Podcasts about Viden

Viden er magt, hævdede Sir Francis Bacon engang for længe siden. Det er muligvis sandt, men der er forskel på viden, og noget viden kan grænse til det ubrugelige. I nat giver vi formål til den formålsløse viden. Vi taler om tovværk, motorer, analog film, opskrifter på mad, som ingen vil smage og meget andet. Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode af Rig på Viden dykker vi ned i centralbankers uafhængighed – hvorfor det betyder noget, hvordan det har udviklet sig, og hvad det siger om moderne økonomisk styring. Vi ser på, hvordan centralbanker i stigende grad følger faste regler frem for politisk pres – og vi kommer naturligvis ikke uden om at nævne Donald Trump undervejs. Dagens gæst er økonom Lars Christensen, som guider os gennem både teori og aktuelle udfordringer.Følg os på LinkedIn:André: www.linkedin.com/in/andréthormann/Rig på viden: https://www.linkedin.com/company/rig-paa-viden/?viewAsMember=trueIntro musik:Deadly Roulette by Kevin MacLeodLink: https://incompetech.filmmusic.io/song/3625-deadly-rouletteLicense: http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/

Louis Jensens firkantede historier er kendt og elsket af mange dansklærere i grundskolen. Denne artikel kaster et nyt lys på en allerede kendt genre ved at kombinere Louis Jensens firkantede historier med økokritisk litteraturlæsning. Indledningsvist introduceres begrebet økokritik i relation til børnelitteratur og fortolkning; dernæst fremhæves og fortolkes forholdet mellem natur, kultur og menneske i et udvalg af Louis Jensens historier, og afslutningsvist drøftes deres potentiale i en økokritisk litteraturundervisning. Artiklen er skrevet af børnelitteraturforsker og Leder af Nationalt Videncenter for Læsning Anna Karlskov Skyggebjerg og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 37. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Hvad kan skønlitteraturen stille op med klima- og miljøkrisen, og hvordan kan den bidrage til naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling? Det er hovedspørgsmålene i den litteraturvidenskabelige retning økokritik. I denne artikel får du først præsenteret et overblik over økokritikken som felt, og hvordan den har udviklet sig. Derefter sættes den i relation til behovet for at implementere bæredygtighedsdidaktik i alle fag, også førstesprogsfag. Til sidst præsenteres kort nogle forslag til at aktualisere økokritikken som del af en klima- og miljøorienteret litteraturundervisning. Artiklen er skrevet af professor i norskdidaktik Per Esben Svelstad og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 37. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

De fleste foretrækker at blive behandlet for diabetes hos egen læge frem for at skulle på hospitalet. Et nyt projekt viser, hvordan man kan flytte viden om diabetesbehandling fra hospitalerne ud til de praktiserende læger, som dermed bliver endnu bedre til at behandle for eksempel personer med diabetes og hjertesygdom.ForskerThim Prætorius, seniorforsker ved Steno Diabetes Center AarhusVærtSimon BrixDiabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes centre og produceret af Podcastbureauet

(01:00): I dag kommer Vance: Danmark skulle have sendt Pingo, mener Berlingske. Medvirkende: Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator og lederskribent på Berlingske. (14:00): Benny Engelbrecht skoser LA's nye økonomiske plan. Medvirkende: Benny Engelbrecht, finansordfører hos Socialdemokratiet. (32:00): Moderaterne får ny uddannelsesordfører: Viden har aldrig været vigtigere. Medvirkende: Rasmus Lund Nielsen, ny ordfører for uddannelse og forskning for Moderaterne. (41:00): Europæiske soldater skal sikre Ukraine mod nye russiske angreb. Medvirkende: Matias Seidelin, sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI, forfatter og ekspert i amerikansk politik. Værter: Mathias Wissing & Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Školjkarstvo doživlja viden upad proizvodnje v Evropi in Sredozemlju. Razlogi so zapleteni in medsebojno povezani, ugotavljajo strokovnjaki. Naš največji školjkar Mitja Petrič izpostavlja, da školjčišča v bližini obale niso več rentabilna in jih bo treba opustiti. Izkušnje iz tujine, pa tudi raziskave v našem morju kažejo, da so školjčišča na odprtem morju dobra in učinkovita praksa za blaženje, denimo, posledic segrevanja morja in plenjenja orad. A je zakon, ki bo to pri nas omogočil šele v usklajevanju.

Fra frygt og usikkerhed til mere indre glæde og fred. Der er videnskab bag. I denne podcast får du mere viden, indsigt og værktøjer til, hvordan det er muligt at gå fra  usikkerhed til glæde og fred. Det handler om at skifte fokus til det du ønsker, det der fungerer og det du vil have mere af. Og der er forskning der bakker det op.  Det handler om fokus, om din opmærksomhed, din bevidsthed. Det kan du forvente: ✔️ Viden om hvordan din hjerne fungerer og hvad der skal til for at skifte fokus ✔️ Hvorfor vi er fanget i frygt og har svært ved at flytte os ✔️ Hvorfor dit fokus og din kreativitet er ALT ✔️ Videnskaben bag og mere om den hjerneforsker, der selv oplevede en hjerneblødning i den venstre (rationelle) hjernehalvdel. Se TedTalk her: https://www.youtube.com/watch?v=UyyjU8fzEYU Følg Martha Beck på @themarthabeck på Instagram Følg Inspire Monday på @inspiremonday på Instagram Del episoden med dem som du tænker, kunne nyde godt at denne episode.  

TV-vært Petra Nagel har altid drømt om en stor børneflok. Og for os der så med, dengang hendes personlige tv-programmer rullede over skærmen, ved vi, at hun hungrede efter at finde den store kærlighed, som hun kunne skabe en familie med. I dag er Petra mor til tre, og i denne efterfødselssamtale skal vi høre om hendes forskellige oplevelser med på få år at blive mor første, anden og tredje gang. Vi skal især høre om fødslen af Laurits, der kommer til verden ved en magisk vandfødsel, og Petra mærker, at hun kan hvile i den erfaring, hun har med sig fra de to første børn, Pelle og Rosa. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Den metakognitive tilgang er en metode indenfor psykologien, der fandt sit indpas i 1990'erne med den britiske psykolog Adrian Wells og sidenhen er blevet meget populær. Den metakognitive tilgang har en helt konkrete anvisninger for, hvorfor vi overtænker og hvordan vi kan håndtere det. Der er her tale om grublerier, bekymsringstanker, angst og depression. I den metakognitive metode handler det om, at du skal bruge mindst mulig tid på dine bekymringstanker. Du skal hverken gå i dialog med dem, give dem taletid eller prøve at løse dem. Nej du skal simpelthen give dem så lidt opmærksomhed som muligt. Lettere sagt end gjort selvfølgelig, men med den metakognitive terapi følger der heldigvis en række konkrete værktøjer til at træne dette. Tilgangen er således anderledes end de andre psykologiske tilgange (kognitive, narrative, psykoanalytiske for bare at nævne nogen), hvor vi ofte vil blive bedt om at undersøge, uddybe og forholde os til vores tanker og deres indhold. Det skal vi ikke i den metakognitive. Der skal vi i stedet observere at vi får tankerne og derfra lade dem slippe igen, uden at gå ind i dem. Med den metakognitive tilgang følger derfor en forståelse af, at det ikke er dine tanker i sig selv, der er problemet, men måden tankerne får lov til at tage din opmærksomhed, rette dit fokus i en negativ retning, der påvirker hele dit system og som fastholder dig i at fortsætte og forstærke dine overtænkninger. Målet er altså ikke at du skal have færre tanker, men at dine negative tanker kan hånteres anderledes, når du bliver opmærksom på dem. Det er netop i denne håndtering vi finder de gode og konkrete værktøjer, som kan hjælpe dig til at træne din opmærksomhed, holde dit fokus, slippe overtænkninger og dermed de mange timers grublerier og bekymringer. Lyt med i denne episode 109 af Lev Kvinde Podcast og få mere indsigt, viden og værktøjer og lige præcis den metakognitive tilgang. Rigtig god lyttelyst Andre episoder indenfor samme tema: #94 overtænkninger, tankemylder og bekymringstanker #95 Hvad stjæler dit nærvær

