Podcasts about videnskaben

Det her er del 2 af samtalen med Nikolaj Sorgenfrei Blom. Det anbefales at du går tilbage i dit podcast feed & lytter til del 1, inden du lytter med her.Vi lærte i skolen, at vand bare er H₂O – men hvad nu, hvis vand er meget mere end det? Hvad nu, hvis vand er nøglen til bevidsthed, energi & måske endda universets største mysterier?"Tro mig. Vi er ikke færdige med at opdage universet" siger min gæst.Lyt med & få en helt ny forståelse af det, vi består allermest af – nemlig vand.Jeg har besøg af Nikolaj Sorgenfrei Blom som er DNA-forsker, vandforsker & PhD i bioteknologi & kvantebiologi. Nikolaj har viet sit liv til at forstå vandets skjulte egenskaber. Sammen udforsker vi:Hvordan hænger vand sammen med bevidsthed?Kan vores tanker & intentioner virkelig påvirke vand?Er vand en uopdaget kilde til energi – måske kraftigere end solceller?Hvilken rolle spiller vand i vores DNA & vores hjerne?Frekvens medicinHvorfor har videnskaben ignoreret vandets mystiske egenskaber i så mange år?Videnskaben har allerede bevist, at vand kan gemme information og reagere på frekvenser. Men hvad betyder det for os som mennesker? Kan vi lære at kommunikere med vand? Og hvad nu, hvis Grønland bliver fremtidens fyrtårn for forståelsen af dette element?Vi tager dig med ind i en verden, hvor vand ikke bare er en væske – men en portal til en dybere forståelse af os selv & universet.Du kommer også til at opleve et vand eksperiment, nemlig den flydende vand bro! På min Instagram profil @noell_enhed_podcast kan du se optagelserne!Flyd også med i en helt ny vandmeditation. Den finder du sammen med +55 andre meditationer, +50 ekstra optagelser med gæster som svarer på lytterspørgsmål, +30 træningsvideoer & meget mere i Klub ENHED via www.noellelise.comLæn dig tilbage & lyt med, her i ENHED rummet.Stort kram, NoellEpisoder du kan lytte til:#118 Hvordan du kan koble naturvidenskab med sjæl & bevidsthed & forklare hvad de er med Niels Svendsen#115 Kan du tænke dig rask (eller syg)? Hør om årtiers forskning i kroppens selvhelbredende kræfter med Thomas Breinholt#37 de fem kærlighedssprog med Frej PrahlSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi lærte i skolen, at vand bare er H₂O – men hvad nu, hvis vand er meget mere end det? Hvad nu, hvis vand er nøglen til bevidsthed, energi & måske endda universets største mysterier?"Tro mig. Vi er ikke færdige med at opdage universet" siger min gæst.Lyt med & få en helt ny forståelse af det, vi består allermest af – nemlig vand.Jeg har besøg af Nikolaj Sorgenfrei Blom som er DNA-forsker, vandforsker & PhD i bioteknologi & kvantebiologi. Nikolaj har viet sit liv til at forstå vandets skjulte egenskaber. Sammen udforsker vi:Hvordan hænger vand sammen med bevidsthed?Kan vores tanker & intentioner virkelig påvirke vand?Er vand en uopdaget kilde til energi – måske kraftigere end solceller?Hvilken rolle spiller vand i vores DNA & vores hjerne?Frekvens medicinHvorfor har videnskaben ignoreret vandets mystiske egenskaber i så mange år?Videnskaben har allerede bevist, at vand kan gemme information og reagere på frekvenser. Men hvad betyder det for os som mennesker? Kan vi lære at kommunikere med vand? Og hvad nu, hvis Grønland bliver fremtidens fyrtårn for forståelsen af dette element?Vi tager dig med ind i en verden, hvor vand ikke bare er en væske – men en portal til en dybere forståelse af os selv & universet.Du kommer også til at opleve et vand eksperiment, nemlig den flydende vand bro! På min Instagram profil @noell_enhed_podcast kan du se optagelserne!Flyd også med i en helt ny vandmeditation. Den finder du sammen med +55 andre meditationer, +50 ekstra optagelser med gæster som svarer på lytterspørgsmål, +30 træningsvideoer & meget mere i Klub ENHED via www.noellelise.comLæn dig tilbage & lyt med, her i ENHED rummet.Stort kram, NoellEpisoder du kan lytte til:#118 Hvordan du kan koble naturvidenskab med sjæl & bevidsthed & forklare hvad de er med Niels Svendsen#115 Kan du tænke dig rask (eller syg)? Hør om årtiers forskning i kroppens selvhelbredende kræfter med Thomas Breinholt#37 de fem kærlighedssprog med Frej PrahlSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi er allesammen tossede (1959) Kronologisk gennemgang af filmen. www.janoghenrik.dk/ www.henrikogjan.dk/ I skattevæsnets venteværelse hersker der dyb ro nærmest en ildevarslende stemning, og når man ser de ekspederede kunder forlade ”Løvens hule” deres ansigter er stivnet, det se ud som alle har fået deres dødsdom, hver gang et nyt navn råbes op farer vedkommende sammen, dette sker også for Repræsentant Alex Alexandersen (Kjeld Petersen) der lige pludseligt mærker på sin krop hvad det vil sige at gå gennem velfærdsstatens altknusende maskineri, følt sig som et stykke skært kød pisket rundt i den statsautoriserede kødhakker, og alt dette sker på en dejlig sommerdag med sol og høj himmel, der bliver formørket af skattevæsnets mørke skyer. Hvad hjælper det at man har en dejlig kone Birthe (Birgitte Reimer) derhjemme i det lille hyggelige rækkehus, når skattefar har sat tommelskruer på ham. Sådan et torskegilde er ikke det rene sjov, Bilen er trukket fra, hans rejseaktivitet har sparet han for 6000 kr. om året, ved brug af egne produkter fra køkkenhaven 1200 Kr. osv. Da det hele er gjort op har den stakkels Alexander intet tilbage. Også endda på deres 5 års bryllupsdag, han er desperat, Alexander må have luft. Stærkt ophidset tager han tager sin folkevogn og kører ud i den fri dejlige ”Gratis” danske natur, ud i skoven, ud på landet, væk fra byen med de truende sorte mænd langs det af ham selv betalte kostbare palisandertræ forhandlingsbord i det ligeledes af ham selv betalte luksuøst indrettede torturkammer ”12 X 8 meter parketgulv, 24 armet malmlysekrone, dybe marmorbelagte vindueskarme og skønne portrætmalerier af de afgåede borgmestre på de pragtfulde teaktræsvægge” som på stueplanen nede hos portneren beskedent kalder sig for 1. Sal værelse 17. Imens luftes elefanterne fra en omrejsende cirkus ledsaget af domptøren (Sonny Benneweis) på vej tilbage til cirkus møder de Alexander der ikke tror sine egne øjne, uheldigt ramme han den ene elefant og kører i grøften, disse fire kolosser kommer til at spille en gennemgående rolle i hans tilværelse de næste måneder. L ovens lange arm der har et vågent øje på hver finger og et øre på hver negl og som derfor ser alt, hører alt og reagerer lynhurtigt og naturligvis absolut ufejlbarligt overfor alt hvad den møder på sin vej i den af Hr. Alexander betalte skinnende Opel Kaptäin med politilygter og det hele på. De etablerer forbindelse mellem ham og en af landets mest agtede videnskabsmænd en kapacitet på sit område, suveræn indenfor sit felt. Ved hjælp af videnskabelige billedtavler, dybe samtaler på tomandshånd og ved at lægge hele sit sjæleliv blot. Sprætte sit eget JEG op fra sin tidligste barndom til sin seneste manddom og lægge det frem for den kloge videnskabsmand der mere end nogen anden kender menneskesindets mysterier og indviklede labyrintgange, lykkedes det omsider Alexander at opnå den ro og balance, den indre fred der kendetegne et sundt og lykkeligt menneske. Hans ophold i den videnskabelige verden smitter af på hans komplekse svoger William Frandsen (Buster Larsen) og den hypokondriske moder Fru. Alexandersen (Jessie Rindom), at de kaster alle hæmninger bort og danser livsglædens dans, mens solen skinner og himlen er højre end nogensinde. Men ak, pludselig dukker de fem godmodige tungtvejende kammerater fra sommerdagen på den støvede landevej op igen og vælter det hele. Videnskaben får nervøse ansigtstrækninger og prøver at skyde ansvaret over på lovens lange arm, der taber det ene øje og hænger afmægtigt med ørene. Den strenge dommer (Mogens Brandt) i den dystre retssal prøver at trænge til bunds i mysteriet og aner efterhånden også ganske givet sagens rette sammenhæng, men nøjes med stilletiende og med et lille usynligt smil at give Alexander ret, da han sluttelig slår fast at. Vi er alle sammen tossede. Tekst fra Danskefilm.dk

