp, men skaber okkult uhygge - Black Sabbath lander på den britiske Top 10 hitliste, og får selskab af landsmændene Black Widow - Black Sabbath skifter spor fra "Walpurgis" til "War Pigs" og indspiller album nr. 2, Paranoid - Black Sabbath starter og slutter med singlehittet "Paranoid" ved deres første danske koncert - i KB Hallen den 12. december 1970 - Paranoid udsendes, inspiratoren Jimi Hendrix dør - Black Sabbath (og Wishbone Ash) inspirerer et garageband i hjembyen, der kalder sig Judas Priest NB: Jo, fødselsåret var selvfølgelig andet end Black Sabbath, men vi mente bare, de fortjente deres egen 1970-podcast. I anden del af "1970: Den smertefulde fødsel" kommer vi således omkring Deep Purple, Uriah Heep, Led Zeppelin, Alice Cooper og andre mægtige musiksager fra året 1970. Denne del 2 udsendes næste torsdag den 21. februar. Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Så byder vi velkommen til anden del af prologen til "Det Tunge Stedbarn - heavy metal genrens fødsel". En lydfortælling i elleve afsnit - fra undfangelsen af heavy metal i sen-60'erne til genrens fødsel og omflakkende opvækst i 70'erne. I denne del II af vores prolog, går vi tæt på den sidste del af 60'erne, hvor det for alvor begyndte at lyde hårdt og tungt i garagerne og klubberne i Michigan og Californien, over London og Birmingham, til Københavns Vestegn. Vi kommer omkring de mere hårdt rockede anslag, der lød i årene 1967, 1968 og 1969, lige ved indgangen til heavy metals fødselsår, 1970. Blandt andet med følgende nedslagspunkter: - Michigan rocker massivt med Grand Funk, MC5, Iggy og the Stooges og Alice Cooper - Engelske Arthur Brown introducerer maskering og ild i håret - Chicagos Coven præsenterer okkultisme og sangtitlen "Black Sabbath" - Efteråret 1969: Hippieutopien topper og braser sammen - Californiske Steppenwolf serverer os "heavy metal" ordet - "Easy Rider" filmens ærinde og motorcyklens symbolik - En snak om motorcykelkultur, arbejderklasse og musikpræferencer - 1968: Amerikanske anmeldere anvender "heavy metal" ordet - Tony Iommi mister et par af sine fingerled, men reddes af en handicappet sigøjnerguitarist - Birmingham-bandet Earth hygger sig med blues rock - Led Zeppelin bliver til efter deres debutaften i Gladsaxe og Brøndby - Deep Purple debuterer i Tåstrup og optræder på en P-plads i Mørkhøj - Earth inspireres af skrækfilm og bliver til... Black Sabbath Som gæst i studiet har vi igen den navnkundige Kim Kofod, kendt som "Rockuglen", der oplevede de før-metalliske bevægelser, da de skete i sen-60'erne. Stort tak til Kim, til producer Jan Eriksen og POV Mediano Music for at facilitere - i denne omgang knapt en time og tre kvarters præ-heavy snak og masser af fed musik, værsgo' og lyt! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen, som beklager, at lyden ikke fungerer optimalt. Det skyldes en programfejl, som er ændret, så de næste episoder lyder, som de skal.

I vores podcast serie "Det tunge stedbarn: Heavy metal-genrens fødsel" fortælles om heavy metal.genrens fødsel i 1970, og genrens udvikling op gennem 70'erne: èt afsnit for hvert metal-år 1970 til 1979. Men hvem og hvad blev heavy metal- og hård rock-pionerer som Black Sabbath, Led Zeppelin og Deep Purple selv inspireret af? Hvordan udviklede rockmusikken sig i en hårdere retning? I den første af to dele af vores prolog, fortæller vi om populærmusikkens udvikling fra den tidlige rock'n'roll i 50'erne, over den britiske bølge i start- og midt-60'erne og den danske pigtråds-scene i samme periode, frem til psykedelisk beatmusik og hård blues rock i power trio-formatet. Som gæst i programmet har vi Kim Kofod (f. 1947), bedre kendt som “Rockuglen”, der er en essentiel figur på den danske metal scene, hvor hans pladebutik Rockuglen var en institution i hovedstadens metal-miljø fra omkring 1983 og cirka 33 år frem - også som pladeselskab og koncertarrangør. Kim er en af de eneste nulevende personer, der dedikeret har været med hele vejen - fra start-60'er pigtrådsmusikken, hvor han selv spillede i band og oplevede The Beatles live i KB Hallen, over ungdomsoprørets hippie beat i sen-60'erne, den politiske rock i 70'erne, og frem til alskens metal-subgenrer i 80'erne, 90'erne og fremefter. Vi kommer blandt andet ind på: – Chuck Berry og Link Wray, som sætter tingene i gang i 50'erne – Hårdhedens hierarki: The Beatles, The Rolling Stones og The Pretty Things – Pigtråd som ungdommens udtryk og skældsord for forældrene – Overgangen fra pigtråd til beat til psykedelisk rock – Skillelinjen: The Who og Jimi Hendrix går amok, Cream blæser salen omkuld – Blue Cheer skruer op og opfinder “heavy” – Grand Funk åbner porten til masse-publikummet POVcasten om heavy metal-genrens fødsel er godt i gang, og vi er på vej til selve undfangelsen i anden del af prologen!

Vi er på vej ind i det, som POVs politiske redaktør Frank Korsholm forventer bliver SVM-regeringens sidste leveår. I denne juleversion af POVcasten 'Korsholm & Larsen' samtaler han og politisk skribent Bjarke Larsen om regeringens fiaskoer og succeser og ser ind i det kommende år set i det politiske perspektiv. Er der et alternativ til endnu en periode med Mette Frederiksen som statsminister - uanset sammensætningen? Og hvad med Lars Løkke, som alle tilsyneladende hader. Redigering: Jan Eriksen SVM regeringen har netop fejret toårs jubilæum. Spørger man Frank Korsholm og Bjarke Larsen kommer den ikke til at fejre treårs jubilæum. Opbakningen bag regeringstrekløveret, der ved valget i 2022 fik 50,1 pct tilsammen, er nogenlunde fast omkring 30 pct. i Voxmeters meningsmålinger. Det ligner en fiasko. Tager regeringen overhovedet nogle successer med ind i det ny, sidste år? "Ja, det gør de jo på resultattavlen. Regeringen får jo gennemført sine reformer, også med brede flertal. Så det er en succes. Det eneste, der ikke er en succes, er, at de ikke har vælgerne med sig," siger Frank Korsholm i POVcasten. Det skyldes blandt meget andet, at reformerne først virker på et længere sigt, mener Bjarke Larsen. Resultaterne kan ikke ses lige nu og her. Så er det mere håndgribeligt, når regeringen fejler, som f.eks. omkring havvindmølleparken i Nordsøen. Og så er der Moderaterne - klovnebussen i folkemunde - og Lars Løkke Rasmussen. Hvis Moderaterne kommer i Folketinget ved det kommende valg, som mange regner med vil komme i 2025. Hvad så med den tidligere statsminister? Der er ingen i den blå blok, der vil have med Løkke at gøre," siger Korsholm. Og Larsen tilføjer: "De har altid hadet Løkke i den røde blok." "Mette Frederiksen og Løkke tror jeg sådan set svinger meget godt," siger Frank Korsholm. På det seneste har Mette Frederiksen talt dunder om støjen fra krigstrommerne i det østlige Ukraine. En krig, der meget vel kan blive vores krig. Hvis den ikke allerede er det. Kan man vinde et valg på den strategi. Bjarke Larsen er skeptisk. "Poul Nyrup prøvede at lave et statsmandsvalg efter terrorangrebet på de to tårne i New York i 2001. Det tabte han stort på. Man skal på ikke at overvurdere virkning af den slags. Mette Frederiksen er måske lidt mere statsmandagtig end Nyrup, men jeg tvivler på, at den strategi vil virke," siger Bjarke Larsen. Dette og meget mere i denne POVcast:

Selvom det snart er 55 år siden The Beatles stoppede, er de næsten mere populære end nogensinde. Sidst i november er der premiere på Scorseses nye dokumentar 'The Beatles '64'. I denne POVcast møder du et af de mennesker, der var tættest på, da musikverdenen drejede sig om The Beatles akse. Fra 1962 til 1972 var Freda Kelly ansat som sekretær og fanklubleder, først for Brian Epstein - senere efter hans død i 1967 for Apple Corps. Og dermed for The Beatles. Hun var førstehånds vidne til deres, ja, sensationelle udvikling. Da The Beatles var på toppen, blev Freda Kelly i en overskrift kaldt 'Verdens mest eftertragtede kvinde'. Egentlig er Jan Eriksen stoppet som podcaster. Men dette POVcast ekstranummer – og et par andre - har ligget i en digital skuffe, siden han sammen med andre Beatles fans besøgte Liverpool i foråret 2024 – under en rejse arrangeret af den danske Beatles fan, Søren Mathiasen. Ved en spontan indskydelse optog Jan Eriksen en samtale med Freda Kelly i baren på hotel A Hard Day's Night i det centrale Liverpool. Den er optaget på en telefon og lyden på POVcasten er ikke optimal. Det beklager vi. Alligevel håber vi, at du vil lytte med. Musikken er god. I POVcasten fortæller Freda Kelly, i dag 79, anekdoter om sin tid sammen med The Beatles, der begyndte, da hun igen og igen så dem i den ikoniske musikklub, The Cavern. ”Selvfølgelig var det kærlighed ved første blik. Kvinderne her vil forstå det. Du havde fire flotte fyre på scenen. Med al respekt for andre musikere – nogle gange har du et band med måske to flotte fyre, måske en pæn sanger. I The Beatles så de alle godt ud,” siger hun. Og senere blev de vist meget gode, som Shu-Bi-Dua synger. Hør hende fortælle om: - forskellene mellem de fire beatler indbyrdes. - samarbejdet med manager Brian Epstein. - Epsteins død, der i årene efter har været omgærdet af en vis mystik. - øjeblikket, da hun indså omfanget af vanvittige beatlemania, der kulminerede midt i 60erne. - Magien. - The Fab Fours luner. - festerne, der fulgte i kølvandet på deres færden. - da hun blev fyret af John Lennon. - to af de største oplevelser med The Beatles. - mødet, hvor det lykkedes hende at overbevise George Harrison om, at hun forlod familien The Beatles, og som derfor besluttede at lukke den officielle Beatles-fanklub. POVcasten et mini-indblik i, hvordan The Beatles var som kolleger.

I denne POVcast går politisk redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen tæt på den grønne trepart - hvad går den ud på, hvad var formålet, og hvorfor ser det ud til, at Mette Frederiksen er tæt på at tabe sit prestigeprojekt på gulvet. Og dermed selve SVM-regeringen, vurderer de to politiske eksperter. Den grønne trepart skal – for nu at citere regeringen selv - understøtte, at der gennem dialog, samtænkning og fælles forpligtelser skabes grundlag for en samlet løsning for fremtidens landbrug i Danmark. Eller sagt på en anden måde. Hvordan begrænser vi landbrugets kvælstofudledning - med landbruget ved hånden? Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart. Men det knirker i samarbejdet. Reelt er de fælles forhandlinger, der skulle være begyndt, kuldsejlet - og minister for den grønne trepart Jeppe Buus er på overarbejde. Hør mere i POVcasten - og læs mere i Frank Korsholms analyse. Hør desuden Frank Korsholm og Bjarke Larsen diskutere om der overhovedet er et parti ved navn Moderaterne tilbage - og desuden sagen om de mange socialdemokratiske borgmestre, der forlader deres poster ved næste kommunalvalg.

Om godt og vel en måned går amerikanerne til valg for at afgøre, om Kamala Harris eller Donald Trump skal trone i Det ovale kontor de kommende fire år. Det er det måske mest omtalte og dramatiske amerikanske valg nogensinde. Hele to gange er potentielle snigmordere mødt frem til vælgermøder tilsyneladende med den intention at dræbe Donald Trump. Som altid kan vælgerne i de såkaldte svingstater med en vis ret føle sig som de mægtigste vælgere i verden. Produktion: Jan Eriksen I denne POVcast har vi besøg af POVs USA-korrespondent og chefredaktør, Annegrethe Rasmussen, som tager temperaturen på den hede valgkamp. Hvordan klarer de to kampagner sig? Hvem gør det bedst? Natten til onsdag 3. oktober så og hørte hun tv-debatten mellem USAs vicepræsidentkandidater, republikaneren D.J. Vance og demokraten Tim Walz. "De var langt mere venlige, jeg vil nærmest sige civiliserede i deres tone, end jeg havde forventet. Langt mindre polariserede, end vi har været vidne til i denne valgkamp,” siger Annegrethe Rasmussen, der kalder debatten en positiv overraskelse. Når det gælder spørgsmålet, om vicepræsidentkandidaterne ville kunne optræde troværdigt som præsident, hvis det skulle blive nødvendigt, "ja, der gjorde J.D. Vance det bedst. Man havde fornemmelse af, at han faktisk ville gøre det bedre end Trump som præsident. Han virkede professionel. På form og stil klarede han sig bedst, "siger Annegrethe Rasmussen - men nævner dog en meningsundersøgelse, foretaget af CNN, der viser det modsatte resultat. Valget i USA - svingstaterne Som altid i valgkampen i USA er der maksimalt fokus på svingstaterne. Denne gang handler det om Arizona, Georgia, Michigan, Wisconsin, North Carolina, Pennsylvania og Nevada. I POVcasten forklarer Annegrethe Rasmussen, hvad svingstaterne er, og hvorfor, de er så betydningsfulde, at de to præsidentkandidater kun deltager i vælgermøder/rallys i disse stater. "Hvis man barberer hele spørgsmålet om de syv stater ned, så hedder det Pennsylvania. Det er der, slaget skal stå," siger Annegrethe Rasmussen. Som politiske eksperter verden over lærte POVs chefredaktør af valget i 2016, der som bekendt til alles overraskelse blev vundet af Donald Trump, at man skal passe på med at spå om resultatet. Men hun tør godt komme med et forsigtigt bud på, hvad der kan blive den afgørende faktor. "Med den kendte spindoktor James Carvilles ord, "It's the economy, stupid". Jeg tror stadigvæk, at den, der bedst formår at overbevise vælgerne om, at de kan gøre noget ved amerikanernes økonomi vil vinde. Der er kommet nogle overraskende meningsmålinger, der viser, at Kamala Harris har halet ind på Trump, når det gælder økonomi. Med en anden amerikansk valg-kliché: "Are you better off now than four years ago?" Hvis Harris kan overbevise vælgerne om, at de har det bedre nu end for fire år siden, har hun en god chance for at vinde." Og så har Rasmussen en lille nyhed om det tidligere præsidentpar George W. og Laura Bush, og hvor de står i forhold til valget. Hør meget mere i denne POVcast.

