POPULARITY
Sukkersyge er en ganske træls sygdom hvor sukkerindholdet i blodet kan blive så højt, at det er farligt. I dag ser vi nærmere på selve sygdommen, for hvad er det der sker i kroppen når sukker kan blive et problem. Og så ser vi på hvordan kosten og den måde vi bevæger os på påvirker sukkersyge. Medvirkende: Lektor og forsker i sukkersyge Per Bendix Jeppesen, Jens Bangsbo, professor og leder af Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet og Michael Winterdahl, Hjerneforsker ved nuklearmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.
Det har ikke noget med svømning at gøre, men det er en målgruppe af glade motionerende mænd, som vi til enhver tid skal finde plads til. Svømmeklubben KVIK har tænkt ud af bassinet og startet et floorballhold. Nanna Grønbæk fra Svømmeklubben KVIK i Kastrup blev inspireret, da Finn på over 70 år ’smadrede’ hende på floorballbanen, på et kursus afholdt af Center for Holdspil og Sundhed. Så nu har svømmeklubben et floorballhold for mænd over 40. Hvor kan den målgruppe ellers gå hen for at finde nye venner og et netværk? Det er en opgave, som foreningerne har et godt fundament for at varetage, mener Nanna. Det er en aktivitet, som ikke alene kan gøre noget for folkesundheden på den lange bane, men også har en social gevinst og gør noget for det liv, der er i foreningen. ”Jeg tænkte, at jeg sikkert havde et supertalent for det … det havde jeg ikke! Men det er skidesjovt.” Sådan siger Peter, der spiller på holdet. Peter har som bonus tabt sig ti kilo og bliver ikke længere forpustet, når han er på jagt." Pludselig var det mig der gik forrest og sagde kom nu”.
"Jeg kommer ud. Jeg oplver noget. jeg får fællesskabet tilbage. Lidt som på en arbejdsplads." Natasja på 29 siger selv, at holdspil har givet hende håbet tilbage. Hun deltog i et 8-ugers forløb i forbindelse med et beskæftigelsesprojekt i Vallensbæk Kommune. Holdspillet har givet deltagerne et frirum, et fællesskab og ikke mindst et netværk. Forløbet var et samarbejde mellem Center for Holdspil og Sundhed og Vallensbæk Kommune, der siden 2017 har været holdspilskommune. De starter nu endnu et hold op med nye deltagere.
Og det var Danmark, og det var Danmark. Olé, olé, olé! Til dem, der ikke allerede har fejret det i dagevis med klaphatte, spillertrøjer og flag på kinderne, kommer vi lige med en servicemeddelelse: Danmark er videre til ottende-delsfinalen i VM i herrefodbold! Og det er ikke bare os på redaktionen, der er vilde med fodbold, forskerne er det også. Faktisk så meget at der er kommet langt mere forskning i boldspillet end hidtil. »Nu til dags har alle spillerne GPS-målere og pulsmålere, og man spørger også, hvordan de selv føler belastningen. Det handler ikke længere om hele holdet, men om den enkelte spiller,« fortæller Jens Bangsbo (ja, ham fra Kastrups Boldklub i 80'erne), der er professor og centerleder på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet. I denne uge har vi også hevet fat i Peter Krustrup, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Thomas Bull Andersen, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og Søren Bennike, projektleder for Forskning og Viden i Dansk Boldspil-Union. De fortæller om den optimale taktik, restitutionstid, og hvorfor ‘tåhyleren’ kan være et effektivt våben i straffesparksfeltet. **Medvirkende**: * Jens Bangsbo, professor og centerleder på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet * Peter Krustrup, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet * Thomas Bull Andersen, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet * Søren Bennike, projektleder for Forskning og Viden i Dansk Boldspil-Union * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Redaktion**: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Bliv VM-klar med videnskabens guide til fodbold](https://bit.ly/2N8ZzRN) * [Tåhyleren er bedre end vristsparket](https://bit.ly/2MzbkQt) * [Professor: En fodboldkamp svarer til et halvmarathon](https://bit.ly/2tPPPmq) * [Fodbold: Derfor sparker du over mål](https://bit.ly/2KupUYI)
Som du måske har bemærket, ja så er der VM i fodbold i Rusland i de her dage, og mange følger med i spænding, når bolden ruller hen over skærmen. Men udover at være underholdende, så kan holdspil, så som fodbold, ifølge Center for Holdspil og sundhed, blandt andet også være med til at styrke børn og unge i udsatte boligområder. Men hvad er det lige præcis de unge kan få ud af at dyrke holdspil, ja det skal vi prøve at blive lidt klogere på, og derfor tog Martin Blicher kontakt til Knud Ryom, der er forsker ved instituttet for folkesundhed ved Københavns Universitet, og som for nyligt stod i spidsen for en konference, der satte fokus på betydningen af foreninger, frivillighed og fællesskab i forbindelse med unge i udsatte boligområder.