I denne uge tager vi lige en snak omkring det faktum, at fakta ikke længere tages for gode varer. Hvordan har videnskaben det med det?Og vi dumper Musk.Og så tager vi lige et par nyheder…

Videnskaben har kortlagt menneskekroppen i detaljer. Den består af fysisk målbare bestanddele som celler, proteiner og atomer - men kan præsterne i dagens præstepanel egentlig levere en tilsvarende måleenhed for ånd? Det er et af de udfordrende spørgsmål til panelet, som også bliver spurgt om, hvorfor mange præster i folkekirken forkynder alles frelse, når der i Bibelen også beskrives både en dommedag og dom over den enkelte. En tredje lytter har undret sig over, at panelet i sidste uge talte om muligheden for at købe sig til sex for både handicappede og mennesker uden fysiske handicap på samme måde. Gæster i studiet hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis er sognepræst Louise Britze fra Simeons Kirke på Nørrebro i København, Torben Jensen fra Marie Magdalene, Pindstrup og Koed kirker på Djursland samt generalsekretær Mikael Wandt Laursen fra Frikirkenet. Du kan altid skrive dine spørgsmål til Jesus@dr.dk.

Det er næsten utroligt at vi endnu ikke har dækket Scientology på Videnskabeligt Udfordret. En religion, der direkte indeholder "science" i sit navn, og som samtidig er kendt for at være et af verdenens største pyramidespil - det er sgu da lige vores stil.Men det var jo bare fordi vi gemte den til et liveshow! Dagens afsnit er optaget ved KU.BE i København i september 2024 foran et særdeles veloplagt publikum, og det indeholder både starten, midten og rumherskeren af Scientology og L. Ron Hubbards historier. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kunstig intelligens kommer til at betyde en lige så stor forandring for vores tid, som industrialiseringen gjorde i slutningen af 1800-tallet. Det siger en af Danmarks mest indflydelsesrige politikere, herhjemme som internationalt, Magrethe Vestager. Margrethe Vestager har om nogen markeret sig i kampen for at sikre, at vi stadig har demokratisk indflydelse i den digitale tidsalder. I denne podcast taler hun med journalist Nynne Bjerre Christensen om sit arbejde som konkurrencekommisær og næstformand i Europa-kommissionen. Sammen kommer de omkring faren ved Snapchats AI-Friend, mulighederne for revolutionerende videnskabelige nybrug og hvorfor man bør have en golden retriever - i hvert fald hvis man er politiker. Podcasten er optaget til arrangementet "International Samfundsscene: Margrethe Vestager i samtale med Nynne Bjerre Christensen", som foregik på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant 7. oktober 2024. Det kan du læse mere om her. Speak: Lise Bach Hansen Podcasten er produceret i samarbejde med GoLittle Creative.

Vi er overalt omgivet af smart overvågningsteknologi, gps'er og satellitter, men små aluminiumsringe uden den mindste smule strøm i er et af videnskabskabens vigtigste våben, når det handler om at blive klogere på fuglenes liv. Der bliver ringmærket omkring 100.000 fugle om året i Danmark, og deres flyvning med ring om benet er en stadig kilde til ny viden. Medvirkende: Anders Tøttrup, forsker og sektionsleder ved Statens Naturhistoriske Museum. Vært: Emma Elisabeth HoltetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

OT044. Universet, videnskaben og Gud, er et foredrag, der er afholdt af Ole Therkelsen i Aarhus 20.11.2017 The post OT044. Universet, videnskaben og Gud, Aarhus appeared first on Ole Therkelsen.

OT044. Universet, videnskaben og Gud, er et foredrag, der er afholdt af Ole Therkelsen i Aarhus 20.11.2017 The post OT044. Universet, videnskaben og Gud, Aarhus appeared first on Ole Therkelsen.

Foredrag i Aarhus af Ole Therkelsen med titlen Videnskaben, Universet og Gud The post OT047. Videnskaben, universet og Gud appeared first on Ole Therkelsen.

Foredrag i Aarhus af Ole Therkelsen med titlen Videnskaben, Universet og Gud The post OT047. Videnskaben, universet og Gud appeared first on Ole Therkelsen.

Videnskaben har taget kæmpe spring fremad med hjælp fra AI. Alt fra kemiske forbindelser til CRISPR systemer indgår i dagens podcast. Der er utallige forretningsmuligheder i det, men hvordan man kommer dertil er til debat.

Hvad siger moderne forskning om optimal "fueling" for atleter anno 2023? Er cykelsportens keton-hype overvurderet? Fup og fakta om "vandtræning" og optimeret fedtforbrænding. Dr. Thien Vinh Luong - læge, Ph.d. og Postdoc. med speciale i sportsernæring og metabolisme - giver svarene i denne episode af Tri-Oraklet. Ved siden af lægegerningen på Skejby, er Thien udvikler af energiproduktet "Noutron", der bl.a. samarbejder med Aarhus 1900 Triathlon samt en række hjemlige elite-løbere og triathleter. Tjek energi-produkterne ud her: https://noutron.dk/energi/ NB. Ved brug af rabat-koden: "trioraklet15" er der 15% discount

Er du allerede “indsamlet”, og hvad bliver du i så fald brugt til? Dét får vi svar på, når vi går på opdagelse i en af landets mest kuriøse og makabre samlinger, der huser fostre, skeletter, celler og DNA, fra 1700-tallet og frem til i dag. For forskerne har altid gemt hele - eller mindre dele - af os danskere, i forsøget på at forstå mennesket, og ved at undersøge denne samling bliver vi klogere på udviklingen af lægevidenskaben og synet på kroppen gennem de seneste århundreder. Vi stiller herigennem særligt skarpt på de etiske dilemmaer, der er opstået gennem tiden, men også dem vi står overfor i dag, når vi skal indsamle mennesker og menneskedele i videnskabens navn. Medvirkende: Malthe Kouassi Bjerregaard, kurator på Medicisk Museion. Vært: Emma Elisabeth Holtet See omnystudio.com/listener for privacy information.

Midt mellem deep tech-virksomhederne i DTU Science Park har fermenteringskokken David Zilber sit laboratoriekøkken.     Hylderne er fyldt med fermenteringskrukker og scoby'er, og de fire store, summende industrikøleskabe rummer et skatkammer af glas med syltet rabarber, asparges og alverdens andre grøntsager. Fremme på det centrale køkkenbord står redskaberne og råvarerne til Zilbers næste eksperimenter med at udvikle fremtidens smage og ingredienser.    Zilber er sprunget ud som fødevareforsker, men hans praksis og tænkning har længe været de dygtigste forskere værdig: Som chef for Nomas fermenteringslaboratorium stod han i spidsen for en skelsættende undersøgelse af madens mikrobielle grundlag, og som et sidestykke til sin eksperimenterende kokkegerning har han researchet sig til en dyb viden om den mikrobiologi, som både fermentering specifikt og smag generelt beror på.    Videnskaben er Zilber vokset op med. Hans far var fly-ingeniør for NASA og podede ham fra en tidlig alder med bøger om solsystemet, Carl Sagans 'Cosmos'-tv-serie og besøg på videnskabsmuseer, og siden da har hans videnskabsinteresse medført lidt af en sneboldeffekt.    I dag er videnskaben blevet hans store passion og hverdag, og som selvstændig laver han forskning for fødevaregiganten Chr. Hansen, skriver populærvidenskabelige artikler og bøger og holder talks om mad og mikrobiologi på forskningsinstitutioner som Stanford School of Medicine.    Kernen i alle eksperimenterne er et dybt engagement i de biologiske videnskaber.    For dybest set er hans historie en fortælling om sammenhængen mellem mad, mikrober og videnskab.    Og om en otte-årig canadisk dreng, der engang lod sin skål med cheerios og mælk stå fremme på bordet og kom hjem til en skål med yoghurt – første skridt i en vild karriere mod at vise, at fermentering kan være videnskab. ** Canadiske David Zilber er tidligere kok på Noma, fermenteringsekspert og arbejder nu for den biovidenskabelige virksomhed Chr. Hansen, hvor han i samspil med mikroberne i sit gastronomiske laboratorium skaber fremtidens smage og klimavenlige fødevarer. Zilber står bag 'The Noma Guide to Fermentation' fra 2019, der er en dybdegående indføring i opskrifter og teknikker fra michelin-restaurantens fermenteringslaboratorium. Han arbejder aktuelt på en bog om videnskab og fermentering.