Hvordan kan arkitektur blive et redskab til at løse nogle af samfundets største udfordringer? En ekspertgruppe nedsat af kulturministeren arbejder lige nu på anbefalinger til en ny national arkitekturpolitik, der kan få stor betydning for dem, der tegner, bygger og bor i Danmark. Med fokus på problemstillinger som bæredygtighed, døende bymidter og manglende forbindelse til naturen, spørger vi: Hvad skal der til for at omsætte store visioner til konkrete forandringer? Og hvilken rolle spiller byggebranchen, en af de største ressourceforbrugere, i denne transformation? I denne episode går vi i dybden med anbefalingerne sammen med Helle Søholt, CEO i Gehl og ekspertgruppens talsperson og Graves Simonsen, bæredygtighedschef i Bygherreforeningen. Hør deres bud på, hvordan politikken kan påvirke byerne, byggeriet – og ikke mindst menneskerne i dem. Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

Vidste du godt, at det kan tage 3 til 15 gange længere tid for en kvinde at opnå orgasme, sammenlignet med manden? At kvindens klitoris kan være 50 gange så følsomt som mandens pikhoved & det var Freuds skyld, at vi alt for længe har troet, at kvinder kan få en såkaldt “skedeorgasme”?Den her samtale bør alle lytte til. Hvertfald alle der er involveret i en kvindes sexliv. Min gæst er Ditte Winkel, som er sexolog, parterapeut, tv- & radio & podcastvært bl.a. i podcasten ‘Tænd for mig' med Josefine Stork. Ditte har også en sexbrevkasse ved Alt for Damerne.Du kan bl.a. høre om:Det kvindelige kønsorgan & hvorfor den individuelle, anatomiske placering af klitoris påvirker orgasmeHvad der sker i din hjerne ved orgasmeHvad en orgasme er & hvorfor alle orgasmer er klitorisorgasmerFreuds misinformation om kvinder & orgasme & hvordan det stadig i dag påvirkerOrgasmekløftenForskelle mellem kvinder & mænd når det gælder orgasmeDe to forskellige former for sexlyst & hvordan de påvirker et parforhold Sexlegetøj Hvad du kan gøre hvis du har svært ved at opnå orgasmeFysiologiske & mentale ting der påvirker muligheden for at opnå orgasmeOg så svarer Ditte også på:Hvordan du kan få din orgasme til at vare i længere tidHvordan man kan aflære sin skam omkring alt ved det her emneHvordan vi får lagt et godt fundament i vores børn & deres seksualitet Det er i en 30 minutter lang ekstra optagelse, som du finder i Klub ENHED via min hjemmeside noellelise.comHvis du var glad for samtalen her, så husk endelig at skriv en anmeldelse, giv nogle stjerner, like Instagram opslag, del den med en ven - ja send gerne lidt energi tilbage til ENHED rummet. Det sætter jeg & ENHED stor pris på.Tak fordi du lytter med, Stort kram, NoellEpisoder du med fordel kan lytte til:#23 Lyst, begær & sansning med Amanda Lagoni#28 Cyklus, menstruation & alternativ prævention m.m. med Augusta Søndergaard #104 Bliv klogere på klitoris, vulva, yoni; Kvindens underliv & forbindelsen til dit hjerte & bryst med Stephanie von d'Ahe Grau#83 Seksuelle fantasier med Amanda Lagoni#96 Hvorfor det seksuelle rum ofte er baseret på forestillinger & ikke ens egen nydelse: Tantra, porno, nydelse & seksualitet med Fie SommerSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det her er del 2 af samtalen med Ditte Winkel. Det anbefales at du går tilbage i dit podcast feed & lytter til del 1, inden du lytter med her.Vidste du godt, at det kan tage 3 til 15 gange længere tid for en kvinde at opnå orgasme, sammenlignet med manden? At kvindens klitoris kan være 50 gange så følsomt som mandens pikhoved & det var Freuds skyld, at vi alt for længe har troet, at kvinder kan få en såkaldt “skedeorgasme”?Den her samtale bør alle lytte til. Hvertfald alle der er involveret i en kvindes sexliv. Min gæst er Ditte Winkel, som er sexolog, parterapeut, tv- & radio & podcastvært bl.a. i podcasten ‘Tænd for mig' med Josefine Stork. Ditte har også en sexbrevkasse ved Alt for Damerne.Du kan bl.a. høre om:Det kvindelige kønsorgan & hvorfor den individuelle, anatomiske placering af klitoris påvirker orgasmeHvad der sker i din hjerne ved orgasmeHvad en orgasme er & hvorfor alle orgasmer er klitorisorgasmerFreuds misinformation om kvinder & orgasme & hvordan det stadig i dag påvirkerOrgasmekløftenForskelle mellem kvinder & mænd når det gælder orgasmeDe to forskellige former for sexlyst & hvordan de påvirker et parforhold Sexlegetøj Hvad du kan gøre hvis du har svært ved at opnå orgasmeFysiologiske & mentale ting der påvirker muligheden for at opnå orgasmeOg så svarer Ditte også på:Hvordan du kan få din orgasme til at vare i længere tidHvordan man kan aflære sin skam omkring alt ved det her emneHvordan vi får lagt et godt fundament i vores børn & deres seksualitet Det er i en 30 minutter lang ekstra optagelse, som du finder i Klub ENHED via min hjemmeside noellelise.comHvis du var glad for samtalen her, så husk endelig at skriv en anmeldelse, giv nogle stjerner, like Instagram opslag, del den med en ven - ja send gerne lidt energi tilbage til ENHED rummet. Det sætter jeg & ENHED stor pris på.Tak fordi du lytter med, Stort kram, NoellEpisoder du med fordel kan lytte til:#23 Lyst, begær & sansning med Amanda Lagoni#28 Cyklus, menstruation & alternativ prævention m.m. med Augusta Søndergaard #104 Bliv klogere på klitoris, vulva, yoni; Kvindens underliv & forbindelsen til dit hjerte & bryst med Stephanie von d'Ahe Grau#83 Seksuelle fantasier med Amanda Lagoni#96 Hvorfor det seksuelle rum ofte er baseret på forestillinger & ikke ens egen nydelse: Tantra, porno, nydelse & seksualitet med Fie SommerSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ste se kdaj vprašali, kako je bil slišati čas tik preden je na Zemljo pred približno 66 milijoni let padel asteroid in pokončal dinozavre? Ali pa to, če je bil viden dlje časa ali se je pok zgodil kot strela z jasnega? To zanima našo poslušalko Saro. Po razlago se odpravimo na Fakulteto za matematiko in fiziko k astrofiziku Janezu Kosu. Na naši spletni strani in med podkasti pa lahko prisluhnete tudi četrti posebni epizodi, v kateri se spet družimo z Nikom Škrlecem in pri tem združimo nekaj preteklih radiovednih oddaj, tokrat na temo vesolja.