Folketingsåret 2024/25 starter 1. oktober. I den anledning har POVs politiske eksperter Bjarke Larsen og Frank Korsholm været i studiet for at indspille vinterhalvårets første episode af Korsholm & Larsen. Tirsdag den 1. oktober tager Folketinget hul på folketingsåret 2024-25. Åbningsdebatten finder sted torsdag den 3. oktober. I denne episode af POVs politiske POVcast, Korsholm & Larsen, ser vi frem mod det kommende folketingsår, som Frank Korsholm og Bjarke Larsen er enige om, vil ende med folketingsvalg. Og i sø fald i god tid inden det kommende kommunalvalg, som finder sted d. 18. november 2025. Det kommende folketingsår vil blive domineret af "den grønne trepart", sundhedsreformen og beskæftigelsesreformen - med andre ord, nedlæggelsen af jobcentrene og øget privat indsats på beskæftigelsesområdet. Men mener, Korsholm og Larsen, der vil komme flere og flere soloudmeldinger. "Jeg tror ikke regeringen holder til 1. oktober næste år," siger Bjarke Larsen, der mener, at Mette Frederiksen med sine udmeldinger om pension er ved at bygge et fundament for en S-SF regering. Men de to politiske eksperter vender også Moderaternes seneste problemer med bl.a. mobning og sexisme i organisationen, som er endt med en række fyringer og fratrædelser af medarbejdere i partiets Politisk Afdeling. Senest med partisekretæren Kirsten Munch Andersens opsigelse. Og hvad sker der egentlig for Jeppe Søe for øjeblikket? Det truer først og fremmest dem selv. Det lammer Lars Løkke Rasmussen ganske betydeligt. Hver gang, han stiller sig op, vil han få spørgsmål om sagen. Så kan han sidde nok så mange dage i New York i FNs Sikkerhedsråd og vedtage vigtige resolutioner. Det svækker Lars Løkke Rasmussen. Det er jo den slags, der blokerer for politik," siger Frank Korsholm i POVcasten. Når et regeringsparti er svækket, rammer det også de andre regeringspartier, tilføjer han. På spørgsmålet, om Moderaterne har en fremtid i dansk politik, siger Bjarke Larsen: "Ja, men det har tid at komme ovenpå igen. De vælger, der lige nu flygter fra Moderaterne - de står til omkring tre pct. i meningsmålingerne - kommer ikke tilbage med det samme. Men jeg tror, der er en plads til et midtsøgende borgerligt parti i Danmark for folk, der vil have en liberal økonomisk politik uden De Radikales rabiate politik på udlændingeområdet."

SF - i særdeleshed spidskandidat Kira Maria Peter-Hansen - buldrede frem ved valget til Europaparlamentet søndag 9. juni. Til gengæld fik Socialdemokratiet det dårligste valg siden 1898. I denne POVcast analyserer POVs politiske redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen valget, dets konsekvenser og perspektiver. Nedsmeltning. Katastrofe. Knockout. Der er mange måder at beskrive virkeligheden for Socialdemokratiet efter EU-valget 9. juni. Men kun en konklusion. Med i alt 15,57 pct. af stemmerne fik partiet fik sit dårligste valg siden 1898, rent procentuelt. I denne POVcast analyserer POVs politiske redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen valget, dets konsekvenser og perspektiver for partierne og for SVM-regeringen. Selvom Socialdemokratiet stadig har tre ud af 15 danske mandater er valget et katastrofevalg. For første gang nogensinde har SF flere stemmer end Socialdemokratiet. "Katastrofe er nærmest for mildt et ord," siger Bjarke Larsen i POVcasten. "Partiet er totalt i vildrede om, hvad er prioriteten og identiteten egentlig for øjeblikket. Der er mange grunde til det, som så smelter sammen ved valget," siger han også. Hør mere om det i POVcasten. Et af mange spørgsmål efter valget er: hvordan kommer partiet videre? Er det overhovedet muligt? "Meget afhænger af, om Mette Frederiksen ryger videre til Bruxelles. Det tror jeg alle i socialdemokratiet går og håber på. Hun er blevet malet op - eller har malet sig selv op i et hjørne med sit midterregeringsprojekt, mener Bjarke Larsen. Ifølge Frank Korsholm har Mette Frederiksen og hendes regering stirret sig blind på dogmet om nødvendighedens politik. Der går ikke en uge uden en ny reform. "I virkeligheden er det Mette Frederiksen gør, at hun fører unødvendighedens politik. Det er ikke nødvendigt at afskaffe Store Bededag. Folk forstår det ikke, og tilgiver det ikke. Pengene vælter ind i statskassen. Regeringen deler ikke fortællingen om at alt stort set er galt i Danmark med befolkningen," siger Frank Korsholm. Selvfølgelig kommer vi også omkring de andre partier. SFs store optur med imponerende næsten 140.000 personlige stemmer til Kira Maria Peter-Hansen. "SF har en kanondygtig formand i Pia Olsen Dyhr. Hun er jo en, som alle kunne tænke sig at drikke en øl sammen med," siger Larsen. Det handler også om Konservatives optur med formand Mona Juhl i topform og Liberal Alliances skuffende valgresultat. "Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en, der har set så sur ud som Henrik Dahl på valgaftenen," som Bjarke Larsen siger.

Ved udgangen af 1963 og godt ind i 1964 hærgede Beatlemania den halve verden. Den eksplosivt voksende succes må have virket inspirerende på John, Paul, George og Ringo, for albummet 'A Hard Day's Night', der udkom for 60 år siden (primo juli), er et overflødighedshorn af formidabelt melodiske rocksange, to- og trestemmige harmonier. Med sin delvis akustiske Rickenbacker-lyd blev albummet en masterclass for, hvad der skulle følge af populær rockmusik de følgende foreløbig seks årtier. Og så er det albummet, hvor John Lennon med hele 10 sange, som han overvejende har skrevet, shiner mere end han skulle komme til i resten af The Beatles levetid. I øvrigt er albummet jo også delvis soundtrack til filmen 'A Hard Day's Night'. For sjette gang har Jan Eriksen inviteret musiker og foredragsholder Per Wium med som gæst i en POVcast. Per og Jan er begge tilbøjelige til at kalde 'A Hard Day's Night' til det bedste af de 12 'officielle' The Beatles album. ”I 1964 har The Beatles forfinet deres sangskrivning, og de de får den interne konkurrence. Både Lennon og McCartney skriver fantastiske sange på dette tidspunkt. De har optrådt så utrolig mange gange op til albummet – så de er dødhamrende rutinerede. De spiller smaddergodt sammen. De er på vej mod noget nyt og spændende med et utrolig højt udgangspunkt," siger Per Wium. ”Jeg synes, The Beatles er lige så spændende i starten, som de bliver senere hen. Nogle gange føler jeg mig næsten som ambassadør for det tidlige Beatles. Og det er så det, jeg er, og det vil jeg også gerne være. Jeg synes, The Beatles er musikalsk spændende fra 'Please, Please Me' albummet fra 1963." Per Wium driver Facebooksitet 'A Hard Day's Night – kom tæt på musikken' i samarbejde med redaktør Hans Henrik Schwab. Hans Henriks artikel om 'A Hard Day's Night' citeres et par gange i POVcasten. --- Efter fem et halvt år og, ifølge SoundCloud, 280 POVcasts er dette den sidste. De seneste par år har Jan Eriksen drevet platformen selv: "Det har været en fantastisk hobby – en passion, måske ligefrem - for mig. Den bedste hobby, jeg kunne forestille mig. Men fremover vil jeg prioritere min tid anderledes. Det er tidskrævende, og det er ingen hemmelighed, at rigtig meget kreativt arbejde finder sit endelige udtryk uden anden belønning end glæden ved at se og høre det finde et publikum. For nu at sige det sådan. På et tidspunkt satte jeg en grænse – når jeg når 300.000 streams på hhv. Mediano Musics og POV Internationals SoundClouds platforme tilsammen, stopper jeg. Det tal nås inden sommer. Tusind tak til alle jer, der har lyttet med og jer, der vil gøre det i fremtiden. POVcastene ligger der jo stadig på diverse platforme. @mediano_music medianomusic.nu www.janhaveeriksen.dk/podcast/ Og selvfølgelig kæmpe stor tak til alle, der har støttet undervejs: Peter Brüchmann, Peter Rubek Nielsen, Tanja Brinks Toubro, Thomas Nørskov Hansen, Lasse Yde Hegnet, Jens Jam Rasmussen, Per Wium, Thomas Ulrik Larsen, Steffen Jungersen, Henrik Tuxen, Thomas Trolle Hemdorff, Arno Guzek, Dennis Greis Lydom, Andreas Hemmeth og Anna Lidell.

Jens Alstrup og Frihed for Ukraine rejser i fire dage rundt i Donetsk i det østlige Ukraine med europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen. Rejsen foregår for Bergur Rasmussens vedkommende helt uofficielt og i rent privat regi og er en anledning til at møde borgere, soldater og de frivillige, der støtter Ukraines forsvarskamp. På Bergur Rasmussens sidste dag i Ukraine fortæller politikeren, at den taknemlighed ukrainerne overalt giver udtryk for, gør et stort indtryk på ham. “Men det er jo os, der skal takke dem for at kæmpe for vores frihed”. Alstrup og Rasmussen besøger også et hospital, hvor de møder soldater med voldsomme skader på muskler og knogler, nogle med amputationer. “En emotionel oplevelse”, kalder Bergur Rasmussen det direkte møde med krigens grusomhed. Frihed for Ukraine er en forening af frivillige i Danmark, der indsamler, indkøber og leverer beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Foreningens formand, Jens Alstrup, gør også et stort arbejde for at rapportere om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.

Jens Alstrup og Frihed for Ukraine rejser i fire dage rundt i Donetsk i det østlige Ukraine med europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen. Rejsen foregår for Bergur Rasmussens vedkommende helt uofficielt og i rent privat regi og er en anledning til at møde borgere, soldater og de frivillige, der støtter Ukraines forsvarskamp. På dag 3 rejser Jens Alstrup og Bergur Rasmussen via storbyen Kharkiv tilbage til hovedstaden Kyiv. Efter at have mødt soldater i krigszonen og hørt om deres materielle behov, møder parret repræsentanter for Frihed for Ukraines samarbejdspartner European Tradition of Charity, der er optaget af at overvinde de systemiske og bureaukratiske barrierer, der står i vejen for nødhjælp til Ukraine. Hvilken rolle spiller EU, spørger en af Jens Alstrups partnere, og vil et EU medlemsskab ændre forholdene? Frihed for Ukraine er en forening af frivillige i Danmark, der indsamler, indkøber og leverer beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Foreningens formand, Jens Alstrup, gør også et stort arbejde for at rapportere om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.

Jens Alstrup og Frihed for Ukraine rejser i fire dage rundt i Donetsk i det østlige Ukraine med europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen. Rejsen foregår for Bergur Rasmussens vedkommende helt uofficielt og i rent privat regi og er en anledning til at møde borgere, soldater og de frivillige, der støtter Ukraines forsvarskamp. Hvordan krigen er blevet hverdag i Ukraine, er det indtryk, der slår Bergur Rasmussen stærkest på dag 2 på hans rejse med Jens Alstrup. De besøger en soldaterforlægning, hvor kommandantens kone står for aftensmaden. Det er en utrolig gæstfri, men selvfølgelig også en besynderlig virkelighed at leve i. Samtalen drejer sig også om Bergur Rasmussens egen erfaring som uddannet soldat i kontrast til den krigsførsel, der udfolder sig i krigen med Rusland, ikke mindst med brugen af både traditionel skyttegravskrig og moderne teknologi. Frihed for Ukraine er en forening af frivillige i Danmark, der indsamler, indkøber og leverer beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Foreningens formand, Jens Alstrup, gør også et stort arbejde for at rapportere om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.

Jens Alstrup har inviteret europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen med på en tur i Østukraine. Rejsen foregår helt uofficielt og i rent privat regi, hvor foreningen Frihed for Ukraine inviterer og POV International bringer løbende podcasts og en reportage. Der kommer i alt fire podcasts over de kommende dage. Det foregår i RIA Pizza i Kramatorsk, hvor russerne dræbte 13 mennesker i Kramatorsk. 4 af ofrene var børn og kun 1 var soldat. Frihed for Ukraine består af en lang række frivillige over hele landet, der i fælleskab står for indsamling og indkøb og levering af beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Samt oplyser om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.

METTE FREDERIKSEN // POVCAST - I denne episode af den politiske POVcast Korsholm & Larsen diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen med vært Jan Eriksen blandt andet, hvad der vil ske på den politiske danske scene, når Mette Frederiksen, som alt tyder på, får en international toppost. Andre emner er Mona Juul første tid som K-formand, Stine Bosses bommert, og hvem bliver Blå Bloks bud på en ny statsminister? Meget tyder på, at Mette Frederiksen er på vej til en international toppost, hun gør alt det, der tyder på, at hun lægger an til et skifte - og hendes parti er begyndt at få indre blødninger. Mona Juul er nu også officielt kåret som De Konservatives formand. Der er snart valg til EU parlamentet, og Moderaternes spidskandidat Stine Bosse har indledt sin valgkamp med lidt af en brøler. Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh er begyndt at slække på de ultimative krav til en evt. kommende blå regering, f.eks. er kravet om en besparelse på 57 mia. kr. i den offentlige sektor droppet. Det er de fire hovedpunkter i denne udgave af Korsholm og Larsen. "Det helt store problem for Socialdemokratiet for øjeblikket er spekulationerne om Mettes afgang. At hun ønsker at komme til et topjob i Bruxelles. Indicierne peger kun i én retning, hun har en mistænkelig adfærd. Når der er møder i Bruxelles, er der også møder i sidegemakkerne, hvor hun mødes med dem, man skal mødes med. Det er det, der giver uroen i Socialdemokratiet, hvem skal følge efter hende, det er det, der gør, at vi ikke har en særlig beslutningsdygtig regering," siger Frank Korsholm. Om Mona Juuls første tid som K-formand, vurderer Bjarke Larsen, inspireret af hendes tale på det ekstraordinære konservative landsråd i weekenden 20-21. april. "Jeg tror, hun gør noget rigtigt ved at gøre klima- og miljø til et af de tre hovedpunkter for De Konservative. Søren Pape prioriterede det ikke. Dels er klima noget der ligger hende på sinde, dels er der et hul i markedet i den borgerlige lejr, når det gælder klima og miljø," siger Bjarke Larsen.