Vores familiemønstre og samlivsformer er under forandring. Videnskaben og medicinen åbner nye muligheder at leve sit liv på. Fertilitetsklinikker har travlt, da flere vælger at få deres ønskebarn ved hjælp af en rugemor eller via insemination. Men er alt der kan lade sig gøre, lige godt for os?

Her kan du lære om et værktøj, der kan hjælpe dig med at få det bedre på en dårlig dag. Jeg kalder det "Få-det-bedre-siden", og i denne podcastepisode, kan du lære: Om videnskaben bag, hvorfor bullet journal-metoden kan gøre en seriøs forskel i dit liv og give dig mindre stress og mere modstandskraftOm begrebet "tilstandafhængig hukommelse", som forklarer, hvorfor vi kan sidde ubehjælpeligt fast i nedtrykthed på svære dageHvordan du laver din egen "Få-det-bedre-side" og inspiration til, hvad du kan skrive på din liste. OBS: Til og med fredag d. 28 april 2023 kl. 16.00 kan du købe workshoppen "Stressfri planlægning med bullet journal-metoden" til kun 475 kr. (Normalprisen er 699 kr.). Workshoppen er en videoworkshop, du kan gennemføre derhjemme eller på din arbejdsplads. Den tager omkring 3 timer at gennemføre og kan bruges af alle. Tjek workshoppen "Stressfri planlægning med bullet journal-metoden" ud her.

Her kan du lære om et værktøj, der kan hjælpe dig med at få det bedre på en dårlig dag. Jeg kalder det "Få-det-bedre-siden", og i denne podcastepisode, kan du lære: Om videnskaben bag, hvorfor bullet journal-metoden kan gøre en seriøs forskel i dit liv og give dig mindre stress og mere modstandskraftOm begrebet "tilstandafhængig hukommelse", som forklarer, hvorfor vi kan sidde ubehjælpeligt fast i nedtrykthed på svære dageHvordan du laver din egen "Få-det-bedre-side" og inspiration til, hvad du kan skrive på din liste. OBS: Til og med fredag d. 28 april 2023 kl. 16.00 kan du købe workshoppen "Stressfri planlægning med bullet journal-metoden" til kun 475 kr. (Normalprisen er 699 kr.). Workshoppen er en videoworkshop, du kan gennemføre derhjemme eller på din arbejdsplads. Den tager omkring 3 timer at gennemføre og kan bruges af alle. Tjek workshoppen "Stressfri planlægning med bullet journal-metoden" ud her.

Er du også lidt sløv efter nytårsaften? Så er dagens program noget for dig. For hvordan kommer vi bedst muligt de forbandede tømmermænd til livs? De fleste har nok hørt, at alt fra fast-food til elektrolytter og reparationsøl skulle gøre en forskel. Men hvad siger videnskaben egentlig om de her "kure"? I årets allerførste program af Kraniebrud ser vi nærmere på tømmermændenes anatomi. Hvorfor får vi dem - og hvad virker egentlig bedst til at kurere kvalmen dagen derpå? Og hvorfor drikker vi os overhovedet så fulde, at vi må bøde for det efterfølgende? Alt det og meget mere tager vi hul på i dagens program, hvor Kraniebrud har ondt i håret. Medvirkende: Janne Schurmann Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på SDU og Sidsel Eriksen, historiker ved Københavns Universitet. Vært: Peter Løhde.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Therese Moreau og Laurids Hovgaard Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det handle om kunstig intelligens. For hvor man i gamle dage gik til den lokale spåkone, som kiggede i sin krystalkugle eller tog varsler af kaffegrums, har oplysningstiden lært os at stole mere på den verden, vi kan se, og de data, vi kan samle sammen. I dag overlader vi disse data til en algoritme, som ved hjælp af machine learning genererer et bud på en løsning – eller en forudsigelse. For eksempel mener forskerne bag flere videnskabelige rapporter at kunne bevise, at AI med en nøjagtighed på 95 procent kan forudsige, hvor og hvornår en borgerkrig vil bryde ud. Men ingen af resultaterne har kunnet reproduceres. Og det trækker tæppet væk under troværdigheden af videnskaben bag teknologien. I industrien er kunstig intelligens til gengæld en af de smarte teknologier, der sammen med automation- og robotteknologi kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. Men den seneste statistik viser med al tydelighed, at dansk industri halter bagud med at tage teknologien i brug. Faktisk faldt antallet af danske virksomheder, der implementerede selvlærende algoritmer fra 2021 til 2022. Links Forskere advarer: Videnskaben bag kunstig intelligens er i problemer Dansk industri sakker bagud i robotbrug - de er for besværlige at sætte op

Tycho Brahe var i sine observationer naturligvis begrænset af sine instrumenters relativt lave nøjagtighed i slutningen af 1500-tallet. Men han formåede alligevel at samle vældig imponerende data – ikke mindst pga. sin omhyggelighed og sin vedholdenhed. Vi er taget over på Hven for at besøge hans observatorie og få en fornemmelse af omgivelserne hvor han arbejdede – og så skal vi også dykke ned i hvordan Tycho Brahe arbejdede. Han betragtes nemlig som en af grundlæggerne af den observerende astronomi, og gjorde store landvindinger når det handler om at skabe kolossale mængder af stadigt mere præcise data om stjerner og andre himmellegemer. Udover besøget her på Hven, hvor museumsguide Rasmus Trappe viser rundt, så har vi også talt med professor emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Instituttet, der nok godt kan kaldes astrometriens grand old man. LINKS Tycho Brahe-museet på Hven (https://www.visithven.dk/tycho-brahe-museet/) Erik Høg-artikel om Tychos instrumenter og observationer (https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/kv222-EH-Tycho.pdf) Erik Høg-artikel om astrometriens udvikling (https://www.astro.ku.dk/~erik/Astrometry400.pdf) Hipparcos-satellitten (https://sci.esa.int/web/hipparcos/) Gaia – det hidtil mest præcise og omfattende astrometriske instrument (https://www.cosmos.esa.int/web/gaia)

Vil du gerne være bedre til at tilfredsstille kvinder i sengen? Er du selv en kvinde, der har svært ved at opnå seksuel tilfredsstillelse?Vi har et stort problem i vores samfund! Verdenen er designet til mænd og vi er ikke engang tæt på at opnå lighed mellem kønnene.Men videnskaben har svaret! Vi har nemlig endelig fundet ud af hvilken sex-stilling der mest sandsynligt giver kvinder orgasmer. Lyt med og hør hvordan du videnskabeligt set bedst giver kvinder orgasmer! Support the showKøb billet til vores liveshow i Odense! Bit.ly/vu_liveHvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan du støtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://vudfordret.10er.appDu kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Der er en hønsetrøje!Send os vanvittig videnskab eller stil et spørgsmål på facebook, Instagram eller vudfordret@gmail.comTak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteret.Husk at være dumme

(SPOILER: Slutningen af episoden indeholder den vildeste "Røvertimen"-fortælling i podcastens historie!) Den dag, du tror du ved alt, er den dag, du tager allermest fejl. Videnskaben bliver nemlig ved med at udvikle sig, og der kommer aldrig et tidspunkt, hvor man ikke kan lære noget nyt. I denne episode tager vi en dosis af vores egen medicin og snakker - inspireret af et opslag fra forskeren Brad Schoenfeld - om nogle af de ting, vi har taget fejl af gennem tiden. Og med "vi" mener vi Niklas Meier (barselsvikar for Steffen Fisker), Nikolaj Bach og Morten Meisner, vores træner i Odense, som er gæst i denne episode. Hør om 6 af de ting vi hver især har taget fejl omkring (fx om intermittent fasting, deloads og smerter), og hvilke konsekvenser det har haft. Alt fra unødvendige træningspauser til at måtte tage smertestillende for at sidde ned gennem en biografforestilling. Og mon ikke du også kan lære en hel del af vores fejl, så du slipper for at begå dem? God fornøjelse med at lytte!