Kan verdens oprindelige folk få os til at genoverveje vores forhold til naturen her i klimakrisens tidsalder? To antropologer og en idéhistoriker udfolder natursyn – eller mangel på samme – fra Amazonas til Borneo. Antropolog Stine Krøijer har i 25 år har hun arbejdet med spørgsmål om jordrettigheder og klima i Amazonlavlandet på grænsen mellem Ecuador, Peru og Colombia. Hun løber tit ind i oversættelsesproblemer, når det kommer til at forstå oprindelige folks forhold til naturen. Det samme gælder en af Danmarks mest hædrede antropologer, Ida Nicolaisen, der i mere end seks årtier har studeret og levet med nomadefolk. Hun er især knyttet til Punan Bah-folket på Borneo, hvis sprog hun har lært for at kunne forstå deres natursyn. Og idéhistoriker Rhitma Kreie Engelbrecht Larsen forsker i, hvordan selve idéen om oprindelige folks viden har udviklet sig, og hvordan den bliver aktiveret i samtaler om klima og natur. Få vendt op og ned på dit natursyn, når Ida Nicolaisen, Stine Krøijer og Rithma Kreie Engelbreth Larsen i samtale med moderator Emma Holten undersøger, om oprindelige folks viden kan få os til at genoverveje vores forhold til naturen.

Denne artikel sætter fokus på lytning som en væsentlig læringsstrategi i skolen og i danskfaget. Artiklen bygger på et igangværende ph.d.-projekt, som undersøger, hvad der karakteriserer den lyttepraksis, der forekommer ved forskellige lyttesituationer i danskundervisningen på mellemtrinnet.  Artiklen er skrevet af lektor ved UC Syd og ph.d.-studerende Lene Illum og findes i sin oprindelige skriftlige form i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 36. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard.

Børn lærer sprog ved at deltage i meningsfulde og varierede samtaler, hvor de lytter til andre og selv har mulighed for at byde ind. Denne artikel sætter fokus på vigtigheden af at skabe gode lyttemiljøer, for at alle børn kan udvikle deres sprog bedst muligt. Artiklen peger først på, hvordan lytning i dagtilbud og skole ofte kommer til at handle om, at børnene skal sidde stille. Herefter introduceres et eksempel på et godt lyttemiljø for børn omkring indskolingsalderen. Eksemplet viser, at et godt lyttemiljø både handler om det fysiske lydmiljø, men også om det pædagogiske sprogmiljø, der skabes af de voksne omkring børnene i både dagtilbud og indskoling. Artiklen rundes af med at opstille fem gode råd til lærere og pædagoger til det videre arbejde med lytning i praksis. Artiklen er skrevet af Charlotte Øhrstrøm og Mette Ginman, lektorer ved Købehavns Professionshøjskole, og den kan læses i sin oprindelige version i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 36. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Læsning. 

Már 10 magyar vállalkozást mutattunk be a sikeres cégek rovatban. Ennyi üzleti információt már érdemes összefoglalni, és ha nem is nézted meg mindet, lehet emiatt kapsz kedvet hozzá. Kellenek a jó üzleti minták, példák, hogy fejlődjünk. A visszajelzések alapján akár a BiotechUSA videót nézzük, akár a Lipóti Pékség üzleti sztoriját, vagy éppen a Nexon vállalkozást sokan jeleztétek, hogy inspiráltak titeket a videók. Pont ez volt a célunk, hogy legyen mibe kapaszkodni, lásd az alagút végét és erőt gyűjts akár ezekből a videókból is. Ahogy láthattad a cégeknél sok helyen feldolgoztuk azt is, hogy milyen nehézségeik voltak és ezt hogyan oldották meg. Most röviden mindegyikkel kapcsolatban készítettünk egy összefoglaló adást, ami így nemcsak pörgős lesz, de plusz információt is kaphatsz, sőt azt is, hogy mit vigyél el ebből a sikersztoriból. Sikeres cégek videó sorozat Lipóti, Family Frost, BiotechUSA, Unix...: - Lejátszási listánk: Sikeres cégek - https://www.youtube.com/playlist?list=PLfVlfFrJlfWcTRpfc5DNOAsE7GfrFqmoN (0:00) Sikeres cégek sorozat (1:27) Family Frost - milliárdokat termel (3:15) FoxPost - a tőke megtalál (5:50) BioTechUSA - kisvállalatból nagyvállalat (8:33) Lipóti Pékség - 1,5 millió darab nosztalgia kifli hetente (10:29) Unix - Örült sebesség, de közben volt kudarc is (14:03) CrystalNails - telített piacon lett piacvezető új piaci szereplőként (16:03) Nexon - 1 millió magyar bérszámfejtése (17:13) Abonett - 300 millió forint forgalom egy új terméknél (19:45) Háda - Kiszámolták mennyi napig legyen bent egy ruha (22:53) Prezi - Startup stratégia, már üzleti logika További hírekért és izgalmas üzleti tartalmakért irány a Minner: https://minner.hu/

"Det er meget alvorligt, at vi har fået lavet en kultur på Christiansborg, hvor de for noget partivinding er villige til at gå på kompromis med alt, herunder viden og moral." Sådan siger Theresa Scavenius, som har stiftet et parti for at løse dét problem. Men risikerer det nye parti ikke at ødelægge kampen for en ambitiøs klimapolitik med teoretiske debatter om spilleregler på Christiansborg og fare for grønt stemmespild? Det kigger vi nærmere på i dagens afsnit af Altinget Ajour. Gæst: Theresa Scavenius, medlem af Folketinget og stifter af Grønne DemokraterVært: Ida Thagesen, podcastredaktør på AltingetProducer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vandmanglen i Indien er så stort, at vand bliver kaldt for 'det nye guld'. Det så man under tørken i foråret, hvor videoer af indere, som jager den ugentlige vandvogn gennem gaderne, viste desperationen blandt landets fattigste. Politikens asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft har været i Indien, hvor han har mødt en mand, som de kalder 'Zen-Regnmanden', der prøver på at løse Indiens vandproblem. I dagens afsnit fortæller han om Regnmandens plan – som er inspireret af gammel viden og et sindrigt netværk af kunstige søer, der forsvandt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Spoštovani, Samuel H. Miller je v knjigi Dilema sodobne vere napisal zgodbo o komedijantu Karlu Valentinu. Na odrski sceni je stopnišče v temi, nanj pa pada le snop svetlobe z ulične svetilke. Valentin hodi naokrog in obupno nekaj išče. Čez čas ga policist vpraša, kaj je izgubil, Valentin pa pove, da išče ključ od svoje hiše. V iskanju se mu pridruži policist, a ker ničesar ne najdeta, Valentina vpraša, ali je prepričan, da je ključ izgubil ravno tam. Valentin mu prizna, da je ključ izgubil drugje, a da ga na tistem kraju ne išče zato, ker tam ni svetlobe, ampak le tema. Med branjem zgodbe sem pomislil, da Boga iščem na napačnih krajih in na napačen način. Iščem ga v luči, izgubljam pa ga v temi. Boga ne morem vedno videti jasno. Viden je posredno, na način, ki ga celo utajuje. Boga ni težko videti v snopu svetlobe, ko mi gre dobro. Težko ga vidim v temnih krajih, ko gre za zloglasne zapore, tovarne smrti, lačne dojenčke v deželi Burundi, od bomb pohabljene otroke v Kambodži, prisilno prostitucijo otrok, otroško pornografijo, trgovino z ljudmi, poskuse na ljudeh, sadistične zločine iz zabave, ekološki kriminal … Samo na enem mestu je v muzeju genocida vidnih 40.000 kubičnih metrov še ohranjenih čevljev, ki so jih nacisti pobrali jetnikom, ko so prispeli v taborišče smrti. Krščanska vera lahko razreši zadrego, ker pozna odgovor. Smrt je predmet spoznanja. Smrti ne moremo spoznati, ne da bi jo vzljubili. Ne gre za njeno zanikanje, ampak za njen odnos do Stvarnika Življenja, ki je najvišje dobro. Ne gre za vprašanja, ampak za odgovor, ki je Kristus – vstajenje in življenje. Nihče ni kriv za Kristusovo smrt, ne Judje ne Rimljani, saj ne gre za krivdo, ampak za izročitev. Kristus si življenja ni pustil vzeti, temveč ga je izročil (dr. Anton Mlinar). Izročitev je edini odgovor na postavljeno vprašanje. S tem so razrešena tudi vprašanja etike – vedeti, kako pravilno živeti in kako pravilno umreti. Ko stokajoče kričim v nebo in sprašujem, ali je Oče v nebesih, se mi dozdeva, da mi nebo odgovarja, da je naslovnik neznan. Naslovnik postane znan, če v naslovu napišem – Jezus Kristus.