Pligten Kalder har netop udsendt EP'en 'Til afståelse'. Under deres seneste turne optrådte Johan Olsen - også kendt fra Magtens Korridorer - Torben Steno, Peter Jessen og Søren Mikkelsen flere steder for udsolgte huse. Orkestret, der egentlig begyndte som en værtshusjoke, har i sit eget rolige tempo opbygget et stort stampublikum. Man kan roligt sige, at intet andet i Danmark lyder som Pligten Kalders kabaretagtige chanson og poppoesi. Torben Steno er kendt for sit journalistiske virke som radio, podcast- og tv-vært, men i denne i POVcast handler det altså om musikken. Steno og Jan Eriksen taler blandt meget andet om Pligten Kalders nye EP – og diverse andre plader i Stenos eget navn. Bl.a. ældresagspop-nummeret ”Kun kommunen kender din krop,” (oprindelig skrevet til Mette Horns teaterforestilling ”Damen med de blå tænder”). Sangen handler om livet som gammel på den sidste station, plejehjemmet, og den haft ret svært ved at trænge igennem lydmuren. ”Man kan skrive og fremføre sange om hvad som helst, men åbenbart ikke om at gå med tung voksenble på et plejehjem,” som Steno siger, og tilføjer: "Nu ved du jo, at dem, der i dag sidder på plejehjemmet, er dem, der var unge, da Jimi Hendrix var på toppen." Men hvorfor har ældresagspoppen trange kår? Det taler Torben og Jan om i POVcasten. Lyt med og hør: - om at sætte ord på det, som 'man' ellers ikke synger om. - inspirationen til Pligtens Kalders dansktophit 'Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november'. - om Torben Stenos ikoniske elastikoptrukne Optigan-orgel, som han frelste fra et kummerligt endeligt i Svendborg, og som nu spiller en særdeles central rolle i Pligten Kalder. - hvilken rolle Sidse Babett Knudsen og for den sags skyld også Amanda Lear spiller i en af Stenos mange sange. - en uforbeholden hyldest til John Mogensen, der med Stenos ord "flyder i hans årer". - Guitaristen Ivan Horns sidste indspilning nogensinde - Pligten Kalder-musicalen ”Emhætte og ulven”, hvor Johan Olsen spiller figuren Emhætte, der besidder en glidende kønsidentitet et ubestemmeligt sted mellem de p.t. kendte 74 køn. - ”Det eneste, der er en stensikker kommerciel succes lige nu. Det er musicals,” som Steno siger. - Steno, om end lidt skeptisk, give et lille indblik i arbejdsprocessen i Pligten Kalder. "Hvad er der så mere?," for nu at citere den ene af to John Mogensen-sange, du kan høre i POVcasten. Ja, der er så bare det at lytte med her:

POVs politiske redaktør Frank Korsholm var presserådgiver for Det Konservative Folkeparti i seks år i 0'erne. I denne særudgave af Korsholm & Larsen giver han sit bud på de udfordringer, den nye formand, Mona Juul, og hendes parti står overfor i den kommende tid. Efter Søren Papes alt for tidlige død har Det Konservative Folkeparti reelt valgt ny formand. Onsdag 13. marts blev det officielt, at den konservative folketingsgruppe er enige om at indstille Mona Juul til posten som formand. Efter seks år som presserådgiver i Den Konservative Folkeparti i 0erne - bl.a. for daværende vicestatsminister Bendt Bendtsen - her POVs politiske redaktør Frank Korsholm et indgående kendskab til partiet. I denne POVcast taler han med Jan Eriksen om valget af Mona Juul, og forsøger at besvare de spørgsmål, der naturligt må stilles - bl.a. det indlysende: hvem er Mona Juul? "Mona Juul er inkarnationen af det, som Det Konservative Folkeparti gerne vil være: Hun er en igangsætter, hun er en erhvervssucces. Hun bor i Horsens har haft virksomhed i Aarhus, In Vision, og de har så tjent kassen. Det er et kommunikations- og reklamebureau. Hun er en velstående kvinde i dag," siger Frank Korsholm bl.a. i POVcasten, og tilføjer: "Hun symboliserer det, som De Konservative altid taler om." De kommer også omkring det vigtige skisma, at ingen rigtig ved, hvad Mona Juul står for i den konservative kontekst. Frank Korsholms bud på, hvor hun skal sætte ind med det samme – og bud på hvilket område, der med afstand er det vigtigste for De Konservative i dag. Og - hvad er partiets succeskriterier for den nye formand? Hvad der er hendes største udfordringer – og hvor hun måske står svagt. Hun er kendt for at være 'grøn'. Men er hun lige så 'grøn', som det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard, der efter nogle konservatives holdning kunne være medlem af Enhedslisten. "Mona Juul kommer til at bygge ovenpå Papes politik, men hun kommer ikke til at overtage den. Ellers giver det ingen mening. I så fald kunne det være ligegyldigt," siger Frank Korsholm. Kort inden offentliggørelsen af den nye formand skrev det p.t. sygemeldte folketingsmedlem Rasmus Jarlov på X: "... jeg vil meget gerne slettes af listen over mulige kandidater i spekulyserne. Jeg har to små drenge og vil ikke gå glip af deres barndom. Alene af den grund skal jeg ikke være partiformand. Men selv hvis jeg ville, så har jeg slet ikke evnerne, og mine politiske holdninger flugter heller ikke godt nok med resten af partiets folketingsgruppe til, at det ville give mening." Jarlov er kendt som nationalkonservativ - som højrefløjskonservativ. Er han nu på vej ud af partiet? Formand bliver han aldrig, siger Frank Korsholm. "Jeg har hørt på de interne linjer. For år tilbage besluttede partiets kvinder – og dem er der nogle stykker af – besluttet, at Rasmus Jarlov aldrig, aldrig må blive formand." Lyt til POVcasten her:

I denne POVcast taler Jan Eriksen med en af de første kvindelige danske kvindelige sangskrivere med succes, Pia Raug. Album som ”Hej lille drøm”, ”Saga”, ”Det” (med Inger Christensens digte) og ”Iskrystaller” satte en gang for alle pioneren på det musikalske danmarkskort. Efter et par årtier som fagpolitiker oplever hun nu et sent comeback. Unge kolleger som bl.a. Tina Dickow og især Kresten Osgood og Signe Høirup Wille-Jørgensen, som Raug har optrådt sammen med, viser deres respekt. Alene i marts har Pia Raug og hendes faste medmusikant og nabo Søren Thuesen syv job. I begyndelsen af marts kørte POVs Jan Eriksen til Omø - med bare 152 indbyggere - sydvest for Sjælland, for at tale med ”Den danske Joni Mitchell”, som hun engang blev kaldt. Om historien og vejen tilbage til scenen og hvad, der blev af den lille drøm. Pia Raugs ”Regnvejrsdag i november” – den med ”Jeg vil male dagen blå” - er for længst folkeeje og optræder i adskillige sangbøger – også Højskolesangbogen. Den kan findes i et hav af versioner på sociale medier. Det skulle vise sig at blive en humørfyldt, meget ærlig og til tider følelsesladet samtale i det gamle husmandssted på Omø. I årevis havde Pia Raug følelsen af at være ude af sync med sin samtid. ”'Hej lille drøm' blev enormt populær, men det har også været den, der kunne skille mig fra mine samtidige musikere. De kunne godt nok brække sig i lårtrykke stråler over den plade. Det har jeg som sanger været ked af. For man drømmer om at have et fællesskab.” I forbindelse med udgivelsen I 2015 af bokssættet "Fugleflugt" lyttede Pia Raug for første gang i årevis til "Hej lille drøm". ”Pludselig kunne jeg forstå, hvad de mente. Men samtidig kunne jeg høre, hvor afsindigt flot akkompagnementet er. Jeg kunne forstå, at det var den, der satte min karriere i gang, og som har gjort at jeg kunne blive ved indtil nu,” siger hun, og tilføjer: ”Jeg har opdaget, at der har været en del mødre som har tvangsstoppet deres børn i lange perioder, flere år, med Pia Raug-sange – i dag møder jeg nogle af dem, hvis mødre har introduceret dem til en anden måde at tænke musik på, som kunne få dem til f.eks. at blive malere, fotografer og hvad ved jeg." Så det handler om anerkendelse og genkendelse. Men det handler også om: - arbejdet og succesen med Raugs musik til Inger Christensens langdigt ”Det”. Og det menneskelige grundvilkår, angst – og poesien som den eneste rigtige medicin. - de tidlige år, hvor hun bl.a. var med til at starte Midtfynsfestivalen. - Joni Mitchell, som hun engang var til bal i den borgerlige sammen med. Betalt af ABBA. Kan man sige. - Raugs arbejde i diverse faglige råd og foreninger, i Danmark og internationalt. - samarbejdet med og begejstringen for diverse musikere og især lydtekniker og producer Flemming Rasmussen, der ubesværet skiftede fra indspilninger med Metallica til Pia Raug. - Forholdet mellem kunst og krig – for 30 år siden og nu. - myten om Achilleus og skildpadden … I slutningen kan du høre den endnu uudgivne sang "Flaget", en sang Pia Raug skrev til sin gode veninde Lisbeth Kirk, der var gift med den nu afdøde EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde. Sangen fortjener en bedre indspilning end via Jan Eriksens telefon. Men optagelsen giver en fornemmelse af, hvad det er for en sang. Lyt til POVcasten her:

"I arrangementerne på de fleste numre findes en hjerteligt intim og tidløs atmosfære, som jazzvokalist er hun meget varm og blid og en af de bedste, der findes." (Anmeldelse i det svenske musikmagasin LIRA). Den danske jazzsanger og -guitarist Mette Juul høster store roser verden over for sit seneste album, ”Celeste”. Herhjemme har Gaffa givet det fem stjerner. De seneste tre-fire år er POV Mediano Musics Jan Eriksen i stigende grad begyndt at lytte til jazzmusik. Først og fremmest blå jazz – cool jazz, bossa nova. Læs evt. mere her: pov.international/kind-of-blue/ Så tiden er inde til jazz i en POVcast – der har dog tidligere været besøg af Cæcilie Norby, Fredrik Lundin og Trinelise Væring. Denne gang handler det altså om Mette Juul. Det er historien om en kunstner, der voksede op i østjyske Hornsyld, mødte et vendepunkt, da hun som 13-14årig tilfældigt hørte en percussionist (formentlig Marilyn Mazur) i Horsens. Et senere vendepunkt var et kassettebånd med Joni Mitchells album ”Don Juan's Reckless Daughter”, som en kæreste sendte til hende. ”Jeg malede meget dengang, og røg i øvrigt også - så der stod jeg og malede og røg og lyttede til Joni Mitchell,” som hun siger… Når jeg lytter til hende, har jeg det som om det er mig, alene hun rammer i hjertet. Men det samme kan masser af andre jo sige.” Derfra gik det videre gennem undervisning – bl.a. på musikkonservatoriet – til en karriere som solist. Efter sejren i en musikkonkurrence i Estland har Juul optrådte meget rundt omkring i Europa. På det nye album, ”Celeste”, er der versioner af diverse jazzstandarder og numre, hun selv har skrevet. Det er klassikere, ja, men i det musikalske rum, der opstår mellem Juul, den amerikanske guitarist Mike Moreno og den svenske bassist Lasse Danielsson er der intet, der lyder helt, som det plejer. ”Celeste betyder himmelsk eller at være tæt på himlen. Et sted, hvor lytteren inviteres til at drømme sig væk fra tidens intense verden og ind i et håbefuldt sfærisk lydunivers,” som det er skrevet om det nye album. Et eksempel er ”Nothern Woods”, som kan høres i POVcasten. ”Jeg tror på, at der sker noget med én, når man kommer ud i en skov. Hele ens sanseapparat, duftene – man bliver påvirket af luften, også øjet. Det grønne. Det kan være, at jeg har skrevet Northern Woods, fordi jeg har en længsel efter noget mere natur,” siger Mette Juul. I denne POVcast handler det om sang, musikalsk proces, at finde sig selv i en kreativ verden, at kaste sig ud i sange fra den såkaldte The Real Books, der er sunget hundredevis af gange før – og om at finde sine ben, når man ankommer fra en lille jysk provinsby til jazzland med firetoget. ”Jazz holder dig openminded. Det slår mig, at det sgu er et meget godt drug. Det er sundt, der er god næring i. Musikken er levende, du kan ikke tage den i hånden. Den vil hele tiden komme glide ud gennem fingrene og komme ud i nye formationer."

Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh er på turné med sit show 'Alex og ansvaret' - og han optræder med succes for fulde huse. I denne episode af den politiske POVcast Korsholm & Larsen diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen blandt andet, hvad den blå superstjerne kan bruge sin succes til. Forrige episode af Korsholm & Larsen bar lidt præg af tronskiftet, hvor Danmark fik en ny konge. Så vildt er det ikke denne gang. MEN – hvis nogen skulle være i tvivl, om at mange unge danske vælgere har en konge, en politisk superhelt, bliver det bekræftet i disse dage. I de nyeste meningsmålinger ligger LA til at blive det næststørste parti ved et folketingsvalg, og dermed også det største blå parti. Liberal Alliances succes er største punkt på den motiverede dagsorden i denne episode. Som Onkel Ben siger til Peter Parker i Spider-Man film: "Med stor magt kommer stort ansvar". Men hvad kan Alex bruge ansvaret til? Som det "Det kan nok omsættes til politisk indflydelse – fordi den nuværende regering rækker ud. Men hvis man tror, at det kan omsættes til en statsministerpost, tror jeg, at man tager fejl. LA er det eneste liberale parti, der er tilbage. Alle andre partier er velfærdspartier. Det er partier, der værner om den danske velfærdsmodel. Han taler om at høvle 100 mia. af i skattelettelser. Det får han ingen med på,” siger Frank Korsholm. De to kommentatorer har stor respekt for det 15 personer store LA-hold på Christiansborg. Selvom de gamle, Henrik Dahl og Ole Birk, kan være lidt skringre. ”Grundlæggende er det dygtige og hårdt arbejdende politikere,” siger Bjarke Larsen. I øvrigt diskuterer Korsholm & Larsen: Forsvarsudgifterne, og de fleste europæiske landes underskud på NATO-kontoen efter at have høstet ”fredsdividenden”. SF, der har vist sig positive overfor et evt. kommende regeringssamarbejde med Moderaterne. Regeringens gøren og laden på det seneste. Har ældreudspillet vist sig som en succes? Og så er der det kommende udspil til CO2 afgift på landbruget. Hvad kommer der til at ske på det område? ”Meget tyder på, at afgiften ikke bliver så ”slem” for landbruget, som det har set ud til. Jeg tror, det ender med ”sejr” til Venstre,” mener Frank Korsholm. "Moderaterne kan ligge i læ af dette. Socialdemokratiet bliver kritiseret af sine egne for ikke at gå hårdt nok til det, Venstre vil blive blive kritiseret for at gå for langt," siger Bjarke Larsen. Også sagerne om vold, trusler, voldtægt på danske skoler er til debat. Vild disse sager bringe indvandrerdebatten tilbage i dansk politik? Endelig er det POVcasten, hvor Bjarke Larsen og Jan Eriksen må høre sig selv give Donald Trump ret.