Lige for tiden mærker mange af os økonomisk stress, hvad end vi objektivt set har grund til det eller ej. Der bliver talt meget om økonomisk krise i samfundet. Renterne stiger, mange ting er blevet dyrere, og vi går en dyr vinter i møde, hvor vi ikke ved, hvad energien kommer til at koste, og om der overhovedet er nok af den. Økonomisk stress – 3 ting du kan gøre nu Vi har allesammen hver vores pengehistorie og forskellige følelser og vaner og mønstre omkring penge og økonomi. Psykologien omkring penge og stress omkring penge er et overset emne men meget relevant lige nu. I dette indlæg (og podcastepisoden du kan lytte til herunder) kigger jeg nærmere på økonomisk stress og ikke mindst, hvordan du nedbringer stress omkring penge og økonomi, så du kan have ro i sindet og sove godt om natten. Også selvom din økonomi er presset. Læs (eller lyt) med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor økonomisk stress er et overset emne Hvad videnskaben siger om økonomisk stress - bliver man lykkelig af at have mange penge?Hvorfor økonomisk stress kan ramme dig, hvad end du har få eller mange pengeAt vi lige nu er omstillingsudmattede og ikke orker en økonomisk krise eller energikriseOm privatøkonomisk robusthedHvordan økonomisk stress påvirker kroppen og sindetKnap så hensigtmæssige copingstrategier, vi nemt kommer til at anvende i forhold til økonomi3 ting du kan gøre nu, du kan bruge til at håndtere økonomisk stressLidt om min egen pengehistorie, og hvad vi selv har gjort for at nedbringe økonomisk stress. Økonomisk stress er et overset emne - penge er en vigtig del af livet Penge er et interessant emne psykologisk set, og jeg synes ikke, vi taler nok om det. Nok fordi penge er et privat og for mange svært emne at åbne op omkring. Vi har alle en "pengelivshistorie" og går rundt med et særligt sæt af vaner og overbevisninger omkring penge, der enten kan betyde, at du trives rent pengemæssigt eller, at det er noget, der stresser dig og gør dig ulykkelig. Derudover kommer økonomisk stress også ofte i kølvandet på andre typer af stress og udfordringer. Arbejdsmæssig stress, skilmisse, sygdom, familieforøgelse eller andre store ting kan rokke ved fundamentet og betyde, at vores økonomiske situation ændrer sig. Om vi trives økonomisk handler ikke kun om mængden af penge, vi har, men i høj grad også vores forhold til penge. Når jeg ser på, hvad der stresser folk, så er penge en vigtig faktor. Det er ofte kilde til konflikt i parforhold, og da mere end 1100 af jer svarede på en undersøgelse om stress, jeg lavede sidste efterår, hvor jeg bl.a. spurgte, hvilke bekymringer der kan holde jer vågne om natten, svarede mange "bekymringer om økonomi". I mit eget liv har bekymringer om penge og især frygt for ikke at have nok fyldt meget. Jeg er vokset op med økonomisk stress, og det sidder i mig, selvom jeg objektivt set ikke har noget at bekymre mig om. Jeg tror, at i tider som denne, vil mange opleve, at deres frygt og forskellige mønstre omkring penge dukker op til overfladen. Mange penge kan gøre dig mere tilfreds med dit liv men gør dig ikke mere glad til daglig Der er ingen tvivl om, at mangel på penge kan stresse os og påvirke os negativt. Mange undersøgelser har gennem tiden vist, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange penge vi har og vores trivsel. Men hvordan hænger det sammen? Videnskaben på området er omfattende og interessant at dykke ned i. Her er et par interessante studier, der er værd at kende til. Et kendt studie udført af Daniel Kahneman og Angus Deaton, peger på, at til et vist punkt, bliver vi mere tilfredse med livet, når vi har flere penge. Hvis vi mangler penge påvirker det både vores oplevede tilfredshed med livet overordnet set og vores daglige følelsesmæssige velvære negativt. Interessant nok øger det vores oplevede tilfredshed med livet, når vi har flere penge, men det øger ikke vores følelsesmæssige velvære i det daglige. Ting,

Lige for tiden mærker mange af os økonomisk stress, hvad end vi objektivt set har grund til det eller ej. Der bliver talt meget om økonomisk krise i samfundet. Renterne stiger, mange ting er blevet dyrere, og vi går en dyr vinter i møde, hvor vi ikke ved, hvad energien kommer til at koste, og om der overhovedet er nok af den. Økonomisk stress – 3 ting du kan gøre nu Vi har allesammen hver vores pengehistorie og forskellige følelser og vaner og mønstre omkring penge og økonomi. Psykologien omkring penge og stress omkring penge er et overset emne men meget relevant lige nu. I dette indlæg (og podcastepisoden du kan lytte til herunder) kigger jeg nærmere på økonomisk stress og ikke mindst, hvordan du nedbringer stress omkring penge og økonomi, så du kan have ro i sindet og sove godt om natten. Også selvom din økonomi er presset. Læs (eller lyt) med her, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor økonomisk stress er et overset emne Hvad videnskaben siger om økonomisk stress - bliver man lykkelig af at have mange penge?Hvorfor økonomisk stress kan ramme dig, hvad end du har få eller mange pengeAt vi lige nu er omstillingsudmattede og ikke orker en økonomisk krise eller energikriseOm privatøkonomisk robusthedHvordan økonomisk stress påvirker kroppen og sindetKnap så hensigtmæssige copingstrategier, vi nemt kommer til at anvende i forhold til økonomi3 ting du kan gøre nu, du kan bruge til at håndtere økonomisk stressLidt om min egen pengehistorie, og hvad vi selv har gjort for at nedbringe økonomisk stress. Økonomisk stress er et overset emne - penge er en vigtig del af livet Penge er et interessant emne psykologisk set, og jeg synes ikke, vi taler nok om det. Nok fordi penge er et privat og for mange svært emne at åbne op omkring. Vi har alle en "pengelivshistorie" og går rundt med et særligt sæt af vaner og overbevisninger omkring penge, der enten kan betyde, at du trives rent pengemæssigt eller, at det er noget, der stresser dig og gør dig ulykkelig. Derudover kommer økonomisk stress også ofte i kølvandet på andre typer af stress og udfordringer. Arbejdsmæssig stress, skilmisse, sygdom, familieforøgelse eller andre store ting kan rokke ved fundamentet og betyde, at vores økonomiske situation ændrer sig. Om vi trives økonomisk handler ikke kun om mængden af penge, vi har, men i høj grad også vores forhold til penge. Når jeg ser på, hvad der stresser folk, så er penge en vigtig faktor. Det er ofte kilde til konflikt i parforhold, og da mere end 1100 af jer svarede på en undersøgelse om stress, jeg lavede sidste efterår, hvor jeg bl.a. spurgte, hvilke bekymringer der kan holde jer vågne om natten, svarede mange "bekymringer om økonomi". I mit eget liv har bekymringer om penge og især frygt for ikke at have nok fyldt meget. Jeg er vokset op med økonomisk stress, og det sidder i mig, selvom jeg objektivt set ikke har noget at bekymre mig om. Jeg tror, at i tider som denne, vil mange opleve, at deres frygt og forskellige mønstre omkring penge dukker op til overfladen. Mange penge kan gøre dig mere tilfreds med dit liv men gør dig ikke mere glad til daglig Der er ingen tvivl om, at mangel på penge kan stresse os og påvirke os negativt. Mange undersøgelser har gennem tiden vist, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange penge vi har og vores trivsel. Men hvordan hænger det sammen? Videnskaben på området er omfattende og interessant at dykke ned i. Her er et par interessante studier, der er værd at kende til. Et kendt studie udført af Daniel Kahneman og Angus Deaton, peger på, at til et vist punkt, bliver vi mere tilfredse med livet, når vi har flere penge. Hvis vi mangler penge påvirker det både vores oplevede tilfredshed med livet overordnet set og vores daglige følelsesmæssige velvære negativt. Interessant nok øger det vores oplevede tilfredshed med livet, når vi har flere penge, men det øger ikke vores følelsesmæssige velvære i det daglige. Ting,

Hør astronom Anja C. Andersen, pandemiforsker Lone Simonsen og filosof Klemens Kappel gå i clinch om, hvad videnskab egentlig er, og hvorfor ‘faktaresistens' og afvisning af videnskabelig information ikke har meget med uddannelse, men mere med tillid at gøre. Bliv også klogere på, hvad videnskabens flertydighed betyder for muligheden for at styrke den videnskabsbaserede politik og samfundsudvikling. Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er videnskabsjournalist Lone Frank.