Den høje feminine stemmekvalitet by Viden om data

Stemmestotten by Viden om data

Den højere maskuline stemmekvalitet by Viden om data

Den dybe feminine stemmekvalitet by Viden om data

Vi har brugt tiden på at finde nogle af de mest populære afsnit fra Rollemodellerne arkiverne til glæde for dig her i sommerferien. Måske har du ikke fået hørt dem, eller trænger blot til et genhør med gæstens vigtigste taktikker og guldkorn? Du får hvertfald serveret de bedste af de tidligere afsnit i dine øregange til endnu et lyt her ⬇️ Derfor skal du høre denne podcast: Går du også og kæmper med begrænsende overbevisninger? Overbevisninger som holder din business fra at blomstre? Så er dagens afsnit noget for dig! Jeg taler i dag med stifter og direktør i Danmarks største coaching virksomhed, Sofia Manning. Hun giver konkrete værktøjer som kan udvikle dit mindset og hjælpe dig til, at blive en succesfuld iværksætter. Derudover vil du også få unikke råd fra verdens største coachingbusiness og selveste Tony Robbins. Episode 23: Podcast med Sofia Manning – Rollemodellerne Sådan undgår du at sabotere dig selv og forløser dit fulde potentiale. Hvem er Sofia? Sofia Manning er Danmarks ukronede coaching-dronning. Som 21-årig rejste hun efter sin brors død til USA og endte med at arbejde for, og uddanne sig hos, verdens største livsstilscoach: Tony Robbins. Som 24-årig drømte hun om at eje danmarks største coaching virksomhed. Efterfølgende har hun udgivet et hav af bøger, flere er endt på bestsellerlisten og til sammen har hun solgt over 100.000 eksemplarer.   Hvorfor er Sofia gæst i Rollemodellerne? At have Sofia Manning med i podcasten var et stort ønske fra starten. Hvis ikke Sofia skulle være med, så ved jeg nærmest ikke hvem der skulle? Jeg har enormt stor respekt for Sofia som person og for hendes selvstændige virke. Hun er personificeringen af selvudvikling og iværksætteri i ét. Sofia er i evig udvikling og altid åben for ny inspiration. Med adskillige uddannelser, en imponerende række af bestseller-bøger, Danmarks største coaching skole og en familie bag sig, kan vi vidst godt tillade os at kalde Sofia Manning for et ægte Powerhouse af en kvinde! Dagens afsnit handler om hvordan, vi finder inspiration. Det handler om vigtigheden af rollemodeller og om hvordan, vi skaber dét liv og den business, vi har visionerne om. Kort sagt: Hvordan kommer vi fra idé til handling. I denne episode vil du blandt andet få: Konkrete råd til, hvordan du får gang i at realisere dig selv og din business. Skarpe værktøjer til at udvikle dit mindset, til at blive succesfuld iværksætter Unikke indsigter i hvordan, vi kan bruge rollemodeller i vores liv. Viden om hvordan du går fra lange to-do lister til at skabe outcome! Rigtig god fornøjelse Bjørn   Episode Notat og tidlinje: (1:00-3:00) Hvorfor valgte Sofia at lægge hele sit liv om og flytte med hendes familie til en afsides gård i Andalusien? (3:00-5.30) Hvilke udfordringer møder man, når man tager springet og flytter til et andet land? (5.30-7:00) Hvilke to samtaler har vi med os selv, når vi træffer store livsvalg? Og hvad er forskellen på dem? (7:00-10:00) Hvad er forskellen på et hektisk storbyliv og afsides spansk bondeliv? (10:00-12:00) Hvorfor er det en fejl at tro, at man skal være helt klar for at handle? (12:00-15:00) Derfor er det nødvendigt for dig at få hjælp, når du skal fjerne dine begrænsende overbevisninger (15:00-19:00) Hvordan undgår man at sabotere sin egen succes og stå i vejen for sig selv? (19:00-21.30) Hvilke værktøjer giver Sofia til iværksættere, som saboterer deres egen karriere? (21.30-25:00) Sofia taler om dét at blive en familie og om hvordan, det har været et turning point i hendes liv. (25:00-27:00) Hvordan har det spanske bjerg-samfund ændret Sofias værdier og tanker om familielivet? (27.30-28.15) Hvordan giver flere perspektiver mere frihed? (28.15-30:45) Hvad er forskellen på at “give noget til verden” og “fylde noget i verden?” (30:45-31:45) Hvordan skal vi dele vores udfordringer i livet med vores medmennesker? (31:45-35:00) Hvordan har Sofias liv med en alkoholiseret stedfar været med til at...

Gneča na cestah dokazuje, da smo vstopili v vrhunec poletne turistične sezone, ki bo po oceni slovenskih turističnih delavcev zelo uspešna. Kot pravi Fedja Pobegajlo iz Turistično-gostinske zbornice, se je turizem vrnil v polnem obsegu, namestitve so zelo dobro zasedene. Druge teme: - Diplomatski spor med Nemčijo in Turčijo - sprožila ga je gesta turškega nogometaša - Novi iranski predsednik kritičen do moralne policije in za pogajanja o jedrskem sporazumu - Ključna rešitev za vse večje pomanjkanje delovne sile - tuji delavci

Máme tu poslednú Nedeľnú chvíľku poézie_fm v tejto sezóne, už od budúcej nedele až do poslednej nedele v auguste budete počúvať reprízy toho najlepšieho, čo sme v sezóne nahrali. A prvého septembra spolu oslávime 10 rokov tejto relácie. Úplne prvým hosťom bol básnik Ivan Štrpka, ktorý dnes oslavuje 80, tak mu želáme zdravie, lásku a poéziu! Ale poďme k dnešku. Veľmi sa teším, že sezónu zakončíme rozhovorom a čítaním básní z unikátnej knižky, ktorá je zároveň veľmi pekným a dojímavým projektom. Básnik Igor Hochel a bývalý rozhlasový redaktor, veľvyslanec a literát Milan Resutík spoločnými silami vydali antológiu nevidiacich básnikov a poetiek Videné z nevidna.

Rosík Ondrej Antológia nevidiacich autorov poézie Videné z nevidna.

Projekterne Sproggaven og Sproggaven med i skole har bl.a. brugt tablets til at tilrettelægge sprogudviklende aktiviteter. Ved at optage og fastholde en given situation kan tabletten bruges som afsæt for sprogudviklende samtaler, på samme måde som bøger kan gennem dialogisk læsning. Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Eva Theilgaard Brink & Sara Hannibal, som begge er lektorer i dansk ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Du finder artiklen her.  Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 35: Samarbejde om literacy på tværs her.