Line Kremmer er ugens gæst i MindCast, og hun er videnskabelig assistent på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet. Derudover arbejder hun for Running26, som er en trænings-, coaching- og eventvirksomhed, der er specialiseret inden for afvikling af sundheds- og relationsstyrkende forløb med motion som omdrejningspunkt. Derudover fylder løb enormt meget for hende i hverdagen, og hun er også instruktør på DGI’s løbetræneruddannelse.
Her inviterer vi dig til at lytte med på endnu en podcast, som samler op på et af centrets forskningsprojekter. Denne gang kan du møde en flok ældre mænd, der lærte hinanden at kende i et 12 uger langt forskningsprojekt. I dag - mere end to år efter afslutningen af forskningsprojektet - mødes de stadig tre gange om ugen for at spille floorball i BK Skjold i København. Men hvorfor? Hvad er det ved fællesskabet omkring holdspil, som mændene ikke kan undvære? Hvad kan motion give os mennesker, udover en bedre fysisk form? Til at anskueliggøre det har vi talt med Jørgen Springborg og Finn Taul fra floorballholdet i BK Skjold - og du kan også møde professor Jens Bangsbo fra Center for Holdspil og Sundhed, der håber på at politikerne får øjnene op for holdspils potentiale for sundhedsvæsenet. Podcasten er produceret og tilrettelagt af Hanne Kokkegaard.
Center for Holdspil og Sundhed afprøver en ny formidlingsform, når vi her inviterer dig til at lytte med på en podcast, som samler op på et af centrets forskningsprojekter. I foråret 2013 meldte 30 kvinder omkring overgangsalderen sig til et forskningsprojekt i Center for Holdspil og Sundhed, hvor forskerne ville undersøge effekten af holdspilstræning på deres fysiologi. Projektet skulle blandt andet undersøge, hvilken effekt den intervallignende træning i floorball havde på muskelfunktion, knogler og hjertekar-systemet i forbindelse med overgangsalderen, hvor kvinders østrogenniveau falder. Forskningsprojektet varede i 12 uger, hvorefter det var tanken, at kvinderne skulle gå hvert til sit med ’tak for hjælpen’. Men kvinderne ville det anderledes – de var blevet så glade for at træne sammen, at nogle af dem på eget initiativ (og med lidt støtte fra centret) holdt sammen på en del af gruppen og her efter cirka fire et halvt år er der stadig gang i stave og bolde – nu i en etableret ramme i en floorballklub. Vi har besøgt kvinderne og får at vide, hvad det er, der fastholder dem i holdspil. I podcasten møder vi også en af forskerne bag studiet, der blandt andet viste, at holdspil kan være et godt alternativ til hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Varighed: 10.18 min. - Læs mere: http://www.holdspil.ku.dk/nyheder/2013/postmenopause/
Engang i mellem er det bare skønt endelig at høre en positiv historie. Og sådan en er lige præcis podcasten med 24-årige Anna Øhlenschlæger!Som barn og ung kom hun i psykiatrisk behandling for OCD. Her mødte hun en psykiatri, der både rummede, anerkendte og samt gav hende livet tilbage. Hendes møde med psykiatrien og velfærdslandet Danmark er simpelthen en ægte solstrålehistorie…I dag læser Anna geologi på Københavns Universitet. Dermed adskiller hendes historie sig fra de mange, der netop ikke får den behandling, de har brug for. For det kniber med ressourcerne i psykiatrien, som du også kan høre i podcasten. Anna nævner bl.a. Opråb fra psykiatrien: Vi gør børnene mere syge – ikke raske. Dét er en advarsel fra hele 50 læger og psykologer om, at ”krav om effektiviseringer forringer hjælpen til psykisk syge børn”.Nalle Kirkvåg, der som vanligt har produceret Velfærdsland TALK, ser sig selv som en EKSTREMIST. Han tror nemlig på noget så vanvittigt, som at det er en god idé med mere velfærd. Og på, at vi skal tage hensyn til dem, der ikke selv kan; eller som ikke passer ind i en verden, hvor man bare skal præstere mere og mere.Velfærdsland TALK er produceret i samarbejde med foreningen PolykromFonden. Har du idéer til fremtidige samtalegæster, kritik og ros, er du meget velkommen til at smide Nalle en besked her på Facebook!Annas kronik i Information kan læses her. Vil du lige lytte til Dana Boulés smukke Balloon Waltz Memory, kan den høres her i free Music Archive. Samtalen med Johanne Schmidt-Nielsen er fra Velfærdsland TALK #12 Johanne Schmidt-Nielsen & opkast på tastaturet. Interviewet med Lisbeth Zornig Anders fra Liberal Alliances Landsmøde kan ses her på YouTube; mens interviewet med Asta Olivia Nordenhof kan ses her på TV2 Lorry. Og du kan her se en hel kavalkade med Morten Hedegaard; nu tidligere afdelingsleder på Rigshospitalets Fødeafdeling.