I en liveoptagelse fra Folkemødet går astronom Anja C. Andersen, pandemiforsker Lone Simonsen og filosof Klemens Kappel i clinch om, hvad videnskab egentlig er, og hvorfor ‘faktaresistens' og afvisning af videnskabelig information ikke har meget med uddannelse men mere med tillid at gøre. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

 Tror du, at videnskaben og det ‘mystiske' kan møde hinanden?Det har denne uges gæst i I ZEN MED ZENNIE brugt mange timer på at forske i. Thomas Breinholt er gæst i Zennies stue, og han er fakta- og udviklingschef hos TV2.Han har selv haft nogle utroligt spændende oplevelser med det spirituelle, som han fortæller om. Han lærer os om sammenhængen mellem det psykiske og det fysiske i forbindelse med sygdom. Her fortæller han også om placebo-effekten og om den effekt barndomstraumer kan have på ens helbred senere i livet.Han giver sine bedste tips og værktøjer, og deler ud af sine egne erfaringer.Lyt med, når vi sammen bliver klogere på sammenhængen mellem de forskellige ting.

Det er ikke kun tusindvis af menneskeskæbner, der på tragisk vis bliver berørt, når der er krig i Europa. Det går nemlig også ud over videnskaben, når landegrænserne bliver trukket ekstra skarpt op. I dagens Kraniebrud undersøger vi, hvordan det internationale videnskabssamarbejde bliver påvirket, når vi pludselig udelukker lande fra fællesskabet. Medvirkende: Jennie Junghans, medicinhistoriker ved European University Institute, Kasper Thorup, professor med speciale i dyrs vandringer på Globe Instituttet på Københavns Universitet og Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum. Vært: Peter Løhde See omnystudio.com/listener for privacy information.

Klimakonferencen COP 26 i Glasgow er der, hvor den fælles fremtid tørner mod vores nutid! Videnskaben har for længst vist, hvorfor temperaturen stiger, og hvordan man stopper den globale opvarmning. Men hvem skal stoppe opvarmningen - og så betale? Løsningerne kolliderer mod politisk og økonomisk nationalisme netop, som der er brug for en global løsning. Om gæsterne: Connie Hedegaard - Forhenværende klimakommissær i EU, nu formand for miljøfonden KR Foundation, samt bestyrelsesformand i den grønne tænketank CONCITO. Katherine Richardson - Professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet og tidligere formand for den danske regerings klimakommission. Vært: Steffen Gram.

HeLa-celler er verdens første udødelige humane cellelinje, som stammer fra 1950'ernes USA. Siden er der groet ca. 20 tons HeLa-celler i laboratorier verden over, og de har reddet en ufattelig mængde menneskeliv. Men bag "HeLa” - og alt den forunderlige videnskab - finder vi også historien om Henrietta Lacks – mennesket med kræftcellerne. Henriettas historie er ikke blot en historie om videnskab; det er også en fortælling om sorte amerikaneres undertrykkelse, om fattigdom, familiebånd og retten til egen krop og arvemateriale. Medvirkende: Pernille Lund Hansen, kandidat i biomedicin, Ph.d. i molekylær onkologi og adjunkt på Radiografuddannelsen ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Vært: Emma Elisabeth Holtet

HeLa-celler er verdens første udødelige humane cellelinje, som stammer fra 1950'ernes USA. Siden er der groet ca. 20 tons HeLa-celler i laboratorier verden over, og de har reddet en ufattelig mængde menneskeliv. Men bag "HeLa” - og alt den forunderlige videnskab - finder vi også historien om Henrietta Lacks – mennesket med kræftcellerne. Henriettas historie er ikke blot en historie om videnskab; det er også en fortælling om sorte amerikaneres undertrykkelse, om fattigdom, familiebånd og retten til egen krop og arvemateriale. Medvirkende: Pernille Lund Hansen, kandidat i biomedicin, Ph.d. i molekylær onkologi og adjunkt på Radiografuddannelsen ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Vært: Emma Elisabeth Holtet See omnystudio.com/listener for privacy information.

  Det uforklarlige podcast - afsnit 27!   I ugens afsnit fortsætter Catha hendes tema fra sidste uge og fortæller om flere uforklarlige hændelser der er sket i nationalparken Yellowstone.  Blandt andet er der en sø, som synger! Videnskaben har ingen forklaring.   Bagefter dykker Desi ned i mysteriet om nogle ældgamle tegninger, man kan finde i Peru. De kan kun ses fra luften, da de er så abnormt store. De forestiller alt fra geometriske figurer til underlige menneskeligende væsner. Kunne det være afbilleder af rumvæsner, tegnet før vores tidsregning?

"Videnskaben kan udtale sig om de meget konkrete ting i livet, men livet er meget større end det." Hvordan troen på en guddommelig eksistens, sagtens kan hænge sammen med det at være videnskabsmand og professor i astrofysik og om en skelsættende guddommelig oplevelse, han havde som teenager,  fortæller Johan Fynbo om i denne episode. 

I februar 1959 døde ni unge vandrere i Ruslands uralbjerge. Omstændighederne var mildest talt mystiske; manglende tunger, nøgne lig i sneen, radioaktive kroppe. Ingen kunne løse mysteriet og sagen lå kold i årtier. Lige indtil i år. 2021. Da sneforskeren Johan for første gang i mange, mange år brugte videnskaben til at give en plausibel forklaring på de mystiske dødsfald. Hvilken videnskab spørger du? Årh, såmænd bare Frozens algoritme til at simulere sne.Lyt med når Flemming gennemgår Dyatlov-mysteriet, videnskaben bag teorierne og de mest plausible scenarier. Og når Mark dykker ned i videnskaben bag lig og hvad vi har lært af body farms. Videnskaben i at kigge på døde mennesker.Hvis du vil være med til at optage live med os på Discord kan du støtte os på 10er og blive en af vores kernelyttere https://bit.ly/VU10er - hvis pengene er knappe kan du også bare tjekke vores Facebookgruppe ud, vi hygger max!Du kan også tjekke vores webshop: bit.ly/vushop. Vi har T-shirts, kaffekopper og tasker! Og meget mere! Der er også en hønsetrøje!Send os water hilarious science eller stil et spørgsmål på facebook, Instagram eller vudfordret@gmail.comTak til Christian Eiming for disclaimer.Tak til Barometer-Bjarke for Gak-O-meteretHusk at være dumme

Talrige undersøgelser igennem tiderne har slået fast med syvtommersøm, at omega-3-fedtsyrerne fra fede fisk og fiskeolie er gavnlige for kredsløbet. Der har dog været lidt hvisken i krogene om, hvorvidt fiskeolietilskud kunne få LDL-kolesteroltallet til at stige, men en ny metaanalyse sender den mistanke i skammekrogen.

Martinus åndsvidenskab og videnskaben. Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser, at der også findes love for tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for de jordiske mennesker at få herredømme over deres mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden. The post #OT203. Længslen efter kærlighed appeared first on Ole Therkelsen.

Martinus åndsvidenskab og videnskaben. Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser, at der også findes love for tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for de jordiske mennesker at få herredømme over deres mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden. The post #OT203. Længslen efter kærlighed appeared first on Ole Therkelsen.