En kæmpestor bog, hvor børn går på opdagelse og aktiverer sanserne sammen med en god historie, en stor omfavnende og blækspruttelignende samling af puder, hvor børn kan indrette sig og sidde sammen med hver sin bog, eventyrlige køjesenge med lys og hemmelige koder og missioner på biblioteket er alle eksempler på, hvad der kan opstå, når bibliotekarer, kunstnere, designere, læsevejledere og selvfølgelig børn arbejder sammen om at understøtte børns læselyst. Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Maria Lyndgaard Petersen, Karen Feder, Marion Tirsgaard, Rikke Graff Brink & Hanne Holm Johansen. Du finder artiklen her.  Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 35: Samarbejde om literacy på tværs her.

Det anslås, at mellem 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af BED. Ud af de 40.000 til 50.000 danskere er ca. 1/4 mænd og 3/4 er kvinder. Jonathan er en af de mænd, der har haft BED helt inde på livet, ja faktisk så tæt på, at den i en periode var dén der holdte ham i live. I denne episode deler Jonathan hans historie med BED. Han deler hvordan den kom ind i hans liv, hvad den hjalp ham med og hvordan han genfandt sig selv og slap sin spiseforstyrrelse. I dag er Jonathan patientunderviser og ved at skrive sin bachelor i ernæring og sundhed om netop emnet BED. Lyt med og lad hårene på armene rejse sig af Jonathans ærlige og sårbare delinger.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Jonathans personlige historie med BEDHvordan mad kan blive et middel til belønningSårbarheds-stress-modellenIdentitetsforvirringFølelsen af at være en skuffelseHvordan BED kan være en reguleringsstrategi mod andre psykiske lidelserHvordan BED påvirkes af restriktioner og vægttabsforsøgHvordan det kan være at færre mænd end kvinder bliver diagnostiseret med BEDFølelsen af ikke at måtte være svagHvordan Jonathan fik et balanceret forhold til madHvordan vi kender forskel på kontrol og fornuftKontroltab og BEDI episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelserPå trods af den store andel af mænd, er det langt oftere kvinder, der søger behandling for BED (1) Mennesker med BED har ret til behandling. Men i dag er der kun plads til at behandle færre end 1 ud af 100 i psykiatrien om året (1)Høj vægt er ikke nødvendigvis et symptom på BED, men op imod 83% af de berørte har eller får høj vægt (1)Viden om udbredelsen af BED blandt unge er begrænset. Men et nyt dansk studie foretaget blandt 2509 unge finder, at 8,5 % af 16-årige piger og drenge, rapporterer ugentlige overspisningsepisoder, og 2,6 % lever op til diagnosekriterierne for BED. Undersøgelsen viser desuden, at BED forekommer tre gange så hyppigt blandt piger (3,6 %) som blandt drenge (1,2 %) (2)Et andet dansk studie har fundet, at 2,7 % af danske 16-17-årige har subthreshold BED (SBED), hvilket vil sige, at de har symptomer på BED uden at leve op til alle diagnosekriterier (3).En model der viser kompleksiteten af udviklingen af spiseforstyrrelser er stress-sårbarhedsmodellen, der indkorporerer disponerende faktorer, udløsende faktorer samt vedligeholdende faktorer (4)Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (5)Mere end 70% af patienter med BED får også stillet en eller flere andre psykiatriske diagnoser så som depression, bipolar lidelse, angst, OCD, PTSD, personlighedsforstyrrelser, selvskade, ADHD og misbrug (6)Kilder: 1: Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside: https://spiseforstyrrelse.dk/2: Olsen et. al. (2020)  Self-reported symptoms of binge-eating disorder among adolescents in a community-based Danish cohort—A study of prevalence, correlates, and impact. International Journal of Eating Disorders3: Andersen et. al. (2023): Comparison of prevalence and mental health problems across symptom frequency of self-reported symptoms of binge-eating disorder in a community sample of adolescents. International Journal of Eating Disorders4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 795: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 636: B. H. Schousboe et al. (2021) "BED - en lærebog om Binge Eating Disorder" s. 48

En podcast om overspisninger med @spisepsykologicoach Mette Fuglsang Larsen, der dagligt arbejder med kvinder og deres årsager til overspisninger og i dag har vi Anne Sofie i studiet, som du kender fra tidligere episoder og som arbejder i teamet hos @spisepsykologicoach. ”Vores tanker skaber vores følelser og vores følelser skaber vores handlinger”. Vi er gennem de sidste mange år skolet i, at det er sådan det hænger sammen. Dette er ikke decideret forkert, men det kan heller ikke stå alene længere, har Mette erfaret. ”Vores viden bor i kroppen”! Et udsagn der, for mange, måske kan lyde lidt fluffy og uhåndgribeligt. Dog et udsagn der især ligger Mette meget på sinde. For kroppen og nervesystemet (som naturligt også hænger sammen med hjernen) har en kæmpe rolle i, at kunne håndtere følelser. Både helt generelt, men også alle de følelser der er forbundet med overspisning. Mette og Anne Sofie kommer i dag vidt omkring, men den vigtigste pointe fra dagens afsnit må være, ”Lyt til din krop og respekter de (vigtige!) ting den forsøger at fortælle dig”

Ben Stein and cohost Judah Friedman are joined by Danny Grand to discuss the disease that has infected our country and the world. What we can do to change this? Plus what does America First really mean?

Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen? Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har dedikeret mange år af sit forskerliv på at studere og måle forsknings betydning for samfundet. I denne podcast bliver han interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Foto kredit: Jens Degett.

Underdirektør i Dansk Industri, Mikkel Haarder, skrev i sidste uge (11 marts, 2024) en artikel til Berlingske Tidende om hjemtag af EU midler som danske forskere har vundet i åben konkurrence. Det betyder at EU midlerne fratrækkes det samlede danske forskningsbudget. Det er vist på tide man begynder at opfatte forskning som en investering - ikke bare en udgift. I år 2000 vedtog EU's Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er forskning ikke en del af den offentlige debat eller del af den nyligt overståede valgkamp? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor David Budtz Petersen fra Humanomics Forsknings Centret på Ålborg Universitet. Om hvad vi kan lære af vidensøkonomien og hvordan vi kommer videre. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Mark Viden is a wine lover with an English degree who never expected to end up in healthcare but always had an interest in marketing and advertising. After graduating from college, working client-side, managing a small marketing team, and moving to San Francisco, Mark had the opportunity to join Dignity Health, part of CommonSpirit Health, where he stayed for 18 years. In 2019, he was hired as Senior Vice President of Brand for CommonSpirit Health, where he now drives brand development, advertising, and digital strategies that promote growth, awareness, and consumer preference across the organization. CommonSpirit Health is a healthcare company you probably have never heard of, but with a house of brands serving over 20 million patients in 23 states, they are the 7th largest healthcare organization in the country. CommonSpirit Health was created in 2019 when two legacy healthcare systems merged. Since then, they have acquired other organizations and developed partnerships with renowned research institutions. Mark tells us his job is to connect all of these consumer-facing brands through a single brand promise, “Hello Humankindness," which communicates the organization's approach to care through kindness and connection. He is currently leading the platform's national expansion by showcasing touching moments and ensuring patients, physicians, and employees are intrinsically aware of an unyielding commitment to humanity. In this episode, Alan and Mark discuss the “Hello humankindness” brand platform, how it came about, and how it comes to life across people, practices, and communications. Mark reminds us that people enter healthcare because they have a calling, a passion, and a purpose. No one wants to think about healthcare until they need it, so CommonSpirit Health's strategy is to stay present in the subconscious, so when you do need them, they come to mind first. By focusing on the emotional connections, Mark and his team are sowing the seeds of values alignment, awareness, and trust to create category differentiation. After patents are in the door, their experience is top of mind. They have to feel like the promise that they have been served up is coming to life through the interactions and the visual cues they see. In this episode, you'll learn:How “Hello humankindness” encourages connection and improves health outcomesHow to deliver on the brand promise through in-person patient experienceHow to create category differentiation by keeping alignment of values, awareness, and trust top of mindUse cases associated with making Gen Ai more empathetic Key Highlights:[02:00] Forget Napa, we're going to Anderson Valley.[03:30] How an English major got into marketing healthcare[06:00] The 7th largest healthcare company you've probably never heard of[07:10] “Hello humankindness”[11:00] Human connection impacts health outcomes.[12:30] How the humankindness sausage is made[15:00] Found footage and real connections[15:55] The role emotion and connection play in a patient's selection of care[18:10] Technology in human connection[22:50] Working for and with smart, creative people[23:40] Advice to his younger self[24:05] Understanding and defining GenAI[24:35] Music is an important component of advertising.[27:05] The answer really is Gen Ai.Looking for more?Visit our website for links to resources mentioned in this episode and ways to connect with the guest! Become a member today and listen ad-free, visit https://plus.acast.com/s/marketingtoday. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode har RumSnak-redaktionen været på udflugt på Center for Star and Planet Formation (StarPlan), på Øster Voldgade i København. Centrets formål er selvfølgelig at gøre os klogere på, hvordan stjerner og planeter opstår, inklusive Jorden selv. Og netop Jordens oprindelse er fokus for en række nyere af centrets artikler – artikler som mener at kunne påvise at Jorden blev dannet meget hurtigere end man hidtil har antaget, på få millioner år i stedet for 50-100 millioner år. For at høre mere om teorierne besøgte vi professor og centerleder Martin Bizzarro i hans lune hjørnekontor på Starplan, og fik også en kort rundtur til nogle af de laboratorier, blandt andet kemilaboratoriet, hvor Martin og hans kolleger undersøger meteoritter og støvprøver fra asteroider. Martin har nemlig tidligere været med til at analysere materiale fra asteroiden Ryugu og venter også på en lille leverance fra asteroiden Bennu… God fornøjelse