Vi kender alle lyden af korsangerne, der besmykker og bringer harmoni og luft i musikken. Vi hører dem løfte omkvæd efter omkvæd, men hvem er de? I denne POVcast taler Jan Eriksen med Gry Harrit, der medvirker på mere end 100 danske plader. Efter en pause i 0'erne vendte hun tilbage som korsanger nu kun for Sebastian – og ellers som solist. Det er blevet til et album, en EP og en del singler. Den aktuelle anledning, medio februar 2024, er Gry Harrits rolle som primus motor i en hyldestkoncert d. 25. februar i Amager Bio til ære for en anden af Sebastians musikere, bassisten Michael Friis, der døde lillejuleaften 2023. Det siger en del om Friis mangeårige karriere og betydning for den danske musikscene, at legendariske bands som Kenneth Knudsens Anima og Culpeppers Orchard er gendannet til lejligheden. Af andre navne ved koncerten kan nævnes Sebastian, Kenneth Knudsen, Paul Banks, Lasse & Mathilde, Ole Fick, Jesper Haugaard, Anne Eltard, Klaus Menzer, Øyvind Ougaard, Thommy Andersson, Esben Just, Søren Frost, Henrik “SP” Schou Poulsen, Perry Stenbäck, Ole “Fessor” Lindgreen, Søren Rislund, og Gry Harrit selv. Plus mange flere. "Det er meget sjældent, at man kan have et venskab på tværs af køn og som spænder over en stor aldersforskel. Jeg er stolt over, at Michael og jeg kunne sige, at vi elskede hinanden uden, at det handlede om, at vi skulle være kærester," siger Harrit. POVcasten er også en historie om hårde arbejdsvilkår i musikbranchen, hvor alle er freelancere og kun få er bedre end deres seneste hit. Som datter af saxofonisten Niels Harrit er Gry nærmest født ind i branchen. "Når man laver musik, bruger man afsindigt mange timer, og økonomisk er det også store udlæg. Indtjeningsmulighederne bliver færre og færre. Jeg er et ret handlingsorienteret menneske, og har også mange ressourcer, men jeg har også spildt mange ressourcer og lavet sindssygt mange fejl. Og forsøger på at undgå at gentage mine fejl," siger hun grinende. Gry Harrit og musikbranchen Det er en historie om arbejdsvilkårene i en hård branche, hvor Gry Harrit bl.a. har oplevet at ”blive lagt ned i en skuffe i tre år” på et pladeselskab. "Det var de hårdeste år i min karriere. Hver gang jeg mødte frem med nye sange blev de kastet ned i affaldskurven." Så det handler om tvivl, misogyni og modstand. Men POVcasten også en historie om de gode ting, venskaber, samarbejde, støtte, kærlighed i musikbranchen. Harrit er aktiv i Foreningen Musikbevægelsen af 2019, en forening for kvinder, ikke-binære og transpersoner med virke i musikbranchen. Med andre ord kønsminoriteter i musikbranchen. Foreningen arbejder bl.a. for at sprede budskabet, at – for nu at låne af Sebastian – du er ikke alene. Gry har blandt mange andre sunget kor på plader med og/eller optræde med bl.a. Lene Siel, Svenne & Lotta, Birthe Kjær, Michael Falch, Nikolaj Christensen, Peter Belli, Björn Afzelius, Ivan Pedersen, Anne Linnet, Big Fat Snake, SPJustFrost, Allan Olsen, Szhirley, Henning Kvitnes, Sebastian, Krebs – inden en selvvalgt pause. Nu udgiver hun selv musik og er engageret er altså en del af Sebastians band. "Det er fantastisk at arbejde sammen ham. Når vi turnerer oplever jeg hver eneste aften en ny vinkel i en af der tænder en følelse i mig på en anden måde. De sange er evig gyldige. Det er magisk for mig. Mange siger, at det er en stor ære. Og det er det også. Og så siger jeg bare, "Tak, Knud"," siger Gry Harrit. Denne POVcast er Gry Harrits historie – det er en hyldest både til sangerne i baggrunden uden hvem musikken ville miste en dimension – og det er en hyldest til Michael Friis. Og måske også lidt til Knud Christensen aka Sebastian. Og kan sagtens lyttes til efter mindekoncerten 25. februar 2024.

VALG I USA // POVCAST – Denne POVcast handler om valg i USA. Om godt og vel 10 måneder stemmer amerikanerne – og som altid følges det amerikanske valg med stor opmærksomhed over det meste af verden. Denne gang måske endda med endnu større interesse end normalt. Meget tyder på, at det bliver en valgkamp, hvor det amerikanske demokrati kommer til eksamen. I denne POVcast taler POVs chefredaktør og USA-korrespondent Annegrethe Felter Rasmussen med Jan Eriksen om valget 2024. Hvorfor i alverden kan to partier med medlemstal på hhv. 50 mio. (Demokraterne) og 38 mio. (Republikanerne) ikke finde to kandidater med større appel til den amerikanske befolkning. Det er bare et af de spørgsmål, der diskuteres i denne POVcast. I følge meningsmålingerne står den siddende præsident Joe Biden og den kommende republikanske modkandidat til præsidentposten, Donald Trump lige i opløbet til det valg, der finder sted 7. november 2024. Begge har omkring 40 pct. opbakning i befolkningen. Godt nok fortsætter South Carolinas guvernør, Nikki Haley, sin kamp for at blive den republikanske kandidat. Men selvom hun kunne være det friske, kvindelige og (sammenlignet med Trump) ungdommelige pust i valgkampen, spås hun ingen chancer for at slå Trump. Hvorfor ender det igen med Donald Trump hos Republikanerne? På et tidspunkt lignede Floridas guvernør Ron De Santis en klar favorit som Republikanernes kandidat. Hvorfor bliver Joe Biden Demokraternes kandidat, når han nu er så upopulær langt ind i sit partis rækker. Hvad betyder Joe Bidens engagement i konflikten i Gaza for hans chancer for at genindtræde i sit embede. Og hvorfor er staten Michigan vigtig i den sammenhæng? Som Annegrethe Rasmussen siger: “Især kan det ses markant blandt de unge vælgere i meningsundersøgelserne. De er SÅ ikke interesserede i at stemme på en mand på 81.” I POVcasten diskuteres også, om Taylor Swift kan få ligeså stor indflydelse på valget, som hun angiveligt havde ved sidste valg. Swift er en af USAs mest indflydelsesrige influencere. Valget og abortlovene Ved midtvejsvalget i 2022 var Demokraternes liberale holdning til fri abort afgørende for, at partiet klarede det langt bedre end forventet. Bliver abortspørgsmålet afgørende igen i år? Hvad kan Biden gøre for at komme ud over sine problemer? Hans alder kan han jo ikke gøre noget ved, så kan han gøre noget politisk? Ifølge Annegrethe Rasmussen er strømmen af mexicanske flygtninge så stor, at det er en bombe under valgkampen. Det er ingen hemmelighed, at Trump vil lukke grænsen helt af. Hvor langt vil Joe Biden gå, og kan det lykkes for ham at skærpe sin politik så meget, at han kan vinde moderate republikanske stemmer? Og så er der Trump og alle retssagerne. Forleden blev han dømt til at betale over en halv mia. kr til forfatteren E. Jean Caroll i en sag, der bl.a. handler om æreskrænkelser. Han er tiltalt for meddelagtighed i sammenværgelse rettet mod USA i forbindelse med stormen på Kongressen i 2021. Han er tiltalt for forsøg på valgsvindel i staten Georgia. Dertil kommer sagen om dybt fortrolige dokumenter, som Trump havde liggende fremme i Mar-a-Lago. Den sag kan være færdig før valget – ligesom andre sager også kører samtidig med Super Tuesday 7. marts, hvor 15 stater stemmer på én gang. Kan afgørelser i en eller flere af disse sager komme til at betyde, at Trump ikke kommer på stemmesedlen og dermed må opgive sit kandidatur til præsidentposten? Målinger viser, at han taber, hvis han dømmes i en af retssagerne. Så vil et flertal af de vælgere, der endnu ikke har taget stilling, vælge ham fra? Lyt med her:

I år er det 45 år siden, Pink Floyds foruroligende storværk "The Wall" udkom. At historien om Pink og muren stadig er relevant blev bevist med teaterkoncerten "The Wall", der netop har kørt for fulde huse i Østre Gasværk og Musikhuset Aarhus. På verdensplan er "The Wall" det ottende mest solgte album nogensinde. Afhængig af, hvem man spørger, har det solgt mellem 23 og 30 mio. vinyler. Jan Eriksen købte albummet den dag, det udkom – 30. november 1979 - i Guf på Skt. Hans Torv på Nørrebro. Det gør ham ikke til ekspert i ”The Wall”, men det er foredragsholder og musiker Thomas Ulrik Larsen til gengæld. Så i årets første POVcast hjælper han Jan med at bryde mammutværket om muren ned. Thomas Ulrik Larsen har tidligere bl.a. medvirket i en POVcast om et andet Pink Floyd storværk, ”The Dark Side of the Moon”. I den nye POVcast sætter vi bl.a. fokus på disse spørgsmål: - Sådan helt ærligt, Larsen: Er “The Wall” et Pink Floyd eller Roger Waters-album? - Hvad inspirerede Roger Waters? - Hvor meget Rogers Waters er der i Pink? - Er der tråde tilbage til det oprindelige Pink Floyd på albummet? - Hvad er det i al grimheden på ”The Wall”, der tiltrækker? - Hvordan var rollefordelingen mellem Waters og de tre andre medlemmer og producer George Ezrin? - Hvordan er historien om Pink struktureret på albummet? - Hvilken rolle spiller Waters forhold til mor og far, der døde i Krigen? - Hvor mange "mure" er der i historien om "The Wall". - Hvad er "The Wall"s relation til Waters soloalbum "The Pros and Cons of Hitch Hiking". - Hvorfor blev ”Another Brick in the Wall, part 2” et hit – og så endda et diskohit? Og hvilken diskoklassiker inspirerede især producer Georg Ezrin? - Hvor kom David Gilmours signaturnummer og -solo i ”Comfortably Numb” fra? Eller rettere soli. Der er to. - Hvilken er den bedste udgave på plade af ”The Wall”? - Hvad var det med den samtidige punkscene og Pink Floyd – og specielt ”The Wall”? - Hvad har vært Jan Eriksen – noget overraskende – til fælles med David Gilmour? Dette og meget mere i denne POVcast:

KORSHOLM & LARSEN // PERNILLE VERMUND - I årets første Korsholm & Larsen handler det om tronskiftet. Er Hans Kongelige Højhed Kong Frederik lige så optaget af indenrigs- og udenrigspolitik som sin mor, åbenlyst har været og er? Desuden kommer POVs to politiske eksperter omkring situationen i blå blok efter Pernille Vermunds partiskift fra Nye Borgerlige til Liberal Alliance. Produceret af Jan Eriksen Først lod den nu forhenværende dronning Margrethe bomben falde i sin nytårstale, siden blev Kong Frederik kronet på Christiansborg Slot. Og inde bag murene på slottet lod Nye Borgerliges dronning, Pernille Vermund, vide, at hendes parti bør nedlægges. Hun er nu med i Liberal Alliance, men lader Nye Borgerlige sig frivilligt nedlægge. Eller er det som det berømte citat, der angiveligt stammer fra Mark Twain - rygterne om partiets død er stærkt overdrevne. Det debatterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen i POVcasten, hvor de også kommer omkring den politiske vinkel på tronskiftet. "Jeg tror ikke, at Kongen er lige så optaget af politik og det politiske spil, som sin mor, men det tror jeg heller nødvendigvis man skal være. Men når man har jævnlige møder med statsministeren, går det jo heller ikke at tale om det seneste AGF-resultat i fodbold. Så skal der være en interesse," siger Frank Korsholm. Det skal med, at POVcasten er optaget uden at nogen af de tre deltagere har haft mulighed for at læse Kong Frederiks og Jens Andersen nye bog, "Kongeord". Hvad betyder det for fremtiden for blå blok, at Pernille Vermund er søgt mod midten, samtidig med at flere blå partier er begyndt af fri til De Radikale, som LA og R i øvrigt i forvejen arbejder sammen med i reformalliancen KLAR? Det debatteres også. "Det er jo fuldkommen absurd, at De Radikale står udenfor en midter-regering. Jeg tror Troels Lund Poulsen formulerede det til De Radikales nytårsstævne: at man under regeringsforhandlingerne var kommet over målstregen, så trækker de sig," siger Frank Korsholm. Alt det skriverier om De Radikale og blå blok - jeg tror ikke en dyt på det. Jeg tror ikke partierne i blå blok vil kunne give De Radikale det, de gerne vil have på de afgørende områder: udlændingepolitik, klimapolitik, uddannelsespolitik," siger Bjarke Larsen. Endelig kommer Korsholm og Larsen omkring regeringens oplæg til reform på ældreområdet, som egentlig skulle have fyldt statsministerens nytårstale.