"Vores samtids værdier er, når det kommer til stykket, ikke så forskellige fra dem, som eksistentialisterne i sin tid kæmpede imod. Videnskaben er stadig vores krykke, algoritmerne styrer vores verden, og taylorisme som filosofi hersker med uformindsket kraft, når man kigger ud over det vesterlandskabe landskab"  Sådan lyder det i forordet til Jakob Holms bog - Det er et MUSTHEAR - lyt med når vi taler om: at blive til i forhold til den anden den livsvigtige forpligtelse at forestille os den andens uendelige rum af muligheder Det er en eksistentiel samtale, der tager udgangspunkt i bogen "Meningen med det hele" af Jakob Holm. Han har nogle ret imponerende titler og har bidraget med store præstationer i den ydre verden - men i DENNE time taler vi om hvor vigtig VÆREN er, og hvordan vi bedst forholder os til livets tilskikkelser. Uanset social klasse og andre individuelle vilkår.  Cirka 26 minutter inde er der en AHA for mig - måske også for dig - når vi taler om selvbedrag. At bedraget ikke kun er et overfladisk liv på SOME, men også når jeg identificerer mig med nederlag - måske i det hele taget beskriver det som nederlag....men det er min egen tilføjelse i skrivende stund. I selve samtalen siger Jakob: "Vi burde samles om vores sårbarhed"! Og derfor er han den totalt ideelle gæst til Lyden af et bedre liv. (Han er vandbærer og det taler vi lidt ind i - men du burde kunne høre det ud fra selve hans filosofi - men hvorfor er han så imødekommende? Vægt i ascendanten!!! så smukt) - Lyt. Links:   https://www.eksistensen.dk/meningen-med-det-hele.html https://www.mannahguldager.com/      

At skrive har reddet mit liv mere end én gang. Det kan være svært at sætte en finger på, hvordan og hvorfor det virker, men det gør det i hvert fald for mig og for mange andre. At skrive kan vi bruge til alt muligt. Til at bryde mentale blokeringer, bearbejde følelser eller bare få tankemylder ud af hovedet og ned på papir. Min egen erfaring er, at dét at skrive på jævnlig basis kan være livsforandrende, og det er der også et væld af videnskabelige undersøgelser, der tyder på. I dette indlæg (eller podcastepisoden, som du kan lytte til herunder) viser jeg dig en dagbogsøvelse, som jeg selv bruger for tiden. Den kan ændre dit liv, fordi den hjælper dig til at få bedre dage – én dag ad gangen. Jeg kommer bl.a. ind på: Et par bøger, der handler om, hvordan skrivning kan helbrede og forandre dit livHvorfor jeg synes, at det er svært at holde fast i en skrivepraksis, og hvad jeg gør for at få det til at lykkesEn dagbogsøvelse til din morgen, som består af 3 spørgsmål, hvilket kan ændre din måde at leve på https://open.spotify.com/episode/7nvihfDbVuo2XYiDsir5e4?si=1HByoXM7R8CdubsE42Jn-w Hvorfor virker det at skrive – og hvad siger videnskaben? Man kunne sige mangt og meget om, hvorfor det virker at skrive. Gennem de seneste årtier er der lavet masser af videnskabelige undersøgelser med forskellige typer af skriveøvelser, der tyder på, at skrivning kan gavne ikke bare vores mentale men endda også fysiske helbred. Her vil jeg ikke komme ind på enkelte studier men nævne et par af de bøger, som jeg er blevet klogere af, og som du kan dykke ned i, hvis du gerne vil vide mere om skrivningens effekt samt inspireres til flere øvelser. Jeg har en hel stak af bøger om skrivning. Expressive Writing. Words that Heal af Pennebaker og Evans er en klassiker, der opsummerer forskningen på området og giver forslag til forskellige strukturerede skriveøvelser. En anden bog, der henvender sig mere til terapeuter og undervisere er redigeret af Gillie Bolton m.fl. og hedder Writing Works. A Resource Handbook for Therapeutic Writing Worskshops and Activities. En tredje bog er Anette Aggerbecks Skriveterapi. Din guide til personlig vækst, der også indeholder mange gode dagbogsøvelser til forskellige formål. Videnskaben tyder på (og min erfaring siger mig), at dagsbogsskrivning eller dét at lave forskellige skriftlige øvelser bl.a. kan: Nedbringe vores stressniveau og dermed gavne det fysiske helbredGive os følelsesmæssig afklaringAfhjælpe tankemylderHjælpe os med at bryde vanerGør os mere robusteMotivere os til at handle i overensstemmelse med vigtige værdierHjælpe os med at give slip på fortidenGive os adgang til kreative løsninger på problemer Alt i alt er der mange gode grunde til at skrive, og du behøver ikke kende til videnskaben bag for at gå i gang med det. Da jeg besøgte Gillie Bolton (forfatter og ekspert i skriveprocesser) i London for nogle år siden, sagde hun noget til mig, som jeg nu vil sige til dig: Stol på skriveprocessen. Jo mindre, du spekulerer over dét at skrive og jo mere, du bare skriver, des bedre. Stol på at bare dét at skrive vil bringe gode ting med sig og kast dig ud i det. Trust the writing... Er det bare mig, der synes, at det er svært at holde fast i en skrivepraksis? Er det bare mig, der synes, at det er svært at holde fast i en praksis, når man har en familie, der også har behov og rytmer og rutiner, der skal opretholdes? Nej, det er det jo ikke. Jeg kan se, at lige siden, jeg flyttede sammen med min mand (for 13 år siden), så har jeg haft sværere ved at holde fast i mine daglige rutiner med yoga, skrivning, meditation eller, hvad jeg nu havde gang i. Behovet for lige at stikke en finger i jorden til daglig er blevet endnu større, men jeg må erkende, at jeg synes, det er svært. Jeg er et menneske med antennerne langt ude og kan have svært ved at afgrænse mig, når der er andre tilstede. Derfor ryger jeg som regel ind og ud af rutinen med at skrive på daglig bas...

Coronavirus var desværre ikke blot en ond drøm fra i foråret. Smitten spredes igen i samfundet og måske er vi på vej ind i en anden bølge. I dagens Kraniebrud tager vi en status på coronakrisen og taler med nogen af de videnskabsfolk der arbejder på at forstå viruset og dets konsekvenser. I dag bliver vi klogere på den skade viruset kan forvolde i vores kroppe når det inficerer os. Hvordan virussen kommer fra et menneske til et nyt. Og så ser vi på det der er udråbt som vores redning - nemlig vaccinen der skal beskytte os. Medvirkende: Søren Riis Paludan, Lars Jørgen Østergaard og Louise Torp Dalgaard. Vært Emil Hoffmann Nielsen.

En samtale med Kim Madsen

Du har sikkert hørt om nogle rimeligt ulækre eksperimenter. Gale videnskabsfolk der har transplanteret hoveder på dyr og skåret i krigsfanger for at se "hvad de følte". Men kan du egentlig være sikker på at dine yndlingshistorier er ægte?I dagens afsnit tager vi et kig på The Russian Sleep experiment - en af de mest kendte "creepypastas" der nogensinde er skrevet - og dykker ned i om eksperimenterne kunne have været udført i virkeligheden.Vil du gerne være helt klar over hvad en creepypasta er? Så støt os på 10er og få adgang til denne uges bonus-klip: "Mark læser creepypasta". Du vil ikke fortryde det! https://spaekbraettet.10er.app/Du kan også tjekke vores webshop: bit.ly/spækshop. Vi har T-shirts, kaffekopper og tasker! Og meget mere! Der er også en hønsetrøje!Fortæl om Spækbrættet! Vi er både på iTunes og Spotify og alle andre steder! Bit.ly/spækitunes - bit.ly/spækspotSend os water hilarious science eller stil et spørgsmål på facebook, Instagram eller spaekbraettet@gmail.comTak til Christian Eiming for disclaimer.Husk at være dumme

En samtale med Kim Madsen

Coronakrisen har sendt mange ud i arbejdsløshed, og det går især hårdt ud over de unge verden over. De mister nemlig i højere grad deres job end andre grupper på arbejdsmarkedet. Videnskaben har indtil nu antaget, at den tidligste indvandring til Amerika fandt sted for cirka 15.000 år siden. Nyt fund rykker tidspunktet for den første indvandring til Amerika markant tilbage. Og så ser vi nærmere på de forandringer vores uddannelsessystem har gennemgået, siden Corona-pandemien for alvor ramte os i marts. Dagens gæst er Lene Tanggaard Pedersen, rektor ved Designskolen Kolding og ivrig debattør i skoledebatten. Vært: Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

#OT371. Vejen til kreativitet og genialitet ‘Foredraget “Vejen til kreativitet og genialitet” blev af holdt af Ole Therkelsen i Aalborg den 04.11.1992. Den materialistiske videnskab mener, at alle naturfænomener kan forklares ud fra egenskaber ved materien. Den komplekse natur skulle således have en immanent årsag, en i materien iboende årsag. Videnskaben angiver altså rent materielle … Læs videre "#OT371. Vejen til kreativitet og genialitet" The post #OT371. Vejen til kreativitet og genialitet appeared first on Ole Therkelsen.