Bliver viden og videnskab formidlet godt nok i de danske medier, eller bliver befolkningen sat af på perronen når de store beslutninger skal tages om digitalisering nye energiformer, hospitalsbevillinger, iltsvind, biodiversitet, PFAS-kvoter og meget mere. Den politiske diskussion bliver taget, men forstår almindelige mennesker baggrunden? Viden og evnen til at kunne følge med i udviklingen kræver en stigende grad af basisviden. Hvis borgerne ikke følger med, kan det være svært at formulere sig og forstå problemstillinger i samfundet og i naturen. I denne podcast taler filosof Mikkel Gerken med videnskabsjournalist Jens Degett om vores adgang til viden via medierne, som vanskeliggøres af at ny viden og forskning ikke prioriteres særligt højt. Foto kredit:Jens Degett, © Science Stories ApS

Glem angsten for pesticider i fødevarer og tænk over, hvad din mobiltelefon tørrer af på dig. Miljøtoksikolog Nina Cedergreen peger på samfundets irrationelle omgang med kemikalier. Når lovgivningen er for stram, går vi glip af nye og bedre stoffer, og når grænseværdier ikke bestemmes af stoffers giftighed men af politik, kommer vi til at bekymre os om det helt forkerte. Programmet blev sendt første gang den 27. juni 2022 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Drop 1: Itaú em DeFi https://www.blocknews.com.br/financas/itau-cria-pool-de-liquidez-de-criptos-ligado-a-financas-tradicionais-e-transacao-de-pix-por-aproximacao/ Drop 2: Franklin Templeton focado em blockchain https://www.ledgerinsights.com/franklin-templeton-blockchain-disruptor/ Drop 3: USDC cross chain https://cointelegraph.com/news/circle-launches-cross-chain-usdc-transfer-protocol-for-ethereum-avalanche .. More: Changshu, na China, vai pagar funcionários públicos com Yuan Digital https://blockworks.co/news/china-cbdc-government-salaries Coinbase processa SEC em busca de mais clareza regulatória https://thedefiant.io/coinbase-sues-sec Mythical games vai para Polkadot com nova DAO e valuation acima de 1 bi USD https://polkadot.network/blog/polkadot-and-mythical-games HK vai anunciar requisitos para licenciamento de exchanges cripto em Maio https://www.theblock.co/post/228567/hong-kong-crypto-exchange-license-regulation BACEN publica regulamento para o piloto do real digital https://www.bcb.gov.br/estabilidadefinanceira/real-digital-piloto UK abre consulta sobre taxação de DeFi https://www.gov.uk/government/consultations/the-taxation-of-decentralised-finance-involving-the-lending-and-staking-of-cryptoassets Venmo e PayPal vão permitir envio de cripto moedas https://blockworks.co/news/venmo-crypto-transfers-coming Mastercard lança crypto credentials pra facilitar KYC em blockchains públicas https://www.mastercard.com/news/latin-america/pt-br/noticias/comunicados-de-imprensa/pr-pt/2023/abril/mastercard-lanca-a-mastercard-crypto-credential-para-trazer-mais-confianca-para-o-ecossistema-de-blockchain/ Viden.VC lança livro em NFT sobre web3 https://exame.com/future-of-money/mergulho-na-web3-livro-brasileiro-sera-lancado-em-formato-nft-com-beneficios-exclusivos CPqD lança ventures e começa com tokenização ambiental https://www.blocknews.com.br/corporativo/cpqd-cria-iniciativa-de-aceleracao-de-startups-e-comeca-com-tokenizacao-ambientalcpqd-cria-iniciativa-de-aceleracao-de-startups-e-comeca-com-tokenizacao-ambiental/ Chefe do Banco da Inglaterra diz que stablecoins tem que ser reguladas como dinheiro comercial https://www.coindesk.com/policy/2023/04/12/stablecoins-need-to-be-regulated-like-commercial-bank-money-bank-of-englands-andrew-bailey-says/ .. Meu conteúdo em inglês https://bi.11fs.com/ Me sigam em blockdrops.lens --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/blockdropspodcast/message

Denne gang retter vi teleskopet mod Solsystemets såkaldte 'mindre objekter'. De udgør tilsammen langt under en promille af Solsystemets samlede masse, men kan alligevel fortælle os meget om de sidste 5 milliarder års historie. Nåja, og så er det også den slags der risikerer at ramme Jorden, så det kan også være smart at holde øje med de mindre objekter, der ligger i nærheden af vores planet. For selv himmellegemer der "kun" er få hundrede eller tusinde meter i diameter kan forårsage katastrofale skader på vores klode, hvis de rammer os. Vi har talt med postdoc Mike Alexandersen, der er dansker og uddannet på Københavns Universitet, men de senere år har arbejdet på Minor Planets Center i Cambridge, Massachusetts, som blandt andet holder styr på de hundredetusindvis af små objekter vi allerede kender i Solsystemet. Derudover er der naturligvis også korte nyheder og lidt bonus, denne gang om 3D-printede raketter, vandets oprindelse på Jorden og meget mere. God fornøjelse

No nonagésimo sexto BlockTalks a gente conversa com Nathan Valadares, COO da Viden, que conta pra gente como a web3 está impactando marcas e abrindo novos caminhos para os empreendedores. Link: Viden.vc --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/blockdropspodcast/message