Mange forbinder sikkert navnet René Wulff med bandet C.V. Jørgensen, hvor han var trommeslager. Det ganske lille band udgav tre album i perioden fra 1976 til 1979. ”Storbyens små oaser”, ”Vild i varmen” og ”Solgt til stanglakrids” er milepæle i dansk rockmusik. Der var næppe noget i dansk rock på det tidspunkt, der swingede så tæt som dét band, og så med de tekster. ”De senere par år har jeg været ude med nogle foredrag. Og i den forbindelse, har jeg mødt rigtig mange mennesker, der har fortalt, hvor meget C.V. Jørgensen dengang betød for dem. Det nærmest fremkalder tårer i øjnene,” siger René Wulff i denne POVcast. Men det var trods alt bare fire-fem år i alt og René Wulff var og er meget mere. Faktisk kunne hans rejse gennem dansk rock i 70'erne være foregået bag trommerne i Gasolin', da hans ven, Bjørn Uglebjerg forlod bandet, men Wulff takkede pænt nej. Hør mere om dét i podcasten. Jan Eriksen har besøgt Wulff i hans hjem i Gudme på Fyn, bl.a. for at tale om det nye album ”Small Steps – High Spirit”, som han har indspillet med en håndfuld rutinerede danske musikere. Men det handler også om det livsforandrende øjeblik i barndommens Hvidovre, da en stemme en dag lød fra storebrorens grammofon: ”You ain't nothing but a hounddog!!!” Derfra gik bl.a. turen gennem bandet Hutlihut – det hed det! – Sensory System, Barbarella – og C.V. Jørgensen. Og da det band stoppede, fortsatte rejsen i den Police inspirerede trio Tass, efterfulgt af et par begivenhedsrige år i USA med bl.a. zydeco legenden Queen Ida og bluesmusikeren Sonny Rhodes. Hjemme igen i Danmark gik det en tur omkring bandet Sidewalk, der blev hyret af ”Den femte ABBA”, Stickan Andersson til Polar Music. Sprutten flød, hvor Stickan gik, og sådan var det også i Wulffs næste band The Intellectuals, det nærmeste Danmark kom et PUB-rock band i stil med det desværre kortlivede Rockpile. Uden at overdrive kan man sige, at bandet med Wulff, Niels Maetoft og Lars Hybel spillede for de stoffer, de selv rendte rundt og indtog. ”Det er nok det mest sindssyge band, jeg har arbejdet med. Nogle af de ting, vi fik lavet, er jeg meget stolt af. Når vi var gode, var vi skidegode. Men når tingene kører med sprut og galar opstår der tit uenigheder.” René Wulff har udgivet to soloalbum, det første, ”Blue Rendezvouz” i 2010, det seneste er ”Small Steps – High Spirit”. Mediano Music har tidligere udgivet en podcast med René Wulff specifikt om hans år i C.V. Jørgensen og hans bog "Det Ganske Lille Band - mine år med C.V. Jørgensen". Den podcast blev optaget via Skype og lyder mildt sagt ringe. Ikke desto mindre er det POV Mediano Musics fjerde mest lyttede/downloadede podcast. Lyt med her:

Året går på hæld - i denne POVcast ser politisk redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen tilbage på 2023 og nu, de er i gang, griber de krystalkuglen og ser ind i det kommende år med det politiske perspektiv for øje. Som en af sine sidste gerninger i 2023 blev regeringen enige med Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny SU-reform. Det betyder blandt andet, at det sjette SU-år bliver afskaffet, og at uddannelsesstøtten kun tildeles til normeret studietid. Med andre ord - det såkaldte fjumreår er afskaffet. Skal man tro diverse meningsundersøgelser anser mange danskere SVM-regeringens første år for netop dét: et fjumreår. De tre partier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ligger til mellem 33 og 38 pct. tilsammen. Det svarer meget groft udregnet til karakteren 4 på 12-skalaen. "Den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler." I denne POVcast stiller Frank Korsholm og Bjarke Larsen bl.a. spørgsmålet: Har Mette Frederiksen fået metaltræthed på det seneste? "Når man har klaret Covid 19-krisen og Ukraine-krisen, orker man så at stå nede i Folketingssalen og svare på et drillespørgsmål?," spørger Larsen. Mette Frederiksen blev ikke Nato-boss, som mange ellers spekulerede i tidligere i år. Om ikke så længe skal der findes en ny dansk EU-kommissær. Er Statsministeren i færd med at køre sig selv i stilling til det job? Eller bliver det anden? F.eks. Dan Jørgensen, der er mere populær i udlandet end i Danmark? Hvad bliver de vigtigste politiske begivenheder i 2024? Holder SVM-regeringen 2024 ud? Holder Venstre til regeringssamarbejdet. Der skal snart diskuteres CO2 afgift igen. Som Frank Korshold spørger: "Hvor skulle Venstre gå hen, hvis de gik ud? Hvor skulle de gå hen i en dysfunktionel blå blok?"

Denne POVcast dykker ned i et forholdsvis uopdyrket kapitel i dansk rockhistorie. Den er først og fremmest en hyldest til en af de store originaler i danskrockens tidlige år, Hans Vinding - og hans band, Hyldemor. Den aktuelle anledning er vinyl dobbeltalbummet ”Glem det hele – husk det live 1979 – 81”. Jan Eriksen har inviteret guitarist John Teglgaard i studiet. Han var medlem af Hyldemor og senere Bifrost og havde bl.a. et kort ophold i Lone Kellermanns band. Hans Vinding, der døde i 1999, var det absolutte centrum i Hyldemor. Bortset fra den nævnte hyldest er POVcasten en vandring gennem et kreativt musikmiljø i det dengang nyetablerede Christiania, hvor både Hyldemor og Tom Lundens Bifrost en periode slog rødder, og hvor Lunden skrev den ikoniske ”I kan ikke slå os ihjel”. Teglgaard etablerede øvehuset REBEFA (Rock er bedre end fast arbejde) i Christiania. ”Jeg kan godt se, når jeg tænker tilbage, var det ikke lige økonomien, jeg tænkte på. Men jeg havde set, hvordan mange voksne i Horsens, hvor jeg kom fra, var fuldstændig nedslidte af hårdt fysisk arbejde. Jeg ville en anden vej,” siger Teglgaard bl.a. I POVcasten fortæller han om sin vej ind i Hyldemor efter – i tidens ånd – bl.a. at have været i lære i Indien hos en sitarlærer og have etableret bandet Masala Dosa. Som Steppeulvene nåede Hyldemor kun at udgive ét album, ”Glem det hele”. Bandet har aldrig helt fået samme anerkendelse som Eik Skaløes band, men dykker man ned i Hans Vindings tekster, finder man indimellem guld af lige så høj karat som hos Skaløe. ”Hans var et af de mest empatiske mennesker, jeg har kendt – men når han var plaget af smerter, det kunne være efter et epileptisk anfald eller p.g.a. livets hårde realiteter, så led han meget. Så sad hans følsomhed helt uden på tøjet”. I perioden, hvor livealbummet er optaget, bestod Hyldemor af Hans Vinding, Steen Claësson (tidl. Furekåben og Burnin' Red Ivanhoe) på violin, Jens Breum (tidl. Alrune Rod, død 2014) på trommer og John Teglgaard på guitar. I POVcasten taler John Teglgaard og Jan Eriksen om: – Hans Vindings kontakt med kreative kilder, ingen andre kendte – og perioderne hvor han var fanget af mørket. – inspirationen fra jazz, jazzrock, indisk, afrikansk musik, britisk folkrock, ikke mindst Bert Jansch. – bevidsthedsudvidende stoffer og hvad de gjorde ved dem, der indtog dem. F.eks. dengang en mand stillede sig bag John og placerede en dolk mod hans strube. – lyden af Teglgaards sitar på en kultplade med Rudi og hans letbitre band. – cadeau til Uffe Lorentzen og Peter Sørensen, der begge har stor andel i den fornyede respekt, Hyldemor har opnået de senere år. – cadeau til de producere og lydteknikere, der var med til at løfte dansk rock til et nyt niveau i slutningen af 70'erne. – årene med Bifrost på rejsen fra udgangspunkt i Christiania til kommerciel succes. John Teglgaard var medlem fra 1978 til 1985. – ikke mindst den rolle Vivi Flindts guldtrusser spillede for Hans Vinding. – et Hyldemor-nummer der blev skrevet på Eiffelbar på Christianshavn af Tom Lunden og Hans Vinding. Lyt med her:

I denne POVcast er Jørgen Klubien gæst. For anden gang i POV Mediano Musics femårige historie. Første gang handlede det om Klubiens liv og karriere, denne gang tager han og Jan Eriksen udgangspunkt i en ny plade. Titlen på Jørgen Klubiens nye album, ”Wonderland”, er ikke tilfældig valgt. Dels er soulmusik i almindelighed og Stevie Wonder i særdeleshed fællesnævner for Klubiens samarbejde med den nye makker, multiinstrumentalisten Zacharias Celinder. Dels er ”Wonderland” en hyldest til smørhullet Danmark – som det ser ud på afstand for en udlandsdansker som Klubien. Albummet udkommer under navnet Dans'orkestret, som selvfølgelig er en forkortelse af det oprindelige band bag hits som ”Kom tilbage nu” og ”Regndans”. Det er især ment som en hyldest til percussionisten, salig Jacob Andersen, der for 40 år siden tid etablerede Danseorkestret – hvor Klubien hurtigt blev inviteret indenfor som sanger. ”Jeg opfattede Jacob som kapelmesteren og komponisten. Hvis jeg tænker Beatles, så var Jacob John Lennon, for det var ham, der startede det, og han var den kraft, der havde troen på det. Han stod fast. Jeg opfattede meget Danseorkestret som hans – i begyndelsen i hvert fald. Med tiden følte Jacob en mæthed, og det prægede ham måske også at de nye numre ikke rigtig kunne hamle op med de gamle hits,” siger Jørgen Klubien. Dans'orkestret består af yngre musikere. I podcasten taler Jørgen Klubien om det nye band og om det drive, der gør, at han stadig rejser hjem til Danmark for at udgive ny musik og holder liv i arven efter Danseorkestret. Det, der gør, at han bliver ved med at indspille musik, selvom han jo egentlig også har en imponerende karriere som animator og tegner, bl.a. i Disney-regi. Med et citat fra selveste Clint Eastwood, "I don't let the old man in" (når det værker i kroppen om morgenen), synger og fortæller Klubien om sit liv, der aldrig har været bedre end nu. ”Jeg har selv været der som ung og hot, og det var det, de syntes, de kunne sælge. Nu ligger jeg i kategorien ældre herrer på 65 med gråt hår og skæg. Skal jeg så bare holde op eller hva? Det, jeg godt kan lide at lave, det er det samme som da jeg var 15. At lave lidt tegnefilm og spille lidt musik. Så jeg bliver da ved.” Lyt med og hør Jørgen Klubien og Jan Eriksen tale om: - samarbejdet med Pixar-bossen Lasseter, der ikke nødvendigvis var rosenrødt. - kærligheden til Klubiens kone, som han bor sammen med i Los Angeles - at finde fornemmelsen af ro og sikkerhed i sit liv i en forholdsvis sen alder. - at holde fast i soulmusikken, selvom det er en ret smal genre i det kølige Danmark. - at optræde sammen med sin helt unge datter, der gerne så, at faren droppede sine ungdommelige moves. - at synge om sine håb og drømme for en bedre og renere verden. Kan man ændre noget med sin musik?

Iværksætter Frederikke Antonie Schmidt fortæller i denne POVcast om sin personlige vej fra idé til det, der i dag er et kendt skobrand, Roccamore. Hun fortæller desuden om sine mange roller - senest som forfatter til bogen "Rebel", der meget mere end en biografi. Lyt med når Frederikke Antonie Schmidts vejleder om, hvordan man starter et skobrand. Som stifter af det anerkendte Roccamore og forfatter til Rebel, kombinerer Schmidt sine roller som CEO, cirkusprinsesse, opfinder, kreativ direktør, hustler, debattør og feminist.  Hold godt fast. Udsendelsen er lavet på zevio.com i samarbejde med Gyldendal i anledning af Schmidts bog "Rebel", der er mere end en biografi; det er en guide til at bryde med konventioner og samfundsnormer i forretningsverdenen. Hun deler personlige oplevelser og udfordringer fra sin karriere som kvinde og iværksætter, og hvordan disse har formet hendes unikke tilgang til forretning og design. Frederikkes, er en historie om at insistere på sin egen vej, om at være tro mod sig selv, og om at skabe et brand, der afspejler dette oprørske ethos. Schmidt, kendt for sin præference for lyserødt og sin evne til at "larme", blander en rebelsk ånd med seriøs forretningsførelse, og gør Roccamore til mere end bare et skomærke - det er et symbol på empowerment og individualisme. --- Frederikke Antonie Schmidt, født 1983, er iværksætter, stifter og kreativ direktør for virksomheden Roccamore. Hun er uddannet skodesigner fra designskolen Polimoda i Firenze, hvor hun bosatte sig og arbejdede i flere år, indtil hun vendte hjem til Danmark og startede Roccamore. Hun er særligt kendt for sine kreative marketingskampagner og bliver ofte inviteret som foredragsholder og kommentator i medierne. Hun mener, at man kan hvad man vil og hendes mission er at inspirere kvinder til at stå stærkt og tage deres plads i verden.

”Alle har en drøm at befri," synger Jens Unmack på et Love Shop-nummer. Indtil for nylig har en af Jan Eriksens beskedne, ubefriede drømme været en POVcast med Jens Unmack. Love Shop udsendte for nylig albummet "Blues Europa", det 14. Som samtidig er det 7. med Love Shop Mark II, bandet Unmack dannede efter Hilmer Hassigs og senere Henrik Halls død. At det efterhånden er et solidt sammenspillet band blev bekræftet under en uges koncerter i Hotel Cecil efter pladeudgivelsen sidst i oktober. I denne POVcast handler det især om Love Shop 2023. Men ikke kun. For som Unmack siger, ”flere af sangene har et erindringsagtigt fokus”. Nye sange som ”For blinde børn” og ”Tilbage til Viborg” peger tilbage mod det første album, "1990". Flere sange – bl.a. klassikeren ”En nat bliver det sommer” – tog udgangspunkt i Unmacks rejse dengang fra domkirkebyen Viborg til København, og alt det, der skete i den nye by. ”Jo ældre, jeg bliver, kan jeg ofte gå og have en dialog med mig selv, eller blive mindet om steder, jeg har boet eller har været. Har været til fester eller har kendt folk, der har boet. Jeg er bevidst om den forandring, København har gennemgået, når jeg går igennem byen. Eller om den pige, jeg kendte i London, som jeg engang besøgte hos hende og hendes ven, hvor hun spillede Enyas ”Orinico Flow” hele natten. Jeg boede sammen med en, der var helt besat af bandet Ballet Mécanique, derfor er den sang og det navn med i teksten til "For blinde børn". Hvad blev der af dem?” Dermed er vi inde på de hukommelsesfragmenter, inspiration, referencer og det stof, Jens Unmack tekster bliver skrevet på. ”Vi har altid dyrket intertekstualitet, som det hedder med et fint ord, i Love Shop. Hvor man blander referencer til film, musik, bøger ind i teksterne, hvor de optræder i et nyt lys. Hilmer prøvede at lære mig om David Bowies cut-up teknik, hvor jeg hellere ville fortælle historier. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke havde historier at fortælle, fordi mit liv var ret begivenhedsløst som sådan.” Og så er der det klassiske grundvilkår i Love Shop. Der SKAL ikke være, men MÅ meget være en god melodi til at sætte stemningen, ofte med en melankolsk tone. Meget få på den danske rockscene kan pakke fragmentariske tekster, nuancerede musikalske arrangementer ind i så stemningsfyldte melodier som Love Shop. ”Jeg tænder på melodien i en sang, og det en melodi kan rent stemningsmæssigt. Jeg kan godt høre kunstmusik eller vanskelig rockmusik, men det er en kæmpe force, hvis melodien også er der.” Hør også Jan Eriksen og Jens Unmack tale om - Love Shops første koncert overhovedet – ”under det happy go lucky navn Lit de Parade” - som opvarmning for Velvet Underground-ikonet Nico. - krige og konflikter i det gamle Love Shop – og samarbejdet i det nye Love Shop. - så forskellige referencer som Kenyas nationalmelodi, Telegramstationen i Oslo, Norman Mailers roman ”De nøgne og de døde” og en af de nye sange, der blev ”helt Kim Larsen-agtig” og som viste sig at være svær at forløse. - Jacques Brels mesterværk "Amsterdam", alle havneby-sanges store modersang. - et citat fra forfatteren Scott Fitzgerald: "Jeg savner ikke min uskyldighed, jeg savner glæden ved at miste den." "Man kan godt savne intensiteten dengang, jeg var ny i København, men Gud, hvor var der også meget usikkerhed, skørlevned og dårligdom," som Unmack siger. - nævnte "Alle har en drøm at befri". Hvor med Unmacks ord: ”Hilmers talent stråler som en forstemmende sky på himlen.” Meget mere i POVcasten:

Oscar Mukherjee er en uhyre aktiv musiker. For nylig udsendte hans band, The Mukherjee Development, albummet ”Should I Dance For You?” – samtidig er 27-årige Oscar aktiv i bluesbandet Pay Day. Det begyndte med, at POV Mediano Musics Jan Eriksen hørte rygtet om en forrygende liveband. Så lyttede han til deres nu to album, gik til en koncert, som han forlod nærmest begejstret. Det lød som, hvis alt det bedste fra westcoast rock, sydstatsrock og britisk indierock blev forenet. Og nu er Oscar gæst i en den nyeste POVcast. Som i øvrigt ifølge SoundCloud er POV Mediano Musics podcast nr. 270. Det skal med, at omkring 50 af dem er Tanja Brinks musikalske julekalendere fra 2019 og -20. Som det fremgår af efternavnet, har Oscar Mukherjee indiske rødder - og han tilbragte de første år af sit liv i San Francisco. En opvækst der har sat sine tydelige spor i hans musik. Samtalen er ikke gammel, før kunstnere som Tom Petty, Crosby, Stills, Nash & Young, Grateful Dead, Janis Joplin, Jimi Hendrix og Creedence Clearwater Revival bliver nævnt. Netop flyttet til Danmark begyndte Oscar at opsøge bluesklubben Mojo i København. ”Vi flyttede hertil, da jeg var omkring 14-15 år. Min far spurgte, om man måtte have en dreng, der var yngre end 18 år med ind på Mojo, det måtte han godt, bare ingen alkohol. Det var op på scenen med det samme og spille med i så mange jamsessions som muligt. Jeg var derinde altid.” Oscar Mukherjee spiller stadig sin egen version af The Blues i Pay Day. The Mukherjee Development spiller i en stil, der i mangel af bedre kan beskrives som en blanding af roots, americana, alt-country. Pejlemærker kunne være kunstnere som Coldplay, John Prine, Kurt Vile, The Rolling Stones, Neil Young, The War Against Drugs og Jonah Blacksmith, hvor Søren Bigum (guitarer) og Søren Poulsen (trommer) fra Mukherjee Development også er medlemmer. De øvrige medlemmer er Henrik Poulsen, bas, og Jacob Holm, guitar. Vi taler om Oscars opvækst i San Francisco, om kulturel appropriation - at spille bluesmusik, når man ikke har rødder blandt sorte i de amerikanske sydstater. Om forholdet til det gamle hjemland. USA, hvor “I used to want to be American/I take that back now tenfold," som Oscar synger i en sang. Om den procesorienterede tilgang til musikken i The Mukherjee Development. Om arbejdet med at skabe sin egen musik i en stil, hvor melodi og sammenspil er omdrejningspunktet. Om den subtile, selvironiske humor, bl.a. i titelnummeret på det nye album, Should I Dance For You?” om hende til festen, man ikke kan tage sig sammen til at kontakte. Det er en selvironisk ”anti-popsang. Det er lidt demonstrativt sumpet, det tøffer og sumper omkring. Det er alt andet end et traditionelt dansenummer.” Og så er der dem, der har hjulpet med på vejen, bl.a. Poul Krebs, som Oscar kalder sin mentor. Han har bl.a. hjulpet i forbindelse med et skriveophold i Texas. "Der er mange ting at takke Poul for. For fire-fem år siden var jeg med ham ude at spille på en turne, hvor han gav mig lejlighed til at spille. Det var en kæmpe hjælp at stå på scenen med ham. I forbindelse med min EP "Sentimental Sleep" hjalp han mig i kontakt med nogle musikere. Det er rart, at der nogen højere op i hierakiet, der rækker hånden ud, og det minder en om, at man skal huske at gøre det samme." Hør meget mere i denne POVcast.

I denne episode af Korsholm & Larsen handler det om regeringens allerede meget omdebatterede skattelettelser - i alt 10 mia. kr., om formandsskifte i Venstre, om FE-sagen og om Matte Frederiksens opsang til danskere, der står af arbejdsræset og udlændinge og integrationsminister Kaare Dybvad Beks nye bog, "Arbejdets land". Produktion: Jan Eriksen Regeringen er i gavehumør i disse dage. Mandag d. 5. november offentliggjorde økonomiminister Troels Lund Poulsen, at der er afsat 10 mia. kr. til de efterhånden meget omtalte og -debatterede skattelettelser. Tirsdag var turen så kommet til regeringens såkaldte 2030-plan. Om skattelettelserne siger Frank Korsholm: "Der er en skattelettelse på 300 kr. om måneden til den almindelige lønmodtager. Det kan ingen mennesker se på skatteopgørelsen, hvor der i forvejen er en masse tal på kryds og tværs. Dette er ikke noget, der løfter Venstre op af det dynd, det i forvejen befinder sig i," siger Frank Korsholm. Og apropos Troels Lund Poulsen, der har erstattet Jakob Ellemann-Jensen som formand for Venstre. Har Elleman-Jensen været en fiasko, politisk? "Han var en fantastisk dygtig politisk ordfører, men..." Hør Bjarke Larsens og Frank Korsholms vurdering af den tidligere formand og ministers eftermæle i POVcasten. Onsdag 8. november kl. 13 skal statsminister Mette Frederiksen stå på mål i Folketinget i en såkaldt hasteforespørgsel. Det handler om den såkaldte FE-sag. Fremskyndet af en alle otte oppositionspartier. Regeringen og oppositionen ønsker begge, at det politiske ansvar skal under granskning af en kommission, men der er uenighed om, hvordan det skal forløbe. Allerede under Folketingets forespørgselsdebat tirsdag 7. november var Mette Frederiksen under skarp beskydning fra oppositionen. Hun svarede bl.a. på et spørgsmål fra Liberal Alliances Alex Vanopslagh - er der "Der har ikke været nogle usaglige hensyn taget i den konkrete sag. Det har myndighederne meget klart sagt, dem der er ansvarlige – altså rigsadvokat og PET-chef. Og derfor kan jeg selvfølgelig også afvise, at der skulle være taget nogen form for usaglige hensyn, herunder politisk indblanding," sagde hun ifølge dr.dk.   Mht. begrebet usaglige hensyn siger Bjarke Larsen i POVcasten: Nogen mener, at det var Barbara Bertelsen der ville have verfet Lars Findsen ud på et sidespor. De har jo de to største egoer på Slotsholmen. De er kendt for at have været i interne magtkampe flere gange. Og så også, om det er en politisk hævn mod Claus Hjort Frederiksen. Hør i øvrigt Frank Korsholm og Bjarke Larsen forklare den komplicerede sag kort i POVcasten. Mette Frederiksen har været ude flere gange, at det ikke nytter noget at vi alle flytter på landet og konen liver den tendens til har vi ikke råd til at opretholde velfærdsstaten. Men hvilken vej skal Danmark gå fremover? En velfærdsstaten et absolut eller skal vi arbejde mod en opfattelse af landet som et velfærdssamfund. Hør Bjarke Larsen og Frank Korsholm diskutere emnet. Handler det om at arbejde for at forsørge sin familie eller for at forsørge staten.

Vivienne McKee og David Bateson er enige i deres afsky for verdens eneherskere og populister, så hvor rædsomme de end er, får de ikke adgang til årets Crazy Christmas show, The House of Uhygge. Det fortæller de om i denne jule-POVcast, hvor de også disker op med sjove historier om deres samspil gennem godt 30 år. Det er Vivienne McKees fyrretyvende crazy juleshow siden starten i 1982. Efter en halv snes år inviterede hun en håbefuld ung skuespiller fra London med i forestillingen, David Bateson. På vej i flyet faldt han over en af de første undersøgelser, der kårede danskerne som verdens lykkeligste folkefærd. Det skrev han sig bag øret. I en sådan grad, at Vivienne ikke kunne overbevise ham om at rejse hjem igen. Hun prøvede virkelig … måske er det derfor, David kalder Danmark for ”the best kept secret in the world”. Og det har kun været godt for hans karriere. Masser af røverhistorier Den historie og mange andre kommer Vivienne og David omkring i POVcasten, hvor vi også får at vide, hvorfor David Bateson ikke laver sin i øvrigt udmærkede parodi på Donald Trump i årets Crazy Christmas shiw, The House of Uhygge. Publikumsdeltagelse har været en del af konceptet i alle 30 år. De bliver aldrig trætte af de overraskelser, som det kan medføre Selvfølgelig kommer POVcasten også omkring deres forhold til gysergenren, hvad skotter har under kilten, hvordan engelsk forurener dansk (og hvordan dansk omvendt har påvirket Davids og Viviennes engelsk) og andre detaljer – uden spoilers – om forestillingen. Begge har i øvrigt en forkærlighed for Grev Dracula, når vi bladrer i det store gyserkatalog. Men virkelig skræmmende, det er altså virkelighedens monstre, mener David Bateson. Han har selv spillet den, han frygter allermest. Der bliver også plads til en walk down Memory Lane om nogle af de – nå ja – crazy ting, de har lavet sammen på scenen. Og sammen med publikum. Publikumsdeltagelse har været en del af konceptet i alle 30 år. De bliver aldrig trætte af de overraskelser, som det kan medføre. The House of Uhygge – bare for sjov For en ting vil de godt afsløre om The House of Uhygge og om de henholdsvis 30 og 40 skøre shows, de har lavet på forskellige scener gennem årene: De har det sjovt undervejs. I det hele taget har Vivienne McKee og David Bateson det sjovt i hinandens selskab; da de lavede Hitman, hver jul i Crazy Christmas i Tivoli, og også når de laver POVcast.

I november 2023 opfører Gangway albummet ”Happy Ever After” ved to koncerter i hhv. DR Koncerthuset (22.11) og Musikhuset i Aarhus (25.11). I den anledning – og fordi en podcast om Gangway længe har været en ønskedrøm – inviterede Jan Eriksen bandets guitarist og sangskriver Henrik Balling i studiet. ”Happy Ever After” udkom i 1992, så det er 30 års jubilæumskoncerter med en smule forsinkelse. Det er det mest solgte Gangway-album overhovedet og det afstedkom efterfølgende hele fire DMA-priser. Podcasten handler først og fremmest om ”Happy Ever After”, som i øvrigt har taget navn efter en Beatles-tekst, men Jan og Henrik kommer også omkring et par andre temaer, ikke mindst kæmpehittet ”My Girl and Me” – hvor det kom fra, hvad der inspirerede? F.eks. Monty Pythons ”Lumberjack Song”. Det samme gælder et andet af Gangways store hits, "Mountain Song" fra ”Happy Ever After”, hvor vi kommer omkring pentatone musik, den russiske komponist Modest Musorgskij og engelsk krigsmusik. ”Hvordan det blev til en popsang? Det er meget svært at svare på,” siger Balling. I det hele taget handler det om den kunstneriske proces og inspiration – som dengang i 1992 foregik på en af de første Akai samplere og en Atari computer. Og om teksterne. "Jeg vil helst ikke have, at der kun er et narrativ. Hvis noget ser forfærdeligt ud, så kan jeg godt lide at skrive om noget, der er positivt ved, at det ser forfærdeligt ud." ”Happy Ever After” blev indspillet i sommeren 1992, samtidig med, at Gangway-medlemmerne kunne sidde i et studie ved Trianglen og høre jublen - når Danmark scorede under fodbold-EM - fra tilskuerne ved storskærmsarrangementer i Fælledparken. Gangway stoppede oprindelig i 1998 efter at have udsendt syv album. I 2017 blev de gendannet for en turne, nu som en gruppe med seks medlemmer. Og i 2019 udkom albummet ”Whatever It Is”. I dag består Gangway af Allan Jensen på sang, Henrik Balling, guitar, Torben Johansen, keyboards og guitar, Janus Nevel, trommer, René Thaulund, keyboards og synthesizere og Carl-Eriks Riestra på bas og synthesizer. I denne POVcast handler det bl.a. om: - heavyrockguitaristen, der skulle blive det første og sidste egentlige idol i dengang tolvårige Ballings liv. ”Han var en halvgud for mig. Han var et overmenneske.” - at komme overens med og blive ven med sin angst. Og skrive en sang om det. - hvad er det egentlig er med den der fede coda i ”Didn't I Make You Laugh”: ”I Hope to God that no one will be late on 21st of May”. - filmmusik – der altid været et vist filmisk præg i Gangways musik. - sammenligningen i begyndelsen med The Smiths: ”Der, hvor The Smiths havde en indflydelse, var, at da vi startede var vi inspirerede af den mørke indiemusik som Siouxsie and the Banshees, Joy Division og det første The Cure – men The Smiths og The Cure efter ”The Lovecats” var med til at skubbe os i en lysere retning.” - valget af Katie Dahlstrom som lydtekniker på ”Happy Ever After”. Som havde stor betydning mht. at rydde op i tracks'ne. - samarbejdet med Anders Koppel på ”Happy Ever After". - hvad det er med den sære baggrundslyd af fransk café på nummeret "Manic Days?" Det husker Henrik ikke. Måske graver han og Jan sig frem til en løsning. Dette og alt muligt andet i denne POVcast:

Skal man tro meningsundersøgelserne, er der ingen af de tre regeringspartiers vælgere, der honorerer hverken Socialdemokraterne, Moderaterne eller Venstre. I denne POVcast taler Frank Korsholm og Bjarke Larsen om ikke mindst Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens mange udfordringer. I den seneste Voxmeter måling står de tre regeringspartier tilsammen til 40,3 pct. af stemmerne. Mod 50,1 pct. ved valget i december. Hårdest går det ud over Venstre. I denne POVcast taler Frank Korsholm og Bjarke Larsen om partiets krise og ikke mindst formand Jakob Ellemann-Jensens mange udfordringer - blandt meget andet de kommende skattelettelser, der reelt betyder en månedlig skattelettelse på 100 - 200 kr for flertallet. Aktuelt forsøger han at forklare landmændene - historisk set selve Venstres rygrad – at de er nødt til at leve med, at en kommende CO2-afgift vil blive lagt på produktionsleddet. Altså landbruget. Ellemann har ikke et bud, der formår at forklare baglandet, at det var bedre for Venstre at være med i, fremfor at stå udenfor regeringen. At han ikke har den overbevisende kraft, det koster dyrt nu og det kommer til at koste endnu mere. Hvor Venstre står nu, ser de ned i sort, dybt hul,” siger Frank Korsholm i podcasten. Venstres strategiske drejning Udfordringerne bliver ikke mindre af den strategiske drejning, Venstre står midt i. Med sin støtte til den kommende CO2-afgift på landbruget satser Ellemann og partitoppen at vinde ind, hvad den taber i opbakning på landet, på 'grønne' liberale storbyvælgere, der for øjeblikket støtter Moderaterne og Liberal Alliance.   ”Der vil være landbrug, der går nedenom og hjem, når afgiften bliver effektueret, men der er ikke noget alternativ,” siger Bjarke Larsen. I POVcasten også om Lars Løkke Rasmussen seneste sag: Ifølge netmediet Zetland har han angiveligt blandet sig i en sag om byggeri af havvindmøller ud for Ringkøbing. Ifølge anonyme embedsmænd har Løkke Rasmussen forfordelt den grønne kapitalfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). Det kan godt blive en meget, meget grim sag. Endelig handler det om Mette Frederiksens åbningstale og statsministerens overraskende fokus på folkeskolen. "Man kan vel nærmest sige, at man skal tilbage til de gode, gamle dage. De reformer, man kørte igennem for ti år siden inklusionstankegangen, mere magt til skolelederne, længere skoledage - det bliver vel rullet tilbage nu. Det kan blive en populær reform, hvis den bliver gennemført," siger Bjarke Larsen. Dette og meget mere her:

En af de mest originale stemmer i dansk musik tilhører Bo Nørgaard Evers. Det gælder ikke bare hans karakteristiske stemme, men også teksterne, der er poesi på et smukt, hverdagsagtigt gadeplan. De er sjove, ofte tragikomiske – hvis ikke melankolske. Og ofte lidt dybere end de umiddelbart giver sig ud for. I denne POVcast har Jan Eriksen besøg af Bo Evers. I 2014 hittede han ud af det blå med storhittet 'Fred' og senere især med 'Barry White'. ”Det var dengang, jeg var i heavy rotation,” som han siger. Siden har der ikke været den store medieopmærksomhed omkring Bo Evers – men nu er han altså aktuel med nyt album, 'Liv', og en turné. Efter han i fem-seks år har turneret landet tyndt med orkestret Gypsy Vendetta og Pyskow med roots versioner af sine sange. Bo Evers udtryk er flettet sammen af impulser fra svensk visetradition, jazz, folk, world music, roots, klassisk dansk sangskriverrock som Sebastian. Han har ligefrem fået det blå stempel af statsminister Mette Frederiksen. ”Jeg er stor fan. Vi kan ligeså godt få det på plads med det samme. Jeg kan godt li' den lidt mærkelige kombination af noget meget enkelt og så i virkeligheden det helt modsatte,” har hun sagt i radioprogrammet Diva og Dario. "Jeg er vokset til at acceptere min stemme, som den er. Jeg havde en ven, der er showmand på en helt anden måde end mig. Han fik lokket mig med i en musicalforening, hvor alle havde store stemmer. Det var svært at stå der og føle, at min kvækkende stemme var noget, man skulle satse på. Hvis man ikke kan lyde som de andre, kan man i det mindste udvikle sit eget udtryk." Siden har Evers udviklet et udtryk som ingen andre, hvor ærlighed er udgangspunktet. Derfor er de fleste af hans tekster meget direkte. Ikke mindst de tekster, der handler om liderlighed og sex. Og dem er der en del af. ”Det er en bestræbelse på at være så ærlig som muligt. At tage paraderne ned. En god sang skal vække følelser, og hvis man skal være 100 pct ærlig, skal man være ærlig på hele registret,” siger han, men erkender at der også kan være dilemmaer. Jan og Bo taler om at balancere humor og alvor – flere af sangene på 'Liv' har et mørke og dybde under humoren. Og de taler om Christiania, der i årevis har fyldt en hel del i Evers liv. Han og hans band medvirker med 'Balladen om staden' på pladen 'Christiania – stik dem en plade', der udkom i 2020. ”Jeg har fået nuanceret mit syn på Christiania med de seneste ting der er sket i ”gaden”. Man må konstatere, at nogle af dem, der står og sælger i gaden, der ikke er byens bedste børn. Det er ikke en støttesang til gangstere, det er en støttesang til Christiania – ideen om at lave et kreativt samfund er ekstremt god,” siger han. De taler også om den – igen – originale, ligefrem søde sang 'Mor' fra det nye album. Og så er der sangen 'Alt det der', der prøver at indgyde lidt optimisme i hverdagen, mens vi ser de voldsomme klimaforandringer omkring os. Som han synger: "For verden er som verden er og enden nær og alt det der men vi kan klare mer' for ellers var vi ikke her". Dette og meget mere i denne POVcast.

POV Mediano Musics Jan Eriksen er taget en tur ud til Frelserkirken - et stenkast fra Dæmonernes Port. Franz Beckerlee er aktuel med biografien ”Franz Beckerlee – Stonefree et liv med og uden Gasolin'”. I den anledning har han været så venlig at invitere indenfor i sin lejlighed. I bogen beskriver Beckerlee sit liv som menneske og en kunstner, der for alvor så lyset, da han hørte Louis Armstrongs ”Basin Street Blues”. I mange år udtrykte han sig som jazzmusiker, indtil han som så mange andre så hørte Jimi Hendrix. Overskriften var abstrakt ekspressionisme – som jazzsaxofonist, maler og skulptør. ”Der var en stor jazzscene i Danmark dengang. Der var mange mennesker i Montmarte, men så kom tidspunktet, hvor Beatles og Stones kom ind i billedet. Så var der mange, der røg over til den form for musik. Så der blev ret ensomt inde i Montmarte efterhånden,” siger Beckerlee i POVcasten. Rockmusikken eksploderede i 50erne, men kom først til Franz senere i slutningen af 60erne. ”Vi hørte dog lidt Elvis til vores andendagsgilder efter konfirmationerne – så skulle der jo danses med damerne, og der var Elvis godt.” Selvfølgelig taler vi også om Gasolin' og fascinationen af USA, specielt New York. Allerede under sit første ophold i The Big Apple tog tennisspiller og musiker Torben Ulrich Beckerlee til sig, og blev en form for mentor i begyndelsen. Eriksen og Beckerlee forsøger at tage en tanketur tilbage til Gasolin's øverum for at nærme sig en forklaring på, hvad det var, Gasolin' havde, der skulle gøre dem til det største danske rockband – som mange stadig anser dem for at være. ”Vi troede på os selv. Vi øvede hver eneste dag. Vi stod op, sent på formiddagen. Så spiste vi frokost. Så gik vi ned spillede hele eftermiddagen. Så gik vi hjem og spiste aftensmad, og så øvede vi hele aftenen, indtil vi kunne nå den sidste øl på Eiffel Bar, inden vi hjem i seng – på et tidspunkt måtte det komme ud af knappehullerne. Det virkede næsten som om, at det var forudbestemt,” siger Beckerlee. Man kan ikke tale Gasolin' uden at tale om deres producer på flere album, Roy Thomas Baker. ”Det er lige til at blive overtroisk af at tænke på, at vi havde samme producer som Queen - samme producer som manden, der producerede "Bohemian Rhapsody,” siger Beckerlee. Roy Thomas Bakers betydning for de fire christianshavnere kan ikke overdrives, selvom Gasolin's pladeboss Poul Bruun stod klar i kulissen. ”Poul så jo helst selv at det var ham, der fik lov til at være i studiet, jeg er da lykkelig for, at vi havde Roy,” siger Franz Beckerlee. Det handler også om - inspiration. F.eks. om et nummer, der er direkte inspireret af Gasolin's møde med Ramones. - millionbeløbet , Roskilde Festivalen tilbød Gasolin for et comeback. Og som de sagde nej til. - Beckerlees andel i Kim Larsens hitalbum ”Midt om natten”. - kampene med Lone Kellermann i Christianshavns Blues Band. Dette og meget mere i denne POVcast.

Både Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti holder hhv. landsmøde og landsråd i weekenden 22.9 - 24.9. Hverken formand Mette Frederiksen eller kollega Søren Pape er vildt populære i baglandet for øjeblikket. Denne episode af Korsholm & Larsen handler det om - og vi kommer også SVM-regeringens manglende popularitet, De Radikale og Alternativets folketingsgruppes udsmidning af Therese Scavenius. Med fornyet tale om skattelettelser er det lykkedes statsminister Mette Frederiksen at gøre sig grundigt upopulær blandt mange af sine egne. "Mette Frederiksen vil få voldsom kritik på sit landsmøde fra de kommunale p.g.a. den stramme økonomi. De sidder og lægger sidste hånd på budgetterne rundt omkring. Der er lagt op til nedskæringer på det sociale område i rigtig mange kommuner. Samtidig med, at Mette Frederiksen sidder i fjernsynet og siger, "penge er ikke noget problem". Og samtidig med at hun forhandler skattelettelser med Jakob Ellemann. Det er ikke noget, man bliver populær på i det parti," siger Bjarke Larsen i denne POVcast. Frank Korsholm forventer, at det i sidste ende bliver "klappe-kage" - og støtte til Frederiksen. Til gengæld forventer han blæst om Søren Pape, der kritiseres på flere fronter i Det Konservative Folkeparti. "Jeg kan ikke se andet end at vi er vidne til en langstrakt og pinefuld dødskamp for Søren Pape. Jeg kan ikke se, at De Konservative har en selvstændig profil. Hvor adskiller de sig fra andre. Hvor mange ville græde, hvis De Konservative forsvandt?" spørger Bjarke Larsen. "Man har ikke nogen i gruppen, der kan erstatte Pape - men det er jo ikke sådan, at man ikke kan finde en formand for De Konservative, hvis Pape skulle stoppe. Man har givet Pape lidt snor. Han har lovet at komme en ny konservativ fortælling," siger Frank Korsholm . "Det vil jo bare blive ny vin på gamle flasker," mener Larsen. "Vi har en bestyrelse. Det der tror, at vi bare får solgt varen, så skal det nok lade sig gøre. De forstår ikke helt at det også handler om personen," siger Korsholm, der mener, at Pape får endnu et år som formand. Og så er der SVM-regeringen. "Det er som om regeringen kaster sig ud i bliver til lort eller i hvert fald taber sagerne på gulvet. I øjeblikket er det svært at se, hvad regeringen skal kunne gøre for at komme ud af den knibe," siger Bjarke Larsen. "Det ikke rigtig noget der lykkes rigtigt for dem. Ser man lønudspillet til sygeplejersker, så har du gjort 50.000 fængselsbetjente, SOSU-assistenter og sygeplejersker glade. Til gengæld har du 700.000 utilfredse offentligt ansatte. Det er svært at se SVM få point på det." På den anden side - ser man på meningsmålinger er der intet alternativ til Mette Frederiksen som statsminister. Alt dette og meget mere i denne POVcast.

På ”New Better Day”, der er indspillet på Samsø, i København og Nashville, bevæger den danske first lady of country sig gennem forskellige genrer indenfor countrymusikken. For fire et halvt år siden optog Rosanes og Jan Eriksen en POVCast, der handler om hele hendes dengang 45 år lange karriere. Find den på medianomusic.nu, Soundcloud eller din foretrukne podcast platform. I denne omgang handler det især om New Better Day og Tamras baggrund og virke som countrymusiker. POVcasten sætter fokus på et forholdsvis ufortalt kapitel i hendes karriere og udvikling fra folke- og popmusiker til countrymusiker – de talrige rejser til Nashville. Hvordan hun for godt og vel 35 år siden blev taget under vingerne af en gruppe musikere med udgangspunkt i studiet The Cowboy Arms Hotel And Recording Spa. Det gælder især studieejeren Jack Clement. Bare for at sætte ham i perspektiv, var det ham, der i 1954 inviterede Elvis Presley på scenen i klubben Eagles Nest i Memphis – mindre end en måned efter “That's All Right” var udkommet. En af Elvis allerførste optrædender. Det var Charles Cochran, der bl.a. en periode arbejdede tæt sammen med Neil Young, guitarist m.m. Marty Stuart, trommeslager Kenny Malone, guitarist Chris Leuzinger og lydtekniker Dave Ferguson. Ferguson var blandt meget andet tekniker på og stod for mixning af Johnny Cash American Recordings plader. Bl.a. er der er et nummer, ”Wrong Road Again”, på Tamra Rosanes nye plade, indspillet for godt og vel 30 år siden med Marty Stuart på guitar. Vi taler en smule om den fantastiske koncert, Stuart og band sommeren 2022 gav i Gimle, Roskilde. ”Jeg blev accepteret som en pige, ligemand, en del af familien,” siger Tamra om de garvede countrymusikere omkring Jack Clement, som hun lærte at kende for tre-fire årtier siden,” siger Rosanes, der siden har rejst flere gange om året til Nashville. ”Det var fantastisk, fordi jeg følte mig ikke som en flue på væggen, men som en del af dem. Det var det, der var så godt, for så fik jeg noget selvtillid, der gjorde, at jeg kunne komme tilbage til Danmark og vide, at jeg havde kunne præsentere noget countrymusik, der var ægte.” Tamra Rosanes rolle som ambassadør for countrymusik i Danmark er indiskutabel. I dag er der en ganske stor rootsscene her i landet. Og det glæder Tamra. ”Det blomstrer, og det er virkelig, virkelig godt. Okay, ikke for at blære mig, men jeg er amerikaner, så det må man godt … men jeg er også dansker, så jeg skal passe på. Steffen Mørk (Nashville Songwriters Festival) har fortalt nogle af dem fra Nashville om min karriere, og at country er mere accepteret i Danmark nu. Og så har de takket mig.” På det nye album er der sange som Tamras (delvis) egne “A Lot of Honky Tonky to Catch Up On”, “Love Love Love Love Love Love”, “Rusty Old Arrow” og Townes Van Zandts “The Catfish Song”. ”Rusty Old Arrow” er en meget personlig sang. Jeg ville gerne skrive en autobiografisk sang. Jeg tog afsted fra USA som 19-årig og forlod alt, fordi jeg var blevet forelsket i en dansker. Sangen handler om de mange udfordringer, man møder undervejs. Jeg tror, at en af grundene til at jeg kan holde 50 årsjubilæum er, at jeg har optimisme og positivitet.” Efter 12.20 er der et medley med direkte og indirekte bidrag af nogle af de musikere og teknikere, der blev Rosanes mentorer i Nashville. Marty Stuart: The Whiskey ain't Working Cowboy Jack Clement: Beautiful Dreamer John Prine: Sweet Revenge – trommer Kenny Malone U2: Angel of Harlem – lydteknikere Jack Clement og Dave Fergusson Johnny Cash: Would You Lay With Me (On a Field of Stone) – lydteknik Fergusson Lyt til podcasten her:

Husker du ”I Count the Minutes”? Det gør vi. Siden begyndelsen for snart fem år siden har vi på POV talt om at lave en podcast af den klassiske ”hvad blev der af?”-type. Med en eller flere kunstnere, der pludselig brød igennem, stjal alle radioflader, hitlisteførstepladser, vandt grammyer/DMA, optrådte på alle tv-shows og festivaler - og siden, ja, så hørte offentligheden ikke så meget. Så da Jan Eriksen blev spurgt, om han kunne tænke sig at tale med den pladeaktuelle Susanne Ørum skyndte han sig at sige ja. I 1995 brød Susanne (dengang Marcussen) sammen med Trille Palsgaard og Pernille Dan igennem under navnet Me, She & Her med "I Count the Minutes". I halvandet år var de her, der og alle vegne, og så var det slut. Siden har Susanne Ørum udsendt musik alene og sammen med andre, produceret for andre, etableret hele fem kor – og nu er hun altså langt om længe klar med sit album ”Get Real”. ”Me, She & Her gav en masse helt ubeskriveligt gode oplevelser,” siger hun i POVcasten om den nærmest surreelle periode medio halvfemserne. ”Vi vandt grammyer indenfor de første fire måneder. De spillede jo ”I Count the Minutes” i radioen hver eneste dag. Det gør de stadig indimellem. Vi var i gang med plade nr. to, da, tror jeg, det gik op for os, at vi alligevel var mere forskellige, end vi havde troet. I hvert fald følte jeg, at de andre ville andet end det koncept, jeg var hevet ind i. Den ene måske mere rocket, den anden mere jazzet. Jeg skulle lige sluge det – men selvfølgelig måtte jeg respektere, hvad der var det rigtige for dem. Jeg står jo selv på mit eget,” siger Susanne Ørum. Siden har hun forfulgt barndomsdrømmen om at arbejde som sanger. Stædigt har hun som solist fastholdt sit udgangspunkt i soul, gospel og jazz, selvom det ikke er kommercielt gangbare genrer i Danmark. I POVcasten taler vi om de mange kunstnere, Ørum og de to andre fra Me, She & Her arbejdede sammen med i sidste halvdel af 90'erne. Om hendes arbejde som korleder, underviser og coach, der bl.a. ført hende på scenen sammen med Mariah Carey i Royal Arena og ved en koncert i Sverige. Om oplevelser i USA, der bl.a. første til et tilbud om en kontrakt – som hun dog takkede nej til. ”En af mine veninder spurgte mig engang, hvor i al verden, jeg ikke gjorde det. Jeg turde simpelthen ikke,” siger Susanne Ørum. Nu udkommer albummet "Get Real" altså langt om længe. Undervejs har Ørum mødt indtil flere benspænd. En periode mistede hun sin stemme. Hun blev skilt. ”Jeg havde det, som om solen forlod månen. Hvordan kunne verden overhovedet eksistere, når det skulle ske, at jeg skulle skilles?”. Men der har også været positive vendepunkter. Som da en kendt engelsk DJ, efter Ørum gennem ti år havde forsøgt at komme i kontakt med ham, ringede til hende. "Jeg kan huske, at jeg stod på Hvidovre Station en kold tirsdag, og for mig var det bare en wouw, ham her radioværten ringer til mig. "Vi er vilde med din musik, du er ”ugens uundgåelige”". En mand jeg har skrevet til gennem ti år, pludselig ringer han." Alt dette og meget mere i denne podcast. OBS - de fem sange i medleyet med sange, hvor Me, She & Her synger med på kor, er: Flemming Bamse Jørgensen: “Suzanne” Michael Learns to Rock: “I'm Gonna Be Around” Ib Glindemann Orchestra: ”My Heart Belongs to Daddy” Lars H.U.G: "First Love in Space" Lis Sørensen: “Kærtegn”

Som The Beatles havde The Quiet Beatle, George Harrison, havde – og har – Shu-Bi-Dua den stille guitarist og producer, Claus Asmussen. Det handler som regel om Michael, når man taler Shu-Bi-Dua, men i denne POVcast er Claus i centrum. I år fejrer Shu-Bi-Dua 50 års jubilæum – Shu-Bi-Læum, som Michael Hardingers band selvfølgelig kalder det. Egentlig har der ikke eksisteret et Shu-Bi-Dua, siden Michael Bundesen blev syg i 2011. Bundesen er ikke længere iblandt os – men musikken lever videre på alle platforme, ikke mindst i Hardinger Band og Claus Asmussens band, Shubberne. Begge bands er på jubilæumsturne. Udover jobbet som guitarist i SBD gennem 30 år var Asmussen Shu-Bi-Duas lydtekniker – og, tør vi godt sige, producer. I denne podcast fortæller Asmussen om sin karriere, der begyndte med bandet Noblemen, senere blev han headhunted af Tommy Seebach til Sir Henry & His Butlers, spillede med på guitar under de første opsætninger af "Hair" og "Jesus Christ Superstar" i Danmark - derefter blev han lydtekniker på de to første Shu-Bi-Dua album – og medlem af bandet fra 1975 til 2005. Du får et indblik i Shu-Bi-Duas historie. Særligt de numre, Claus Asmussen bar med ind i studiet, bl.a. klassikere som f.x. ”Emma”, ”Rosita”, ”United Steakes” og ”McArine”. ”Allerede til to'eren kom Hardinger med ”Vuffelivov”, men den blev droppet. Vi synes simpelthen, den var for tåbelig. ”Jeg har en hund med fire poter.” Yes, kunne det være meget anderledes? Så den blev droppet på 2'eren.” Men da der manglede numre til fireren, kom både ”Vuffelivov” og Asmussens ”McArine” med. Lyt med, og hør om de mange timer, der blev brugt i studiet til at forfine andre klassikere som ”Rom & Cola” og ”Minus til plus”. Hvis mellemstykke med musik af faren, Svend Asmussen, og Claus selv, han har et helt specielt forhold til. - Er det rigtigt, at SBDs første plader blev indspillet på Danmarks første ottespors båndoptager? - Hvorfor lyder Asmussens dobbelte solo på "Krig og fred" – som, ja, krig uden fred? - Hvorfor blev SBD's studie i Kbh. K kaldt "en schweizisk bank". - Hvor hentede Shu-Bi-Dua deres inspiration? - Hvordan var deres arbejdsproces? - Hvorfor stoppede Claus Asmussen i Shu-Bi-Dua i 2005, da bandet udsendte H.C. Andersen 200 års albummet. - Hvorfor stopper Asmussen og den anden gamle SDB-kæmpe, Willy Pedersen, nu i Shubberne? - Hvem har kaldt Shu-Bi-Duas plader de bedste westcoast rock-plader, produceret udenfor USA? - Hvilke SBD-numre er hyldestnumre til Kim Larsen? - Er det rigtigt, at det er Claus selv, der spiller guitaren på Jarl Friis-Mikkelsens SBD-parodi med Kester, "Bare man kan logre". Disse og mange andre spørgsmål bliver besvaret.

MURAKAMI & MO YAN // POVTALK - I denne POVtalk har Mette Holm besøg i studiet af sin navnesøster Mette Holm, de to har parallelle forløb, læste antropologi samtidig og specialiserede sig i hhv. Japan og Kina, og siden blev de også venner. POVtalken handler især om Holm og Holms arbejde med hhv. den kinesiske forfatter, nobelprisvinderen Mo Yan og japanske Haruki Murakami. Sidstnævnte medvirker i Louisiana Litteraturfestival i denne uge. Produktion: Jan Eriksen Navnefællesskabet har ført til forviklinger og forvekslinger med forkerte navne på plakater og mere af samme skuffe for de to Mette Holm. Det har også ført til samarbejde om to af vor tids største forfattere, japanske Haruki Murakami og Mo Yan, der som eneste kineser, der lever i Kina har fået Nobels Litteraturpris. Den har Murakami endnu til gode. Mette Holm og Mette Holm kommer ind på fællestræk hos de to forfattere og deres forskelligheder og også på forfatternes fokus på det komplicerede forhold mellem Kina og Japan. Den ene Mette Holm er kendt og respekteret for at oversætte Murakami og andre japanske forfattere til dansk, fermt og med stor litterær nerve. POV's Mette Holm kendes først og fremmest for sin viden om Kina og de omkringliggende lande, som hun har rejst og arbejdet i samt berettet om i radio, TV, aviser, bøger, foredrag og på nettet i over 40 år. Lyt til POVcasten her.

KORSHOLM & LARSEN // POVCAST - Efter sommerferiepause er POVs politiske POVcast, Korsholm & Larsen tilbage. Modsat mange andre, der vender tilbage på jobbet efter sommerferien, er der ikke tomt skrivebord hos de to debattører. I denne omgang diskuterer Korsholm & Larsen tre temaer, Jacob Ellemann og sagen om indkøb af våben fra det israelske våbenfirma Elbit - og endelig de nyeste krisetegn hos De Konservative, et par partiforeningers støtte til den detroniserede Pernille Weiss og to prominente partimedlemmers udmeldelse. Tirsdag d. 8. august erkendte tilbagevendte forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, at der er begået fejl i forbindelse med dansk indkøb af våben fra israelske Elbit. Det har han undskyldt over for Folketinget, efter at to redegørelser af forløbet er blevet færdige. Og hvad så nu? "Oppositionen har ret i, at der er gods i sagen," siger Frank Korsholm i POVcasten. "Det er ulovligt at lyve overfor Folketinget, og det jo er en sag med tre-fire løgne. Jeg tror ikke, Jacob Ellemann har gjort noget forkert bevidst, men hvad sker der nede i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse? Det vil pressen kaste sig over de næste måneder," siger Korsholm og tilføjer: "Der er for meget, der er for upræcist i denne sag. Noget tyder på, at departementschefen har gjort i nælderne." "Ingen tvivl om, at Jacob Ellemann-Jensen bliver på posten. Spørgsmålet er, hvor stor en næse, han får. Der vil blive gravet de næste mange måneder. Det er rigtigt, at han siger undskyld, undskyld, undskyld på pressemødet. Det bemærkelsesværdige er, at han dækker sig ind under departementschefen," siger Bjarke Larsen. Kommer der et forbud mod koran-afbrændinger? "Argumenterne for og imod er stort set lige gode," mener Frank Korsholm, der hælder til at tro på formodninger om, at der lige nu tegner sig et alvorligt trusselsbillede over Danmark - og måske også Sverige. "Det, som overbeviser en gammel kriger som mig: der er to liberale partier her. Moderaterne og Venstre. At de taler om forbud - det tyder på, at der er noget her, der er mere alvorligt, end vi går og tror. Ellers var det en sag, som Venstre kunne have brugt til at trække sig ud af regeringen," siger han. "Jeg anerkender den realpolitiske virkelighed, men man er fanget på det forkerte ben. Paludan har gjort det her i flere år. Vi har en politivedtægt, der tillader poltiet at flytte en demonstration. Det skriger til himlen, at man ikke valgte at gøre det dengang, han begyndte. Løkke siger, at han vil føre pragmatisk, idealistisk udenrigspolitik. Hans udenrigspolitik er pragmatisk pragmatisme. Han er økonomisk liberal, men ellers er alt jo til salg," mener Bjarke Larsen. Lyt til de to eksperters diskussion her:

"Mine album udkommer tæt. Der er ikke mere end 20 år i mellem dem," siger multikunstneren Søren Kragh-Jacobsen selvironisk i denne POVcast. Og sandt er det, at hans bidrag til den danske musikskat er forholdsvis få. Til gengæld er de kendt af mange. De seneste to album, ”Isalena” og det nye, ”Tranedans”, har manifesteret Kragh-Jacobsen som sangskriver og formidler med sit eget udtryk og dybde - som et sted mellem en dansk Mikael Wiehe, Leonard Cohen og idolet Charles Aznavour. Kragh-Jacobsens ikoniske – og her giver ordet mening – værker, sangene ”Kender du det” og ”Hej Claus” og filmen ”Vil du se min se min smukke navle” er blevet en form for sindsbilleder for flere generationer. "Jeg har det godt med hende Mona. Hun har været min flittigst brugte sang. Jeg har det ikke spor dårligt med den, og det har jeg faktisk aldrig haft. Det eneste, der trækker søm ud i dag, er, at det jo er som at løbe en maraton at synge den. Jeg kan aldrig huske mine tekster, men lige med Mona har jeg det, som Otto Brandenburg havde det. Han affotograferede en side, og så kunne han huske den”,” siger Søren Kragh-Jacobsen. Især Dogme-filmen, "Mifunes sidste sang" manifesterede Kragh-Jacobsen som international instruktør. "Jeg synes, det er lidt korrumperende at have masser af succes. Jeg synes, jeg blev drevet rundt i verden i årene efter Dogme på presseture og den slags. Kørte limousiner og vandt Sølvbjørn i Berlin. På en eller anden måde begrænsede det min kreativitet." Han fortæller ærligt og humoristisk om sine to spor som hhv. filmmager og musiker, om inspirationen, musikalsk og fra alt det, der foregår omkring ham, musikkollektivet i Sjöryden i Sverige, naturen, rejser, sit private liv. Det nye, aktuelle album, ”Tranedans" sange, er, som POV.Internationals Henning Høeg skriver: "Sange, der handler om alt det, 76-årige Kragh-Jacobsen går rundt og tænker på – alder, kærlighed, ensomhed, lykke og øjeblikkets magi." Der er bl.a. en sang til hans egen generation, der gennem de seneste fire-fem årtier ofte er stået for skud – ofte under overskriften: "I har været r..forkælede". ”Jeg har ofte hørt, at min generation har fået det hele forærende. At vi har været utroligt heldige. Jeg synes, vi fortjente en sang, der en lille smule handler om, at vi sgu godt han ranke ryggen, når vi en gang stiger ned fra den store scene. Det er en hyldest til min generation.” Lyt her til samtalen mellem to mænd, hvis stemmer for længst har været i overgang: Om Søren Kragh-Jacobsen – fra dfi.dk: Hans to første spillefilm 'Vil du se min smukke navle?' (1978) og den prisbelønnede 'Gummi Tarzan' (1981) fornyede den danske børne- og ungdomsfilm med frisk fabuleren og charmerende præstationer. 'Guldregn' (1986 - først udsendt som tv-serie) og 'Skyggen af Emma' (1988) er raffineret komponerede spændingsfilm for både unge og ældre. Kragh-Jacobsen var en af de oprindelige Dogme-brødre sammen med Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Kristian Levring. Flere af hans senere kritikerroste film handler om børn, men Dogme-filmen 'Mifunes sidste sang' (2000) blev den mest kendte internationalt. Filmen vandt Sølvbjørnen ved Berlinfestivalen. Også 'Isfugle' (1984), 'Skagerrak' (2003) og 'Det som ingen ved' (2008) handler om rodløse voksne - den sidste i thrillerform. 'Drengene fra Sankt Petri' (1991) er en 2. Verdenskrigshistorie om den første danske modstandsgruppe, bestående af skoledrenge. Også den engelsksprogede 'Øen i Fuglegaden' (1997) om en efterladt dreng i en jødisk ghetto har 2. Verdenskrig som baggrund. I nyere tid har Kragh-Jacobsen stået bag film som 'Det som ingen ved' (2008), 'I lossens time' (2013), mens han også har været konceptuerende instruktør på DR's dramaserie 'Borgen' (2010-13) og episodeinstruktør på første sæson af 'Bedrag' (2016).