#OT371. Vejen til kreativitet og genialitet ‘Foredraget “Vejen til kreativitet og genialitet” blev af holdt af Ole Therkelsen i Aalborg den 04.11.1992. Den materialistiske videnskab mener, at alle naturfænomener kan forklares ud fra egenskaber ved materien. Den komplekse natur skulle således have en immanent årsag, en i materien iboende årsag. Videnskaben angiver altså rent materielle … Læs videre "#OT371. Vejen til kreativitet og genialitet" The post #OT371. Vejen til kreativitet og genialitet appeared first on Ole Therkelsen.

CORONA: De afspritter små børnehænder, og der skal trøstes uden øjenkontakt. Pædagoger og børn har i denne uge brudt isolationen som nogle af de første. Men er det overhovedet den sikreste løsning at sende børnene i forvejen ud i samfundet? Videnskaben er i tvivl. Og det er pandemiprofessor Lone Simonsen også.

Først var det Richard Dawkins, nu er det Anja C. Andersen. Astrofysikeren er blevet professor i 'offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi', og hun er klar til at gå i kødet på både pressen og forskerne selv. Det er skadeligt for selve samfundet, når tilliden til videnskaben eroderer, og vi har brug for at forskere træder i karakter. Ikke bare som eksperter, men som intellektuelle. See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Spørgetime om Martinus Kosmologi efter foredraget Følelse og intelligens afholdt i Aalborg den 29.09.1999 af Ole Therkelsen OT351. Spørgetime om følelse, intelligens og Martinus Kosmologi Hvad er Martinus Kosmologi i en nøddeskal? Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. … Læs videre "OT351. Spørgetime efter foredrag om følelse og intelligens. Aalborg 29.09.1999" The post OT351. Spørgetime efter foredrag om følelse og intelligens. Aalborg 29.09.1999 appeared first on Ole Therkelsen.

Spørgetime om Martinus Kosmologi efter foredraget Følelse og intelligens afholdt i Aalborg den 29.09.1999 af Ole Therkelsen OT351. Spørgetime om følelse, intelligens og Martinus Kosmologi Hvad er Martinus Kosmologi i en nøddeskal? Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. … Læs videre "OT351. Spørgetime efter foredrag om følelse og intelligens. Aalborg 29.09.1999" The post OT351. Spørgetime efter foredrag om følelse og intelligens. Aalborg 29.09.1999 appeared first on Ole Therkelsen.

Videnskaben er nu kommet tættere på, hvad vi på mange måder altid har vidst, nemlig at vores krop og sind er påvirkelige af hinanden og hvordan din hormonbalance kan være en vigtig nøgle til et godt parforhold og et skønt sexliv. Brug de biologiske forskelle som en fordel fremfor at være frustreret over hinanden.

Videnskab og dyrs følelser Kæledyr rummer mere end bare pels og rare øjne. Videnskaben har påvist, at de har masser af forskellige følelser. Det kommer ikke bag på Winnie Stubkjær Laursen, som blandt andet hjælper dyreejere ved kommunikerer med deres dyr via healing. I dag fortæller Winnie historien om sin eget liv fra konstruktør af kyllingeslagtemaskiner til healer. Kristine Sølling Møller har tilrettelagt.

[av_layout_row border=” min_height=’15px’ color=’main_color’ mobile=’av-fixed-cells’ id=’welcome’ av_uid=’av-17myzf’] [av_cell_one_fourth vertical_align=’top’ padding=’0px’ padding_sync=’true’ background_color=’#719430′ src=” attachment=” attachment_size=” background_attachment=’scroll’ background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ mobile_display=” av_uid=’av-14208j’] [/av_cell_one_fourth][av_cell_one_fourth vertical_align=’top’ padding=’0px’ padding_sync=’true’ background_color=’#92bb46′ src=” attachment=” attachment_size=” background_attachment=’scroll’ background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ mobile_display=” av_uid=’av-vgqqz’] [/av_cell_one_fourth][av_cell_one_fourth vertical_align=’top’ padding=’0px’ padding_sync=’true’ background_color=’#acd464′ src=” attachment=” attachment_size=” background_attachment=’scroll’ background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ mobile_display=” av_uid=’av-s2897′] [/av_cell_one_fourth][av_cell_one_fourth vertical_align=’top’ padding=’0px’ padding_sync=’true’ background_color=’#e1fbb2′ src=” … Læs videre "Bæredygtig Sundhed 06 m/ Tobias Schmidt Hansen: Sådan finder du rundt i videnskaben af kostråd"

I dagens episode kan du blandt andet høre om Mai-Britt virkelig formåede at få ret to dage i træk? Derudover afslører vi det næste navn på GRØN plakaten og hører dejlig livemusik, i studiet og sidst, men ikke mindst, går vi på jagt efter de trends, der ALDRIG må forsvinde fra modebilledet. Dagens "Vågn Op Og Kom Igang"-sang: Amber Mark - Mixer

Videnskaben er endnu ikke så langt at den kan måle at der er et efterliv. Derfor er der ikke andet der kan bevise at der er liv efter døden, end din egen direkte erfaring. Men er det ikke også bevis nok?

I denne episode er jeg på besøg hos Nikolaj Bach til en snak om styrketræning for kvinder, de mange myter som hersker, forskellene på kvinder og mænd indenfor styrketræning, menstruationscyklussens påvirkning og hvad videnskaben viser at du kan gøre for at tilpasse træningen til din cyklus og på den måde få bedre resultater. Nikolaj er BSc. Scient. Med. og arbejder som personlig træner i Aalborg. Derudover er han freelance-skribent, hvor han skriver om hvordan du kan optimere din træning og kost for at få bedre resultater. Og det gør han med udspring i videnskaben, hvor han punkterer de gamle myter og hjælper dig med at finde hoved og hale i den store mængde forvirrende information. Fagligt er Nikolaj især optaget af styrketræning for kvinder og har derfor beskæftiget sig en del med forskellene mellem mænd og kvinder i forhold til styrketræning, kost og hvordan du kan optimere din træning. I episoden snakker vi blandt andet om: De fysiologiske forskelle mellem kvinder og mænd - og hvad de betyder. Fem stædige myter om styrketræning for kvinder - og hvorfor de er forkerte. Hvordan menstruationscyklusens påvirker din træning - og hvordan du kan tilpasse din træning. Relevante kosttilskud for kvinder, der styrketræner meget. Se mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/styrketraening-menstruation-kvinder-myter

Videnskaben kan dokumentere, at der slet ikke er ligestilling på orgasmeområdet mellem kønnene. Hvis du er vild med orgasmer, er det bedst at være mand, uanset om du er homo eller hetero. Amerikanske kendiskvinder kæmper for "orgasm equality", og vi hører en dansk kunstners syn på samme. Værter: Satie Espersen og Astrid Højgaard. Tilrettelægger: Satie Espersen.

Kosmologien og dens betydning i verden Foredrag af Ole Therkelsen om kosmologien afholdt ved Martinus Festdag i Martinus Center Klint lørdag den 12. august 2006. Om kosmologien eller åndsvidenskaben Åndsvidenskaben eller kosmologien i en nøddeskal: Videnskaben har vist, at forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser i kosmologien, at der også … Læs videre "OT308. Kosmologien og dens betydning i verden." The post OT308. Kosmologien og dens betydning i verden. appeared first on Ole Therkelsen.

Kosmologien og dens betydning i verden Foredrag af Ole Therkelsen om kosmologien afholdt ved Martinus Festdag i Martinus Center Klint lørdag den 12. august 2006. Om kosmologien eller åndsvidenskaben Åndsvidenskaben eller kosmologien i en nøddeskal: Videnskaben har vist, at forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser i kosmologien, at der også … Læs videre "OT308. Kosmologien og dens betydning i verden." The post OT308. Kosmologien og dens betydning i verden. appeared first on Ole Therkelsen.