I dette afsnit taler jeg med klinisk diætist, Nanna Aarslev, og vane- og overspisningscoach, Mie Løwe. Vi taler om, hvordan for meget fokus på kost og krop kan gå udover vores glæde og trivsel i livet. Nanna og Mie deler begge ud af deres ærlige erfaringer om at have levet med en spiseforstyrrelse i ungdommen, men derudover deler de især ud af deres faglige viden om emnerne underspisning, overspisning, madstress og madro. Nanna og Mie arbejder nemlig begge i dag med at stille den hjælp til rådighed, de selv manglede, da de var yngre. Vi taler om, hvordan ovenstående emner påvirker vores liv og mentale sundhed, vi taler om, hvordan man arbejder sig fra et usundt til et sundt fokus på kost og krop, og vi taler om, hvorfor det kan være svært for mennesker selv at anerkende, at de tænker uhensigtsmæssigt meget på kost, krop, kalorier med videre. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Nannas og Mies ærlige erfaringer om hvad deres spiseforstyrrelser tog fra dem i ungdommen.Hvordan et fokus på kost og krop kan påvirke vores mentale sundhed.Hvornår meget fokus på sundhed er for meget.Hvorfor over- og underspisning er et symptom på andre ting.Konkrete redskaber til, hvordan man kan stoppe dårlig samvittighed og trigger-tanker relateret til kost og krop.Hvorfor det er afsindigt vigtigt, at vi fortsat taler meget højere om disse emner.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den første sætning skal sidde lige i skabet. Ellers læser folk ikke videre. Så der ligger et stort pres på dig, når du skal skrive et opslag. Og specielt når det er på LinkedIn… for LinkedIn er pjattet med brugere der klikker på “Læs mere….” Et hook er den sproglige fiskekrog, som fanger din læser og tvinger læseren til at læse videre. Og det er episodes ekspert … ekspert i. Emnet er Hooks og eksperten er … Heine Aaen. I denne episode, der får du 10 formler, du kan bruge til at skrive et uimodståeligt hook. Episoden er inspireret af Heines blogindlæg. Heine Aaen er dødtræt af kedelige tekster, der ikke skaber begejstring og vækker interesse hos læseren. Helt seriøst. Det er spild af tid. Så det får du ikke fra Heine… Gode tekster får læseren til at reagere. Det er hele formålet. Du har ikke tekster på dit website og i dine mails for sjov. De skal sælge. Dine ord skal få målgruppen til at foretage en bestemt handling. Et klik, et signup til dit nyhedsbrev, et køb, whatever. Det kræver viden at skrive så målgruppen handler. Viden om salgspsykologi, triggers, kognitive beslutningsprocesser, målgruppen, skrivemodeller og -teknikker. For bare at nævne lidt. Og så er det godt at der findes dudes som Heine Aaen. Hvis du ikke allerede følger ham på LinkedIn - eller følger hans blog - så har du meget i vente. For Heine er mega god til at tale til os “ikke tekst kyndig”. Heine deler sine, 10 formler du kan bruge når du skal skrive Hooks…. Og så hjælper han mig med at finde nogle gode hooks til nogle af de opdateringer jeg har i planen.

Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen? Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har dedikeret mange år af sit forskerliv på at studere og måle forsknings betydning for samfundet. I denne podcast bliver han interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Foto kredit: Jens Degett.

I 11. episode af julekalenderen har jeg besøg af fysioterapeut Jonas, der laver smertebehandling på Vesterbro i København hos Maxer. I denne episode snakker vi om hvordan viden kan skabe tryghed og at dine overbevisninger styrer din adfærd - ingen vil gøre noget, de tror er farligt for dem. Hør blandt andet om: * Hvordan viden om smerter kan skabe tryghed, give dig flere muligheder og øge dit aktivitetsniveau. * At viden om smerter kan være behandling i sig selv, føre til større frihed med kroppen og øget velvære. * Hvorfor forståelse for kompleksiteten af din egen situation kan give dig handlemuligheder og ro. * Hvordan placebos onde fætter - nocebo - kan føre til frygt, undgåelse og begrænsninger. * Hvorfor du bør være opmærksom på hvordan viden og kommunikation påvirker dig.

"Asi by som to nemala prezrádzať, ale ľahla som si v knižnici na zem, lebo je tam koberec. A je tam veľmi pekný výhľad. To som si skúsila. To je moje srdcové miesto. Keď som študovala, tak som veľmi veľa času trávila v galerijnej knižnici, a nebola veľmi hostinná. Takže mala takú zvláštnu protekciu pri rekonštrukcii a veľmi mi záležalo, aby bola pekná," hovorí riaditeľka Slovenskej národnej galérie Alexandra Kusá o rekonštrukcii budovy, ktorá sa v nedeľu otvára po siedmich rokoch stavby pre verejnosť. "U všetkých ľudí nerehabilitujeme Dedečkove premostenie, bude pretrvávať také to staromilstvo, taká tá túžba po 19. storočí. Ale aj keby tu premostenie nebolo, bolo by vidno všetko, čo je za galériou postavené a bolo by to ešte horšie. Ale my sme do toho išli aj s tým, že keď sa to začne dobre požívať, keď to začne dobre fungovať, tak si to ľudia obľúbia. Aj sa tá mienka začína meniť, aj názor odbornej verejnosti," dodáva Kusá k Dedečkovmu premosteniu galérie, ktoré roky nenávideli mnohí obyvatelia aj odborná verejnosť. "Je to trošku vyvzdorované, ale tiež to nie je to o tom, že by tam bola nechuť. Skôr má zvyčajne každý politik potrebu dať ľuďom najskôr chlieb a hry. Galéria asi nebola veľmi chápaná ako hra. Nebola vnímaná ako nejaká nevyhnutnosť. O to viac ma teší, že je to hotové, myslím si aj ja, že je to pekné a že to zmení nazeranie na kultúru. Zrazu ľudia pochopia, čo pre nich kultúra môže urobiť. Neznamená to, že majú niekde sedieť a niečo počúvať, ale že to je napríklad aj budova, ktorú môžu veľmi slobodne používať," hovorí Alexandra Kusá. Ako bude vyzerať otvorenie krásnej a novej galérie v Bratislave? Prečo trvala rekonštrukcia galérie tak dlho? Ako slovenskí podnikatelia u nás podporujú umenie? Ktoré je jej najobľúbenejšie miesto galérie? Ako sa bude dať galéria využiť? Prečo my, ako spoločnosť, nemáme vzťah k verejným budovám? Vypočujte si rozhovor Zuzany Kovačič Hanzelovej s Alexandrou Kusou, riaditeľkou Slovenskej národnej galérie v priestoroch novozrekonštruovaného premostenia Vladimíra Dedečka. – Newsletter Zuzany Kovačič Hanzelovej: https://komentare.sme.sk/t/9122/zkh-pise – Ak máte pre nás spätnú väzbu, odkaz alebo nápad, napíšte nám na podcasty@sme.sk – Všetky podcasty denníka SME nájdete na sme.sk/podcasty – Podporte vznik podcastu Rozhovory ZKH a kúpte si digitálne predplatné SME.sk na sme.sk/podcast – Odoberajte aj denný newsletter SME.sk s najdôležitejšími správami na sme.sk/suhrnsme – Ďakujeme, že počúvate podcast Rozhovory ZKH.