Og det var Danmark, og det var Danmark. Olé, olé, olé! Til dem, der ikke allerede har fejret det i dagevis med klaphatte, spillertrøjer og flag på kinderne, kommer vi lige med en servicemeddelelse: Danmark er videre til ottende-delsfinalen i VM i herrefodbold! Og det er ikke bare os på redaktionen, der er vilde med fodbold, forskerne er det også. Faktisk så meget at der er kommet langt mere forskning i boldspillet end hidtil. »Nu til dags har alle spillerne GPS-målere og pulsmålere, og man spørger også, hvordan de selv føler belastningen. Det handler ikke længere om hele holdet, men om den enkelte spiller,« fortæller Jens Bangsbo (ja, ham fra Kastrups Boldklub i 80'erne), der er professor og centerleder på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet. I denne uge har vi også hevet fat i Peter Krustrup, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Thomas Bull Andersen, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og Søren Bennike, projektleder for Forskning og Viden i Dansk Boldspil-Union. De fortæller om den optimale taktik, restitutionstid, og hvorfor ‘tåhyleren’ kan være et effektivt våben i straffesparksfeltet. **Medvirkende**: * Jens Bangsbo, professor og centerleder på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet * Peter Krustrup, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet * Thomas Bull Andersen, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet * Søren Bennike, projektleder for Forskning og Viden i Dansk Boldspil-Union * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Redaktion**: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Bliv VM-klar med videnskabens guide til fodbold](https://bit.ly/2N8ZzRN) * [Tåhyleren er bedre end vristsparket](https://bit.ly/2MzbkQt) * [Professor: En fodboldkamp svarer til et halvmarathon](https://bit.ly/2tPPPmq) * [Fodbold: Derfor sparker du over mål](https://bit.ly/2KupUYI)

OT305. Bevidsthed, tanker og livet Spørgetime den 8. nov. 2006 på Væksthøjskolen Djursland om bevidsthed, tanker og livet efter foredraget “Livsmysteriets løsning” set i lyset af Martinus Åndsvidenskab. Ole Therkelsen besvarer spørgsmål. Martinus Åndsvidenskab – Livsmysteriets løsning Videnskaben har vist, at forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser, at der også … Læs videre "OT305. Bevidsthed, tanker og livet. Martinus Åndsvidenskab" The post OT305. Bevidsthed, tanker og livet. Martinus Åndsvidenskab appeared first on Ole Therkelsen.

OT305. Bevidsthed, tanker og livet Spørgetime den 8. nov. 2006 på Væksthøjskolen Djursland om bevidsthed, tanker og livet efter foredraget “Livsmysteriets løsning” set i lyset af Martinus Åndsvidenskab. Ole Therkelsen besvarer spørgsmål. Martinus Åndsvidenskab – Livsmysteriets løsning Videnskaben har vist, at forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Forfatteren Martinus (1890-1981) påviser, at der også … Læs videre "OT305. Bevidsthed, tanker og livet. Martinus Åndsvidenskab" The post OT305. Bevidsthed, tanker og livet. Martinus Åndsvidenskab appeared first on Ole Therkelsen.

Årets P1 Rosenkjær-prismodtager Vincent F. Hendricks leverer her den sidste udsendelse i rækken af hans Rosenkjæreksperimenter. Allerede i 2013 udtalte World Economic Forum, at misinformation på nettet nu skal anses som en global udfordring på lige linie med klimaproblemet, verdensomspændende sundhed og så fremdeldes. Siden har både OECD og FN understreget det samme. Spørgsmålet bliver om videnskaben skal tage livtag med globale udfordringer og i så fald hvordan? Og ydermere er et nyt begreb ved at blive præget - videnskablig social ansvarlighed - hvad er det? Gæster er professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet og forsker Mads Vestergaard fra Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Kåre V. Poulsen og Mikkel Andersson. Vært: Vincent F. Hendricks.

I denne uges podcast kan du ikke kun blive klogere på videnskaben bag klimaforandringer. Du får også skyts til at debattere med folk, der ikke tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte. Polerne smelter, og verdenshavene stiger - men betyder det nødvendigvis, at København er oversvømmet i 2095, at der bliver ekstrem mangel på ferskvand, og at dyre- og planteliv vil blive udryddet af tørke? Det er i hvert fald skrækscenariet i den kommende biograffilm 'QEDA', der handler om konsekvenserne af klimaforandringer. »Det er ikke sandsynligt, men det er muligt,« lyder det korte svar fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum. Hun er en af to klimaforskere, der i denne uge gæster Videnskab.dk's podcast til en snak om: * Videnskaben bag temperaturstigninger og ekstremt vejr * Mulige fremtidsscenarier * Og hvad man siger til klimaskeptikere, der ikke tror på, at forandringerne skyldes menneskelig aktivitet Som sædvanlig er nyhedsredaktør Jonas Salomonsen også i studiet for at præsentere tre udvalgte nyhedshistorier fra ugen. Det kommer både til at handle om Jordens undergang, gode chefer og veludrustede, voldelige andrikker. **Medvirkende**: * Katherine Richardson, professor på Statens Naturhistoriske Museum * Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Niels Bohr Institutet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært og producent**: Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: [ForskerZonen/ScienceNordic klima-tema](http://videnskab.dk/topic/klimaforandringer)

Kunst er subjektiv. Abstrakt. Kunstig. Sanselig. Kunst er erkendelse gennem forestilling, gennem billeder - visuelle eller lydlige. Videnskab er objektiv. Konkret. Målbar. Erkendelse gennem dataindsamling og analyse. Beregning. De to er umiddelbart væsensforskellige. Men også i stand til at inspirere og befrugte hinanden. Kunsten kan illustrere - fortælle om - videnskaben på en måde, så vi får nemmere ved at begribe den. Kunsten kan bruge videnskaben som kunstnerisk materiale. Videnskaben kan opdage indgange og synsvinkler gennem kunsten, som hjælper den videre til nye undersøgelser og potentielt nye erkendelser. Billederne og abstraktionerne befordrer og påvirker videnskabens optikker. Medvirkende: Mag.art., videnskabshistoriker og filosof, Bent Raymond Jørgensen. Komponist og musiker, Birgit Løkke. Vært & tilrettelægger: Carsten Ortmann. (Sendt første gang 23. marts).

På Videnskab.dk kunne vi for nyligt afsløre, at Skrydstrupkvinden var indvandrer. Karin Margarita Frei, der er professor i arkæometri på Nationalmuseet, er hende, der lavede de afslørende analyser af Skrydstrupkvindens tænder og hår, som viste at kvinden fra bronzealderen var vokset op udenfor Danmark. Det var også Karin Margarita Frei, der to år tidligere viste, at Egtvedpigen også var indvandrer. I denne uges podcast får du mulighed for at møde Nationalmuseets første kvindelige professor, som står bag de to skelsættende opdagelser. Skal man komme is på skader? Hvis vi får et spark over skinnebenet til fodbold, falder på rulleskøjter eller bare får en bule i panden, mens vi kigger dybt efter noget lækkert i køkkenskabet, så hører vi tit det samme råd - kom is på. Men en af Videnskab.dk’s læsere er stødt på en artikel på nettet, der påstår, at isposen faktisk ikke hjælper, tværtimod skulle den stoppe de celler, der vil reparere skaden. »Det er så langt fra min børnelærdom, at jeg er nødt til at vide, om det holder vand,« skriver vores læser Niels Randrup-Thomsen til Spørg Videnskaben. I ugens podcast kan du høre nærmere om, om is rent faktisk er gavnligt for en skade, hvor forskerne også giver deres bud på, hvad man ellers kan gøre. **Medvirkende**: * Karin Margarita Frei, forskningsprofessor i arkæometri (Nationalmuseet) * Journalist Anne Ringgaard (Videnskab.dk) **Vært og producent**: Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch

UddannelsesImperiet # 2 - Videnskaben by UddannelsesImperiet

I denne den sjette udsendelse med Rosenkjær foredrag med modtageren fra 2012 professor Eske Willerslev er vi på værtshus. Folk sidder tæt pakket på træstole, fulde ølglas på de mørke borde, og her på lavloftede Ørsted Ølbar i det centrale københavn står Eske Willerslev for klar ved mikrofonen. Mange af dem, der er mødt op, er vant til at diskutere videnskab som en del af klubben "sceptics in the pub". Og det er netop diskussionen Eske Willerslev gerne vil have. Med udgangspunkt i sine egne oplevelser med fx at lede efter dna fra rumvæsner, vil han gerne høre publikums bud på, om ikke videnskaben er blevet for snæversynet. Bør videnskaben ikke kunne undersøge alting, eller er der områder den skal holde sig fra? Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen. (Sendes også 00.30, fredag 18.25, lørdag 19.30, søndag 16.30 og mandag 2.03).