Der er ingen tvivl om, at det er bedre at stoppe op, før du rammer stressmuren, end når krop og hjerne tvinger dig til at stoppe op, for det kan tage lang tid at komme sig over alvorligt stress. Og hvorfor gør vi så ikke bare det? Måske har du været ramt af stress og har bebrejdet dig selv, at du ikke formåede at passe bedre på dig selv. Her kan du lytte til en podcastepisode (eller læse indlægget længere nede), hvor jeg kommer ind på, hvorfor det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide og hvad, du kan gøre for at passe på dig selv. Jeg kommer ind på: Min egen historie med 2 stress-sygemeldinger trods en del livserfaring og stor viden om stress. De 6 primære grunde til, at det kan være svært at stoppe op, før vi rammes af alvorlig stressHvad vi misforstår ved den menneskelige psykologi, og hvorfor Dankort-metaforen og frø-metaforen ikke giver meningKonkrete råd der kan hjælpe dig med at tage en overbelastning i opløbet. Hvordan kan en psykolog og stressekspert blive ramt af stress? Psykologistudiet er meget populært og jeg tror, at mange i al hemmelighed håber, at hvis man bliver psykolog, så kan man håndtere alle livets problemer. Sådan forholder det sig imidlertid ikke, og psykologer er blandt de mest stressede faggrupper. Det har noget at gøre med arbejdets krævende karakter under rammer, som ikke altid er optimale, men det har også noget at gøre med, at psykologer er mennesker, og det ændrer sig ikke, bare fordi man er uddannet psykolog og har diverse terapeutiske efteruddannelser. Jeg er overbevist om, at hvis man er villig til at lære om livet og se sig selv i øjnene, så kan man over tid blive væsentligt bedre til at håndtere stress. Viden fra en bog eller en podcast er én ting, der kan hjælpe, men selvindsigt og evnen til at reflektere over egne mønstre og se, hvordan følelser og automatreaktioner i høj grad styrer vores adfærd, er essentiel. Stress er mange tråde vævet sammen Når jeg ser tilbage på mit liv, så kan jeg se, jeg har været stresset på forskellige måder. I min barndom var jeg grundlæggende stresset en stor del af tiden. Der var mange gode ting i min barndom, men mine forældre mistede hus og hjem, da jeg var helt lille, og jeg voksede op med økonomisk stress samt alkoholmisbrug og et utrygt psykologisk miljø. Jeg nævner det her, fordi stress kan være mange ting og når nervesystemet overbelastes, er det som regel et resultat af flere fortiden fra både fortid og nutid, der væves sammen. Måske har du også haft en svær barndom eller andre ting, der er sket, der har sat dit nervesystem i et grundlæggende alarmberedskab. Den første gang, jeg oplevede arbejdsrelateret stress, var da jeg havde været psykolog i 2 år. Jeg fik et job, hvor jeg med det samme kunne mærke, der var noget galt med arbejdsmiljøet. Det var dog en spændende stilling, og jeg besluttede mig for, at det kunne jeg godt navigere i. Efter halvandet år blev jeg dog klogere. Jeg fik tiltagende fysiske symptomer og til sidst en voldsom fysisk reaktion, da jeg mødte ind på mit arbejde efter en ferie og måtte sygemelde mig med stress. Efter et par måneder sygemelding blev det klart for mig, at jeg måtte fjerne mig fra det usunde arbejdsmiljø. Jeg sagde op og fik et andet job, hvor jeg befandt mig godt. Da jeg nægtede at stoppe, og stress tog beslutningen for mig Nogle år senere igen havde jeg fået 2 børn og var blevet selvstændig. Jeg var glad for mit arbejde, men det var forholdsvist krævende, fordi jeg rejste rundt i landet som konsulent og supervisor. Samtidigt havde vi et barn med en funktionsnedsættelse og kronisk sygdom, der krævede meget i hverdagen og nogle gange medførte akutte indlæggelser. Jeg kunne godt mærke, jeg havde stress i mit system, men jeg vidste også, mit arbejde ikke var den primære stressfaktor, så jeg fortsatte. Det var efterår og jeg tænkte, jeg bare lige skulle frem til juleferien, men så langt kom jeg aldrig. Efter en periode med meget lidt søvn,

Der er ingen tvivl om, at det er bedre at stoppe op, før du rammer stressmuren, end når krop og hjerne tvinger dig til at stoppe op, for det kan tage lang tid at komme sig over alvorligt stress. Og hvorfor gør vi så ikke bare det? Måske har du været ramt af stress og har bebrejdet dig selv, at du ikke formåede at passe bedre på dig selv. Her kan du lytte til en podcastepisode (eller læse indlægget længere nede), hvor jeg kommer ind på, hvorfor det er nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide og hvad, du kan gøre for at passe på dig selv. Jeg kommer ind på: Min egen historie med 2 stress-sygemeldinger trods en del livserfaring og stor viden om stress. De 6 primære grunde til, at det kan være svært at stoppe op, før vi rammes af alvorlig stressHvad vi misforstår ved den menneskelige psykologi, og hvorfor Dankort-metaforen og frø-metaforen ikke giver meningKonkrete råd der kan hjælpe dig med at tage en overbelastning i opløbet. Hvordan kan en psykolog og stressekspert blive ramt af stress? Psykologistudiet er meget populært og jeg tror, at mange i al hemmelighed håber, at hvis man bliver psykolog, så kan man håndtere alle livets problemer. Sådan forholder det sig imidlertid ikke, og psykologer er blandt de mest stressede faggrupper. Det har noget at gøre med arbejdets krævende karakter under rammer, som ikke altid er optimale, men det har også noget at gøre med, at psykologer er mennesker, og det ændrer sig ikke, bare fordi man er uddannet psykolog og har diverse terapeutiske efteruddannelser. Jeg er overbevist om, at hvis man er villig til at lære om livet og se sig selv i øjnene, så kan man over tid blive væsentligt bedre til at håndtere stress. Viden fra en bog eller en podcast er én ting, der kan hjælpe, men selvindsigt og evnen til at reflektere over egne mønstre og se, hvordan følelser og automatreaktioner i høj grad styrer vores adfærd, er essentiel. Stress er mange tråde vævet sammen Når jeg ser tilbage på mit liv, så kan jeg se, jeg har været stresset på forskellige måder. I min barndom var jeg grundlæggende stresset en stor del af tiden. Der var mange gode ting i min barndom, men mine forældre mistede hus og hjem, da jeg var helt lille, og jeg voksede op med økonomisk stress samt alkoholmisbrug og et utrygt psykologisk miljø. Jeg nævner det her, fordi stress kan være mange ting og når nervesystemet overbelastes, er det som regel et resultat af flere fortiden fra både fortid og nutid, der væves sammen. Måske har du også haft en svær barndom eller andre ting, der er sket, der har sat dit nervesystem i et grundlæggende alarmberedskab. Den første gang, jeg oplevede arbejdsrelateret stress, var da jeg havde været psykolog i 2 år. Jeg fik et job, hvor jeg med det samme kunne mærke, der var noget galt med arbejdsmiljøet. Det var dog en spændende stilling, og jeg besluttede mig for, at det kunne jeg godt navigere i. Efter halvandet år blev jeg dog klogere. Jeg fik tiltagende fysiske symptomer og til sidst en voldsom fysisk reaktion, da jeg mødte ind på mit arbejde efter en ferie og måtte sygemelde mig med stress. Efter et par måneder sygemelding blev det klart for mig, at jeg måtte fjerne mig fra det usunde arbejdsmiljø. Jeg sagde op og fik et andet job, hvor jeg befandt mig godt. Da jeg nægtede at stoppe, og stress tog beslutningen for mig Nogle år senere igen havde jeg fået 2 børn og var blevet selvstændig. Jeg var glad for mit arbejde, men det var forholdsvist krævende, fordi jeg rejste rundt i landet som konsulent og supervisor. Samtidigt havde vi et barn med en funktionsnedsættelse og kronisk sygdom, der krævede meget i hverdagen og nogle gange medførte akutte indlæggelser. Jeg kunne godt mærke, jeg havde stress i mit system, men jeg vidste også, mit arbejde ikke var den primære stressfaktor, så jeg fortsatte. Det var efterår og jeg tænkte, jeg bare lige skulle frem til juleferien, men så langt kom jeg aldrig. Efter en periode med meget lidt søvn,